Herning

Herning by ligger helt i Herning købstadskom. i Hammerum hrd., under 56°8’18” n.br. og 8°58’36” ø.l. for Grw. (3°36’4” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Afstandene til nabobyerne er: til Holstebro 34 km ad landevejen og 41 km ad jernbanen, til Skjern 46 km ad landevejen og 41 km ad jernbanen, til Ringkøbing 46 km ad landevejen og 65 km ad jernbanen (over Skjern), til Silkeborg 37 km ad landevejen og 40 km ad jernbanen, til Viborg 47 km ad landevejen og 48 km ad jernbanen, og til Vejle 66 km ad landevejen og 73 km ad jernbanen. Til Århus er afstanden 81 km ad landevejen og 94 km ad jernbanen (over Skanderborg). Byen ligger i ret jævnt terræn på ret leret morænejord på Skovbjerg bakkeø, ca. 53–57 m o.h.

Herning bærer et umiskendeligt præg af at være en bydannelse af nyeste dato. Den er opvokset som vejby i 1900t., og hovedfærdselsåren er landevejen Århus-Ringkøbing (hovedvej A 15), der omtr. deler byen i to lige store dele. Byens trafikale og erhvervsmæssige centrum, Torvet, ligger lige n.f. denne færdselsåre. Fra Torvet går den mod ø. som Østergade, der under navnet Silkeborgvej fortsætter mod Silkeborg. V.f. Torvet bærer den navnet Bredgade, som fra Møllegade fortsætter som Vestergade; denne deler sig, lige før den passerer jernbanelinien mod Holstebro, i Ringkøbingvej (mod Ringkøbing), Holstebrovej (mod nv. mod Holstebro), en vej, der mod s. fører mod Vejle, samt i Gammel Landevej, der n.f. hovedstrøget og til dels parallelt m. dette fører gennem den nordl. bydel. Gammel Landevej fortsætter i Viborgvej. Sjællandsgade, der fra Østergade går mod nnø., mødes med Viborgvej og fortsætter i næsten nordl. retning som landevejen mod Viborg og Skive. Fra Bredgade går Bryggergade mod s., passerer jernbanen og deler sig i Vejlevej, der i sydl. retning fortsætter som landevejen mod Brande og Vejle, og s. 111 Museumsgade, der med sine vestl. fortsættelser, Godthåbsvej og Dæmningen-Syrenvej, er hovedgader i et villa- og industrikvarter i den sydligste del af byen. En anden passage over jernbanen findes ved Fredensgade, som mod n.fortsætter n.f. Bredgade som Møllegade og dennes forlængelse Gullestrupvej. Fra Østergade fører Søndergade, Smedegade og Fonnesbechsgade mod s. til banegården, posthuset og toldkammeret. Ved Møllegade findes Markedspladsen, og herfra leder Bethaniagade n.f. Bredgade til Torvet. Fra byens første tid stammer Gammel Kirkevej, som fra Vestergade går mod nv., og Gammel Skolevej, der herfra fører over Gammel Landevej. Byen har flere anlæg og sportspladser. Industrivirksomheder findes for så vidt i alle bydele, bl.a. i kvarteret omkr. Silkeborgvej (overvejende trikotage- og konfektionsindustri) samt nærbanegårdsarealerne. Siden 1950 er der udlagt ca. 175 ha til industriarealer, hvor store industrier er opført. Bebyggelsen består i bycentret af sammenhængende husrækker, men i byens øvr. kvarterer ganske overvejende af villaer o.a. énfamilieshuse og enkelte husblokke.

Hernings vækst falder nøje sammen med hedens opdyrkning. Som et tidligt vejknudepunkt for hedevejene blev den sæde for en del handel m.m., og 1877 endepunktet for den første jernbane, der førtes ind i hedelandet. Denne relativt tidlige start var skyld i, at den blev det vigtigste af de nye bysamfund, der opstod på heden som følge af det nyopdyrkede lands behov for centre m. urbane funktioner. Den blev derfor Midtjyllands vigtigste jernbanecentrum, hvorfra jernbaner stråler ud i fem retninger, og et overordnet centrum for landevejstrafikken. Og desuden en meget vigtig oplandsby, der m. handel, industri og håndværk betjener et handelsområde, der mod v. strækker sig til Skjern og til dels Tarm, mod ø. til Bording, mod n. til Karup og Avlum og mod s. til Stakroge og Troldhede.

Ved siden af at være oplandsby og trafikcentrum er Herning imidlertid også en særdeles fremtrædende og særpræget industriby. For så vidt som industrien beskæftiger over halvdelen af den erhvervsaktive befolkning, kan man sige, at den i dag først og fremmest er industriby. Den absolut vigtigste industri er tekstilindustrien, der netop på Herningegnen opstod som en industriel omformning af det traditionelle uldbinderi (om dette se s. 131). Fra at være et bierhverv for næsten alle blev strikningen hovederhvervet for en væsentlig del af befolkningen. 1964 var der i Herning ikke mindre end 129 trikotagefabrikker, hvoraf de fleste er ganske små virksomheder, ofte udprægede familieforetagender m. kun få ansatte, om end der også er tale om flere store trikotagefabrikker og i øvrigt også om andre former for tekstilindustri. Trikotageindustrien beskæftiger i høj grad kvindelig arbejdskraft, hvilket fremgår af, at kvinderne 1960 udgjorde 36% af den erhvervsaktive befolkning i Herning (mod 22% i gennemsnit for Ringkøbing a.). – Af andre industrier kan her fremhæves maskinindustri, aluminiumindustri, konfektionsindustri (kjoler, skjorter) og levnedsmiddelindustri (slagterier m.m.).

Herning har adsk. kulturelle funktioner (museum, skoler m.m.) og er centrum for en vigtig økonomisk virksomhed. Den ligger ved den jy. tværbane (Århus-Skanderborg-Silkeborg-H.-Skjern) og ved de jy. diagonalbaner Vejle-H.-Holstebro og Viborg-H.-Skjern-Esbjerg. Den er udgangspunkt for en række vigtige bilruter.

Det tidl. Tjørring sogn i Herning kbst. omgives af Sunds, Snejbjerg, Nøvling og Sinding so. På skellet til Sunds so. løber Storå, mens grænsen til Snejbjerg og Nøvling dannes af Herningsholm å, der gennemstrømmer Gødstrup sø (50 ha; i Snejbjerg s. 112 s. 113 so.). Den dominerende landskabsform er en bølget bakkeøoverflade m. stedvis ret sandede jorder, så at der fl. st. er opstået indsande, ofte dækket af plantage (Sebbesande plantage). Højeste punkt er Bavnehøj (67 m). Allerlængst i n. når hedesletten ind i so. (ved Trælund). Gennem so. går hovedvej A 18 (Herning-Holstebro).

Herning kom.s samlede areal var 1962: 2666 ha, den samlede længde af gader i kom. var 1963: 80,8 km. Af arealet var 1463 ha landbrugsareal og 6 ha vandareal. Hertil kommer det siden 1962 indlemmede Tjørring so. m. 2287 ha.

Der var i H. kbst. 1962: 40 heste, 2140 stk. hornkv., hvoraf 893 malkekøer, 3953 svin og 8769 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme i H. kbst. 244,6 mill. kr., deraf var grundværdien 54,4 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1964: 161 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 4,07 mill. kr.

På markjorderne ligger flg. bebyggelser: Saml. af gde og hse: St. og L. Gullestrup (*1400t. Gullestrup) m. skole; Grøderis ; Holing (*1500 Holling) m. forsamlingshus; Lillelund (*1500? Lidelund, 1579 Lille Lund); Brændgde (*1486 Brendgaard); Kæret. – Gårde: hovedgd. Herningsholm (1646 Hevringholm, 1688 Herningholmbs s. 114 Hgd), udstykket; hovedbygn. nu depot for civilforsvarsstyrelsen; Nørholm; Salholt (*1423 Salholt); Overgd.; Østergd.; Nygd.; Vesterholm (*1320 Westerholm); Østerholm; Engholm; Sønderager (1490 Søndheragher); Kirkegd.; Holtbjerg (1678 Holberig); Damgd.; Nederkær; Baggeskær (*1573 Baggisgaard, 1597 Bagiskier). Af disse er Baggeskær, Brændgd., Engholm, Holtbjerg, Kirkegd., Sønderager, Vesterholm og Østerholm købt af kom. 1960–64.

Desuden i den 1/4 1964 indlemmede Tjørring kommune: Byen Tjørring (1330–48 Thiuringh; u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1907, udv. 1958), Det lutheranske Trossamfunds forsamlingsbygn. (opf. 1938, arkt. Graves Lauridsen), missionshus (opf. 1948), forsamlingshus (opf. 1944), afdelingsbibl. (på Michael Jensens trikotagefabr.), sportsplads, filialer af Herning Folkebank, Herning Handels- og Landbrugsbank og Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, trikotagefabr. »Micha« (grl. 1932, 90 arb.) og »Jama« (grl. 1945, 60 arb.), 4 mindre tekstilfabr. og en møbelfabr. – Saml. af gde og hse: Sivebæk (1498 Sywibek; u. 1814); Østerby m. missionshus; Bjallerbæk (1507 Bielderbeck); Trælund (1498 Trølwnd, 1578 Trelund). – Gårde: Ørnhoved (1490 Arnhovt, 1507 Ørnhoed; 3,9 tdr. hartk., 137 ha; ejdv. 340, grv. 110); Poulsgd.; Lundager; Sikær (1507 Sykier); Malmkærgd.; Nørlund; Klyneholm; Søndergd.; Østergd. (1597 Østergaard); Løvbjerg; Sønderager; Brogd. (1498 Brogord); St., Sdr. og Ø. Lundgd.; Fuglsang.

Bygninger og institutioner.

Herning kirke er opf. 1888–89 ved arkt. Wiinholt som en bygn. af røde mursten i romanske stilformer og m. enkeltheder af cement. Den er mod sædvane orienteret n.-s. og består af apsis, kor, korsarme, skib og tårn, som er formet m. de s.k. Tørninglenske tårne som forbillede: det firesidede spir rejser sig ml. fire blændingsprydede spidsgavle. Over korsskæringen er der en lille muret tagrytter i tysk-gotisk stil. V.f. korpartiet er der 1905 tilføjet et sakristi, der fungerer som sidekapel. Selve kirkerummet er dækket af bjælkelofter, mens der i sakristiet er grathvælv. – På s.væggen om orglets arkade er der en kalkmalet dekoration, syngende og spillende engle, udf. af Viggo Madsen.

