Hanning sogn

(H. kom.) omgives af Herborg, Sædding og Bølling so., Skjern kbst. samt Dejbjerg, Sdr. Lem og Brejning so. Grænsen til Dejbjerg so. følger til dels Bundsbæk Møllebæk, mens Ganer å fl. st. danner skel til Sædding so. Omkr. denne å og dens tilløb findes ganske gode jorder i det storformede bakkeølandskab, hvorfor man også finder den gl. bebyggelse knyttet hertil. Mere lette jorder og en tyndere bebyggelse har derimod den mellemste og nordl. del af so., hvor Finderup Rishøj når 82 m. Den største plantage er Løvstrup plantage. Gennem so. går hovedvej A 11 og længst i sø. jernbanen Skjern-Videbæk, nedlagt for normal drift.

Areal i alt 1962: 3894 ha. Befolkning 26/9 1960: 1101 indb. fordelt på 268 husstande (1801: 219, 1850: 467, 1901: 781, 1930: 1015, 1955: 1107). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 778 levede af landbr. m.v., 87 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 94 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hanning (1330–48 Herningh) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1911), bibl. (i skolen; opret. 1942; 4850 bd.), forsamlingshus (opf. 1954, arkt. Faurby Hansen), missionshus (opf. 1960), alderdomshjem (opf. 1957, arkt. Jac. E. Kjær); Finderup (1330–48 Findorp) m. filialkirke, skole (opf. 1939, arkt. Vedsted Hansen) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1950), missionshus (opf. 1876) og andelsmejeri (opf. 1916, arkt. Lind); Rækker Mølle (delvis i Sædding so.) m. andelsmejeri (opf. 1949, arkt. Funding) og ml. (elektrisk kraft). – Saml. af gde og hse: V. Finderup Gde (1688 Wester Finderup); Ø. Finderup Gde (1597 Østerfinderup); Hestkær (1612 Hestkier; u. 1812); Løvstrup (1585 Løgstrup); Skårup (1498 Skorop); Landtind (*1486 Langtindh); Gl. Hanning (1597 Gamelherning); Kongsholm (1466 Konggensholm; u. 1795) m. to dambrug; Nr. og Sdr. Årup (1498 Orop); Lykkeby. – Gårde: Løvstrupgd. (Heibergsgave; landbrugskoloni for fattige børn; 1,4 tdr. hartk., 120 ha; ejdv. 390, grv. 103); Hanning Hedegd. (1585 Hiegaard); Ny Hanning Hedegd. m. kvægavlsforeningens tyrestat.; Årupgd.; Enghavegd.; Hanninggd. (1610 Herninggrd.); Kirkegd.; Skrebsgd. (1585 Skrebsgaard); St. og L. Gadegd. (1519 Gadegordt); Gåsdal (1561 Gaasdal); Rækkergd. (1688 Reckergaard); Tylvad (1688 Thylwad); Høghøj; Pig (1688 Picks hosted); Hedelund; Nyvang; Dalgd. (1686 Dalgaard); Vasegd.; Mølgd. (1610 Mølgrd.); Lervad (*1464 Leerwad); Bjerregd. (1688 Bierregaard); Hustedgd. (1660 Husted).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti (Ribe stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dejbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 4. a og b lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken er i hele sin opbygning et næsten rendyrket eks. på byggeskikken i romansk tid. Det opr. kor og skib m. flere små, rundbuede vinduer i de høje kvaderstensmure synes næsten helt bev., om ikke en række krumhugne kvadre i korets ø.gavl røber, at der tidl. har været en apsis. Bev. er også de ældste døre, s.døren endnu i funktion bag det sen. tilføjede våbenhus, n.døren tilmuret. I korets s.mur sidder en nu tilmuret præstedør, over hvilken der er indsat en runesten (»V …, Tues søn rejste denne sten over sin moder Gyde …«, DRun. 86). Hele den romanske del af kirken hviler på dobbeltsokkel m. rundstav og skråkant. Fra den ældste tid er bev. et rundbuet vindue i koret, to i skibet, alle på n.siden og endnu uændret i funktion. I den sen. middelalder fik kirken et tårn, for en del opført af kvadre, der menes at stamme fra den nedbrudte s. 514 Finderup kirke, men sen. atter nedrevet til skibets gesimshøjde. Et nyt tårn blev bygget 1939 ved arkt. Kr. Jensen. Våbenhuset ved s.døren er bygget af munkesten og stammer formentlig fra senmiddelalderen, men er uden egl. kendetegn. I det indre, hvor kor og skib har bjælkelofter, er den romanske korbue bevaret. Tårnrummet derimod er overhvælvet og har tidl. været indr. til gravkapel for kirkeejerne. – På det murede alterbord står en renæssancetavle fra o. 1620, opdelt i to stokv., storstykket tredelt ved toskanske søjler og m. sidevinger i begge stokv.; tavlen blev stafferet 1752, og fra den tid stammer formentlig midtfeltets nadverbillede og sidefelternes Moses- og Kristusmalerier, samt topfeltets Golgathabillede. Alterstager skænket 1624 af Matz Iosten. Romansk font af granit m. udhugne hjørnehoveder og det fra Randersegnen kendte sløjfeornament på foden (Mackeprang.D. 20f.); en fontehimmel fra beg. af 1600t. ligger på kirkens loft. Et lille, fintformet trækrucifiks fra senmiddelalderen hænger på skibets n.væg. Den rigt udskårne prædikestol m. samtidig himmel er i renæssance fra o. 1600 og smykkes af hermer, arkadefelter og ornamentik i beslagværk. Et par stolegavle m. foldeværksmønstre har skåret årst. 1583 og navnet Marine iostis. Andet panelværk m. foldeværk ligger på loftet. I tårnet hænger en senmiddelald., skriftløs klokke (Uldall. 8). Ny series pastorum på skibets n.væg.

