Gimsing sogn

(G. kom.) omgives af Venø bugt, Hjerm, Vejrum og Ølby so. samt Struer kbst. Over den ellers ret jævne moræneoverflade rejser der sig et par mindre bakkepartier, hvorpå Bavnhøj (49 m) og Keldinghøj (43 m) ligger. Mere storformet bakketerræn findes mod ø., og her er Kvistrup skov. Bortset fra noget lette jorder på Gimsing Fælled er boniteten bl. de højeste i hrd. Nærheden til Struer har skabt en række hurtigt voksende forstadsbebyggelser (B & O-Byen, Gimsinghøje og Bavnehøje villakvarterer). Gennem so. går s. 272 jernbanerne Struer-Holstebro og Struer-Skive, hovedvej A 11, den gl. vej fra Holstebro over Hjerm til Struer og vejen Struer-Vinderup langs Venø bugt.

Areal i alt 1962: 1058 ha. Befolkning 26/9 1960: 1078 indb. fordelt på 312 husstande (1801: 335, 1840: 420, 1901: 548, 1930: 664, 1955: 1009). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 274 levede af landbr. m.v., 496 af håndv. og industri, 99 af handel og omsætning i øvrigt, 88 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 57 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet (1330–48 Gimsingh) byerne: Gimsing Kirkeby m. kirke, centralskole (opf. 1953, arkt. Tage Hansen), kom.kontor (indr. 1963 i den nedlagte østre skole og sportsplads; B & O-Byen – bymæssig bebyggelse, forstad til Struer, m. 1960:614 indb. fordelt på 194 husstande (1955: 523); fordelingen efter erhverv i forstaden var 1960 flg.: 10 levede af landbr. m.v., 373 af håndv. og industri, 78 af handel og omsætning i øvrigt, 74 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 36 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. A/S Bang & Olufsens radiofabr. og et udstrakt villakvarter; villakvartererne Bavnehøje, m. større handelsgartneri, og Gimsinghøje; Trudsø (1683 Trudzhofvit) m. missionshus (»Rekoboth«; opf. 1925, arkt. I. Bruun), maskinværksted og vulkaniseringsanstalt (Vestjysk Gummi-industri). – Saml. af gde og hse: Movstgde (1638 Moustgaardt; u. 1787); Dalby (*1494 Dalby); Østerby (1638 Østerbye); V. Gimsing (Gimsing Fælled). – Gårde: hovedgd. Kvistrup (Quistrup, *1163 Quistrop birch, 1476 Kwystrop; 35,3 tdr. hartk., 285 ha, hvoraf 61 skov; ejdv. 1000, grv. 468); Gimsinghoved (1638 Giemsinghue; 1963: 14,2 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 33 skov; ejdv. 635, grv. 206; 1964 er 45 ha solgt til kom.; m. gd. Fjordvang og plantagen har Gimsinghoved nu 116 ha); Holmgd. (*1506 Holmgaardt); Nørgård (*1504 Nørgaard); Hundsballe (1683 Hund(z)balle) m. frørenseri; Søndergd.; Overhoved (1688 Hovidgaard); Hillersborg (1547 Hillersborg); Kvistborg; Kirkebol (1688 Et boell ved Kircken); Kvistrup Mølle (mølleri nedlagt).

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Struer kbst. ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Handbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 179.a lægd og har sessionssted i Struer.

Kirken er et tårnløst langhus m. våbenhus ved n.siden. Kernen er skibets vestre del, opf. i romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel, om end murværket er noget omsat; en romansk, korsprydet gravsten ligger således nu som sokkelsten på s.siden (Løffler.Gr. PI. VI). Begge døre, m. enkle karme, er bev., s.døren dog tilmuret. Ud for n.døren er af munkesten opf. et våbenhus, i hvis indre der på ø.siden er udsparet en serie nicher m. trappeformet afslutning. Ligeledes i den sen. middelalder er det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde. I det indre stod kirken derefter dækket af bjælkeloft som ét rum indtil 1905, da der byggedes en tværmur til adskillelse af koret; samtidig blev alteret rykket frem og prædikestolen flyttet hen foran den nye triumfmur. Alterbordspanel og altertavle er fornemme snitværker fra tiden o. 1600 (årst. 1590 skal 1909 være konstateret i tavlens ndr. sidefelt), i Mikkel van Groningens stil. – Altertavlen, der bærer Ludvig Munks og Anne Lykkes fædr. og mødr. våben, er opbygget i to stokv., m. storstykket tredelt ved prydbælte-søjler og smykket m. udsk. sidevinger, samt i midtfeltet et maleri, den korsfæstede, fra 1700t.; i topstykket er indsat et nyere maleri, indtoget i Jerusalem (siges at være udf. 1909 af maler N. Larsen, Struer); tavlen er stafferet på grundlag af gl. farver 1909. To alterstager skænket 1584 af ovenn. L. Munk. Oblatæske af sølv (Bent Exner), skænket 1964 af Idagård-Fonden. Knæfaldsskranke fra o. 1700 m. udsavede balustre samt enkelte genanvendte ornamenter fra renæssancen. Romansk font af s. 273 gotlandsk kalk i firkløverform (Mackeprang.D. 381). Prædikestolen, utvivlsomt fra sa. værksted som altertavlen, har koblede søjler som ramme om fint profilerede arkadefelter; i det inderste felt ved væggen findes det eneste bevarede af de gl. arkademalerier, forestillende pinseunderet, dog nu dækket af et lærredsovertræk; samtidig himmel, der ligesom stolen er nymalet 1909. Stoleværket, der er noget omb. 1960, har på n.siden en serie renæssancegavle fra tiden o. 1600. Et v.pulpitur har panelfelter fra beg. af 1600t.; herpå anbragt et orgel o. 1925 (Frobenius); nyt orgel skal anskaffes 1964. Kirkeskib, barken »Thyra«, fra 1869. I våbenhusets v.mur er indsat en gravsten uden inskription, af kalksten fra o. 1700. En skriftløs klokke fra 1200t. hænger i v.gavlen. Kirken er i ny tid rest.; nyt blytag 1958, el-varme m.m. 1960, ved arkt. H. Møller Nielsen.

