Sindal sogn

(S. kom.) omgives af Horns hrd. (Bindslev, Mosbjerg og Hørmested so.), Ugilt, Astrup og Mygdal so. Ved s.grænsen løber Uggerby å i en bred, fladbundet dal mod ø. Den sydvestl. del af so. er et ret højtliggende, kuperet istidslandskab, gennemsat af smukke, skovklædte erosionskløfter. Højeste punkt er 79 m. Bakkelandet hører til det israndsstrøg, der fra Horne og Bjergby strækker sig over Sindal til Ugilt, afbrudt af Uggerby ås gennemløb. Bakkerne ligger som en ø i den hævede senglaciale havbund, hvis overvejende sandede flader udgør resten af so. Lerede jorder findes omkr. Teklaborg, men ellers består bakkerne mest af morænesand og -grus. Den vestl. del er rig på skov og plantager, hvoraf kan nævnes Slotved skov, Fjelstedgård plantage, Vorholt skov og Baggesvogn skov, Danmarks nordligste, naturlige bøgeskov. De smukke skove og det afvekslende terræn tiltrækker mange mennesker, og fra Vagthøj (63 m) ved Sindal præstegd. er der en storslået udsigt. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Frederikshavn (Sindal stat.) og hovedvej A 11 mellem de sa. to byer.

Areal i alt 1955: 3257 ha. Befolkning 1/10 1955: 2405 indb. fordelt på 751 husstande (1801: 374, 1850: 843, 1901: 1816, 1930: 2421). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 961 levede af landbrug m.v., 599 af håndværk og industri, 247 af handel og omsætning, 172 af transportvirksomhed, 135 af liberale erhverv og administration og 316 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Sindal (1419 Syndale; u. 1799) kirke m. præstegd.; Sindal stationsby – s. 190 bymæssig bebyggelse med 1955: 1388 indb. fordelt på 484 husstande (1930: 1336); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 119 levede af landbrug m.v., 503 af håndværk og industri, 228 af handel og omsætning, 153 af transportvirksomhed, 110 af liberale erhverv og administration, 256 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, kom.kontor, centralskole (opf. 1953, arkt. L. Teschi; udsmykning i olie ved Helge Nielsen, skænket af Ny Carlsbergfondet 1955–58), S. Realskole (opf. 1905; udv. 1960), handels- og teknisk skole, bibl. (opret. 1935, 3900 bd.), baptistkirke (opf. 1905), De gamles Hjem (opf. 1943, arkt. Bertel Jensen), stadion, lystanlæg og (ved centralskolen) en friluftsscene, biograf (1957), apotek (opret. 1892), S. Bank (filial af Hjørring Diskontobank), S. Handels og Landbrugsbank, S. og Omegns Sparekasse (opret. 1895; indskud 31/3 1959 3,7 mill. kr., reserver 211.000 kr.), Hotel Sindal og Hotel du Nord, Falcks Redningskorps, politistat., auktionshal for kreaturer, maskinstat., andelsmejeri (opret. 1887), fællesmejeriet Triticum (opret. 1907) med lynfryseri og roquefortfabrik, bryggeri, cementstøberi, teglværk, savværk, jernbanestat., postkontor og telf.central. I S. udkommer Sindal og Omegns avis; Sindallund (*1479 Syndallund, Søndallundt) (en del af S.). – Saml. af gde og hse: Fjelsted (1419 Fiælstæde; u. 1811); Høngårde; Åsen (1638 Osin); Sindal Hede; Tågholt (*1479 Togholt); Menholt Mark; Tværkær; Gaden; Agerledet; Ledet. – Gårde: Hovedgd. Baggesvogn (*1454 Worn, 1662 Baggis Wogen) (24,6 tdr. hartk., 392 ha, hvoraf 156 skov; ejdsk. 687, grv. 336); Christiansminde (6,5 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 215, grv. 94); Teklaborg; Slotved (*slutn. af 1400t. Slottveden); Menholt (*1459 Meinholt); Ulstedbo (1638 Vlstebou); Brasholt (*slutn. af 1400t. Bradsholt); Stokholm (1638 Stockholm); Favrholt; Bolleholt m. skole; Ny Højlund m. maskinstat.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Astrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 490. lægd og har sessionssted i Sindal.