Alt inventaret er nyt, og den nuv. udformning stammer fra 1915–16 og 1956–57. Altertavlen er et maleri, Kristus prædiker i en synagoge, udf. af Joakim Skovgaard 1915, bekostet af fabrikant T. Truelsen. Det tidl. alter, tronende Kristus, udf. i majolika af Herman A. Kähler, modelleret og bemalet af Th. Bindesbøll efter tegn. af H. B. Storck, er opstillet i sakristiet over en alterbordsforside m. mosaik af glaseret tegl. På dette alter står der er par sengotiske stager fra landsbyens gl. kirke, hvorfra også granitfonten, en variant af den vanlige vestjy. type, vistnok er kommet. Dåbsfadet fra 1889 har fremstilling af Kristi dåb. Der er desuden et dåbsfad af sølv, udf. 1916 af Georg Jensen efter tegn. af A. Hou m. drevet fremstilling af Kristus, der velsigner børnene. Det er bekostet af sagfører Dejgaard. Prædikestolen er af eg m. store portalfelter, der indeholder malerier af Viggo Madsen: Kristi fødsel, dåb, opstandelse samt Emaus. Nyt orgel fra 1949. De gl. klokker er overført til den nye kirke.

Sankt Johannes kirke, der ligger vestl. i byen ved Gamle Landevej, er opf. 1953 ved arkt. Packness († 1952), fuldført af Søren Jensen. Den anselige bygn. er opført som et toskibet langhus af røde mursten i en moderne tolkning af nærmest senromansk-unggotiske stilformer. V.partiet, der opdeles af stræbepiller, har høje, trekløverbuede s. 115 vinduer, mens ø.partiets vinduer er mindre og anbragt i to stokværk. Til bygn.s sø.hjørne slutter sig, forbundet ved en høj arkade m. gennemgang, et 35 m højt og kraftigt tårn, hvis overdel fungerer som vandtårn og afsluttes af en kuppel m. balustrade m. ørne på hjørnerne. Ved nv.hjørnet er der et lille, ottekantet trappetårn m. kobbertækt spir. Indgangen er fra v. ad en falset, fladbuet portal, og ad mindre sidedøre i v.partiet. Over apsiden er der et cirkelvindue m. glasmosaik (billedhugger Palle Bruun), indsat 1957. Stort våbenhus m. sakristi, dåbsværelse og præsteværelse.

Det indre er formet som en ufuldstændig basilika (kun sideskib mod n.) m. maskeret apsis. V.partiet har stjernehvælv, det øvr. hovedskib åben tagstol, sideskibet, der forbindes m. hovedskibet ved tre rundbuede arkader, fladt betonloft. Apsispartiet er kun markeret i halv højde.

Alterbordet er ligesom fonten udf. i mørkerød, poleret kalksten og selve alterprydelsen består af et enkelt trækors. Drejede træstager. Prædikestolen er ganske enkel af lyst træ, det øvr. inventar er holdt i blåt, rødt og gråt. Orgel fra 1964 (Krohn, Hillerød).

Bag apsisvæggen er der indr. mindre menighedslokaler.

Fredens kirke østl. i byen er opf. 1962–63 (indv. 15/9 1963) ved arkt. Aksel Skov som led i et menighedskompleks bestående af to fremskudte fløje mod v. med kirken som disses fælles afslutning i ø., samt højt, fritstående klokketårn i sv., alt udf. af røde mursten i moderne, utraditionelle former og konstruktioner. Byggesum ca. s. 116 1,2 mill. kr. Selve kirken er en temmelig kort bygn. m. stort sadeltag, hvis spær og lægter af beton er synlige fra rummet ligesom ø.væggens slanke, bærende betonpiller. Vægfelterne er udfyldt m. gule mursten. Alterbordet er muret m. granitplade og som alterdekoration er benyttet en afstøbning af Herlufsholm-krucifikset. Enkle, trebenede malmstager. Firkantet døbefont i granit m. sølvfad. Det øvr. inventar – prædikestol, pulpiturer og orgel – er udf. i lyst træ ligesom de store, afskilrede rum i ø.hjørnerne for præst og degn. Den nordl. sidefløj kan ved åbning af en stofvæg sættes i forb. m. kirkerummet. Den sydl. fløj er indr. m. større og mindre menighedslokaler. De to klokker er støbt af Smithske Støberier i Ålborg, den ene skænket af skibsreder A. P. Møller, den anden af menighedsarbejdere. Kirkens navn skyldes, at kirkekomiteen holdt sit konstituerende møde 4/5 1945, og under mødet indløb kapitulationsbudskabet.

Valgmenighedskirken, der ligger på H. C. Ørsteds Vej, er opf. 1954 m. Niels Bygum Clausen som arkt. Den består af et langhus m. tre sidekapeller mod s., hvoraf det ene danner indgangspartiet m. en bred, falset spidsbueportal. Bygn. er holdt i delvis utraditionelle former i røde og gule mursten. Således får sidekapellerne lys gennem talr. små, korsformede lysåbninger i s.siden, mens der i hovedskibet mod v. er tre store, spidsbuede lysåbninger. Som alterprydelse tjener et kors af teaktræ. Klokken er ophængt i en meget høj klokkestabel ved sø.hjørnet.

Herning gamle kirke, der lå v.f. den tidl. landsby, var en ganske enkel, romansk granitkvaderbygn., kor og skib, m. sen. våbenhus mod n., ikke kendt i enkeltheder. Den blev nedbrudt totalt 1887. Altertavlen findes i Kølkær kirke, klokken og lysestagerne i Herning kirke og enkelte, ubetydelige inventarstykker er i Herning Museum (Peter Schou i AarbHards. 1951. 52–104).

Tjørring kirke, hvidkalket og blytækt, består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra 1800t. mod s. Den romanske bygn. er opf. af rå og kløvede kampesten uden synl. sokkel. Af dørene er s.døren i brug, rektangulær m. rund inderbue, mens n.døren er tilmuret og kun ses som indvendig, uregelmæssigt rundbuet niche. Rundbuevinduer er bev., ét i koret mod ø. og mod n., ét i skibets n.side. Indvendig står den runde korbue m. ganske enkle kragsten, og rummene dækkes af bjælkelofter. Tagværkerne har synl. tagfod. I sengotisk tid tilføjedes tårnet, der har krydshvælvet underrum og rundbuet åbning til skibet. Det har rundbuede, falsede glamhuller, og af gavlene, der vender i n.-s., har n.gavlen bev. det meste af sin blændingsdek. m. tre skråt afskårne højblændinger af vestjy. type og m. synl. tagfod. S.gavlen er ligesom hele tårnets s.side skalmuret 1789, der står i jernankre m. initialerne CVLSHVL. Våbenhuset af små mursten er uden karakteristiske enkeltheder, men sikkert fra 1800t.s midte. – Alterbordet dækkes af enkelt panelværk fra beg. af 1600t., og altertavlen er et yderst enkelt snedkerarb. i barok m. maleri, Korsfæstelsen, fra midten af 1800t. Kalk 1859 af Jørgen Nielsen, Thisted (Bøje². 3280). Små, sengotiske stager. Romansk granitfont m. glat, keglestubformet kumme på terningfod. Prædikestol i renæssance, beg. af 1600t., fire sider af sekskant m. dobbelte hjørnesøjler og portalfelter, alt moderne stafferet. Rester af stoleværk, syv gavle fra 1584 og fire fra 1594, er i Herning Museum. Klokke fra slutn. af 1400t. m. minuskelindskr., der påkalder Jesus, Maria, Anna, Jacob og den hellige kirke (Uldall. 107).

Kirkegården, ved Vestre Anlæg, er anlagt ved privat foranstaltning 1873 og sen. overtaget af menighedsrådene. Den bestyres af et fællesudvalg. Der har fundet udvidelse sted i 1915, 1924, 1946, 1960 og 1962. 1935 opførte Herning kom. på kgd.s areal ud mod Vestergade et kapel (arkt. Øhlenschlæger Christiansen og H. C. Povelsen).

1948 købte Herning menighedsråd et areal på 44.126 m² ved Viborgvej n.f. Herningsholm m. henblik på anlæggelse af en ny kgd. Da arealet ville komme til at ligge umiddelbart op ad et i mellemtiden etableret industriområde, mageskiftede man 1963 med Herning kom. og erhvervede herved 60.000 m² i et boligområde på ø.siden af Gullestrupvej ca. 900 m n.f. Gl. Landevej. 1964 udskrev man en nordisk idé-konkurrence om en ny kgd. på dette areal.

Herning gl. kgd. ved Gl. Kirkevej er endnu bev. Den 1887 nedbrudte kirkes grundrids er markeret ved plantede hække. De omgivende arealer er i h. t. byens dispositionsplan udlagt til off. park.

På den nye kirkegård er bl.a. begr. politikeren Thomas Nielsen, † 1895, og branddirektøren, justitsråd Helmuth Krarup, † 1899.

Missionshuset »Bethania«, Torvegade, er opf. 1898 (arkt. Wiinholt) og afløste et ældre, opf. 1882, i Bethaniagade.

Ting- og arresthuset, Østergade, ejes af staten og er opf. 1893 for 82.000 kr. af røde mursten i 2 stokv. i nygotisk stil efter tegn. af arkt. Wiinholt og Hagerup og består af en 25 m lang hovedfløj m. trappegavle og tagrytter, samt en sidefløj i 2 stokv., opf. 1891, der indeholder arrester for 16 arrestanter. I hovedfløjen findes arrestforvarerbolig, kontorer for arresten og arrestforvareren, samt retssale for Herning købstads byret og Hammerum hrd.s ret.

På sa. plads lå byens 2. tinghus, opf. 1857 i 2 stokv., medens det første, et uanseligt hus m. kvist, opf. 1827, lå på modsat side af vejen (nu solgt til varehuskoncernen Schou og Epa).

Ved siden af tinghuset, i Nørregade, findes dommerboligen m. dommerkontor for byretten (det tidl. herredsfogedkontor, hvis ældste del er opf. 1878), der ejes af staten.

Herning rådhus, Torvet, er opf. 1958–60 (arkt. Finn Gaardboe) og rummer kontorer, byrådssal og udvalgsværelser. I kælderen er der off. beskyttelsesrum. Den samlede opførelsessum ca. 2,8 mill. kr.

Politistationen er opret. 1919 og havde da til huse i en énetages bygn. i Nørregade. 1943, ved udvidelsen af personalet, erhvervedes en ejendom i Søndergade, der indrettedes til politistation. 1956 opførtes på grunden i Nørregade i st. f. den gl. bygn. en ny politigård i 4 etager (arkt. Chr. Borch).

Herning kommunale skolevæsen. Den første skole i Herning opførtes 1734 af Peder Lassen til Herningsholm, og 1741 ordnede pastor Bering skolevæsenet. 1829 var der en hovedskole i Herning og en biskole i Gullestrup. 1844 var skolen på 6 fag og havde en jordlod på 12 tdr. land. 1882 –efter at Herning so. var blevet udskilt fra Rind so. – opførtes 2 nye skoler, en landskole og en byskole, nu afløst af 1) Vestervangskolen, opf. 1923 og sidst udv. 1952, og 2) Nørregades skole, opf. 1918 og udv. 1926. De opr. bygn. fra 1882 anvendes ikke mere som skole. Endv. er der flg. skoler: 3) Bethaniagades skole, opf. 1904 til mellemskolen, gymnasium s. 119 fra 1921 til 1951. Siden 1959 har elementærklasserne (8., 9. og 10. kl.) været centraliseret der. 4) Herningsholmskolen, opf. 1954–56, taget i brug 1/10 1956 (arkt. Hoff & Windinge). 5) Gullestrup skole og 6) Tjørring skole er landsbyordnede.

