Sønderborg

Sønderborg by ligger i Sønderborg købstadskom. i Als Sønder hrd., m. forstadsbebyggelsen Dybbøl Mark i Dybbøl kom. i Nybøl hrd. på halvøen Sundeved og begyndende forstadsbebyggelse i nabokom. Ulkebøl. Byen ligger under 54°54’47” n.br. og 9°47’18” ø.l. for Grw. (2°47’22” v.l. for Kbh.), beregnet for byens hovedkirke (Skt. Marie kirke). Fra S. til Augustenborg er der ad landevejen 7 km, til Nordborg ad landevejen 24 km, til Fynshav færge ad landevejen 16 km, til Gråsten ad landevejen 16 km og ad jernbanen 17 km, til Åbenrå ad landevejen 30 km og ad jernbanen 65 km, til Kruså grænse ad landevejen 32 km, til Padborg grænse ad jernbanen 57 km, til Tinglev ad landevejen 38 km og ad jernbanen 42 km, til Tønder ad landevejen 69 km og ad jernbanen 68 km, og til Haderslev ad landevejen 56 km og ad jernbanen 90 km. S. ligger på begge sider af Als sund, dog således at bycentret og hoveddelen af byen ligger på øen Als, mens byens banegård og en forstadsbebyggelse ligger på Sundevedsiden. Den 170 m lange bro, som forbinder de to bydele, fungerer – bortset fra en sporforbindelse ml. havnens kajer m.m. og banegården – nu kun som vejbro, men var opr. desuden bygget som jernbanebro. Den blev taget i brug 1933 til erstatning for en 1856 bygget pontonbro (se nærmere s. 1120), og en ny er under forberedelse. På sit smalleste sted, ved slottet, er Als sund kun 140 m bredt. Byen ligger i et storbakket landskab, der skråner ret stejlt ned til Als sund. I byens nordl. del på Als-siden, ved Engelshøj, når terrænet 40 m o.h.; på Sundevedsiden stiger terrænet jævnt op mod det 68 m høje Dybbøl Bjerg.

Sønderborgs hovedgader er Jernbanegade, der fra broen over Als sund går i hovedretningen v.–ø. til rutebilstationen (den tidl. bystat., se s. 1097), samt det nø.–sv. gående strøg Perlegade; denne fortsætter mod nø. under navnet Alsgade, der går over i landevejen mod Augustenborg, Nordborg og Fynshav. Mod sv. deler Perlegade sig i Store Rådhusgade og Lille Rådhusgade, der på hver sin side af byens rådhus fører over i Brogade og Slotsgade. Her, i slottets nærhed, findes den ældste bydel. Fra området ved slottet, der er beliggende på et lille næs i Als sunds sydligste del, leder Sdr. Havnegade langs havnen og Søndergade mod n. og går under Jernbanegade, der her er hævet for at have forb. m. Alssundbroen; Søndergade fortsætter n. f. denne viadukt i Havbogade. Fra slottet fører Strandvejen mod s.ø. langs kysten, der her er udbygget m. lystbådehavn, badeanstalt, anlæg og pavillon samt forsk. sportsanlæg. Fra Strandvejen går Kongevej n.på forbi Ringriderpladsen, domhuset og flere skoler til Møllegade, som løber fra Perlegades n.ende til Grundtvigs Allé. Kongevej forbindes m. Perlegade ved bl.a. Østergade. Fra rutebilstationen, over Kongevej, fører Finsensgade mod ø. forbi kamgarnsspinderiet og nogle fagskoler; den fortsætter i Sdr. Landevej, der fører over Høruphav til Skovby og Kegnæs. Fra Perlegades nordl. del, ved Rønhave Plads, fører Helgolandsgade mod Als sund, Arnkilsgade mod n. forbi byens hospital mod Rønhave og Arnkilsøre i Ulkebøl kom. Grundtvigs Allé er under anlæg som en ydre ringgade til aflastning af trafikken i den stærkt s. 1069 s. 1070 voksende bys ofte smalle gader. På Sundevedsiden fører Dybbølgade i en stigende kurve forbi banegården op ad Dybbøl Bjerg; den fortsætter i landevejen mod Gråsten og Kruså grænse. Knap 1/2 km fra broen udgår herfra Åbenråvej, der går over i landevejen over Bovrup til Åbenrå. S.f. broen findes her ved havnen slagteri og eksportstalde, og Sundgade fører forbi disse og videre mod s. til skansen ved Als sunds sydl. ende. I den gl. bydel og i kvarteret omkr. Jernbanegade, Finsensgade, Østergade o.a. findes de fleste steder sammenhængende husrækker; den gl. bebyggelse har dog lidt en del under saneringsarbejder i forb. m. anlæggelsen af Jernbanegade og den nye bro. Den øvr. bebyggelse består dels af villaer o.a. énfamilieshuse, dels af husblokke, af hvilke der i de sen. år er bygget særdeles mange. Industriarealerne findes dels ved havnen ved Als sund, dels, for de sen. tilkomne industrier, ret jævnt spredt i byen, dog således, at et større samlet industriareal er under udbygning ved Grundtvigs Allé.

S. må betegnes som en by m. mangesidige funktioner, skønt industri og håndv. er den erhvervsgruppe, der beskæftiger og ernærer flest pers. (1960: 4557 af i alt 9413 erhvervsaktive, el. godt 48 %). Handel og administration, m. liberale erhverv, beskæftiger hver 18–19% af de i erhvervene beskæftigede, samfærdsel ca. 7%. Blandt de vigtigste industrier i byen må nævnes tekstilindustrien (kamgarnsspinderiet m.m.) og levnedsmiddelindustrien (margarinefabr., slagteri, mølleri o.a.); endv. kan omtales konfektionsindustrien, træindustrien (krydsfinér o.a.) og maskinindustrien (bl.a. landbrugsmaskiner). Som oplandsby er dens betydning anselig; Sønderborgs handelsområde dækker hele Als og stort set den østl. del af Sundeved, herunder Gråsten. Oplandet er efter da. forhold usædvanligt frugtbart, veldyrket og tæt befolket. Selv om indbyggerne på landet og i de mindre byer søger mod mellemstore byer som Nordborg, Augustenborg og Gråsten for de daglige indkøb, vil de ved køb af udvalgsvarer (møbler, klæder, trafikmidler m.m.) normalt søge til S. Som havneby er S. af moderat betydning. Dens havn, beliggende i det smalle Als sund, er velbeskyttet og meget dyb, men havnens baglandsområde er af ret beskedent omfang. Eksport af levende kvæg er af betydning for havnen. S. er endv. blevet bosted for en del mennesker, der arbejder i Danfoss-fabrikken på Nord-Als (se Havnbj. so.). S. blev 1898 udgangspunktet for et lille net af smalsporede kredsbaner (sen. amtsbaner) på Als, og 1901 byggedes en normalsporet, ty. statsbanelinie fra S. til den østjy. stambane i Tinglev. 1933 nedlagdes amtsbanerne på Als, idet de erstattedes af en normalsporet statsbanelinie Sønderborg-Mommark. Samtidig åbnedes den nye bro over Als sund, der bragte Als i direkte jernbaneforb. m. Jylland. 1962 nedlagdes jernbanen Sønderborg-Mommark. S. står i direkte lyntogsforb. m. Kbh., der kan nås på 5 timer og 10 min., og der er daglig flyveforb. m. Kbh. S. passeres af hovedlandevej A8 (Nyborg-Fåborg-Mommark-(fra 1967: Bøjden-Fynshav)-Sønderborg-Tønder). S. er centrum for et tæt net af gode veje, befarede m. et tæt og effektivt net af bilruter. Siden 1963 er der daglig rutebådsforb. med Flensborg s. 1071 og Langballigau, om sommeren også m. Kiel og Gelting, og der er ugentlig skibsforb. m. bl.a. Kbh.

Sønderborg kbst.s samlede areal var i 1964 841 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 60,8 km. Af arealet 1964 var 101 ha landbrugsareal og ca. 1 ha vandareal.

Der var i kom. 1965: 190 stk. hornkv. (deraf 83 malkekøer), 569 svin og 70 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1/9 1960 var ejendomsværdien for samtlige ejd. i Sønderborg kbst. 256,5 mill. kr.; deraf grundværdi 41,6 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1965: 408,8 mill. kr.; desuden var der i Brandforsikringsforeningen for Landejendomme indtegnet et beløb på 17,8 mill. kr.

På markjorderne ligger Sønderborg Ladegd. (1649 Vorwarck, 1652 Meyerhoff oder Vorwerck), nu næsten helt udstykket og bebygget (areal ca. 40 ha, ejdv. 1500 kr.). Gårdene: Bosager (79 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 1200, grv. 665); Stråbjerggd.; Engelshøj (o. 1685 Engelszroygard, Engels Seegard).

Bygninger og institutioner.

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Kirken var navngivet Skt. Jørgens kirke indtil 1957, da byen deltes i to so., og den var da også opr. tilknyttet en Skt. Jørgensgård, først som et kapel, sen., men sikkert betydeligt før reformationen, som byens sognekirke. Efter sognedelingen fik den sit nuv. navn, Skt. Marie. Kirken består af kor, treskibet langhus, tårn over midtskibets v.fag og tagrytter over dets andet fag fra øst. Af den middelald. bygn. er kun bev. de nederste ca. fire m af muren i ndr. sideskibs tre vestre fag samt dele af den tilsvarende mur i sdr. sideskib, idet det opr. polygonalt afsluttede kor blev nedrevet ved den store ombygn. 1595–1600, der har givet kirkens kor og skib deres nuv. præg. Ved denne ombygn., der foretoges af murmesteren Peter de Castella, forhøjedes de gl. mure en smule og forlængedes mod ø. m. en tilsvarende længde (11 favne); forlængelsen afsluttedes af et næsten kvadratisk kor. Udformningen af langhuset var i tidens stil (renæssance), mens det langt smallere kor, der var et forlangende fra bygherrerne, virker gammeldags. Korets to ø.vinduer (tilmuret 1924) har været fladbuede, svarende til et o. 1960 genåbnet vindue over tårnets v.indgang, til skibets tre døre, samt til lysåbningerne i taggavlene, hvorfor der sikkert kan konkluderes, at ligeledes korets andre vinduer, sagtens et i s. og n. samt sideskibenes, et i hvert fag, har været af sa. form. Ved en hovedistandsættelse, der afsluttedes 1962 under arkt. Helge Holm, blev kirkens østligste indgang mod s. tilmuret, mens døren midt i v.gavlen genåbnedes. Den tredie adgang til kirken, i sdr. sideskibs vestre ende, har en finere udformning end de to andre og er anbragt i en slags dørfremspring, som følger åbningens form. I det indre er korets, midtskibets og tårnfagets hvælv af ens opbygn., alle ottedelte, mens sideskibenes langstrakte hvælv er seksdelte. If. planen s. 1072 for førnævnte udvidelse skulle kirken også have et tårn, og man nåede så vidt, at ca. 1 1/2 m af andet og sikkert øverste stokv. stod færdigt, da byggeriet indstilledes for først at fuldføres o. 1883, hvor det udstyredes som et pseudogotisk tårn m. fem spir, tegnet af arkt. A. W. Prahle, Flensborg. Tårnet står over midtskibets vestligste fag og hviler på svære arkadebuer. Ved den moderne hovedistandsættelse blev det ændret således, at de fire hjørnespir fjernedes. Samtidig indrettedes midtskibets vestligste fag, under tårnet, til våbenhus m. 3 døre ind til kirken. Tagrytteren, o. 1600, har en sekskantet lanterne og et slankt, ligeledes sekskantet spir. I s.hjørnet ml. kor og sideskib rejstes o. 1625 et trappehus til den da indrettede hertugstol i sdr. sideskibs ø.ende. Sakristiet i n.hjørnet ml. kor og langhus opførtes 1706 og forhøjedes 1734, samtidig m. at trappehuset ø.for byggedes; ved den nylige istandsættelse blev der her indrettet et præsteværelse øverst og et dåbskapel nederst. Kirkens gulve er belagt m. rødbrune fliser.

Inventar. Da kirken 1595–1600 blev omb. og udv., blev der erhvervet noget nyt inventar, idet man dog for en dels vedk. klarede sig m. det gl. Den slanke altertavle er i renæssance, malet årst. 1618, og kan stilbestemmes til billedsnider Niels Tagsen, Sønderborg; de skårne vinger er fra 1925. Tavlens malerier, olie på træ, er alle malet m. renæssancens klare farver, og det nederl. prægede nadverbillede bør fremhæves for sin livfuldhed. Af alterkalke er der tre, 1) i sine hovedbestanddele sengotisk, o. 1500, men skænket 1606, på hvilken tid selve bægeret er påsat sa. m. graveringerne, 2) skænket 1657, 3) skænket til Skt. Jørgens hospital 1659 (foden fra slutn. af 1500t.). I kirken findes fire alterdiske, mens en femte samt en kalk er deponeret i Skt. Jørgens hospitals kirkesal. Oblatæsken er skænket af kirkeværgen 1730. En kalk og disk, skænket 1636, anvendes nu af den ty. menighed. To par sengotiske alterstager. Den grydeformede bronzedøbefont, støbt år 1600 af Melchior Lucas i Husum, hviler på fire hule evangelistfigurer; på selve kummen findes en længere indskr. tillige m. 14 arkader, hvorunder der ses relieffer. Dåbsfadet er et sydty. arbejde fra 1500t.s sidste halvdel. Sengotisk krucifiks, i skibets østligste fag, fra beg. af 1500t., m. en kun 85 cm høj figur. Prædikestolen blev 1599 gjort til Egen kirke af Hinrich Ringerinck i Flensborg, men straks flyttet til Sønderborg, hvor den nu efter istandsættelsen o. 1960 står frit; den store, statelige stol, af den østflensborgske type, er vist af de ældste fra Ringerincks værksted og har de herfra typiske relieffer i storfelternes arkader: 1) syndefaldet, 2) bebudelsen, 3) Jesu fødsel, 4) korsfæstelsesgruppe, 5) opstandelsen, 6) himmelfarten og 7) dommedag. Stolestaderne er fra sidste istandsættelse efter tegn. af Helge Holm; resterne af en ældre »borgmesterstol« er nu opsat i præsteværelset. To kirkekister, begge i våbenhuset, den ene senmiddelald., m. svagt buet låg, den anden, »offerladen«, anskaffet 1630. I korets n.mur findes et vægskab fra slutn. af 1400t., som indvendig har bev. de gl. farver, på dørens inderside et maleri af Kristus som smertensmand. Et bogskab m. malet årst. 1629 findes nu på museet på Sønderborg slot sa. m. kirkens bogsamling, der omfatter 61 bind, hvoraf det ældste er trykt 1569, det yngste 1692. O. 1625 lod Alexander, hertug Hans’ tredieældste søn, hertugstolen opføre, i sdr. sideskibs østligste fag; stilmæssigt kan den henføres til billedskæreren Niels Tagsen. Stolen består nu, i ændret og reduceret stand, af seks arkadefag mod midtskibet og to mod sideskibet; på de flankerende pilastre er der flade relieffigurer s. 1073 af apostlene og Salvator, og i etagen ovenover har der ml. de pilasterlignende sprosser været vinduer el. gitre. Orgelet, 1962, fra Marcussen og Søn, Åbenrå, er anbragt oven over våbenhuset mod vest. To klingpunge fra 1767 findes på Museet på Sønderborg slot. Kirkens ti præstemalerier fra 16–1700t. findes for tiden på museet til restaurering. Af lysekroner er der fem: 1) o. 1600, m. seks spinkle arme, 2) 1634, m. ti tynde, nedhængende arme, 3) 1653, en stor Nürnbergkrone m. otte arme, 4) moderne kopi af Lyderslevkronen, og 5) anskaffet 1962. Af de fire lysearme, alle fra o. 1600, er kun to opsat i kirken. To kirkeskibe: 1) Virginia, Sønderborg, fra ca. 1900, 2) Triton, Sønderborg, fra 1880. Ved den moderne istandsættelse fik kirken et nyt tårnurværk. Samtidig installeredes et klokkespil, udarbejdet af ing. J. Jermin Larsen, Odense. Herforuden findes der fem klokker, hvoraf en er fra 1682, på den ny kgd., og én fra 1763, i klokkestokværket. If. Rich. Haupt: Die Bau- und Kunstdenkmäler der Prowinz Schleswig-Holstein. II. 1888. 424 fandtes der 1864 i kirken så mange epitafier, at de hang på alle fire sider af hver pille. Af disse er nu kun seks tilbage, blandt hvilke for tiden 4 er under rest., mens de øvr. hænger i sideskibene: 1) 1650, amtsforvalter Hans Jebsen og hustru, 2) 1653, byfoged Ernst Baltsar og hustru, 3) købm. Jørgen Brandt, † 1640, og hustru, 4) 1657, kammertjener og hofskræder Jens Jørgensen og hustru. Alle 4 epitafier er fra sa. værksted. Blandt de øvr. bør nævnes epitafiet over magister Hans Goldbeck, s. 1074 o. 1624, formodentlig fra Ringerincks værksted. De fleste af de skårne og malede inventargenstande er i forb. m. istandsættelsen o. 1960 gennemgribende og fint restaurerede af konservator Mogens Larsen. Gulvet har utvivlsomt mere el. mindre været dækket m. gravsten, hvoraf en, o. 1538, over Ditlev Brockdorff, findes i ndr. sideskibs vestl. ende; den tilskrives Morten Busserts værksted (CAJensen. Gr. nr. 186). Herudover findes enkelte andre helt udslidte sten i kirkens gulv. På ø.siden af sdr. arkadepille under tårnet ses en lille kalksten over rådmand Hans Matzens datter Maren, † 1570. Ved siden heraf hænger en gravtavle over Hans Michel Ahlman og hustru, 1752. En anden gravtavle, 1652, over Dorothea Maria Lützow findes på korets ø.væg. Her findes også en gravsten over grev Tramp, o. 1750. 1924 afdækkedes 63 murede begravelser, som uden tvivl er anl. samtidig med kirkens ombygn. 1595–1600. De har alle været dækket af et fladt tøndehvælv, men blev 1841 fyldt m. murbrokker og andet fyld.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 13–82. J. Raben. St. Marie Kirken i Sønderborg. Fra Als og Sundeved. 1957. Chr. Maibøll. Familier og enkeltpersoner m. gravsteder i St. Mariekirken i Sønderborg. Personalhist. T. 1960–63. 50–88.

Christianskirken er opf. 1957, arkt. Kåre og Esben Klint, i moderne gotik m. gule sten i munkeskifte og tegltag. Alterprydelsen er et stort kors af palisandertræ. En udvidelse m. skib og krypt mod ø. er påbegyndt 1966.

Kirken ligger på en kirkegård, anl. 1945. På den findes en gravlund for 4 frihedskæmpere.

Menighedshuset, Østergade 1, opf. 1910 (arkt. C. Voss, Kiel), er en grå bygn. m. rødt tegltag. Den store, lyse sal benyttes til gudstjenester og møder, og desuden er der mindre mødelokaler samt kirkekontor for Skt. Marie sogn og for menighedsplejen. 1910–14 havde museet lokaler i bygn., og i en årrække havde KFUK mødelokaler her.

Missionshuset Bethania, Georg Hansens Vej 4, er opf. af Luthers Missionsforening 1942.

Den apostolske Kirke indrettede 1960 forsamlingsbygning i villaen Alsgade 6.

Skt. Pauls menighed, den katolske kirke, havde fra 1924 kapel i præsteboligen Kongevej 27, men opf. 1936 på Ringridervej 35 et nyt menighedshus (arkt. Lønborg-Jensen) m. mødelokaler, præstebol. og et midlertidigt kapel, der siden skal afløses af en egentlig kirke.

Byens ældste kirkegård lå ved Skt. Nicolai kirke i området s. f. Rosengade. Den er nu totalt forsv., og den har næppe været i brug meget efter 1600.

Da den middelald. Skt. Jørgens kirke udvidedes og gjordes til sognekirke, anlagdes n. og ø. herfor en ny kgd., der var byens eneste indtil 1817. Til enkelte slægtsbegravelser benyttedes den indtil 1875, men efterhånden sløjfedes alle gravsteder, og 1962 planeredes og brolagdes de sidste dele. Kun det 20/5 1923 afslørede mindesmærke over byens faldne 1914–18, tegnet af arkt. Th. Havning, står endnu. Enkelte gravsten er dog bevarede.

1817 indviedes en kgd. langs Kirke Allé, n.f. den gamle. Den udvidedes 1864, 1882, 1893, 1903 og senere, og 1894 opførtes i sv.hjørnet et ligkapel (arkt.Grotrian). På den ældste del af kirkegården mindesten over i alt 219 begravede faldne fra de slesvigske krige, fra treårskrigen således en granitsten og en høj sandstensobelisk s. 1075 og fra 1864 mindesmærket over både da. og ty. krigergrave. Her findes også sten m. gl., sønderborgske slægtsnavne som Ahlmann, Behn, Günther-Hansen, Karberg, Knarhøj, Momsen, Otten, Petersen-Mann, Raben, Schau, Seidler, Stein m.fl.

Selv efter den sidste udv. blev kgden dog for lille, og en ny anlagdes ved Ringgade – største delen blev taget i brug 1941 og er nu kgd. for langt den største del af byen.

På den gl. kgd. ved kirken er bl.a. begr. postdirektøren Christian Erlund, † 1754, og gartneren Hans Peter Vothmann, † 1797.

På kgd. ved Kirke Allé er bl.a. begr. redaktøren Johannes Moldt, † 1906, landråden v. Tschirschnitz, † 1912, politikeren og slagtermesteren J. Timm, † 1916, politikeren og slagtermesteren J. P. Reimers, † 1922, politikeren og købmanden Georg Hansen, † 1926, præsidenten i Sdr. landsret Chr. Ricard, † 1927.

Endv. er i Sønderborg begr. officeren Otto v. Munthe af Morgenstierne, † 1848, officeren og krigshistorikeren J. H. F. Jahn, † 1849, rådmanden, købmanden og stænderdeputeret H. P. Hanssen, † 1862, redaktøren Andreas Grau, † 1935.

Sønderborg slot

Sønderborg slots bygningshistorie falder inden for tre perioder: middelalderen (slutn. af 1100t.–o. 1530), renæssancen (1530–o. 1600) og barokken (1720–1726); hertil kan føjes, at en hovedrestaurering, vedtaget af folketinget 1964, er under udførelse.

