Skibet sogn

(S. kom.) omgives af Vejle kbst., Jerlev hrd. (Højen, Jerlev og Ødsted so.) samt Bredsten, Jelling og Hover so. Midt gennem so. strækker sig den her ca. 1 km brede Vejle tunneldal, omgivet af stejle, skovklædte skrænter og furet af talr., v-formede erosionskløfter. Selve dalbunden har n.f. jernbanen karakter af en skrånende, sandet terrasse, udformet i et issøbassin, da isen endnu spærrede for vandets udløb til Vejle fjord. I nutiden har Vejle å derefter skåret sin egen dal ned i terrassen, og kun ved Vilstrup skov eroderer åen i selve tunneldalsiden. De mange kilder i dalskrænterne har givet anledning til anlæg af ørredbrug ved Knabberup, Slelde og i Vejle enge. Ved Østengård findes lejer af kiselgur (diatoméjord). Oven for Vejledalen breder der sig et mest lermuldet moræneplateau, der på n.siden når 107 m oven for Jennum skov, mens Haraldshøj er 100 m. S.siden af plateauet, omkr. Nr. Vilstrup, hvor Grædebjerg når 77 m, er noget lavere og stærkt omformet af erosion, sikkert i forb. m. isafsmeltningen. So.s tilsyneladende skovrigdom skyldes de mange skræntskove (Vilstrup skov, Jennum skov). Gennem so., følgende Vejledalen, går landevejen Vejle-Grindsted, mens landevejen Vejle-Ribe passerer det sydl. plateau.