Herning gymnasium, Nørregade, er opret. 1923 som kommunalt og havde da til huse i Bethaniagades skole; allr. 1908 havde kom. overtaget den private realskole, der var opret. 1877 af Thomas Nielsen. 1951 opførtes den nuv. bygn. (arkt. Hoff & Windinge).

Ved det kommunale skolevæsen er ansat 1 skoledir., 1 rektor, 4 skoleinsp., 1 skolepsykolog, 11 lektorer, 7 adjunkter, 6 viceinsp., 3 fagkonsulenter og 149 lærere og lærerinder. Der er 4200 elever, hvoraf 511 i gymnasiet.

Foruden forannævnte kommunale skoler findes der to privatskoler: 1) Herning friskole, opret. i beg. af årh., havde opr. til huse på Østre Kirkevej. 1957–58 opførtes en ny skolebygning på H. C. Ørsteds Vej. 2) Brændgårdskolen er opf. 1961–64 af den selvejende institution Herning Seminarium som seminariets øvelsesskole; den har ca. 1000 elever.

Herning seminarium, Brorsonsvej, er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer og et rådgivende repræsentantskab på 15 medlemmer (heraf 7 bestyrelsesmedlemmer). Seminariet er opf. 1961–64 (arkt. F. Gaardboe); men læreruddannelsen påbegyndtes allr. 1960, og det første hold blev dimitteret 1963. Der er ca. 500 elever.

Nær seminariet er 1963 rejst Kong Chr. X.s Kollegium med plads til 112 unge under uddannelse; det er en selvejende institution, finansieret af Herning byråd og private midler.

Handelsskolen er opret. 1892 af Handelsforeningen og havde opr. lokale i Realskolen, men fra 1900 i Mellemskolen. For tiden foregår undervisningen i skolelokaler, der stilles til gratis afbenyttelse af byrådet. En ny handelsskolebygn. er under opførelse og ventes taget i brug til det ny skoleår aug. 1965. For tiden virker ved skolen en forstander, en inspektør, 4 fastansatte lærere og 35 timelærere. Det nuv. elevtal er 908.

Teknisk skole. Den tekniske undervisning påbegyndtes 1876 under meget primitive forhold (i kroens gl. dansesal); sen. fik den lokale i skolen, 1887 i Håndværkerforeningens hus i Nørregade. 1904 fik den sit eget hus i Nygade, i to etager (arkt. V. Gullev), og denne blev udv. ved nybygninger 1931, 1940 og 1956. Der er 2550 elever og 35 faste lærere.

1962 opførtes Håndværkerkollegiet ved Nørholmvej (arkt. Søren Jensen) m. plads til 112 lærlinge, idet Lærlingeloven af 1956 gjorde Herning tekniske skole til centralskole for blikkenslagerfagets, rørsmedefagets og bogtrykfagets lærlinge, og som følge heraf opførtes 1964 en nybygn. ved Nørholmvej m. en række værksteder og undervisningslokaler for blikkenslagere, tømrere, murere og bogtrykkere (arkt. Finn Gaardboe).

Herning Museum på hj. af Museumsgade og Vejlevej er en selvejende inst., grl. 1892 af fhv. lærer Jens Andersen Trøstrup og fra 1915 til 1961 videreført af folkemindeforskeren og museumsmanden H. P. Hansen, dr. phil. h. c. ved Århus Universitet s. 120 og æresborger i Herning købstad. Det består af en hovedbygn., et landbrugsmuseum, et trikotagemuseum samt et frilandsmuseum m. en vestjy. bondegård, et husmandshjem, en smedje, et spændhus og en maltkølle. Fra 1892 til 1910 havde Trøstrup sine samlinger i 2 gavlværelser på Tinghuset. Efter at apoteker Møller, Herning, 1906 havde skænket et jordareal, opførtes den vestjy. bondegård i tre længer. Stuehuset er en rekonstruktion, i øvrigt indr. og udstyret, som en vestjy. bondegård i almindelighed var indtil hen i sidste halvdel af forrige årh. Ladebygn. er et åshus el. sulehus fra Stavlund i Haderup so. Vesterhuset, hvori alt tømmer er af eg, er fra Høgild i Rind so., hvor det blev bygget i 1700t. Heri er indr. en aftægtsstue m. åben arne. I stuehuset er bl.a. fremstillet en bindestue. Ved haven (æ kalgoer) ligger en primitiv bagerovn og ved siden af et lille bindingsværkshus, en maltkølle, der tidl. har stået i Fårup ved Rødkærsbro. Landbrugsmuseet (opf. 1939) rummer gl. vogne, landbrugsredskaber og værksteder for gl. husflid, fx. jydepottetilvirkning, træskomageri, hørbehandling, skemageri, biavl, jagtredskaber, skomagerværksted, urmagerværksted, snedkerværksted, smørkærner og andre redskaber, der hørte til smørfremstilling, og flere ting, der brugtes ved gammelt købmandsskab. Smedjen (1939) er flyttet hertil fra Fjelstervang. Foruden selve smedeværkstedet m. redskaber er der et yderst primitivt rum til smeden. Husmandshjemmet (1939) er flyttet ind fra Barslund i Grove so. og giver et indtryk af levevilkårene på hedeegnene for et par hundrede år siden. Trikotagemuseet er taget i brug 1960 og er foreløbig det eneste af sin art i Danmark. Bygn. er toetages m. kælder og loftsetage. I stueetagen er skabe og montrer m. udstilling af gammelt uldtøj som det, fortidens uldkræmmere drog landet rundt med og solgte fra hus til hus. s. 121 Endv. findes alle slags redskaber, der anvendtes i de mange små hjem på egnen ved tilvirkning af beklædningsgenstande af uld. Øverste etage byder på en udstilling af gl. væve og trikotagemaskiner, der giver et billede af den ældste trikotageindustri på egnen.

Hovedbygn. er opf. 1909–10 (arkt. V. Gullev) i 2 stokv. m. loftsetage og fuld kælder, hvor der er beboelse for opsynet, kontor, arkiv, værksted og undervisningslokale. Der findes en mindre oldsagssamling, betydelige samlinger til belysning af den midt- og vestjy. bondekultur, især fra forrige årh., en stor samling gl. jernovne og ovnplader, den største eksisterende jydepottesamling (ca. 600 nr.), en samling udstoppede fugle, væsentligt fra egnen, en stor, interessant løbsamling (flettede halmarbejder). I et rum ovenpå er opstillet en Evald Tang Kristensen samling, og i et særligt værelse er 1927 indr. en fyldig og autentisk Blicher samling. Ved siden af Blichersamlingen er lavet en mindestue for Trøstrup og H. P. Hansen m. Trøstrups skrivepult og bogskab m. hans personlige bøger, H. P. Hansens skrivebord, fyldepen, ur m.m. samt et møbel til udstilling af de bøger, han har skrevet, hans æresdoktorbrev og æresborgerbrev. Endv. findes talr. fotografier af uddøde og uddøende former for husflid, folketyper m.m.

Litt.: H. P. Hansen. H. Museum 1892–1942. 1942.

Biblioteket, Dalgasgade, er opret. 1903, overtaget af kom. 1946; egen bygn., omb. og udv. 1939 (arkt. Carl Jørgensen); der er 42.300 bd., foruden et børnebibl. m. 34.150 bd. Der er filialer i De gamles Hjem, Centralsygehuset, C.F. Kasernen og Flyvestation Karup.

Amtssygehuset – Centralsygehuset – ligger ml. Skolegade og Nørgårds Allé. Den opr. bygn. er opf. 1908–9 (arkt. Helge B. Møller) som et trefløjet, toetages kompleks af røde mursten m. svungne gavle; sen. er det udv. gentagne gange: 1921 to sidefløje til n.fløjen, 1933 kedel- og vaskeribygn., 1937 en ny epidemibygn., 1949 en bygn. til hals-, øre-, næse- og øjenafd. og 1957 en ny behandlingsbygn. ml. de to kirurgiske fløje, der blev opf. i 1921. En ny funktionærbol. blev opf. 1961–62 og en sygeplejeskole 1959–60.

Sygehuset har nu plads til 133 medicinske og 159 kirurgiske patienter; der er ansat 8 overlæger.

De gamles Hjem, Nørregade, er indr. 1910 i det tidl. amtssygehus (opf. 1882, arkt. Weber), sen. omb. og udv., sidst 1952 m. en særlig sygeafd.; der er 65 pladser i plejeafd., 31 i sygeafd. Der er planlagt et nyt alderdomshjem m. 65 pladser i den vestre bydel.

Hammerum herreds børnehjem »Toften«, Gl. Skolevej, er opret. 1887 for penge, som gdr. H. C. Berthelsen, Lundgd., testamenterede dertil; der var plads til 22 børn. 1962 erhvervede Herning kom. bygninger og jord og opførte et nyt, moderne børnehjem m. plads til 26 børn (H. P. Hansen. Hammerum Herreds Børnehjem. 1938).

Herning spædbørnehjem, Sjællandsgade, opret. 1931, 1947 overtaget af Ringkøbing Amts Plejehjemsforening; plads til 25 børn.

Den kommunale børnehave og vuggestue, Gl. Skolevej, opret. 1947 i en købt villa; plads til 44 børn og 23 spædbørn i vuggestuen.

Herning børneasyl, Skolegade, opret. 1915 af Dansk Kvindesamfunds Herningkreds; nu selvejende; plads til 45 børn.

Herning Husmoderforenings børnehave, Parkvej, opret. 1953; plads til 40 børn.

Børnehaven Sct. Georg, Fynsgade; opret. 1963 af Sct. Georgsgildet; plads til 30 børn.

Børnehaven Porshøj, opret. 1962 som selvejende inst.; plads til 40 børn; smst. fritidshjem og -klub; vuggestue under opførelse.

Børnehaven Sct. Jørgen, Knudsvej, opret. 1963 af Sct. Georgsgildet; ny bygn. opf.; plads til 60 børn.

Elektricitetsværket, anl. 1908, udv. 1911, 1916, 1918, 1924, 1929 og 1936, tilsluttet dampcentralen i Esbjerg 1941 og interessent i Vestkraft fra 1946. Elværkets maskiner demonteret 1958. Ved oprettelsen var driftspændingen 2 × 110 volt jævnstrøm. 1924 ændredes denne til 2 × 220 volt. I perioden 1948–58 ændredes spændingen igen til 3 × 220/380 volt vekselstrøm. 1924 påbegyndtes elforsyning til oplandet, således at forsyningsområdet nu strækker sig til Avlum-Karup i n. og til Tarm-Vejle-vejen i s. og fra Borris- Vorgod i v. til Kærshovedgård i ø., i alt ca. 1400 km². Der blev 1964 solgt ca. 83 mill. kWh ved en maks. belastning på 22.400 kW.

