Dybbøl sogn

omgives af Sottrup, Nybøl og Broager so. samt af Sønderborg kbst. og har kystgrænse mod Als sund, Sønderborg bugt og Vemmingbund. Kysten mod s. danner en udlignet, smukt rundet linie m. indtil 25 m høje lerklinter m. store skred, især langs s.randen af Dybbøl bjerg. Udenfor ligger et kystflak på ca. 1 km, hvis kystnære dele bærer en stenbelægning, der stammer fra bølgernes nedbrydning af morænerne. Alssundkysten er langt svagere udformet, hist og her m. lave skrænter, men ellers m. jævne skråninger. Als sund, der kun er 100–300 m bredt, har en 18 m dyb rende m. stejle vægge, hvis øverste kant ligger ganske nær ved kysten. Dybbøl so. indeholder 2 hovedtyper af landskab: en stor bakkeknude, Dybbøl bjerg, og et v.- og n.for liggende, bølget moræneland. Fra Dybbøl bjerg, 68 m ved mindesmærket, falder terrænet brat til alle sider, således til 20 m ved Sønderborg bygrænse og m. en endnu mere markeret skrænt fra skanse 9 til den østl. udkant af Dybbøl by. Bakkelandet fra Dybbøl til Bøffelkobbel er den østl. flanke af den bue af højdedrag, som omslutter Vemmingbund, og som har fået en særl. udformning af en sen gletschertunge. Fra Dybbøl bjerg har man et enestående overblik over Vemmingbund og de omliggende bakkelandskaber og over hele det sydl. Als. Den nordl. moræneflade ligger i højder på 30–40 m, hist og her m. små render og lukkede lavninger, og stiger jævnt op mod Dybbøl by til ca. 50 m; skråningerne mod Vemmingbund er ret bratte. Den dominerende jordbundstype s. 1166 er moræneler, navnlig i so.s nordl. del og på skråningerne mod syd. Langs højderne fra sognegrænsen mod Sønderborg by til Bøffelkobbel er jordbunden mere mager, og denne del af buen er ligesom den sydl. flanke præget af omlejret, lagdelt, sandet materiale. Tørveaflejringer spiller en ringe rolle og findes kun i små isolerede forekomster. Den overfladiske afstrømning er ringe, idet kun nogle ganske små bække fører ned ad skråningerne, undertiden i smådale og kløfter. So. er næsten skovløst, men gør indtryk af at være ganske trærigt p.gr.af de mange enkelttræer, haver og hegn. Dybbøl so. er særdeles frodigt og veldyrket. Største delen af bebyggelsen er koncentreret langs vejen Dybbøl bjerg-Dybbøl by-Ragebøl; i vor tid danner gårde og huse en næsten sammenhængende række langs denne vejstrækning, men opr. har det været to landsbyer, Dybbøl og Ragebøl. I so.s østl. del rykker den bymæssige bebyggelse fra Sønderborg-området v.over. En anden ejendommelighed er, at frugtavl og gartnerier har en stigende udbredelse og præger flere af de til dette formål bedst egnede felter. Gennem so. går et tæt system af gl. lokalveje, kystlandet Vemmingbund-Sønderborg er dog næsten vejløst; trafiksystemet samler sig mod Alssundbroen og Sønderborg, således hovedvej 8, vejen Åbenrå-Sønderborg og jernbanen Tinglev-Sønderborg.

Areal i alt 1960: 1428 ha. Befolkning 26/9 1960: 1303 indb. fordelt på 406 husstande (1860: 915, 1910: 1144, 1921: 992, 1930: 1122, 1955: 1193). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 341 levede af landbr. m.v., 496 af håndv. og industri, 127 af handel og omsætning i øvrigt, 49 af transportvirksomhed, 98 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 153 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Dybbøl (1352 Duttebul, 1604 Düttebül; u. 1778) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 392 indb. fordelt på 123 husstande; erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 90 levede af landbr. m.v., 160 af håndv. og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 52 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1923, arkt. Jep Fink), skole (opf. 1955, arkt. Brix), bibl. (i skolen; opret. 1937; 3000 bd.), forsamlingshus (opf. 1945, arkt. Mundt og Meyling; 300 pl.), sportsplads, A/S L. Marburger (pølse- og konservesfabr., opret. 1961 i nedlagt andelsmejeri; etableret i Sønderborg 1909; 30 ans.), fabrikken »Kani« (vaskemaskiner og tørrecentrifuger; opret. 1960), maskinfabr. Cormall (opret. 1961; 22 ans.), svineavlscenter (opret. 1940), gartneri og posteksp.; Ragebøl (o. 1400 Rakebul) m. forskole (opf. 1914, udv. 1952, arkt. Brix) m. afdelingsbibl., Dybbøl Gartner- og Ungdomshjem (under foreningen Ungdommens Vel; plads til 22 drenge 16–18 år), plejehjem (18 pl.), kom.kontor (opf. 1950), fabrikken K-Beton (filial af Johs. Christensens betonvarefabr., Sønderborg) og karosserifabr. (opf. 1965); Dybbøl Bjerg m. Hotel Dybbøl Banke, Dybbøl ml., lejrskolen Skansehuset og mindeanlæg i skanseområdet; forstadsbebyggelse ved grænsen til Sønderborg m. H. C. Schmidts maskinfabr. (opret. 1961; 20 ans.), Kr. Stærks kassefabr. og mange villaer. – Saml. af gde og hse: Dybbøl Mark – bymæssig bebyggelse m. 1960: 375 indb. fordelt på 126 husstande (1955: 264); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 29 levede af landbr. m.v., 198 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 12 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 36 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv s. 1167 – m. tyrestation (opret. 1958); Dybbøløsten; Surløkke; Pythuse; Stovgård (1492 Stowegarde); Dybbøl Tving; Ragebøl Mark; Ny Frydendal m. kro. – Gårde: Dybbøllund; Trovshøjgd.; Skansegd.; Langdamsgd.; Stensgd.; Ravnskobbel; Hvilhøj.

D. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har tingsted i Sønderborg og hører under 103. retskr. (Sønderborg) og under 70. politikr. (Sønderborg), men i øvrigt under de sa. kr. som Ullerup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 182. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den ret anselige, hvidkalkede og teglhængte kirke m. tjæret sokkel har romansk kor og skib fra o. 1200–50, korforlængelse fra 1586 og v.forlængelse fra 1790; ø.f. koret er 1750 opf. et gravkapel, og v.tårnet m. den åbne forhal i s. stammer fra 1857 (arkt. L. A. Winstrup). Det noget medtagne murværk af munkesten i uregelmæssigt munkeskifte i de romanske dele er opført over en muret sokkel, der også spores indvendigt; vestl. i korets langmure ses i n. og s. to blændede, romanske vinduer; af skibets døre er den ndr. tilmuret m. munkesten, den sdr. blændet 1857. Det forlængede kor forhøjedes mul. 1733 (jernankre i gavl), således at korets tagrygning flugter m. skibets; kamtakker fra 1863; den opr., næsten skjulte gavl m. vandret leddeling og forbindende pilastre, knyttes naturligt til Peter de Castellas »vælske« korgavl i Sønderborg Mariekirke, o. 1595. Reventlow’ernes lave, teglhængte gravkapel ved korets ø.gavl er opf. 1750 af små, røde mursten m. refendfugede hjørnelisener, jf. den lat. indskr. om »Conrad Detlav greve af Reventlav, lensbaron til Brahetrolleborg og herre til Krenkerup«, i tavlen over døren i kapellets s.side; som forbindelse ml. kapel og kor tjener en fornem, tofløjet smedejernsdør, efter sa. forlæg som gitterdøren til Holsteins kapel ved Diernæs kirke på Fyn. Kirken har spidsbuede vinduer fra 1847 og dækkes m. bjælkeloft, som i skibets gl. del og i korforlængelsen er s. 1168 dek. m. malede, storbladede akantusranker. Undersiden af den brede, men sikkert opr. korbue, flankeret af rundbuede sidealternicher, er bemalet m. velkomponeret, sengotisk rankeværk fra beg. af 1500t., og triumfvæggen har mod n. to jævnaldrende scener af opstandelse og himmelfart, som mul. er rester af en fortløbende passionsfrise, omkr. ø.vinduet i skibets n.mur findes overkalkede rester af en Golgathascene. Fire kalkmalede indvielseskors i skibet og et i koret stammer fra 12–1300t. Teglstensgulvet hidrører fra sidste rest., 1959 (arkt. Ebbe Clemmensen). – Det murede, på forsiden konkave alterbord er samtidigt m. den senbarokke altertavle m. udsk. »1736«; den er udført af billedskærer Chr. Gosche, Flensborg, som en perspektivisk gavlfront m. brudt, svungen gavl og fire forskudte søjler om det smalle midtfelt m. et højt krucifiks og Maria Magdalene omfavnende korsets fod, i sidefelterne to 1854 tilsatte dydefigurer og midt i gavlåbningen Jahves skyomkransede stråleøje, hvorover den opstandne flankeres af Moses og Johannes Døber og af basunblæsende engle; tavlen røber en provinsiel efterklang, af de strømninger, der bl.a. kommer til udtryk i Nic. Tessins store alter i Vor Frelsers kirke i Kbh. Kalk »Ferfertigt Anno 1701« af Sønderborg-mesteren Jürgen Matzen, sekstunget fod, pånittet krucifiks og graverede versaler. Disk if. regnsk. anskaffet 1650 som erstatning for en stjålen. Oblatæske 1947. Vinkande 1926 m. kbhsk. stempel; en anden vinkande af kbhsk. porcelæn er købt 1843 el. 1859. Sygekalk omlavet o. 1796 af J. Fr. Nissen, Sønderborg, -disk o. 1875 m. stempler for