Kvistrup blev med andet gods 1163 skænket til oprettelsen af Tvis kloster, hvorunder den hørte til reformationen. 1400 nævnes dog væbneren Niels Krag af K. Kronen skødede 1547 Tvis kloster m. bl.a. K. til bispen i Ribe Oluf Munk, efter hvis død 1569 K. og Volstrup ved skifte tilfaldt sønnerne Jørgen Munk († 1589) og Ludvig Munk († 1595), lensmand på Ørum, efter deres moder Drude Rantzau († 1606). 1606 skriver Ludvig Munks søn Oluf Munk sig til K., som han 1613 solgte til rigsråd Iver Juul til Villestrup og sen. til Volstrup († 1627), hvis enke Ingeborg Parsberg († 1665) ejede den (72 tdr. hartk.) 1631 og 1660. Sønnen Axel J. til K. døde 1671 og hans enke Elisabeth Friis 1677, hvorefter hendes dødsbo 1681 solgte K. (72), Avsumgd. ladegård (12) og gods (216 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til Rasmus Nielsen Overgaard (nyt skøde 1689 fra arvingerne efter Tønne Juul til Tårupgd. if. højesteretsdom af 1688). Han fik 1682 kgl. bevilling på at måtte nyde den m. adelig frihed og skødede 1705 gden m. tiende og gods, samt Avsumgd. ladegård (52, 11, 271 og 11 1/2 tdr. hartk.) for 50 rdl. pr. tdr. hartk. hovedgårdstakst, 35 rdl. pr. td. tiende og 40 rdl. pr. td. gods til sønnen Niels O. († 1722), hvis enke Mette Cathrine Bugge 1723 bragte K. og Kabbel til sin anden mand amtsforvalter Jens Voigt († 1758), som 1728 solgte K. på auktion til Søren Hachsen, Ringkøbing; men samtidig overtog kbmd. Ditlev Bering, Randers († 1732) K. for gæld og han fik 1729 skøde af Voigt på gden, som han 1731 (52, 58 og 304 tdr. hartk.) skødede for 22.000 rdl. til Christian Moth (adlet 1750, † 1766), hvis søster Christiana († 1773), der anden gang var gift m. konrektor Balthazar Halse, Århus († 1771), overtog K. og 1771 solgte den (52, 11 og 296 tdr. hartk.) ved auktion s. 274 for 41.400 rdl. til justitsråd Jens Hvass til Tviskloster († 1773), hvis enke Anne Magdalene Moldrup († 1774) testamenterede den til sin forlovede ritmester Henrik Fischer († 1794), der 1774 solgte K. (52, 11 og 220 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. til løjtn. L. V. Høeg til Bækmark, men købte den tilbage 1775. 1785 fik han bevilling til, at gden måtte beholde sin frihed, når godset solgtes, og 1792 rentekammerets tilladelse til udparcellering af K. i 25 parceller (hovedparcellen 19 1/2 tdr. hartk.). Hans enke Frederikke Christ. Cathr. Wauwert-Benzon til stamhuset Skærsø († 1833) skødede 1799 K. (42, 11 og 22 tdr. hartk.) for 43.000 rdl. til Johan B. Pape til Rantzausgave († 1831), der 1804 fik en ny udstykningstilladelse og 1814 ved auktion solgte den (38 tdr. hartk.) m. 6 huse m.m. for 75.000 rbdl. navneværdi til Thomas Nyssum (sen. til Keldgd.), fra hvem den (29 tdr. hartk.) 1824 udlagdes til Direktionen for Statsgælden, hvorefter forpagteren Rasmus Ægidius (tidl. til Hvolgd., † 1853) købte den 1825 for 12.000 rbdl. sølv. Hans søn H. C. Ægidius (sen. til Abildgd., † 1890) overtog den 1847 for 42.000 rdl., men ved tvangsauktion hos ham 1858 købtes den (37 tdr. hartk.) m. besætning m.m. for 84.250 rdl. af apoteker Gustav Adolf Eyber, Thisted, som 1884 solgte den for 220.000 kr. til sin søn Niels Schack Eyber, der 1874 af faderen havde købt afbyggergden Ørumgd. (tidl. kaldet Schacksminde) for 22.400 rdl. og 1888 solgte begge gde for 250.000 kr. til landstingsmand Peter Olufsen († 1932), hvis enke Anne O. 1935 overdrog den til sønnen hofjægerm. A. Olufsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 461–67.