Gasværket. Anl. 1898, omb. og moderniseret 1938, nedlagt 1963, idet det blev erstattet af et propan/luft anlæg; der sælges årlig ca. 1,1 mill. m³ gas.

Vandværket. Vestre vandværk blev anl. 1907 og Østre vandværk 1937. Den samlede s. 123 ydelse er 1964 ca. 750 m³ pr. time, og der udpumpedes ca. 3,2 mill. m³ i 1963/64.

Varmeværket. Anl. 1950 m. udvidelser hvert andet år således, at der 1964 er 3 selvstændige varmecentraler m. 18 kedler og en samlet ydelse på ca. 70 gcal/h. Tilslutningen omfatter 1964 ca. 3600 ejendomme m. en samlet tilslutningsværdi på ca. 82 gcal/h. Produktionen udgjorde 1963/64 ca. 212.000 gcal ved en maks. belastning på 52,4 gcal/h.

I tilslutning til varmeværket byggedes i foråret 1964 et forbrændingsanlæg til forbrænding af byens dagrenovation.

Den første Herning-hal (nu sa. m. tilbygn. kaldet Kongres-hallerne) blev taget i brug 1954. Den ligger ved Østergade over for Fonnesbechsgade (på den grund, hvor tidl. Møllers stiftelse lå). Af en aktiekapital på 1 mill. kr. tegnedes privat halvdelen, medens Herning kom. overtog den anden halvdel. Den opr. Herninghal (ca. 1400 m²) rummer foruden en større og en lille sal en teaterscene i B-klassen. 1956 tilbyggedes en restaurationsfløj ud mod Østergade. 1960 opførtes bag hallen en udstillingshal på ca. 1400 m² m. forbindelse til den opr. Herning-hal.

1963 opførtes en række nye haller på et areal i trekanten Vejlevej-Vardevej. Herning-hallerne råder i dag over et samlet indendørs udstillingsareal på ca. 14.000 m² og et udstillingsareal i fri luft på ca. 120.000 m².

Endv. er der parkeringsplads til ca. 15.000 biler.

Banegården er opf. 1906 (arkt., prof. H. Wenck) på sa. sted som den første 1877 opførte banegård. 1942 foretoges en modernisering af lokalerne.

Postkontoret, Jernbanegade, er opf. 1892 (arkt., bygningsinsp. J. Vilh. Petersen) i to etager; 1956 foretoges en gennemgribende ombygning. Bygn. rummer lokaler for postkontor, rigstelefon, telegraf og tjenestebol. for postmesteren.

Toldkammeret, hj. af Fonnesbechsgade og Jernbanegade, er opf. 1922–23 (arkt., kgl. bygningsinsp. V. Norn) i to etager, som afløsning for en på jernbaneterrænet opf. bygn. fra 1895. Herning blev selvstændigt toldsted 1894, efter at der allr. 1882 var opret. et klareringssted.

Telefoncentralen, under A/S Jysk Telefonselskab, har fra 1914 sin egen bygn. i Østergade, det tidl. apotek. Nu bygninger i Smedegade, hvor en nybygning er under opførelse. Hernings telefoncentral vil være automatiseret 1966.

Den midtjydske CF-kolonne har til huse på den tidl. hgd. Herningsholm. Den er grl. 1941, har 8 arb., 16 funktionærer og 70 værnepligtige. En ny kaserne på Holstebrovej m. en gruppeførerskole er påbegyndt opf. 1963.

Aviser. Herning Folkeblad, Østergade, grl. 1869 af folketingsmand Th. Nielsen, A/S 1957. Bygn. opf. 1870, udv. flere gange, sidst 1955. Herning-bladet, udgives én gang ugentligt af Eksprestrykkeriet, Østergade. De andre blade i Herning, Herning Dagblad (grl. 1890), Herning Avis (grl. 1903), Herning Socialdemokrat (grl. 1905), Herning Venstreblad (grl. 1916) og Herning Tidende (grl. 1919) er ophørt som selvstændige blade; Herning Dagblad og H. Socialdemokrat (nu Jysk Aktuelt) udgives andetsteds og har lokal redaktion.

Anlæg og mindesmærker. Vestre Anlæg ved Vestergade, 2,2 ha, blev 1867 anl. som planteskole under hedeselskabet. 1894 købtes det af et A/S, som omdannede det til et anlæg, som kom. kort efter erhvervede. I anlægget er 1896 opsat en granitobelisk m. bronzeportrætmedaljon af E. M. Dalgas og 1934 bronzeskulpturen »Herningpigen« af billedhugger Elo. Søndre Anlæg, s.f. banegården, er anl. 1896 af Hedeselskabet på et 6,7 ha stort areal af Knudmosen, der hørte under Pontoppidans Mosestation, bekostet af generalkonsul H. Pontoppidan († 1901), Hamburg, for hvem der 1903 er rejst et mindesmærke af granit m. bronze-portrætmedaljon (billedhugger Rs. Andersen). Desuden er der 1900 rejst en portrætbuste på højt fodstykke af folketingsmand Th. Nielsen († 1895. Billedhugger N. Hansen Jacobsen). Beplantningen består af træer og prydbuske, og der findes en halvmåneformet sø. 1907 overtog kom. anlægget; der opførtes 1917 en musikpavillon og sen. en restauration. 1964 beplantedes et større areal af Knudmosen m. rhododendron, og det er hensigten efterhånden at omdanne ca. 110 ha af mosen til park.

Mindeparken er anl. 1948–49 (havearkt., prof. Georg Boye) i fortsættelse af Fredens kirkes plads som minde om besættelsen 1940–45. Den er 2,2 ha, har randbeplantning, stor græsplæne og en mødeplads, hvor der er anbragt et granitmindesmærke for de faldne (billedhugger Ejgil Vedel).

Siden 1946 er 68,6 ha udlagt som grønne områder v. og n.f. byen.

I byens vestl. del, hvor de 5 hovedfærdselsårer mødes, har kom. 1959 opstillet en bronzegruppe, forestillende en uldjyde og to piger (billedhugger Ejgil Vedel).

En genforeningssten er 1930 opstillet over for Søndre Anlæg.

Af andre bygninger skal nævnes: Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, Østergade, opf. 1919–20 i to etager af røde mursten og granit (arkt. Kaare Kristensen), omb. og udv. 1964 (arkt. P. Kjærgaard og Finn Gaardboe) (Jubilæumsskrift ved H. P. Hansen 1943). Herning Hede- og Diskontobank, hj. af Torvet og Bredgade, opf. 1912 (arkt. R. Frimodt Clausen) i to etager af røde mursten m. pilastersmykket façade. Herning Handels- og Landbrugsbank, hj. af Østergade og Søndergade, opf. 1901 i 3 etager af gule sten og granit (arkt. Lund Christensen), overtaget af banken 1913. Folkebanken for Herning og Omegn, Bredgade, opf. 1926. Bonusbanken, Smedegade. Jydsk Grundejer-Kreditforening, der tidl. har haft til huse i Hede- og Diskontobankens bygn., opfører ved Viborgvej en nybygn., der kan tages i brug 1965. Hotel Eyde, Torvet, opret. 1839 som privilegeret landevejskro, omb. 1885. Hotel Herning, Østergade, opf. 1886 m. teatersal. Hotel Princess (tidl. Gregersens Hotel), Jernbanegade, opf. 1923. Centralhotellet (tidl. Hotel Vestjylland). Missionshotellet, Bredgade, udv. 1957. Højskolehjemmet, Bredgade, opf. 1901 (arkt. Lund Christensen) i 3 etager m. en stor forsamlingssal (H. P. Hansen. H. Højskolehjem 1890–1940. 1940). Østergaards Missionshotel, Silkeborgvej, opf. 1964. Håndværkerforeningens bygning, Viborgvej, m. restaurant »Landsbyen«. Sygekassens bygning, Fonnesbechsgade, opf. 1938, udv. 1958 (jubilæumsskrift 1951).

Af foreninger skal nævnes: Herning Håndværker- og Industriforening, stiftet 1876 med egen bygning i Nørregade, opf. 1887, nu solgt til restaurant »Landsbyen«. Handelsstandsforeningen, stiftet 1887, m. hjælpekasse, driver Herning handelsskole. (H. P. Hansen. H. Handelstandsforening 1887–1937. 1937). Højskoleforeningen, stiftet 1890, ejer Højskolehjemmet (se ovf.). Til foreningen slutter sig en større ungdomsforening. K.F.U.M., stiftet 1890, ejede opr. egen bygn. i Dalgasgade, opf. 1907 og udv. 1926 m. en større tilbygning, der nu ejes af kom. og benyttes som lokaler for ungdomsklubber m.m. K.F.U.K., stiftet 1891, har egen bygn. i Nygade. Herning Kunstforening. Herning Menighedssamfund, stiftet 1893, ejer missionshuset Bethania. Samvirkende Idrætsklubber i Herning, stiftet 1942, omfatter 15 klubber. Hammerum Herreds-Skytte-Gymnastik- og Idrætsforening, stiftet 1880.

Jernbaner. Herning er et vigtigt jernbaneknudepunkt. 1877 åbnedes privatbanen fra Silkeborg, der blev overtaget af staten 1879 og 1881 videreført til Skjern. 1904 åbnedes banen til Holstebro og 1906 banen til Viborg. 1914 åbnedes strækningen Herning-Give i tilknytning til privatbanen Vejle-Give, som s.å. overtoges af staten. Desuden har statsbanerne rutebildrift på 14 ruter og driften af byens 3 byomnibuslinier. I året 1963 solgtes 154.200 billetter.

I Herning holdes marked hver måned m. undt. af september. Der tilføres nu sjældent dyr, så markedernes betydning er minimal. »Stormarked« sidst i aug., der tidl. var en stor begivenhed, er nu mere præget af forlystelser end af dyr.

På »Grisetorvet« ved Centralhotellet handles m. smågrise hver torsdag, og hver tirsdag tilføres kreaturer til a/s Herning og Omegns Eksportmarked, beliggende ved jernbanen i Haraldsgade.

Der er torvedag hver tirsdag og lørdag.

Større erhvervsvirksomheder.

Handel.

A/S Otto C. Jensen, Smedegade, engrossalg af jern, stål, sanitetsvarer m.m., grl. 1922 af Otto C. Jensen, A/S 1947; aktiekap. 500.000 kr.

A/S Herning Jern- og Staalforretning, Søndergade, filial af A/S S. C. Sørensen, Randers, grl. 1914 af Th. Andersen og Jensen, A/S 1943; aktiekap. 3 mill. kr.; 22 arb., 52 funktionærer; bygn. opf. 1964 (arkt. H. E. Klithøj).

A/S Automobilforretningen J. Ørum-Petersen, Odinsgade, grl. 1924 af J. Ørum-Petersen, A/S 1961; aktiekap. 1 mill. kr.; 50 arb., 30 funktionærer; udstillingsbygn. fra 1963 (arkt. brdr. Brockstedt-Christensen).