P. Aug. Jacobsen, Gråsten (Bøje. 1556). Gotiske alterstager af tidlig type, 28 cm høje m. trekantede dyreben, sengotiske alterstager, 29 cm høje m. tre løver som fødder. Ved korets n.væg hænger et 8-sidet, gotisk røgelsekar. Alterskranke fra sidste rest. m. balustre fra 1863. I skibets nø.hjørne en senromansk granitfont m. fod og kumme af to forskelligtfarvede sten, på kummen parvise relieffer af løver, vildsvin og ubestemmelige, springende dyr (Mackeprang.D. 286 ff.). Sydty. dåbsfad o. 1550–1600, m. bebudelsesscene og årst. 1617, samt våbner og initialer for Poul Munk og Elsebe Pallesdatter Juel. Tindøbekande »Hinrich Lüders 1732« m. stempler for Hans Chr. Schultz, Flensborg 1725, på hanken. I ndr. sidealterniche en o. 1500 omdannet Maria m. barnet, formentlig hidr. fra †sidealtertavle. En anden fig., Kristus som smertensmand, o. 1500, er nu på mus. på Sønderborg slot. På skibets n.væg et opr. senromansk korbuekrucifiks, o. 1250, sen. opskåret og ændret, nyt kors. Prædikestol 1605, s.k. ø.flensborgsk type, udført af Hinrich Ringerinck for ca. 60 rdl. m. typens rankepilastre ved storfelterne, de vanlige relieffer af fødsel, Golgatha, opstandelse og himmelfart og småbuster og løvemasker i henh. frise- og postamentfremspring; samtidig, sekssidet himmel; stolen afætsedes 1905, står siden 1959 m. partiel staffering. Stoleværk 1905. V.pulpituret samtidigt m. orgelet 1923 (A. C. Zachariassen, Århus) m. to manualer, 13 stemmer og pedal. Orgelfaçade 1752 m. polygonalt midttårn og spidsvinklede sidetårne (jf. bl.a. Broager og Nybøl). Ved tårnrummets v.væg en pengeblok 1746 m. udsavet rygskjold; et præstemaleri 1905 og to ældre portrætfotografier af præster. I tårnet to klokker, støbt 1890 af J. J. Rader og sønner, Hildesheim. – Gravsten 1) s.f. alteret over Hans Andersen, »Bygeskov«, præsteviet 1536, † 1595, og Marina Lund, hans hustru, 2) n.f. alteret over sgpr. David Monrad, † 1717, og hans enke Elisabeth, f. Steenløse, det sidste tilføjet, 3) ved den åbne forhals ø.væg, lagt o. 1669 over Matiias Christensen, møller i »Sandtberg«, † 1669, og Ellspe Matises, † 1659; tre sen. tilføjede indskr. over: Neis Miler, død 54 år gl. 1721, Dorothea Louisa Ringe, f. Schmidt v. Hensborg, død 31 år gl. 1810, og Niels Ringe, møller på Sandbjerg, f. 1761, † 1848. I Reventlow-kapellet står to sandstenssarkofager: 1) m. Vilhelmine Augusta, prinsesse af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløn, † 1749, 2) m. Conrad Ditlev greve af Reventlow, † 1750, og syv trækister: 1) antagelig m. Conrad Georg greve af Reventlow, † 1815, 2) m. Agnes Reventlow, f. Hammerstein, † 1824, 3) Arthur greve af Reventlow, kurator ved Kiels universitet, † 1878, lat. indskr., 4) Theodor Karl Ludwig Detlev Reventlow, † 1878, 5) Ludwig Chr. Detlev Friederich Reventlow, † 1893, 6) Chr. greve af Reventlow, kapt. i den prøjsiske hær, † 1895, 7) Georgine grevinde af Reventlow, f. von Ahlefeldt, † 1902. – På kgd. findes fire ty. mindesmærker fra treårskrigen, en granitstele over generalløjtn. F. R. H. Bülow, sejrherre i slaget ved Fredericia, død på Sandbjerg 1858, og en granitstele over Conrad Georg greve af Reventlow, † 1815, rejst 1863, en granitobelisk, to granitsten og to støbejernskors over da. og ty. faldne 1864, samt en mindesten (tegn. af J. Th. Skovgaard) rejst 1922 over so.s faldne 1914–18.

