Nordby sogn

(N. kom.) danner den nordl. del af øen og begrænses mod Onsbjerg so. ved Kanehave kanal. So. består af to væsensforskellige terrænelementer, dels Nordby bakker, der er et morænebakkeland, og dels Nordby s. 590 hede, der er hævet havbund fra stenalderen. Nordby bakker danner et fra ø. til v. stærkt stigende bakkeland og står med stejle klinter mod v., hvor der stadig sker nedbrydning. Højderne er ikke imponerende (højeste punkt Ballebjerg 64 m), men landskabet virker ved sin stærkt kuperede overflade, der er besat med stejle, næsten spidse småtoppe, og som udefra kan vise lighed med et klitlandskab. Fra mange af toppene er der en glimrende udsigt over havet og de omliggende kyster. En mængde tørdale skærer sig gennem klinterne, som fx. Busdal, Møgelskår, Espedal og Svinekilderne, og på langs gennem bakkerne går den 4 km lange Langdal med sin ejendommelige natur. Længst i n. ender bakkelandet med det fredede parti ved Issehoved. Jævnt terræn findes kun ø. og sø.f. Nordby, hvor den bedste jord findes, men selv her er den noget sandet og stenet, om end i mindre grad end i bakkelandet, hvor gruset er overvejende. Nordby bakker har leveret materialet til den godt 1 km brede Nordby hede, der forbinder bakkelandet med resten af S., og som er opbygget af indtil 15 m høje strandvolde af grus og sand. Det meste af den tidl. hede, i alt 616 ha, er nu beplantet af Brattingsborg. I sø. støtter Nordby hede sig til en række af tidligere småøer af moræne som Hesselholm, Grønhoved og Skodshøj og danner en indskåret kystlinie mod Stavns fjord. Bebyggelsen er overvejende knyttet til det mere jævne land, og i bakkerne findes kun spredte gårde og huse. Gennem so. går landevejen Kolby Kås-Nordby.

Areal i alt 1950: 2451 ha. Befolkning 7/11 1950: 992 indb. fordelt på 323 husstande. 1801: 555, 1850: 905, 1901: 1116, 1930: 1042). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 665 levede af landbrug, 124 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 93 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Nordby kirke og byerne: Nordby (1445 Norby; u. 1797) – en bymæssig bebyggelse m. i alt 1950 459 indb. fordelt på 167 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 269 levede af landbrug, 91 af håndværk og industri, 31 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 46 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv – med præstegd., skole (opf. 1916), forskole, sognebogsaml. (1943; 2154 bd.), missionshus, kro med biograf, bank- og sparekassefilialer, ml., andelsmejeri (Søgård), andelsfrysehus (opf. 1951), elektricitetsværk, vandværk, telf.central, posteksp.; Mårup (1579 Maarup; u. 1797) med havn ved sydkysten (indtil 3 m vand) og havnefyr. – Sml. af gde og hse: Langør med kirke, havn (ved det nordl. indløb til Stavns fjord, med indtil 4 m vand), lodseri og toldassistentstat.; Nordbyhede; Langdalgde. – Frederiksdal, skovriderbol. – På Nordby hede er 1948 anl. en deccastat.

N. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, hører under de side 577 nævnte kredse. So. udgør 4. udskrivningskr., 263. lægd. og har sessionssted i Tranebjerg.

Kirken er en højgotisk teglstensbygn. fra o. 1350, hvoraf skibets langmure er bev. I s. en smuk portal m. fladbuet dør i trefalset spidsbueindfatning, hvis inderste fals har hulstav. Den tilmurede n.dør er tilsvarende, men noget enklere. V.f. s.portalen spores et stort rundbuevindue, der er tilmuret ved våbenhusets opførelse, og i n.muren to mindre rundbuevinduer. Den opr. kirke har haft et smallere kor, hvortil der o. 1450 i n. er tilbygget et sakristi på høj rundstavsprofileret sokkel med (tilmuret) cirkulært vindue i n., spidsbuedør i ø. og smuk blændingsgavl i tre planer. 1494 (sml. kalkmalerier) er der indbygget krydshvælv i s. 591 skibet og vistnok samtidig opf. en v.forlængelse, der i n.muren har ligeløbende trappe til skibets loft. 1531 (sml. kalkmalerier) er koret erstattet af et langhuskor m. fladbuet vinduesspor i n., dobbelt retkantgesims, gavl m. fladbuede blændinger og to samtidige otteribbede hvælv. Sengotiske tilføjelser er endvidere våbenhusene i s. og n., det første højt, samt det ganske uanselige v.tårn af djurslandsk type m. uregelmæssig spidsbuedør i v. og gavle i s. og n. I tårndøren en vistnok opr. dørfløj m. stregornamenterede gangjern. Kirken har nu store nygotiske dobbeltvinduer m. midtsøjle. Kirkegårdsmuren har sengotiske portaler i ø. og n. – I skibets ø.hvælv kalkmalet lat. bygningsindskr.: »Dette værk fuldførtes 1494 på præsten Peter Kjeldsens foranledning. . .«. Over indskr. Århus-bispen Niels Clausen Skades våben. I v.forlængelsens hvælv kronede initialer: K[ristus] M[aria] og P[etrus] samt de tre helgeninder Katharina, Elisabeth og Barbara. I korets hvælv, under Århusbispen Ove Billes fædrene og mødrene (Gyldenstierne) våben, kalkmalet bygningsindskr.: »Anno domini mdxxxi her Jens Ibsen sogneprest, vigilia Johannis baptistæ«. Omkr. den tilmurede n.dør religiøs indskr. fra renæssancetiden. – Alterbordspanel i renæssance, 1587, m. portalfyldinger, hvori der er påklistret papir m. tryk efterlignende intarsia og staffering. Altertavle, bruskbarok, o. 1625. I storfeltet nadvermaleri lignende Tranebjergs. Tavlen malet 1662 og rest. 1894 af J. Kornerup. Prægtigt sengotisk monstransskab fra 1519 m. biskop Niels Clausens våben, en tid s. 592 på Brattingsborg. Romansk granitfont på terningfod, Kalundborgtype (Mackeprang. D. 98). Sydty. malmfad o. 1550 m. bebudelsen. Prædikestol fra 1631 i barok m. opgang og dør, beslægtet m. Rørby, Ars hrd. Stoleværket indeholder dele af sengotisk præste- el. degnestol fra 1518 m. Niels Clausens våben, men er i hovedsagen fra 1595 og 1651 m. talr. indskårne årst. fra 1700t., navne og bomærker på dørene. Klokke fra 1691 af Assuerus Koster van der Hart, foranlediget omstøbt af Sophia Amalia Moth. – I. s.muren smukt udført gravsten m. græske, hebr. og lat. sentenser over sgpr. Jesper Clausen, † 1781. I n.muren lille marmorsten over forp. Marcus Achton, † 1804 ». . .fra en trøstesløs enke og uopdragne børn«. På kgd. to gravsten fra 1700t., men i renæssancestil.

