Ilskov sogn

(delt ml. I. og Bording kom.) omgives af Bording, Ikast, Sunds og Simmelkær so., Ginding hrd. (Grove so.) samt Viborg a. (Karup so. i Lysgård hrd.). Grænsen til Viborg a. dannes af Karup å, der slynger sig mod n. i en bred, flad ådal, som ved ca. 10 m høje skrænter er skilt fra den vidtstrakte hedeslette, der udgør resten af so., og som hælder ganske svagt mod v., afvandet bl.a. af Røjen bæk gennem Røjen kær. Omkr. dette vandløbs kilder ligger Ilskov, mens den gl. bebyggelse i øvrigt er knyttet til skrænten ml. de to flodterrasser. Kun længst i s. stikker et lille hjørne af Lindbjerg bakkeø ind i so. Af den tidl. lynghede er der kun små pletter tilbage, men so. er ret rigt på plantage (Myremalm og Haraldslund plantager). Gennem so. går jernbanen Herning-Viborg (Ilskov stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 3519 ha. Befolkning 26/9 1960: 880 indb. fordelt på 235 husstande (1930: 487, 1955: 842).

Største delen af I. so. udgør Ilskov kom. m. 1960: 605 indb. fordelt på 166 husstande (1930: 487, 1955: 580); den øvr. del af so.: i 1960: 275 indb. fordelt på 69 husstande (1930: 267, 1955: 262), hører under Bording kom. – Efter erhverv fordelte befolkningen i Ilskov kom.sig 1960 i flg. grupper: 349 levede af landbr. m.v., 121 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 32 af formue, rente, understøttelse m.v.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ilskov (1496 Ildzhworns marck; u. 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 240 indb. fordelt på 78 husstande (1955: 213); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 29 levede af landbr. m.v., 98 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 25 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke (1 1/2 km ø.f. byen), centralskole (opf. 1946, arkt. Poulsen), missionshus, forsamlingshus m. kom.kontor, lystanlæg, sportsplads, afholdshotel, filial af Folkebanken for Herning og Omegn, ml., mejeri (opret. 1909), 3 kartoffelcentraler, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Munklinde (*1495 Muncklinduid) m. missionshus, forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1898, nyopf. 1916, arkt. Rasmussen). – Saml. af gde og hse: Agerskov (*1326 Aggerskoff; u. 1804) m. skole (nedlægges når Bording skole udbygges); Agerskov Hede. – Gårde: Skåphus (1688 Schophusz); Lystlund; Ilsgd.; Brændkærgd.; Nørregd.

I. kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sunds so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 46.a lægd og har sessionssted i Herning.

I so., der indtil 1933 var et kirkedistrikt under Sunds so., oprettedes ved resol. af 30/6 1933 til et selvstændigt so., der sa. m. Sunds so. udgør ét pastorat – Sunds-Ilskov pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift.

Kirken, der ligger ensomt ca. 1500 m sø.f. stationsbyen, er opf. 1898 i senromansk stil af røde mursten (arkt. Wiinholt) og består af kor, skib og tårn. På korets ø.side er der et blændgalleri m. halvsøjler, og de rundbuede vinduer er falsede. Tagene og tårnets pyramidespir er tækket m. skifer. Indvendig har kor og skib åben tagstol, og alt det ganske enkle inventar stammer fra opførelsestiden. Kirkeskib: Fuldrigger »Tercera« fra 1938.

Skåphus (tidl. undertiden kaldet Nygård) blev opret. kort før 1638 af Chr. Rantzau til Herningsholm til fårehold (heraf formodentlig navnet, forleddet er middelnederty. schâp ’får’) og lå under Herningsholms hovedgårdstakst. 1755 fik ejeren tildelt kroprivilegium for S. Birkedommer Peder Grønlund og Peter O. Obel til Kærgårdsholm, der 1778 havde købt Herningsholm og S., delte 1779 ejendommene, således at Obel overtog S. (12 1/2, 11 og 211 tdr. hartk.) for 8000 rdl. Han skødede sa. år S. for 9400 rdl. til Jens Chr. Holmarch, der 1782 solgte den (12 1/2 og 51 tdr. hartk.) for 2315 rdl. til forpagteren Lauge Nissen, som 1784 solgte den uden gods for 850 rdl. til Christen Hahle, der 1795 fik tilladelse til at udparcellere den i 43 parceller. 1800 skødede han de 28 (9 1/2 tdr. hartk.) for 3000 rdl. til Jens Andersen af Låsby, som 1807 skødede den til Jens Madsen Ildsgaard, der 1811 solgte gden (9 tdr. hartk.) for 2500 rdl. til s. 356 Jens Harridskov. 1840 tilhørte den Chr. Klemensen, 1845 Johs. Nerger, fra 1847 politikeren J. M. Blach til Blachsgd., 1852 A. Graham, og fra 1854 var gross. P. A. A. Hage medejer af S. 1913 overdrog Knud Fenger S. til sin søn Jens F., som frasolgte en del jord og 1928 afhændede gden til A. Clemmensen. 1759 havde regeringen planer om at købe den til de indvandrede kolonister.

Litt.: JySaml. 3. Rk. 1904–05. 358–59. DLandbr. VIII. 1936. 180–81.

Gden var 1638 »nylig opbygt« af statholderen, grev Chr. Rantzau; 1759, da der var knyttet kroprivilegium til stedet, udgjorde hovedbygning og ladegård et firefløjet egebindingsværksanlæg. 1779 blev bygningerne istandsat og »vel indrettet til beboelse for en honnet familie«. De nuv. enkle, hvidkalkede, grundmurede bygninger er opf. 1892.

Skove: En del plantager. Ilskov plantage, anl. 1889, 55 ha, Harrietslund plantage, anl. 1904, 37 ha, og Myremalmplantage, anl. 1897, udgør en samlet ejd. på i alt 532 ha, hvoraf tilplantet 412 ha, der tilh. fabr. I. W. Darr, Sejlgård, Funder. Tidl. blev der her brudt en del myremalm til gasværkernes raffinering af gas. Haraldslund plantage, 229 ha, hvoraf bevokset m. nåletræ 169 ha, resten ubevokset. Plantagen, der er anl. ca. 1905, tilh. dir. N. Basse. Eiram plantage, 25 ha, hvoraf tilplantet 23 ha, er anl. 1903. Den tilh. fabr. S. Aasberg-Petersen m. fl., Kbh. Derudover findes flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: En høj nær Haraldslund plantage og Grønhøj i skel mod Grove so. – Sløjfet: En høj.

Litt.: Thomas Sørensen. Uldens tilberedning i en gård ved Karup å, Budstikken 1959. 143–65. Jens Siggaard. En hedebondes livsdag, AarbHards. 1961. 76–94. Sa. Min barndomsskole, smst. 1959. 18f. L. Hagelskjær Lauridsen. Munklindebogen. I–II. 1945 og 1963.