Middelalderborgen. Skønt nøjagtige terrænundersøgelser endnu ikke foreligger, kan der næppe herske tvivl om, at den ældste borg er blevet anl. på en lille holm ved Als sunds sdr. indløb m. det formål at beherske farvandet og spærre overgangen fra fastlandet til Als. Nøjere at tidsfæste borgens grundlæggelse er ikke mul.; den må have fundet sted i ældre middelalder, sandsynligvis i slutn. af 1100t. som et led i Valdemarernes sikring af øriget. Rester af et tårn, hvis grundplan har været ca. 8 × 8 m, er fundet under kældergulvet i det nuv. slots nø.hjørne. Dette tårn (I), hvis mure af røde munkesten m. indre kerne af brokker og marksten var 120–140 cm tykke, er den ældste påviste bygningsrest på stedet. Efter o. 100 års forløb fik dette (enligt stående?) tårn en afløser på sa. sted, men større og kraftigere, af uregelmæssig firkantet grundplan. I det nuv. slots ndr. façademur indgår dets murværk i en højde på o. 10 m, dele af østre façademur skjuler sig inde i slottets ø.mur; tårn II har indeholdt flere stokv., hvert rum ca. 6 × 7 m stort. Undersøgelser af slottets nuv. mure viser, at tårn II ikke har stået isoleret, men noget sikkert om de tilsluttede bygninger kan ikke udtales, rimeligst vil være at antage tilstedeværelsen af et forholdsvis snævert ringmursanlæg. O. midten af 1300t. påbegyndte man en gennemgribende modernisering af borgen og opf. på holmens sø.hjørne direkte i vandkanten et meget kraftigt, rundt tårn, det s.k. Blåtårn, hvor sen. Chr. II fik sit fængsel. Bev. er kun få bygningsrester under jorden uden for slottets sø.hjørne og indenfor i de nu stående mure. Tårnet havde en diameter på c. 14 m, murene var 3,5–4 m tykke, opf. af gule og røde munkesten. Det har været planlagt i forb. m. tårnet at opføre to mure i retning nø. og sv., og på den strækning, som faldt uden for de projekterede mure, bestod tårnets syld af store kampestenskvadre. Blåtårn rummede tre smukt hvælvede stokv., og måske et fjerde m. bjælkeloft har været føjet til senere. Det mellemste hvælvede rum var Chr. II’s. Adgangen hertil og et lille udsnit er bev. tilgængeligt fra det nuv. slots første etage. Det store, lyse tårnværelse, som var udstyret m. en kamin, var langtfra noget skummelt opholdsrum. Blåtårn må opr. have været uden direkte forb. m. tårn II og andre ældre bygninger; det var planlagt som den første etape af et byggeri, der totalt ville have fornyet borgen; men planerne blev opgivet og det nye tårn ved hjælp af ringmure sat i forb. m. det allr. eksisterende. Resultatet blev et ringmurskastel af trapezoid grundplan, som markeres af det nuv. slots ydermure, i hvis nederste dele den til forsk. tid udflikkede og skalmurede ringmur indgår. Det er netop disse mange ombygninger og reparationer, som gør det vanskeligt at udrede gangen i ringmurskastellets tilblivelse. Først synes man at have sikret borgen mod landsiden ved at forbinde tårn II og Blåtårn m. en ca. 12 m høj, 45 m lang ringmur, kronet af en skyttegang m. skydeskår og skoldehuller. Af disse er et stort antal fremdraget under ø.fløjens istandsættelse 1965. Sdr. ringmur, som fik en længde på 60 m, må være opf. i ét stræk, men blev sen. – måske i forb. m. tilkomsten af vestre ringmur – forstærket. Vestre ringmur er bygget i flere tempi. Ndr. ringmur strakte sig fra kastellets nv.hjørne s. 1077 til tårn II i nø.hjørnet. Tæt ind til dette var borgens smalle port; åbningen er nu tilmuret, men synl. både ude- og indefra er dens false i spidsbuet spejl. Porten var særdeles godt beskyttet, da man måtte passere tæt ind under tårnets fod for at nå den. Engang i 1400t., i forb. m. en ombygn. af vestre og ndr. ringmur, blev opf. et rundt flankeringstårn på nv.hjørnet, det s.k. arkivtårn, af hvis tre etager endnu to er bev.; det nederste har tjent som fængsel. I den nuv. øverste etage findes skydeskår m. tværbjælke til fastgørelse af skytset. To kanonporte af en lign. senmiddelald. type blev ved gennembrydning af østre ringmur indr. i dennes sdr. ende. Mul. skyldes forstærkningen af borgens nv.hjørne hensynet til det skibsværft, som kong Hans oprettede i Sønderborg. Op mod ringmurens inderside blev til forsk. tid opf. nogle bygninger, af hvilke rester indgår i det nuv. slots murværk. Bag kanonskydeskårene i østre ringmur har stået en nu helt forsv. bygn. Bag sdr. ringmur fra Blåtårn og mod v. lå et solidt, to stokv. højt, næsten totalt forsv. stenhus. Her i forb. m. sovekammeret i Blåtårn havde Chr. II et par gemakker. Også langs vestre ringmur lå et hus, som o. 1500 blev fornyet, og af hvilket store dele er bevaret. Huset målte i sin yngre skikkelse 14 × 25 m og var lige så højt som ringmuren; stueetagens n.ende var optaget af en endnu eksisterende, smuk sal, hvis krydsribbehvælv bæres af en muret søjle; tidl. tider opfattede salen som det kirkerum, hvori Valdemar Atterdag blev viet, snarere har det været borgstue.

I beg. af 1500t. har borgen til trods for sin gode, naturlige beliggenhed, sine s. 1078 svære ringmure, hovedtårn og to flankeringstårne været et for ringe værn imod det forbedrede belejringsskyts. Måske har allr. Chr. II påbegyndt de udenværker, som ca. 1525–30 fuldførtes af Fr. I, og som betegner den sidste fase i Sønderborg slots militære bygningshistorie. Ved tilsanding og kunstig opfyldning var borgholmen i løbet af middelalderen vokset såvel i højde som i omfang; den blev nu mod ø. og s. reguleret, afgrænset af en jordvold, på ydersiden forstærket m. en lav mur. Forværkets front mod ø. havde to flankerende runddele, lave kanontårne, opf. af meget svært murstensmurværk og var ved overhvælvede gange under volden sat i forb. m. den ydre slotsgård. Tæt ved den særl. kraftige, nordøstre runddel blev borgens ydre port m. foranliggende vippebro og underjordisk vagtstue placeret. Af disse betydelige forsvarsværker er nu kun ruiner af runddelene og rester af kurtinemuren synlige. Ved udgravning fandtes store dele af portanlægget m. dens brovippe intakt. Dette forsøg på at styrke middelalderborgen omfattede ikke blot udenværkerne, men førte også på et enkelt punkt til en ombygn. af selve ringmurskastellet. På dettes sv.hjørne ud mod søen blev opf. et meget svært, stærkt fremspringende kanontårn af cirkulært grundrids (diam. 13 m), tre stokv. højt og forsynet m. skydeskår. Samtidig blev vestre del af sdr. ringmur forstærket ved en påmuring på ydersiden, kronet af en skyttegang og udstyret m. skydeskår i tre etager over hinanden. Medens tårnet kun kendes fra opmålinger og udgravning, findes ringmurens af svære granitkvadre indfattede skydeskår endnu bev. Således rustet mod land og mod sø gik den gl. borg ud af middelalderen, men angrebsvåbnene udviklede sig så hurtigt, at Sønderborg slots militære betydning efter Grevefejden udelukkende kom til at bero på borgens beliggenhed og gl., solide mure.

Renæssanceslottet. I løbet af perioden ca. 1550–1570 blev borgen omb. til et lysteligt renæssanceslot, en rent civil fyrstebol. uden militært formål. Arkitekten var Hercules von Oberberg. Ombygningen begyndte med, at Chr. III o. 1550 af husene langs vestre og sdr. ringmur lod skabe sammenhængende fløje til køkken, bryggers og andre økonomirum; så indtrådte en standsning i byggeriet indtil 1568, da Chr. III’s enke dronn. Dorothea genoptog arbejdet, og ved hendes død 1571 stod slottet som et nogenlunde regelret, firfløjet renæssanceanlæg i tre etager m. tårne, spir, kviste og prydgavle. Intet af denne ydre pragt findes bev., men den er godt kendt fra et sæt udmærkede opmålinger fra 1708. Façademurene står endnu udvendig oven over de gl., flikkede ringmure, indvendig i fuld højde. Efter den opr. plan var kun tre fløje planlagt, således at gården skulle have åbnet sig mod ø., ligesom også Kronborg var projekteret, men begge steder føjede man ret hurtigt en smal, østre fløj til og lukkede slotsgården, en port midt i ø.fløjen forbandt ydre og indre slotsgård. N. f. slottet var anl. en rendebane, s.for en lysthave. Sen. fik en større have plads på højdedraget ø.f. slotsholmen. Forsk. udbygninger troppede efterhånden op langs ydre ringmur. I denne var to porte, én midt for ø.fløjen og én v.f. nordøstre runddel. Til de forsk. rum på slottet kom man gennem de tre bev., kantede vindeltrappetårne, ét midt på s.fløjen m. (nu forsv.) urkammer og pyramidespir, to i hjørnerne ml. n.-, ø.- og v.fløj, dækket af (ligeledes forsv.) svungne tårnhætter. Blåtårn fik et stateligt, kuplet spir, arkivtårnet et højt pyramidespir, n.fløjens ø.gavl var smykket m. volutsvungne gavlkamme. Slottets indre var – m. undt. af kirkerummet i n.fløjen s. 1079 s. 1080 – spartansk udstyret, intetsteds nævnes paneler, kassetterede lofter el. portaler, trapper, kaminindfatninger af hugne sten således som på de kongelige slotte, og af beboelsesrummenes indretning fra denne periode er intet bev. Til gengæld er dronn. Dorotheas slotskapel næsten fuldstændig intakt og som et af Europas ældste, lutherske fyrstekapeller et kunsthistorisk monument af europæisk betydning. Rummet omfatter den midterste del af n.fløjen, fyrsteboligen i dennes to underste etager. Den øverste etage var helt optaget af den lange dansesal. Kirkerummet blev føjet ind her efter n.fløjens opførelse, sikkert for at demonstrere dronningens krav på den kirkelige overhøjhed over Als og Sundeved. Rummet dækkes af elegante, flade hvælv, hvis grater er belagt m. guld, og hvis hængende slutsten er formet i stuk som medusahoveder. Hvælvene bæres midt i rummet af en slank granitsøjle, hvis kapitæl og base har senromanske former, nært beslægtet m. tilsvarende bygningsled i Roskilde domkirke; dele af søjleskaftet er poleret og kan være romersk oldtidslevn. Kirkerummet har intet særskilt kor, og altertavlen hænger på ø.væggen over det 1718 opmurede alterbord. Langs rummets fire vægge findes i første sals højde et galleri, båret af træsøjler af den joniske orden. Dette galleri har ved døre i ø.- og v.væggen stået i direkte forb. m. dronningens beboelsesrum: to torumslejligheder, sommerstuerne ø.f., vinterstuerne v.f. kirken. Dronningens plads må have været på v.galleriet vis à vis alteret. Galleriets brystningspanel har på forsiden malede skriftsprog på ty. og en kort bygningsindskrift. Under v.galleriet er indskudt et sangerpulpitur, hvor også orglet må have været opstillet; dets brystningspanel er smykket m. malede fyrstevåben, fra s.: Chr. III (Danmark), dronn. Dorothea (Sachsen-Lauenborg), hertug Hans og hertuginde Elisabeth. Af det opr. inventar er bev. altertavle og døbefont. Den trefløjede altertavle (o. 1550) kan tilskrives den bekendte Antwerpenromanist, maleren Frans Floris. Udfoldet forestiller dens billeder korsfæstelsen, flankeret af kobberslangen i ørkenen og Isaks ofring. På fløjenes bagsider er skildret Adams skabelse og dommedag. Døbefonten, af rødflammet og sort, belgisk marmor samt alabast, er et lige så fremragende kunstværk. Kummen bæres af fire statuetter, evangelisterne m. deres tegn. Et fontelåg af træ m. kongelige våben i alabast er samtidigt m. fonten og ophængt i en drejelig arm, fastgjort på v.galleriets midtersøjle. Font og fontehimmel må trods hinanden modsigende, skriftlige vidnesbyrd være skabt 1557 i Cornelis Floris’ berømte billedhuggerværksted i Antwerpen. Til kirkens opr. udsmykning hører de nu på Frederiksborg opbevarede to malede anetavler m. portrætter af Chr. III og dronn. Dorothea og deres forfædre. Nogle kroge på kapellets n.væg under galleriet markerer endnu pladsen, hvor de har været opsat. Kapellet på Sønderborg slot har kun undergået få forandringer siden indretningen; det er således enestående, at alt træværk står m. sin opr. staffering, sort, rød marmorering, guld. Da hertug Hans 1586 mistede sin første gemalinde, hertuginde Elisabeth, inddrog han to rum i n.fløjen ø.f. kapellet, lod dem overhvælve og indrette til gravkapel. Indgangen, en bred dør nordl. i ø.muren, blev indfattet i et stort og kostbart portalepitafium i form af en triumfbue (sort, belgisk marmor og alabast), rigt prydet m. figurer og ornamentik. Døren flankeres af fire søjler, som bærer gesims og overstykke. Dette har i midten et opstandelsesrelief, foran hvilket er fremstillet et lig på stråmåtte; de på begge sider knælende figurer forestiller den børnerige hertugfamilie. Det meget dygtigt udf. billedhuggerarb. i flamsk højrenæssance stammer rimeligvis fra Philip Brandins værksted. Kunstnerisk middelmådigt el. ringe er det inventar, som i beg. af 1600t. blev indføjet i det fornemme interiør: Orgelhuset, som 1625 blev stafferet af maleren Wulf Petersen, men nok er en halv snes år ældre, de lukkede fyrsteloger på ndr. og sdr. galleri samt prædikestolen fra o. 1615, et arbejde, som kan tilskrives billedskæreren Niels Tagsen. De mange årst., navne og figurer, som hoffets funktionærer i tiden o. 1600 har indskåret i træværket, giver et ikke uvæsentligt bidrag til rummets enestående historiske stemning.

Fyrstelige begravelser: I det af hertug Hans efter 1586 indrettede gravkapel står seks voksenkister og tre barnekister, bl.a. hertugens († 1622) og hans to gemalinders, hertuginde Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen († 1586) og hertuginde Agnes Hedvig af Anhalt († 1616). Sen. er i resten af stueetagens østre ende indr. endnu fire gravkapeller: 1) Hertug Alexanders († 1627) m. fem voksen- og fire barnekister, 2) augustenborgernes m. 12 voksenkister og 3) glücksborgernes m. 3 voksenkister, samt 4) hertug Frederik Christians kapel m. fire voksenkister, bl.a. hertuginde Louise Augustas († 1843), den sidste som blev stedt til hvile på Sønderborg slot.

Barokslottet. De forarmede sønderborgske hertuger var ude af stand til at vedligeholde det store og kostbare slot, og når undtages de få forandringer af kirkens indretning, stod dronn. Dorotheas bygn. uændret, indtil det alm. forfald og ødelæggelserne under svenskekrigen bragte bygn. til ruinens rand. Herom taler s. 1082 synsforretninger og opmålinger deres tydelige sprog samtidig m. at oplyse om renæssancebygningens mange totalt forsv. enkeltheder. 1718, et år efter at hofmarskal, generalbygm. Wilhelm Friedrich von Platen var blevet udnævnt til amtmand i Sønderborg, bevilgede regeringen i Kbh. 16.000 rdl. til Sønderborg slots istandsættelse, og for dette beskedne beløb lykkedes det i løbet af 6 år von Platen at redde den hist. bygn.; ganske vist på bekostning af dens i øvrigt stærkt flossede renæssancepynt, og uden tilføjelse af tidens luksus. Resultatet må dog under de givne vilkår betegnes som meget vellykket – også i arkitektonisk henseende. I det ydre videreførte arkitekten den sammensmeltning af de mange forskelligartede bygningsdele, som hans forgænger H. v. Oberberg havde påbegyndt. Alle gavle og kviste blev fjernet, og det nye tag fik én sammenhængende form. Vinduerne blev fornyet, egaliseret og anbragt efter et regulært system, som det kostede stor møje at gennemføre, men som på afgørende måde gav bygn. karakter af barokpalæ. Udenværkerne og de gl. hjørnetårne fik man ikke råd til at nedrive; de blev overladt til fortsat forfald. 1744 blev den ydre ringmur istandsat, 1754 forsvandt hjørnetårnene m. undt. af arkivtårnets nederste del, som blev dækket af et lavt tegltag; først da fik Sønderborg slot det rene, strenge ydre, som v. Platen havde tilstræbt ved sin istandsættelse, og som under den igangværende rest. søges genskabt. I det indre var barokslottet uhyre enkelt. De gamle vindeltrapper blev af sparehensyn bibeholdt, lofterne blot gipsede uden stukdekorationer og anden pynt. Under kortere ophold kunne slottet dog bekvemt rumme hoffet, kongen og dronningen i to sammenhængende suiter i s.fløjens første etage. Men det blev militæret, som tog Sønderborg slot i besiddelse. I årene 1813–14, 1849–50 og 1864 tjente det som lazaret, ml. de to krige var det da., efter sidste prøjsisk kaserne. I 1850’erne forsvandt største parten af forværkerne, gravene blev kastet til, og den ydre slotsgård forvandlet til eksercerplads. Soldaterne sled hårdt på slottets indre. Gravkapellerne blev under ledelse af J. Raben smukt istandsat 1935, slotskirken rest. 1954–55 (Nationalmuseet). En af boligministeriet nedsat kommission til overvejelse af slottets rest. afgav betænkning 1961, og det store arbejde, som vil vare en halv snes år, blev 1964 efter nedsættelse af et byggeudvalg (formand, arkt. P. J. Albinus) påbegyndt under ledelse af arkt. Peter Koch, fra 1966 sa. m. arkt. Jørgen Stærmose.

Litt.: O. Norn, Jørgen Paulsen og Jørgen Slettebo. Sønderborg slot. 1963. DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 85–116 (om kapellet).

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset. Det ældst kendte rådhus i renæssancestil m. trappegavle omtales første gang i 1600t. Det lå da umiddelbart foran det nuv., hvor Store og Lille Rådhusgade støder sammen. Det ombyggedes 1772 og 1837 og blev 1864 sønderskudt, men genopbyggedes efter krigen i gl. stil. 1933–34 opførtes et nyt rådhus efter tegn. af H. Mundt, og det ældre blev nedbrudt. Det er en 2-etagers bygn. m. gult puds over en granitsokkel, lavt kobbertag og façade m. buegang. Det nye udvidedes 1963, i det ydre efter arkt. H. Mundts opr. tegninger, indvendig af stadsarkt. J. Juhler. Samtidig etableredes hovedindgang efter en opr. plan i rådhusets façade. I bygn. findes byrådssal, mødelokale for magistrat og udvalg, borgmesterkontor, kontorer for kæmneren, skattevæsenet, socialudvalget, folkeregistret, s. 1083 stadsingeniøren, stadsarkitekten og andre kommunale kontorer samt lokaler til borgerlige vielser.

Litt.: J. Raben. Sønderborg gl. Raadhus og Udpluk af dets Historie. 1933.

Amtshuset, ved Løkken, en 2-etages gulstensbygn. opf. ca. 1875, nyindr. 1960. Her var indtil 1913 bol. for den ty. landråd. Heri amtsrådssal, udvalgsværelse, amtskontorer samt kontorer for amtsvejvæsenet og amtsskoledirektionen. Sidstn. har kontorer til konsulenter m.v. også i den nærliggende bygn. Skolevej 18, der også rummer amtsarbejdsanvisningskontoret. Ml. disse to bygninger er 1960 opf. bol. til amtsrådssekretæren.

Domhuset, Kongevej, er en smal, tre-etagers rødstensbygn., opf. 1911–13 (arkt. Rahn, Flensborg). Opr. sæde for amtsretten, fra 1920 sæde for underret og landsret. 1920 oprettedes en særl. Søndre landsret og en statsadvokatur for Søndre landsretskreds. Søndre landsret dækkede de fire sønderjy. amter i overgangsårene, hvor der til tider var tre sæt love at arbejde med: tyske, danske og overgangslove. Den ophævedes igen 1927 og lagdes under Vestre landsret, der siden har holdt regelmæssige sessioner m. nævningeting for de sønderjy. landsdele. Statsadvokaturen forblev på domhuset, men ændrede navn til 3. jyske statsadvokatur. Der oprettedes også 1920 to dommerembeder, et for Sønderborg kbst. og et for Als Nr. og Sdr. hrd, Nybøl og dele af Lundtoft hrdr. 1923 oprettedes Gråsten retskreds, hvorunder lagdes de sidstn. dele samt dele af Nybøl hrd. 1957 sammenlagdes s. 1084 de to dommerembeder til ét. Bygn. rummer embedskontorer, tingbogskontorer og retssale.

Arresthuset ligger umiddelbart bag og parallelt m. domhuset og er opf. sa. m. dette. Det overtoges sa. m. domhuset 1920, er siden indvendig moderniseret og har nu plads til 28 arrestanter.

Politigården, Perlegade 11, opf. efteråret 1864 oven på ruinerne af et af de under krigen sønderskudte huse som privatejendom m. hestestald og lager i gården, men 1875 overtaget af militæret og indr. som bol. for den ty. kommandant. Købt af den da. stat 1920, sat i stand til politigård 1922. Siden er også lager- og staldbygninger indr. til politikontorer.

Statens Vandbygningsvæsen, Jernbanegade 2, har kontorer i en bygn. opf. 1871 som officerskasino, men omb. totalt indvendig 1921, m. plads til distriktsingeniør.

Amtslandinspektørkontoret, Ringridervej 23, er i en tidl. villa, men havde fra 1920–1959 lokaler på 1. sal i vandbygningsvæsenets bygn. Jernbanegade 2.

Arbejdsanvisningskontoret, Skolevej 18, deler bygn., en 2-etages villa fra ca. 1900, der ejes af Sønderborg kom., og som tidl. har været benyttet som embedsbolig, m. amtsskolevæsenet, ligesom der er erhvervsvejlederkontor. Under krigen 1914–18 foregik uddelingen af rationeringskort fra denne villa.

SKOLER

Skolevæsenet. Der nævnes ingen skole i Sønderborg i middelalderen, og nogen latinskole har i alt fald ikke eksisteret. Denne oprettedes først efter 1542, da det i Chr. III’s kirkeordinans for hertugdømmerne fastsattes, at der skulle være latinskoler i alle byer og flækker. 1550 bestemte kongen, at de indtægter, som væbneren Peder Stød og hustru 1307 havde testamenteret Skt. Jørgens hospitalet, skulle anvendes til bedste for både kirke og skole, og at skolemesteren skulle have sin dagl. kost på slottet. Til at begynde med har man nok klaret sig m. en ældre ejd., men 1586 opførtes en ny, hvortil kirken ydede 296 mark, mens 68 mark var skænket af borgerne. Fra sa. år kendes for første gang en skolemester ved navn. Den nye skole synes at have haft en del søgning, og fra o. 1600 forfremmedes skolemesteren til rektor, andenlæreren var samtidig kantor, og derudover var der en el. flere lærere, hørerne. Denne skole fortsatte lige til 1806, selv om den især i 1600t.s slutn. var inde i en nedgangsperiode. Man ved kun lidt om denne skole, men den har næppe, selv i sin bedste tid, været særl. god. De fleste lærere var tyskfødte, det gælder især den underskole, der under navnet »den tyske skole« udskiltes fra latinskolen og lededes af kantoren. En stor del af hørerne var dog fra byen selv el. omegnen. Undervisningssproget var ty., i de højere klasser latin.

Da Sønderborg 1667 blev kongelig, var skolen i forfald, og 1673 udnævntes til rektor teologen Frederik Christiani, der fra 1682 desuden blev vesperpræst. Foruden rektor var der en konrektor, der havde al sangundervisning. Der fandtes ved siden af latinskolen nogle biskoler, men det bestemtes, at her måtte drengene kun gå, til de var 7 år. Pigerne kunne ikke komme i latinskolen. En ny skoleforordning kom 1697, og året efter bestemtes, at drengene måtte blive i biskolerne, til de kunne læse og skrive. Latinskolens personale udvidedes da med »en dygtig, s. 1085 tysk skolemester«, der underviste i skrivning og regning. 1779–96 var den kendte Lorenz Nissen skrive- og regnemester i Sønderborg. 1727 kom en ny skoleforordning, der gav nøje regler for undervisningen, og den uddybedes 1755. På denne tid var skolens lærere særdeles dårlige, og elevtallet faldt, men lærerlønningerne var også ringe.