Om det sagn, der knytter sig til en i sdr. kgd.s.mur siddende sten, se Schmidt. DK. 150.

Langør filialkirke, opf. 1924–25, indviet 13/9 1925, opførelsessum ca. 26.000 kr., arkt. J. Jensen, Tranebjerg. Tårn. Alterbillede af C. Bayer. Kirkeskib 1933: model af skoleskibet »København«.

I Nordby fandtes endnu i 1800t. rester af gl. kommunale ordninger. Byen havde en oldermand og deltes i 4 kvarterer el. roder med hver sin »skorsmand«, en bestilling, der gik på tur ml. husmændene. Også det gl. bystævne var bevaret i det s.k. »Skt. Pouls møde« 25. jan., Skt. Pouls dag, da sognets mandl. beboere samledes for under sognerådets ledelse at drøfte sognets anliggender, skatte-, skole-, vejvæsen osv. og andre vigtige spørgsmål af almen interesse. På pladsen midt i byen findes endnu gadeklokken, ophængt i et 1857 opf. tårn. Den benyttes stadig hver morgen og aften på hverdage og tjener om søndagen til at erstatte kirkeklokken i den fjernt liggende kirke. Byvedtægterne er bev. i »Nordby Byes Bog«, fra 1781, aftr. i Vider. I. – Ved Nordby har der været en hellig kilde, Korskilde (Schmidt. DH. 118). – En del af Nordby bakker er dyrkede med lange, ganske smalle lodder, som tilhører husmændene i Nordby; et gl. ord siger: »Der er ikke en bakke så stejl, at en Nordbybonde ikke kan pløje den«.

Kanehave kanal er måske rester af et vandløb, dog snarest af en ved kunst gravet kanal, der har forbundet de to kyster. Et sagn vil vide, at Harald Blåtand engang har trukket sine skibe gennem dette vandløb, men et andet sagn kalder den »Svenskerenden« og fortæller, at den er gravet af de svenske under krigen 1658–60. – Ved Kragmose på østkysten har der tidl. været landings- og toldsted.

Sognet skal tidl. have haft endnu mindst 2 byer: Søby, ml. Nordby og Mårup, og Glistrup v.f. Nordby, efter sigende begge ødelagte af Lübeckerne ved slutn. af 1300t. Minder er endnu bev. i marknavnene; således findes både Søby mark, Glistrup mark og Glistrup Kongsbols mark.

En tradition fortæller, at der ved Kongsslette nv. for Nordby skal have boet »en sørøverkonge«. Ligeledes hedder det, at der på banken Armhoved (1555 Ormhuo) v.f. Langør skal have ligget en gård (herregd.?), som blev nedbrudt, da ejeren ikke kunne være i fred for sørøvere.

S. f. Armhoved ligger Lilleøre skanse fra 1807–14.

Skove: Plantagen på Nordby hede (bevokset 346 ha), der tilhører Brattingsborg, ligger på den smalle tange ml. den nordl. og den sydl. del af øen. Terrænet er fladt og jordbunden meget mager. Plantagen bestod opr. af bjergfyr, men disse bevoksninger er nu for en stor del under afvikling, og i stedet plantes østr. fyr og birk.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været en langdysse, Galgestenen, v.f. N., 2 formentlige dyssekamre og 2 høje. – På Langøre en køkkenmødding.

Genforeningssten på fællesskolens grund (1921).

På Ballebjerg er udsigtstårn samt et mindesmærke for sognerådsformand Morten Madsen. (1849–1935), der har opført det.

Ca. 1 km n.f. Nordby ligger Samsøs største sten Dyvelstenen, o. 3 m lang. (Schmidt. DK. 149f.).

I Nordby fødtes 1863 forsøgsleder P. Gommesen Rosting.

Litt.: Jacob H. Madsen. Om Nordby Kirkes Beliggenhed og Sognets forsvundne Byer, AarbHolbæk. 1937. 101–18. Sa. Nordby paa Peder Paarses Tid, AarbAarhus. 1947. 1–69; 1948. 1–53. Bent Rasmussen. Af Nordby-Præsternes Optegnelser 1800–1850, AarbHolbæk. 1947. 84–96. Jacob M. Hansen i Samsø. 1948. 99–120.