Grandløse sogn

(Sdr. Asmindrup-G. kom.) består af to adskilte dele. Den større del omgives af Ågerup og Sdr. Asmindrup so. samt Holbæk kbst.; den mindre del begrænses af Holbæk fjord og Inderbredning og på landsiden af Ågerup so. og Holbæk kbst. So.s hoveddel er et jævnt bakket, overvejende leret moræneland med højeste punkt Skrædderbjerg (37 m); noget sandet i nø., hvor Kalveå danner grænsen til Holbæk. So.s fjorddel er et småkuperet, sandet bakkeland, der flader ud i nordl. retning, hvor landet bræmmes af en lavtliggende zone af marint forland, der også væsentlig opbygger den lille Kirsebærholm, der ved en smal tange er forbundet med land. Langs Inderbredning ligger Dragerup skov, med mange oldtidsminder og med stejle stenalderskrænter, og Dragerup Strand. – Gennem so.s hoveddel går jernbanen Roskilde-Holbæk med stat. i Vipperød samt hovedvej 4, der i G. deler sig i 4 a (omkørselsvej) og 4 b.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1043 ha. Befolkning 7/11 1950: 699 indb. fordelt på 207 husstande (1801: 371, 1850: 602, 1901: 559, 1930: 601).

I sognet byerne: Lille Grandløse (o. 1370 Grandløsæ, *1521 Grandløsslidle; u. 1794) med kirke; Store Grandløse (1378 Grandløsæ, 1573 Store Grandløsse; u. 1794) med skole (opf. 1905); Vipperød (1499 Væbærødh, 1552 Webberrødtt; u. 1787) delvis i Ågerup so., med andelskølehus (1951), traktørsted, jernbanestat., posteksp. og telf.central samt store arealer med planteskole og frugtplantage; Tjebberup (1499 Teberrop; u. 1793) med skole og andelskølehus (1951); Dragerup (*1319 Drauerup, o. 1370 Draworp; u. 1793). – Gårde: Maglegd. (14 tdr. hartk., 70 ha, deraf 66 ager; ejdsk. 200, grv. 115), Vipperødgd., Dragerupgd., Helhøjgd. med svineavlscentrum. I Dragerup skov findes marinestationen Bramsnæsvig (tidl. søminestation), og skoven og stranden er et søgt udflugtssted.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

G. so., der sa.m. Sdr. Asmindrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 15. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en romansk bygn. bestående af apsis, kor og skib, opf. af rå og kløvet kampesten i jævne skifter og med kvaderhugne hjørner; i taggavlene lidt frådsten. Apsiden har opr. halvkuppelhvælv og et cirkulært lidt omdannet ø.vindue. Korets n.vindue står som niche, og der er spor efter dets sdr. og skibets to n.vinduer. Skibets rundbuede, indvendig plankeafdækkede s.dør skjules delvis af en stor, nyere støttepille, og n.døren er i brug, men ændret foroven. Den høje, brede triumfbue har omkringløbende, halvrunde kragbånd, som på v.siden er ført helt ud til langmurene. I gavlen herover er der en retkantet, opr. gennemgang s. 397 med frådstenskarm. I gotisk tid fik den kor og skib, tre krydshvælv og en lille forhøjelse af langmure og gavle. Tre sengotiske tilbygn., et lavt tårn i v. af kamp og munkesten med blændingsgavle i ø.-v., et våbenhus foran n.døren, af munkesten, m. usædvanlig gavl, hvis båndblænding følger kamtakkerne. Kirken blev rest. 1944–45. – Over hvælvene på skibets ø.- og s.mur er der romanske kalkmalerier, trekløverafsluttede nicher med hver sin apostelfigur, prydet med modellerede glorier. – Dele af kgd.smuren er middelald.

Elna Møller arkitekt

Muret alterbord. Senrenæssance altertavle 1622 (rest. 1925) af Roskildesnedkeren Anders Nielsen Hatt (DanmKirk. Kbh. a. 2261) m. opr. evangelistmalerier i sidefelterne, i midtfeltet maleri: nadveren, af P. Due, kopi af alterbillede i Hundslund kirke fra 1600t. Sengotiske alterstager. Af den romanske granitfont er kun kummen bev.; fontelåg af kobber. Barokt korbuekrucifiks 1667 af Lorentz Jørgensen. Senrenæssance prædikestol o. 1620 m. evangelistrelieffer og dydehermer, fra sa. værksted som Rørby (Ars hrd.), rest. 1925. Stolestader fra beg. af 1600t., stærkt omdannede. To klokker: 1) 1501 (Olaus Benedicti, Uldall. 112), 2) 1631 (Felix Fuchs).

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Skove: So.s eneste skov er Dragerup skov (131 ha). Den hører til Eriksholm. Skoven grænser på en strækning af ca. 2 km mod ø. til Bramsnæs bugt, hvor marinestationen Bramsnæsvig ligger. I den nordl. del af skoven hæver terrænet sig indefter jævnt fra kysten, sydligere derimod mere brat til større højder, hvoraf nævnes Kammerherreindens Udsigt og Trehøje. Ellers er terrænet nærmest bølget. Jordbunden er sandblandet ler og gennemgående mulddækket. Vækstvilkårene er udmærkede for alle træarter, hvoraf bøgen er den hyppigste.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Ved Vipperød en runddysse med dæksten. I Dragerup skov 25 høje, de fleste ret små, enkelte dog mere anselige. – Sløjfet: En langdysse ved G., 3 høje ved Tjebberup og en ved Dragerup skovfogedhus. – Langs kysten findes flere køkkenmøddinger, således i Dragerup skov og på Kirsebærholm. Ved Gammelbrogd. er fundet en svær guldarmring fra yngre bronzealder; ikke langt herfra en pålstav og en spydspids fra ældre bronzealder. V.f. G. en gravplads med ret rige fund fra ældre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Genforeningssten i L. Grandløse, rejst 1920.