Dalgaards Manufakturforretning, Bredgade, grl. 1900 af Vilh. Dalgaard; 21 ans.

A/S Sander Hansens Trælasthandel, Fredensgade, grl. 1882. A/S Herning Motor Compagni. A/S Herning Trælasthandel. A/S Midtjydsk Traktor- og Maskinforretning, Ringkjøbingvej.

Industri.

Det er beklædningsindustrien, trikotage og konfektion, der dominerer i Herning; af de ca. 230 fabrikker skal nævnes:

A/S Mads Eg Damgaards Fabriker, Silkeborgvej, tæppefabrik, grl. 1938 af M. E. Damgaard, A/S 1951; aktiekap. 1 mill. kr., hvortil kommer salgsselskabet A/S Ege Tæpper med en aktiekap. på 1 mill. kr.; 135 arb., 32 funktionærer; bygn. fra 1948–63 (arkt. Jan og Karen Eggen og Aagaard Andersen) (Jubilæumsskrift 1963: Om at skabe et milieu. En bog om Mads Eg Damgaards Fabrikker).

A/S Eibi, Kjoler og Modestrik, H. N. Andersensvej, fabrikation af jersey-varer, grl. 1952 af Tage Mikkelsen, A/S 1962; aktiekap. 100.000 kr.; 115 arb., 25 funktionærer.

A/S Edelweis, Silkeborgvej, produktion og handel m. undertøj, nattøj m.m., grl. 1931 af Henry Rahbek Christensen, A/S 1957; aktiekap. 1 mill. kr.; 94 arb., 16 funktionærer; bygn. opf. 1931, udv. 1936, nybygn. 1962 (arkt. brdr. Brockstedt-Christensen).

Midtjydsk Konfektion ved Eli Jepsen, Th. Nielsensgade, herre- og drengebenklæder, grl. 1932 af Aage Mørck; 95 arb., 10 funktionærer.

A/S Knud Damgaard, Skolegade, trikotage, stiftet 1937 af Knud Damgaard, A/S 1955; aktiekap. 1 mill. kr.; 80 arb., 18 funktionærer. Driver desuden brunkulsbrydning i Fasterholt.

A/S Jens Krøjgaards Trikotagefabrik, Sjællandsgade, grl. 1929 af Jens Krøjgaard, A/S 1946; aktiekap. 550.000 kr.; 78 arb., 12 funktionærer; bygn. opf. 1929, udv. 1936 og 1959; købt fabrikken Anglis bygn. 1963.

Niels Lauridsens Trikotagefabrik, Silkeborgvej, specialitet jerseykjoler, grl. 1934 af Niels Lauridsen; 80 arb., 9 funktionærer.

A/S Herning mekaniske Væveri, Skolegade, stoffer til gardiner og duge, grl. 1919 af S. Christensen, J. Junget, H. H. Henriksen, borgm. Yde og sagf. Valeur som A/S; aktiekap. 525.000 kr.; 67 arb., 11 funktionærer; bygn. opf. 1919, udv. 1949.

A/S Chr. Meldgaard Jensen, Kaj Munksvej, modestrikvarer, grl. 1934 af Chr. Meldgaard Jensen og Niels Lauridsen, A/S 1959; 70 arb., 9 funktionærer; ny fabr. opf. 1959 (arkt. F. Gaardboe).

Creda, Silkeborgvej, skjortefabr., grl. 1932 af Chr. Damgaard; 60 arb., 15 funktionærer; bygn. fra 1962.

A/S Jørgen Hjortbak, Dæmningen, modestrikvarer, grl. 1957 af J. Hjortbak, A/S 1958; aktiekap. 100.000 kr.; 60 arb., 7 funktionærer.

C. A. Klosters Kjolefabrik, Silkeborgvej, grl. 1955 af C. A. Kloster, 45–60 arb., 8 funktionærer.

A/S Ernst Kristensen, trikotagefabr., grl. 1948 af Ernst Kristensen; aktiekap. 150.000 kr.; 60 arb., 8 funktionærer.

Jørgen Lund & Søn, Thrigesvej, trikotagefabr., grl. 1944 af Ove Lund; 61 arb., 4 funktionærer; bygn. opf. 1962.

Skjortefabrikken Boswell, grl. 1937 af Niels Sørensen; 50 arb., 5 funktionærer.

I/S Barü & Rüba, Silkeborgvej, slips og strikvarer, grl. 1938 af Ernst og Arno Bareuther og Ingvar Nielsen; 42 arb., 12 funktionærer; bygn. fra 1961.

A/S Martin Kragh-Schwarz, Olufsgade, børnetøj, grl. 1946 af M. Kragh-Schwarz, A/S 1961; aktiekap. 300.000 kr.; 40 arb., 10 funktionærer; bygn. fra 1957.

Elgko, Valeursvej, badedragter, grl. 1932 af Laur. Knudsen; 40 arb., 7 funktionærer; bygn. fra 1962–63.

C. Meldgaard Andersen, Mindegade, fabrikation og handel m. træfodtøj, grl. 1907 af C. Meldgaard Andersen; 37 arb., 12 funktionærer; bygn. fra 1917, udv. 1957 og 1961.

A/S Herning Klædefabrik, Vestergade, grl. 1876 af Poul Andersen, A/S 1950.

Alundco, Vejlevej, jerseyvarer.

Niels Krøjgaard, Bredgade, gardiner.

Flere af byens største virksomheder, således skjortefabrikken Angli og byens ældste trikotagefabr., S. Truelsen & Søn, grl. 1875 på Vesterholm (H. P. Hansen. Midtjyllands ældste Handelshus. 1927), er i ny tid flyttet til nye fabrikker udenfor bygrænsen, til Birk i Gjellerup so.

Af andre industrier skal nævnes:

Herning Svineslagteri, opret. 1880 som andelsforetagende, men 1901 solgt til A/S Cooperative Wholesale Society Lt. i Manchester; 400 arb.; der slagtes årlig ca. 200.000 svin.

Herning Fjerkræslagteri, H. N. Andersens Vej, opret. 1933 af E. Wittrup.

Det offentlige Slagtehus er opf. af Herning Slagtermesterforening og taget i brug 1950, beliggende i Haraldsgade ved jernbanespor og som nabo til Herning Samlestald.

Andelsmejeriet Danalyst, opret. 1886 i Holing, 1906 flyttet til Herning (arkt. Gullev) (H. P. Hansen. Bidrag til Midtjyllands Mejerihistorie. 1936).

A/S Herning Beholderfabrik, Mørupvej, fabr. af olie- og benzinbeholdere, gastanke, trykluftbeholdere m.m., grl. 1959 af E. Roug og A. Boll som A/S; aktiekap. 250.000 kr.; 125 arb., 10 funktionærer; bygn. opf. 1959 (arkt. F. Gaardboe).

A/S J. Ørum-Petersens Karosserifabrik, Bethaniagade, grl. 1904 af J. Ørum-Petersen, A/S 1961; aktiekap. 1 mill. kr.; 66 arb., 17 funktionærer.

A/S Jydsk Aluminium Industri, Mørupvej, grl. 1945 af Chr. Jensen, A/S 1959; aktiekap. 250.000 kr.; 49 arb., 6 funktionærer; bygn. fra 1960.

A/S A. Boll, Maskinfabrik, Fonnesbechsgade, kedler for centralvarmeanlæg; grl. 1927 af A. Boll, A/S 1960; aktiekap. 600.000 kr.; 60 arb., 6 funktionærer; nyt fabrikskompleks påbegyndt i Birk (Gjellerup so.) 1964.

F. Hansens Pengeskabsfabrik, Fonnesbechsgade, grl. 1922. A/S Skandinavisk Kedel Fabrik. Herning Maskinsnedkeri og Listefabrik, Vestergade, grl. 1913. A/S J. Junget, Mindegade, maskiner til træbearbejdning, grl. 1912. A/S P. Mortensen, Nørgaards Allé, maskinfabr. (pumper, ajlespredere m.m.). Herning Teglværk, Langvadbjerg.

Entreprenørvirksomheder.

A/S Vagn Pedersen, Gl. Kirkevej, murer og entreprenør, grl. 1936 af Vagn Pedersen, A/S 1961; 212 arb., 20 funktionærer; filial i Århus.

A/S Kolman & Bolet, Bredgade, grl. 1946 af K. Kolman og G. Bolet, A/S 1962; aktiekap. 400.000 kr.; 120 arb., 5 funktionærer.

S. E. Sørensen & Søn, Gl. Landevej, murer og entreprenør, grl. 1923 af S. E. Sørensen; 50–60 arb., 2 funktionærer.

A/S Korshøj & Knudsen, Haraldsgade, sten og grus; opret. 1951 af H. Korshøj og H. Knudsen, A/S 1963; aktiekap. 200.000 kr.; ca. 50 arb., 5 funktionærer.

Statistik.

Indbyggerantallet i H. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 24.790 indb. fordelt på 8216 husstande (1801: 345, 1850: 700, 1901: 4330, 1930: 10.866, 1955: 22.014). Herning har ingen forstæder; men en er ved at vokse op i Birk (Gjellerup so.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i H. sig 1960 i flg. grupper: 534 levede af landbr. m.v., 12.318 af håndv. og industri, 3945 af handel og omsætning i øvrigt, 1706 af transportvirksomhed, 2679 af administration og liberale erhverv, 1034 af anden erhvervsvirksomhed og 2395 af formue, rente, understøttelse m.v.; 179 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Dernæst i det siden 1960 indlemmede Tjørring sogn: Befolkning 26/9 1960: 733 indb. fordelt på 183 husstande (1801: 192, 1850: 293, 1901: 506, 1930: 619, 1955: 685). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 435 levede af landbr. m.v., 203 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 14 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed, 21 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. den bymæssig bebyggelse Tjørring by med i 1960: 237 indb. fordelt på 68 husstande; fordelingen efter erhverv i den bymæssige bebyggelse var flg.: 14 levede af landbr. m.v., 160 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning i øvrigt, 11 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 12 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Efter folkeregistret havde Herning 1/10 1964 28800 indb.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Herning i alt 368 fremstillingsvirksomheder inden for håndv. og industri m. et samlet personel på 4758, en samlet årsomsætning (i året 1957) på 275,1 mill. kr. og en lønudgift på 39,0 mill. kr.; der var endv. 140 bygge- og anlægsvirksomheder m. et personel på 1039, en samlet årsomsætning på 27,5 mill. kr. og en lønudgift på 8,1 mill. kr. og ved byens el-, gas- og varmeværker var beskæftiget 49 personer, den samlede årsomsætning var 8,5 mill. kr. og lønudgiften 0,5 mill. kr.

For handelens vedk. var der i H. 78 engrosvirksomheder, der beskæftigede 490 personer, årsomsætningen var 96,3 mill. kr. og lønudgiften 5,2 mill. kr., og 363 s. 130 detailhandelsvirksomheder, der beskæftigede 1415 personer og havde en årsomsætning på 96,8 mill. kr. og en lønudgift på 6,5 mill. kr.