Hovedbygningen skylder apoteker Eyber sin nuv. skikkelse. Den er et grundmuret, skifertækt hus i ét stokv. over høj, hvælvet kælder og står hvidkalket m. grå, arkitektoniske detaljer. Sokkel af kvadersten, og under taget en tandsnitsfrise. I midtaksen en 3-fags, gennemgående midtrisalit i 2 etager m. hjørnepilastre og trekantgavle. Heri indgangsparti m. høj trappe både mod gård og have. Mod ladegården to lavere vinkelfløje. – Ejeren besidder en gengivelse af hovedbygn. fra ca. 1835. Dengang fremtrådte den som en fløj i hvid grundmur m. højt, rødt tegltag og kuppeltækt tårn (de nedre etager af dette findes endnu ved midtfløjens ø.ende). I det indre er bev. fine, udskårne rokoko-paneler og -døre m. malede dørstykker, som må svare til det ydre i denne skikkelse. – I sin kerne rummer bygn. imidlertid rester af et to-etages renæssancehus, opf. af Axel Juul 1637. Det eneste synl. tegn herpå er nu, bortset fra de hvælvede kældre og de svære ydermure, den fornemme sandstensportal, som indrammer havedøren. Den består af en mandlig og kvindelig figur i næsten legemsstørrelse, som på konsoller bærer hovedgesimsen m. et ovalt (tomt) indskriftsfelt, omgivet af brusket ornamentik. Topstykket rummer et ovalt felt m. Axel Juuls og Elisabeth Friis’ våben flankeret af putti og kronet af brudt trekantgavl m. putti.

Movstgård (d.v.s. Mouridsgd.) hed opr. Gimsinggård og var en hovedgd., der 1408 og 1422 ejedes af Nis Kalf (Niels Thordsen) og sen. af Marine Jensdatter. 1500 og 1511 ejedes den af deres søn Mourids Nielsen, med hvis datter Inger den kom til Peder Thomesen, som 1491–1501 nævnes i G. Sønnen Jens Pedersen ejede den 1525 og hans søn Mourids Jensen († 1565) 1560. Thomas Lauridsen i M. nævnes 1584 og 1609, da M. endnu regnes for hovedgd. 1638 kaldes den en fhv. herregd., og 1789 bestod den af to gde (à 7 1/2 tdr. hartk.) under Kvistrup.

Gimsinghoved var 1660 tre gde (tilsammen 27 tdr. hartk.) under Kvistrup og 1770 fire gde (i alt 21 tdr.) under samme. 1869 tilhørte G. (13 tdr. hartk.) C. P. Petersen († 1882), hvis dødsbo 1883 solgte den for 102.000 kr. til landbrugskandidat Jacobsen, som 1892 solgte den for 94.000 kr. til A. Hansen, fra hvem den 1897 kom til P. Olufsen til Kvistrup, som 1915 solgte den til hestehdlr. C. Bach, der 1925 solgte den for 450.000 kr. til kreatureksportør Ivar Lundgaard.

Hovedbygningen er i én etage, grundmuret og teglhængt. Den står hvidkalket m. gul sokkel og gesims, samt gule vinduesrammer og hjørner. I midtaksen en gennemgående, 5-fags gavlkvist i to etager.

På Kvistrups mark er der en hellig kilde (Schmidt.DH. 152).

Skove: Gimsinghoved plantage, 33 ha, hvoraf løvtræ 4 ha og nåletræ 19 ha, tilh. eksportør I. Lundgaard, Gimsinghoved. Ved Ørumgård Kvistrup skov, 61 ha.

I so. nævnes tidl. gdene Munkeballe (1683 Munckeballe) og Åby (*1503 Aabye march), nær skellet til Hjerm so. Endv. Guldhøjhus (Vidensk. Selsk. Kort Guldhøy huus).

Fredede oldtidsminder: 11 høje. 5 af disse danner gruppen Bavnehøje på den høje bakkes.f. Gimsinghoved; de er alle af anselig størrelse og ses viden om. Stor er også Keldinghøj på en s. 275 bakke sv.f. kirken. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 28 høje. – Fra Trudsø kendes en urnegravplads fra ældre romersk jernalder.

Gimsing var anneks til Hjerm, indtil det ved reskr. af 3//9 1875 blev et eget pastorat; 1/1 1895 fik det Struer til anneks, men efter at denne fra 15/2 1917 blev købstad, blev den hovedsognet.

I G. so. fødtes 1861 journalisten Kristian Dahl.

Litt.: N. P. Nielsen. Jens Hvidberg. En af dansk Landbrugs Foregangsmænd i vor Tid. V. Georg Hansen. En Landsbyskole i det 18. Aarh., AarbHards. 1943. 5–19.