Kirken, der ligger ret ensomt nv.f. stat.byen, består af senromansk kor og skib samt sengotisk v.forlængelse og våbenhus mod n. Medens koret helt er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, er det opr. skib hovedsagelig af tegl, dog på sa. granitsokkel som koret. Koret har i øvrigt ikke bev. opr. enkeltheder ud over en vinduesoverligger, der nu er indsat over en lavtsiddende glug til gravkælderen under koret, samt den overpudsede korbue. Skibet har mod n. under gesimsen et savskifte, og indvendig spores dets fire rundbuede vinduer, medens begge døre er forsvundet. I sengotisk tid er skibet forlænget mod v. med tegl og utilhugne kampesten. Forlængelsen har glat kamtakgavl. Nogenlunde ved sa. tid er våbenhuset tilføjet, nu uden gl. enkeltheder. Skibet er mod s. og v. i nyere tid skalmuret i stor udstrækning med små mursten, og ved korets ø.mur er opført to støttepiller. Både kor og skib har bjælkelofter. – Indvendig i n.dørens tympanonfelt er der en kalkmalet dekoration af Johs. Malling, den sidste rest af i øvrigt overkalkede dek. af denne maler fra beg. af 1900t. – Fra det opr. alterbord stammer sikkert en kvader med relikviegemme, der ligger ved våbenhuset. Enkel renæssancealtertavle med kopi efter Velasques’ korsfæstelsen, udført af Michael Ancher. Kalken er skænket af »Las Fues i Togholt« 1577. De senbarokke messingstager har hver haft tre fødder. Romansk granitfont, halvkugleformet kumme på keglestub-fod (Mackeprang. D. 152). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Over fonten er ophængt et messingkrucifiks, sikkert fra en ligkiste. Prædikestol o. 1600 med Anne Krabbes og hendes to mænds, Aksel Vifferts og Jerck Kaas’ våben, der også genfindes på herskabsstolene fra sa. tid. Firkantet prædikestolshimmel. På andet stoleværk fra 1636 ses Enevold Kruses og Sophie Sandbergs våben. Klokker: 1) 1566 af Peder Lauridsen; 2) 1696 med navnene Claus Unger og Barbara Galt, mul. opr. fra Skallerup kirke (AarbVends. 1936. 354). I skibet gravsten over Jens Pedersen, Åsen, † 1643, og Maren Nielsdatter, † 1657. En † gravsten over Jens Nielsen Schyt, Åsen, † 1701, er nævnt o. s. 191 1735 (AarbVends. 1920. 316). Kisteplade over Wulf Abraham Unger, † 1723, med adskillige slægtninge. Under koret muret begravelse for ejere af Baggesvogn.

Filialkirken i Sindal stat.by er opført 1910 (indviet 6/11; arkt. H. Paludan) for ca. 32.000 kr. (hvoraf staten ydede 18.500) i nyromansk stil med kraftigt tårn i v. med pyramidespir og granitportal. Koret er 1920 udsmykket med fresker af Elof Risebye. På alteret et forgyldt kors. Hovedrest. 1960.