Der var desuden 59 vognmandsforretninger olgn. m. 152 beskæftigede, en årsomsætning på 4,7 mill. kr. og en lønudgift på 0,8 mill. kr.; endv. var der 27 hoteller, restaurationer m.v. m. et personel på 252, en årsomsætning på 7,0 mill. kr. og en lønudgift på 0,9 mill. kr., og endelig var der 97 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer m.v.) m. et personale på i alt 328, en årsomsætning på 3,7 mill. kr. og en lønudgift på 1,2 mill. kr.

Der var 31/12 1962 i alt 4635 automobiler i Herning kbst., deraf 3111 alm. personbiler, 85 drosker olgn.; 41 rutebiler, omnibusser olgn., 1383 vare- og lastbiler samt 381 motorcykler.

20 bilruter på fra 10 km til 68 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 19.456.000 kr.; skatterne indbragte i alt 16.384.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 12.507.000 kr., erhvervskommuneskat 29.000 kr. og aktieselskabsskat 630.000 kr., ejendomsskyld 590.000 kr., grundskyld 1.992.000 kr., grundstigningsskyld 588.000 kr., dækningsafgift af off. ejendomme 48.000 kr.), afgifter og kendelser 213.000 kr. (deraf forlystelsesafgift 165.000 kr.), overskud af vandværker 130.000 kr., gasværker 42.000 kr., el- og varmeværker 2.262.000 kr.; andre faste ejendomme viste et underskud på 868.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 19.456.000 kr., var sociale udgifter 3.954.000 kr., undervisningsvæsen 2.980.000 kr., biblioteker og museer 426.000 kr., medicinalvæsen 1.362.000 kr., vejvæsen 276.000 kr., gadebelysning 111.000 kr., snerydning 318.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 773.000 kr., brandvæsen 97.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 420.000 kr., nyanskaffelser afholdt af driftsindtægter 1.428.000 kr. og administration 2.247.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 66.055.000 kr., hvoraf 54.700.000 kr. i faste ejendomme og 11.300.000 kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 26.500.000 kr. og legatkapitalen 45.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1962/63: 13,7 pct., 1961/62: 14,5 pct., hvilket i begge år er lidt lavere end såvel gnmst. for købstæder m. over 20.000 indb. og gnmst. for samtlige provinsbyer. Den kommunale skatteprocent var 1962/63: 9,1 og 1961/62: 9,0, hvilket 1962/63 var sa. procent som gnmst. for de større provinsbyer (20.000 indb. og derover).

I Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, Herning, opret. 1868, var indskuddene 31/3 1963: 140,4 mill. kr., reserverne 6,9 mill. kr.

I Herning Hede- og Diskontobank A/S, opret. 1872, var aktiekap. 31/12 1963: 2,0 mill. kr., reserverne 2,9 mill. kr.; indlånene var 37,4 mill. kr. og udlånene 32,7 mill. kr.

I Herning Handels- og Landbrugsbank, opret. 1903, var aktiekap. 31/12 1963: 2,5 mill. kr., reserverne 9,7 mill. kr.; indlånene var 101,0 mill. kr. og udlånene 96,6 mill. kr.

Folkebanken for Herning og Omegn, opret. 1926, havde 31/12 1963 en aktiekap. på 2,0 mill. kr., reserver 2,85 mill. kr.; indlånene var 42,0 mill. kr. og udlånene 39,5 mill. kr. Endelig havde Bonusbanken i Herning, opret. 1958, 31/12 1962 en aktiekap. s. 131 på 2,0 mill. kr., reserver 30.000 kr., indskuddene var 6,7 mill. kr. og udlånene 6,5 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter H. kbst. 2 so., nemlig 1) Herning so., der betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan og en kaldskapellan, og 2) Skt. Johannes so., der betjenes af en sognepræst og en residerende kapellan. Tjørring so. hører i kirkelig henseende sa. m. Snejbjerg.

Desuden findes i H. en valgmenighed. Hvert af de 3 sogne udgør ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 5 tilhørte Socialdemokratiet, 3 Det konservative Folkeparti, 6 Venstre og 1 Retsforbundet.

H. hører under 88. retskr. (Herning byret) m. tingsted i Herning. Herning er tillige tingsted for 89. retskr. (Herning herredsret). H. hører endv. under 60. politikr. (Herning). Byen er bopæl for 2 dommere og 1 politimester. H. hører under 23. amtstuedistrikt m. amtstue i Holstebro; H. udgør 60. lægekr. (Herning), 68. skattekr. (Herning), Ringkøbing amtsskyldkr., 5. vurderingskr. (Herning) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Herning).

Endelig udgør H. 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 51. lægd og er sessionssted for lægderne 6 (a og b), 43–60 og 165 b.

Kommunens faste ejendomme består i rådhuset, den tidl. administrationsbygn. i Bethaniagade, som nu rummer amtsligningsinspektoratet, amtsarbejdsanvisningskontor og statens revalideringskontor, gas-, vand-, varme- og el-værkerne, forbrændingsanstalten, de kommunale skolebygninger, De Gamles Hjem, pensionistboligerne, den kommunale vuggestue og børnehave, biblioteksbygn., Ungdomsgården, badeanstalten, brandstationen, 2 stadionanlæg, 9 skolesportspladser samt 7 sportspladser (træningsbaner), anlagt af kom. til ungdommens brug, 2 campingpladser, 4 parker, en flyveplads ved Skinderholm i Sunds kom. (57 ha) samt en plantage i Fjelstervang (96 ha). Endv. flere gårde købt til udstykning, således Holtbjerg. Kom.s samlede jordareal udgør for tiden ca. 500 ha.

Herning (1330–48 Hørningh) er en afledning af horn i betydningen ’terrænfremspring’. Navnet udtaltes tidl. Hanning.

Historie. På den nuv. købstads grund lå i ældre tid en landsby, der 1688 talte 9 gde. Landsbyen, der hørte ind under Rind so., grænsede mod ø. op til Gjellerup so., hvor der fra gl. tid fandtes et vigtigt vejkryds, og hvor der holdtes store efterårsmarkeder (Lund marked). 1828 flyttedes Hammerum herredsting fra Gjellerup til et nyt tinghus på en udskilt parcel af Lavlundgd. i H. I nærheden heraf indrettedes 1832 et apotek, der tillige drev købmandshandel, og 1839 opførtes den første gæstgivergård. 1841 nedsatte en læge sig på stedet.

Endnu o. 1840 boede der kun 21 mennesker i H., og også de omkringliggende so. var tyndt befolkede. I 1840rne diskuteredes linieføringen for de nye landeveje, man ønskede at anlægge, og det blev besluttet at lægge den nye vej Silkeborg-Ringkøbing over H. og ikke over Gjellerup, således at der blev bekvem adgang til apotek, læge og tinghus. Fra 1849 blev H. desuden politisk centrum, og folketingsvalg fandt sted her. I de flg. år udbyggedes vejnettet. 1851 anlagdes vejen til Holstebro, og 1862 påbegyndtes den nye vej mod Vejle. Den ridende post ml. Silkeborg og Ringkøbing fulgte denne vej, og befordringsvæsenet, som tidl. havde været stationeret i Gjellerup, overflyttedes til H., og apoteket fungerede som posthus. 1868 fik byen tilladelse til at afholde eget marked, og 1877 henlagdes det store Lund marked til H. Bebyggelsen beg. nu at vokse frem, og den samlede sig om landevejen, der med tiden blev til det nye bysamfunds hovedstrøg, nemlig Østergade-Bredgade-Vestergade. De gl. popler, der fra 1854 omkransede denne vejstrækning, måtte man dog fælde o. 1900.

Fra 1877 blev H. desuden et vigtigt jernbaneknudepunkt. 1877 åbnedes driften på den private jernbane til Silkeborg, der 1879 overtoges af staten og 1881 videreførtes til Skjern. Stationen anlagdes s.f. bebyggelsen og op mod de store mosestrækninger, Knudmose, der også fremover begrænsede byens udvikling mod s. De store vej- og jernbaneanlæg gjorde H. til det naturlige midtpunkt for et stort opland. Dette havde hidtil været ret tyndt befolket, men ved Hedeselskabets indgriben kom der gang i opdyrkningen, og et kraftigt økon. opsving blev følgen, der i høj grad kom stationsbyen til gode. I sidste havldel af 1800t. begyndte den tidl. landsby at udvikle sig, først til en større stationsby og sen. m. mere og mere købstadspræg. Området havde fra gl. tid været hovedsædet for den gl. jy. hjemmeindustri af uldvarer, og m. det industrielle gennembrud opstod i H. en vidtforgrenet trikotagefabrikation. Samtidig blomstrede handelen op, dels m. manufakturvarer, dels m. landbrugsprodukter. Allr. 1868 havde man grundlagt Hammerum Hrd.s Spare- og Laanekasse i H., og 1872 stiftedes Hede- og Diskontobanken. Bebyggelsens kraftige vækst medførte, at H. fra 1/1 1882 etableredes som en selvstændig kom., og at stationsbyen 1889 fik sin egen kirke og udskiltes af Rind so. Fra 1869 havde bysamfundet sin egen avis, H. Folkeblad, der forfægtede udprægede venstresynspunkter. Bladet tryktes opr. i Vejle, fra 1876 i H. Fra 1889 udkom endnu et venstreblad i byen, nemlig H. Dagblad, der tilhørte de Bergske blade og var et filialblad.

Ved århundredskiftet havde befolkningstallet passeret 4000, 1925 nærmede man sig 10.000, og i dag har H. ca. 29.000 indbyggere. Fra 1/4 1913 omdannedes H. til købstad i h. t. lov af 6/12 1912. Den kraftige befolkningsforøgelse medførte anlæggelsen af helt nye kvarterer. I adsk. årtier havde al bebyggelse samlet sig omkr. den gl. landevej, men lidt efter lidt blev det nødvendigt at udstikke nye tværgader, der mod s. strakte sig ned til jernbanelinien, som kun i meget begrænset udstrækning blev overskredet. Dog anlagdes mod s. et anlæg m. pavillon, og hernede oprettedes ligeledes museet. Bedre plads var der mod n., og det blev i denne retning, at byen navnlig udviklede sig.

Også efter århundredskiftet udbyggedes jernbanenettet. 1904 åbnedes jernbanen til Holstebro, og 1906 banen til Viborg. 1914 påbegyndtes jernbanedriften på strækningen H.-Give m. videre tilslutning til Vejle. H. var herefter et vigtigt midtjy. jernbaneknudepunkt. Jernbanerne har stadig stor betydning for byen, men i den sidste menneskealder har landevejene yderligere udbygget H. som trafikalt knudepunkt. To vigtige hovedveje – A 15 og A 18 – krydser byen, og adsk. rutebilruter udgår herfra. Den fortsatte opdyrkning af oplandet i forb. m. industriens yderligere udvikling har stimuleret erhvervslivet og gjort det mul. at foretage nye fremstød. H. har i de allerseneste år således fastslået sin betydning som messeby. De fornødne udstillingslokaler er skabt til veje på privat initiativ, og det er ikke blot manufakturvarer, der udstilles. Nye banker og kreditinstitutioner er blevet opret., og det er først og fremmest som handels- og industriby, at H. gør sig gældende.

