Gårslev sogn

(G. kom.) omgives af Vejle fjord, Elbo hrd. (Vejlby so. og Rands fjord) samt Gauerslund so., hvortil grænsen på et stykke dannes af Skærup å (Børkop og Brøndsted vandmlr.). Grænsen til Elbo hrd. dannes af Elbodalen, der s. 1179 her opfyldes af den 160 ha store Rands fjord (1579 Rafuensfior), der ved bygning af en dæmning med sluse 1866 afspærredes fra fjorden. Det derefter ferske vand afledes gennem en kanal og via slusen heri til den gl. fjordmunding Hølsminde, hvor der er gode bademuligheder. Flyvesand findes dels her, omkr. Slethøl, og dels oppe på toppen af Hvidbjerg, hvor sandet er hvidt, tertiært glimmersand. Hvidbjerg m. plantager og strand er et meget benyttet udflugtsområde m. mange sommerhuse. Endnu længere n.på breder Vognkær enges marine forland sig ud foran skovklædte stenalderklinter (Gårslev skov). Lejer af kiselgur (diatomejord fra en mellemistid) er fundet fl. st. i so., bl.a. på n.siden af Rands fjord. Herved ligger Nebbegårds skov. Bortset fra den nordøstl. del er moræneleret dominerende på den jævnt bølgede overflade. Gennem so. går landevejen Fredericia-Vejle.

Areal i alt 1960: 1961 ha. Befolkning 26/9 1960: 980 indb. fordelt på 282 husstande (1801: 414, 1850: 835, 1901: 931, 1930: 885, 1955: 988). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 461 levede af landbr. m.v., 251 af håndv. og industri, 69 af handel og omsætning i øvrigt, 46 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed, 107 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gårslev (o. 1330 Garzløøf, 1340 Garszløf; u. 1774) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 205 indb. fordelt på 65 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 25 levede af landbr. m.v., 72 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed 14 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke, præstegd., skole (rytterskole 1721, ny skole smst. 1909, arkt. Jespersen, større udv. og ombygning 1963, arkt. H. Ehlers), bibl. (i skolen; opret. 1934; 1850 bd.), forsamlingshus, opf. 1907, omb. 1960 (arkt. E. Mikkelsen) til sognegd. m. kom.kontor, missionshus (opf. 1884), Gårslev Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1876; 31/3 1963 var indskuddene 1,1 mill. kr., reserverne 69.000 kr.), sportsplads, andelsmejeriet Fælleslykke (opret. 1901, udv. 1941) og telf.central; Rands (1524 Raans; u. 1774) m. Dansk Kiselgur-industri; Hvidbjerg m. hotel »De tre Vande«, restauration »Klithuset«, feriekolonier og udstrakt sommerhusbebyggelse; Høl (Slethøl; 1524 Hylli, 1677 Hølhus) m. feriekolonier, skurvognsfabr. og sommerhusbebyggelse. – Saml. af gde og hse: Mørkholt (1381 Myrkholt; u. 1773); Gårslev Vestermark m. A/S Frosts planteskole; Lundbjerg; Nebbegårds Mark; Elbæk m. cementstøberi; Overhøl; Hølsgde. – Gårde: hovedgd. Nebbegd. (1348 Nybbe, 1424 Næbbæ; 20,4 tdr. hartk., 147 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 640, grv. 311); Randsgd.; Lundbjerggd.; Bygballegd.; Lundegd.