Kliplev sogn

omgives af Uge, Ensted, Felsted, Kværs og Holbøl so. samt af Tønder a. (Tinglev so.). Kliplev so. har størst udstrækning i ø.-v., ca. 15 km, men er kun halvt så bredt i n.-s. So. når ikke på noget punkt ind over grænsen for det ø.slesvigske landskab og savner således sammenhængende morænelerflader og dallandskaber af ø.slesvigsk type m. tunneldalene som det dominerende element. So. kan inddeles i en østl. og en vestl. del, der mødes langs en n.-s.gående linie 1–2 km v.f. Kliplev. Den østl. afdeling karakteriseres af randmorænedannelser m. hovedretning n.-s., af hvilke den østligste kan følges fra Sdr. Hostrup i naboso. Ensted over Bjergskov og Søgård til so.s s.grænse mod Holbøl so. V.f. denne randmorænelinie s. 988 træffer man et andet bakkesystem fra so.s n.grænse v.f. Hjulsø over Kliplev mod Vilsbæk og Holbøl so., hvorfra den fortsætter s.over til egnen ved Kiskelund i Bov so. Også dette bakkedrag må tydes som en randmoræne, selv om dens præg er noget forsk. fra Bjergskov-området, højden er mindre og relieffet langt svagere. I tilknytning til disse to randmorænelinier træffes mindre rygge m. sa. orientering, af hvilke den største er Holmmark v.f. Hostrup sø. Mellemrummene ml. disse n.-s.orienterede bakkedrag udfyldes navnlig af lavere flader, der for største delen er dækkede af moser og søer. Den vestl. randmoræne, Kliplevmorænen, har normalt tophøjder på 40–50 m, og kun s.f. Kliplev når enkelte punkter lidt højere. Kliplev-bakkelandet udgør en smal zone, i regelen under 1 km bred, m. udfladede toppe i nogenlunde markeret ø.skråning, der falder ca. 10 m mod de ø.for liggende moseflader, medens den vestl. overgang til Tinglev-fladens øvre del er jævnere og langt mindre markeret. Dette gælder især området v.f. Kliplev by, hvor et uroligt overgangslandskab kan spores som en tunge, der skyder sig så langt v.på som til egnen omkr. Bjerndrup. Hele Kliplev-randmorænen udmærker sig ved en overordentlig rigdom på sten, ofte af betydelig størrelse, og zonen fra Klattrup i Ensted so. over Kliplev til Vilsbæk er en af de vigtigste grusleverandører i egnen. Sa. m. Gruskulerne i de tilgrænsende dele af Ensted og Uge so. danner Kliplev-morænen et næsten sammenhængende felt for sten-, grus- og sandgravning i meget stor stil. Gravningen har her nået et sådant omfang, at landskabets opr. karakter over betydelige strækninger nærmest er udslettet og erstattet af et system af grave og kunstigt opkastede høje af affald. Holmmarkryggen v.f. Hostrup sø har et noget svagere relief m. maksimale højder på 40–45 m. Jordbunden er mindre stenet, men minder i øvrigt om Kliplev-områdets. Mod Hostrup sø falder ryggen m. en 10–15 m høj skråflade, der delvis er træbevokset, og som sa. m. de n.for liggende lave mosekyster præger udsynet fra de østl. bakkeområder ved Bjergskov og fra hovedvej 10.

Den østl. randmoræne er stærkt udformet. I Bjergskov-området når man højder på over 70 m. Mod s. og n. er tophøjderne mindre, ca. 50 m. Udstrækningen af de enkelte bakker er ofte beskeden, kun 100–200 m, men de er tæt sammenpakkede s. 989 m. smalle, mellemliggende furer og huller, delvis afløbsløse. I største delen af området kan man ikke spore nogen egl. fællesorientering af bakker og furer, og hele systemet er overordentlig indviklet og forvirret. Bakkedraget brydes af det bassin, der delvis er udfyldt af Søgård søerne, men s.f. søerne hæver landet sig igen til højder på ca. 70 m i egnen v.f. Lundtoft. Også denne randmoræne er overordentlig stenrig, og store dele af landskabet på begge sider af hovedvej 10 præges stærkt af grusgravning, og man træffer også her anselige strækninger, hvor overfladens opr. terræn er helt el. delvis destrueret. Det sten- og grusproducerende område i Kliplev so. er således et træk af såvel landskabelig som af erhvervsmæssig betydning. Det fortsætter i virkeligheden s.over i Holbøl og Bov so. og n.over så langt som til bakkelandet v.f. Knivsbjerg på grænsen mod Åbenrå. Tilsammen udgør disse grusfelter en region, hvis lige man næppe finder noget andet sted i vort land. Ophobningen og koncentrationen af groft materiale har her været af usædvanligt omfang, hvilket har været en fordel for området p.gr.af dettes stærke befolkningsmæssige og tekniske ekspansion.

Landet ml. randmorænerne har en helt anden struktur. Det ligger 15–30 m lavere, relieffet er langt svagere, og en stor del består af flader i et niveau omkr. 35 m, næsten overalt m. en beklædning af tørv. De største af disse ligger ml. Kliplevbakkerne og Holmmark. Mosefladen præges imidlertid ofte af småbakker, der som øer rager nogle få meter op over tørvefladen. I det sydøstl. hjørne af so. griber so.grænsen ind over et felt af en helt anden karakter, idet overfladen her præges af en stor aflejring af stenfrit ler afsat i en sø, der under afsmeltningen havde stor udbredelse på grænsen ml. Kliplev, Kværs og Felsted so. (se s. 779). De to store søer, Hostrup sø og dobbeltsøen Store og Lille Søgård sø, er henh. 254 ha og 86 ha. Dette landskab er ret enestående i det ellers så søfattige Sønderjylland. Vandspejlet ligger for begge søers vedk. i ca. 35 m. Hostrup sø har et meget fliget omrids, delvis m. tørveklædte bredder og m. bevoksninger af tagrør. Den største dybde er ca. 8 m, men kun en ringe del af søbunden ligger dybere end 4 m, og søfladen brydes af adsk. småholme og grunde. Skræntskov og mosekrat præger omgivelserne, der er øde og ubeboede og for største delen vejløse. Søgård søerne ligger i en fure, hvis største vanddybde dog kun er af sa. størrelse som i Hostrup sø. Nv.bredden er stejl og for største delen skovklædt, medens søens sv.side er dyrket land. Der er altså en påfaldende forskel på de to søer, men hver for sig giver de et særpræget indslag i Sønderjyllands natur. Den vestl. del af so. er typisk overgangsområde ml. moræneland og smeltevandsflader. Ved Kliplev-morænens v.rand er højden i reglen omkr. 40 m m. fald mod sv. til ca. 20 m på en afstand af 7 km. Den øvre del af området har betydelige gruslejer, men kornstørrelsen aftager mod sv.

Fra egnen ved Kliplev går en zone m. uroligt relief frem til Bjerndrup, men både n. og s.f. denne zone er der smukt udformede smeltevandsflader. Denne fremskudte tunge af delvis skjulte morænedannelser er et fænomen, som svarer til fx. området Uge-Bjolderup, hvor bakkeområdet ved Urnehoved har en lign. om end noget mere reliefrig udformning. Mod sv. rækker Kliplev so. ind over den østl. kant af den tidl. eksisterende Tinglev sø, der nu er afvandet og delvis kultiveret. Den overvejende del af Tinglev-fladens slette i Kliplev so. hører til den tørre type, og tørvedækkerne har her langt mindre udbredelse end i de fleste andre sogne af tilsvarende beliggenhed. En stor del af den vestl. del af sognet har i ret sen tid henligget som hede. Denne er nu stærkt reduceret ved kultivering, men er kun i ringe s. 990 grad beplantet – dog m. undt. af aflejringskeglens øverste, stenede flade ved Gruskulerne på overgangen til de n.for liggende so. Området har, som det kunne forventes, været stærkt udsat for afblæsning og fygning, og selv om man har forsøgt at begrænse vindens ødelæggelse ved beplantning og læhegn, hører denne egn stadig til de mere udsatte dele af Sønderjylland. Det sa. gælder i øvrigt visse strækninger også ø.f. Kliplev-linien. Mor- og aldannelse kendes fra største delen af so., dog navnlig i dettes vestl. del. Man træffer tillige overgangen ml. den egl. podsolering (mor-blegsand-al) og tørvedannelse, der dominerer i lidt lavere og mere fugtige niveauer, et forhold som også kendes fra andre dele af det sønderjy. midt- og vestland. Såvel al-områderne som de mere moseprægede overflader påvirkes meget stærkt af nutidens afdræning ved rørdræning og udgrøftning. Den ændrede vandøkonomi bringer ikke blot mor- og aldannelse samt tørvedannelse til standsning, men der sker tillige en formindskelse af mængderne af organisk stof, og dermed fremkommer meget dybtgående ændringer i hele denne jordbundstypes natur og dens muligheder for udnyttelse.