Ø.f. koret stod til 1857 et tømret, mul. 6-sidet klokkehus, som dette år erstattedes af v.tårnet.

Kirkegården hegnes af lindetræer; langs ø.diget er der kirkestalde fra forrige årh.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2204–25.

På kgd. er desuden begr. bl.a. præsten Emil Claussen, † 1902 og præsten Peter Hansen, † 1930.

Den gamle præstegård i Dybbøl, der ulykkeligvis nedbrændte 2/3 1923, var opf. 1806. Den var et meget smukt, grundmuret bygningsværk m. høj frontispice og stort, halvt afvalmet stråtag. Sa. m. de gl. avlslænger skabte den et fint og karakteristisk bybillede ved gadekæret.

Dybbøl mølle på Dybbøl bjerg, tidl. henhørende under Sandbjerg, er opf. 1744 el. 1745 af Martin Christophersen og Ketil Brodersen, som 1746 solgte den til brødrene Valentin Clausen († 1748) og Lorenz Clausen d. Æ. († 1775). Måske har de to brødre først haft møllen i fællesskab m. faderen Claus Clausen († 1754). Lorenz Clausen d. Æ. efterfulgtes som møller på Dybbøl af Lorenz Clausen d. Y. († 1823), men denne gik på grund af uheldige spekulationer, bl.a. et stort projekt om afvanding af Hartsø på Kegnæs, konkurs 1810. Ved tvangsauktionen overtog Jørgen Berthelsen fra Åbenrå for 5100 rdl. slesv.-holst. courant beboelseshuset, laden, den ottekantede vejrmølle, kornspikeret m. den deri anbragte hesteml., samt ca. 15 tdr. land beliggende ved møllen. 1814 bortforpagtede han møllen m. tilh. landerier samt brænderirettigheder for en periode af 8 år til Gerhard Boysen († 1838), men denne måtte 1816 opgive forpagtningen p.gr.af økon. vanskeligheder. Nicolay Petersen fra Flensborg og Heinrich Neumann fra Åbenrå havde derefter forpagtningen til 1818, da Jørgen Berthelsen solgte møllen for 8905 rbdl. sølvmønt til Chr. Petersen, der imidlertid gik konkurs 1824, og hans ejd. på Dybbøl bjerg blev ved tvangsauktion overtaget af ritm. v. Paulsen fra Kiel for 2480 rbdl. Efter dennes død købtes møllen 1831 af Hans Chr. Jørgensen, der var dattersøn af den tidl. ejer Lorentz Clausen d. Y., men han gik også konkurs 1832, og møllen blev derefter købt af mølleforp. i Asserballe Hinrich Bahne Quade, der var født i Gelting, for 3280 rbdl. I hans tid begynder møllens mere interessante historie som nationalt monument. Under kampe 1849 ml. en da. hærstyrke og ty. forbundstropper stak sidstn. den ottekantede, af træ opførte vejrmølle i brand, da de blev drevet bort fra møllen, som de havde holdt besat. Ved branden brændte hele møllekomplekset. Efter krigen opførte Quade på brandtomten en moderne, holl. vejrmølle af sten. Ved hans død 1860 tilfaldt møllen datteren Margrethe Sophie, der var g. m. møller Jørgen Hansen († 1897) fra Kegnæs. Under kampen om Dybbøl i marts og april 1864 blev møllen sønderskudt af granater. Som tak for ydet hjælp til da. soldater under krigen modtog Jørgen Hansen og hustru ved deres guldbryllup 1887 et sølvdrikkehorn, smykket m. en lille statuette af landsoldaten, samt en gengivelse af Dybbøl mølle. I hornet var indgraveret en af Carl Ploug forfattet tekst:

Kort efter krigen 1864 blev møllen genopbygget, men m. stort tab for Jørgen Hansen, der kun fik udbetalt en erstatning på 2/5 af den takserede krigsskade. 1873 afstod han møllen til sønnen Gerhard Hansen, som igen 1893–94 overlod den til et da. konsortium m. sen. rigsdagsmand H. P. Hanssen i spidsen. Blandt de mere fremtrædende deltagere i konsortiet, der sikrede møllen på da. hænder, kan nævnes højesteretssagf. Nellemann, Kbh., forstander Ludv. Schrøder, Askov, gårdejer Jørgen Zachariasen, Dybbøl, gårdejer Hans Alexandersen, V. Sottrup og gårdejer Peter Kaad, Vollerup. Gerhard Hansen fortsatte som mølleforp. til sin død 1902 og efterfulgtes af sønnen Christian Hansen († 1911). 1914 – 50-året for 1864 – opsatte en kreds af da. en mindeplade på møllen, der imidlertid straks blev nedtaget og knust af tyskerne. Den knuste plade findes nu i museet i møllehuset. En ny blev indsat 1919 m. sa. tekst, der er forfattet af Thordur Thomasson og lyder:

1920 overdroges møllen til en selvejende inst., hvis formand er amtmanden over Åbenrå-Sønderborg amt. Mølleforp. fra 1919–34 var Hans Refshauge, der efterfulgtes af sin søn C. C. Refshauge. Møllen brændte 1935, men blev straks genopført. I møllehuset findes en lille samling af minder fra de to slesvigske krige, som på rørende vis et par slægtled er blevet passet af frk. Margrethe Hansen, den sidste efterkommer af den kendte møllerslægt.