Areal i alt 1960: 2281 ha. Befolkning 26/9 1960: 1780 indb. fordelt på 524 husstande (1801: 499, 1850: 923, 1901: 1801, 1930: 1383, 1955: 1675). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 545 levede af landbr. m.v., 708 af håndv. og industri, 124 af handel og omsætning i øvrigt, 93 af transportvirksomhed, 74 af administration og liberale erhverv, 9 af s. 1087 anden erhvervsvirksomhed og 209 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skibet (o. 1330 Skipwith) m. kirke, centralskole (opf. 1963, arkt. Preben Hempel), alderdomshjem og dermed sammenbygget kom.kontor (opf. 1954) og posteksp.; Jennum (*1478 Jennwm, 1480 Jenum; u. 1787); Knabberup (*1488 Knabdrup, 1502 Knabdrvp; u. 1786) m. begyndende villabebyggelse og to dambrug; Trædballe (1664 Thredballehuus), villakvarter (forstad til Vejle) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 550 indb. fordelt på 180 husstande (1955: 497, 1930: 265); en mindre del af Trædballe ligger i Hover so.; fordelingen efter erhverv i den i S. so. beliggende del af Trædballe var 1960 flg.: 9 levede af landbr. m.v., 360 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 47 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 80 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. restauranten Trædballehus (m. zoologisk have) og småkagebageri (15 arb.); Slelde (1475 Slællæ, Slælle, 1552 Slelde; u. 1792) m. præstegd. og dambrug; Nørre Vilstrup (1459 Wilstorp, 1524 Wilstorp thet Nørre; u. 1779) m. forskole, forsamlingshus, missionshus (opf. 1900) og Nederbro Møbelfabr. (ca. 40 arb.). – Saml. af gde og hse: Stenager m. forsamlingshus (opf. 1911); Rue (1452 Rweholm, 1664 Rue; u. 1802–3); Haraldskær Fabrik (delvis i Bredsten so.) m. rekreationshjem (i den tidl. fabriks hovedbygn.) og savværk. – Gårde: hovedgd. Haraldskær (1434 Harildkerr, 1448 Harilsker; 39,6 tdr. hartk., 300 ha, hvoraf 45 skov; ejdv. 950, grv. 397) m. Kvakmølle (1664 Quach Mølle), mølleri nedlagt; s. 1088 Overgd.; Neder Knabberupgd. (1664 Neder Knaberup); Over Knabberupgd. (1664 Offuer Knaberup); Kølholt (*1485 Kiølholdt); Østengd. (1502 Østengaard) m. kiselgurværk; Jennumgd.; Sandagergd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, hører under 54. retskr. (Vejle herredsret) og har tingsted i Vejle, under 39. politikr. (Vejle), Vejle lægekr., 38. skattekr. (Vejle), amtsskyldkredsens 4. vurderingskr. (Tørrild-Jerlev hrdr.s) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Vejle). So. hører under 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 441.–442. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. vistnok sengotisk v.forlængelse, sakristi ved korets n.side og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opført af frådsten uden synl. sokkel. S.døren, der er udvidet, er i brug, mens den rundbuede n.dør er tilmuret. Et tympanon, sikkert fra s.døren, m. fremragende komponeret, meget fladt relief af løve fortærende en hare er indsat forneden i v.gavlen (Mackeprang.JG. 236–38). Flere romanske vinduer er bevaret, til dels genåbnet: i koret ét mod ø. og ét mod n., i skibet to mod n. og ét mod s. Indvendig står den runde korbue, og skibet har efter istandsættelsen 1951–52 igen fået bjælkeloft i st. f. et trætøndehvælv, vist fra 1700t. I koret indsattes i sengotisk tid et krydshvælv, og ved dets n.side opførtes et krydshvælvet sakristi, sen. nedskåret til en halvtagsbygn., der mod ø. har et spærstikvindue i spidsbuet spejl. Ved sa. tid forlængedes skibet mod v., men hele bygn. er så overpudset, at en nøjere bestemmelse ikke er mul. Et tilmuret spidsbuevindue i skibets s.mur er sikkert fra sa. tid, ligesom kernen i våbenhusets murværk. Bygn.s ydre præges i øvrigt i høj grad af en ombygning ved midten af 1700t., da gavlene fik opskalk m. kantgesimser, hvilket også gælder våbenhuset. Bygn. gennemgik 1951–52 en hovedistandsættelse, og ved denne lejlighed blev der i kirken fremdraget flere kalkmalerier fra forsk. tid: på korets ø.væg er der senromanske billeder, der vistnok viser Lazarus’ opvækkelse, samt i rundbuefelter ryttere; og i korets n.vindue bladranke fra sa. tid. I korhvælvet er der sengotiske rankeornamenter og om sakristidøren et prismeornament i sort og gråt. I skibet er der på n.murens østl. del og s.f. korbuen ubestemmelige malerier og i s.sidens gotiske vindue en helgeninde m. sværd. Kalkmalerierne er konserveret af E. Lind 1954. – Nyt el. stærkt rest. alterbord af frådsten, hvorpå der som alterprydelser 1952 er opsat et trækors m. lam i tornekrone. Den ældre altertavle i rokoko fra 1786, men m. anv. af søjler fra en renæssancetavle o. 1600 og maleri af H. Agersnap, kvinderne ved graven, er ikke ved kirken. Alterbordsforsiden m. foldeværk er fra o. 1550. Sengotiske, blødt profilerede malmstager. Romansk granitfont, kumme m. løver og rankeornament af Sjørslev-type, fod m. hjørnehoveder (Mackeprang.D. 234, 239). Lille, sydty. fad o. 1575, m. bebudelsen, indloddet i større messingfad. Prædikestol i renæssance, o. 1600, m. toskanske hjørnesøjler, rektangulære felter og forkrøppede gesimser: moderne, grålig staffering. I skibet to lysekroner, den ene givet af Chr. Linde og hustru 1755, den anden af sognefoged J. P. Sørensen. Tremastet skibsmodel »Håbet« af nyere dato. Stort maleri, Korsnedtagelsen, sign. S. Viggo Pedersen 1932. En jernbunden dørfløj 1664 m. sgpr. Jakob Svendsens navn er i Nationalmuseet. Klokke af støbestål fra Bochum i klokkestabel ø.f. kirken. – I korbuevangen gravsten over Iver Friis til Haraldskær, † 1557, m. krigerfigur (CAJensen. Gr. nr. 604, afb. AarbVejle. 1913. 176). Ved kirken er 1922 rejst en mindesten m. skibsrelief og genforeningsindskrift.