Afvandingsforholdene er prægede af den spærring, der etableres af de n.-s.gående bakkedrag. Alt afløb foregår mod v., mod Vadehavet, idet de fra ø. kommende småbække samles til større vandløb, der gennembryder morænebakkerne. Fra nø. kommer således Bjerndrup Mølleå, hvis øverste afsnit i en højde af ca. 37 m afvander det lave land ml. Bjergskov bakkerækker og Kværs til Søgård sø. Efter udløbet fra denne gennembryder åen randmorænen og når frem til den næste lavning, hvor den modtager afløb fra Hostrup sø, og derefter gennembryder den også Kliplev-morænen og løber i en bue n. om det kuperede område Kliplev-Bjerndrup og forlader so. n.f. Bajstrup. Efter et kort løb i Tinglev so. løber Bjerndrup Mølleå sammen med Gejl å, og det forenede vandløb benævnes Sønderå. Den sydl. del af fladen s.f. tungen Kliplev-Bjerndrup afvandes gennem et særl. lille vandløb, Møllestrømmen.

Jordbundsforholdene i det store Kliplev so. er usædvanlig rigt varierede og veksler ml. moræneler og stenfrit ler, bakkesand, grusaflejringer, rene stenpakninger m. overgang til smeltevandsflader m. lagdelt sand. Men hele dette system er stærkt lokalt præget af andre faktorers indflydelse, således afblæsning m. dertil hørende dannelse af sandtæpper og indsande, mor- og aldannelse af vekslende styrke og endelig de fugtige fladers beklædning m. tørveaflejringer af vekslende karakter svingende m. indholdet af organisk stof. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hele dette system er under ændring p.gr.af vor tids intensive jordbehandling og afvanding. I randmorænelandskaberne træffer man hyppigt degraderede rester af løvskov, navnlig af bøg og eg, men kun i egnen omkr. Søgård sø og hist og her i kløfterne har man mere veludviklet løvskov. I vor tid har man tilplantet visse stærkt grusede og fygningstruede arealer m. nåletræer, således i Bjergskov-området nø.f. Kliplev.

Centrum for so.s bebyggelse er fra gl. tid Kliplev, der ligger i det bedste og frugtbareste område i den vestl. bakkezone. En gl. vejlinie fører fra Oksevejen n.f. Gejlå bro over Kliplev og følger randmorænens ryg m. retning mod Ensted og Åbenrå. Den østl. del af so., dvs. lavningerne og Bjergskov randmoræne, var i ældre tid meget sparsomt forsynet m. gennemgående vejlinier og var delvis vejløst. Visse steder i dette område er der til forsk. tid opstået bebyggelsescentre, således landsbyen Bjerndrup ved Mølleåens dal i Tinglev-fladen. Begge disse landsbyer er nu s. 991 ret stærkt ændrede ved udfyldning med ikke-landbrugsejendomme og ved sammenbygning m. en stationsby. Store områder i so. er stadig ubeboede, således moserne og de mest udprægede randmorænezoner. Ind imellem disse folketomme områder finder man en spredt gårdbebyggelse, delvis m. storgårde. I vor tid har man foretaget en del nykolonisering i forsk. dele af so., bl.a. ved hedeopdyrkning, og der er opstået en vejbebyggelse langs de unge gennemfartsveje, navnlig hovedvej 10. Også ændringer i erhvervsstrukturen, bl.a. grus- og tørvegravning, har tilført nye elementer i bebyggelse og befolkningsfordeling. Gennem so. går jernbanen Tinglev-Sønderborg. Nyanlagte gennemfartsveje er linien Hellevad-Padborg og Tinglev-Søgård-Gråsten. Oksevejen passerer so. v. om mosearealerne på de øverste, grusede dele af Tinglev-fladen på vejen ml. Urnehoved og broen over Gejl å ved Bommerlund kro.

Areal i alt 1960: 6480 ha. Befolkning 26/9 1960: 2064 indb. fordelt på 602 husstande (1860: 1532, 1910: 1781, 1921: 1821, 1925: 1857, 1930: 1859, 1955: 2042). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 865 levede af landbr. m.v., 502 af håndv. og industri, 100 af handel og omsætning i øvrigt, 135 af transportvirksomhed, 146 af administration og liberale erhverv, 49 af anden erhvervsvirksomhed og 240 af formue, rente, understøttelse olgn.; 27 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kliplev (*1231 Klyppælef, 1285 Klippæløf; u. enge 1776, ager m.v. 1795–96, mose 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 610 indb. fordelt på 201 husstande (1955: 555); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 86 levede af landbr. m.v., 226 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 65 af transportvirksomhed, 56 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 90 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1747; fredet i kl. B), skole (opf. 1953, arkt. Niels A. Nielsen og søn), bibl. (i skolen; opret. 1922; kommunalt 1964; 3550 bd.), forsamlingsgård (opf. 1901 som hotel, udv. 1958), kom.kontor (i tidl. ty. skole), brandstat., sportsplads, kro (Mørks kro, 1700t., fredet i kl. B), Kliplev Sogns Sparekasse (opret. 1876; 31/3 1964 var sparernes tilgodehavende 2,9 mill. kr., reserverne 150.000 kr.), filial af Gråsten Bank, ml., andelsmejeri (opret. 1896), briketfabr., grusværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Lundtoft (1543 Luntofft, Lundtoffth; u. 1795–96) m. kro og jernbanetrb.; Bjerndrup ((her?) 1377 Byerdrup, 1436 Berndorp; u. enge 1775, ager 1776, mose 1796 og 1853) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 249 indb. fordelt på 67 husstande – m. skole (opf. 1910) m. afdelingsbibl., forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1898); Perbøl ((her?) 1470 Perbul, 1543 Perbull; u. 1789–90, mose 1839); Søgård (*1357 Sehgarden, 1375 Seegarden, 1465 Søøgardh), tidl. hovedgd., nu militærlejr, m. skole (opf. 1958, arkt. Niels A. Nielsen og søn) m. afdelingsbibl., Søgårdhus hotel og soldaterhjem m. afdelingsbibl. (i tidl. skole, opf. 1909). – Saml. af gde og hse: Kliplev Mark; Kliplev Søndermark; Kliplev Nørremark; Årtoft Mark; Holm Mark; Søgårdsmark; Søgårdshede (u. 1810); Bjergskov (1709 Bergholtz; u. 1794); Sønderkobbel; L. Lundtoft; Bjerndrup Vestermark; Bjerndrup Østermark; Perbøl Mark; Visgde (*1494 Wijsgaard, Wijszgaardt; u. 1787–88). – Gårde: Lundtoftbjerg (113 ha; ejdv. 700, grv. 237); Bremsmade; Årtoft (1648 Aretoft); Holm (1543 Holm, Hollm); Løkkepold; Assenholm (1709 Atzenhollm); Humlegd.; Stenbjerg; Povlskro (1648 Paulskrog); Bjerndrupgd.; Vrå; Vestergd.; Stenkiste; Balledam; Lundtofthøj (tidl. kro).

K. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev s. 992 stift, hører under 104. retskr. (Gråsten) m. tingsted i Gråsten, 71. politikr. (Gråsten), under 66. lægekr. (Åbenrå), under Åbenrå-Sønderborg amtstuedistr. m. amtstue i Åbenrå, under 80. skattekr. (Lundtoft hrd.), under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Åbenrå a.s sdr. vurderingskr.) og under a.s 2. folkeopstillingskr. (Åbenrå). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 172. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken har formentlig opr. været herredskirke, og den nød stor yndest som valfartssted. Den nuv. kirke består af adsk. bygningsafsnit, som alle synes at måtte henføres til tiden ml. 1400 og reformationen. I bygn. er der en del genanvendte granitkvadre, hvilket tyder på, at der på pladsen har stået et ældre kirkehus. Den ældste del er det to fag lange, hvælvede skib, som må dateres til 1400t.s første halvdel. Murene er rejst af munkesten og har en højde på ca. seks meter. I skibets v.gavl findes en stor, spidsbuet (tilmuret) arkade, som er jævngammel m. skibet; den har ført ud til det †tårn, hvis fundamenter afdækkedes 1958, og hvis beliggenhed viser, at de to store støttepiller mod skibets v.gavl kan være rester af tårnets s.- og n.mur. Det kan ikke fastslås om tårnet nogensinde blev fuldendt, men meget tyder på, at det allr. blev opgivet i middelalderen. Koret m. dets to tilbygninger, Skt. Hjælpers kapel i n. og våbenhus i s., tilh. en og sa. byggeperiode, tiden op imod og o. 1500, og det falder sandsynligvis sammen med de to vestre kapellers opførelsestid, dvs. o. 1490–1500. Korpartiet må betragtes som første og eneste trin i en fuldstændig ombygning af det dav. anlæg, og disse nævnte udvidelser samt skibets antagelige ombygning fra en ældre kirke skyldes utvivlsomt en tiltagende valfart til kirkens Skt. Hjælper. Når det imponerende byggeforetagende i forb. m. korpartiet aldrig fuldførtes, må årsagen søges i den omvæltning, som reformationen kom til at betyde for valfartskirken. Alligevel er korpartiet et meget fint stykke arkitektur inden for da. gotik ved murenes højde, de stavværksdelte vinduer og de elegante hvælvinger. De tre støttepiller ved korets ø.hjørner og på s.muren er af temmelig ny dato. Ø.muren, som er næsten urørt af sen. tiders reparationer, står blank. Over det ved sidste rest. genåbnede vindue findes tre spidsbuede højblændinger. I det indre udgår de tre krydshvælvingers gjordbuer og ribber fra naturalistisk udformede menneskehoveder. Tagrytteren over koret er i sin underbygning middelald. og samtidig m. korets bevarede tagværk; fornyet er derimod det slanke spir ved en for hele kirken omfattende istandsættelse 1951–59 (arkt. Holger Mundt og Ebbe Clemmensen). Kortilbygningen i n. har været et Skt. Hjælpers kapel. Det har i n. et spidsbuet vindue, og i ø. har der været et lign., nu fortrængt af en dør; taggavlen har tre spidsbuede blændinger. Kapellet benyttes nu som urhus. Våbenhuset på korets s.side er i sin nuv. form fra 1755, men skjuler rester af et †våbenhus. Skibets to vestre kapeller er så godt som ens (kun overdækningen er forskellig) og uden tvivl opført på sa. tid, da Søgårds jordegods deltes i to dele i 1400t.s sidste årti; begge kapeller har gennem århundreder tjent som begravelsesplads for slægten Ahlefeldt. Det nordl. af kapellerne, der 1956 indrettedes til ligkapel (og udskiltes fra skibet m. en glasvæg), har tilsyneladende fået sin opr. skikkelse igen, idet dog døren i ø. er en ny tilføjelse; rummet dækkes af to svagt kuplede hvælv. Det tilsvarende s.kapel er helt skalmuret udvendig og stærkt ændret indvendig, dels ved sammenbygning m. det yngre kapel i ø., dels ved indretning af en gravkrypt, der har medført en gulvhævning. Overdækningen er begrænset til én hvælving. Under begge kapellerne er der gravkrypter, der formentlig er en smule yngre end kapellerne. Kapellet, m. krydshvælv, s.f. skibets ø.fag er bygget efter 1500 ved opførelsen af en mur ml. sv.kapellet og våbenhuset. Sidstn. ombyggedes som nævnt i midten af 1700t., hvorved bl.a. gavlens fladrundbuede dør udvendig fik en sirlig, barok indfatning. En del andre reparationer udførtes samtidig, jf. forsk. jernankerårst. Samtlige bygningsafsnit har egetagværker, som er jævngamle m. de resp. mure. Soluret i våbenhusets gavl er forfærdiget 1755 af billedhugger Andreas Hinrichsen, Åbenrå. Ved sidste rest. afdækkedes i korets ø.hvælv en dommedagsscene, malet i beg. af 1600t., men m. helt middelald. ikonografi. – Alterbordet er nu prydet m. tre jævne malerier forestillende hyrdernes tilbedelse, Jesu dåb og Kristus på korset. Disse malerier hidr. sikkert sa. m. to andre, bebudelsen, i urhuset, og bønnen i Gethsemane, i våbenhuset, fra kirkens †herskabspulpitur. Altertavlen i rokoko er udf. o. 1775 af Peter Chr. Hansen i Dalsgårde, m. malerier af Martin Lund, Flensborg; den er en kopi efter den lidt ældre tavle i Flensborg Skt. Nicolai. Hovedmaleriet forestiller en bevæget opstandelsesscene, billedet herunder forestiller nadveren. Alterkalken består af dele fra forsk. tider. Disk o. 1800. Oblatæsken er købt 1712 hos H. Weisbach, Hamborg. Vinkande af kbhsk. porcelæn. Sygekalk købt 1784, disken samtidig. To par sengotiske alterstager, hvoraf det ene par er umage. To knæleskamler i rokoko bag alteret. Døbefont s. 993 og himmel, udf. 1613 af Henrich Ringerinck, er af renæssancetype, den første båret af fire evangelistfigurer, himlen en rigt udformet lanterne, der dannes af otte kvindehermer. Stafferingen, fra året efter, er af »Hanss Mahler« alias Johan von Enum. Dåbsfad af messing. Dåbskande, 1712, købt hos Weisbach, Hamborg. Korbuekrucifiksgruppen på korets s.væg er sengotisk, fra o. 1500. Kirken har haft et †Skt. Hjælper-krucifiks i korets n.kapel. Prædikestolen, skåret og stafferet som fonten, er en rigt udstyret renæssancestol på seks fag, hvis sirligt skårne reliefferfo restiller: 1) syndefaldet, 2) bebudelsen, 3) fødselen, 4) Kristus på korset, 5) opstandelsen (efter Dürer) og 6) himmelfarten; på hjørnernes pilastre står Salvator og 11 apostle. Stolestaderne i landlig rokoko fra 1765–66. Præste- og degnestolene, nygotiske, i korets ø.hjørne. Pulpituret i v., m. orgel, er i nygotisk stil, af Marcussen og Søn, Åbenrå. Klingpung 1742, m. sen. fløjlsbetrukket læderpose. I Skt. Hjælpers kapel står et sejerværk fra 1600t. m. hammer til klokken i tagrytteren og opr. forbindelse m. en lille »kimermand« over døren til kapellet. Klokker: 1) 1634, slagklokken i tagrytteren, m. fire relieffer, 2–4) 1871, i klokkehuset på kgd. En klokke m. Skt. Hjælper-relief er nu i Kværs. Epitafier: 1) o. 1587, over Catharina, Fr. Ahlefeldts hustru, lys kalksten i nv.kapellets ø.væg, 2) 1613, over Birgitte Ahlefeldt m. til dels fejlagtigt rekonstrueret indskr., udført i Ringerincks værksted; på sø.kapellets ø.væg. Syv gravsten over medl. af slægten Ahlefeldt, hvoraf de fem må være hugget i beg. af 1560’erne i sa. værksted: 1) Frans v. Ahlefeldt, i nv.kapellet, 2) Gregers v. A., 3) Ditlev v. A., 4) Gotfred v. A., 5) Benedict v. A., 6) Godske v. A. og 7) o. 1580, Johan v. A. 2)–7) er i sv.kapellet. En gravsten, o. 1791, over Nicolai Hinrich Siebeth, i korets s.væg. – På den gl. kgd. omkr. kirken, der blev beplantet 1871, findes et fritstående, middelald. klokkehus af eg. Huset er det anseligste blandt de middelald. i Sønderjylland og kan sikkert dateres til o. 1300–50. Desuden findes flere kgd.monumenter fra 1800t. I et udhus s.f. kirken står en gl. ligvogn fra sidst i 1800t.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 304–45.

I Bjerndrup var en †sognekirke, der blev nedlagt ml. 1523 og 1559. Kirken er fuldstændig forsv., men marknavne som Kirkebol og Præsteeng vidner om dens tidl. eksistens, og ved gravninger s. 994 i en gård s.f. kroen fremkom der en mængde skeletter og kranier, hvilket viser, hvor kgd. lå.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 346.

Søgård. I ValdJb. 1231 nævnes Kliplev blandt det kgl. patrimonium, og 28/5 1285 fik kongen på danehoffet i Nyborg dom på, at dette gods tilhørte kronen. 1299 tilbød kongen ærkebiskop Jens Grand bl.a. en tolvtedel af Kliplev. Om det har været alle de kgl. besiddelser i denne by, ses ikke, men det er det mest nærliggende. I så fald er det kun en lille del af byen, der har tilhørt kongen, og det er derfor ikke sandsynligt, at der er nogen forb. ml. denne kgl. besiddelse og den sen. herregd. Søgård. Gden ligger jo temmelig langt fra kirkebyen. Som navnet viser, må den altid have ligget her ved søen, og hvis den ikke er bygget på en forsv. og nu ukendt landsbys mark, er den vel rejst på en af de særmarker, som var så alm. på denne egn. Den var anbragt på et strategisk vigtigt punkt, og det er uden tvivl først og fremmest de militære grunde, der har været bestemmende for borgens placering.

Hertug Valdemar pantsatte 22/3 1344 Lundtoft hrd. til ridderen Henneke Limbek for 500 mark lødigt sølv og 265 mark lybsk. Han døde vist o. 1355. Luder Limbek, broder til Henneke el. Johan Limbek, som han også kaldtes, fik 1357 Lundtoft hrd. i pant af hertug Valdemar. Når pengene blev betalt, skulle han tilbagelevere hrd. m. undt. af gden Søgd. og de andre godser, som han m. rette havde bragt til sig. Han og hans sønner Henneke, Blixe og Claus erklærede 19/11 1375, at Søgd. er og skal være de holstenske grever Henriks og Claus’ åbne slot.

Hertug Gerhard lovede 12/3 1398, at han ikke ville indløse Lundtoft hrd. fra hr. Claus Ahlefeldt, så længe denne levede. Derefter kunne pantet opsiges m. et års varsel til Skt. Mortens dag. Pantesummen var 600 mark lødigt sølv og 665 mark lybsk. Claus Ahlefeldt var søn af Benedikt Ahlefeldt, † o. 1404, der spillede en ikke ringe rolle i datidens politiske spil. Han var g. m. Anne, der siges at have været en datter af Wulf Pogwisch, hvis hustru Anne måske var en datter af den Henneke el. Johan, der nævnes 1375. Claus Ahlefeldts fader var i øvrigt anden gang g. m. en datter af drosten Claus Limbek.