Litt.: A. Søchting og K. E. Larsen. Håndværk og industri i Sønderborg amt. 1924. 68 ff. H. Wullenweber. Müller Lorenz Claussen auf Düppelberg. Heimatblätter für den Kreis Sonderburg 1. årg. nr. 5. 70 ff.

Foruden møllen på Dybbøl bjerg var der tidl. i selve Dybbøl et par møller. 1813 købte Jørgen Andresen, der i forvejen havde en hestemølle i Dybbøl, en vindmølle beliggende på Sønderborg hospitalsgrund. I skadesopgørelser fra 1864 nævnes 3 grynmøller i Dybbøl, den ene af dem, tilhørende Jens Jørgensen, blev nedbrudt af da. tropper.

Dybbøl skanser har uudslettelig indskrevet sig i vor krigshistorie. Under treårskrigen 1848–50 udkæmpedes sejrrige træfninger på Dybbøl bjerg 28/5 og 5/6 1848 og 13/4 1849; men befæstninger var der ikke dengang; på Sundevedsiden af Als sund var der nogle brohoveder, og på Sønderborgsiden lå 3 batterier: Mølle-, Kirke- og Flankebatteriet. Efter krigen ønskede man efter de gjorte erfaringer at udbygge Dybbøl bjerg til en stærk flankestilling, og 1857 foreslog hærledelsen opførelsen af en permanent befæstning, bestående af 3 større og et mindre fort. Dette blev dog ikke gennemført, men i stedet anlagdes 1861–63 en langt svagere feltbefæstning, bestående af 10 ret små skanser, der dannede en bue fra Vemmingbund (skanse I) til Åbenrå landevej (skanse X), og af hvilke de 3 (skanse III, V og VII) kun var åbne kanonstillinger. Efter tilbagetoget fra Dannevirke 1864 forskansede den da. hær sig på Dybbøl, hvor stillingen blev noget forstærket, bl.a. ved anlæg af en tilbagetrukket linie. Skanserne viste sig dog ude af stand til at modstå det svære, prøjsiske skyts, efter at fjenden fra midten af marts havde begyndt en regulær belejring, bl.a. m. beskydning fra Broager Land. Ved stormen 18/4 var skanserne derfor i en meget medtagen tilstand, og trods tapper modstand, navnlig i skanse II, måtte de opgives, og hæren trak sig tilbage til Als.

Tyskerne anså stedet for strategisk vigtigt, og efter general H. v. Moltkes anvisning påbegyndtes efteråret 1865 anlægget af fæstningen »Sønderborg-Dybbøl«, bestående af 3 skanserækker m. 15 værker, forbundet m. volde og lynetter. En skanserække, I–V, førte ø. om. Sønderborg. På Engelshøj n.f. byen opførtes under krigen 1870 det store »Fort Herwarth«, opkaldt efter general Herwarth v. Bittenfeld, der ledede overgangen til Als 29/6 1864. På Sundevedsiden byggedes den indre skanserække m. 3 værker, VI lige over for slottet, VII ved Snedgd. og VIII bag statsbanegården. Det da. nordre brohoved blev ombygget og armeret. Yderlinien, IX–XII, blev opført på den gl. da. skanserække: IX byggedes over resterne af den da. IX, det største værk X (nu kaldet »Kongeskansen«) dækker de da. skanser V og VI, den ty. XI dækker den da. III og den store ty. XII på skrænten mod havet ligger, hvor redoute A i den tilbagetrukne da. linie lå. Fæstningen fik dog ingen lang levetid; allr. 1881 begyndte desarmeringen, der var gennemført 1884. Sønderborgværkerne er forlængst sløjfede; skanse IV blev jævnet 1910, da statsskolen blev bygget på dens grund. Af værkerne på Sundevedsiden blev skanse VIII sløjfet 1926, da vandtårnet byggedes.

11/7 1920 fejredes genforeningen ved en stor fest i Kongeskansen, og efter at en komité 1922 havde indsamlet godt 200.000 kr., blev hele skanseområdet (undtagen skanse X) købt og overdraget til staten, ligesom de nærmere omgivelser blev værnet mod skæmmende bebyggelse ved fredningsbestemmelser. Skanseområdet blev indhegnet og forsynet m. veje, ligesom de gl. da. skanser markeredes, og fundamenterne til blokhuse, krudtmagasiner olgn. udgravedes.

I et lille anlæg på den da. skanse IV.s plads afsløredes 30/9 1872 et prøjsisk sejrsmonument, et 22 m højt spir af sandsten i gotisk stil (tegnet af Strack). Dette meget skæmmende monument blev søndersprængt efter befrielsen maj 1945 af ukendte gerningsmænd.