Baggesvogns historie kan følges tilbage til sidste halvdel af 1400t.; 1454 nævnes således en Mads Gjødsen (el. Godske) mul. af V., 1458 en Jes Ulfsen af V., der gav en gd. i Sindal til kirken, mul. har de været lensmænd el. fogder på gden, der formentlig allr. da har tilhørt rigsråden hr. Anders Nielsen (Banner) på Asdal († 1486) el. hans moder kgl. »lensmand« i Vendsyssel fru Johanne Andersdatter (Panter) til Asdal († 1479), enke efter rigsråden hr. Niels Eriksen (Banner) († tidligst 1444). 1461 skriver væbner Hans Bagge († senest 1490) sig til B.; han har utvivlsomt da allr. haft V. m. ml. og nogle gde som afgiftsfrit len af hr. Anders, således som et i afskrift bevaret, urigtigt til 1436 dateret lensbrev oplyser; hans hustru Ingerd Ottesdatter, der overlevede ham, kunne if. samme beholde lenet efter hans død. Gden betegnedes siden efter H. B. som Baggesvogn (egl. Baggesorne ɔ: Bagges overdrev el. skov); den ejedes fortsat af medlemmer af slægten Banner, af Erik Andersen (Banner) til Asdal m.v. († senest 1483) og af hans søn rigsmarsken hr. Erik Eriksen (Banner) til Asdal m.v. († 1554). Sidstn.s datter fru Magdalene Banner († 1597) arvede B. og bragte ved ægteskab gden til rigsråd Iver Globsen Krabbe til Østergård († 1561); hun erhvervede 1573 ved mageskifte forsk. fæstegde på egnen, men har næppe så lidt som hendes forfædre haft nærmere tilknytning til B., der siden arvedes af datteren fru Anne Krabbe (af Østergård), g. 2. m. Erik Kaas (Sparre-K.) til Vorgård (i Himmerland) († 1598). Hun fik lagt mere fæstegods under B. og synes som enke hyppigt at have boet her. Ved hendes død 1625 fragik arvingerne arv og gæld; en af hendes kreditorer, søstersønnen Falk Falksen Gøye til Bregentved, Bratskov og Lundergård († 1643), udkøbte de øvr. kreditorer; 1635 var den franske adelsmand Julius de Phey, g. m. Inger Ebbesdatter Galt, forp. på B., men fratrådte forpagtningen 1/5 n.å., idet Falk Gøye 1635 solgte B. for 70 rdl. pr. td. hovedgdshartk., 60 rdl. pr. td. fæstegodshartk. og 1000 s. 192 rdl. for gdens bygninger til fru Sophie Sandberg, enke efter Enevold Christoffersen Kruse til Tulsted († 1626), som yderligere øgede fæstegodset. Efter hendes død 1649 på B. ejede døtrene Anne Kruse († 1687) og Birgitte Kruse († 1695) gd. og gods; de stiftede Baggesvogn hospital (se ndf.) (1688 havde B. 46,72 tdr. hartk. m. 233,3 tdr. land under plov). Sidstn. overdrog 1692 B. (i alt 431 1/8 tdr. hartk.) (men beholdt Søttrup i Bindslev so. til sin død) til sen. stiftamtmand Fr. Vind til Harrestedgård for 9595 rdl., for hvilket beløb han havde indløst B. fra hendes kreditorer. Han døde 1702, enken Sophie Cathrine baronesse Juel til baroniet Juellinge 1706. Formynderen for de mindreårige børn, amtmand Chr. Vind til Vrejlevkloster († 1712), udbød 1709 B. gd. (53 1/4 tdr. hartk.) og fæstegods (267 tdr. hartk.) på auktion, hvorved den kom til junker Wulf Abraham Unger til Overklit, der i sagnet skildres som gdens onde ånd, nedmanet under »Junkerstenen« (se ndf.), men dog »set« ved ladegdens brand 1831 og 1913. Efter Ungers død 1723 solgte enken Helene Kirstine v. Møsting († 1749) og datteren Helvig Juliane Unger († 1763) B. til kancelliråd Fr. Kjær (sen. adlet Kiærskiold) til Børglumkloster († 1738), g. m. Inger Pop († 1740). Deres datter Johanne Marie Kiærskiold († 1750) bragte 1741 ved ægteskab gd. og gods til ægtefællen deputeret, gehejmeråd Gothard Albert v. Braem († 1788), hvem gden udlagdes 1742 på skiftet. Han solgte 1753 (skøde n.å.) for 23.000 rdl. grov kur. B. til tidl. ridefoged Christen True, der døde allr. 1760, hvorefter enken Erica Catrine Sommer († 1784 på B.) ægtede kammerråd Mathias Clemmensen og efter hans død 1771 n.å. forp., justitsråd Mourids Gleerup († 1820), som 1799 fik kgl. bevilling, at hovedgden måtte beholde sin frihed, når godset fraskiltes. N.å. (skøde 1801) solgte han B. m. tiender (42 tdr. hartk.) til rigsgreve Peter Chr. de Fædder til Ås (Børglum hrd.) m.v., der 1804 ægtede den forrige ejers datter Kirstine Gleerup († 1826). Efter hans død 1809 på B. ægtede enken kmh., hofchef Georg Moltke, sen. friherre af Moltke-Rosenkrantz († 1840), som 1816 solgte gden m. jordskyld 46 3/4 tdr. hartk., mølleskyld 2 1/2 tdr. hartk., skovskyld 4 tdr., tiender 42 tdr. hartk. og fæstegods 205 1/4 tdr. hartk. for 100.000 rdl. til kammerråd Michael Aagaard, der under landbrugskrisen 1820 gik fallit; han døde 1821, og på en 4. auktion s.å. købtes B. af Statsgældsdirektionen som panthaver for 46.000 rbdl. sølv. Efter brand opførtes 1832–33 nye ladebygninger; et teglværk ved B. anlagdes 1832. 1837 solgtes B. på auktion m. sa. tilliggende som ved statens overtagelse for 90.000 rbdl. til propr., sen. etatsråd og rigsdagsmedlem Johs. Christopher Nyholm til Sohngårdsholm, der i slutn. af 184oerne bortsolgte næsten alt fæstegodset, og oprettede afbyggergårdene Christianshede (nu Christiansminde, s.d.) og Teklaborg (s.d.). Ved hans død 1867 overtog hans ældste søn, sen. folketingsmand Hans Chr. Nyholm til Vrejlevkloster († 1914), ved arveudlægsskøde s.å. B. med Teklaborg og fæstegdene Slotved (s.d.) i Sindal (solgt 1868) og Bakken i Astrup samt 10 huse. Under landbrugskrisen solgte han 1880 B. til propr. Johan Chr. Carl Fr. Glud († 1912), hvis enke Julie Pouline Emma Cathinka Glud, f. Lillienskjold († 1923) solgte gden til sønnen propr. Poul Axel Glud, som 1916 videresolgte B. m. Teklaborg samt Sindal og Astrup kirker, huse m.v. for 620.000 kr. til landbrugskand. Jesper Jørgen Jespersen († 1951), der lod hovedbygn. restaurere, men allr. 1918 videresolgte B. for 700.000 kr. til generalkonsul C. M. Pay. Han afstod den s.å. til overretssagfører Aage Siegfried Madsen, Kbh. († 1937), som 1919 skødede den til komponisten Hakon Schmedes († 1938). Siden kom den til dommerfuldm. Holger Hansen, Odense († 1932), der 1927 solgte gden til tidl. forp. på B. Johan Goth († 1958), som nedlagde vandmøllen og 1928 frasolgte 82 ha, hvorpå oprettedes to ejendomme (27,5 og 22 ha) samt 4 statshusmandsbrug (å 6,5–8,5 ha). Nuv. ejer er sønnen J. B. G. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mog. Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 432–36. DLandbr. VII. 1935. 266–68. AarbVends. V. 1923–24. i–48, 165–217. Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926, især 170–262. M. Goldschmidt. Dagbog fra en Reise paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy. 1865. 212–16.