Claus Ahlefeldt var bannerfører i krigen mod ditmarskerne 1404. Han faldt i kampen, og det var derefter hans hustru, fru Anne, der var frue på Søgd. I kong Eriks klageskrift over holstenerne 1409 hedder det, at fru Anne havde frataget Jeppe Iversen hans gd. Holbæk. Hendes folk havde berøvet hans søster 24 pund engelsk, 24 okser og 6 sadlede heste. En af hans fæstere havde de sat på en gd. under Søgd. og lagt hans egen gd. øde. Fru Anne huggede også i hans skov. 1423 siges det, at hr. Svend Sture, hr. Otto v. Knoope og andre havde tilføjet fru Anne skade for henved 1000 mark. På Søgd. blev hun efterfulgt af sønnen Benedikt A. 3/6 1428 indgik han aftale m. Adolf og Gerhard af Holsten om, at han skulle være den da. konges fjende. Bliver Søgd. ham afvundet, så skal de skaffe ham den igen inden den flg. mortensdag. Gør de ikke det, skal de betale ham 800 mark. Bliver de ikke betalt, forpligter de sig til ikke at forlade Kiel, før pengene er udredet. 27/8 1440 fik Benedikt A. Lundtoft hrd. i pant for 6055 mark lybsk, som hertug Adolf var ham skyldig. Han skulle tilbagelevere brevene af 1344, 1357 og 1398. Pantet skulle kunne opsiges m. 1 års frist.

Benedikts sønner Claus og Benedikt overtog S. efter faderen. De fik 4/5 1460 af kong Christian pantesummen for Lundtoft hrd. forhøjet til 11.060 mark lybsk. Ved Segeberg-recessen af 1470 blev Claus Ahlefeldts tilgodehavende hos kongen opgjort til 8185 mark, hvoraf han skulle have de 6000 mark. De 2000 skulle dog tages på Lundtoft hrd., 1000 på egne vegne, 1000 på hans broderbørns vegne. Benedikt, der endnu nævnes 1466, må altså være død på dette tidspunkt. I den flg. tid synes Claus Ahlefeldt at have været eneejer af Søgd. Han havde 1480 strid m. byen Åbenrå, idet han ville nedlægge landsbyen Årup, hvad Åbenrå modsatte sig, da den havde græsningsrettigheder på Årups marker.

Claus Ahlefeldt nævnes sidste gang 1487. Hans to sønner Benedikt og Jørgen havde derefter Søgd. i fællesskab. En tredie broder var Joakim, som 1492 fik provstiet Vidå og 1498 blev ærkedegn i Slesvig. 1505 solgte han til kapitlet i Slesvig 2 gde i Tinglev for 100 mark lybsk, og 1530 afstod han til Henrik Ahlefeldt til Sattrupholm forsk. gods i Tinglev og Bov so. samt i »Geldebrow«. Her er sikkert tale om gods, som tidl. har hørt under Søgd., og som ved arveskifte er kommet til Joakim A. Brødrene havde også en søster, Abel, som var g.m. Henneke Walstorp. 1497 tilskødede hun hertug Frederik sin søsterdel i Søgd. for 5000 mark. Hendes to brødre mente, at denne handel var imod en aftale ml. fru Abel og dem, og at hendes søsterdel først skulle have været tilbudt dem. Kong Hans afsagde dog 4/3 1498 en dom, der fastslog, at fru Abels salg til hertugen var lovligt. Imidlertid var der sket det, at hertug Frederik i Kieleromslaget 1498 havde betalt de to brødre de 13.060 mark, hvorfor de havde Lundtoft hrd. i s. 995 pant. Da hertugen ikke sen. ses at have haft noget m. Søgd. at gøre, må den af ham erhvervede søsterdel være overgået til brødrene. Selv om kongens dom er lidt sen. end kvitteringen for pantesummen, er det vel sandsynligt, at købesummen for søsterdelen er indgået som en del af betalingen for pantesummen. De dele af Lundtoft hrd., som hertugen herved fik, blev lagt under Tønder a. Der var her kun tale om selvejerbønder, så at sige alle fæstebønder i hrd. lå nu til Søgd. Godsherrerne til Søgd. må siden midten af 1300t. have erhvervet et meget betydeligt gods helt fra Alssund og langt ind i Slogs hrd. 1569 oplyses det således, at allr. Johan Limbek for 200 år siden havde købt toften Assenholm, som dog først blev bebygget efter 1535.

Jørgen Ahlefeldt faldt ved Hemmingstedt 1500. Hans enke Anna Meinstorp havde først været g. m. Holger Eriksen Rosenkrantz. Den unge enke blev hofmesterinde hos dronn. Christine, sen. hos dronn. Elisabeth. Hun faldt dog i unåde p.gr.af udfald mod Dyveke. O. 1526 blev hun dronn. Sophies hofmesterinde. Hun blev 1535 hugget ned af bønderne på Ringsted landsting, fordi hun havde udfordret Christian II.s tilhængere. Hun havde truffet aftale m. kong Hans om, at hun skulle betale kongen 1000 rhinske gylden, hvis han ville hjælpe hende til de 14.000 mark, som Benedikt Ahlefeldt og hans frue Eibe skulle betale hende af Søgd. Hun blev 1522 af kongens sekretærer krævet for beløbet.

Efter Jørgens død 1500 var Benedikt den eneste besidder, der boede på gden. Han var død 1513, og en tid var det hans enke, fru Eibe, f. Rantzau, der styrede på S. Hendes to sønner Frantz og Gregers nævnes til S. 1523, og 1535 blev de enige om en deling af godset. Det blev nøje angivet, hvorledes selve hovedbygn. skulle deles. Fru Eibe skulle have bygn. mod v., hvori hun nu boede, og det nærmeste køkken, Frantz fik porthuset, der vist var i to etager, og det andet hus m. køkken og kælder indtil fru Eibes hus. Gregers skulle have stenhuset samt fru Eibes hus efter hendes død. Frantz måtte udvide sit hus til graven mod v. og mod n., men ikke mod ø. mod stenhuset og heller ikke mod s. foran moderens hus. Gregers kunne også bygge indtil graven. 1569 var Søgd., som det fremgår af kort og beskrivelse i procesakterne, et firfløjet anlæg. Porthuset lå mod n., i retningen ø.-v. Mod ø. lå Gregers’ stenhus, mod s. fru Eibes hus og mod v. Frantz’ nye stenhus, der dog ikke var bygget helt hen til graven. Ml. dette og fru Eibes hus var der en gl. brandmur. Hele anlægget var omgivet af grav og vold. Der var en bro over graven, og »den lange bro« førte over søen, som omgav borgen på 3 sider.

De gde, der hørte til Søgd., blev ved delingen 1535 delt ml. de to brødre. Derimod var det en aftale, at de mange særmarker skulle være fælles. Af et skatteregister fra 1543 fremgår det, at Frantz havde fået 120 ejendomme og Gregers 132. Næsten overalt var delingen foregået på den måde, at hver af brødrene havde fået lige mange gde i hver enkelt by. Der var ofte uenighed ml. brødrene angående forståelsen af delingsoverenskomsten, og gang på gang måtte hertugen og hans råder afgøre stridighederne. Også hertugens bønder kunne der være vanskeligheder med, og 1553 blev der af kongen og nogle adelige afsagt kendelse om de mange stridsspørgsmål.

Frantz Ahlefeldt faldt i slaget ved Heide 1559, hvor hans broder Gregers blev hårdt såret. Han døde få dage senere. Gregers’ halvdel blev foreløbig administreret af hans enke Anna, f. Ahlefeldt. Frantz’ halvdel overgik til hans enke Cathkrine samt døtrene Mette, der var ugift, og Dorothea, der i første ægteskab var g. m. Hans Ahlefeldt, † 1559, og i andet ægteskab m. Daniel Rantzau, klosterprovst til Ütersen, der nu skrives til Søgd. Han døde 1589, hans frue 1599.

De to parter havde nok endnu sværere ved at enes end de to brødre. 1569 var der en stor strid, som blev indbragt for landretten. Man stredes især om bygningerne og om de mange særmarker, som man skulle være fælles om. I procesakterne nævnes gang på gang »Nilagarde«, der må være Nyladegård i modsætning til Gammelladegård, et navn, hvormed en mark er benævnt 1791. Den lå ved Ll. Søgd. sø. I et skatteregister 1549 benævnes Frantz Ahlefeldts gde i landsbyen Vårbjerg Ny Ladegård. Man har ment, at disse 4 gde var blevet nedlagt, og at man deraf havde oprettet ladegden Grøngrøft. Dette kan ikke være tilfældet. Der må vel være oprettet en ladegård på en del af Vårbjerg bys område, men det siges i akterne flere gange, at Nyladegård var en landsby. Benævnelsen særmark anvendes også. Det hedder, at halvdelen af »byen« tilhørte fru Anna, halvdelen jomfru Mette, mens Daniel Rantzau hævdede, at han havde andel i »højhed, mast og skov«. Grøngrøft forekommer ofte i procesakterne, men omtales altid som en særmark. 1553 oplyses det, at Grøngrøftsbæk udgjorde skellet ml. Tråsbøl og særmarken. 1569 var der på denne særmark rejst to huse, det ene af Frantz A., det andet af fru Catherine. Grøngrøft nævnes i delingsdokumentet 1535, og navnet er således ældre end skatteregistret 1549. Bebyggelsen her har i sin oprindelse intet med nedlæggelsen af Vårbjerg at gøre. Det må være (Ny) Ladegård, der er opstået på denne bys grund el. en del deraf.