Haraldskær tilhørte 1434–48 Niels Friis, som skal have fået den m. sin hustru Ellen Moltke. Sen. tilhørte den sønnen hr. Anders Friis († o. 1510), 1543 enken Bodil Steenfeld, derpå sønnen Iver Friis († 1557) og dennes søn rigsråd Albert Friis († 1601). Hans datter Karen Friis († 1635) ægtede Truid Bryske († 1653), der skrives til H. indtil 1621, men ved denne tid brød hans økonomi sammen, og 1622 gjorde hans svigerinde Lisbeth Friis forsøg på at købe H., »da det i sig selv er en skøn gd. og den altid tidl. har været hendes forældres gd.« Rigsrådet dømte imidlertid s.å. gden til hendes værge, svogeren Frederik Munk (Lange), der samtidig kom til at hæfte for en anden søsters, Anne Friis’, store gæld, så også han fik store, økonomiske vanskeligheder. Allr. før hans død 1635 skriver sønnen Jørgen Munk (Lange) sig til gden, men han lå i strid m. faderen, og 1637 klagede moderen Sofie Friis til kongen over, at han »ganske og aldeles har tiltaget sig nævnte gd. og gods« og »overfuset hende med mange utilbørlig ord«. Sofie Friis søgte at holde sammen på gden (1638 m. Ravnsbøl Ladegd. 72 tdr. hartk.) og købte 1651 en part af datterens svigersøn Claus Sparre. Ved hendes død 1655 var H. dog delt ml. flere. Jørgen Munk s. 1089 havde for gæld måttet afstå sin part til Vincents Bille, der 1656 solgte den til Manderup Abildgaard, hvis hustru Helvig Arenfeldt s.å. købte Jørgen Munks søster Sophies sjettedel i gden. En anden søster, Anne Munk, skødede 1677 største delen af H. (59 tdr. hartk.) m. 6 gde og bol for 3500 rdl. til oberst Konrad v. d. Brincken til Fårup († 1696); sønnen Godske v. d. Brincken († 1730) udkøbte straks sine søskende af H. (39, tiender 31, gods 201 tdr. hartk.), og på auktion efter ham 1731 solgtes den (39, 19 og 204 tdr. hartk.) for 16.250 rdl. til major Pierre d’Andischon, der anlagde flere fabrikker her. På auktion efter ham 1751 købtes H. for 18.683 rdl. af Gerhard de Lichtenberg, der 1754 skødede Engelsholm, Kjeldkær og H. til sin svigersøn Christen Linde, som 1767 solgte de 3 gde til svogeren justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup. Han solgte 1768 H. (39, 32 og 37 tdr. hartk.) til major Ove Bernhardt v. Lüttichau, efter hvis død 1781 den (39, 32 og 205 tdr. hartk.) på auktion købtes for 32.000 rdl. af Henrik Schmith i Dons († 1793), der 1788 fik bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgdens frihed. Hans enke Birgitte Ravn († 1806) ægtede 1794 major Severin Laurentius Lautrup († 1811), der 1799 fik tilladelse til at udstykke gden og 1806 skødede den (34, gods 18 tdr. hartk.) for 68.500 rdl. til Johannes Ditlev Rahr († 1864), fra hvem den (34 og 11 tdr. hartk.) 1822 ved tvangsauktion kom for 12.500 rbdl. sølv til agent Nicolaj Nyholm, sen. til Oksholm, der havde ægtet ovenn. Birgitte Ravn. Han solgte 1829 H. for 40.000 rdbl. til August Theodor Schütte, sen. til Bygholm, der 1838 solgte den for 56.000 rdl. til Danqvart Neergaard, som 1842 solgte den for 84.000 rdl. til Carl August Søltoft († 1893), der forbedrede gden meget. 1871 købtes den (41 tdr. hartk.) for 160.000 rdl. af løjtn. Oluf Henrik de Bang til Sparresholm († 1872); den arvedes af sønnen løjtn. Hjalmar de Bang († 1918), hvis søn Oluf de Bang 1916 solgte den til fabr. C. M. Hess († 1929), Vejle, hvis søn, ing. C. E. Hess († 1963) overtog H. 1931. 1962 overdroges H. til sønnerne C. og M. Hess. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. IV. 517–24. DLandbr. V. 132–35. A. Ravnholt. Randbøldal og Haraldskjær, AarbVejle. 1930. 129–87.