Hovedbygn., der har grave mod ø. og n., består af tre sammenbyggede længer i ét stokv., opf. 1744 af G. A. Braëm over hvælvede kældre fra sidste halvdel af 1500t. Sidefløjene har valmtag, og hovedfløjens midte markeres af en gavlkvist over den rundbuede indgangsdør. Midtfløjen blev skalmuret o. 1850 og sidelængerne o. 1900. Den ældre †hovedbygn. var if. beskrivelse 1662 et trefløjet bindingsværksanlæg i to stokv.

Gden Østergård i Fjelsted beboedes en tid af enken efter Niels Galde til Egebjerg og Holleby i Norge († 1659), fru Barbara Krabbe (af Damsgård) († 1684), som 1660 fik den (m. et afbygge og to huse) tilskødet af datteren Dorte Galde til Egebjerg († 1693) og dennes ægtefælle Fr. Unger († 1686). Fru Barbara ægtede 1665 Lorenz Curt v. Preen til V. Mejlsted (Børglum hrd.) († 1690), hvorefter de 1666 solgte den af dem påboede Ø. til jomfru Anne Kruse til Baggesvogn. (Om dens hist. som fæstegd. se Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926. 325f.).

Christiansminde er opret. o. 1850 som afbyggergd. på Baggesvogns jorder under navnet Christianshede af politikeren, etatsråd Johs. Christopher Nyholm, efter hvis død 1867 den overgik til sønnen propr. Oskar Nyholm († 1902), som 1873 solgte den (12 1/3 tdr. hartk.) til propr. L. Larsen, sen. ejer af Kølskegård (Dronninglund hrd.). Efter hans død 1911 solgtes den til propr. H. Pedersen, der 1917 videresolgte C. til et konsortium, som frasolgte 31 ha, men i øvrigt n.å. afhændede gden for 197.500 kr. til propr. Holger Chr. Faber. 1922 kom den til L. Laursen (som repræsentant for Hobro Bank), men erhvervedes 1927 med nedbrændte avlsbygn. af propr. Bertel Mølgaard, hvis søn Johs. Mølgaard nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 269 f. AarbVends. V. 1923–24. 207.

Teklaborg er en mindre afbyggergd., ligeledes opført på Baggesvogns og på huset Vagtenborgs jorder og på nogle jordstykker fra Borresholt, af etatsråd Johs. Christopher Nyholm († 1867). Derefter ejedes den sa. m. Baggesvogn af sønnen, folketingsmand, kreditforeningsdir. Hans Chr. Nyholm († 1914), som 1870 for 25.000 rdl. solgte den til forp. L. A. Holm på Bøgsted. 1875 tilbagekøbtes den af H. C. Nyholm for 60.000 kr. og hørte nu sa. m. Baggesvogn til 1922, da den af dommerfuldmægtig Holger Hansen († 1932) solgtes til propr. Harald Henius J. Thrane.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 270 f. AarbVends. V. 1923–24. 208.