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gauerslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 466. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v., våbenhus mod s. og kapel mod ø. Koret og skibets østl. del er af granitkvadre på sokkel m. skråkant (på korets s.side dog en rigere profil). De opr. n.vindue er alle i brug. I korets s.side et lavtsiddende, cirkelrundt vindue (»spedalsk-«?) m. omløbende tovsnoning. Den firkantede s.dør er lidt udv.; i v.karmen sidder en granitsten m. kors i halvrundt felt. N.døren er tilmuret. Korbuen er udv., og i koret er i senmiddelalderen indbygget en krydshvælving. Skibet, m. fladt loft, har i sa. periode fået tilbygget en v.forlængelse af kvadre, rå kamp og munkesten. Tilbygningen, hvis svære mure tyder på, at den har været bestemt til underbygning for et tårn, har i det indre krydshvælving og spidsbue mod skibets ældre del. Det endnu i senmiddelalderen opførte tårn, af munkesten på (delvis ny?) skråkantet granitsokkel, har blændingsgavle mod ø. og v. og hvælvet underrum m. spidsbue ind til skibet. Ydermurene er i ny tid helt skalmurede m. munkesten (tidl. læstes på v.siden brødrene Jochum og Laur. Bolvigs navnetræk, 1738, samt årst. 1834), og et trappehus er opført ved s.siden. Af våbenhuset er kun v.muren af ældre dato, det øvr. er nymuret af små, røde mursten. Ligkapellet ved korets ø.gavl er antagelig opf. i 1700t. som gravkapel. Bygn., m. valmtag, er udvendig af granitkvadre fra korgavlen, indvendig af gule mursten; en kurvehanksbuet dør ind til koret er tilmuret. Kirken, der har tegltag, står overvejende m. blank mur, til dels dog m. hvidt optrukne kvaderfuger. Nogle 1927 fundne kalkmalerier (korsfæstelsen og dommedag) er på ny overhvidtede. – Altertavlen er et livfuldt billedskærerarb. fra o. 1680, udført i Middelfartmesteren Hans Nielsen Bangs værksted (se Fynske Minder 1962. 230ff.). I topstykket Jens Lauridsen Risom til Nebbegd. og fru Sophie Lauridsdatter Friis’ våben; et maleri (nadveren) er sen. indsat i det ovale midtfelt. Romansk granitdøbefont m. arkadefrise på kummen og mandehoveder på foden (Mackeprang.D. 306f.). Lille, sydty. dåbsfad (o. 1550–1600) m. bebudelsen i bunden. Prædikestol i renæssancestil fra 1601, bekostet af herredsfoged Mads Henriksen, m. sen. tilføjede figurer (Kristus og evangelisterne), der ligesom lydhimmelen (m. årst. 1678) er s. 1181 fra Hans Nielsen Bangs værksted. Stoleværket er nyt. Et i degnestolen indsat gl. skriftfelt beretter, at stolen er bekostet 1693 af ovenn. Sophie Lauridsdatter Friis, »velædle s. assessors på Nebbegd.« I buen til v.forlængelsen hænger en skibsmodel. Pengeblok af egetræ. I tårnrummet et orgel på 6 stemmer (I. Starup 1909, udv. 1955). Klokken er omstøbt af Gamst & Lund 1853. I skibets gulv ligger to slidte gravsten: 1) over herredsfoged (Søren?) Pedersen i Nebbe, † 1626, bekostet 1635 af hustruen Ane Jacobsdatters anden mand, herredsfoged Søren Haard; 2) over herredsfoged Peder Sørensen.