Filialkirken i Finderup, beliggende østl. i byen, er opf. 1908–09 (indv. nov. 1909) efter tegn. af arkt. V. Ahlmann og består af kor m. tresidet afslutning mod ø., skib m. svagt fremspringende korsfløje samt tårn m. spir mod v., alt af røde sten m. spidsbuede vinduer og skifertag. Det indre er overhvælvet. Inventaret er fra indvielsestiden; alteret er et maleri, Kristus og børnene, sign. Aksel Hou 1909. Orgelpulpitur under tårnet. 200 siddepladser.

Den gl. Finderup kirke, der nævnes i Ribe Oldemoder o. 1340, omtales i en tilføjelse som øde (vel under den sorte død). Den lå i den nordl. del af so., hvor der i heden har været spor af gl. agre fra en forsv. by, og som var et eget so. De sidste rester af kirken forsvandt 1856 ved Ringkøbing-Silkeborgvejens anlæg, og der er nu intet at se (JySaml. III. 401 f.). En på tomten fundet salvebuddike er nu på Nationalmuseet. Før 1868 er her fundet 13 »borgerkrigsmønter«, antagelig fra Erik Menved til Christoffer II.

Rækkergård var tidl. en hovedgd., der 1609 tilhørte Hans Rostrup til Sjelle Skovgd., hvis datter Karen Rostrup, som nævnes til R. 1638, bragte den til sin mand Frands Juul til Mejlgd. († o. 1626). 1616 nævnes også Erik Juul til R. og 1637 Frands Juuls søn Ove Juul til Brusgd. († 1644). Derefter er den mul. solgt til Henrik Lange til Dejbjerglund († 1650), hvis datter Barbara Lange († 1651) var g. m. Gjord Galt til Viumgd., der 1652 skrives til R.; men 1660 tilhørte den (1680: 36 tdr. hartk.) som arv efter hende hendes brødre Christen Lange til Dejbjerglund († 1677) og nys afg. Anders Lange til Vennergd. Christen Langes enke Sophie Rostrup († 1725), der havde bortforpagtet den (1688: 13 1/2 og mølleskyld 6 1/2 tdr. hartk.) til amtmand Jørgen Kaas, skødede den 1711 med ml. og gods (13 1/2, 6 1/2 og 29 tdr. hartk.) til Morten Jepsen Tarm, efter hvis enke Maren Christensdatter Kiergaards død 1749 den m. ml. m.m. (i alt 30 tdr. hartk.) ved auktion s.å. solgtes for 1412 rdl. til kammerråd Heldvad til Vennergd. († 1755). 1757 fik birkefoged Peder Sørensen († 1760) skøde på R., som hans enke Dorothea Cathrine Christensdatter 1765 skødede med ml. (i alt 20 tdr. hartk.) for 1900 rdl. til Anders Løbner, der 1777 skødede den for 2080 rdl. til Mads Speitzer (sen. til Aggersborg), som 1780 solgte den (20 tdr. hartk.) for 1880 rdl. til Peder Jepsen Nørgaard. 1785 tilhørte den Joh. Chrf. Frich († 1819), som frasolgte møllen m.m. og 1791 skødede gden (9 1/2 tdr. hartk.) til Morten Pedersen (Vestkær). 