Nær indgangen til Kongeskansen ligger en gravlund, hvori 334 da. og 28 ty. soldater, faldet ved stormen 18/4 1864, er begravet. Desuden findes der omkr. på terrænet talr. større og mindre s. 1171 krigergrave. Mindesten er rejst for general P. H. C. du Plat og majorerne E. F. Schau og S. L. C. Rosen på de steder, hvor de faldt under 8. brigades modangreb 18/4. På Bjerget står den mægtige flagstang, rejst af de da. soldaterforeninger.

Litt.: C. Dumreicher. Dybbøl Skanser. 1924. M. O. Ræder og J. Raben. Dybbøl Banke. Samlet Oversigt over Dybbølfredningerne, SdjyM. 1939–40. 201–14.

På Dybbøl bjerg ligger den såkaldte Dybbøl- eller Barsten, 8,8 m lang, 6,7 m bred og 2,7 m høj; den består af rød, storkornet granit.

I Sønderborg lens skatteregnskab 1483 opføres 10 mænd i Ragebøl og 27 i Dybbøl. 1514 nævnes 2 gde i Stovgd., 8 i Ragebøl, hvoraf 1 var en halvgd., 20 i Dybbøl, hvoraf 2 var halvgde. Hertil kom 2 kåd. Heri er vel medregnet de 3 gde og 1 kåd, som kong Hans havde købt af Johan Bjørnsen til Nielstrup 1507. I Sønderborg a.s Jb. 1535 er opf. 2 gde i Stovgd., 9 i Ragebøl, 20 i Dybbøl m. 24 besiddere. Ved arvedelingen 1564 overgik disse ejendomme til hertug Hans, der dog først kom i besiddelse af dem efter hans moder, dronn. Dorotheas død 1571. Ved overenskomsten af 23/4 1582 ml. Fr. II og Hans den Yngre om delingen af arven efter Hans den Ældre fik hertugen 1 gd. og 1 kåd i Dybbøl, som havde ligget under Ryd kloster. 1570 fik hertug Hans af Hans den Ældre Essenæs ml., og 1578 erhvervede han ved mageskifte m. farbroderen 1 gd. i Dybbøl, uden tvivl den gd. smst. som i Tønder a.s Jb. 1543 opføres bl. Rixtorpfæsterne, d.v.s. at den har været en del af Claus Rixtorps gods, som 1474 var blevet konfiskeret og overdraget dronn. Dorothea. 1600 købte hertugen 1 kåd i Dybbøl af Henneke Meinstorp til Snogbæklund og sa. år 1 gd. smst. af Hans Blomes enke. 1601 fik han ved mageskifte 2 gde i Dybbøl af Frederik og Gregers Ahlefeldt.

1622 kom de hertugelige ejendomme under hertugen af Glücksborg, som 1667/68 havde 7 gde i Ragebøl, hvoraf 1 betalte sin landgilde til kapellanen i Sønderborg, og de 3 var øde. Herfra var der indtaget en kobbel, hvorpå hertugens kvæg græssede. Der var 3 kåd, hvoraf de 2 var øde, og 1 forbedelse. Da de glücksborgske besiddelser 1779 kom under kongen, var der 7 gde og 3 kåd i Ragebøl. O. 1825 var der stadig 7 gde, desuden 3 kåd m. og 3 uden jord.

Fra gl. tid var der en del gejstligt gods i Dybbøl so. O. 1450 havde domkapitlet i Slesvig jord i s. 1172 Dybbøl, hvoraf der blev givet 2 øre korn i landgilde. 1638 havde kapitlet 1 lille gd., snarest 1 kåd, på 1 mark guld i Dybbøl. 1/11 1777 blev den indlemmet i Sønderborg a. og Als Sdr. hrd.

Biskoppen i Slesvig havde 1462 tre gde og 1 lille gd. i Dybbøl, snarest 1 toft. 2 af gdene havde hver 9 mark guld, den tredie 8 mark guld. Af lensmanden Benedikt Ahlefeldt var alle 4 gde gjort lige i mark guld, og de skulle give 1 ørtug korn i landgilde af hver mark guld. På Dybbøl mark havde biskoppen et stk. jord, kaldet Biskopornum. 1589 var der i Dybbøl 3 gde og 3 kåd under Svavsted amt. Disse ejendomme blev 20/2 1659 af Fr. III afstået til hertugen af Augustenborg. I overdragelsesbrevet nævnes 3 gde og 6 kåd. 28/4 1661 bekræftede hertug Chr. August af Gottorp denne overdragelse. Det blev dog bestemt, at de folk, der boede på gdene, skulle have lov til frit at drage bort m. deres kvæg til Åbenrå a., hvor de skulle have gde. O. 1825 var der i Dybbøl under de augustenborgske godser på Als 4 helgde, 4 kåd m. jord og 5 uden.