Baggesvogn hospital, der lå n.f. Sindal kirke, er opret. ved fundats af 1/5 1669 af søstrene Anne Kruse († 1687) og Birgitte Kruse († 1695) til Baggesvogn til underhold for 12 fattige. Det til stiftelsens opretholdelse henlagte fæstegods bortsolgtes med kgl. tilladelse 1759 for o. 2500 rdl. Ny fundats af 12/1 1760, kgl. konf. 15/2 s.å. Hospitalets oprindelige bygn. (m. en stor stue) nedbrødes o. 1850, og ny bygn. (m. 2-personers stuer, men fælleskøkken) blev opf., men nedrevet efter hospitalets nedlæggelse 1908. Af legatets midler uddeles renterne til værdigt trængende i Sindal og Astrup sogne.

Litt.: Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926. 340–50. Hofman. Fund. IV. 1759. 358–65.

Sindallund, på hvis jorder stationsbyen Sindal har udviklet sig, var en gl. enestegd., der dog allr. 1662 var delt i to halvgde (Vester Lund og Øster Lund), i nyere tid yderligere opdelt i brug og byggegrunde.

Litt.: Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926. 263–68.

Indtil omkr. midten af 1700t. fandtes i so. en enestegd. Åsen, der allr. i 1400t. var fæstegd. under Baggesvogn, hvis hovedgdsmark siden opslugte dens jorder; 1688 havde Å. 8,63 tdr. hartk. m. 46,8 tdr. land dyrket jord. 1754 var bygn. derpå nedrevet. – Til Å er knyttet en hekseproces mod Hose-Mette, der 1622 havde forhekset fæstebonden på gden og siden efter dom blev brændt (jf. Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926. 289–92).

Tågholt var i 1500t. en anselig selvejergd., beboet af herredsfogder i Horns hrd., hvortil Sindal so. da hørte, således 1540–58 Jens Fuus, 1565–77 Lars Fuus (jf. ovf. s. 190). 1586 skødede Anders Eskildsen i Egås over halvdelen af T. til Ove Lunge på Odden, snart efter blev den en fæstegd. under Baggesvogn. (1688: 8,19 tdr. hartk. m. 82,9 tdr. land under plov), siden delt i Nr. og Sdr. Tågholt, i selveje fra 1848, resp. 1860.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 39–41.

Slotved var en fæstegd. under Baggesvogn, men solgtes 1868 til Sindal-Astrup kom., der her havde fattiggård indtil 1916.

Litt.: Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926. 273–75.

Skove: Rester af gl. naturlig bøgeskov findes mange steder. Baggesvogn skov med de tilsluttende mindre skove, Vorholt skov og Skyttekrog, hører under godset Baggesvogn. Der er i alt 147 ha, hvoraf bøg 43 ha, andet løvtræ 38 ha, nåletræ 647 ha. Terrænet er til dels kuperet. Jordbundsforholdene noget vekslende, i småskovene oftest fugtig bund. I Baggesvogn skov, også kaldet Storskoven, forekommer bevoksninger af god kvalitet; derimod er de ringere i Vorholt skov (gl. hedejord). Slotved skov, 44 ha, hvoraf bøg 10 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 27 ha, står på meget vekslende jordbund, delvis stærkt kuperet. Den ejes sa. m. den vestligere liggende Rævebakken plantage (26 ha) af læge E. Sporon Fiedler. Andre plantager er Fjelstedgård plantage og Fjelsted plantage (22 ha). Sidstn. ejes af Sindal kom.

Fredede oldtidsminder: I Slotved skov to langhøje nær hinanden; 7 høje, alle i sognets sydvestl., bakkede del; ret anselige er Åsens høj og to høje s.f. Baggesvogn. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje og en langhøj; i en af de sløjfede høje under Baggesvogn er fundet en centralgrav fra s. 194 ældre bronzealder og 3 stensatte grave fra ældre romersk jernalder. – Ved Baggesvogn er fundet to vredne halsringe fra yngre bronzealder. Brandgrave fra keltisk jernalder er fundet ved Teklaborg. Ældre romertids grave kendes fra Højsvig, Åsens høje og Teklaborg.

Ved Nybro tæt ø.f. Baggesvogn lå tidl. Junkerstenen (Schmidt. DK. 217), se ovf.

Litt.: Chr. Munck Rømer. Sindal Sogns Historie. 1926.