Gregers Ahlefeldt havde en søn Hans, der var til stede ved hyldingen i Odense 1580. Kort s. 996 efter døde han. I sit ægteskab m. Margarethe, f. Rantzau, havde han en søn Gregers, f. 1577. Han overtog de fædrene godser 1593 og blev 1600 g. m. Mette Blome, datter af Hans Blome og Cathrine Sture. I et bryllupsvers kaldes han herre til Søgd., Stoltelund og Gråsten. Gregers d. Ældre skal have anlagt en gd. ved Troldsløkke. Hertil hørte nogle kådnere ved Alnor. 30/11 1603 brændte gden, og Gregers flyttede den over på den anden side noret, hvor en ny ladegård stod færdig 1604. Han var en mand m. et betydeligt initiativ og stor energi. Han var 1606 ved mageskifte kommet i besiddelse af hele Fiskbæk, som han lod opbryde. 1608 var 4 1/2 gde lagt øde. Her opstod en ny ladegård. Lidt sen. byggede han et nyt slot, Gråsten, der var færdigt 1616 og kaldes »smukt og velbygget«. Kort efter døde Gregers A. Han søn Hans var født 1605. Han kom til at nyde stor anseelse ved både det da. og det gottorpske hof og var således med ved affattelsen af landsmatriklen 1652. Derimod var han en dårlig økonom, og 1/3 1648 solgte han Gråsten og Fiskbæk til hertug Philip af Glücksborg for 90.000 rdl. Salget omfattede området fra Naldmadebro, Rinkenæs, Ladegård, Grøngrøft, Kiding, Bojskov, Avnbøl og Adsbøl marker og skove til det salte vand ved Adsbøl å. Hertil hørte 37 gde og 51 kåd. Hans Ahlefeldt blev erklæret fallit 1662 og døde vist året efter. En søster til Hans Ahlefeldt, Birgitte el. Bertha, blev 1619 g. m. Frederik Ahlefeldt af den anden Søgd.-linie. Hans Ahlefeldt efterlod sig ingen sønner.

I sit første ægteskab m. Hans Ahlefeldt havde Dorothea Frantzdatter en søn Frederik, f. 1551. Han var hertug Adolfs råd og blev 1597 amtmand i Åbenrå. Da han døde, efterlod han sig en enke Dorothea Blome. Deres søn Frederik, f. 1594, arvede Halvsøgd. 1619 ægtede han Birgitte Ahlefeldt, datter af Gregers Ahlefeldt og Mette Blome til Gråsten og den anden halvdel af Søgd. Han havde også ladegdene Grøngrøft og Årup. Denne sidste var opret. o. 1608 af byen af sa. navn, efter at Frederik Ahlefeldt var kommet i besiddelse af hele byen ved et mageskifte 1606 m. Gregers Ahlefeldt, der bl.a. fik gde i Fiskbæk. Efter Birgittes død lod Frederik A. sig hemmeligt vie til Helvig Roepstorff, et ægteskab, der sædvanligvis ikke blev anset for gyldigt. Han døde 1657. Hans søn i første ægteskab Frederik Ahlefeldt, f. på Søgd. 1623, var således arving til hele det område, der havde hørt under Søgd., bortset fra hvad der var kommet til hertug Philip. Han blev rigt g. m. Margarethe Rantzau. Han blev da. greve og opnåede høje, politiske stillinger, blev til sidst kongens storkansler. Efter faderens død 1657 erhvervede han den ene del af Søgd., og 1662, efter hans morfaders fallit, fik han den anden halvdel af Søgd. i pant. Sa. år tilbagekøbte han Gråsten og Fiskbæk m. tilliggende gods for 65.000 rdl. Søgård gods i hele dets gl. udstrækning var på ny samlet på en mands hånd.

Storkansleren yndede at opholde sig på Gråsten, hvor han byggede et større og mere anseligt slot. I sit testamente af 1676 bestemte han, at hans ældste søn Frederik A. bl.a. skulle have Gråsten, begge dele af Søgd. og Ballegd., som 1670 var blevet erhvervet af storkansleren. Denne døde 1686. Sønnen erhvervede også Avnbølgd. og Skovbølgd., hvilket betød, at hele Lundtoft hrd. m. undt. af de kgl. selvejerbønder nu lød under herren på Søgd. Store dele af Sundeved hørte ligeledes hertil. Frederik Ahlefeldt opnåede høje militære stillinger og var statholder i hertugdømmerne. Han døde 1708 og efterlod sig en betydelig gæld. Han havde ingen børn, og det blev hans broder Carl A., overstaldmester, sen. gehejmeråd, der arvede Søgd. og Gråsten. Enorme godsbesiddelser var i hans eje, men da han døde 1722, viste det sig, at hans bo var konkurs. 1725 blev der holdt auktion over Søgd. og alle de herregde og ladegde, der hørte derunder. I de sen. år før sammenbruddet havde de forsk. nyerhvervelser og ønsket om en mere rationel godsdrift medført, at de enkelte gårdes tilliggende af bøndergods var blevet ændret.

Auktionskataloget fra 1725 opregner de enorme besiddelser, der her var blevet samlet: Gråsten m. Fiskbæk og Kiding, Ballegd., Skovbølgd. og Bojskov, Ladegård, Grøngrøft, Stoltelund, Kelstrup, Årtoft, Årup samt endelig Søgd. selv. Ladegårdene var bortforpagtet på ret korte åremål. Til Søgd. ladegård var der lagt 19 gde, nemlig 2 i Ø. Gejl, 3 1/2 i Lundtoft, 4 i Vilsbæk, 2 i Undelev, 3 1/2 i »Nohlbüll« og 4 i Tørsbøl. Den var indtil 1727 bortforpagtet for 1900 rdl. i årl. afgift, og hver af de 19 gde var forpligtet til at forrette alt landbrugsarbejde på 6 skp. grønland samt hver yde 17 dages håndarbejde. Besætningen var 162 køer, 30–34 stk. ungkv. og mange heste. Det oplyses i øvrigt, at der til Søgd. hørte flg. gods: Assenholm i Felsted so.: 1/8 plov, Undelev, Gejlå og Vilsbæk i Holbøl so.: 9 1/4 plov, Lundtoft, Holm, Bjergskov, Kliplev, Bjerndrup og Perbøl i Kliplev so.: 26 1/4 plov, Tørsbøl i Kværs so.: 4 87/672 plov, Sottrup i Bylderup so.: 3/4 plov, Ravsted og Foverup i Ravsted so.: 4 1/8 plov, Vollerup, Ingebøl og Gåskær i Bjolderup so.: 5 27/56 plov. Gårdens samlede bruttoindtægter var 4332 rdl. Tilliggende var ansat til godt 50 plove. Begge Søgde, som den alm. betegnelse efterhånden var blevet for den vestl. del af godset, omfattede foruden Søgd. Grøngrøft, Ladegård, Stoltelund, Kelstrup, Årtoft og Årup. Det samlede plovtal var 146 plove.

Ved auktionen blev Gråsten m. Fiskbæk og Kiding solgt til hertugen af Augustenborg, Ballegd., Bojskov, Ladegård, Skovbølgd., Grøngrøft og Stoltelund blev solgt som selvstændige ejendomme. Det sa. gælder Kelstrup, der dog inden længe blev erhvervet af augustenborgerne, som på auktionen også købte Årup. Søgård og Årtoft blev solgt samlet til landråd Godske v. Thienen for 30.000 rdl. for Søgd. og 7700 for Årtoft. Skødet blev udstedt i jan. 1727 i Kiel.

Landråden døde 1744, og Søgd.-Årtoft overgik til hans brodersøn landråd Hieronymus v. Thienen. De sidste Ahlefeldt’er havde kun sjældent boet på Søgd. – 1725 oplyses det, at greven i jagttiden opholdt sig på Søgd. og havde et nyindrettet logi til dette formål. Enten residerede de på Gråsten el. opholdt sig i Kbh. el. på rejser. Søgd. var derfor blevet styret af godsinspektører. O. 1700 var det Baltzer Bentzen, som på flere måder kom til at spille en ikke ubetydelig s. 998 rolle i Nordslesvigs historie. v. Thienen-slægten boede heller ikke på Søgd. Andreas Jessen var den første godsinsp. i Godske v. Thienens tid. Han døde 1742 og efterfulgtes af Nicolas Hinrich Siebeth, som boede i Kliplev, der nu blev sædet for godsets administration. Han stod i livlig brevveksling m. Hieronymus v. Th.s kammertjener O. F. Wichmann, der havde overopsynet m. de to godser. Siebeth døde 1768, og efter ham kom Nicolaus Friedr. Römer, derefter fra 1784–87 August Friedrichsen.