Nebbegård var i middelalderen en fast borg; her sluttede Valdemar Atterdag 1348 overenskomst m. de holstenske grever om indløsning af Fyn; 1354 og 1360 tilhørte den Tue Nielsen, 1401 Hartvig Limbek, der da overdrog den til kronen som bod for, at han på tinge havde dræbt Albert Rytter. Overdragelsen gjaldt vist kun fæstningen, der blev nedbrudt, for 1423 og 1424 tilhørte N. sønnen Claus Limbek og 1438–56 hans bror Henneke Limbek. 1496 tilhørte N. Hartvig Clausen Limbek († 1518), hvis enke Mette Hansdatter og søn Claus Limbek 1536 solgte gden til Erik Krummedige († 1541). Hans enke Sidsel Rosenkrantz besad gden til sin død 1557, og derefter beboedes den af hendes arving Birgitte Rosenkrantz, til hun døde 1586. Allr. 1578 havde hun mageskiftet sin part i gden til kongen, som 1575–79 ved mageskifte erhvervede også de dele, der var tilfaldet andre arvinger: Axel Viffert, Jacob og Laurids Rostrup samt Jacob Høeg (Banner). Godset lagdes under Koldinghus, og N. bortfæstedes og beboedes af flere herredsfogder. Under svenskekrigene lagdes gden (49 tdr. hartk.) øde; kongen gav 1660 Jens Lauridsen Risom livsbrev på N. for hans tro tjeneste på Bornholm, og 1676 fik han gden til ejendom. Han genopførte bygn. og fik jorden sat i god stand. Efter hans død 1694 kom N. til sønnerne Jens Risom, sen. til Søndersthoved, og Jochum Risom, der 1699 udkøbte broderen og døde 1709. Hans enke Karen Bang ægtede 1710 Enevold Madsen Bolvig († 1732), og på auktion efter ham 1733 købtes gden (26, tiender 31, gods 37 tdr. hartk.) for 3900 rdl. af sønnerne Jochum Bolvig († 1782) og ass. Laurids Bolvig († 1783). Sidstn. blev 1760 eneejer, og 1784 skødede hans arvinger N. (26, 87 og 209 tdr. hartk.) for s. 1182 31.764 rdl. til medarvingen landvæsenskommissær, sen. kammerråd og major Jens Christoffer Bolvig († 1811). 1810 tilhørte gden kapt. Chr. Høst Secher († 1825), tidl. til Hovedgd., der da fik tilladelse til at udparcellere den og frasolgte mange pcl. N. (8 1/2 tdr. hartk.) tilhørte fra o. 1822 til 1842 A. J. Bødtcher († 1848), en bror til digteren, 1845 C. Fr. Martens; 1846 kom den (1850: 15 tdr. hartk.) for 40.000 rdl. til Hansen, som 1856 solgte den for 65.000 rdl. til møller P. J. Holst, der 1867 solgte den for 74.000 rdl. til baron Otto P. A. B. Reedtz-Thott († 1901), som 1871 solgte den for 100.000 rdl. til ritm., hofjægerm. baron Ernst Fr. Düring-Rosenkrantz († 1890). 1873 kom gden for 110.000 rdl. til forv. Jørgen Christian Hvenegaard, 1879 (20 tdr. hartk.) for 245.000 kr. til baron Joachim Wedell-Wedellsborg († 1902), 1901 for 160.000 kr. til Johan Fr. Carøe, 1912 til M. Beck, derpå til Harald C.Juhl, der 1915 mageskiftede den (ansat til 280.000 kr.) for Testrupgd. til A. I. Overgaard, som 1916 solgte den til N. P. Autzen. 1918 solgte S. W. Lyngbye den for 385.000 kr. til skibsreder S. L. Christie, der 1923 solgte den til Egil Schou, som 1939 afhændede den til gross. Otto Møller, London († 1955); den ejes nu af dennes enke, fru Ågot Møller. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 247–54. DLandbr. V. 237–39. Anth. Fuglsang. Nebbe Slot, AarbVejle. 1943. 194–203. JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 18–21.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) har en naturskøn beliggenhed i en skovklædt dal ud til Rands fjord og ligger på en lille højde, der vistnok er den borgbanke, hvor den kronen 1575–79 tilmageskiftede hovedgård har stået. Voldstedet af det middelald., allr. i 1300t. forladte Nebbegård ses på en pynt sv. herfor. 1576 beskrives den Axel Viffert tilh. del af N. således: »Et gammelt hus som fruerstuen er udi, fem væggerum (fag); end 11 væggerum, som porten indgår i; neden for porten bryggerhus, fem væggerum, muret imellem stænger og tækket med tegl. Item et smalt hus til svendekammer, otte væggerum, muret imellem stænger, er tækket med strå«. I ladegden var de enkelte bygn. samt voldgraven delt ml. de enkelte parthavere, men om der har stået anseligere bygn. på de andre parter, vides ikke, dog er dette nok troligt, da der ca. 1940 ved den nuv. hovedbygn.s sv.hjørne under niveau er påvist betydelige kampestensfundamenter af et rundt tårn. Under 1660t.s urolige forhold er de gl. bygn. utvivlsomt gået til grunde, og Jens Lauridsen Risom lod ml. 1660 og 1668 opføre en ny hovedbygn., der 1668 25/5 beskrives som et ti-fags stuehus med kælder under de 8 fag, med udskud og »på den ene ende« stående på en 4 alen høj, 21 alen lang og 11 alen vid grundmur. Hovedbygn. fremtræder i dag som et forholdsvis kort, dybt hus, der rejser sig over en høj, fremspringende kælderetage i ét stokv., der i den gennemgående midterrisalit er ført op i to etager og kronet m. en høj trekantsfronton. Den er afdækket m. et stort mansardtag over en kraftigt profileret gesims og har halvt afvalmede gavle. Medens gavlene står ganske enkelt, er façaderne behandlet m. en kraftig, om end lidt ubehjælpsom dekoration: Om det yderste og de to næstyderste fag i hver side er lisener, og risalitten er i hovedetagen refendfuget, og har i mezzaninetagen fugede hjørnepilastre og et bånd under vinduerne. I den høje fronton står på gårdfaçaden 1660, men det må betvivles, at den nuv. bygn. i større udstrækning går tilbage til denne tid. Mul. hidrører kun den påfaldende høje kælderetage (højde ca. 2,75 m) fra Risoms anlæg og er måske endda delvis overtaget fra en endnu ældre bebyggelse. Som bygn. viser sig i dag, synes den at skrive sig fra 1770erne og kan da mul. tilskrives bygm. Anders Møller, Horsens. Hovedbygn. står gulkalket med hvid rustik og gesimser. Kælderen er gråt anstrøget og taget af sorte tegl. På gårdfaçaden er en høj, toløbet fritrappe og på havefaçaden en ny, skæmmende veranda.

