Alstrup sogn

(Ingstrup-V. Hjermeslev-A. kom.) omgives af Børglum hrd. (Tise so.), Saltum og V. Hjermeslev so. Ved skellet til Børglum hrd. strømmer Rye å mod s. omgivet af lave, flade strækninger, fordums stenalderhavbund. Ved Alstrup støder denne lavtliggende slette op til den lidt højereliggende hævede, senglaciale yoldiaflade. Jorderne på denne er ganske gode og frugtbare. Gennem det skovløse so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Alstrup trinbræt).

Areal i alt 1955: 456 ha. Befolkning 1/10 1955: 197 indb. fordelt på 56 husstande (1801: 161, 1850: 241, 1901: 315, 1930: 260).

I so. ligger Alstrup (*1450 Allstrup; u. 1797–99) m. kirke, gartneri og jernbanetrinbræt. – Saml. af gde og hse: Langbak (1638 Langbachen; u. 1799) (delvis i Saltum so.); Alstrup Huse; Nymark. – Gårde: Abildgd. (1638 Abildgaardt); Boelt; St. og L. Bolskifte (1638 Boelskifftet; u. 1799).

A. so., der sa. m. Ingstrup og V. Hjermeslev so. udgør én sognekom. og sa. m. Saltum so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ingstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 526. lægd og har sessionssted i Pandrup.

Den lille, hvidkalkede, romanske kirke bestod opr. af et uanseligt skib m. kor opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel. Sen. blev koret nedbrudt og genopf. jævnbredt m. skibet, dog bevaredes den gl. korbuemur. Store dele af murene er siden omsatte, og teglsten er anvendt i de øvre dele. Begge de romanske døre er bev., n.døren er dog tilmuret. I skib og kor store spidsbuede vinduer; rester af et romansk vindue. I senmiddelalderen forlængedes skibet mod v., skibet overhvælvedes, og et lille klokketårn af munkesten, der åbner sig m. en spidsbue mod v., tilbyggedes. Våbenhuset, der overvejende er opf. af gule teglsten, bærer årstallet 1797 og Chr. VII.s navnetræk over døren. Koret har bjælkeloft, skibet har to stjernehvælv og et ribbehvælv. Kirken blev gennemrest. 1951–52 (arkt. L. Teschl); under arbejdet fandtes enkelte kalkmalerier, der atter overkalkedes. – Alterbord af granit. Enkel renæssancealtertavle af fyrretræ m. nyere maleri (Kristus i Emaus). Kirkens romanske kalk og disk fra 1200t. er nu i Nationalmus. Romansk granitfont m. terningkapitælfod. Dåbsfad af tin m. årstallet 1686. Enkel prædikestol fra 1700t., adgang dertil gennem rundbuet åbning i triumfmuren. Kirken skal tidl. have ejet to sengotiske krucifikser. Stolestaderne er moderne (fra 1952), de s. 363 gl. gavle er bibeholdt. Alt inventar stafferedes under rest. 1952. Den senmiddelald. klokke fra o. 1500 omstøbtes 1925. I våbenhuset ligsten af kalk over Peder Iversen († 1729), forp. på Hammelmose.

Litt.: F. Elle Jensen. Af Alstrup kirkes historie, AarbVends. 1952. 261–71. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 137–39.

Abildgård i Alstrup tilhørte 1516 væbn. Mads Bagge († tidligst 1516), hvis datter Anne Madsdatter Bagge († tidligst 1560) ved ægteskab bragte gden til Knud Bildt til Havgård (Åby so.) († senest 1560). Deres søn, ritmester Daniel Bildt til Næs i Norge († senest 1585) og dennes søn Knud Bildt († senest 1604) skrev sig til A., ligesom sidstn.s søn Daniel Bildt, der 1626 solgte gden til Anders Jørgensen Friis (af Haraldskær) til Hungstrup m.v. († 1644). Siden kom A. dog igen tilbage til Bildt’erne og var 1662 en større bondegd., ejet af sidstn. Daniel Bildts enke Dorete Bielke. Efter hendes død 1674 solgte arvingerne gden til Rutger friherre v. Ascheberg, som 1680 afstod den til herredsfoged Knud Christensen i Drustrup (Saltum so.) († 1688). 1766 ejedes A. (12 tdr. hartk.) af forp. på Rønnovsholm Andreas Ingstrup. A., der allr. i slutn. af 1600t. brugtes af to fæstere, var siden delt i 2 gde, der resp. 1824 og 1832 solgtes til selveje.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 132–34.

I præsteindberetningen 1638 siges, at »med pramme og kåge kan man opsejle fra Ålborg og hente korn udi Rye å, som løber straks frem ved Boelskifftet« (gden Store Bolskifte). S.å. betalte Alstrup kirke pramleje for kalk op til Bolskifte, der o. 1655–1668 ejedes af rådmand i Ålborg Laurids Hansen, og siden af hans søn, købmand sst. Hans Lauridsen, der havde filial i B. (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 13; sa. Vendsysselske Veje. 1936. 116f.).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i sognet, men lige ssv.f. byen har der været en høj, hvorpå der senere opførtes en mølle.

Alstrup var indtil 1909 anneks til Ingstrup.

I Alstrup so. fødtes 1877 forf. Thomas Olesen Løkken, 1879 valgmenighedspræsten og forf. Anders Nørgaard.