1797 tilhørte den N. Clausen Møller (tidl. til Krogsgd. i Gudum so.), som 1801 mageskiftede den til Søren Mortensen, der 1802 skødede den (9 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 2900 rdl. til Chr. Marcussen († 1830), som 1805 udparcellerede den i 20 parceller og 1808 skødede hpcl. m.m. for 1800 rdl. til Jacob Iversen Andrup. Han solgte 1812 hpcl. m.m. (i alt ca. 10 tdr. hartk. ufri hovedgårdstakst) for 5400 rdl. til Anders Christensen, Lundgd., der frasolgte flere parceller.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 251.

Løvstrupgård blev 1873 købt af apoteker C. C. Heiberg, som da begyndte at anlægge plantagen og 1898 skænkede ejendommen til »Foreningen for Oprettelsen af Landbrugskolonier for fattige Børn«, som overtog den 1. nov. s.å. og indrettede den m. plads for 20 børn. I haven er 1898 rejst en mindestøtte for Heiberg, og ved indvielsen 1899 fik ejendommen navnet Heibergsgave.

Landtind ejedes 1717 ff. af Mads Christensen Stabye (sen. til Gudumkloster) og 1767 af sagf. Nic. Beyer.

Kongsholm var 1715 og 1728 beboet af Niels Riis, 1733 af Otte Reimer og 1737 og 1763 af ovenn. Nic. Beyer. Gd. skal have ligget på jævn mark nær ved en å; der er nu intet spor deraf.

På en høj ved landevejen nær kirken er der 1920 rejst en genforeningssten.

Skove: Løvstrupplantage, anl. 1873, 140 ha, tilh. sa. m. Dejbjerglund plantage (i Dejbjerg so.) og Ravnsbjerg plantage (i Sdr. Borris so.) A/S Løvstrup plantage. Heiberg plantage, 40 ha, er anl. 1873 af apoteker, justitsråd C. C. Heiberg, der dette år havde købt Løvstrupgård. Hanning kom. ejer en plantage på 20 ha.

I so. nævnes tidl. gden Hedeager (1585 Hieagger) samt Stenerhusted (1585 Stienerhusted).

Fredede oldtidsminder: To langdysser og 59 høje. Af langdysserne ligger den ene, 34 m lang, m. ødelagt kammer, i Løvstrup plantage; den anden, 50 m lang, ligger ved Løvstrupgd. og s. 516 har rester af 4 kamre. Ikke så få af højene er af anselig størrelse: På Skadehøj bakker ved Kongsholm ligger en smuk række på 9 høje, hvoribl. den 5 1/2 m høje Kongshøj el. Storemandshøj. Sv.f. Hanning kirke ligger 3 store høje; den ene hedder Kløfthøj, en anden bærer en genforeningssten. Vestl. i so. ligger de 5 Lem høje, hvoraf en er stor. Nv.f. kirken ligger Bavnehøj, noget nordligere, lige v.f. landevejen Galgehøj og i so.s nv.hjørne den 6 m høje Finderup Rishøj i en gruppe på 6 høje. Andre større høje ligger ved Hanning Hedegd. i so.s nø.hjørne. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, en ubestemmelig stengrav, en langhøj og 127 høje.

Hanning so. var indtil 1908 anneks til Dejbjerg, men blev da et eget pastorat, og der byggedes præstebol. 1/2 km v.f. kirken. I kommunal henseende skiltes det fra Dejbjerg 1944.