Væbneren Peter Stød og hans frue Catharina skænkede 1400 deres jorder i Dybbøl til Mariæ alter ved Skt. Jørgens kapellet i Sønderborg. 1514 havde Skt. Jørgensgd. i Sønderborg 1 gd. i Dybbøl, i hospitalets fundats fra 1565 nævnes 2 gde, hvortil sen. kom 1 kåd. O. 1825 var der her 3 gde og 3 inderster under hospitalet.

Gråbrødreklostret i Flensborg havde gden Stovgd., som det havde fået af Diderik Hestes enke Beke. 8/9 1492 overlod klostret gden til dronn. Dorothea mod en årl. afgift på 1 td. smør og lovede ikke at pantsætte el. sælge det til andre end dronningen og hendes arvinger. 1514 var der 2 gde i Stovgd. De lå da under Sønderborg amt.

I skatteregistrene fra 1543 nævnes 2 gde i Dybbøl, som tilhørte Sivert von Qualen, mens Woslaf Wobitzer havde 1 gd. i Dybbøl. Nogle af disse gde må sen. være kommet til Ahlefeldt’-erne på Søgd., som 1543 ikke havde gods i so., men 1601 kunne mageskifte 2 gde i Dybbøl til hertugen.

Da Avnbølgd. blev solgt til Diderik Høk 1585, nævnes 1 gd. og 1 kåd i Dybbøl. 1703 kom Avnbølgd. til hertugen af Augustenborg. 1805 var der 1 gd. og 1 kåd under Avnbølgd.

Efter at hertug Hans 1576 havde oprettet Sandbjerg som selvstændig herregd., blev en del hertugeligt gods lagt herunder. Sandbjerg kom dog ikke under den glücksborgske linie, men under den sønderborgske. I en Jb. over Sønderborg a. 1668 nævnes i Dybbøl 24 gde og 23 kåd, i Stovgd. 2 gde og 1 kåd herunder. 1673 overgik godset til slægten Reventlow, og i en Jb. fra det flg. år opføres i Dybbøl 11 selvejergde, 13 fæstegde, hvoraf de 2 dog betalte landgilde til hospitalet i Sønderborg og 1 til kirken. Der var 11 landbol el. kådnere i Dybbøl. I Stovgd. opføres 6 mænd, der alle betaler 6 rdl., en ret stor afgift. Det oplyses, at hospitalsfæsterne var blevet købt til gden, hvilket dog kun kan betyde, at Sandbjerg havde fået herligheden heraf. I folketællingen 1835 nævnes under Sandbjerg i Dybbøl so. foruden præstegd., enkehus og degnehus 21 gde i Dybbøl, 6 kåd og 25 inderster, kroerne Hvilhøj og Frydendal, 1 kåd, som også er kro, vist i Dybbøl. Ved færgen var der 3 inderster og 1 kåd, 1 ml. på Dybbøl bjerg, 2 arvefæstere i Surløkke, 1 parcelhus i Lillemølle, 1 parcelhus og 2 kådnere i Stovgd., 1 parcelhus og 2 inderster i Randersgd., 1 parcelhus og 1 inderst i Ravnskobbel, Sandbjerg ml., 5 parcelhuse i Batterup, 1 i Rævehøj og 1 indersthus på Dybbøl mark.

De hertugelige undersåtter var tingpligtige til Nybøl hrd., bortset fra dem, der hørte under Stovgd. birketing. Avnbølgårds undersåtter var ligeledes tingpligtige under Nybøl hrd., men havde dog skyld- og pantevæsen fælles m. de gråstenske godser. Sandbjerg havde egen jurisdiktion, i hvert fald fra 1673. Godset blev indlemmet i Nybøl hrd. 3/6 1853. De biskoppelige undersåtter hørte under Stavnsbøl birk, men efter at Stavnsbøl var kommet under Augustenborg, hørte Svavstedundersåtterne under den fælles ret for Kolstrup og Sundeved. Da de 1659 var kommet til hertugen af Augustenborg, hørte de under Ketting-tinget på Als, sen. retten s. 1174 for Augustenborg og Rumohrsgd. 2/3 1853 blev de lagt under Nybøl hrd. Fæsterne under Skt. Jørgens hospital i Sønderborg hørte under den særl. ret for hospitalets fæstegods, indtil dette ved kgl. resol. af 27/9 1853 blev indlemmet i de jurisdiktioner, i hvis område det lå. Også domkapitlets gods havde særl. jurisdiktion, idet det hørte under fogderiet Lysabild, som 1/11 1777 blev indlemmet i Sønderborg a. og Als Sdr. hrd. Ved kgl. resol. af 24/12 1860 blev de sundevedske ejendomme fra 1/1 1861 indlemmet i Nybøl hrd.