1807 søgtes på ny gennemført en reform af skolevæsenet i S. Herefter var der to private biskoler, hvor man gik fra 6. til 9. år, hvorefter alle – også piger – måtte over i den off. borgerskole, der var tredelt i en skrivemester-, en kontorog en rektorklasse. Kun drenge kom dog i de to øverste klasser. Undervisningen foregik på ty., men i borgerskolen m. nogle få timer dansk. 1819 erstattedes biskolerne af en off. elementærskole. Skolebygningerne blev nu for små, og 1829 opførtes en ny elementarskole – Wilhelmineskolen – og 1833 en ny 2-etages hovedskole. Et regulativ af 1835 satte det ugentlige timetal til 30 i drengeklasserne, 26 for pigerne. En opgørelse fra 1845 viste, at der nu var 650 elever i byens skoler, og at Sønderborg var den by i hertugdømmet, der havde flest elever pr. klasse.

Efter treårskrigen gjordes da. til undervisningssproget i elementarklasserne. 1858 oprettedes en betalingsklasse for drenge over 12 år, der fik ekstra undervisning i engelsk, fransk og tegning. Denne omdannedes 1862 til en realskole, der dog ophørte igen under krigen 1864. I de off. skoler var der 1862 i alt 739 elever foruden s. 1086 de 20 i betalingsklassen, 70 i friskolen for ubemidlede og 67 i private pigeinstitutter.

Realskolen genopstod igen 1865 som tysk »Höhere Bürgerschule« m. 3 toårige klasser, men de første år kæmpede den m. store sprogvanskeligheder. De opr. faste 2 ugentlige dansktimer blev fra 1880 valgfrie og ophørte helt kort efter 1900. 1869–79 flyttede den til en nyopf. skolebygn. i Kirke Allé under navnet Herzog Friedrich-Schule. 1871 havde den 110 elever, men efter at den 1879 var overtaget af staten og 1882 omdannet til realprogymnasium, gik elevtallet ned, til det 1891–92 var nede på 47. Året efter omdannedes skolen til realskole, og elevtallet begyndte langsomt at stige sa. m. byens befolkningstal. Også elevtallet i de øvr. skoler var stigende fra o. 1890 og op til 1914.

Borgerskolen kunne slet ikke rummes i bygningerne ved Kirketorvet, og 1907 opførtes en ny skole ved Kaiser Wilhelm Allé, den nuv. Kongevej. Men også realskolen voksede, fra 1907–10 udbyggedes den m. en klasse årligt til en overrealskole, og 1911 indviedes en ny bygn. ved siden af den ny folkeskole, anl. i den tidl. prøjsiske skanse IV, mens Herzog Friedrich-Schule blev overtaget af folkeskolen.

Ved genforeningen måtte hele skolevæsenet omorganiseres. Allr. 1919 var påbegyndt en da. privatskole, og man fik efterhånden en del danske lærere til byen, men først fra 1932 havde flertallet af folkeskolens lærere da. uddannelse. Skolerne blev delt ml. den da. og den ty. skole efter elevtal, og efterhånden byttede man plads, så de da. skoler 1925 overtog skolen ved Kongevej, der 1937 fik navnet Ahlmannsskolen, og skolerne ved Kirketorvet, men den ty. skole flyttede ind i Herzog Friedrich-Schule og den gl. rektorskole ved Skole Allé. Efter et nogenlunde konstant elevtal gennem 1920’erne steg tallet i de da. skoler stærkt fra ca. 1930, og da de to gl. bygninger ved Kirketorvet blev nedrevet i forb. m. broens bygn., opførtes en ny, stor skole, Skt. Jørgens skole.

Den ty. skoleafdeling havde haft dalende elevantal, og realafdelingen, der havde lokaler Ringridervej 11, nedlagdes 1938, mens Herzog Friedrich-Schule udvidedes 1939–40. Overrealskolen overgik 1920 til at være da. statsskole, i fire år dog m. en ty. afdeling. 1938 lykkedes det at få tilbygget en gymnastiksal til pigerne, og sa. år købtes en privat skolebygn. til fysik- og kemilokaler.

1945 ophævedes den ty. folkeskole, og Herzog Friedrich-skolens to bygn. blev da. folkeskole, kaldt Reimersskolen. Som en overgangsordning etableredes ty. særklasser, men 1946 oprettedes en ty. privatskole, der 1959 flyttede ind i en nybygn. i Arnkilsgade. Den da. folkeskole kæmpede samtidig m. store vanskeligheder, idet skolerne enten var belagt m. flygtninge el. under reparation. Først fra 1947 var der fuldt normal skolegang. Den voldsomme befolkningstilvækst efter 1945 betød øget pres på de tre folkeskoler, og da byen voksede ø.på, opførtes en fjerde skole, Sønderskovsskolen, i byens østl. udkant. 1960–62 udvidedes Ahlmannsskolen m. 17 lok., og endelig 1965 tog man 1. etape af byens 5. folkeskole i brug ved Kløvermarken. Den er dog delvis tænkt som afløser for den stærkt forældede Reimersskole. Der planlægges endv. en 6. skole på Sundevedsiden. Også statsskolen har gennem en årrække lidt under pladsmangel, og 1966 er påbeg. en meget stor udvidelse af skolen.

Litt.: Aage Bonde. Skolevæsenet i Sønderborg fra reformationen til 1864. SdjyAarb. 1945. Sønderborg Statsskole 1920–45, festskrift 1945. 185–254. Viggo Petersen. Folkeskolen i S. fra 1920–60, smst. 1964. 451–66. K. Franzen. Chronik der kgl. Real- und Oberrealschule zu Sonderburg. 1961.

Statsskolen, Kongevej 37, opf. 1911 (arkt. Jürgensen og Bachmann) med en 74 m lang façade i røde mursten. Opr. Oberrealschule, genåbnede 26/8 1920 efter hovedistandsættelse som dansk gymnasium med 10 klasseværelser og 1 gymnastiksal. I 1938 tilbyggedes endnu en gymnastiksal og en i 1926 opf. nabobygn. ved Ringridervej indrettedes til fysik- og kemilokaler. 1966f. er opf. en meget stor nybygn. (arkt. J. Stærmose) med festsal, klasseværelser og speciallokaler, og derefter ombygges dele af den gl. del bl.a. med lokaler til skolens bibliotek (godt 8000 bd.). Ved åbningen 1920 begyndte 170 elever i den da. afdeling og i den 1920–24 eksisterende ty. afdeling begyndte 63 elever. 1920–26 var der særlige forberedelsesklasser, der ligesom den ty. afd. var en overgangsordning efter genforeningen. 1940 var elevtallet 351, 1950 385 og er nu knap 400. Fra 1958 afvikledes mellemskolen, men til gengæld påregnes gymnasieafd. efter nybygningen udvidet til 6 parallelklasser. Der dimitteres nu årligt ca. 100 studenter (i tiden 1921–61 i alt 1140 studenter).

Kommuneskolerne omfatter en 10-årig grundskole, realafdelinger og specialundervisning. Pr. 1/9 1965 var der i alt 2.981 elever i kommuneskolerne, deraf 2.545 i den 10-årige grundskole, 69 i de tekniske forberedelsesklasser og 367 i realklasserne. Lærerpersonalet bestod af i alt 1 stadsskoleinsp. og 3 skoleinspektører, 6 viceskoleinspektører, 2 skolekonsulenter og 120 lærere og lærerinder. Skolerne er fordelt i flg. bygninger:

Ahlmannsskolen, Kongevej 35, er opf. 1907 (arkt. Schlichting, Flensborg) og udv. 1926–27 (arkt. Dall og Mundt), 1948 (arkt. C. Wriedt) og sidst 1960–62 (stadsarkt. J. Juhler), sidste gang m. 10 alm. lok., 6 særlok. og 1 gymnastiksal. Den byggedes som kommunalskole til aflastning af de ældre skoler ved Kirketorvet og blev 1920, som den største og nyeste bygn., ty. kommuneskole. Da elevtallet faldt de flg. år, byttede man skole, så denne blev da. kommuneskole fra 1925. 1937 fik den navnet Ahlmannsskolen efter den sønderjy. politiker Nic. Ahlmann. Elevtallet var 1/9 1965: 1.042 fordelt på 45 klasser.

Reimersskolen, Skolevej og Kirke Allé, består af 2 skolebygninger, den røde ved Kirke Allé, der opførtes 1869 som ty. realskole, og det gule anneks ved Skolevej, opf. 1871 som mellemskole. Ved genforeningen indrettedes her da. kommuneskole, fra 1922 også m. kommunal mellemskole, men efter bytningen 1925 p.gr. af det danske elevtals vækst, blev der ty. kommuneskole under navnet Herzog Friedrich-Schule. Fra 1945 blev den atter da. folkeskole og fik navnet Reimersskolen efter politikeren J. P. Reimers. 1939 udvidedes m. en tilbygning, der rummede aula og klasselok., og 1962 opførtes en fysikbygning. Skolen er nu under afvikling i takt m. opførelsen af Kløvermarksskolen. Elevtallet var 1/9 1965: 314 elever, fordelt på 16 klasser.

Skt. Jørgenskolen, opf. 1937 (arkt. C. Wriedt), ved Kirketorvet ml. Skolevej og Løkken, opr. beregnet til 500 elever, siden ombygget m. flere speciallokaler, nu henved 400 elever. Foruden elever fra den nærmeste bydel går alle elever fra Sundeved-siden her. Skolens inspektør har fra 1938 til 1967, da der er oprettet et skoledirektør-embede, desuden været stadsskoleinspektør.

Sønderskovskolen, Grundtvigs Allé, indviedes 1956 (arkt. Johs. Juhler) og nåede allr. 1958 over 1000 elever. 27 skolelokaler, særlokoler og festsal.

Kløvermarksskolen er (1967) under opførelse (stadsarkt. J. Juhler); 1. etape kunne tages i brug 1965–66, hovedsagelig omfattende småbørnsafdelingens 3 fløje. 2. etape bygges 1966–67 m. udv. gymnastiksalprojekt.

Tysk privatskole, Arnkilsgade 13, en helt moderne skolebygn., opf. 1959 med kunstnerisk udsmykning af bl.a. A. G. Nissen (glasmosaik). 1920 deltes folkeskolen i en da. og en ty. afd., og den ty. placeredes først (m. 489 elever + elever fra pigeskolen) i den nuv. Ahlmannsskole, fra 1925 i Herzog Friederich-Schule ved Kirke Allé. 1922 oprettedes ty. mellemskole og 1924–38 eksisterede desuden en Deutsche Privatschule, der dimitterede til realeksamen. Den ty. kommuneskole udvidede 1940, og skolen nåede 1943 op på 382 elever. Skolen nedlagdes 1945, idet i alt 165 elever fortsatte skolegangen i særklasser Ringridervej 11. 15/10 1946 startede så den ty. privatskole m. 71 elever i villaen Ringridervej 13, hvor den blev til 1959, fra 1955 udv. m. realafdeling. Elevtallet er nu ca. 110.

Sønderborg Handelshøjskole. 1920 oprettede Sønderborg Handelsstandsforening en handelsskole m. lok. i Ahlmannsskolen. Elevtallet lå på ca. 150, men steg efter 1945 stærkt, og 1949 oprettedes 2-årigt kursus til handelseksamen. Fra 1961 udvidedes skolen til en handelshøjskole og dagskole. Fra 1963 fik skolen lok. i Sønderborg Teknikum, og 1966 overtog skolen sine egne bygninger på hjørnet af Sdr. Landevej og Grundtvigs Allé efter tegn. af arkt. J. J. Baruël. Skolen omfatter lærlingeskole, købmandsskole, handelsgymnasium og en række specialkursus. Til skolen er knyttet et kollegium m. 74 pladser på B. S. Ingemanns Vej, hvoraf første del er taget i brug 1965, anden del fuldførtes i løbet af 1966.

Sønderborg Håndværkerskole, Sdr. Landevej, indviedes 1939 og omfatter både skolelokaler og elevværelser. Skolen startede m. 80 elever, men har nu flere hundrede, så antallet af elevværelser er ganske utilstrækkeligt. Skolen omfatter en bygningsskole, visse lærlingefag og videregående kurser for installatører, elektroteknikere, bygningskonstruktører m.fl. Mens en udv. af skolen afventes, har skolen lånt lokaler til enkelte fag i Sønderborg Teknikum.

Sønderborg Teknikum, Voldgade. En teknisk skole blev opret. 1920 af Sønderborg Håndværker- og Industriforening. Den fik efter forskellig omskiften fra 1925 lok. på Sønderborg slot. Fra 1939 overførtes en del specialfag til håndværkerskolen. Elevtallet lå på ca. 200, men ved overgang til centralskoleordning mistede skolen fra 1957 en del fag og godkendtes kun som centralskole for smede- og maskinarbejderlærlinge. 1962 oprettedes som en videregående dagskole Sønderborg Teknikum, der begyndte i lokalerne i slottet, men som fra 1963 overtog egne lokaler i Voldgade ved køb af tekstilfabrikken Møller og Co., der var flyttet ud i nye fabriksbygninger. I begyndelsen udlejedes lok. til handelshøjskolen og håndværkerskolen, men skolen er siden starten vokset så stærkt, at den fra efteråret 1966 kan udnytte næsten hele komplekset, der er på 10.000 m² skolestueareal. Skolen omfatter maskin- og elektrikerfag og har ca. 500 elever.

Fagskolen for Kvinder, Hertug Hans Vej, oprettedes 1934 som en væveskole, men ændredes 1941 til en fagskole m. undervisning i vævning, syning, tilskæring, modetegning m.v. Der er ca. 50 elever, hvoraf en del bor på skolen, andre i en ældre villa Hertug Hans Vej 11, der er købt 1962 og omdannet til kollegium for skolen.

Statens Sømandsskole, Sundgade, oprettedes 1949 som et 3 måneders sommerkursus m. undervisning på håndværkerskolen for to hold à 80. 1960 udvidedes sømandsskolen til en helårsskole, og man overtog til dette formål det ældre hotel Alhambra. Efter en ombygning og en ny tilbygning, der fuldførtes 1962 (arkt. K. Lehn Petersen), har skolen ca. 100 elever, der bor på skolen.

Den sønderjyske Sygeplejeskole, Engelshøj, oprettedes 1958 af de sønderjy. sygehuse i fællesskab. Undervisningen finder sted i en villa, der er opf. som ty. admiralsbol. 1907, mens eleverne siden 1963 bor i en nyopf. elevbolig (arkt. K. Lehn Petersen) m. plads til ca. 60 elever.

Idrætshøjskolen, Friheds Allé, er startet maj 1952. De udstrakte gulstensbygninger (arkt. Thyge Hvass) rummer elevværelser til ca. 100 elever, auditorium, undervisnings- og samlingslokaler, gymnastiksale og stor svømmehal, hvortil 1960 er føjet en stor idrætshal, Frihedshallen, der også benyttes til koncerter og udstillinger. En del lærerboliger er opf., også i gule sten, i kreds om skolen. Til skolen hører endv. et stort parkanlæg m. boldbane og stadion og m. direkte adgang til badestrand. En væsentlig del af omkostningerne er afholdt af Fonden til Fædrelandets Vel, der ønskede at skabe et minde om Chr. X. Skolens kunstneriske udsmykninger m. skulpturer og mosaikker er derfor usædvanlig rig. Skolen har ved siden af alm. højskolevirksomhed særlig idrætsundervisning og delingsførerkursus.

Tandsbjergskolen, B. S. Ingemanns Vej, eksternatskole for evnesvage, ejet og bygget af Statens Åndssvageforsorg. Byggeriet er påbegyndt 1966, og skolen, der skal have plads til 45, sen. 80 elever, beregnes indv. 1967.

Drengehjem. Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen har forberedt opførelse af et drengehjem for 36 elever på en grund, der er stillet til rådighed af kom. nær Sønderskoven. Byggeriet beregnes påbegyndt 1967. Hjemmet betegner på sin vis en erstatning for det nedlagte pigehjem, der tidl. havde til huse i anneksbygningen ved Fagskolen for Kvinder.

Efter genforeningen oprettedes, m. lokale på kasernen, en krigsinvalideskole, økon. muliggjort ved støtte fra Den sønderjy. Fond og m. statstilskud fra Dansk Røde Kors. Skolen havde dels en uddannelsesafd., hvor 169 fik uddannelse i forsk. fag, dels en hospitalsafd., hvor over 400 krigsinvalider behandledes. Skolen nedlagdes 1/10 1924, men en del af arbejdet videreførtes i et bandage- og proteseværksted i tilknytning til invalidenævnet på Løkken. Selv om arbejdet nu ikke mere omfatter krigsinvalider, er et tilsvarende arbejde m. oplæring af invaliderede og erhvervshæmmede fortsat og fra 1956 udbygget på værkstedet »Reva« i Rosengade, efter 1961 sa. m. revalideringscentret for Sønderjylland m. kontor i Perlegade.

Litt.: Krigsinvalideskolen i S. 26. Sept. 1920–19. Maj 1925. 1926.

MUSEUM, BIBLIOTEKER, TEATRE

Museet på Sønderborg slot. Museet grundlagdes 1908 af bl.a. læge H. Wullenweber og forretningsfører Jens Raben i forb. m. opret. af en lokalhistorisk forening, det nuv. Historisk Samfund for Als og Sundeved. Foreningen indledte straks en indsamling af oldsager og en kortlægning af oldtidsminder, og kredsdagen ydede som tilskud til starten et beløb til indkøb af en større privatsamling. Allr. 1909 lejedes et værelse på et hotel til opbevaring af de købte og indsamlede genstande, og Jens Raben blev samlingens leder. 1/10 1910 flyttede samlingen ind i tre værelser i det nybyggede menighedshus, hvor den blev off. tilgængelig. Samlingen voksede stærkt, ikke mindst da det 1914 lykkedes at erhverve meget store dele af den ty. Dybbøl-mindeudstilling vedr. 1864. Hjemstavnsmuseet bestod nu dels af en oldtidssamling, dels af nyere tids kulturhistorie og endelig af samlinger fra de slesvigske krige. De 3 værelser kunne ikke mere rumme samlingen, men p.gr. af verdenskrigen lykkedes det først 1917 at skaffe nye lokaler, idet man lejede en villa på Skolevej. Her genåbnedes museet foråret 1918 i 10 værelser, men også disse blev snart for små. Foreningens bestyrelse trådte derfor efter krigens slutn. i forhandling først m. hertug Ernst Günther om at få lok. på Sønderborg slot og derpå m. amtsrådet om at lade amtet overtage samlingen. Efter genforeningen ordnedes begge dele, idet staten efter at have købt slottet godkendte aftalen m. hertugen. Samlingen omdannedes fra 1/1 1921 til en selvejende inst., hvis drift garanteredes af amt og by, og den nye bestyrelse m. amtmanden som formand ansatte Jens Raben som museumsinspektør. Han forblev museets leder til 1955. Samlingen voksede stadig og kom fra nogle få rum i v.fløjen til at råde over udstillingsrum i både v.-, n.- og ø.fløj. Foruden de egl. udstillingsrum var også den middelald. drabantsal, Dronning Dorotheas kapel fra 1570 og sporene af Chr. II’s tårn tilgængelige for publikum. 1955 blev også museets kunstafd. statsanerkendt, og 1958 anerkendtes museet som landsdelsmuseum for Sønderjylland, for så vidt angår historisk tid.

Museet består nu af 3 afdelinger: 1) Sønderjyllands alm. hist., især efter 1800, s. 1091 hvori indgår krigssamlingerne 1848–50, 1864, 1914–18 og 1939–45. 2) Kulturhistorisk afd. for Als og Sundeved, hvori indgår oldtids- og middelaldersamlingerne samt landbrugs- og bykultur. 3) Sønderjysk kunstsamling, fortrinsvis m. kunstnere født i el. m. tilknytning til Sønderjylland. Museet har i årene fra 1964 enkelte større grupper lukkede p.gr. af slottets rest. og forbereder en total nyopstilling, når dette arbejde er afsluttet. Museet vil da blive udv. m. en ny afd.: 4) Sønderborg slots bygningshistorie; det vil få lys og varme i alle udstillingslokaler og vil komme til at råde over foredragssal, lokaler til mindre særudstillinger samt bibl. og arkiv.

Litt.: J. Raben. Museet paa Sønderborg Slot, Fra Als og Sundeved 13. 1938.

Biblioteket, Jernbanegade 10, fra 1926 centralbibl., er opret. 1921 og 1925 flyttet ind i selvstændig biblioteksbygn., der allr. i en lang årrække har været meget for lille. Et skitseprojekt til ny og større bygn. er udarbejdet. Bibl. rummer udlånslokaler og læsesal og har henved 60.000 bind. Der er udlån på Landshospitalet, kasernen og Augustenborg statshospital. Det særlige børnebibliotek, der råder over 35.000 bind, har hidtil været indr. i dele af den opr. bibliotekarbolig, men flyttes nu p.gr.af pladsmangel til lokaler i Jernbanegade 1. Der er filialer i Sønderskovs-Ahlmanns- og Skt. Jørgens-skolerne.

Det tyske folkebibliotek, Deutsche Bücherei, Ringridervej 13, har til huse i en villa, der 1946–59 var indr. som ty. privatskole. Det ejer nu ca. 6.000 bind.

Teaterhotellet, Perlegade 10, der ejes af Sønderborg kom., har teatersal med 600 pladser. Gæstespil fra Det kgl. Teater, provinsteatre og turné-teatre foregår her, arrangeret af Sønderborg Teaterforening.

Haus Adalbert, Helgolandsgade 11, har teatersal m. ca. 400 pladser. Gæstespil, især fra Städtisches Theater, Flensborg, og koncertarrangementer.

Scener findes desuden i salen på Sønderborghus, på Hotel Alssund, i foredragssalen på Idrætshøjskolen og i aulaen på Sønderskovsskolen.

Friluftsscene ved Mølledammen, m. amfiteatralske pladser mod vest.

Kino-Palæet, Kastanie Allé 9, bygn. opr. ty. soldatercasino, fra 1920 indr. som biograf.

Kosmorama, Perlegade 5, ejes siden 1945 af Sønderborg kom., og overskuddet indgår i en særl. fond til løsning af kulturelle opgaver.

AVISER

Dybbøl-Posten, Perlegade 3, grl. 1868 m. den da. adv. J. C. Pingel som første red., 1875 afløst af Johs. Moldt og fra 1907 m. A. Svensson som redaktør. Efter genforeningen knyttedes det til partiet Venstre. 1956 skete en sammenslutning m. de to andre da. blade fra før 1920, Heimdal i Åbenrå og Dannevirke i Haderslev m. sidstn. som hovedkontor og trykkested.

Sønderjyden, Jernbanegade 13, grl. 26/5 1920, i starten som filial af Kolding Socialdemokrat, under navnet Sønderborg Amts Socialdemokrat, fra 1926 m. lokalsiderne trykt i Sønderborg, fra 1930 udgivet og trykt på eget trykkeri i Sønderborg. 1942 samlet m. filialerne i de øvr. sønderjy. byer under navnet Sønderjyden.

Flensborg Avis, Jernbanegade 8, lokalredaktion af Flensborg Avis, trykt i Flensborg, opret, efter genforeningen.

Jydske Tidende, Jernbanegade 7, lokalredaktion af Jydske Tidende, Kolding, hvor bladet trykkes. Opret. 1/10 1926, hvor det overtog den tidl. Sønderborg Amts Avis, der var trykt i Haderslev.

Der Nordschleswiger, Perlegade 77, lokalredaktion af Der Nordschleswiger i Åbenrå, opret. 2/2 1946. 1865 var opret. Ny Sønderborg Avis, der fra 1873 fik navnet Sonderburger Zeitung, som gik ind 1945.