I takt med den rivende udvikling har de kommunale institutioner stadig måtte udvikles. Det gælder skole- og socialvæsenet og de mange tekniske installationer. Byen fik allr. gasværk 1898, 1907 anlagdes vandværket og 1908 elektricitetsværket. Et amtssygehus åbnedes 1908 og har siden måttet udvides. H. fik 1921 et kommunalt gymnasium, og 1960 indviedes H. seminarium. I kommunalpolitisk henseende har de borgerlige partier hidtil haft flertal i byrådet, og de folkevalgte borgmestre har tilhørt partiet Venstre. I en lang årrække var papirhdlr. Helge Kampmann borgm. Han afløstes 1946 af skoleinsp. P. Munk-Poulsen. Fra 1962 er kbmd. Jens Mathiasen borgm. Byens og oplandets dominerende avis er H. Folkeblad.

Herningsholm har tidl. heddet Vig (*1490 Wig marck) og blev år 1500 tilskiftet Skt. Hans kloster i Viborg af bisp Iver Munk i Ribe. Josva v. Qvalen († ca. 1585) fik ved mageskifte m. kronen 1579 bl.a. gden Vig og oprettede kort efter hovedgden H. (35 og 149 tdr. hartk.). Hans enke Magdalene Olufsdatter Munk († 1616) ægtede Seifried v. Rindscheidt, friherre til Freiberg, som 1609 for vold blev sat i fængsel på Lundenæs og sen. på Dragsholm, hvor han døde 1621 (se E. Flindt. Friherren på H., JySaml. 2. Rk. 1889–90. 145–89. F. R. Friis. Mere om Friherren paa H., smst. 1891–93. 195–205. P. Martinussen. En Herremand. Wisbechs Almanak. 1914. Georg Galster, i kulturminder 1961. 55–59). 1615–16 tilhørte H.Jørgen Lykke til Rugd., som havde pantsat den til Jacob Sehested, der boede på gden. Jørgen Lykke, g. m. Regina Seifredsdatter Rindscheidt, afhændede o. 1617 sin hustrus arvegods til Gert Rantzau til Breitenburg († 1627), hvis søn grev Christian R. († 1663) arvede H. og tilkøbte en del gods til gden (1647: i alt 922 tdr. hartk., 1665: 48 og 980 tdr. hartk.). Han oprettede Skåphus i Sunds so. og fik 1646 birkeret til H. (birket nedlagt 1785). Fra dennes svigersøn storkansler Fr. Ahlefeldt († 1686), g. m. Margrete Dorotea R. († 1665), kom s. 133 den til hans svigersøn Joh. Fr. greve af Leiningen-Dachsburg († 1722), der 1704 skødede H. (48 og 750 tdr. hartk.) for 24.000 rdl. kroner til assessor Peder Tøgersen Lassen til Rødslet († 1737). Ved skiftet 1738 kom H. (48, 36 og 735 tdr. hartk., samt mølleskyld 13 tdr. hartk.) til sønnen justitsråd Tøger Lassen til Åkær, der 1751 skødede H. el. Vig hgd. m. Skåphus, tiender og gods (36, 12 1/2, 47 og 753 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. og 100 speciesdukater til krigsråd Hans Adolph Høeg, adlet 1757 som Hielmcrone († 1773), der 1759 skødede H. (36, 37 og 527 tdr. hartk.) og Skåphus (12 1/2, 11 og 203 tdr. hartk.), samt endnu en tiende (10 tdr. hartk.) til sønnen Marcus Hielmcrone (sen. til Engelsholm), som 1769 skødede H. el. Vig hgd., samt Skåphus (tilsammen 48 tdr. hartk.), tiender (77) og gods (476) til sin svoger Hans Chrf. Rosencrone til Nøragergd. († 1774). Hans halvbroder baron Marcus Gebhard R. til Nøragergd. (stifter af Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse) solgte den 1775 til major Frans Friedenreich til Palstrup, der pantsatte den til grevinde Sophie Hedev. Levetzau f. Rantzau, hvis arvinger 1778 ved auktion solgte H. (36, 66 og 255) og Skåphus (12 1/2, 11 og 211 tdr. hartk.) for 25.200 rdl. til birkedommer Peder Grønlund (sen. til Voldbjerg) og Peter O. Obel til Kærgårdsholm, som 1780 skødede H. (35 1/2 og 271 tdr. hartk.) til kmh. Holger Sehested til Bjerre († 1811), der frasolgte godset og m. tilladelse af 1790 begyndte at udparcellere gden, hvorefter han 1792 skødede den m. tiender (32 og 74 tdr. hartk.) for 23.000 rdl. til Morten Westrup († 1834) og Lars Danielsen Kiellerup, af hvilke sidstn. straks trak sig tilbage. Morten Westrup udstykkede, efter fornyet approbation 1792, hovedgårdsjorden, men 1821 udlagdes H. fra ham til statsgælddirektionen, som 1823 på auktion solgte den (18 tdr. hartk.) og nogle ufri engparceller (4 1/2) for 6300 rbdl. sølv til forvalter C. L. Stabell († 1841), som 1825 solgte den til forp. P. Lassen (sen. til Rønnovsholm), der forbedrede gden og 1831 solgte den for 11.200 rbdl. til silke- og klædekræmmer A. M. Waad i Kbh., der 1833 afhændede den til sin broder P. T. W. († 1879), der ejede den sa. m. J. P. Tronhjem († 1874), som 1841 skødede den til Ph. Davidsen, der 1849 skødede den (18 1/2 tdr. hartk.) samt engparceller for 53.730 rdl. til Johan Jacob Bjerregaard († 1856). Han solgte den 1853 for 55.000 rdl. til Carl Heinrich Wolff, som 1868 s. 134 afhændede den for 70.000 rdl. til kammerråd E. M. Møller i Ringkøbing, fra hvem den 1869 for 64.500 rdl. kom til Niels Gram, som 1873 solgte den til løjtn. Niels Worm, men Gram måtte 1879 igen for 105.500 kr. overtage den ved auktion, og da han gik fallit, kom den 1886 ved auktion for 121.500 kr. (vurderet til 150.000 kr. uden besætning) til forvalteren Fr. C. Werlauff, som 1901 solgte den for 126.000 kr. til Hans Biehl fra Flensborg. Han skødede den (18 tdr. hartk.) 1906 for 145.000 kr. til Jens Laursen (tidl. til Himmestrup), som bortsolgte mange parceller og 1908 for 74.000 kr. skødede resten til Carl Andersen, Herning, som 1912 skødede den for 83.000 kr. til ejendomsmægler Thyge Pedersen og sagf. Schmidt, som udstykkede resten af tilliggendet. 1918 blev hovedbygn. og have solgt for 60.000 kr. til slagter Peder Rostgaard, der anvendte den til destruktionsanstalt. 1931 overtoges den ved tvangsauktion af Herning Hedeog Diskontobank, der 1932 solgte den til restauratør Agner Gregersen, hvis enke fra 1941 har udlejet den til civilforsvaret. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Stavnstrup. Herningsholms Historie. 1917. H. S. A. Nygård i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 401–09. H. H. Fussing. H. i midten av det syttende aarhundrede, AarbHards. 1934. 101–15. Flemming Jerk. Ringkøbing amts herregårde, smst. 1958. 111–16.

Selv i sin nuv. stærkt reducerede og forbyggede tilstand er Herningsholms hovedbygning Midtjyllands vigtigste profane, historiske arkitekturmonument og giver endnu i den mishandlede skikkelse, hvori det er bev., indtryk af et borggårdsanlæg af ret bemærkelsesværdig karakter. Anlæggets tilblivelse kan vistnok fastlægges til ritmester Josva v. Qvalens ejertid 1579–85, inden for hvilket korte tidsrum der i kanten af de side engdrag ned mod Herningsholm å er blevet bygget en borg på et bemærkelsesværdigt dobbeltvoldsted af rektangulær grundform, men på hjørnerne forsynet med bastionært fremskudte værker, opkastet omkring runde tårne, hvoraf rester efter sigende endnu sås 1874, og om hvis befæstning fund af malmkanoner vidner. Kanonerne, hvoraf en bar årst. 1567, blev 1822 tilbudt Fr. VI, men er nu vistnok forsv. Det nu ganske forstyrrede anlæg synes at have udgjort et symmetrisk opbygget hele.

Af borggården, der skal have haft tre fløje, står nu kun midterfløjen (fredet i klasse B), et toetages, grundmuret hus af betydelig dybde og opf. i to stokv. over en syld af rå kampesten. Bygn. står gulkalket og fremtræder nu ganske enkel, afdækket m. et stort, fuldt afvalmet tag og er kun på gårdfagçaden udsmykket ved en enkel portal og en trekantfronton, der allr. opsattes i 1700t., men hvis nuv. udformning skriver sig fra 1870erne. Midt ned igennem længden er bygn. afdelt m. en brandmur, hvilket mul. kan tages til indtægt for en formodning om, at den holstenske krigsøverste har opf. sin gård som et dobbelthus m. to parallelle tagrejsninger, i lighed m. den i Holsten og på fynske gårde forekommende type. Vi mangler dog ganske skriftlige vidnesbyrd om, at det har forholdt sig således m. Herningsholm.

Som bygn. nu står, præges den i det ydre som i det indre ganske af den gennemgribende modernisering, som Hielmcronerne i 1700t.s midte underkastede borggården, der vistnok da havde stået ubeboet i mere end 100 år. Marcus Hielmcrone lod o. 1760 et par værelser i hovedbygningens nordl. ende udstyre m. væg- og loftsmalerier (galante og mytologiske scener), der næppe har været af større kunstnerisk kvalitet, men som nu er totalt spoleret ved en »restaurering« 1932 ved C. Trier Aagaard. I bygn. er fra 1700t. bev. en række kraftigt profilerede fyldingsdøre og dørgerigter; derimod er Hielmcrones store italienske trappe forsv. I den østre ydermur forbinder en snæver, skaktagtig, i muren skjult, skrånende gang, hvis bestemmelse ikke nærmere kan fastslås, de to etager.

Om de opr. sidefløjes udformning vides intet; de har dog næppe været af grundmur. De ved 1700t.s midte stående, lange bindingsværksfløje er i 1800t.s anden del erstattet m. de nuv., ganske enkle, enetages, grundmurede fløje, der kun lige berører hovedfløjen. Efter en meget omtumlet skæbne blev gården 1946 indrettet til kaserne for Midtjydske Civilforsvarskolonne, til hvilket brug der v.f. hovedbygn. er opf. barakker til mandskab, garager olgn.