v. Thienen døde 1786 og blev efterfulgt af sin yngre halvbroder grev Werner v. d. Schulenburg, som boede i Salzwedel i Altmark. Under landråden havde der været et yderst mildt regime på det gl. gods. Der var ikke sket mange forandringer. Den nye ejer ville gerne have et større udbytte af ejendommene og førte et direkte tilsyn m. den og m. den nye godsinsp. Peter Rasch. Denne var optaget af tidens nye tanker. I Nord- og Mellemslesvig var det i disse år blevet almindeligt at udparcellere hovedgårdsmarkerne og give bønderne arvefæste el. selveje. Der var her tale om reformer, der kunne blive til gavn for bønderne, men også for godsherren. 1791 blev en betydelig del af Søgd. hovedgårdsjord udbudt til salg. Jorden var opdelt i 19 parceller. Også Årtofts mark blev parcelleret. Her var der 5 parceller. Året efter fik bønderne deres ejendomme i arvefæste, hoveriet blev næsten helt afløst af en fast afgift, og bønderne overtog gdene m. beslag mod at betale en årlig fæsteafgift. Bygningerne kunne sælges og pantsættes m. godsejerens tilladelse, men der måtte ikke frasælges enkelte jordstykker. Livegenskabet havde eksisteret i hvert fald fra beg. af 1600t. og var ikke mindst under Ahlefeldt’erne ofte blevet håndhævet m. betydelig strenghed. Det blev nu ophævet. 1804 var Søgårds hovedgårdsjord ansat til 223 skattetdr., der var 21 parcellister m. 941 skattetdr., mens de gde, der hørte under selve Søgd., var ansat til 5946 skattetdr.

Grev Schulenburg døde 1810, og hans enke Johanna Maria, f. Meier, overtog derefter ledelsen af godset. Hun døde 1817, og i sit testamente havde hun bestemt, at alle undersåtternes restancer skulle eftergives, og at parcellisterne endv. skulle have eftergivet den del af købesummen, som endnu ikke var betalt. Godserne overgik derefter til en fjernere arving, friherre, baron Leopold Wilhelm v. Schulenburg, der var prøjsisk landråd. 1815 var Gustav Gotthard Thullesen blevet godsinspektør. Han havde den daglige administration, da ejeren boede på godset Priemern ved Arendsee i Mark Brandenburg. Det var vanskelige tider p.gr.af landbrugskrisen. Thullesen var en foregangsmand, der begyndte at dyrke runkelroer og raps på Søgd. og m. stor iver tog sig af skovplantning. Det havde i disse år vist sig, at Årtoft var en belastning for godsets økonomi, og denne gd. blev 1829 solgt til Mylord. Schulenburg døde på Priemern 1838, men 4 år før sin død havde han solgt godset til Gustav Friderich Güntzel for 73.000 rdl. Han greb mere personligt ind i ledelsen af godset, og Thullesen tog nu sin afsked. Güntzel var en initiativrig mand, der også opførte gdens nye bygninger, dem, der står i dag. Han døde 1844, og hans enke, overtog derefter gden. Hun døde 1852, og 1854 blev Søgd. overtaget af amtmand E. S. E. Heltzen for 154.000 rdl. 26/2 1851 var overtilsynet m. politiforvaltningen på Søgd. overgået til Åbenrå a., som ved bkg. af 27/10 1852 også fik overøvrighedsfunktionerne over godset. Da Heltzen købte godset, blev de midlertidigt overdraget amtmanden over Flensborg amt. Ved patent af 3/6 1853 blev godset i retslig henseende indlemmet i Lundtoft hrd. I h. t. lov af 3/1 1873 blev alle de forpligtelser, som de tidl. undersåtter havde over for Søgd., afløst. Godsejeren var dog fortsat, som han i hvert fald havde været det fra 1500t., patron for Kliplev kirke.

E. S. E. Heltzen havde godset til sin død 1898. Det blev derefter for 500.000 mark solgt til konferensråd Axel Heide, der 1908 afhændede det til godsejer Villars Lunn. Denne solgte 1912 Søgd. til Andr. Raben. 1934 blev Søgd. m. 838 ha overtaget af staten for 330.000 kr., og den gl. herregd. blev nu da. kaserne, medens jorderne dels blev udstykkede og de resterende ca. 150 ha blev udlagt til militært øvelsesterræn.

9/4 1940 lå her 2. fodfolkspionerbataillon, hvis chef var oberstløjtn. P. F. L. B. Hintz, der også var kommandant på Søgd., samt 4. bataillon, hvis chef var oberstløjtn. S. E. Clausen. En del af 4. bataillon var indkvarteret i Kværs og Kliplev. Kl. 4,15 kom der melding fra Kruså om, at den tyske hær var ved at gå over grænsen. Kl. 4,17 blev der slået alarm, og kl. 4,25 rykkede kompagnierne ud fra Søgd. Styrkerne var 8/4 kl. ca. 13,30 sat i alarmberedskab, og der var blevet givet ordre til i tilfælde af ty. grænseoverskridelse at optage kampen i nærmere fastsatte stillinger. Der blev kæmpet ved Hokkerup, Lundtoft Bjerg, Bredevad og Bjergskov. Der var 7 faldne og 15 sårede. Dagen efter var tropperne på ny samlet på Søgd. Sen. blev Søgd. overtaget af de ty. tropper og blev ty. kaserne.

Litt.: Jahrbücher für die Landeskunde. IX. 1867. 232–36. X. 65–81. SdjyAarb.1889. 1–33, 1926. 270–77. s. 999 Louis Bobé. Slægten Ahlefeldts Historie. I–VI. 1897–1912. H. V. Gregersen. Messe og Marked. 1955. Tilde Svensson. Graasten gennem skiftende Tider. I. 1958. Vilh. Lorenzen. Rantzauske Borge og Herregaarde efter den Rantzauske Tavle. 1912. 58. Axel Pontoppidan. Søgaard i Kliplev Sogn. 1939.

Det gl. Søgård var bygget på en holm nær søens s.bred, og dets grundmure m. de grøn- og gulglaserede flisegulve m. årst. 1587 kunne endnu ses, da Åbenrå-Flensborg chausséen 1847 ad en dæmning førtes over søen og tværs igennem voldstedet, der nu kun svagt lader sig skelne på hver side af hovedvejen. Ved en udgravning her 1911 fandtes en kamin m. Hans v. Ahlefeldts navn og årst. 1585, samt blykugler og jernbalustre m. årst. 1568. Den gl. hovedbygning, der kendes fra Rantzau-tavlen på Krengerup, var en grundmuret, trefløjet bygn. i to stokv. m. stejle gavle og en port i den fjerde side, der var lukket m. en høj mur. På Henninges’ stik (1590) ses yderligere den mur, der på langs delte borggården i de to Halvsøgårde, som gennem nærved 150 år lige til 1662 havde hver sin ejer. Anlægget beskrives dog 1569 som firfløjet, og dets enkelte huse synes opført til forskellig tid i løbet af 14.- og 1500t. Den stolte borggård blev skudt i brand af Torstensson i vinteren 1643–44 og ikke genopbygget; ejerne flyttede til Grøngrøft og byggede sen. Gråsten, bl.a. af Søgårds materialer, og en ny hovedbygning opførtes først, da advokat Gustav Friedrich von Güntzel 1834 erhvervede Søgård. Den blev da lagt på søens n.side, hvor ladegården fra gl. tid havde ligget, og bestod først af en enkel, hvidkalket, grundmuret, enetages længe på høj sokkel. Denne ret beskedne bygn. blev 1858–60 af amtmand E. S. E. Heltzen, antagelig ved bygm. H. C. From, gjort mere herskabelig ved, at den ud mod søen forsynedes m. fem kamtakkede kviste, hver prydet m. en rundblinding, samt at der i v. tilbyggedes et tværhus, hvis s.ende førtes op i to stokv. som en høj pavillon m. kamtakkede kviste og gavle. Et projekteret tårn m. højt spir m. toureller blev ikke realiseret. Dette landskabeligt såre dekorative bygningsværk forsvandt, efter at Søgård var erhvervet af militæret, idet Hærens Bygningstjeneste ved arkt. J. K. Jepsen 1938–39 – delvis på de gl. fundamenter – ud mod søen opførte en anselig, toetages, hvidkalket administrationsbygn. m. to gennemgående, kamtakkede tværfløje. V. herfor var 1936–37 bygget en toetages, trefløjet kaserne af røde sten. 1939 blev et gymnastikhus m. badeanstalt opført.

Den trefløjede, hvidkalkede avlsgård, der har trætrimpel og opførtes 1919, benyttes nu til belægningsstuer, s. 1000 depoter m.v. Om den gl. ladegård haves forsk. oplysninger. Således opbevares på kasernen en bjælke fra det gl. kohus m. indskr. og årst. 1700. 1745 blev en ny hestestald opført; o. 1820 repareredes bygningerne, 1830 opførtes en lade ved murerm. G. Krüger, Flensborg og 1863 ved bygm. J. H. Callesen et brænderi til fremstilling af den bekendte Bommerlunderakvavit. Kun den gl. lade, opf. 1780 af Hieronymus von Thienen og fredet i kl. B, er bevaret; den smukke rødstensbygn. har halvt afvalmet stråtag og gavle m. runde fordakninger over portene; v.gavlen er nu dog ændret, medens den østre har bevaret sin gl., pyntelige udformning; her ses byggeåret i murankre. Gennemkørselsporten på midten skyldes en ombygning i v. Güntzels ejertid. Laden blev omb. 1938 og benyttes nu til depot.

