Onsbjerg sogn

(O. kom.) omgives af Nordby so., Stavns fjord, Besser og Tranebjerg so. samt Kattegat. Enklaver ligger i Tranebjerg og Kolby so. Til so. hører også øerne Hjortholm (*1231 Hiortholm), 48 ha, Mejlesholm, Yderste Holm, Karlskol, Sværm, Egholm og Hundsholm samt talrige småholme i den lavvandede Stavns fjord. Over det nogenlunde jævnt bakkede og temmelig sandede landskab hæver sig midt i so. en række isolerede grushøje, der i Dyret (med trig. stat.) når til 50 m, men i øvrigt er omkr. 30 m høje. Lave arealer findes omkr. so.s største vandløb Bjælkerende samt s.f. Stavns, hvor der 1923 ved opførelsen af en dæmning mod Stavns fjord blev indvundet 150 ha (Stavns Made). Egl. skov findes ikke, men derimod en del træbevoksninger på øerne i Stavns fjord. Gennem so. går landevejen mellem Kolby Kås og Nordby.

Areal i alt 1950: 2128 ha. Befolkning 7/11 1950: 1174 indb. fordelt på 337 husstande. (1801 798, 1850: 1099, 1901: 1237, 1930: 1189). Efter erhverv fordelte befolkningen sig i 1940 i flg. grupper: 782 levede af landbrug, 132 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 111 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Onsbjerg (1424 Othensberg; u. 1795) – 1950: 353 indb. fordelt på 104 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 170 levede af landbrug, 71 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 8 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 55 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., skole (opf. 1912), alderdomshjem (for O., Besser og Nordby so.), hotel, vandrehjem (130 pl.), elektricitetsværk (anl. 1914), frysehus, posteksp. og vandværk; Tanderup (*1424 Thundørp; u. 1783); Selsinggårde (1579 Selszinggordt; u. 1783) med destruktionsanstalt (Vesterholm); den nordl. del af Pillemark (se s. 585); Toftebjerg (1424 Thoftæberg; u. ml. 1793 og 1798) m. skole og cementvarefabr.; Stavns (1424 Staffnes; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Sælvig (1690 Sielwiig) med havn (indtil 3 m vand) og telegrafkabel til Hov i Jylland; Vestermark. – Gårde: hovedgården Bisgård (1579 Bisgorden; 19,3 tdr. hartk., 134 ha; ejdsk. 260, grv. 204) og Vadstrup (1579 Wadstrup; 13,7 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 180, grv. 113), begge under Brattingsborg.

O. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, hører under de s. 577 nævnte kredse. So. udgør 4. udskrivningskr., 262. lægd og har sessionssted i Tranebjerg.

Kirken (kaldet – mul. først i sen. tid – Hellig Kors k.) er en senromansk teglstensbygn. hvoraf skibets langmure er bev. m. rundbuet, tilmuret n.dør. Et rundbuet, smiget vindue ses fra våbenhusloftet v.f. n.døren, og ø.f. våbenhuset i n. spores et lign. 1462 (jf. kalkmal.) er der i skibet indbygget fire fag krydshvælv, og ved sa. tid opførtes det nordl. våbenhus, der har en smuk tretindet gavl m. tre spidsbuede højblændinger, den mellemste omfattende en skjoldblænding; fladbuet dør i spidsbuespejl. O. 1500 er det opr. kor nedrevet og erstattet af et længere og bredere m. trappefrisegesims. Dette er o. 1530 forhøjet og overhvælvet m. to fag krydshvælv. Fra denne ombygn. spores i koret mod ø. og n. tilmurede fladbuevinduer. I den seneste gotiske tid, vistnok efter reformationen, er der tilføjet endnu et våbenhus i s. og et med skibet jævnbredt tårn i v., der har spids tårnbue og (fornyet) krydshvælv. Af dets taggavle, der vender i s. og n. er den sydl. nymuret og forsynet m. et smedejernskors fra ældre tid. – 1915 afdækkedes på skibets n.væg et atter overhvidtet kalkmaleri, korsgangen, fra o. 1400, ældre end hvælvslagningen, og i skibets østl. hvælv fremdroges 1892 (af J. Kornerup) en kalkmalet bygningsindskr. under biskop Jens Iversen Langes våben: »Anno dni mcdlxii i biscop sal. Jenses tyd bleff thesse huælynge fuldkomet«. 1935 fandtes en atter tildækket, kalkmalet epitaframme fra 1596. – Alterbord af munkesten. Altertavlen, et højrenæssancesnitværk fra 1596, efterligner tavlen i Besser. En sengotisk monstrans opbevares på Brattingsborg. s. 587 Malmstager fra slutn. af 1600t. På korets n.væg en tavle m. et meget smukt, lille, romansk metalkrucifiks fra o. 1200 på rigt graveret kors og indskr. fra 1596, der meddeler, at korset fandtes på et lig, der drev i land i Tranebjerg so., men kun kunne transporteres til O. kirke, hvor det begravedes. Ved denne begivenhed forklares navnet »Hellig Kors k.« Romansk granitfont af Kalundborgtype (Mackeprang. D. 98, 406). Nederl. dåbsfad o. 1650 af drevet messing (Kristi dåb) m. indskr. 1690. Prædikestol i senrenæssance m. samtidig himmel, ligesom altertavlen rest. af N. J. Termansen 1935. Kirken har tidl. haft et skab fra 1522 (Pont.Atlas. VI. 225). Stor lysekrone fra 1685. Klokke 1628 af Felix Fuchs. – Kirken er udsædvanlig rig på barokepitafer: 1) Jens Clemmensen, † 1673; 2) købmand Michel Movritzøn, † 1679; 3) Jørgen Jenssøn, † 1711; 4) Tolder og birkedommer. Chr. Hansen Merchel, † 1725; 5) kirurgen Zacharias Danielsen Hoph, † 1729; 6) skifertavle over birkedommer Thor Rud, † 1755. I tårnrummet mindetavle 1748 m. maleri af et skibbrud, hvor besætning og passagerer forliste undervejs til Norge. I korets ø.gavl romansk korsmærket gravsten af granit. Ved kirken adsk. gravsten fra 1700t., hvoraf nogle m. renæssancepræg.

