Voel sogn

(Skorup-Tvilum-V. kom.) omgives af Gjern, Skannerup, Dallerup og Linå so. samt Viborg a. (Gødvad og Svostrup so. i Hids hrd.), hvortil grænsen følger Gudenåen, i hvis brede dal bl.a. ligger Sminge sø (*1469 Smenggj søe; 22 ha). I søen munder Gjern å, der danner skel til Gjern so. Oven over Gudenåterrassen breder der sig et ujævnt kuperet, stedvist småbakket terræn med moselavninger (St. Skalmose) og enkelte højere opragende bakkekupler som ved Randershøj (100 m). Gennem Stegdal løber Voel bæk til Sminge sø. På de ret sandede jorder ligger en større plantage (Overholt plantage). Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Langå (Sminge hpl.) og landevejen Silkeborg-Hammel.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 2082 ha. Befolkning 26/9 1960: 749 indb. fordelt på 225 husstande (1901: 587, 1930:742, 1955:759).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Voel so. blev 1898 udskilt fra Tvilum so.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 559

I so. byerne: Voel (*1231 Hwolæ, 1200t. Wole; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1956), bibl. (Skorup-Tvilum-V. bibl., sammensluttet 1962; i skolen; 4500 bd.), missionshus (opf. 1895), sportsplads (ved skolen), andelsmejeri (opret. 1907), afholdsrestauration og posteksp.; Sminge (*1231 Smaængiæ; u. 1794) m. skole (opf. 1923; vil sen. blive nedlagt), dambrug ved tidl. vandml. og trinbræt. – Saml. af gde og hse: Østermark (Voel Østermark); Højgde; Torupgde.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

V. so. udgør sa. m. Linå so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, og sa. m. Skorup og Tvilum so. én sognekom. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tvilum so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 215. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille korskirke er opf. 1876 (arkt. C. Kiilsgaard) i romansk stil af røde mursten på sokkel af marksten i cement og m. en lille tagrytter over v.gavlen, hvor indgangen er. If. mindetavler i forrummet er kirken 1937–38 blevet rest. (arkt. Kristen Garding) og har herunder fået ny udsmykning, skænket af vicekonsul Johs. Valeur Peterzén, Linköping, til minde om forældrene. Kunstmaler Jais Nielsen har udf. glasmalerier til alle vinduer, på korvæggen malet et freskomaleri m. motiv fra Johs. Åbenbaring samt formet døbefonten af keramik m. de fire evangelister; den sidste skænket af Hans Jørgen Jensen. Det øvr. inventar er fra opførelsestiden, men ændret; alterpartiet dog nyt. Det tidl. altermaleri, udf. af fru Ingemann, var skænket af Sorø Akademi 1876. (Sv. O. Mortensen. V. Kirkes Historie 1876–1938. 1938).

Vibeke Michelsen museumsinspektør, mag. art.

S.f. Sminge sø grundlagdes 16/2 1165 et lille cistercienserkloster. Grunden var skænket af biskop Eskil i st. f. en utilfredsstillende grund i Sabro, men heller ikke her fandt munkene sig til rette og flyttede 1166 til Veng.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Sminge birk. Sminge udgjorde 1524 et særl. so. og birk.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Sminge var tidl. et selvstændigt so., hvis kirke nævnes 1524 og 1528–29. I klemmebrev 1555 bestemtes, at so.folket i Sminge efter den dav. Skannerup-præsts død skulle søge Tvilum so., og at Tvilum-præsten skulle nyde Sminge præstegd. og anden præsterente, hvilket tyder på, at Sminge har været anneks til Skannerup. Bygningsrester og begravelser på marken v.f. den nordligste gd. i Sminge viser kirkens plads.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Mod nø. i so. ligger Overholt plantage, 77 ha, hvoraf 70 ha er tilplantet (60 ha gran og 10 ha skovfyr). Plantagen er anl. 1908, men tilplantningen har strakt sig over en årrække. Ejd. indehaves af A/S Overholt plantage, stiftet 28/7 1908, jf. Margrethe Bak. Overholt Plantage ved Skannerup, ØstjyHj. 1944. 137–39. Der findes i øvrigt mange mindre plantager i so. Kom. ejer således i den nordl. del et nyligt tilplantet areal på 21 ha. Smingegård plantage, v.f. banelinien, tilh. ligesom det overvejende antal af plantagerne egnens gde.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 21 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Grønhøj i Voel Østermark, en høj v.f. Voel, hvor der er en gruppe på 6 høje, foruden 4 sløjfede, og en høj lidt v.f. denne gruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 57 høje, hvoraf en stor del lå i en aflang gruppe v.f. Voel. – Ved Sminge sø er der bopladser fra gudenåkulturen, og ved Voel er der fundet en rig lerkargrav fra romansk jernalder (Holger Hansen i ØstjyHj. 1955. 33–34).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.