Af et storstilet haveanlæg i fransk stil ses endnu betydelige rester, navnlig et par store lindealleer v.f. kasernen, hvorom der stadig er udlagt store arealer til have.

Ved indkørselen til kasernen er af De samvirkende danske Forsvarsbroderskaber rejst en sandstens obelisk »til minde om danske soldaters heltemodige kamp den 9. april 1940«.

Søgårdhus kro er vistnok opf. i 1700t., men blev omb. 1858 og 1872 af bygm. J. H. Callesen og er i dette årh. gentagne gange blevet moderniseret og udvidet.

Holm var endnu på reformationstiden frigård, men var allr. 1578 henlagt under Søgård, hvor den sen. omtales som fogedgd. og »selvejergd.«. Foged Hans Petersen efterfulgtes af Hans Clausen, der 1721 mod en affindelse på 400 mk. måtte afstå gden, matrikuleret til 1 plov, til insp. på Søgård D. Hansen, som derefter af herskabet fik gden overladt på livstid for sig og hustru mod en årl. afgift på 28 rdl. kur. og i øvrigt fri for alle andre afgifter og ydelser. 1726 fik D. Hansen kontrakten bekræftet af den nye godsejer G. von Thienen. 1727 var udsæden ca. 29 tdr. rug. 1733 opgav insp. Hansen ejd., og den blev overladt til 6 kådnere, som imidlertid drev gdens jorder dårligt. 1759 blev den derfor igen omdannet til et bol, som købtes af pensionær på Søgård Christian Carl Zander, som 1802 efterfulgtes af Asmus Nissen; derefter fra 1849 dennes svigersøn Hans Damm, fra 1883 sønnen Peter Nissen Damm. Gden havde da et areal på 236 ha. 1911 blev Thomas Andresen ejer, 1918 Jes Andresen, 1919 Emil Johannes Køster, 1922 Peter Pedersen Bjerre fra Smidstrup, 1926 Andreas Ibsen, Vennemose, og Peter Okholm, Ribe, 1927 Georg Krause og 1930 Höfeverwaltungsgesellschaft. Efter 2. verdenskrig blev den 148 ha store ejd. beslaglagt; der udstykkedes et brug på 15 ha, og hpcl. solgtes 1962 til Johs. Lauritzen.

Gårdens jord dannede en holm, omgivet mod ø. af Hostrup sø, hvori besidderne havde fiskeret, og af moser på de andre sider. I et gden tilhørende hus var der pottemageri, hvorfra affald er fundet; også glaserede varer fremstilledes. Navne på pottemagerne, der var svenskere, kendes fra kirkebogen fra ca. 1800.

Hovedbygningen på Holm, der ligger fjernt fra anden bebyggelse i en lille lund m. store egetræer, er en ret kort og dyb, hvidkalket, grundmuret bygn. på høj kælder og m. lavt, halvt afvalmet skifertag. To høje stentrapper m. støbejernsgelænder i »gotisk« stil fører fra gden op til de feltede dobbeltdøre. Det ganske markante hus, der har hjørneliséner, synes at stamme fra 1840’rne el. lidt senere.

Lundtoftbjerg var opr. en fæstegd. under Søgård, som Rasmus Jessen 1785 overtog efter svigerfaderen H. I. Baltzersen. Den overtoges 1819 af Hans Jessen, hvis søn Rasmus Jessen fik den 1846. Med dennes enke kom den 1854 til Hans Heinrich Hansen, efter hvem Hermann Gottfried Hammel fik den 1892. Han efterfulgtes 1903 af Hans Julius Budich og 1904 af Bernhardt Wilhelm Wildbrandt. Kresten Philipsen, der overtog gden 1911, tilkøbte 17 1/2 ha, hvorved arealet blev 115 ha. Han efterfulgtes i besiddelsen 1948 af sønnen, folketingsmand Johan Philipsen.

Fruermark kendes som frigd. på reformationstiden.

Visgård, tidl. hgd., hvorpå Anne Sture boede til 1494, da hun skødede ejd. til Løgum kloster. Sen. kom gden under Årtoft.

Præstegården i Kliplev, der er fredet i kl. B, er en sjælden smuk og statelig, grundmuret, pudset og oliemalet bygn., m. en storartet beliggenhed lige s.f. kirken. Det kraftfulde bygningsværk er opf. 1747 (murankre på gavlen) på høj kampestenssokkel og har halvvalme og bred, vistnok yngre, frontispice mod n. m. pilasterportal, hvis arkitrav er afdækket m. en segmentfronton. Indvendig er bevaret de gl., smukke fyldingsdøre m. udskårne gerigter og messingdørgreb.

Mørks kro (fredet i kl. B) udgør sa. m. kirken og præstegården et fint og stemningsfuldt, gammeldags landsbymilieu midt i det i øvrigt moderne virkende Kliplev. Den gulkalkede, stråtækte, grundmurede længe stammer fra 1700t.s slutn., men har 1852 fået påbygget en bred, halvt afvalmet kvist. Indvendig er det opr., smukke og værdifulde faste rumudstyr (høje vægpaneler, udskårne døre m.v.) bevaret. Til kroen, der i den ty. tid er blevet udvidet m. en uheldig gulstens salsbygn. i n., hører stadig landbr., og avlslængerne er sammenbygget m. krohuset.

Årtoft, hgd. under Søgård, som ved delingen 1535 tilfaldt Frantz Ahlefeldt († 1559), hvis enke Catherine 1569 siges at have indtaget en del af den hidtil uopdyrkede fællesjord ml. Kliplev og Årtoft til sin gd. Årtoft. I slutn. af 1600t. skal den yderligere være blevet udvidet m. frigården Fruermark, som skal have ligget s.f. Å. Under Årtoft hørte et stort schæferi, der ca. 1750 havde ca. 600 får. Endv. var der ca. 40 hollænderkøer, og udsæden var 85 tdr. rug og 35 tdr. boghvede. Avlingshoveri ydedes af i hovedsagen livegne på 19 bol i Søgård Vesterlen (Kliplev, Tinglev og Uge so.). Også efter Ahlefeldt’ernes konkurs fulgte Årtoft m. Søgård. Den var m. schæferiet fra 1732 bortforpagtet til Hans Clausen fra Kliplev, der 1746 efterfulgtes af søstersønnen Peter Hinrichsen, som 1774 efterfulgtes som forp. af svigersønnen Hinrich Boysen. 1783 blev Hans Asmussen, tidl. Kelstrup, forpagter. 1792 gennemførtes en delvis udparcellering, hvorved Asmus Petersen købte stamgden m. parcellerne 1–4. Han frasolgte 1799 forsk. parceller, bl.a. 20 tdr. ager og mose, til pottemager Chr. Thomsen. Jørgen Thomsen købte Å. 1812 m. et tilliggende på 347 skattetdr., men efter hans konkurs måtte den 1825 atter overtages af ejeren af Søgård Leopold v. d. Schulenburg. 1829 solgtes den m. 667 tdr. for 3900 rdl. slesv.-holst. cour. til Johan Heinrich Mylord på Möhlhorst, der 1844 efterfulgtes i besiddelsen af sønnen Josias Wilhelm Mylord. 1865 købtes den af John August Metzendorff fra Hamborg for 76.000 thl. (inkl. inventar). 1869 overtoges den af Johan Heinrich Nagel-Heyer, efter hvis konkurs den 1880 kom til gæstgiver Carl Friedrich Prahl fra Tinglev, hvis søn Friedrich s. 1002 Leonhard Simon Prahl fik den 1884 m. 98 ha. 1896 blev Thomas Martensen Andresen ejer, 1906 Marcus Peter Nissen og 1937 Chr. Nissen. 1873 solgtes 237 ha Årtoft-jorder til den prøjsiske stat, der her anlagde Årtoft plantage.

Gden ligger kønt ud til Bjerndrup å, ensomt i de store nåletræsplantager. Hovedbygningen er en enkel, gulpudset, grundmuret længe m. et gennemgående, fremspringende tværhus m. bindingsværksgavl i den ene ende, vistnok opf. o. 1900.

Det er uklart, om Søgd. allr. i 1500t. har haft egen jurisdiktion. Af procesakterne fra 1569 fremgår det, at der har været holdt ting lige foran slottet, hvor der flere gange omtales et stk. land »ved tingstokkene«. Der tales også om den plads, hvorpå tingstokkene har stået »und billich noch stehen sollte«. 1912 nævnes Tingbjerg i Søgd. Udtrykket Søgård ting forekommer en enkelt gang 1569. Det vil være mest nærliggende at formode, at der her er tale om Søgårds birketing, ikke mindst da det er en kendsgerning, at Søgd. i 1600t. havde egen jurisdiktion. 1654 blev det på Slogs herredsting udtalt, at Hans Ahlefeldt på Søgd. »fra gl. tid havde sådan frihed og højhed og sin egen ting- og birkeret«. Udtryk i procesakterne fra 1569 kunne dog måske nærmest tyde på, at bønderne under Søgd. på denne tid endnu har søgt de alm. herredsting, og det kan vel også tænkes, at Lundtoft herredsting i den tid, da hrd. var pantsat til herrerne på Søgd., var blevet anbragt umiddelbart uden for borgen på sa. måde som de hertugelige el. kgl. herreder i flere tilfælde havde deres tingsted lige ved amtsslottet.