Den store have anlagdes i arealerne ø. og navnlig n.f. hovedbygn. o. 1752 af H.A. Hielmcrone, der sløjfede en del af voldene. Skønt haven, der på sine 4 tdr. land rummede flere gl. træer end de omgivende 4 kvadratmil, blev raseret for store træer vinteren 1918–19 af slagtermester Rostgaard, er dog endnu i bygn.s nordl. forlængelse bev. en smuk gl. lindeallé. Af det opr. anlæg m. volde og grave lader konturerne sig nu næppe ane i terrænet; kun i sv. er bev. rester af gravene.

Ladegården blev 1758–60 opf. af Marcus Hielmcrone; de grundmurede bygninger brændte 1898 og blev fornyet af Werlauff, men nedreves 1915–16.

Holtbjerg var en fæstegd. under Herningsholm, som 1791 købtes af Mads Frederiksen Schou s. 135 († 1824), hvis enke, Anne Christensdatter Frølund († 1843), drev den til sin død, hvorefter sønnen Niels S. overtog den. Han skødede 1858 H. til Poul Tolderlund. 1894 købtes den af P. Madsen, 1933 af J. Kølkjær († 1953), hvis arvinger 1960 solgte den til Herning kom. for 2.034.800 kr.; arealet (i 1933: 82 ha) bliver nu efterhånden bebygget.

Litt.: Peter Schou. Mads Schou paa H., AarbHards. 1932. 46–73.

Lavlund (1490 Lavlund) var 1579 et øde byggested under Vig, men blev 1795 (7 1/2 tdr. hartk.) som en parcel af Herningsholm skødet af M. Westrup til P. Iversen for 3500 rdl. Han fik s.å. tilladelse til at udstykke den i 4 parceller, og en af disse (2 tdr. hartk.) blev 1798 for 1790 rdl. solgt af Poul Huus til kmh. H. Sehested (tidl. til Herningsholm), som igen samlede gden og døde her, hvorefter den 1812 ved auktion solgtes for 20.000 rdl. til Joh. Kaysen († 1838), som 1818 skødede den for 1667 species el. 3333 rbdl. rede sølv og 3000 rbdl. navneværdi til Søren Sørensen (sen. til Kærgd. i Hunderup), som forbedrede gden og 1826 skødede den for 3800 rbdl. rede sølv til silke- og klædehandler Fr. J. Tronhjem i Kbh., der s.å. skødede den til landmåler og trådhandler J. Flensburg, Kbh. († 1831), som 1827 solgte den for 4300 rbdl. rede sølv til Jeppe Kolbye til Tanderup, der straks solgte den til herredsfoged J. C. Landt († 1860), som 1828 fik skøde af Flensburg. Han solgte den 1830 for 5550 rbdl. rede sølv til P. G. Westrup, efter hvis død 1831 den (7 1/2 tdr. hartk.) 1832 på auktion solgtes til S. J. Asmussen. Derefter tilhørte gden L. Warburg (1842), L. F. Petersen (1845), H. D. Krarup (1851), Schou (1852) og W. A. Røgind, som 1856 solgte den m. teglværk for 35.000 rdl. til P. Malta Müller. 1863 blev den for 24.000 rdl. af A. Schou solgt til L. T. Godt († 1878), der udstykkede den. W. P. Tronhjem fik 1878 auktionsskøde på hovedparcellen. En stor del af købstaden ligger nu på Lavlunds jorder.

Nørholm, en parcel af Herningsholm, der 1792 skødedes til Jens Christensen Møller, købtes 1843 til herredsfogedbolig (denne flyttedes 1878 til Herning). 1926 købtes N. (110 ha) af Lambert Jensen, hvis søn J. Sivebæk Jensen 1961 overtog den.

Ørnhoved nævnes i 1470erne, da beboerne Jes Persen m. sin søster og hendes børn fik lavhævd på Ø. m. tilliggende, som hans fader havde ejet; han boede endnu på gden 1490, men 1507 fik Las Nielsen i Tanderup ladhævd på Ø., bortset fra den del, der tilkom Mette Jenskone. 1523 ejede Las Nielsen Ø., men 1525–43 nævnes Morten Grøn i Ø., som 1532 fik lavhævd på gden. 1560 fik hans broderbørn Laurids, Erik og Mette Grøn af kronen ejendomsbrev på Ø. og Skibbild »mod at svare årlig afgift som før fejden«. 1590 skrev Christen Munk sig til Ø., hvis herlighed han 1598 erhvervede ved mageskifte med kronen. Med hans datter Karen kom den til Niels Mogensen Munk († o. 1631), hvis børn ejede den (20 tdr. hartk.) 1638, s.å. som Holger Bille døde som forp. på Ø. I den flg. tid skrives Jakob Grubbe til Ø. 1645 († 1655), Mogens Nielsen Munk 1655 og 1661 og Erik Lunov 1660 og 1667. Da Erik Lunovs enke Ellen Dyre var død, afstod hendes arvinger 1684 deres arv i Ø. hovedgd. og gods til hendes broder Claus Dyre til Sindinggd., der 1685 skødede Ø. (20 tdr. hartk., 1688: 13 tdr. hartk.) til Jens Nielsen Giødstrup, som 1704 skødede den (16 tdr. hartk.) for 200 rdl. og 1400 sletdlr. til Niels Lassen, der ejede den 1714. 1722 skødede Albert Mogensen Leegaard Ø. m. gods (13 og 3 tdr. hartk.) til Jens Poulsen Schanderup (tidl. til Nr. Karstoft), der 1731 solgte Ø. til ovenn. Niels Lassens søn Laurs Nielsen Schophuus (sen. til Marsvinslund), som 1735 solgte den til sin broder Matthias Jacob Nielsen Lassen († 1773). Han skødede 1743 Ø. til Jens Christensen, som 1749 skødede den til sin broder Morten C., der 1756 solgte den (16 tdr. hartk.) til Anders Rasmussen, der 1760 afhændede den (13) m. af bygger (3) for 1000 rdl. til Laurits Nyboe til Tanderup, som 1767 skal have afstået den til sin søn af sa. navn († 1823), der 1808 skødede den (13 og 3 tdr. hartk.) til sin svigersøn Jens Christensen (sen. til Dejbjerglund), som 1812 skødede den for 13.000 rdl. til Jørgen Tranberg til Bækmark, Erik Houmark til Nygd. i Ejsing so. og P. Lundsgaard til Lergrav. De udstykkede Ø. og solgte 1815 hovedparcellen (skøde 1817) for 8500 rbdl. navneværdi til Mads Jensen Rammeskou til Bækmark, der 1817 skødede den 7 1/2 tdr. hartk.) til Jokum Christensen 5000 rbdl. for n.v. Han overdrog den 1838 til sin svigersøn Jørgen Christian Pedersen, der 1842 solgte den (5 tdr. hartk.) for 3500 rdl. til etatsråd Fjelstrup til Sindinggd. Nu ejes Ø. af fru S. J. Krøjgaard, enke efter tekstilfabrikant N. Krøjgaard († 1963). – Gods-arkiv i NLA.

Litt.: Afskrift af ridemandstog ved Evald Tang Kristensen i JySaml. IX 1882. 40–56.

På Pont.Atlas’ tid (1769) var hovedbygningen ringe og af bindingsværk; ved midten af forrige årh. opførte etatsråd S. A. Fjelstrup til Sindinggd. nye, grundmurede bygninger på gården. s. 136 Den nuv., grundmurede hovedbygn. er dog opf. 1906 af Chr. Christensen Hauge og har gennemgående frontispice, murede bånd ml. vinduerne og to fritliggende sidefløje.

I haven har været rester af grave; der ses endnu nogle store sølvpopler, der som små skal være foræret Fjelstrup af kongen.

Herningsholm birk. Christian Rantzau fik 29/6 1646 fri birkeret til sin gd. Herningsholm m. alle hans gde i Hammerum hrd., 1 gd. og 1 bol i Ginding hrd., kaldet henh. Kølvrå og Avingård. Brevet blev fornyet 28/4 1647, idet birkeretten nu også omfattede 2 gde på skellet ml. Hammerum og Ginding hrd., kaldet Simmelkær, samt hvad mere gods han i Hammerum hrd. kunne erhverve sig fra kronen. 15/1 1785 blev birket lagt under Hammerum hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 217, 332.

Mosestationen Pontoppidan blev anl. 1891 af Hedeselskabet på et areal af 110 ha af Knudmosen; til anlægget skænket generalkonsul H. Pontoppidan 9000 kr., og staten bevilgede 1892 24.000 kr., formålet var forsøg m. højmosekultur (Th. Claudi Westh. Tolv Aars Højmosekultur paa Mosestat. Pontoppidan. 1907). På en del af arealet er nu Søndre Anlæg anlagt; et andet areal drives under Studsgård forsøgsstation.

Ved sløjfning af et dige ml. de to Povlsgårde i det tidl. Tjørring so. fandtes 1916 nederst i diget i en hensmuldrende lærredspose 36 dalere, hvoraf 2 da., fra Chr. IV, resten hovedsagelig ty. og nederl., de yngste mønter fra 1649.

Skove: N. i kom. ligger Løvbjerg plantage, 26 ha, hvoraf 3/5 er tilplantet, medens resten henligger som hede. Ejd. tilh. I/S Løvbakkerne. Herning kom.s 96 ha plantage ligger i Vorgod so., I det tidl. Tjørring so. findes kun mindre plantager. Sebbesande plantage, anl. 1894, 27 ha, tilh. gde. En mindre del af Løvbjerg plantage.

I det tidl. Tjørring so. nævnes 1688 gden Bierre.

Fredede oldtidsminder: To høje ved Gullestrup i kom.s nv.hjørne. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje, hvoraf de 11 lå under Gullestrup; 7 af disse dannede sa. m. en af de bevarede en gruppe på 8.4 høje lå sv.f. byen.

I det tidl. Tjørring so. findes af fredede oldtidsminder: 14 høje; anselig, men noget forgravet, er Bavnehøj, der sa. m. 4 andre høje ligger i Sebbesande plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje. 5 af disse lå i en tæt gruppe ø.f. Ørnhoved.

I H. fødtes 1864 redaktøren Johannes Jensen, 1879 folkemindesamleren, forf. og museumsmanden H. P. Hansen, 1880 landbrugsskoleforstanderen J. C. Overgaard.

Litt.: L. C. Th. Frølund. H. Sogn og Plads før og nu. 1874. W. T. Valeur. H. fra 1852–88. 1888. H. Krarup. Gl. Minder. 1889. H. P. Hansen. H., i Jyske Byer og deres Mænd. IV. 1916. Olaf Nielsen. Herning 1827–1927 samt Rind Sogn. 1928. Peter Schou. Mads Schou paa Holtbjerg, AarbHards. 1932. 46–73. G. Bützow-Rohde. Uldtøjskøbmanden Søren Truelsen fra Vesterholm, smst. 1947. 29–55. Sa. Vesterholm ved H., smst. 1948. 139–50. H. by og egn i billeder, udg. af H. byråd 1963. Vider. IV. 324–29.