Måbjerg sogn

(M. kom.) omgives af Holstebro kbst., Ulfborg hrd. (Idum so.), Navr, Sir, Hjerm og Mejrup so. Grænsen til Ulfborg hrd. dannes på en strækning af Storåen, hvis tilhørende jævne hedeslette dækker den sydvestl. del af so., og på denne ligger Holstebro flyveplads. Resten af so. er derimod en småbakket moræneoverflade fra sidste istid og m. gode, lermuldede jorder. På selve kanten ml. moræne og hedeslette ligger Bavnehøje (36 m). Gennem so. går jernbanen Ringkøbing-Holstebro-Struer, hovedvej A 11 og landevejene fra Holstebro til Skive, Lemvig (over Vilhelmsborg) og Vemb.

Areal i alt 1962: 1892 ha. Befolkning 26/9 1960: 1042 indb. fordelt på 277 husstande (1801: 244, 1850: 357, 1901: 658, 1930: 948, 1955: 989). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 478 levede aflandbr. m.v., 273 af håndv. og industri, 93 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 70 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 59 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Måbjerg (1330–48 Mobiergh; u. 1800 og 1803) kirke og centralskole m. sognegård og kom.kontor (opf. 1962, arkt. Jac. Kjær); de bymæssige bebyggelser Lavhede og Lægård, der er forstad til Holstebro; indbyggerantallet i forstæderne var 1960: 293 indb. fordelt på 82 husstande (1930: 218, 1955: 269); fordelingen efter erhverv i forstadsbebyggelsen var 1960 flg.: 24 levede af landbr. m.v., 116 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 26 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Dellerup (1441 Dylrup; *1486 Dielerup); Tradsbjerg (1688 Trodsberg; u. 1800) m. teglværk; Nørlund (*1506 Norlund); Sønderlund (*1501 Sønderlund); Døes (*1500t. Døsse, 1585 Døes); Frøjk (1418 Frøydewigh, 1585 Frøicke; u. 1788) m. flyveplads og dambrug. – Gårde: Søndergd.; Særkær (1638 Seerkier); Gårdhøje (*1500t. Gordhøffwe, 1585 Gaardhøfue); Sejbjerg; Bjerregd. (1648 Byergaard); Hyldgd. (1599 Høldgaard); Snedkergd.; Søgd.; Kirkegd. (*1496 Kirckegaardt); Tømrergd.; Melgd.; Hale (1608 Halle); Ildsvad; Bastrupgd.; St. Døes. Lægd. (1638 Leegaard) landbrugsskole (opret. 1947, arkt. Michaelsen; 40 ha), ungdomsskolen Lægården (opret. 1947 i gårdens hovedbygn.).

M. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Holstebro kbst. udgør ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 90. retskr. (Holstebro) s. 253 m. tingsted i Holstebro, under 61. politikr. (Holstebro), 59. lægekr. (Holstebro), under 23. amtstuedistr. (Holstebro) m. amtstue i Holstebro, under 67. skattekr. (Holstebro), under amtsskyldkredsens 3. vurderingskr. (Hjerm hrd.s) og under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Holstebro). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 182. lægd og har sessionssted i Holstebro. Der forhandles om indlemmelse af M. so. i Holstebro.