Hovedbygningen, der ligger lavt i den brede Vejle ådal på et nu i terrænet kun svagt kendeligt, s. 1090 firsidet voldsted, er et trefløjet, hvidkalket anlæg, hvis hovedfløj er et anseligt, opr. fritliggende stenhus, rejst i to stokv. af munkesten i krydsskifte over den høje, af flade tøndehvælv overhvælvede, anselige, toskibede kælder. Soklen er beklædt m. tilhugne kampestensblokke. På gårdsiden formidler et svært, tårnagtigt trappehus, ført op i en høj trekantsfronton, adgangen til etagerne. Side om side er i trappehusets fod anbragt hoveddør og kældernedgang, begge betonede med lave trekantsfrontoner på konsoller og vidnende om en ombygning i 1700t. På havesiden er over tre fag opført en høj trekantsfronton m. stor urskive. Den ret korte, dybe bygn. er utvivlsomt opført i 1500t.s slutning af rigsråd Albert Friis; en kamin i øvre stokv. er dek. m. datteren Karen Friis’ fædrene og mødrene (Gyldenstierne) våben, der nu dog er stærkt restaureret. Bygn. er kun bev. i en i det ydre stærkt omb. skikkelse; utvivlsomt engang i 1700t. er gavlene blevet halvt afvalmede, og 1852–53 underkastede K. A. Søltoft gden en istandsættelse, hvorved der bl.a. om vinduerne påmuredes halvrunde gevændere, vindeltrappen fornyedes og de da bevarede grave i v. og n. blev tilkastet. De to sidefløje består af kortere, enetages bindingsværkshus i ø. (nu garage) fra 1700t.s første del, og en længere, til dels grundmuret ndr. fløj fra ca. 1760, der 1917 ved en gennemgribende ombygning blev ført op i to etager. Det brolagte gårdsrum afgrænses i s. af fem vældige lindetræer, hvor der i K. A. Søltofts tid var ophængt 134 stærekasser. Hovedbygn. er fredet i kl. A.

Ladegården brændte 1748 og genopførtes af grundmur i engen ca. 300 m v.f. hovedbygn. på den anden side sognevejen. Bygningerne er siden da flere gange fornyet.

I haven n. og v.f. gden er rester af gl. alleer.