Den trefløjede, grundmurede, gulkalkede ladegård er opf. 1867 efter en brand af baron O. P. Reedtz-Thott og delvis stråtækt.

Den store have går ned til Rands fjord. I skoven n. f. gd. påvises den af Ludv. Bødtcher udødeliggjorde »Martha Kilde«.

Hr. Timme v. Godendorp pantsatte 1340 Gårslev so. til Henneke Bymand. Urnegård (1381 Wrngaarth) tilhørte 1381 og 1389 Cathrine Eriksdatter Urne, enke efter Erik Rynd. Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland), skødede den og Gravengård (1434 Grauengardh) i Mørkholt, som hun ejede også 1434, til kapitlet i Ribe 1437. Bolbroholt (* 1443 Bolbroholt) tilhørte hr. Predbjørn Podebusk, hvis søn Claus Podebusk 1443 solgte den til hr. Claus Rønnow, der 1451 solgte den til hr. Peder Hogenskild. 1578 skødede Iver Lunge til Tirsbæk B. til kronen.

I so. findes en kilde, kaldet Helligvand.

En vandml. i Mørkholt nævnes 1438 og 1578.

En genforeningssten er 1921 rejst på en høj ml. Hvidbjergvejen og stranden. En befrielsessten er rejst på kirkegården.

I Skoven ca. 300 m sv.f. Nebbegaard ligger den middelald. Gaards forholdsvis velbevarede Voldsted ud til en Skrænt, der rejser sig ret brat over Engen (tidl. en Arm af Fjorden), som mod n. har værnet den lave Borgbanke, der er af uregelmæssig firkantet Form, ca. 13 × 13 m langs Indersiderne af de Kronvolde, som omgiver den. Paa de tre andre Sider omgives Borgbanken af Grave, der sikkert altid har været tørre. Mod v. findes desuden en ydre Grav, og mod s. ses en Sænkning, som kunde synes at være Begyndelsen til en ydre Grav ogsaa paa denne Side. Paa Borgbanken er truffet Kampestensfundamenter og Munkestensmurværk.

Sø.f. den nuv. Hovedbygn. er fundet Munkesten, mul. fra en Teglovn. Ogsaa paa den Pynt, der ca. 600 m ø.f. Gaarden strækker sig ud mod Fjorden, findes Munkestensbrokker, men i øvrigt er der ikke her Spor af noget Anlæg.

Tæt ø.f. Gaarslev ligger i en Eng, tidl. Sø, et kratbevokset Voldsted, Borgevold, formentlig af Bolbroholt, anlagt paa en Højderyg og afskaaret fra dennes nordvestre Del ved en Grav, saaledes at der sø. for ligger en firsidet Borgbanke, ca. 40 × 35 m m. stejle Sider ud mod Engen og m. Spor af en Kronvold oven for Graven i nv. Sø. herfor, adskilt ved en ny Grav, er Spidsen af Højdedraget isoleret til en selvstændig, lavere og mindre Banke ca. 30 × 20 m.

Der ses ingen Bygningsspor.

Skove: Gårslev skov (1579 Gordsløf Skov), der ligger n. i so. på stærkt kuperet terræn, danner sa. m. Gauerslund skov i Gauerslund so. en betydelig samlet bønderskov, 129 ha, fordelt ml. 49 ejere. Nebbegård skov, 22 ha, ved Rands fjord tilh. godsejer fru Ågot Møller, Nebbegård.

Fredede oldtidsminder: En noget forgravet høj s.f. kirken; den har indeholdt en jættestue. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje, der næsten alle lå v. og s.f. Gårslev. – Ved kysten omkr. Hvidbjerg er der fundet flere stenalderbopladser, bl.a. en fra ældre stenalder øverst på selve Hvidbjerg.

Gårslev var anneks til Pjedsted, indtil det ved reskr. af 1883 blev et eget pastorat.

I G. so. fødtes 1859 præsten F. C. P. Rüttel, 1882 forf. og skolemanden Niels Jeppesen.