Litt.: R. Huhle. Aviser, i Bogen om Als. 1956.

SYGEHUSE

Landshospitalet i Sønderborg er åbnet 1/4 1921. Det tidl. ty. marinelazaret, der var opf. 1908–11 i tilknytning til kasernen, blev sa. m. en del officersboliger i Engelshøjgade overtaget af den da. stat ved genforeningen, gennemgribende moderniseret 1920–21 og på ny udv. 1928 (arkt. K. Varming). Det rummede en medicinsk og en kirurgisk afd. m. henh. 70 og 60 senge og hver en overlæge. Det 1893–94 oprettede amtssygehus ved Kongevejen fortsatte uændret efter genforeningen, udvidedes 1923–24 og rummede en medicinsk og en kirurgisk afdeling m. i alt 120 senge og en epidemiafd. m. 24 senge. Amtssygehuset havde en overlægestilling. Fra 1/4 1934 sluttedes de to hospitaler sammen i fællesdrift, forestået af stat, amt og købstad. Afd. på Kongevejen omdannedes til en afd. for gynækologi og obstetrik og en epidemiafd. Hospitalet er siden udv. flere gange, især 1938–39, 1951, 1957–58 og 1961 (arkt. K. Lehn Petersen). Der er herunder opført helt ny, kirurgisk afd. m. ca. 100 senge, centrallaboratorium, ny isolationsafd. og i samarbejde m. Samfundet og Hjemmet for Vanføre en ortopædisk afd. Endv. købtes 1951 en klinik i Sundquistgade, der indrettedes til øre-, næse- og hals-afd. m. godt 20 senge. Denne sidste del er flyttet til det øvr. hospital 1966 og afd. i Sundquistgade ophævet. Det er også tanken at flytte Kongevejsafdelingen hertil, og 1965–66 er udarbejdet skitseprojekt til ombygning af gynækologisk-obstetrisk afd., pædiatrisk afd., røntgenafd., anæstesiafd. og centrallaboratorium.

Landshospitalet har nu ca. 400 sengepladser (efter nybygningen ca. 480). Det samlede antal sygedage, der 1926–27 var på godt 52.000, var 1965–66 godt 125.000. Der er normeret i alt 15 overlægestillinger inden for områderne medicin, kirurgi, gynækologi-obstetrik, ortopædi, neurologi, øre – næse – hals – sygdomme, røntgen, narkose, laboratorium, fysiurgi, patologi og audiologi, idet de tre sidste dog er oprettede 1966 og endnu ikke besatte. Landshospitalet modtager patienter fra hele landet, dog fortrinsvis fra de sønderjy. landsdele, ligesom man i samarbejde med Dansk Sundhedstjeneste i Flensborg siden 1945 gratis modtager patienter fra det da. mindretal i Sydslesvig.

I tilknytning til hospitalet er 1958 opret. Den sønderjyske Sygeplejeskole og hertil er 1962 opf. en elevbolig m. 36 elevværelser.

BØRNEINSTITUTIONER

Lyshøj, spædbørnshjem, Lindevang 12, opret. 1920 m. støtte fra Sønderjysk Fond som børnehjem, nu for børn i alderen 0–3 år m., plads til 32.

Vuggestue, Goethegade 34, dagpleje for 40 børn i alderen indtil 3 år, drives af Den danske Menighedspleje m. stats- og kommunal støtte.

Børnehaver. 1967 drives 5 børnehaver af Den danske Menighedspleje m. støtte fra Sønderborg kom., mens en sjette er under bygning. Den ældste, ved Kirketorvet, oprettedes allr. 1870 som et børne-asyl af brygger Peter Petersen, der var en foregangsmand på det sociale område. Den har plads til 50 børn. Børnehaverne Arnkilsgade 15, der har plads til 52 børn, og Kongevej 17 m. plads til 72 børn er begge indr. i villaer, der er omdannede til dette formål. Børnehaverne Møllegade 76 (stadsarkt. J. Juhler, 1962), der har plads til 55 børn, og Grundtvigs Allé 130 (arkt. S. Bräuner, 1966) m. 52 pladser er byggede specielt til formålet, sidstn. i utraditionalt byggeri. Også den 1966 påbegyndte Løvenskjoldsgade 1–3 bygges specielt til børnehave. Det er den første på Sundevedsiden, og den får plads til 40 børn og tænkes sen. udv. m. en småbørnsafd. for 12 børn.

Den tyske børnehave, Arnkilsgade, ejes af den ty. skoleforening og har plads til 30 børn. Den opførtes 1965, da den afløste en børnehave i villaen Ringridervej 13.

Fritidshjemmet, Møllegade 76, m. ungdomsklub, er opf. 1962 og har plads til 70 børn.

STIFTELSER

Skt. Jørgens Hospital, Kirke Allé 11, er nu en stiftelse m. plads til 18 ældre, enlige kvinder. Skt. Jørgens hospital nævnes allr. 1307, da det lå lige n.f. byen som et klosteranlæg m. den nuv. Skt. Marie kirke som hospitalskirke. Det var som andre Skt. Jørgensgårde hospital for mennesker m. smitsomme sygdomme, især spedalske. I 1400 skænkede væbner Peder Stød jordegods til Marie-alteret i Skt. Jørgenskirken, og 1478 modtog hospitalet på ny gaver i form af jordegods. Før reformationen overgik hospitalskirken imidlertid til at være sognekirke, og hospitalet fik indr. sit eget lille kapel. Enkedronn. Dorothea stadfæstede 1571 dets privilegier og sikrede dets jordbesiddelser. Hospitalet omdannedes til fattigstiftelse og ombyggedes 1632. En sidste del af det gl. hospital var en renæssancebygn. i munkesten, der blev nedrevet 1930. Stiftelsen var allr. da forlængst ændret til at være forbeholdt ældre kvinder, og 1860 var man flyttet til en nybygn. i Kirke Allé, tegnet af arkt. L. A. Winstrup. Skt. Jørgens Hospital ejer stadig noget jordegods. Den bestyres af en direktion m. borgmesteren som formand.

De gamles Hjem, Damgade 5, opf. 1931 (arkt. Bøttker), har i alt 113 pladser, deraf 71 på den almindelige afd. og 42 på sygeafd. Hjemmet har gennem nogle år været overbelagt, ikke mindst er der stærkt pres på sygeafd., og en udv. er påtænkt.

Marie-hjemmet, Møllegade 15, er opf. 1965–66 (arkt. Chr. Brix), bekostet af Frauenbund m. hjælp fra bl.a. testamentariske gaver. Det rummer 14 lejligheder til enlige kvinder.

Folkepensionistboliger. Kom. ejer i alt 72 huse, forbeholdt folkepensionister, deraf 12 huse for ægtepar i Højvang og 60 huse i blokke ved Damgade, Georg Hansens Vej og Møllevang. Desuden har kom. ved tilskud sikret 29 lejligheder i Ryttervænget, Vissingsgade og Lavbrinkevej for folkepensionister, ligesom kom. yder tilskud s. 1094 til, at i alt 46 lejligheder i de forsk. boligforeningers boligblokke forbeholdes folkepensionister. I alt har kom. således sikret sig 147 folkepensionistboliger.

APOTEKER

Løveapoteket, Perlegade 4, har til huse i en smuk, hvidkalket, 2-etages bygn., opf. ca. 1800, fra 1803 bol. for borgm. J. C. Ahlmann og 1852 købt af apoteker J. F. Paulsen og indr. til apotek. Bygn. var 1848 bol. for Schleppegrell og 1864 da. generalstabskvarter, hvorunder det 3/4 ramtes af en prøjsisk granat, dog uden at der skete større skade. Huset er indvendig moderniseret 1965–66. Løveapoteket kan føres tilbage til 1668, da Fr. IV 4/8 udstedte privilegium til apoteker Leuchter, men også før den tid var der apotekere i Sønderborg. Efter Leuchters død 1677 overtoges apoteket af Johann Willers, der 1682 købte et hus i Perlegade ved siden af Ernst Günthers palæ og skråt over for det nuv. apotek. Gennem Willers svigersøn Paul Paulsen blev apoteket i slægtens eje til 1797, da det sa. m. Ernst Günthers palæ købtes af D. P. H. Schmidt, der flyttede apoteket ind i palæet, hvor det forblev til 1852. Efter 1864 skiftede apoteket flere gange ejer, og det købtes efter genforeningen af Johs. Juhl, hvis søn nu er apoteker.

Jernbaneapoteket, Jernbanegade 11, er ikke så gl. i byen, idet Løveapoteket indtil genforeningen normalt havde eneret for Sønderborg by. Det overflyttedes 1/5 1935 ved apoteker Sørensen fra Augustenborg. Apoteket her var etableret 1797 som filial af Flensborg Løveapotek og havde 22/2 1799 fået privilegium som hertugeligt hofapotek. 1815 udskiltes det fra Flensborg som eget apotek, og 1/1 1852 blev det et selvstændigt, privatejet apotek i Augustenborg, hvilket det forblev indtil 1935.

IDRÆT OG HYGIEJNE

Stadion, Ringridervej, er anl. 1936 i forlængelse af Ringriderpladsen, m. fodboldog atletikbaner, klubhus og åben tribune. Bagved ligger rideklubbens bane og klubhus m. stalde. Tennisbaner m. klubhus ligger ved Hertug Hans Vej ved siden af den kommunale campingplads. Stadionanlæg findes desuden ved Sønderskovskolen og ved Kærvej, og foruden de alm. gymnastiksale ved kommuneskoler og statsskole bygges en idrætshal ved Kløvermarksskolen. Endelig findes ved Idrætshøjskolen svømmehal, idrætshal, samt idræts- og boldbaner. En da. og en ty. roklub har bådehus ved »Verdens Ende« n.f. havnen. I byen findes udover de nævnte idrætsforeninger bl.a. atletklubben Alsia, gymnastik- og idrætsforeningen Vidar, S. Boldklub, S. Badmintonklub og S. Yacht-klub.

Litt.: H. Müller-Kristiansen. Sønderborg Roklub 1921–46. 1946. Poul Christensen. S. Boldklub. 1919–44. 1944. [E. Wagner]. Idrætsforeningen »Vidar« 1926–51. 1951. Atletikklubben »Alsia« 1921–46. 1946.

Vandrerhjem, Rebslagergade 16, indr. i den tidl. fattiggård og arbejdsanstalt. 1940–45 var her desuden folkekøkken.

Den kommunale søbadeanstalt etableres hver sommer ved Strandpromenaden i Kongevejs forlængelse. Strandbad findes desuden ved stranden ud for Idrætshøjskolen, en lille (især for børn) ud for Strandvejen og på Sundevedsiden i Sundgades forlængelse mod syd. En privat badeanstalt m. lys- og massageklinik er i Holger Drachmanns Gade.

GARNISONEN

Ved genforeningen 1920 blev Sønderborg da. garnisonsby, i første omgang hjemsted for staben og for 1. bataljon af det i forb. m. genforeningen oprettede Sønderjysk Kommando. Denne garnison placeredes i den tidl. marinekaserne ved havnens ndr. ende. Sønderborg var 1906 blevet fast ty. marinestation, og 1906–08 opførtes to store, 4-etages bygn. i rødt tegl. En tredie bygn. n.for blev aldrig opført, men i de flg. år opførtes på bakken bag kasernen et marinelazaret, kernen i det nuv. landshospital, og ved Engelshøj opførtes en række officersboliger, der dels stadig fungerer som sådanne, dels er knyttet til hospitalet el. anvendes til embedsboliger. Den infanterigarnison, der også i ty. tid fandtes i byen, var efter ophævelsen af fæstningen Sønderborg-Dybbøl 1887 anbragt på slottet. Den bestod dog kun af en mindre del af det i Flensborg hjemmehørende 86. regiment, »Victoria Augusta«. Da Sønderjysk Kommando ikke kunne udnytte hele den tidl. marinekaserne, indrettedes i den ene fløj en særl. krigsinvalideskole (indtil 1924, da skolen nedlagdes) og kontor og værksted for invalidenævnet (indtil 1931, da den flyttedes til den tidl. amtsrådsbolig på Løkken). Da Sønderjysk Kommando ophævedes, blev kasernen fra 1922 til 1926 sæde for 1. jy. divisions chef og stab og for dennes 18. bataljon. Fra 1926 placeredes også fodfolkets sergentskole her. Nov. 1942 ophævedes den danske garnison, idet 18. bataljon sendtes til Fåborg og skolen til Næstved, mens kasernen blev overtaget af den ty. marine. 1945 blev kasernen på ny hjemsted for infanteriets oversergent- og sergentskole samt konstabelskole, s. 1096 der dog nedlagdes 1962. Fra 1966 udvidedes skolen m. den del af sergentskolen, der hidtil havde været hjemmehørende på Kronborg, således at skolen nu omfatter 3 oversergenthold og 6 sergenthold.

I Sønderborg er desuden hjemmehørende et hjemmeværnskompagni, et marinehjemmeværn m. marinekutter (sa. m. Åbenrå), et lottekorps og en gruppe kvindelige marinere.

Litt.: Chr. Refslund. Træk af Sønderborg Garnisons Historie. 1942.

KOMMUNALE VÆRKER

Gasværket, Skovvej. Byens første gasværk byggedes 1857 ved Strandvejen 1, overtoges af kom. 1881 og udvidedes 1903–04. 1908 opførtes et helt nyt gasværk på Skovvej, og det gl. solgtes til Sømandsforeningen, der ombyggede det til hotel, det nuv. Hotel Strand. Gasværket har nu to beholdere og fire ovne og havde 1964/65 en årsproduktion på 2,45 mill. m³ gas, 3668 t koks og 231 t tjære. Hovedledningsnettet er på 62.000 m. Prod., der i 1927 var på 800.000 m³, nåede et maksimum 1957/58 m. 3,4 mill. m³ gas, men har siden været faldende. Ved byrådsbeslutning 1966 er det vedtaget af afvikle gasværket og overgå til elektricitet.

Elektricitetsforsyningen, Skt. Jørgens Gade, anlagdes som elværk 1907–08 og overtoges af kom. 1921. Efter overenskomst m. Sønderjyllands Højspændingsværk afvikledes værket, til byen fra 1959 helt forsynedes fra Åbenrå. En hovedkoblingsstation for byens forsyning er bygget på Arnkilsgade ved bygrænsen. Ledningsnettet omfatter 1965: 27.300 m højspændingsledning og 106.000 m lavspændingsledning samt 42 transformerstationer. Forbruget var 1964/65 på 38,9 mill. kWh, en stigning over 10-året 1954–64 på 207%.

Vandværker. Sønderborg har flere vandværker, men har alligevel måttet købe vand ved Dybbøl vandværk og har de sidste år foretaget flere boringer for at supplere vandforsyningen. Det ældste værk ligger ved Damgade, grl. 1897–98. 1926 opførtes et vandtårn ved Redstedgade på Sundevedsiden og her er sen. tilbygget pumpeanlæg. Sen. er opført et vandværk i Huholt, Ulkebøl so., og endelig findes ved Solvang et stort vandreservoir. Værkerne har i alt 10 trykpumper, hovedvandledningerne er 1965 på i alt 77.000 m, og der oppumpedes 1964/65 1,9 mill. m³.

Brandstation, på hjørnet af Løkken og Kirke Allé, opf. 1954 til afløsning af den ældre pakhusbygn., der til da var benyttet som brandstation. Endnu tidl. havde brandvæsenet faste stationer bl.a. ved pumpen ved Rådhustorvet og ved den tidl. dam ved den nuv. rutebilstation, hvor der stod 2 sprøjter på slæder. Stationen råder i dag over 1 automobilsprøjte m. påhængssprøjte, 1 automobilsprøjte m. mekanisk stige, 1 materialevogn m. påhængssprøjte, 1 ældre sprøjte og moderne røgdykkerudstyr.

Brandværnet er frivilligt og alarmeres ved sirener gennem politistationen.

Litt.: Sonderborg frivillige Brandværns 50 Aars Jubilæum 1877–1927.

TOLD, JERNBANE, POST

Told. Toldbygningen på Sønderbro ved slottet er opf. 1925–26 (arkt. J. Vilh. Petersen og K. Lehn Petersen, Odense) som en 2-etages, rød, pudset bygn., delvis m. anv. af den ældre og mindre toldbygn. fra 1850’erne.

Jernbanestationen. Den første jernbaneforbindelse fik S., da den smalsporede lokalbane på Als åbnede sin første strækning 5/2 1898. Hovedstationen blev ved Jernbanegade på en opfyldt dam, hvor den nuv. bystation opførtes 1912–13. Statsbaneforbindelsen til S. etableredes først 1901, da jernbanen over Tinglev-Tønder blev taget i brug 15/7, og den tilhørende stationsbygning indviedes. Sen. tilføjedes en godsbanegård. Der var ikke hermed skabt jernbaneforbindelse over Als sund, og dette lykkedes først ved bygningen af Chr. X.s Bro, der åbnedes 7/10 1933. Jernbanen førtes over broen gennem en forlænget Jernbanegade til bystationen. Denne blev ved nedlæggelsen af S.-Mommark-linien 1965 omdannet til rutebilstation. Til afløsning af stationsbygn. på Sundevedsiden er (1966) en helt ny, moderne bygn. under opførelse i forb. m. en omlægning af sporarealet.

Jernbaneforbindelser. S. er endestation for den sidelinie fra den østjy. længdebane, der udgår fra Tinglev. Der er fra 1966 to dagl. lyntogsforbindelser til og fra Kbh. foruden en lang række dagl. persontog m. forb. til Nørrejylland og Øerne såvel som til udenlandstogene via Flensborg-Hamborg. Desuden har S. godstogsforbindelse ad sa. linie, der dog er ført over Chr. X.s Bro til havneområdet på Alssiden.

S.s jernbaneforbindelse til Tinglev oprettedes 15/7 1901. Den havde en stikbane Tørsbøl-Padborg og fra 1910 Vester Sottrup-Broager-Skelde, begge forlængst nedlagt. Fra Sønderborg udgik desuden fra bystationen i Jernbanegade fra 1898 en smalsporet amtsbane, dels mod n. over Guderup til Nordborg, dels ø.på til Mommark og Skovby. Alle disse amtsbaner blev nedlagt 1930–33 og erstattet af busforbindelser. I stedet byggede D.S.B. en ny linie S.-Mommark, der 1933 forbandtes over den nye Chr. X.s Bro m. banen på Sundevedsiden. Også denne linie nedlagdes – 1962 – og erstattedes af bus, mens bystationen omdannedes til rutebilstation.

Litt.: [v. Tschirschnitz]. Die Alsener Kreisbahnen. 1902.

Posthuset, Rådhustorvet, er en 2-etages, gulpudset hjørnebygn. m. mansard, opf. 1913–16 på grundlag af en ældre bygning. 1961 er tilbygget en pakhus- og telefonfløj langs Østergade, og 1965 er foretaget en indvendig modernisering. S. har haft fast postkontor siden 1750, og bl.a. har bygningen Perlegade 58 en tid været postkontor.

Skibsforbindelser. Fra S. havn er der dagl. passagerskibsforb. til Flensborg og flere gange ugentlig til Gelting og Langballigau i Angel. De besejles af tre forsk. selskaber, flest af Förderederei i Flensborg og et skib fra hvert af rederierne Hansa og Union. Skibene har plads ud for Sønderbro. Fra Sønderborg er der desuden en ugentlig fragtrute til Kbh., drevet af D.F.D.S., m. fragthal ved den nordl. del af havnen. En ret stor fragttransport m. korn- og foderstoffer, landbrugsmaskiner og brændsel finder sted fra sa. del af havnen. Fra Sundevedsiden er kreaturtransport, især udført med to specialskibe, ejet af Privateksportørernes Rederi i Sønderborg. Her ligger de store eksportstalde m. egne kajanlæg lige neden for Andelssvineslagteriet.

HOTELLER OG RESTAURANTER

Hotel Alssund, Brogade 3, grl. 1827, fra 1829 m. byens ældste scene, bygn. genopf. efter 1864, omb. 1919, moderniseret flere gange siden. Afstemningslokale 1920. 75 sengepl., restaurant og selskabslokaler.

Missionshotellet Ansgar, Nørrebro 2, m. anneksbygninger, alle ældre huse ombyggede til hotel. 85 sengepl., restaurant, selskabs- og mødelokaler.

Sønderborghus, Løngang 1, opf. 1913–14 m. Martin Nyrop som arkt., indv. 24/5 1914 som da. forsamlingshus m. mødelokaler og værelser, stor sal m. scene og lokaler for borgerforeningen. Sen. moderniseret flere gange, nu 60 sengepl., restaurant, selskabslokaler og sal.

Teaterhotellet, Perlegade 10, tidl. Centralhotellet, 1947 overtaget af Sønderborg kommune. Tilbygget teatersal m. 600 siddepladser. 55 sengepl., restaurant, mødeog selskabslokaler.

Hotel Strand, Strandvej 1. På stedet opførtes 1857 byens første gasværk, hvis rester endnu indgår i hotellets kældergange. 1908 omdannet til sømandshjem og 1919 til hotel. 50 sengepl., restaurant og sal.

Haus Adalbert, Helgolandsgade 11, opf. 1906, ty. forsamlingshus og hotel m. restaurant, teatersal og møde- og selskabslokaler.

Arnkilhus, Arnkilsgade 13, hotel garni, indr. i nyere villa, 20 sengepladser.

Hotel Garni, Kongevej 96, indr. i ældre villa, 34 sengepladser.

Rønhavehus, Kongevej 53, hotel garni, indr. i ældre villa, 20 sengepladser.

Af restauranter kan nævnes: Colosseum, Perlegade 41–43, Sønderjylland, Perlegade s. 1099 53–55, Sømandshjemmet, Chr. II.s Gade, Misses kro, L. Rådhusgade 29, Viking, Løngang 27, Koldinghus, Perlegade 82, Kig-op, Æblegade, Middagssalen, Østergade 2, danserestauranterne Slotsrestauranten, Chr. II.s Gade, og Zanzi bar, St. Rådhusgade 3, samt cafeerne Kocks Café, Jernbanegade 20, Raadhuscafeen, Rådhustorvet 4, og Strandpavillonen, Strandvej 25.

PENGEINSTITUTTER

Folkebanken for Als og Sundeved, på hj. af Perlegade (nr. 18) og Jernbanegade, grl. 1909 og byens eneste da. bank til genforeningen. Den nuv. ejd. erhvervedes 1920 og ombyggedes 1925–26 og igen 1965. Filialer på Als og Sundeved (Jubilæumsskrifter ved N. K. Nielsen 1934 og K. E. Larsen 1959).

Handelsbanken i Sønderborg, Perlegade 9, filial af Kjøbenhavns Handelsbank, der 1920 overtog 5 nordslesvigske filialer af Schleswig-Holsteinische Bank. Opr. Jernbanegade 27, men fra 1965 i nybygn. (arkt. A. Hjort Andreasen). Kontorer i Alsgade 58 og Dybbølgade 17.

Landmandsbanken, Perlegade 26, opret. 1922 ved overtagelse af Sønderborg Bank, der da var i likvidation. Bygn. er et meget højt, smalt gavlhus beklædt m. granitkvadre, opf. 1906–07. Kontor i Broager, Dybbøl og Ulkebøl samt Rojumvej 75, Sønderborg.

Sønderborg Kreditbank, Perlegade 42, opret. 1939 som filial af Aabenraa Kreditbank.

Andelsbanken, Perlegade 61, i en ældre bygn. m. dele fra 1700t., moderniseret 1962, da afd. åbnedes. En afd. havde tidl. eksisteret 1922–25.