Dybbøl so. hørte i middelalderen under Ellumsyssel provsti, der var lagt sammen m. præpositura maior. Efter reformationen kom det under den særl. provst for Sundeved m.m., 1622 under den hertugelige, sønderborgske provst. 1673 fik herren til Sandbjerg patronatsret, og kirken var derefter en af de exemte kirker, der hørte direkte under generalsuperintendenten. 14/11 1850 blev den lagt under Sønderborg provsti, hvortil den stadig hører. So. har altid ligget i Slesvig stift. Fra 1922 hører det under det nyoprettede Haderslev stift.

Stovgård birk. I Danckwerths Landesbeschreibung fra 1652 hedder det, at Dybbøl og Adsbøl udgør et birketing, som hører under Sønderborg. Selv om de to so. i kirkelig henseende hørte under Sønderborg provsti på denne tid, er den nævnte oplysning dog næppe rigtig. I sin beretning om Sundeved fra 1778 oplyser Gude, at Stovgd. tidl. var »Gerichtsstätte«, et andet sted hedder det, at »birketinget blev holdt ved Ragebøl ved stranden ved Stovgd.« af en tingholder m. tinghørere. Dette sidste er rigtigt, thi 10/2 1636 nævnes Jens Eggertzen som tingfoged i Stovgd. Det kan imidlertid næppe være rigtigt, at birket omfattede Dybbøl og Adsbøl so., thi Adsbøl so. var på dette tidspunkt næsten helt kommet i Ahlefeldt’ernes besiddelse, og Ragebøl i Dybbøl so. hørte under Glücksborg. Det mest sandsynlige er, at birket har omfattet Sandbjerg gods’ undersåtter, idet disse jo fra 1622 hørte under Sønderborg, og Stovgd. netop lå under Sandbjerg. Er dette rigtigt, har birket omfattet gods i Dybbøl, Stovgd., Snogbæk og Sottrup.

I Dybbøl by nævnes Tingvej o. 1777. Den siges at gå fra byen over Nørremarken til Bussevrå Hæk, der stødte op til Ragebøl mark. Den gik forbi Tinggd., der nævnes 1893 og vel har navn efter vejen. I Dybbøl nævnes desuden Galgebakken 1852. Den lå ved Kongeskansen. Galgeløkke omtales 1912.

På grænsen ml. Ragebøl og Stovgård har ligget en gd. el. landsby Batterup (1783 Lille-, Lill Batrup, marknavn), hvorefter den moderne bebyggelse Batterup er opkaldt. En anden forsv. bebyggelse i so. er Essenæs (1649 Eszenys), hvis ml. hertug Hans 1570 fik af Hans d. Ældre.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871 (Dybbøl + Nybøl): 188 da., 5 ty.; 1884: 154 da., 40 ty.; 1912 (Dybbøl + Nybøl + Sottrup): 485 da., 108 ty., 44 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Dybbøl alene): 562 da., 57 ty. (tilrejsende 58 da., 27 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 318 da., 9 ty., 67 S.; 11/4 1924: 275 da., 2 ty., 161 S.; 2/12 1926: 292 da., 11 ty., 179 S.; 24/4 1929: 275 da., 16 ty., 184 S.; 16/11 1932: 287 da., 9 ty., 190 S.; 22/10 1935: 275 da., 21 ty., 230 S.; 3/4 1939: 563 da., 26 ty.; 28/10 1947: 548 da., 9 ty.; 5/9 1950: 545 da., 2 ty.; 22/9 1953: 536 da., 7 ty.; 14/5 1957: 568 da., 9 ty.; 15/11 1960: 639 da., 16 ty.; 22/9 1964: 762 da., 18 ty.

Ved arbejder i Dybbøl kirke fandtes 1958 19 spredt liggende mønter, hvoraf 6 da. fra Valdemar II til Fr. V (1764), resten ty. (–1899).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1959. 168.

Skove: Kun enkelte småskove til gde.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en langdysse, et dyssekammer, en langhøj og 32 høje. – I volden omkr. den store flagstang på Dybbøl banke står en skålsten m. 13 skålgruber.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under grevskabet Reventlows godsøvrighed, fra 1889 udgjorde det Dybbøl amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Dybbøl, Ragebøl og Stovgård.

Personregisterdistr.: Indtil 1905 Sandbjerg, derefter eget personregisterdistr.

1872 indlemmedes Langbro-arealet i Sønderborg købstad.

I D. so. fødtes 1860 landskabsgartneren Jens Jensen.

Litt.: F. R. C. Bülow. Erindringer fra Livet i Dybbøl i Aarene 1858–64, Museum 1896. 194–221. K. Karstensen. Dybbøl Sogn i Krigsaarene 1848–50, SdjyAarb. 1902. 241–63. J. Raben. Fra Dybbøl Sogn, Fra Als og Sundeved. XVI. 1940.