Den blytækkede kirke består af kor, skib, våbenhus mod n. og tårn ved v.gavlen. Kernen er koret og den østl. del af skibet, fra romansk tid, opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Begge døre er bev., n.døren endnu i funktion; s.døren, der længe har været tilmuret, har nu en dørfløj ind til varmeværket. I n.siden er tre romanske vinduer, to i skibet (begge i funktion) og ét i koret (tilmuret). I skibets n.mur er indsat en billedkvader m. en menneskelig skikkelse. Sen. i middelalderen, uvist hvornår, er skibet forlænget 4,5 m mod v., af granitkvadre samt – på s.-siden – m. skråkantsokkel, medens den nye v.gavls spids, nu gemt bag tårnmuren, har stået i teglsten m. vandret bånd i savsnit under en korsformet glug. I den seneste middelalder har kirken fået to tilbygn., tårn og våbenhus. Tårnet er forneden opf. af genanvendte granitkvadre, derover munkesten i munkeskifte m. meget store glamhuller under et sen. tilføjet pyramidespir. Det hvælvede tårnrum, nu materialrum, har gl. murstensgulv og åbnede sig tidl. mod skibet m. en spidsbuet arkade. Våbenhusets gavl prydes af stor murblænding og dekorative murstensstik (som fx. i Mejrup og Hjerm); middelald. vievandskar af granit i sv.hjørnet. I kirkens indre, hvor korbuen er bev., er koret overhvælvet, medens skibet har bjælkeloft. Altertavlen er et renæssancesnitværk fra beg. af 1600t.; hovedstykket er tredelt ved balustersøjler, og i midtfeltet er indsat et maleri, den korsfæstede, sign. Otto Bache 1861. Alterkalk skænket 1733 af Jens Jermiin til Avsumgd. og hustru Mette Cathrine Svane. To alterstager af gotisk form, båret af små løvefigurer. Alterskranken er delvis fra 1700t. m. udsavede balustre. Romansk font af granit. Prædikestol i renæssance, smykket m. udskårne beslagornamenter, koblede prydbæltesøjler og arkadefelter; nystafferet 1918. Nyere orgelpulpitur ved skibets v.ende. I tårnet en s. 254 skriftløs klokke fra 1200t. (Uldall. 18). Kirkeskib, fregat, fra 1946. Series pastorum på skibets n.væg. Kirken blev rest. 1894, arkt. E. Fleischer. Tårnets mure blev istandsat 1957.

Lægård landbrugsskole blev opret. 1943 som en selvejende institution efter en indsamling fra egnens befolkning, der gav 332.000 kr. Der købtes 39 ha fra Lægd., og der blev opf. en trelænget skolebygn. og en avlsgd. (arkt. M. K. Michaelsen); skolen kom i drift 1947 m. H. B. Nissen som forstander; der er plads til 90 elever. Desuden er der på gden afkomsprøvestation for kvæg.

Ungdomsskolen Lægården blev opret. 1943, idet den nuv. forstanderinde, Karen Sloth, af fabr. J. Krøjgaard, Herning, købte gårdens bygninger m. 4 ha; ved arkt. P. Funder-Larsen blev bygn. omdannet til skolebrug, idet den store lade nedreves. Efter at tyskerne under besættelsen havde beslaglagt skolen, måtte en større reparation foretages, og skolen blev omdannet til en selvejende institution. Der er plads til 100 elever.

Dambruget ved Frøjk anlagdes 1896 for eksport af ørredrogn, men overtoges 1908 ved statens hjælp af de vestjyske fiskeriforeninger for vedligeholdelse af fiskebestanden i Vestjylland ved udsættelse af yngel i disse.

Skove: Kun et par småplantager.

I so. nævnes tidl. gdene Tonsbjerg (*1502 Tonsbierg, 1881 Tonsbjerghus) og Kalkær (*1513 Nør Kalckier, Sønder Kallckier, 1585 Kalkier) og huset Senholt (Vidensk. Selsk. Kort Seenholt H.).

Fredede oldtidsminder: 22 høje, der alle ligger i den store højrække, der strækker sig gennem so.s sydl. del og som betegner en vigtig oldtidsvej. Længst mod v., ved Store Døes, ligger en anselig højgruppe på 18 høje, der slutter sig til en anden gruppe i Navr so.; her ligger to store, flade høje; den ene, Fladhøj, er 2 1/4 m høj, 29 m bred, den anden, Bredhøj, er 3 m høj, 49 m bred, m. en 36 m bred topflade; i denne sidste er fundet 2 egekistegrave, en m. dolk og uldbånd, en m. pålstav, dolk og hornkam. Sv.f. M. kirke ligger de 3 tætliggende Bavnehøje. I so.s sydøstl. del er højrækken sløjfet på nær en høj ved Smedevad bro. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje, næsten alle i højrækken. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes langs Storåen, og ved Frøjk Møllegård findes en større boplads fra yngre stenalder (jættestuekultur). Ved Frøjk er fremkommet et betydeligt depotfund fra ældre bronzealder: 19 pålstave, skafthuløkse, dolk og to spydspidser af bronze.

Litt.: H. C. Broholm, Danmarks Bronzealder. I. 109 og 222–24.

Måbjerg har været anneks til Holstebro undtagen 1807–18, da det var anneks til Mejrup. 1924 indlemmedes Lægårdsmølle i Holstebro.

I M. so. fødtes 1565 købmanden og borgmesteren Mikkel Vibe.

Litt.: L. C. Th. Frølund. M. So. før og nu. 1875.