Sønderborg Bys Sparekasse, Jernbanegade 35, opret. 28/2 1820, overtaget 1884 af kommunen. Bygn. opf. efter gadeændring 1932 (Jubilæumsskrift ved K. E. Larsen 1945).

Spare- og Laanekassen for Ulkebøl Sogn, Jernbanegade 25, opret. 1867, i nuv. bygn., der er opf. 1908, fra 1952. Rullende kontor m. fast kontortid 6 steder i Ulkebøl sogn (Jubilæumsskrift ved K. E. Larsen 1967).

FORENINGER

Borgerforeningen, opret. 6/4 1857, var en forening for byens borgere uden særl. nationalt særpræg, men o. 1864 fik den dog især tilslutning fra de dansksindede borgere. Da det danske forsamlingshus Sønderborghus opførtes 1914, fik foreningen faste lokaler der. Da Sønderborg Skyttelaug, der havde eksisteret siden ca. 1600, gik ind i 1880, knyttedes til foreningen det særlige »Borgerforeningens Skyttelaug« fra 1881, til dels m. det gl. lavsinventar. Foreningen har nu ca. 900 medl. (Jubilæumsskrift ved K. E. Larsen 1932).

Enigheden opret. 17/4 1857 som en national da. forening m. mødested på Hotel Alssund. Her afholdtes møder og arrangeredes teaterforestillinger, herunder også den af Otto Bache tegnede situation fra en forestilling midt under Dybbøls belejring foråret 1864. Medlemstal ca. 75.

Litt.: K. E. Larsen. Gennem hundrede år. Enigheden 1857–1957. 1957.

Bürgerverein, opret. 1920 m. ca. 700 medlemmer, er den ty. borgerforening, der ejer Haus Adalbert.

Sønderborg Skipperlaug er byens ældste forening, der nævnes som købmands- og skipperlav første gang 1571. 1614 udskiltes købmændene i et særskilt lav, og 87 skippere blev tilbage. Skipperlavets blomstringstid lå i 1700t., da byen normalt havde 60–80 hjemmehørende skibe. Lavet har nu ca. 40 medlemmer.

Litt.: J. Raben. Sønderborg Skipperlaug, Fra Als og Sundeved. VIII. 1934. Sa. Sø og havn, i Bogen om Als. 1956. 231–68.

Danske Samfund er en nationalt præget forening, der startede efter 1933, og som i årene 1941–43 (1200–4000 medl.) oplevede sin blomstringstid. Den står m. sine ca. 2000 medlemmer stadig som arrangør af afstemningsfesterne.

Sønderborg Handelsstandsforening er opret. 1878 (Jubilæumsskrift ved K. E. Larsen 1953).

Sønderborg Haandværker- og Industriforening er opret. 1920 (Jubilæumsskrift 1945).

Historisk Samfund for Als og Sundeved, opret. 1908 som en nationalt neutral forening for hjemstavns- og oldtidsinteresserede, grundlagde museet, ejede det til 1921 og vælger 2 medl. til museets bestyrelse.

Litt.: Jubilæumsskrifter 1933 og 1958.

Sønderborg Kunstforening, stiftet 1938, arrangerer udstillinger og møder og har været initiativtager til den 1955 etablerede kunstafd. på museet på Sønderborg slot. Ca. 200 medl.

SAMIS er en forening af amatørmalere, der arrangerer fællesundervisning og udstillinger.

Sønderborg Musikforening arrangerer koncerter, specielt kammerkoncerter; ca. 3–400 medl.

Sønderborg Teaterforening arrangerer teaterforestillingerne på Teaterhotellet.

Folkeuniversitetsforeningen arrangerer ligesom oplysningsforbundene AOF og FOF foredrag og møder. De to sidstn. arrangerer desuden kurser.

Odd-Fellow-Logen, Slotsgade 21–23, huser logen nr. 48, Hertha. Huset har tidl. tilhørt borgm. Hilmar Finsen, der her var vært for Fr. VII 1861. En mindeplade på façaden fortæller herom. Frimurerlogen ejer Herman Bangs Gade 5. I Sønderborg findes desuden en Rotaryklub, 1964 delt i Rotary nord og Rotary syd, samt Inner-Wheel, Lions Club (stiftet 1956), Round Table, Y-Mens club, Sor-optimistklub og Skt. Georgsgilde. Af afholdsforeninger findes IOGT-logen, Rebslagergade 12, samt afd. af Blå Kors og Hvide Kors, KFUK og KFUM har en række afdelinger i byen, bl.a. soldaterhjem på kasernen.

Af soldaterforeninger kan nævnes: De danske Forsvarsbrødre for Sønderborg og Omegn, Sønderborg samvirkende Soldaterforeninger, 2. regiment, Slesvigske Fodregiments Soldaterforening, Garderforeningen for Als og Sundeved, Reserveofficersforeningen og Marineforeningen.

Af faglige organisationer kan nævnes Arbejdernes Fællesorganisation, Bjerggade 7, og Arbejdsgivernes lokale sammenslutning. Desuden findes i alt 36 fagforbund repræsenteret ved lokalafdelinger og 12 forsk. mester- og arbejdsgiverforeninger.

Boligforeninger: Sønderborg Andelsboligforening, stiftet 1938, har det største antal boliger og udgiver medlemsbladet »Boligforeningen«, men desuden findes Boligforeningen af 6. dec. 1942, Sønderborg sociale Boligselskab og Sønderborg social-filantropiske Byggeselskab, foruden nogle selvbyggerforeninger, der har opført parcelhuse bl.a. i Redstedsgade og i kvarteret ved B. S. Ingemanns Vej. Endelig må nævnes Sønderborg Lejerforening og Sønderborg Grundejerforening, der udgiver Grundejerbladet.

Litt.: Grundejerforeningens jubilæumsskrift 1938–63. 1963.

PARKER OG ANLÆG

Slotsparken på 3,5 ha indrettedes som off. park efter 1920, da slottet ikke mere var kaserne; en del ældre træer blev stående. Statsejet.

Strandpromenaden, der forbinder Slotsparken m. Damsklint, blev påbegyndt 1849 af oberst Ræder, der som chef for 10. bataljon opholdt sig i byen p.gr. af krigen. Promenaden er flere gange udbygget, især fordi bolværket flere gange er blevet ødelagt ved pålandsstorm og derfor sluttelig ændret til betonbolværk. Ved promenadens v.ende lystbådehavn m. klubhus for Sønderborg Yachtclub og ved ø.enden ud for Kongevejen den kommunale søbadeanstalt. I alt er der 2 ha sammenhængende grønt areal langs vandet.

Damsklint el. Kurhusskoven på 3,8 ha ml. Hertug Hans Vej og stranden er nu en parkagtig, åben træbeplantning langs den stejle skrænt ned til Strandpromenadens østl. forlængelse. I skovens østl. del ligger Fagskolen for Kvinder, byens tennisbaner og KFUK-spejderhytte. I forlængelse mod ø. ligger endelig på begge sider af Ringgade den kommunale campingplads.

Strandbadet, i nær tilknytning til campingpladsen, ligger ø.f. Strandpromenadens forlængelse og s.f. Idrætshøjskolens park- og idrætsanlæg, der ikke er offentlige. Det renses og vedligeholdes af kommunen.

Sønderparken, Grundtvigs Allé, på 7,8 ha anlagdes 1954–56 uden om Sønderskovsskolen m. parkbeplantning, stier og sportsplads. Kommunal.

Mølledammen, ved Georg Hansens Vej, er et kommunalt anlæg på 3,0 ha m. beplantning og stier langs dammen og m. friluftsteater v.for. Fra anlægget forb. til et stadion ved Kærvej, der benyttes af kommuneskolerne.

Løkken, en lille plæne og beplantning foran amtshuset m. mindesten for J. P. Reimers.

Apotekerhaven, en lille del af den tidl. Vothmanns have ved Kastanie Allé bag Løveapoteket, under krigen udskilt som bunkers-område, nu beplantet som anlæg m. bunkers ved siderne.

Ringriderpladsen, ved Ringridervej, er centrum for de årl. ringridninger og for enkelte større friluftsudstillinger. Etableret 1909 m. en udstillingshal, der er nedrevet 1965.

Brohovedskansen ved Dybbølgade på Sundevedsiden er et kommunalt anlæg m. beplantning ned mod vejen. Skansens indre er indr. som campingplads.

Sønderborgs samlede rekreative områder, inkl. sportspladser og ringriderplads er på i alt 48,6 ha.

MINDESMÆRKER, MONUMENTER OG KUNSTVÆRKER

Mindesten for Peter Bredal, da. admiral, der under svenskekrigene 1657–58 udmærkede sig i søslag ved Nyborg. Han faldt selv ved Sønderborg 1658 under forsøg på her at erobre et sv. skib. Mindestenen står ved Sønderborg havn.

Ved lystbådehavnen står ved strandpromenadens beg. en natursten til minde om rådmand Hans Hanssen Norsk, der 1848 hejste da. flag som tegn på byens da. sindelag. Den benyttede sten, der rejstes 1931, er en skålsten m. 37 skålgruber.

I og omkr. Sønderborg står talr. mindesten for deltagere i de slesvigske krige. Fra krigen 1848–50 kan nævnes:

Sønderborg kirkegård (ved Skt. Marie kirke) har i alt 11 mindesten. Deraf er 9 over enkelte faldne, nemlig 5 over da., 1 over en norsk og 3 over ty. faldne. I alt vides 195 faldne, 144 da., sv. og no. og 51 ty. fra treårskrigen at være begravede på kirkegården. Som fællesminder for alle disse er rejst to mindesmærker:

En sandstensobelisk m. marmorrelieffer til »Minde om Danske, Svenske og Nordmænd faldne i Kampen for Danmarks Sag i Aaret 1848«. Obelisken, der er prydet med et da. rigsvåben og Fr. VII.s navnetræk i relief (sign. J. Roi), har et indhugget vers af provst K. Karstensen. Den blev rejst 27/2 1849, og midlerne skænkedes af befolkningen på Als og Sundeved.

En granitstøtte m. marmorkors, rejst til minde om »trofaste Sønner, døde for Fædrelandet i Aarene 1849–50–51«. Den rejstes 31/7 1854.

Fra 1864 findes 10 gravsten over enkelte da. faldne, 2 over hver 2 da. faldne, en over 3 sv. frivillige og 2 over enkelte ty. faldne.

I alt vides ca. 360 faldne fra kampene på Dybbøl og ca. 150 fra kampene på Als at være begravede på Sønderborg kirkegård. Alene 19/4 begravedes 92 faldne da. soldater. Af fællesmindesmærker findes flg.:

Granitsten m. marmorplade, rejst over tre sv. frivillige, hvoraf en faldt 28/3 og de 2 andre, hvoraf den ene er begravet i en fællesgrav m. 4 danske og en prøjsisk soldat, faldt 18/4.

Granitblok, rejst på en stensætning 1880 til »Minde over danske Krigere«, m. indskriften i indhugget oval. Mindestedet forsynedes 1941 m. en indhegning af granitpiller, forbundne ved jernstænger.

Granitblok m. marmorplade og marmorkors til minde om faldne, da. soldater.

Granitsten, indhegnet af 4 kanonrør forbundne m. jernkæder, rejst til minde om de ved Dybbøl og på Als faldne, prøjsiske soldater. Foran er anbragt en mindre granitsten m. jernplade som minde over 3 navngivne, ty. soldater, faldne 28/3.

Foruden minderne på kirkegården findes fra 1864 endnu en række mindesmærker i byen:

Marmortavle i huset Lille Rådhusgade 5 m. indskrift: »2. April 1864 sprang her en prøjsisk Granat. Den dræbte og saarede 28 Mand af 16. Regts. 4. Komp.«. Den indsattes 1923.

På kasernens grund, i Brohovedskansen, ved Brohovedvej, langs jernbanen og ved Åbenråvej findes endnu en række mindesten, overvejende rejst hvor de pågældende s. 1103 faldt. Det drejer sig om i alt 12 sten over 12 danske og 8 navngivne tyske samt et ukendt antal unavngivne, ty. soldater – i tre tilfælde m. mindre fællesgrave.

For den mangeårige formand for Nordslesvigsk Vælgerforening, slagterm. J. P. Reimers (1826–1922), er rejst et minde på Løkken, en stor natursten, hvori er indfældet et relief af Reimers (N. Hansen Jacobsen). Det afsløredes 24/11 1926, 100-årsdagen for hans fødsel.

For faldne fra 1. verdenskrig er rejst et mindesmærke i sandstenskvadre ø.f. Skt. Marie kirke. På kvadrene står navnene på 193 sønderborgere, der faldt 1914–18. Monumentet er rejst 1923 og tegnet af arkt. Th. Havning. På kgden findes desuden en mindesten for dem, der i løbet af krigen døde på lazaret i Sønderborg.

En genforeningssten er rejst 1930 på 10-årsdagen for genforeningen ved indkørslen til slotspladsen. Det er en meget stor natursten, fundet på Kegnæs, m. det danske rigsvåben indhugget samt indskriften: »Vi er danske og vi vil vedblive at være danske«.

Fra krigen 1940–45 er indsat mindetavler over betjente på politistationen, over elever på statsskolen og en lærer på Skt. Jørgensskolen samt i Nørre Havnegade over 2 faldne.

Foruden de monumenter, der har tilknytning til landsdelens hist., findes i byen adsk. kunstværker. Foran rådhuset rejstes 1951 et granitindrammet bassin m. springvand og som central figur Adam Fischers skulptur »Als«, en stående, frodig pige m. frugtkurv. I rådhusets byrådssal er balkonen udsmykket m. en fresko af Harald Hansen, forestillende byens erhverv og skænket 1933 af Sønderborg Handelsstandsforening, og salens vægpaneler er prydet m. relieffer m. byens håndv., skænket af Sønderborg Håndværker- og Industriforening.

Af byens kommuneskoler er Sønderskovsskolen 1965 smykket m. et stort stenrelief »Dreng med køer« af Sigrid Lütken, og foran skolen granitskulpturen »Tre siddende piger« af Tove Ólafsson, begge dele bekostet af Statens Kunstfond. På håndværkerskolen er anbragt et stort stentøjsrelief af Knud Kyhn: »Odin på Slejpner«. Kommunens kulturfond bekostede o. 1960 opstillet en bronzeskulptur, »Siddende pige«, af Victor Kvedéris ved Strandpromenaden. Af sa. kunstner findes desuden et relief på Det nordiske Kamgarnsspinderis mur mod Ahlmannsvej, opsat 1934, og en bronzeskulptur bag apotekerhaven »Dreng, der tæller på fingrene«, opstillet af Folkebanken for Als og Sundeved ved dennes jubilæum 1959.

Den største koncentration af kunstværker findes på Idrætshøjskolen. I Kongegården er til venstre anbragt en sandstensbrønd m. et stort relief af Henrik Starcke, forestillende en kvinde og nogle får ml. træer med fugle og dyr. Overfor står tre bronzestatuer, fra venstre »Gående ung mand« af J. Gudmundsen-Holmgren, »Stående ung kvinde« af Gerhard Henning og »Tænksom atlet« af Knud Nellemose. På væggens bagside, ind mod Dronningegårdens bassin, er anbragt tre store mosaikker, fra venstre Hjalte Skovgaards »Stjernehimmel«, Dan Sterup-Hansens »Kvinde leder en blind« og Ulf Rasmussens »Dyreliv«.

GAMLE HUSE

Sammenlignet med andre sønderjy. byer virker Sønderborg i dag ret fattig på borgerlige arkitekturminder af virkelig kvalitet. Men endnu i Traps 1. udgave s. 1104 (1864) bemærkes det, at »mange af Bygningerne ere opførte med Gavlen ud mod Gaden, og flere af disse ere meget gamle og mærkelige ved deres Bygningsform«, og på kortet over byen er af bildet to interessante, nu længst forsv. bindingsværksbygninger m. prydelige, knægtbyggede gavle. Årsagerne til, at bebyggelsen i Sønderborg har et mere moderne præg end i Åbenrå el. Haderslev, er flere. Ved krigshandlingerne 1864 lagdes store dele af byen i grus; under prøjsernes bombardement, der satte ind 2/4 og vedvarede de flg. to uger, blev af 563 ejendomme de 133 helt ødelagt, medens kun 64 slap uden skader. Ødelæggelserne på bygninger og løsøre ansloges til ca. 1.100.000 rbdl. Hårdt ramt blev navnlig Perlegades nedre ende m. hele den sdr. bydel omkr. Rådhusstræderne og de små gader n. og nø.f. slottet. På dette, der var lazaret, skete dog lykkeligvis ingen større skade. Ved denne katastrofe blev byens mest bemærkelsesværdige, borgerlige bygninger udslettet; dette gælder således det middelald., 1837 ombyggede rådhus, samt det største af de på Traps kort afbildede, gl. bindingsværkshuse. Endv. blev den udbrændte ruin af det s.k. Hertug Ernst Günthers Palæ nedrevet efter krigen. Denne statelige, trefløjede, grundmurede gård i to stokv. lå midt i Perlegade (nuv. nr. 7–11) på en grund, der gik igennem til Mariegade, hvor den maleriske, gl., hvidkalkede mur, der hegnede køkkenhaven (»æ plantbej«), stadig er bevaret. Palæets bygningshistorie er kun dårligt kendt, men det er antagelig opført som residens for den augustenborgske hertug Ernst Günther, efter at denne 1644 var udnævnt til kgl. guvernør på Als, og ses første gang angivet på Johs. Mejers kort i Danckwerths »Landesbeschreibung« (1649). Hertugen erhvervede 1650 et haveareal, der strakte sig fra Perlegade mod ø. frem til, hvor nu Herman Bangs Gade, Kongevej og Voldgade er anlagt, og skabte her en park i fransk stil, m. lystgange, springvand og fiskedamme. Palæet gik 1726 ud af hertugelig besiddelse og kom på skiftende hænder; 1810–52 havde byens apotek til huse her. Den store have frasolgtes (ligeledes 1726) til »kunst- og handelsgartner« Peter Vothmann, der var blevet ansat her 1689, og i hvis slægts besiddelse haven, der i forrige årh. var et off. tilgængeligt lystanlæg, forblev til 1889, hvorefter arealet udparcelleredes og bebyggedes. Den gl. gartnerbolig ligger endnu i Kastanie Allé.

Det Sønderborg, der rejste sig efter 1864, manglede meget væsentlige af de kvaliteter, den gl. bebyggelse ejede, og et ty. arkitekturpræg slog i højere grad igennem her end andetsteds i Sønderjylland, ikke mindst som følge af det omfattende off. byggeri prøjserne iværksatte, navnlig omkr. århundredskiftet, hvor Sønderborg fik karakteren af ty. militærby. Men også udviklingen siden genforeningen har her haft større magt og har medført voldsomme og lidet hensynsfulde indgreb i den gl. bykerne, navnlig i forb. m. opførelsen af Christian d. X.s Bro, hvorved jernbanen og byens ny hovedindfaldsvej blev hugget igennem Sønderborgs mest helstøbte kvarter, de hyggelige, småborgerlige gader, der fylkede sig rundt om kirkebakken. Trods de talr. anslag mod byens bestand af gl., karakterfuld bebyggelse råder Sønderborg dog endnu over indtagende gadebilleder af en vis fordringsløs kvalitet; fremhæves må således det kultiverede og tiltalende præg, der er over de snævre gyder, hvis småhuse kravler op ad bybakken og formidler overgangen fra havnegadernes jævne skipperbebyggelse til de store købmandsgårde på Perlegade – samt de fint afstemte pladsvirkninger, der er opstået ved den uensartede, men rytmisk fint bevægede bebyggelse på Humletorv og ved Liliegades og Mariegades sammenløb med Æblegade. Sønderborgs utvivlsomt mest bemærkelsesværdige, s. 1105 gl. bybillede udgør dog Havbogade – selv efter det brutale indgreb i gadens fine helhed, som anlægget 1933 af de to jernbaneviadukter hen over de lave hustage har betydet. Det smalle, krogede stræde, der løber som en brygge langs stranden under den stejle kirkebakke, hvor terrassehaver har fundet plads, er hovedsageligt bebygget m. små, hvidkalkede, af snævre tagdrypsslipper adskilte 1700t.s bindingsværksgavlhuse. Façaderne er gerne siden ombygget i grundmur, men den fine materialevirkning af de sorttjærede kampestenssokler og fjælegavle i kontrast til den hvide mur, og bebyggelsens markante helhed m. de skarpe gavllinier og de fremspringende karnapper udgør et i Danmark enestående milieu. Dette var årsagen til, at Det særlige Bygningssyn 1963 lod udarbejde en plan til en bevarende sanering af Havbogade m. vægten lagt på kvarterets boligmæssige kvaliteter. De kommunale myndigheder har imidlertid stillet sig uforstående til bevaringsaktionen og har bestemt Havbogade for nedbrydning m. udvidelse af havne- og parkeringsarealerne for øje. En noget lignende karakter har tidligere også Søndergade haft, men helheden er her længst gået tabt i alm. planløshed.

Skønt det således i tidens løb er gået stærkt ud over byens bestand af mere bemærkelsesværdige, gl. bygningsminder, ses dog endnu spredt og oftest skjult af nyere, grundmurede façader vidnesbyrd om, at bindingsværksbyggeriet stod højt i Sønderborg i 1600t.s første halvdel. Mest bemærkelsesværdig af de bygninger, vi kender, var det i Traps 1. udgave viste gavlhus i Søndergade (nedrevet 1875) hvis stolper var skåret som legemsstore hermer; en lign., figurskåret stolpe er fundet ved nedbrydning af ejendommen Mellemgade 5. Det endnu bevarede Perlegade 51 er s. 1106 et 13 fag dybt, tostokværks, bindingsværks gavlhus m. dekorativt behandlede, nedhængende stolpeskæl og svære, volutformede knægte, anvendt såvel under det udkragende, øvre stokv. som under tagbjælkerne. Bygn., der vel er opf. o. 1640, men sen. har fået gavlene fornyet i grundmur, giver et godt indtryk af den stærke udnyttelse af de smalle grunde langs byens hovedstrøg; en hejsekvist vidner endnu om, at den bageste del af bygn. var magasin, medens beboelsen var i den forreste del, ud til gaden. Da grunden ikke gik igennem til en baggade, som det ellers var almindeligt, har tilkørselen til gården måttet foregå fra Perlegade ad en snæver passage langs skellet; naboejendommen, Perlegade 49, vender en god bindingsværks side fra o. 1700 herimod, hvilket giver en fin virkning, hvorimod gavlfaçaden (m. opr., toetages karnap) er fuldstændigt skamferet. En lign. karakter som Perlegade 51 har nr. 61, et fjorten fag dybt gavlhus m. sammenbygget portfløj. Den prægtige, men brutalt behandlede bindingsværksgård har en 1962 stærkt moderniseret façade, men det fine gårdinteriør er stort set intakt og har konsolformede knægte m. stolpeskæl. Om porten er rester af fint skåret tømmer, dek. m. en tovstavssnoning. Perlegade 48 og 50 er to nu stærkt mishandlede, men endnu ganske virkningsfulde bindingsværksgårde m. langhuse til gaden; nr. 48 har grundmurede façader og stærkt fremspringende, toetages karnap m. høj fronton.