Kølholt tilhørte 1485 hr. Anders Friis til Haraldskær, 1622 hans oldebarn Lisbeth Albertsdatter Friis, der da fik kongens tilladelse til at overlade gden på livstid til søsteren Karen Friis. 1662 var den en bondegd. på 12 tdr. hartk. under Lerbæk, men før 1697 solgte Nicolaj Nissen til Rugballegd. den til Søren Joensen; han tilbagekøbte den (11 tdr. hartk.) 1704, men 1718 skødede Søren Joensens enke Sophie Amalie Bojsen den for 525 rdl. til baron Christian Gyldenkrone til Vilhelmsborg, som 1730 solgte K. m.m. til kronen. Da Sophie Amalie Bojsen havde forbeholdt sig og fam. tilbagekøbsret, måtte kongen 1733 afstå gden til hendes søn Nicolaj Joensen; kronen fik forkøbsret til den og kunne 1738 ved auktion sælge den til Gerh. de Lichtenberg, der 1748 solgte den for 576 rdl. til Niels Thomsen († 1763). På auktion 1764 købtes den for 3901 rdl. af Chr. Hansen fra Århus († 1783), hvis enke Maren Høye ægtede Ernst Braat († 1790), og på auktion efter ham solgtes den for 4700 rdl. til Jes Hansen af Skølvad, som 1791 skødede den til Mads Joh. Buch († 1794), hvis enke Christiane Sophie Baldevin († 1834), g. 2. m. forv. på Tirsbæk S. Schiøtt († 1817), 1826 solgte K. til J. G. Schwartz, som 1833 skødede den (11 tdr. hartk.) til cand. theol. P. U. F. Schiøtt († 1873), som s.å. afhændede den til cand. pharm. Chr. Hansted († 1838). 1837 tilhørte den P. I. W. Schandorff († 1857), som 1841 skødede den for 10.600 rbdl. til cand. phil. C. J. Linde. 1844 tilhørte den Luplau, der afhændede den 1850 til P. Lorenzen († 1873), hvis arvinger 1874 solgte den for 33.000 rdl. til forv. Schlesinger. Denne solgte den 1880 til Mar. Andersen, som 1903 solgte den (8 1/2 tdr. hartk.) for 70.000 kr. til S. Jacobsen, som 1904 solgte den til grev Helge Ernst Knuth. 1909 købtes den af N. Jørgensen, tidl. til Rugstedgd., og 1917 solgte fiskeeksportør C. J. Fynbo den for 130.000 kr. til løjtn. Lottrup; nuv. ejer er S. A. Petersen.

Litt.: DGaarde. I. 668–69.

Hovedbygningen er en smuk lille bindingsværksbygn. fra beg. af 1700t.

Niels Friis til Haraldskær skrev sig 1432 til Skibet. Anne Munk, sen. til Haraldskær, skrev sig 1651 til Knabberup; 1687 skødede fru Birgitte Arenfeldt sin påboende bondegd. K. til Conrad v. d. Brincken til Haraldskær.

Kærsgård tilhørte if. tingsvidne af 1469 drost Lars Jonsen (Panter) († 1340) og har formentlig siden ligget under Kjeldkær, af hvis parthavere hr. Joachim Hardenberg (1469), Claus Bryske (1483 og 1485) og Ebbe Strangesen (1500) ejede K. Sen. tilhørte den mag. Niels Friis (af Haraldskær) († 1557).

Haraldskær Fabrik anlagdes 1741 s.f. åen på Haraldskær mark m. forsk. metalvareindustri, stampemølle og lervareindustri. 1757 flyttedes fabrikken til Rue mark, og fabrikationen kom s. 1091 særl. til at omfatte kobbervarer, leer og søm. 1872 blev den fabr. for træmasse og 1876 papirfabr., der 1889 optoges i A/S De forenede Papirfabrikker. Den brændte 1922, nedlagdes som papirfabr., var en tid kraftstat. under Bredsten elektricitetsværk, men er nu nedlagt, idet fabriksbygn. er indr. til rekreationshjem (JySaml. 3. Rk. V. 70f., AarbVejle. 1931. 172f. Smst. 1924. 256f.).

Vejle å har tidl. været sejlbar op til Skibet kirke, hvor der siges at have været en havn for mindre fartøjer.

Da Harald Kesja efter Kong Niels’ drab havde ladet sig hylde til konge af jyderne og taget ophold i Jellingegnen, drog Erik Emune mod ham 1135 og skal have truffet ham i »Scypetorp« (if. Saxo) el. »Scipyng« (if. Roskildekrøniken), hvor han lod ham halshugge. Lokaliseringen af navneformerne til Skibet kan dog næppe opretholdes, se VIII. 542 m. henvisning.