1637 nævnes en tingfoged på Gråsten. Det er vel sandsynligt, at der her er tale om en tingret, der har været fælles for alle de undersåtter, der hørte under Gråsten og Søgd., og i hvert fald har dette uden tvivl været tilfældet, efter at Søgd. og Gråsten 1662 atter var kommet under sa. herre. Heinrich Gude nævnes 1706 som gråstensk herredsfoged.

Efter at Søgd.-Årtoft var blevet et selvstændigt gods, havde det sin egen tingret. 1784 var justitsråd H. U. Küster direktør for Søgd. tingret, og 1806 fik borgmester Schow i Åbenrå godkendelse som justitiar på Søgd. Der er bevaret en retsprotokol for Søgd. og Gråsten 1687–88. For Søgd.-Årtoft findes retsprotokol 1769–87. Kontraktprotokollerne begynder 1735.

Til retten for Søgd.-Årtoft lå flg. gods: i Bjolderup so.: Gåskær, Ingebøl, Vollerup, i Bylderup so.: Sottrup, i Holbøl so.: Gejlå, Grimtoft, Oksenkær, Undelev, Vilsbæk, i Kliplev so.: Assenholm, Bjergskov, Bjerndrup, Hjernshøj, Holm, Lundtoft, Kliplev, Perbøl, Povlskro, Søgårdsmark, Visgde, i Kværs so.: Tørsbøl, i Ravsted so.: Foverup, Ravsted, i Tinglev so.: Terkelsbøl, i Uge so.: Almstrup, Favsbøl, Lovtrup, Uge.

Godserne blev 3/6 1853 lagt under Lundtoft hrd. Ved amtsretternes opret. 1867 blev deres tilliggende fordelt på Gråsten, Åbenrå, Tønder og Løgumkloster amtsretter.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 63f.

I et skatteregister fra 1543 opføres flg. ejendomme i Kliplev so. under Søgd.: i Kliplev 21, i Lundtoft 6, i Holm 2, i Bjerndrup 8, i Perbøl 5 og i Fruergd. 1. Under Tønder a. hørte 2 gde i Bjerndrup, som er anført i a.s Jb. 1543. De kom til Søgd. ved mageskifte af 25/2 1548 ml. Hans d. Ældre og Greg. Ahlefeldt. 1494 fik Løgum kloster af fru Anne Sture skøde på Visgde, som dog blev solgt til en borger i Flensborg. 1/3 1548 blev de to gde erhvervet af Iven Reventlow. Også de kom sen. under Søgd. De nævnes i Jb. 1709.

1721 var der i Kliplev flg. ejendomme: i Lundtoft 7 gde og 5 kåd, i Holm 1 gd., i Bjergskov 3 kåd, i Kliplev 14 halve gde à 5/8 plov, 5 kvartgde samt 5 andre gde, 7 kåd og 5 forbedelser. I Bjerndrup var der 20 gde på hver 1/2 plov, 1 halvt kirkebol, som var fordelt på 2 gde à 1/6 plov og 2 à 1/12. Hertil kom 7 kåd og 1 forbedelse. I Perbøl var der 5 gde à 1/6 plov samt 1 kåd. Hertil kom Povlskro. 1711 havde der været strid om kirkebolet, idet amtsforvalteren i Åbenrå mente, at denne ejendom burde høre under Åbenrå, men der blev kun betalt 6 sk. deraf. Der havde på gden stået et kapel, oplyser han, men dette var blevet afbrudt – det skete kort efter reformationen – og materialerne var blevet bragt til Kliplev kirke. I katolsk tid hørte kapellet »til den her på Hesselmark residerende biskop«, men sen. anmassede herren til Søgd. sig bolet.

Visgde hørte under Slogs hrd., den øvr. del af so. har ligget i Lundtoft hrd., men kom efterhånden under den særl. ret i Gråsten for dem, der hørte under Søgd. Efter at Søgd. og Årtoft var blevet selvstændig, var der et særl. ting for disse 2 godser. 3/6 1853 blev de lagt under Lundtoft hrd.

I middelalderen bestod Kliplev so. af to kirkeso., Kliplev og Bjerndrup. Det sidste blev nedlagt efter reformationen og – før 1559 – lagt sammen med Kliplev. Visgde blev tidl. henregnet til Tinglev so. I middelalderen hørte Kliplev og Bjerndrup under Ellumsyssel provsti. Efter reformationen var Kliplev en af de exemte, adelige kirker, der hørte direkte under generalsuperintendenten. s. 1003 Herren til Søgd. havde jus patronatus. Ved bkg. af 14/11 1850 blev so. lagt under Åbenrå provsti. Det har altid hørt under Slesvig stift, og da Haderslev stift blev opret. 1922, kom det herunder.

Præsten i Holbøl oplyser lige efter 1700, at der i byen Lundtoft »endnu er et bjerg, hvor der er holdt ting, og som kaldes Tingbjerg«.

I Kliplev by nævnes 1795 Galgebjerg lige s.f. byen på den østl. side af vejen til Bov. Skråt heroverfor, på den vestl. side af vejen, forekommer Galgepold. 1912 omtales Stejle i Kliplev. Det fortælles, at der her har været rettersted. Der kan her være tale om ting- og rettersteder, der har forb. m. den særl. ret for undersåtterne under Søgd.-Årtoft gods, selv om det er mul., at Lundtoft hrd.s tingsted i tidlig tid kan have været i Kliplev, da herredet i ValdJb. kaldes Kliplev hrd.

Povlskro, nu en bondegd., var tidl. en vigtig kro ved Oksevejen, men blev nedlagt, da trafikken holdt op.

I Kapellanshaven ved kirken er der 1921 rejst en mindesten af poleret granit over 78 faldne fra krigen 1914–18.

I Bjergskov afsløredes 30/6 1940 en mindesten for den i kampene 9/4 1940 faldne soldat Bjarne Chr. Poulsen og ved Lundtoft (afsl. 16/4 1940) for Karl Gunnar Jørgensen.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 247 da., 67 ty.; 1884: 196 da., 33 ty.; 1912: 135 da., 138 ty., 9 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 748 da., 187 ty. (tilrejsende 81 da., 63 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 368 da., 47 ty., 29 S.; 11/4 1924: 284 da., 37 ty., 50 S.; 2/12 1926: 422 da., 81 ty., 64 S.; 24/4 1929: 348 da., 84 ty., 138 S.; 16/11 1932: 390 da., 96 ty., 185 S.; 22/10 1935: 412 da., 152 ty., 216 S.; 3/4 1939: 766 da., 194 ty.; 28/10 1947: 787 da., 77 ty.; 5/9 1950: 716 da., 69 ty.; 22/9 1953: 799 da., 124 ty.; 14/5 1957: 802 da., 114 ty.; 15/11 1960: 866 da., 99 ty.; 22/9 1964: 897 da., 128 ty.

Skove: Betydelige skov- og plantagearealer tilh. staten, således Årtoft plantage, 236 ha, hvoraf bøg 4 ha, eg 8 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 204 ha. Årtoft var opr. en gd. under Søgård. s. 1004 1873 købte den prøjsiske stat 237 ha af gdens areal til beplantning. Endv. en overvejende del (139 ha) af Søgård skov, 151 ha, hvoraf bøg 26 ha, eg 15 ha, andet løvtræ 14 ha og nåletræ 85 ha, samt endelig Bøghoved skov, 19 ha, hvoraf bøg 5 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 7 ha. De nævnte skove administreres under Åbenrå skovdistr. Staten ejer yderligere Bjergskov, 84 ha (bøg 1 ha, eg 16 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 65 ha) samt et fredet bakkeareal m. nogen bevoksning. Arealet udgør Søgårdlejrens skov, der ejes af forsvarsministeriet (forsvarets bygningstjeneste). Enkelte private skove og plantager, således til Bjerndrupgård 12 ha. Store egestammer, der er fundet i Kliplev og Holm moser, vidner om fordums skove.

Fredede oldtidsminder: Sv.f. Kliplev, ved gården Stenkiste, et dyssekammer m. bevaret dæksten; i Årtoft plantage en 45 m lang langhøj; på Årtoft mark de 2 ret store Jernishøje. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje. – Langs Bjerndrup å ved Visgde findes der bopladser fra gudenåkulturen. En urnegravplads fra keltisk jernalder kendes fra Bjerndrup.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Søgård-Årtoft godsøvrighed, fra 1889 udgjorde det Kliplev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bjerndrup, Kliplev, Lundtoft, Perbøl og Søgård. Visgårde kom. indlemmedes 1876 i Bjerndrup kom., og den midlertidige kom. Årtoft 1871 i Kliplev kom.

Personregisterdistr.: Kliplev.

I K. so. fødtes 1623 storkansleren, greve Frederik Ahlefeldt, 1827 læreren og forf. Jes Nielsen Schmidt.

Litt.: H. V. Gregersen. Pottemageriet i Kliplev so., SdjyM. 1954. 147–52. Sa. Messe og Marked. 1955.