En sjældent velbev. bygn. er derimod Kirkegade 8, kun generet ved det uheldige naboskab til de ved gennembruddet af Jernbanegade skabte, høje vejramper, s. 1107 der helt omklamrer det fine, lille bygningsværk. Det otte fag dybe bindingsværks gavlhus har perlestavkantet overgangsfod og knægtbygget gavl, øverst lukket m. en nu stærkt fremadludende, tjæret fjæleklædning; ved siden af den brede, vistnok opr. karnap sidder døren, hvorover dørtræer bærer indskrift »16. IHS.43« og »O Herre Godt des Havs bewahr fvhr Fevers Not vnd ale Gefar / Vnd ale de dagehn avs vnd ein lasse di Di Got befolen sein«. Dette beskedne borgerhus er ikke mindst værdifuldt ved at have bev. karakteristiske, opr. træk, som de fleste andre steder er forsvundne. Af betydelig interesse er også de lave bindingsværkshuse Bjerggade 15–17, egl. fire lejevåninger fra 1600t.s midte, hvis tagbjælkeværk bæres af kraftige, profilerede knægte. I det hele taget er der i Sønderborg – nu skjult bag kalk og puds – bev. en hel del pæne, småborgerlige bindingsværks gavlhuse, gerne knægtbyggede og forsynet m. hyggelige karnapper, fx. det anselige Havbogade 29 i to stokv. m. stærkt udkragende overetage og grundmuret, lisénprydet gavl, og det meget fine Havbogade 55; endv. Skt. Jørgens Gade 12, Slotsgade 10, Rosengade 7 og Søndergade 16, der har grundmuret gavl og karnap, men hvis sidehus har knægtbygget bindingsværks gavl, og som for øvrigt udgør en meget indtagende helhed m. det pyntelige, dermed sammenbyggede, grundmurede gavlkvisthus. Enklere bindingsværkshuse m. grundmurede gavle er Christian II.s Gade 6 samt de toetages Søndergade 15 og 21. Havbogade 54 viser sig i gadebilledet som et gavlhus m. høj fjæleklædning, men er af type et gavlkvisthus, ligesom nr. 47–49. Andre gode gavlkvisthuse af overpudset bindingsværk er Skt. Jørgens s. 1108 Gade 1 og 3. Lille Rådhusgade 31 har bev. et fint bindingsværks gårdinteriør bag den grundmurede façade, og den gl. klokkerbolig, Kirke Allé 4, er opført af svært egebindingsværk, hvori årst. 1641 ses. Af de i sen. tid nedrevne bindingsværksbygninger skal nævnes det toetages gavlhus Perlegade 8, der havde fine volutknægte, samt gårdene Perlegade 21 og 40; sidstn. var opf. i 1700t. m. benyttelse af væsentlig ældre bygningsdele, bl.a. var bev. en fuldt paneleret stue fra 1583, nu overført til museet på Sønderborg slot.

Selv om så meget er gået tabt, ses det klart, at bindingsværket formåede at holde stillingen som det foretrukne bygningsmateriale væsentligt længere i Sønderborg end i Åbenrå og især Tønder, hvor det grundmurede byggeri meget tidligt blev fremherskende. De ældste, endnu bevarede, fuldt grundmurede bygninger er næppe meget ældre end 1760’erne. Med stor myndighed virker den 1767 opførte Provstegård, Rosengade 18, i gadebilledet; de pudsede façader er holdt i en helt enkel og stram stil, hvis strenghed kun brydes af det djærve indgangsparti, hvor en yppigt svulmende pilasterportal indfatter de m. viltre rocaille-skæringer dekorerede dørfløje. En ganske anden karakter har det vistnok samtidige (el. lidt yngre) Perlegade 58, et palæagtigt bygningsværk af store, arkitektoniske prætentioner, der er realiseret så temmeligt ubehjælpsomt. Den otte fag lange bygn. står vandskuret og rødkalket m. gule detaljer; over de toetages sidepartier løfter de midterste fire fag sig som en treetages risalit, der bærer en vældig, m. fremtrædende, tresidige murspejl prydet fronton. Midterpartiet er yderligere betonet ved høje, slanke pilastre m. korintiske kapitæler, men p.gr.af det lige antal fag har hovedindgangen måttet placeres skævt for bygningens akse i et fag, der er gjort lidt bredere – en løsning, der unægtelig i nogen grad forflygtiger virkningen af arkitekturens pompøse anslag! Stilistisk er bygn. også mærkeligt sammensat; det monumentale midterparti står tydeligt i gæld til nederl. byggeskik fra 1600t.s midte, medens de af kvaderliséner indfattede sidepartier har et helt andet moderne præg, der peger fremad mod karakteristiske alsiske bygninger fra o. 1800 (jf. præstegårdene i Ketting og Egen). Indflydelse fra Perlegade 58 kan morsomt nok spores i to jævnere bygninger i Søndergade, hvor den af kvaderliséner opdelte façade er overtaget af det toetages langhus nr. 7, medens det fint beherskede, lille gavlkvisthus Søndergade 16 har en frontonopbygning, der tydeligt afspejler det prætentiøse herskabshus på hovedgaden. Et andet bemærkelsesværdigt, grundmuret gavlkvisthus er Christian II.s Gade 10, m. muret søjleportal fra o. 1830; som nabohusene ligger det lidt tilbagetrukket fra gadelinjen m. høj stentrappe op fra den smalle forhave. Det stejle Skt. Jørgensbjerg er bebygget m. pæne, om end ret sene gavlkvisthuse m. spinkle, dekorative enkeltheder.

En bygn. af stor finhed har det o. 1790 opførte Perlegade 21 været, men underfaçaden er skamferet ved isættelse af store butiksvinduer, og ved Jernbanegades gennembrud blev det nordligste af bygn.s otte fag amputeret. Endnu viser en af en segmentfronton kronet midterrisalits kanellerede pilastre og det nydelige dørparti, hvor fint kultiveret byggeskikken engang var. Et helt andet groft og djærvt præg har den tidl. Ahlmannske gård Perlegade 4 (siden 1852 apotek), hvor general Fr. A. v. Schleppegrell 1848 og generalstaben 1864 havde hovedkvarter; trods den udsatte beliggenhed fik bygn. kun lette skrammer ved bombardementet. Den gl. idiotanstalt, Rosengade 10, er en nøgtern, men velproportioneret gård fra 1800t.s beg., og fra de gode år i 1840’rne stammer utvivlsomt de statelige, pudsede s. 1109 og malede, toetages bygninger med halvvalme og en pyntelig, lidt spinkel dek. om de fladbuede vinduer og døre, som Humletorv 4 og Liliegade 5 (begge med afgørende betydning for de fine, små pladser) samt det lidt enklere Rosengade 14, Slotsmøllens hovedbygning, hvorover den store vindmølle, endnu med vingerne i behold, løfter sig; endv. Perlegade 42. Samtidig hermed er borgmester Finsens gård, Slotsgade 23, nu hårdhændet istandsat, en patricisk ejendom på bakken over slottet, hvor både Fr. VII og Chr. IX har boet.

Den gl. byggeskiks sikre greb om selv de mest prosaiske opgaver viser det 1853 grundlagte P. Petersens Bryggeris fine gulstens fabrikskompleks og arbejderboligerne på Rønhave Plads 5–15, en helt enkel, toetages længe på 25 vinduesakser. Bygninger af herskabeligt præg fra 1800t.s midte er bryggeriets direktørbolig, Kærvej 1, og det tidligere landsted Sundvej 22, m. pilasterprydet frontispice. Hovedbygn. til Midtmølle, Alsgade 16, er en anselig, toetages, nu noget forsimplet ejendom fra 1700t.s slutn., bemærkelsesværdig ved beboelsens fine stuklofter, der er udført af de italienske stukkatører Mich. Angelo og Francesco Ant. Taddei. Den historicerende arkitektur slog o. 1860 igennem i Sønderborg i kgl. bygningsinsp. L. A. Winstrups kultiverede opfattelse; Skt. Jørgens Hospital (1860) og skolebygningen Skolevej 13 er tiltalende, akademisk udformede, gulstens bygninger. Men hvad der blev opf. efter 1864, præges stærkt af byens nye, nationale tilhørsforhold.

Foruden slottet er i Sønderborg 31 bygninger underkastet bygningsfredning, alle i kl. B.

Litt.: H. H. Engqvist. Sønderjyske Byer. 1951. 48–59.

Statistik.

Indbyggerantallet i S. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 20.653 indb. fordelt på 7214 husstande (1769: 2692, 1803: 2761, 1845: 3299, 1860: 3894, 1880: 5829, 1900: 5501, 1930: 10.765, 1955: 18.418). Inkl. forstadsbebyggelsen Dybbøl Mark i Dybbøl kom. var indbyggerantallet 1960: 21.028, fordelt på 7340 husstande.

Opgjort på grundlag af folkeregistret var indbyggerantallet i S. kbst. 1/1 1965: 22.224 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i S. kbst. sig 1960 i flg. grupper: 258 levede af landbr. m.v., 9307 af håndv. og industri, 3424 af handel og omsætning i øvrigt, 1372 af transportvirksomhed, 2979 af administration og liberale erhverv, 833 af anden erhvervsvirksomhed, 2343 af formue, rente, understøttelse olgn.; 137 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Inkl. forstadsbebyggelsen Dybbøl Mark var erhvervsfordelingen flg.: 287 levede af landbr. m.v., 9505 af håndv. og industri, 3475 af handel og omsætning i øvrigt, 1384 af transportvirksomhed, 3010 af administration og liberale erhverv, 846 af anden erhvervsvirksomhed og 2379 af formue, rente, understøttelse olgn.; 142 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i S. kbst. i alt 194 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndv. m. et samlet personel på 2527, en årsomsætning (i 1957) på 186.942.000 kr. og en lønudgift (i 1957) på 21.382.000 kr.

Der var endv. 105 bygge- og anlægsvirksomheder m. et personel på 728, en årsomsætning (i 1957) på 22.873.000 kr. og en lønudgift på 5.822.000 kr. (i 1957). s. 1110 Ved byens 3 el-, gas- og varmeværker var beskæftiget 114 pers., årsomsætningen var 12,8 mill. kr. og lønudgifterne 1.478.000 kr.

Ved engroshandel var der i Sønderborg 87 virksomheder m. et personel på 766 personer, en årsomsætning på 194,2 mill. kr. og en lønudgift på 7.737.000 kr.

For detailhandelens vedk. var der 303 virksomheder m. et personel på 1246, en samlet omsætning på 90,4 mill. kr. og en lønudgift på 5,8 mill. kr.

Der var endv. 36 hoteller, restaurationer m.v. m. et personel på 225, en årsomsætning på 5,4 mill. kr. og en lønudgift på 713.000 kr., og 46 vognmandsforretninger m. et personel på 94, en samlet omsætning på 2.282.000 kr. og en lønudgift på 370.000 kr.

Endelig var der ved forsk. servicevirksomhed (vaskerier, renserier, frisører, fotografer m.v.) 78 virksomheder m. et personel på 261, en samlet årsomsætning på 2,6 mill. kr. og en lønudgift på 780.000 kr.

Der var i S. kbst. 31/12 1964 i alt 4132 automobiler, hvoraf 2972 alm. personbiler m.v., 84 drosker olgn., 62 rutebiler olgn. og 1004 vare- og lastvogne samt 388 motorcykler.

8 omnibusruter på fra 11 til ca. 80 km udgik fra el. berørte byen.

Der var 1965 i S. kbst. indregistreret 6 motorskibe m. en tonnage på fra 25 til 384 brt., i alt 911 brt., og 6 sejlmotorskibe m. en tonnage på 18–199 brt., tilsammen 508 brt.

Skibsfarten på Sønderborg omfattede 1964: 991 indgående skibe m. en tonnage på 167.813 nrt., hvoraf fra andre indenlandske havne 181 skibe m. en tonnage på 37.190 nrt. og en udlosset godsmængde på 27.134 t gods, og fra udlandet 810 skibe m. en tonnage på 130.623 nrt. og en udlosset godsmængde på 96.155 t. Af de udgående skibe, i alt 991 skibe m. en tonnage på 167.813 nrt. og en godsmængde på 58.319 t gods, gik 280 skibe m. en tonnage på 44.907 nrt. og en godsmængde på 18.115 t til andre indenlandske havne, og 711 skibe m. en tonnage på 122.906 nrt. og en indladet godsmængde på 40.204 t til udlandet.

Af det i Sønderborg 1964 udlossede gods var 15.061 t korn, næsten udelukkende fra udlandet, 8988 t var andre næringsmidler, alt fra udlandet, 1143 t var oliefrø, nødder m.v., alt fra udlandet, 16.382 t var træ og tømmer, ligeledes fra udlandet, 1575 t var gødningsstoffer, alt fra udlandet, 2226 t var sten, sand, grus olgn., hvoraf ca. halvdelen fra udlandet, 26.297 t var fast brændsel, alt fra udlandet, 5949 t var flydende brændsel, ligeledes alt fra udlandet, 2007 t var teglværksprodukter, alt fra indlandet, 10.929 t var metaller, langt overvejende fra udlandet, 329 t var forsk. bearbejdede metalvarer fra udlandet.

Af det i Sønderborg indladede gods var 8249 t korn, langt overvejende til udlandet; endv. 26.785 t andre næringsmidler, alt til udlandet, 2867 t malme og metalaffald, alt til indenlandske havne, 269 t animalske og vegetabilske råstoffer, alt til udlandet, 177 t metaller til indenlandske havne, 42 t mere forarbejdede metaller til udenlandske havne, 543 t maskiner og transportmidler, hvoraf 38 t til andre indenlandske havne og 505 t til udlandet. Endelig blev der indladet 19.071 t stykgods, hvoraf ca. to trediedele til andre indenlandske havne.

Finansielle forhold. Sønderborg kom.s driftsindtægter udgjorde i finansåret 1963/ 64 15.771.000 kr. Skatterne indbragte 12.879.000 kr., deraf a) ejendomsskatterne: s. 1111 grundskyld 880.000 kr., ejendomsskyld 797.000 kr., grundstigningsskyld 81.000 kr., dækningsafgift af off. ejd. 74.000 kr., og b) indkomstskatterne: opholdskommuneskat 10.128.000 kr., erhvervskommuneskat 47.000 kr., aktieselskabsskat 871.000 kr., afgifter og kendelser 133.000 kr., overskud af vandværker 148.000 kr., gasværker 40.000 kr. og el- og varmeværker 985.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 15.405.000 kr., var udgifterne til sociale formål 3.155.000 kr., undervisningsvæsen 2.766.000 kr., biblioteks- og museumsvæsen 302.000 kr., medicinalvæsen 889.000 kr., vejvæsen 296.000 kr., gadebelysning 144.000 kr., snerydning 297.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 407.000 kr., brandvæsen 59.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 388.000 kr. Forsk. udgifter 248.000 kr., nyanskaffelser afholdt af driften 660.000 kr. og henlæggelser afholdt af driften 3.872.000 kr.; desuden menighedsudgifter 966.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1964 50.291.000 kr., hvoraf i faste ejd. 22.768.000 kr. og i værdipapirer 27,5 mill. kr.; kom.s gæld var 4.585.000 kr. og legatkapitalen 514.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1963/64: 11,4, hvilket var ca. 20% lavere end gnmst. af købstæderne i sa. størrelsesgruppe som Sønderborg. Den kommunale skatteprocent var 1963/64: 8,0, ligeledes ca. 20% lavere end gnmst. af købstæder af lign. størrelse som Sønderborg. Såvel beskatningsprocenten som den kommunale skatteprocent i Sønderborg var ret nær af sa. størrelse som gnmst. for hele landet.

I Folkebanken for Als og Sundeved, opret. 1909, var aktiekap. 31/12 1965: 1,8 mill. kr., reserverne: 3,9 mill. kr., indlånene var 44,7 mill. kr., udlånene 42,9 mill. kr.

I Sønderborg Bys Sparekasse, opret. 1820, var indskuddene 31/3 1966: 104,8 mill. kr., reserverne 5,3 mill. kr. I Spare- og Laanekassen for Ulkebøl Sogn, opret. 1867, var indskuddene 31/3 1966: 16,5 mill. kr., reserverne 0,7 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Sønderborg kbst. 2 pastorater: 1) Sønderborg Christians so. og 2) Skt. Marie so., med henh. 10.073 indb. (3278 husstande) og 10.580 indb. (3936 husstande).

Christians so. betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan og Skt. Marie so. ligeledes af en sgpr. og en kapellan; desuden er der en ty. præst til betjening af den ty. del af menighederne i Sønderborg.

Øvrighed. Sønderborg byråd består af 21 medl., hvoraf – efter de kommunale valg i marts 1966–12 tilhørte Socialdemokratiet, 7 Det konservative Folkeparti, 1 Venstre og 1 Slesvigske Parti.

Sønderborg kbst. hører under 103. retskr. (Sønderborg) m. tingsted i Sønderborg, under 70. politikr. (Sønderborg), under 67. lægekr. (Sønderborg), under Åbenrå-Sønderborg amtstuedistr. (amtstue i Sønderborg), under 82. skattekr. (Sønderborg), under amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. (Sønderborg) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Sønderborg), bortset fra en del af kbst. (del af Ulkebøl kom.), der hører under 4. folketingsopstillingskr.

So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 185. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Kommunens faste ejendomme. Sønderborg kom. ejer adsk. ejendomme, erhvervet el. bygget til vidt forsk. formål. Det drejer sig om de kommunale administrationsbygninger s. 1112 som rådhuset, bygn. Skolevej 18 m. skoleadministration, de kommunale værker og den 1966 købte ejd. Holger Drachmanns Gade 1, hvor bl.a. administrationen af de tekniske værker skal indrettes. Nr. Havnegade 52 m. havnekontor tilhører ligeledes kommunen. Hertil kommer de fem kommunale skoler m. tilh. bygn. og grunde, Sundgade 3 (Statens Sømandsskole), børnehaverne ved Kirketorvet og Arnkilsgade 15, biblioteksbygningen Jernbanegade 10, Turistbureauets bygn., vandrerherberget, Ringriderhallen, Teaterhotellet og brandstationen.

Sønderborg kom. ejer desuden en lang række beboelsesejendomme, i 1965 i alt 105. Det drejer sig om alderdomshjemmet og en række folkepensionistboliger, og desuden dels om bygn. opført af kom. som hjælp til boligløse, dels om en lang række ejendomme, der i tidens løb er købt og udlejet til beboelse, og hvoraf enkelte er købt m. sen. nedrivning el. regulering for øje, og endelig om et stort antal saneringsmodne ejendomme. Til de sidstn. hører huse i Havbogade, Kirkegade, Liliegade, Nørre Havnegade og Skt. Jørgens Gade. De fleste af de øvr. kommunale ejendomme ligger i Chr. II.s Gade, Højvang, Lavbrinkevej, Ringridervej, Ryttervænget, Lille Rådhusgade, Sundsmarksvej og Vissingsgade. Hertil kommer, at kom. yder tilskud til 46 pensionistlejligheder i boligforeningskomplekser.

Endelig har Sønderborg kom. købt forsk. landbrugsejendomme for at sikre jord til udstykning. Allr. 1857 erhvervedes Ladegården, hvis jorder indlemmedes i 1870’erne, og som siden har givet grundlag for en væsentlig del af byens udbygning. De nu ret begrænsede, resterende arealer drives som landbrugsjord (i alt i 1965: 55 ha) sa. m. to gde, købt i nyere tid, nemlig Ulkebølgård og en gård i Sundsmark. Den på Sundevedsiden købte Langbrogård drives derimod ikke som landbr., men udlejes.

Til kom.s ejendomme hører sluttelig de kommunale parker, enkelte legepladser, campingpladser, badeanstalten og stadion.

HAVNEN

Allr. tidligt har der været havn på begge sider af det 180–250 m brede Als sund, der deler Sønderborg i to dele. Sundet er i gennemsejlingen 15–18 m dybt, i havnens nordl. del 12 m, og ved kajerne varierer dybden fra 3 til 7,5 m. P.gr.af strømmen er havnen normalt isfri også i ret hårde vintre. Der er normalt ikke væsentlig tidevandsforskel, men langvarige østen- el. vestenvinde kan forårsage henh. højvande el. lavvande m. en ændring i vandstanden på op til 2 m, i enkelte tilfælde mere, hvorved bl.a. Sdr. Havnegade står under vand.

Hele det nuv. kajareal er skabt ved opfyldning, og den naturlige kystlinie har ligget et godt stykke bagved. Fx. ligger al bebyggelse ml. Søndergade og Sdr. Havnegade på fyld. Den ældste del af havnen, der næppe har bestået af mere end en enkel træbro, har ligget ved den nuv. Sønderbro i læ bag slottet. På dette sted lå også det første skibsværft, der kendes allr. ca. 1500, da kong Hans lod udruste skibe til sin nye orlogsflåde. På Danckwerts kort ca. 1650 angives færgebroer ved både Nørre- og Sønderbro, og på det 20 år yngre Resens Atlas ses beddinger begge steder. 1651 købte skipperlavet en ballastgrund på Sundevedsiden og udstyrede den m. to ladebroer, og lavet vedligeholdt også havnepælene, mod at skibe betalte pælepenge før afrejsen. Havnen har da været udbygget m. træbroer, færgesteder s. 1113 og skibsværfter. Byen havde helt fra middelalderen en fast indtægt i bropengene. Mange skibe var hjemmehørende i byen, men også mange fremmede sejlede hertil, 1624 nævnes skibe fra England, Nederlandene og Prøjsen. Antallet af købmænd og skippere var så stort, at man tidligt dannede et eget gilde (nævnt tidligst 1571), hvorfra skipperne 1614 udskiltes i det endnu eksisterende skipperlav.

Det ældste værft ved Sønderbro ophørte vel o. 1700, da havnens sydl. del var udbygget m. træbroer og færgeleje, men andre værfter oprettedes længere n.på. Det betydeligste grundlagdes 1757 af Mathias Pechmann ved Havbogades n.ende. Det oplevede sin største blomstring under H. Hauschildt, der ejede det 1843–76, og som nåede at søsætte 63 overvejende større sejlskibe. Ca. 1880 nedlagdes værftet. Samtidig hermed bestod et el. flere andre værfter, flere kun bådeværfter m. ret begrænset levetid, men fx. 1806 fandtes 3 egentlige skibsværfter. 1798–1833 byggedes 34 skibe i Sønderborg. 1868 anlagdes byens første jernskibsværft på Sundevedsiden. Nu eksisterer dels et moderne skibsværft for bygning af coastere, dels et bådeværft, begge på Sundevedsiden.

Havnens omdannelse til mere moderne havn er først sket i dette årh.s begyndelse. Til da fandtes dels 120 m plankebolværk ved slotskajen, dels 10–12 stikbroer ml. Sønderbro og Nørrebro. En afgørende ændring indtrådte m. opret. af en ty. marinestation 1905–08, idet der dels anbragtes en lang række 16-pæles duc d’alber, dels anlagdes fast kaj neden for kasernen – denne sikredes 1912 ved jernbetonspunsvægge. En ny udbygning foretoges 1922–26 ved anlæg af 710 s. 1114 m kaj, deraf 550 m betonkaj i nordhavnen m. en vanddybde fra 5–7,5 m og 40 m betonkaj på Sundevedsiden. Også siden er havnen udvidet og moderniseret, især m. nye træbroer, så den nu råder over i alt 1000 m kaj, deraf 600 m betonkaj og 400 træbroer. Havnen er forsynet m. en ældre, fast kran og en skinnekran i nordhavnen, samt en moderne mobilkran, ligesom der er en fast kran ved kullageret. Endv. er anlagt en tømmergård til losning af stammer til Kr. Stærks fabrik. 1935 anlagdes desuden umiddelbart s.f. indsejlingen en ny lystbådehavn m. klubhus for Sønderborg Yacht-Klub, og i havnens nordl. dele er dels anlægsbro for motorbåde, dels klubhuse for byens roklubber.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handel

Brugsforenings-supermarkedet Kvickly, Skt. Jørgens Gade og Jernbanegade, åbnet 1966. Areal ca. 2000 m². 52 ans.