En hellig kilde, Haraldskær kilde, lå ml. hovedgd. og fabrikken, tæt ved åen.

En genforeningssten (natursten m. skibsbill., modell. af Elise Falk) er 1922 rejst tæt v.f. Skibet kirke.

Ved Trædballe, helt inde ved Grænsen til Vejle By, har der ligget et Voldsted, sandsynligvis stammende fra den ovenn. Kærsgaard. I Præsteindberetningen fra 1638 benævnes Lokaliteten »Rodzkier«, sen. Borgvold. Sofiesminde Skov V.f. Borgvold bærer tillige det ældre Navn Kærsgaards Skov. Voldstedet blev sløjfet ved Bygningen af den nu nedlagte Jernbane. Nu breder en Forstad til Vejle sig over Voldstedet, og ingen Spor er mere synl.

I Præsteindberetningen 1638 omtales Voldstedet Boeldal i Vilstrup Skov (Stedet kaldes Bommerhave, i Pont.Atlas »Bommergaard«). Stedet paavises i den nordl. Udkant af Vilstrup Skov ved Dambrugene s.f. Gulgaard. Der er ikke Spor af Befæstninger; hvis der har været et Voldsted, er det sandsynligvis ødelagt ved Ler- el. Mergelgravning. Der kan dog paavises Munkesten paa Stedet.

Den under Haraldskær ovf. nævnte Ravnsbøl Ladegård er opstået af en forsv. landsby Ravnsbøl (1485 Rawenssbøl), hvis jorder i 1600t. lagdes under Haraldskær. Ved Haraldskær lå også gden Glasbjerg (*1513 Glarberig, 1664 Glaszbierg), der udgjorde to bol. Den lagdes o. 1744 under Haraldskær, og bygn. nedreves. Endv. nævnes i so. 1683 gden Hyllund. Om Kærsgård se ovf.

Skove: På meget bakket terræn forekommer en del skove. Jennum skov og Vilstrup skov (1638 Wilstrup skoff) er opdelt i mange parceller. Den sidste, 90 ha, har således 26 ejere. Haraldskær skov, 45 ha, hvoraf bøg 10 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 13 ha og nåletræ 20 ha, tilh. C. og M. Hess, Haraldskær. Østengård skov, 18 ha, er delvis af nyere dato, frembragt ved beplantning af et bakkedrag. Den tilh. propr. Chr. F. Albrechtsen, Østengård.

Fredede oldtidsminder: En anselig, men noget afgravet høj, Haraldshøj, v.f. Jennum. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue på Haraldskær mark og en høj ved Jennum. I præsteindberetninger fra 1638 nævnes runddysser på Knabberup mark, ø.f. Haraldskær og n.f. Skibet; men deres plads kendes ikke. – I en mose ved Haraldskær fandtes 1835 et moselig m. hårnet og skindslag; den mening blev fremsat, at det var den no. dronning Gunhild, en opfattelse, der blev imødegået af den unge Worsaae. På Holmen i ådalen en yngre stenalders boplads.

Litt.: Margr. Hald i Nord. Fortidsm. V. 52–56.

Skibet so. blev ved reskr. af 28/6 1826 anneks til Bredsten, indtil det 1/5 1872 blev et eget pastorat, hvad det også tidl. havde været. Præstegd. lå tidl. nær ved kirken (hvor navnene Præstekær og Præsteskov minder derom), men 1576 blev den lagt under Haraldskær, og præsten fik i stedet en gd. i Nr. Vilstrup, sen. i Slelde. 23/7 1903 indlemmedes mindre dele af so. i Vejle kbst. Den del af so., der ligger s.f. åen, lå tidl. under Jerlev hrd.

I S. so. fødtes 1841 friskolelæreren Jørgen Pedersen.

Litt.: B. Hvidberg-Hansen. Om Skibet So., AarbVejle. 1952. 29–51.