Bisgård hørte i sin tid til Århus bispestol, men blev efter reformationen præstegd. Den sidste, der beboede den, var Peder Krog, præst i Besser-Onsbjerg og provst på Samsø 1681–88, sen. biskop i Trondhjem. Han bortbyttede den mod nogle bøndergde i Besser, som blev sammenlagte til præstegd., 2 gde i Agerup, 2 gde i Onsbjerg m.m. Bisgårds bygninger er gl. bindingsværk; teglsten fra en ældre bygn., måske den if. traditionen af Chr. IV opf., er benyttet, og man har truffet ældre fundamenter under hovedbygn. Den har været omgivet af grave, hvoraf endnu ses spor i haven mod s. Straks ø.f. graven ligger en lille rundagtig højning, formodentlig voldstedet af den ældste middelald. gd.

På den smukke ubeboede Hjortholm (ValdJb. har to øer af dette navn, så den har enten været delt i to, eller en anden nærliggende ø har heddet Lille Hjortholm) findes et af landets betydeligste voldsteder, Hjortholm slot el., som det i ældre tid kaldtes, Hjortholm hus, til hvis hist. intet kendes, ligesom der ikke er fundet bygningsrester på stedet. Som til Brattingsborg s. 588 knyttes marsk Stigs navn også til dette sted. Fra toppen er vid udsigt, bl.a. til øen Hjelm. Voldstedet er anl. på en naturlig, høj banke med meget stejle skråninger og omgivet af lavninger. Toppen er ved en dyb, tør grav delt i et nordl. og sydl. parti, af hvilke det sidste må have båret hovedborgen; dets nærmest ovale topflade er 36 × 30 m. Nordpartiet, der mod de fra hovedborgen vendende sider, v., n. og ø., har en ringgrav med udenfor liggende vold, hvis yderskrænter fortsætter sig til den naturlige bankes fod, synes at have gjort tjeneste som dækkende forværk (topflade 50 × 30). Borgen har formodentlig haft bygninger og palisader af træ. Langs forværkets v.side fører en gl. vej op fra bankens fod.

På Dyret er 1913 rejst granitmindesmærke for folketingsmand Poul Sveistrup, der 1895–1902 var birkedommer på Samsø.

Fredede oldtidsminder: V.f. Toftebjerg øens anseligste langdysse Nørre Vols el. Niels Halses Høj, 32 m lang, med tætstillede randsten. Ved Bisgård en stærkt forstyrret runddysse. 17 høje, hvoribl. de anselige Barnehøj ved Stavns og Angantyrs Høj ved Bisgård. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 2 langdysser, 2 jættestuer og 23 høje; de fleste mindesmærker ligger og lå langs vestkysten. – På Hjortholm en lille køkkenmødding; på Gammelholm en boplads fra ertebøllekulturen. Fl. st. i Stavnsfjorden, navnlig langs sydkysten af Hjortholm og Mejlesholm, er der fundet undersøiske bopladser fra et tidligt stadium af sa. kultur.

Genforeningssten (vandreblok) midt i Toftebjerg by på toppen af en høj, hvor bystævnet tidl. lå, Enighedshøj (1920).

På Bisgård fødtes 1847 juristen Jul. Lassen, på Vadstrup 1854 landmanden M. S. Holm.