Brdr. Jørgensen, St. Rådhusgade 5–7. Pianoer, orgler, musikinstrumenter, radio, TV, båndoptagere og grammofoner en gros. Grl. 1/11 1913 af Peter Jørgensen. Nuv. indehavere fru Marie og dir. Alfr. Jørgensen. 250 funktionærer og arb. Filialer i Kbh., Malmø, Oslo, Hamborg, Åbenrå, Haderslev og Herning.

A/S Sønderborg Jern-Forretning, Perlegade 46. Jern-, stål-, rør- og sanitetsartikler en gros. Grl. 1921 af Hans Køhn. Aktiekap. 1 mill. kr. 39 funktionærer, 7 arb.

Lorenz Andersen A/S, Jernbanegade 15. Isenkram og udstyr. Grl. 1935 af Lorenz Hansen Andersen. A/S 1965. Aktiekap. 400.000 kr. 42 funktionærer, 6 arb. Filial i Nordborg.

Helmer & Jørgensen, Perlegade 28, Sønderborg. Manufaktur-, konfektions- og udstyrsforretning. Grl. 1903 af Harald Helmer og Viggo Jørgensen; nuv. ejere fru Marie og Viggo Jørgensen. 31 funktionærer og 1 arb. Bygn. opf. 1807, omb. 1963.

P. Borne, Alsgade 29–31. Automobilhandel og reparation. Grl. 1953 af P. Borne. 19 funktionærer, 24 arb. Bygn. opf. 1959, værksted 1953, udv. 1959.

Bruno Kock, Alsgade 33. Automobilforretning, General Motors. Grl. af Bruno Kock 1928. 17 funktionærer, 25 arb. Bygn. opf. 1959.

A/S Brok & Co., Nørrebro 1. Bygningsartikler en gros og detail samt fabrikation. Grl. 1928. Aktiekap. 200.000 kr. 12 funktionærer, 24 arb. Filialer i Kværs og Kliplev.

International Reklame Service, Møllegade 71. Autoriseret marketing- og reklamebureau. Grl. 1951 af Johan R. Hansen. 19 funktionærer.

Brdr. Ewers A/S, Humletorvet 4. Korn og foderstoffer, såsæd, gødning. Grl. 1848 af C. H. Schättiger. A/S 1932. Aktiekap. 385.000 kr. 8 funktionærer, 14 arb. Bygn. 1864.

Nordisk Brændsels Kompagni A/S, Kalkbrænderivej 96. Handel m. fast og flydende brændsel, byggematerialer, tekn. artikler og jordforbedringsmidler. Grl. 1929. Aktiekap. 300.000 kr. 12 funktionærer, 7 arb. Bygn. 1949–56.

Fodtøjsmagasinet Anker Holst, Perlegade 32. Grl. 1921 af Anker Holst; nuv. indehaver Martinus Holst. 35 funktionærer. Filialer i Gråsten, Padborg og Tønder.

Als Tømmerhandel A/S, Alsgade 95. Grl. 1947 af Holger Bisgaard. A/S 1955. Aktiekap. 250.000 kr. 10 funktionærer, 15 arb.

J. N. Mailand A/S, Perlegade 42. Vinhandel. Grl. 1878 af J. N. Mailand. A/S 1948. Aktiekap. 300.000 kr. 4 funktionærer, 2 arb. Bygn. ca. 1890.

Thyssen & Jacobsen, Perlegade 16. Gardiner, gulvtæpper, hvidevarer og sengeudstyr. Grl. 1931 af Johannes Thyssen og Peter Jacobsen; nuv. indehavere fruerne J. Jacobsen og Dora Thyssen og Bent Thyssen. Bygn. 1908, omb. 1930.

Industri.

Solofabriken A/S, Nørrebro 3. Margarine- og marmeladefabrik. Grl. 1889 af kbmd. P. Knarhøj. A/S 1919. Aktiekap. 7 1/2 mill. kr. 60 funktionærer, 100 arb.

A/S Det nordiske Kamgarnsspinderi, Finsensgade 14–18. Grl. 1921 af Carl Bremer og Otto E. Møller. Aktiekap. 5.750.000 kr. Ca. 150 funktionærer, ca. 400 arb. (Jubilæumsskrift: K. E. Larsen. Kunsten at spinde. 1946).

JF-Fabrikken, J. Freudendahl A/S, Linde Allé 7. Maskinfabr., spec. landbrugsmaskiner. Grl. 1951 af fabr. J. Freudendahl. A/S 1961. Aktiekap. 4 mill. kr. 128 funktionærer, 872 arb. Filialer i Tyskland, Belgien, England, Irland, Spanien og Canada.

Hans Knudsen A/S, Østergade 4. Jern, stål, rør og sanitet. Grl. 1/5 1879 af kbmd. Hans Knudsen. A/S 1940. Aktiekap. 3 mill. kr. 100 funktionærer (Sønderborg 70), 98 arb. (Sønderborg 18). Filialer i Kbh., Svendborg, Rudkøbing og Flensborg.

Kristian Stærk A/S, Nordhavnen og Bülowsvej. Krydsfiner- og emballagefabr. Grl. af Kristian Stærk 1956. Aktiekap. 2 mill. kr. 30 funktionærer, 200 arb. Bygn. 1956–57 og 1963–64. Filialer i Kbh., Århus og Malmø.

Sønderborg Andels-Svineslagteri, Sundgade 30–32. Grl. 1925 af landmænd på Als og Sundeved. 30 funktionærer, 145 arb. Bygn. 1924–25. 1953 købt offentlige slagtehus og eksportstalde af kom., 1965 købt Dansk Andels Ægeksports lagerbygn. til administration. (Jubilæumsskrift 1962).

Quitzau, Ringgade 163–173. Aut. Ford-forhandler, blikkenslager- og installationsforretning. Køler- og kedelfabr. Grl. 1931 af Johannes Hansen Quitzau. 40 funktionærer, 110 arb. Bygn. 1940, udv. 1966 Grundtvigs Allé 170–72.

Sønderborg Skibsværft v/ Søren Andersen & Sønner, Nordhavnen. Bygning af stål- og træskibe. Grl. i beg. af 1800t. Har været ty. flådeværft før 1914. Overtaget af nuv. ejer 1959. 16 funktionærer, 110 arb.

A/S VAMO, Blomstergade 28–32. Møbelfabrik. Grl. 1951 af bygm. Peter Villadsen. A/S 1963. Aktiekap. 600.000 kr. 15 funktionærer, 75 arb. Ny fabr. i Vølundsgade 1965.

Johannes Juhler A/S, Løkken 6–8. Maskinfabrik og smedevirksomhed. Grl. ca. s. 1116 1910 af kleinsmedemester Wenzel. Aktiekap. 250.000 kr. 5 funktionærer, 50 arb. Bygn. ca. 1902.

Peter Villadsen Inventar- og Bygningssnedkeri I/S, Østergade 2 a. Grl. 1944 af bygm. Peter Villadsen. 4 funktionærer, 50 arb.

Netzler Efterf. A/S, Perlegade 58. Papir en gros, bogtrykkeri. Grl. 1844 i Flensborg af N. F. A. Netzler. Aktiekap. 250.000 kr. 35 funktionærer, 14 arb. Forhus opf. 1604, tilbygn. 1944 og 1964.

Bagermestrenes Rugbrødsfabrik i Sønderborg A/S, Helgolandsgade 13–15. Grl. 1912 af bagermestrene Hansen og Langelo. A/S 1953. Aktiekap. 165.000 kr. 3 funktionærer, 25 arb. Bygn. 1912, omb. 1955 og 1958.

A/S Stein & Meyland, Bülowsvej 7. Jernstøberi og Maskinfabrik. Grl. 1857 af Stein og Meyland. A/S 1946. Aktiekap. 100.000. 5 funktionærer, ca. 40 arb. Bygn. 1946–54.

Sønderborg Bogtrykkeri, St. Rådhusgade 11. Bogtrykkeri. Offset. Bogbinderi. Grl. 1/9 1950 af Hans Berg. 33 funktionærer og arb. Bygn. 1959.

A/S Dy-Po Tryk, Rådhustorvet 3. Bogtrykkeri og forlagsvirksomhed. Grl. 1867 af red. J. Cl. Pingel. A/S 1920. Aktiekap. 102.600 kr. 6 funktionærer og 20 arb. Bygn. 1950–60.

Sønderborg Forniklingsanstalt, Bülowsvej 6. Grl. 1934 af Holger Madsen. 1–2 funktionærer, 15–20 arb. Bygn. 1959–60.

Brdr. Michaelsen, Sundgade 58. Bådebyggeri. Grl. 1919 af Christian Michaelsen. 6 arb., 3 lærlinge. Bygn. opf. ca. 1850, udv. 1939 og 1957.

Sydjysk Terranova, Åbenråvej 23. Façadepuds, sandblæsning. Grl. 1930 af S. L. Del-Pin.

Rondofabrikken, Lollandsgade. Vaskemaskiner. Grl. 1963 af P. Hansen-Damm, ejes af A/S Peter Hansen-Damm. Bygn. 1966 (arkt. Hans A. Andersen).

Entreprenørvirksomheder.

Stenderup Jensen A/S, Ringgade 164. Entreprenørfirma. Grl. 1926 af Axel Stenderup Jensen. A/S 1961. Aktiekap. 1/2 mill. kr. 17 funktionærer, 125 arb.

Brødrene Eegholm, Herman Bangs Gade 2. Ingeniør- og handelsfirma. Grl. 1924 af ing. Anders Eegholm, nuv. indehaver Jes Eegholm. 57 funktionærer, 60 arb. Bygn. ca. 1915 og Grundtvigs Allé 165–69 1961. Filialer i Tønder og Esbjerg.

H. K. Samuelsen Shipping & International Spedition A/S, Nr. Havnegade 82–84. Grl. 1931 af H. K. Samuelsen. A/S 1963. Aktiekap. 150.000 kr. 17 funktionærer, 8 arb.

Historie. Sønderborg – hvormed menes borgen – nævnes 1. gang i et brev af *15/7 1256 (Synderburg), men sandsynligheden taler for, at borgen er henved 100 år ældre. Den er opf. som værn mod venderne, der efter midten af 1100t. hærgede på Als og Sundeveds kyster. Der vides intet om borgens ældste udseende. Man ved heller ikke, hvornår et bysamfund er vokset op i ly af borgen, men sandsynligvis er dette sket i slutn. af 1100t. Byens ældste kirke, indv. til Skt. Nicolai, menes at stamme fra denne tid. Den lå umiddelbart ø.f. slottet på s. 1117 den nuv. præstegårds og Slotsmølles grund. Byen har mul. til at begynde med været et fiskerleje, men lidt efter lidt er et bysamfund vokset op, der har rummet både håndværkere og handlende. Endv. har borgerne ydet borgens besætning tjenesteydelser af forsk. art. Besejlings- og havneforhold har været gunstige. Byens borgere deltog i sildefiskerierne i Øresund, og man har sikkert også drevet skibsfart.

Byen og øen Als regnedes i ældre middelalder ikke som hørende til Sønderjylland, og i kirkelig henseende lå byen under Odense biskop. I løbet af 1200t. blev den et stridens æble ml. kongen og Abels hertugslægt. 1285 tilkendte et danehof kronen Als, men allr. to år efter kom øen under hertugen, og 1289 førtes drost Peder Hoseøl som hertugens fange til slottet. I løbet af 1300t. blev slottet hertugresidens. To vigtige begivenheder fandt sted på slottet i denne periode. 30/3 1326 sluttedes her forbund ml. grev Gert og en række da. stormænd i kampen mod Christoffer II, og 1340 fejrede Valdemar Atterdag på slottet sit bryllup m. hertug Valdemars søster Helvig. 1358 forsøgte Valdemar Atterdag, efter at have erobret Nordborg, også at sikre sig besiddelsen af S. slot, men hertuginde Richardis kom kongen i møde og fik en ordning med ham, således at slottet fortsat tilhørte hertugen. Efter hertug Henriks og kong Valdemars død 1375 satte de holstenske grever sig i besiddelse af slottet og herskede i de flg. år over slottet og øen. Under dronn. Margrethe og sen. under Erik af Pommern forsøgte kronen m. magt at tilbageerobre slottet, men de forsøg, der blev gjort 1421 og 1430, mislykkedes. Efter at Erik af Pommern var blevet fordrevet, blev hertug Adolf forlenet m. hele Sønderjylland, og indtil hans død 1459 tilhørte S. hertugen. Han kom dog sjældent til byen.

Om byens skæbne i denne periode vides så godt som intet, og der findes ingen privilegiebreve bev. Byen må imidlertid som andre købstæder have haft sine både retslige og økon. privilegier, men det er mul., at S. ikke har haft større betydning, og at den stærke konkurrence fra det nærliggende Flensborg har hemmet dens vækst. Ved siden af Skt. Niolcai kirke fandtes i middelalderen et kapel knyttet til Skt. Jørgensgården, der lå på det sted, hvor den nuv. hovedkirke ligger. Kapellet nævnes i et gavebrev fra 1307, hvorved der oprettes et alter, viet til Jomfru Marie. I løbet af middelalderen synes dette kapel at have udviklet sig til byens egentlige sognekirke, som efterhånden tog navneforandring til Skt. Marie kirke, og kort efter reformationen blev Skt. Nicolai kirke nedrevet.

Efter hertugens død 1459 valgtes Chr. I til hertug i Sønderjylland, og byen og borgen fik kongen som landsherre. Han måtte imidlertid allr. 1460 pantsætte S. til Johan Ahlefeldt, og 1469 fik dronn. Dorothea, der både var finansklog og pengestærk, byen og slottet i pant. Hun bevarede disse besiddelser indtil sin død 1495. 4/3 1461 bekræftede Chr. I byens gl. privilegier, men hvori disse bestod, kendes ikke. På et tidspunkt ml. 1474 og 81 udstedte kongen et nyt privilegiebrev, der forbød fremmede købmænd at handle med andre på Als end indbyggerne i S.

Ved Sønderjyllands deling 1490 henlagdes S. til den kongelige del, og både Hans og Chr. II tog ofte ophold på slottet. Disse kongelige besøg har utvivlsomt stimuleret byens erhvervsliv. 1516 førte Chr. II vigtige, politiske drøftelser m. udsendinge fra Lübeck i S. Fr. I foretrak imidlertid Gottorp slot for S., og da den landflygtige Chr. II i sommeren 1532 vendte tilbage til Danmark, besluttede man at anbringe ham som fange på S. slot. 1532–49 levede Chr. II som fange på slottet. I visse perioder, navnlig under grevens fejde, holdtes han i strengt fangenskab og var isoleret i det s.k. Blåtårn, men da Chr. III havde sikret sin stilling og borgerkrigen var endt, nød den fangne konge ret store friheder og kunne frit bevæge sig på slottet og i byen. En del af de leverancer, som kongens og vagtmandskabets underhold krævede, er utvivlsomt leveret af byens borgere. 1549 overførtes Chr. II til Kalundborg slot, hvor han døde 1559.

Ved forhandlinger 1538 og 1542 gennemførtes den lutherske reformation også i Sønderjylland. Kongen forsøgte at løsne den gl. forbindelse ml. Als og biskoppen i Odense ved at henlægge det kirkelige tilsyn til visitatoren i Flensborg, men han måtte opgive denne plan, s. 1119 og fra 1540 lå Als atter under Fyns stift. Efter Chr. III.s død tog enkedronn. Dorothea ophold på S. slot, hvor hun døde 1571. Under hendes ophold på slottet moderniseredes dette, og hun indrettede det særl. slotskapel. Også hun var en dygtig og energisk administrator, og hun skænkede store gaver til byens kirke-, skole- og fattigvæsen. Hun optog den gl. strid m. bispestolen i Odense, og i realiteten førte hun sin kamp igennem, således at den af hende udpegede provst fik det egentlige tilsyn m. øens gejstlighed.

Om byens erhvervsliv på overgangen fra middelalder til nyere tid haves kun sparsomme oplysninger. Håndværkerstanden har utvivlsomt spillet en vis rolle, og den har fået en ikke ringe del af sit udkomme ved leverancer til slottets beboere. Der er bev. en skrå for skomagerlavet fra 1488, medens skråer fra andre håndværkerlav først kendes fra beg. af 1600t. Det er dog ikke hermed givet, at der ikke har eksisteret andre lav, og der er vidnesbyrd om, at håndværkerstanden har udgjort flertallet af borgerskabet. Ved siden af håndværket har landbr. og navnlig fiskeriet haft betydning, og man deltog ivrigt i sildefiskerierne i Øresund. Byens beliggenhed begunstigede endv. både søfart og handel. Der fandtes gode havneforhold, og man havde fra tidlig tid to skibsbroer, bl.a. en sydl. i nærheden af slottet, hvor toldbehandlingen fandt sted. Også skibsbygning spillede en vis rolle, og der er vidnesbyrd om både bygning af krigs- og koffardiskibe. Skipperne fra S. sejlede dels på Norge, dels på Østersøkysten, og de rige landdistrikter på Als og Sundeved gjorde det let for søfarten at få fragter. En del af skipperne sejlede fortrinsvis ml. fremmede havne. Også handelen havde et ikke ringe omfang, og af den velhavende handelsstand rekrutteredes borgmester- og rådmandsembederne. O. 1550 kan indbyggertallet opgøres til ca. 1200. Sidste halvdel af 1500t. var her som andetsteds en økon. opgangsperiode, og 1607 var befolkningen forøget til ca. 2100 trods svære tab ved en ondartet pestepidemi 1582. Baggrunden for det økon. opsving var de stigende priser, navnlig på landbrugsprodukter. En del af fortjenesten måtte borgerne dog dele med købmandsstanden i Flensborg, der fra 1491 havde fået en privilegeret stilling på Als og vidtgående rettigheder til opkøb af landbrugsvarer. Så sent som 1545 og 1566 fornyedes flensborgernes privilegier.

Efter dronn. Dorotheas død 1571 rykkede Hans den Yngre ind på slottet og gjorde S. til hovedstad i sit hertugdømme, der omfattede Als, Ærø og Sundeved. Hertugen havde en talr. fam., og slottet var ofte ramme om større og mindre familiefester. For byen fik hans styre – s. 1120 om det end i visse henseender var ret tyrannisk – en ikke ringe betydning. Hertugen havde opnået toldfrihed for samtlige sine undersåtter rundt omkring i riget, og heraf havde også byen gavn. Endv. kunne hertug og borgere enes om at bekæmpe de fremmede købmænds virksomhed, og flensborgernes indflydelse trængtes tilbage. Også den ulovlige landhandel bekæmpede hertugen m. stor kraft. Lavsvæsenet nød hans bevågenhed, og han sørgede ligeledes for en god og streng politiordens opretholdelse. På andre områder kom han i modsætningsforhold til borgerskabet. Han fratog således byen dens bymark, og han genoptog dronn. Dorotheas kamp for at løsgøre kirken for Odensebispens tilsyn. 1584 opnåede han fuld gejstlig jurisdiktion i S., hvilket i det lange løb svækkede byens gl. danskhed. Efter hertugens død 1622 deltes hertugdømmet, og S. tilfaldt hans søn Alexander. Han døde ret tidligt, og arven gik videre til hans ældste søn, idet man fulgte førstefødselsretten. Dette medførte imidlertid, at man måtte udkøbe de andre arvinger, og den regerende hertug kom hurtigt i dyb gæld. Ingen af hertug Hans’ efterkommere havde arvet stamfaderens forretningsdygtighed, og et almindeligt forfald blev følgen, som også mærkedes i byen. Hertil kom følgerne af krig og besættelse. 1627 besattes Als og S. af de kejserlige tropper, og selv om hertugen tilkøbte sig visse rettigheder til at handle og drive søfart, indtrådte hurtigt en vis stagnation. Også under svenskekrigen 1644–45 forsøgte hertugen at føre sa. politik. Han kom hermed yderligere i gæld og pådrog sig Chr. IV.s mistanke om samarbejde m. fjenden. Man undgik heller ikke indkvartering af kgl. tropper, og en økon. tilbagegang satte ind. 1657 gik sv. tropper på ny i land på Als og besatte slottet. 4/12 1658 satte kejserlige og brandenborgske hjælpetropper over Als sund og indesluttede svenskerne, der anførtes af Rutger v. Ascheberg. Det lykkedes denne at undslippe ad søvejen, men et rigt krigsbytte faldt i de belejrendes hænder. De allierede tropper afløstes ret hurtigt af da. tropper, men denne indkvartering kostede borgerne dyre penge, og den lange krigsperiode lamslog byens erhvervsliv og påførte borgerne svære tab. Også hertug Chr. Adolphs finanser befandt sig i en sørgelig forfatning, og i nov. 1667 fradømtes han lenet. 11/3 1668 aflagde borgm. og råd i S. troskabsed til Fr. III.

Som repræsentant for kongemagten udnævntes en amtmand, der fik bolig på slottet. Fra 1675 til 1716 indehavdes dette embede af hertugen af Augustenborg m. titel af guvernør. 9/5 1668 fik byen et kgl. privilegiebrev, hvis vigtigste bestemmelse var, at al udskibning af varer fra Als skulle foregå over S. Endv. stilledes borgerne lige med andre af rigets indbyggere m. h.t. toldafgifter. Privilegierne bekræftedes 18/10 1670 og sen., men de overholdtes ikke. Der blev af adsk. af øens bønder drevet megen ulovlig handel, og man havde endog egne skibe i søen. Ulovlige havne fandtes i Sebbelev nor, Stevning nor og Stegsvig. Når denne trafik kunne opretholdes gennem adsk. år, skyldes det, at hertugen på Augustenborg holdt sin hånd over bønderne og over sine egne undergivne på de udstrakte, augustenborgske landejendomme.

I henved et årh. var bysamfundet i S. inde i en stagnationsperiode, og fra øvrighedens side bombarderedes de øverste statsmyndigheder m. højrøstede klager over de fortvivlede økon. forhold og om vanskelighederne ved at forrente og afdrage byens store gæld. Der opstod ligeledes skarpe modsætningsforhold inden for selve bysamfundet. De menige borgere havde den opfattelse, at borgmestre og råd forvaltede byens anliggender til egen fordel, og klagerne herover blev efterhånden så højrøstede, at regeringen besluttede at nedsætte en undersøgelseskommission m. det formål at reformere navnlig den økon. forvaltning. 1698 afgav kommissionen, inden for hvilken guvernøren havde været den drivende kraft, forslag til en ny skatteligning, og magistraten blev tvunget til at tilbagebetale betydelige beløb. 15/11 1698 gennemførtes endv. en ny politiordning efter Flensborgs mønster. Der viste sig store vanskeligheder m. gennemførelsen af disse reformer, og uroen ville ikke lægge sig. Magistraten under ledelse af den stridbare borgmester Conrad Petersen forsøgte at få den gl. skatteordning genindført, men forgæves. Der indtrådte i denne periode også et skarpt modsætningsforhold ml. borgmesteren og regeringens stedlige repræsentant, byfoged Hans Chr. Jepsen. Forholdene var yderst vanskelige under den store nordiske krig, og søfartsbyen led betydelige tab, bl.a. ved opbringelse af skibe. 1714 kom guvernøren i modsætningsforhold til regeringen og modtog en irettesættelse, hvilket medførte hans afgang 1716 og udnævnelse af Fr. v. Platen til amtmand.

Igennem hele 1. halvdel af 1700t. førte S. en stadig, men håblos kamp for opretholdelsen af sine privilegier. Ved forordn. af 14/10 1740 søgte regeringen at råde bod på de vanskelige forhold. I en afstand af to mil fra byen måtte der ikke drives hverken handel el. håndv., men i øvrigt tillod man enkelte håndv. rundt i landdistrikterne, og bønderne fik ligeledes tilsikret visse begrænsede handelsrettigheder. De måtte gerne sælge eget korn og kvæg, men s. 1121 måtte ikke indkøbe varer og drive handel m. disse. Der var således ikke meget tilbage af privilegierne fra 1668, og det betød også et tab for S., at der oprettedes toldsted i Nordborg. Faktisk måtte S. afskrive Nordborg a. som opland og se på, at det nordlige Als udviklede sin handel m. Åbenrå.

Selv om forholdene var vanskelige for byen, var der dog visse lyspunkter. De gode havneforhold var byens største aktiv, og 1735 var 73 skibe hjemmehørende i S. Heraf var dog kun 16 over 30 læster. Man havde en del sejlads på fremmede havne. Man fragtede korn til Norge og Gotland og tog kalk og tømmer med tilbage. Endv. oparbejdedes fra ca. 1730 en betydelig transport af mursten fra de mange teglværker langs Flensborg fjord. Denne trafik gik navnlig til hovedstaden, og det var rådmand Frederik Gorresen, der var den drivende kraft i denne nye transport. Til stadighed var der også et ret betydeligt skibsbyggeri knyttet til S. Konkurrencen m. Flensborg var dog stadig følelig, men regeringen støttede nu S.

Fra o. 1750 bedredes konjunkturerne, og en vis opgang satte ind. Dette ses bl.a. af befolkningstallet, der fra 1750 til 1803 steg fra 2692 til 2761 indbyggere. Det var navnlig skibsfart og handel, der blomstrede op, og man kunne under de store, europæiske krige i årh.s slutn. drage nytte af det neutrale, da. flag. Trafikken på hovedstaden, Norge og Østersøen var stadig livsnerven i den sønderborgske skibsfart, men man besøgte nu også fjernere steder som Island og Portugal. Den øgede skibsfart stimulerede skibsbyggeriet, der samlede sig om den ndr. skibsbro. Det var navnlig større skibe på 80–90 læster, hvis køl blev strakt på værfterne ved Als sund. O. 1802 havde S. 3 skibsværfter, der beskæftigede ca. 200 arbejdere. Ved siden af handel og søfart udvikledes også håndværket, og man fik de første, primitive, industrielle anlæg, foruden brændevinsbrænderier et sukkersyderi og et kalkbrænderi. En ny erhvervsgren i denne periode var frugtavlen. Gartnerslægten Vothmann forædlede det s.k. gråstenæble, og man fik med årene en ret betydelig frugteksport. Derimod havde fiskeriet ikke længere nogen større betydning. Fra gl. tid havde S. tilladelse til 3 årl. krammarkeder, nemlig ved pinsetid samt i aug. og sept. Desuden fandt der en række hestemarkeder sted. Fra 1789 fik man desuden tilladelse til afholdelse af et kvægmarked. Med de bedrede økon. forhold indtrådte mere fredelige tilstande inden for byens administration, selv om der til tider stadig var et spændt forhold ml. magistrat og byfoged. Fra 1759 havde byen kun én borgmester og 4 rådmænd. 1803 indskrænkedes rådmændenes antal til 3.

Krigen 1807–14 medførte et betydeligt tilbageslag for byens erhvervsliv. Handelen blev lamslået, og man mistede mange skibe og søfolk. De fattige år efter 1813 og den svære landbrugskrise medførte en langvarig stagnationsperiode, men fra ca. 1830 bar det atter opad. Søfart og handel levede op, og der kom på ny gang i skibsbygningen. 1846 var der atter 3 værfter, hvoraf det betydeligste var det af Mathias Chr. Pechmann 1757 grundlagte og af Hans Heinrich Hauschildt 1843 overtagne. Skipperne mødtes nu som før i det gl. skipperlav, medens de 13 kræmmere, der navnlig tog sig af detailhandelen, samledes i kræmmerlavet. Fra S. udførtes stadig fortrinsvis korn, og endv. sejlede man med mursten og tagsten fra teglværkerne langs Flensborg fjord. Fra 1834 fik man tilladelse til at afholde to kvægmarkeder, og 1843 indførtes ugemarkeder. Medens S.s økon. forb. m. landdistrikterne på Als øgedes, var forb. m. Sundeved begrænset. Dette skyldtes den dårlige færgeforbindelse. Under krigen 1807–14 var færgeforbindelsen ganske vist blevet forbedret, idet staten havde bygget en ny trækfærge. Halvdelen af færgeprivilegiet overtoges af generalpostdirektionen, som forpagtede sine rettigheder til byen, men taksterne var for høje, og trafikken ret begrænset. O. 1840 var der planer oppe om bygning af en bro, men disse blev atter opgivet. Fra 1803 til 1845 steg befolkningstallet fra 2761 til 3299.

Omkr. midten af 1820erne fik byen et tysksproget ugeblad, der redigeredes af en tidl. skuespiller, nu bogtrykker Carl Wisme. Medens folkesproget stadig var da., dog m. et vist ty. indslag, talte de mere ansete borgere ty., og kirke- og skolesproget var overvejende ty. Helt ty. var administrations- og forretningssproget. De slesvig-holstenske synspunkter fik en betydelig tilslutning inden for de førende familier, og hertughoffet på Augustenborg øvede naturligvis en ikke ringe indflydelse. Ugebladets red. understøttedes af hertugen, og bladet forfægtede udpræget slesvigholstenske anskuelser. Den i Rendsborg fødte rådmand Heide udpegedes til byens første stænderdeputeret, men 1841 lod Peter Hiort Lorenzen sig opstille i S., efter at han havde brudt m. sine tidl. partifæller, og han sejrede over den tidl. borgm. Esmarch, der måtte nøjes m. suppleantposten. Det var som repræsentant for S., at Hiort Lorenzen i stændersalen i Slesvig 1842 rejste den nationale sag. Ved hans død 1845 rykkede Esmarch ind i stænderforsamlingen, og han nyvalgtes 1847.

Begivenhederne 1848 og under treårskrigen kom i høj grad til at præge bysamfundet. Ved s. 1122 meddelelsen om det slesvigholstenske oprør forsøgte borgm. Langreuter at få byen til at anerkende den provisoriske regering, men den dansksindede stadshauptmand Hans Peter Hanssen fik det forhindret, og i mellemtiden ankom da. militære enheder, og adv. Jens Ravn, der tilhørte det da. parti, udnævntes midlertidigt til borgm. 6/4 1848 ankom kongen til S. på sit første besøg. I de flg. måneder kom og gik militære afdelinger, og slottet indrettedes til kaserne, medens Augustenborg slot, hvorfra hertugfamilien var flygtet, omdannedes til lazaret. Efter slaget ved Bov fik slesvigholstenske krigsfanger midlertidigt ophold på slottet. For at sikre forbindelsen m. Sundeved udlagde militæret en skibsbro n.f. trækfærgen. Under hele treårskrigen var Als under kongerigsk styre, og der opholdt sig til stadighed da. tropper i byen og på øen. Næringslivet blev stærkt påvirket af hærens tilstedeværelse, og der er utvivlsomt tjent store penge af byens borgere. Havnen kunne ganske vist ikke benyttes, når fjendtlige enheder befandt sig på Sundeved. Man brugte derfor Høruphav og Mommark som anløbspladser. S. led ingen væsentlig skade under krigen, og da fjendtlighederne ophørte 1850, udbetaltes betydelige erstatninger til borgerne for ekstraordinære indkvarteringer og brug af forsk. arealer.

Perioden 1850–64 medførte en kraftig opgang for byen. 1/1 1851 blev Hilmar Finsen udnævnt til borgm., og hans initiativ mærkedes på flere områder. En vigtig, kommunal reform var indførelsen af gadebelysning. Endv. lykkedes det at udvide byens grundarealer og herved skaffe mulighed for ny bebyggelse. 1852 indlemmedes Skt. Jørgens Hospitals jorder, 1858 købtes Mølledammen, og 1860 generhvervede byen sin gl. ladegård med 667 tdr. land. Skt. Jørgens Hospital blev moderniseret, og man fik indr. en kuranstalt for svagtbegavede børn. En vigtig nyvinding var ophævelsen af den gl. færgetrafik til Sundeved og anlæggelsen af en pontonbro, der fik navnet Fr. VII.s Bro. Det skete 1856, og den økon. kontakt m. det rige opland på Sundeved kunne udbygges. Broanlægget medførte, at der måtte bygges en stenmur langs Als sund. Også anlæg af nye gader, der kunne føre trafikken fra broen og op i byen, var nødvendig. De mange kommunale nyskabelser medførte en del gældsstiftelse.

Også inden for det private erhvervsliv udfoldede der sig et betydeligt initiativ. Der foregik en ret omfattende byggevirksomhed, og både søfart og skibsbygning havde medbør. Også handelen udvikledes, og der dukkede forsk. nye industriforetagender op, bl.a. en dampmølle og forsk. dugfabrikker. Befolkningstallet steg fra 1845 til 1860 fra 3299 til 3894 indbyggere. Medens ty. hidtil havde været så godt som eneherskende i det off. liv, foregik administrationen nu på da., og da. fik også en dominerende plads i såvel kirke som skole. 1852–54 og 1858–64 repræsenterede stadshauptmand H. P. Hanssen S. i den slesvigske stænderforsamling.

1864 blev et skæbneår i byens historie. Allr. 1861 var man begyndt på at udbygge Dybbølstillingen som flankestilling for det slesvigske fastland, og der anlagdes ligeledes batterier på sydsiden af Als sund (Møllebatteriet, Kirkebatteriet og Flankebatteriet). Fra 1861 lå der til stadighed en da. militærafd. på slottet, og S. var nu også garnisonsby. Efterhånden som krigsfaren rykkede nærmere, forstærkedes den militære aktivitet i og omkr. S., og da krigen brød ud, anlagde man på ny en militær skibsbro over Als sund. 7/2 1864 nåede fortroppen af hæren på tilbagetoget fra Dannevirke til S., og på ny var hvert hus i byen belagt m. tropper. Der herskede en meget trykket stemning, og denne øgedes i de kommende uger. S. lå nu i frontlinien, og herfra udgik de daglige afløsninger til Dybbølstillingen. 15/3 faldt de første granater fra de prøjsiske batterier på Broager Land i S., dog uden at forvolde større skader. 2/4 rettede Broagerbatterierne deres skyts mod selve byen. Slottet og rådhuset blev ramt, og under de flg. dages fortsatte bombardement brændte såvel den sydl. som den vestl. del af byen, herunder rådhuset. Under selve stormen på Dybbøl 18/4 blev byen ligeledes beskudt, og andre kvarterer led stor skade. Under beskydningen havde største parten af borgerne forladt deres hjem, og kun ca. 450 blev tilbage. I de flg. måneder herskede der ro, men 29/6 gik prøjserne i både over Als sund, samtidig med at beskydningen af S. genoptoges, og i løbet af eftermiddagen forlod de sidste da. tropper byen. Inden aften var S. besat af fjenden, og 30/6 overtog den prøjsiske administration styret, og al da. indflydelse var foreløbig udelukket. 1/7 udnævntes herredsfoged G. V. Paschkowsky til borgm.

I løbet af sommeren vendte borgerne tilbage til deres by, og oprydning og genopbygning blev påbegyndt. Af byens 593 huse var de 499 beskadigede el. nedbrændt, og de samlede skader opgjordes til ca. 455.000 rdl. Der udbetaltes visse erstatninger af den prøjsiske regering, og der indsamledes også ca. 380.000 mark i Tyskland til genopbygningen, men dette kunne ikke dække de lidte tab. Efterhånden kom dog erhvervslivet i gang, men den kraftige opgangslinie fra mellemkrigstiden var brudt, og bysamfundet svækkedes ved en ret kraftig udvandring s. 1123 til Danmark og til oversøiske lande. De gl. handelsforbindelser m. kongeriget var ligeledes afbrudt, og der var vanskeligheder med at etablere nye. Skibsbygningen genoptoges, men da jernskibene sejrede over de gl. træskibe, var S.s tid som skibsbygningsby uigenkaldeligt forbi. 1876 ophørte Hauschildts skibsværft m. sin virksomhed, og S. kunne ikke tænke på at tage kampen op med de flensborgske skibsværfter. For byens økon. trivsel betød det ikke så lidt, at der i en lang årrække fandtes ty., militære afdelinger i S. 1904–07 byggede den prøjsiske stat en ty. marineskole, hvilket i forb. m. en øget, ty. indvandring medførte en stærk stigning i befolkningstallet. Befolkningstallet var 1867 5558 og 1906 7119. Efter at marineskolen var taget i brug, voksede indbyggerantallet i løbet af få år til mere end 11.000.

Perioden efter 1864 er i øvrigt karakteriseret ved, at byen mere og mere blev det økon. centrum for ikke alene Als, men også store dele af Sundeved. Den moderne udbygning af trafiknettet begunstigede denne udvikling, og S. blev sæde for både sparekasser og banker. 1904 fik byen jernbaneforb. m. Tinglev, og der opførtes en banegård på Sundevedsiden. Endv. anlagdes forsk. amtsbanelinier på Als, der fik deres udgangspunkt i amtsbanegården i Jernbanegade, opf. 1912–13. Handelen m. landbrugsprodukter spillede stadig en betydelig rolle, allr. eksisterende industriforetagender udvikledes, og nye kom til, fx. andelsmejeriet, Georg Nielsens maskinfabr. og P. Knarhøjs oliefabr. I takt m. udviklingen udbyggedes de kommunale institutioner. Det første gasværk var anl. 1857 på privat basis og overtoges af kom. 1881. Elektricitetsværket opførtes 1907–08, og et amtssygehus blev bygget 1893–94. Rådhuset genopførtes i gl. stil og på sin gl. plads 1868. Også udbygningen af fjordtrafikken m. små dampskibe skabte lettere kontakt ml. by og opland.

I national henseende betød den prøjsiske erobring en stærk styrkelse af det ty. element. Byen blev sæde for en landråd og en prøjsisk kredsforvaltning, og byens administration foregik på ty. Endv. bidrog tilstedeværelsen af det talstærke ty. militær til at præge bybilledet, og adsk. ty. familier og ty. forretningsfolk nedsatte sig i byen. Der var dog ingen tvivl om, at S. i sin kerne var en gl. da. by, og i de nærmeste år efter 1864 hævdede det da. parti sin stilling ved de politiske valg. Ved det vigtige rigsdagsvalg 1867 afgaves således 510 da. og 265 ty. stemmer. I de flg. årtier gik danskheden tilbage, og ved valgene stod stemmetallene s. 1124 nærmest lige. Danskhedens anerkendte fører på Als blev slagterm. J. P. Reimers, og de da. synspunkter hævdedes i det af sagf. J. C. Pingel 1868 oprettede og fra 1875 af boghdl. Johs. Moldt redigerede blad Dybbølposten. Det svækkede danskheden ikke så lidt, at S. Bank 1895 gik fallit, og først 1909 var det da. borgerskab i stand til at grundlægge et nyt pengeinstitut, Folkebanken for Als og Sundeved. Den stærke, ty. indvandring i forb. m. marineskolens virksomhed i tiden op mod den første verdenskrig kunne ikke undgå at styrke tyskheden, men den da. bevægelse gav ikke op, og netop i disse år fik danskheden i red. A. Svensson og Andreas Grau to unge og energiske ledere, der formåede at aktivisere virksomheden inden for de forsk. nationale sammenslutninger. Man fik således opret. en foredrags- og en ungdomsforening. Som samlingssted opførtes 1914 Sønderborghus.

Verdenskrigens udbrud aug. 1914 bragte en foreløbig standsning i det nationale arbejde, og såvel lederne som adsk. unge måtte drage i felten. Krigens fire år hvilede tungt på bysamfundet, og man havde mange vanskeligheder at kæmpe med. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 mønstrede det da. parti 2029 stemmer, medens der blev afgivet 2601 stemmer for Tyskland. Af disse var dog ikke mindre end 919 kommet tilrejsende s.fra, medens kun 349 var da., tilrejsende stemmer.

Den første og mest direkte følge af genforeningen var en kraftig nedgang i befolkningstallet. Ophøret af den ty. marineskole medførte ligeledes bortflytning af adsk. ty. familier, og befolkningstallet sank til 8.533 i 1921. En sådan åreladning måtte naturligvis påvirke hele bysamfundet. På den anden side medførte genforeningen, at en række da. statsinstitutioner henlagdes til S. Byen blev sæde for en amtmand og en amtsadministration. 1932 forenedes S. a. med Åbenrå a. Byen mistede sin amtmand, men beholdt sin egen amtsrådsadministration. Endv. oprettedes i byen en landsret, der dog atter ophævedes 1927. I de tidl. ty. militærbygninger rykkede nu da. tropper ind, og der oprettedes en sergentskole i S. En del af den ty. marineskoles bygninger overtoges af det nyoprettede statshospital i S. Der oprettedes også en da. statsskole og et bibliotek. Det 1908 på privat basis opret. museum overtoges 1921 af a. og by i forening og fik anvist lok. på det gl. slot. De mange statstjenestemænd, der var knyttet til disse institutioner og andre virksomheder, bidrog i høj grad til at gengive byen sit gl., da. præg.

I økon. henseende var årene efter 1920 en fremgangsperiode. Den stærke udbygning af vejnettet skabte en intim kontakt ml. by og opland, og landbefolkningen henlagde flere og flere af sine indkøb til købstaden, ligesom det også var her, man leverede sine produkter og foretog sine bankforretninger. Mere end nogensinde blev Sønderborg det økon. midtpunkt for øen Als. Også forbindelsen m. Sundeved blev udbygget, takket være den nye, faste færdsels- og jernbanebro, der anlagdes i h. t. lov af 29/3 1924. Den fik navnet Chr. X.s Bro. Den nye bro fik også den betydning, at S. begyndte at udvide sig m. nye boligkvarterer på Sundevedsiden af Als sund. Handelen tog et kraftigt opsving, og en væsentlig udv. af de gl. havneanlæg fandt sted i h. t. lov af 13/3 1922. Hvad der navnlig fik betydning, var dog opbygningen af en moderne industri. Straks efter genforeningen oprettedes nye virksomheder, hvoraf den vigtigste var kamgarnsspinderiet, der grundlagdes 1921. Med årene har denne virksomhed udviklet sig til byens største. 1925 begyndte andelssvineslagteriet sin virksomhed. Disse og andre industrielle foretagender har stadig måttet udvides, og nye er kommet til. Erhvervslivets opblomstring har medført en omfattende byggevirksomhed, og nye kvarterer er skudt op både mod n. og mod ø. Den økon. fremgang aflæses tydeligst af befolkningstallet. Allr. 1925 havde indbyggerantallet passeret 10.000, og det er siden vokset endnu stærkere, således at S. i dag er gået forbi Haderslev og nu er Nordslesvigs største kbst. m. godt 22.000 indbyggere. Den kraftige befolkningstilvækst har medført en udbygning af de kommunale institutioner og værker og opførelsen af nye skoler og moderne, sociale institutioner.

S. kom gennem den ty. besættelse uden større skader, og kun ved en enkelt lejlighed indtraf der en alvorlig episode. Det skete i april 1944, da en ung mand blev dræbt ved skud fra et ty. marinefartøj, da han passerede Chr. X.s Bro. Episoden gav anledning til en almindelig arbejdsnedlæggelse.

I de nærmeste år efter genforeningen havde det ty. parti så mange mandater i byrådet, at man var i stand til at udpege den ty. socialdemokrat, lærer Johan Jacobsen til borgm. Ved det vigtige folketingsvalg 1939 mønstrede det ty. parti 1374 stemmer, medens der afgaves 6450 stemmer på de da. lister. 1960 var tallene henh. 958 og 10.882. 1946 valgtes trykkeriarbejder Anders Andersen til borgm. ved hjælp af socialdemokratiske og kommunistiske stemmer, og han genvalgtes efter næste byrådsvalg uden kommunistisk støtte. Først 1954 vandt Socialdemokratiet flertallet i byrådet. I det nuv. byråd, der tæller 21 medl., har s. 1125 Socialdemokratiet 12 pladser, de borgerlige partier 7 og det ty. mindretal 2. Socialdemokraten Anders Andersen er stadig borgm.

Sønderborg Ladegård (Langenvorwerck). Hertug Hans d. Y. fratog Sønderborg dens bymark og siges at have oprettet S. L. Ved delingen efter Hans d. Y.s død 1622 fik sønnen hertug Alexander bl.a. S. L. Efter dennes død 1627 administrerede hans enke, hertuginde Dorothea, godset, indtil sønnen hertug Hans Chr. ved en overenskomst 1633 overtog det. Ved hans død 1653 blev enken hertuginde Anna administrator for den umyndige søn, hertug Chr. Adolf, og efter hans konkurs 1667 blev Sønderborg slot og ladegd. krongods. 1746 overdrog Chr. VI S. L. til hertug Chr. August af Augustenborg på livstid m. 82 2/3 hovpligtige bolsmænd og 43 kådnere i Ulkebøl, Klinting, Sundsmark, Vollerup, Majbøl, Lambjerg, Hørup og Mjang, indbefattet patrimonialjurisdiktionen og samtlige afgifter. Ved Chr. Augusts død 1754 faldt godset tilbage til kronen, men ved overenskomst 1764, hvorved augustenborg-hertugen Fr. Chr. I gav afkald på sin arveret til Pløn og Glücksborg, fik han bl.a. S. L. overdraget som arvelig besiddelse. Efter treårskrigen blev ladegden 1852 på ny kgl. Ved auktion 1860 købtes den af Sønderborg kbst. m. et areal på 667 tdr. for 180.000 rdl. Tidl. havde arealet været ca. 700 tdr. 1673 opførtes en stor bygn., der anvendtes til kostald og kornmagasin. S. L. var i almindelighed bortforpagtet; ca. 1690 nævnes borgm. Jacob Jensen i Sønderborg som forpagter, 1692–98 den nordborgske amtmand Johann Frantz von Aichelberg og arvinger, 1698–1704 borgm. Jacob Jensens datter Anna Sophie Jensinn, 1704–10 husfoged i Sønderborg Johan Gottfried Zoffmann og humlefører Hans Mohr, 1710–16 Ewald Bing, 1716–22 Claus Mohr, der i årl. afgift betalte 4.430 rdl., og 1722–32 rådmand i Sønderborg Chr. Kaad († 1734), der gik konkurs 1733. En kort tid derefter blev S. L. drevet ved forvalter, men derefter var 1733–46 Peter Nissen forpagter. 1746 var udsæden 32 tdr. rug, 478 tdr. havre, 76 tdr. byg, 12 tdr. ærter og 7 tdr. boghvede. Sa. år døde 136 kreaturer af kvægpest, og 1748 døde 62 køer. Hermann Rothe el. Rhode var forpagter 1746–52, og derefter fulgte 1752 Hans Chr. Brandt, hvis søn Johannes Brandt († 1781) fik forpagtningen 1767. Enken Helena Sophia Brandt, der i årl. afgift betalte 2.550 rdl., havde den derefter til 1806. I nogle år dreves den derefter ved bestyrer; 1811–30 var den bortforpagtet til Bendix Lüders, hvorefter den igen blev drevet ved forsk. forvaltere (A. Jochimsen, Drescher, Balle og L. Klemmensen). Peter Jacobsen fik en 11-årig forpagtningskontrakt 1848, men efter treårskrigen overtog Sønderborg kbst. 1851 forpagtningen af 490 tdr. jord for 4.800 rdl. årl., stadigvæk med L. Klemmensen som forvalter el. underforpagter. Ved Sønderborg kbst.s køb 1860 var besætningen 20 heste, 155 køer, 7 kvier, 5 tyre og 2 tyrekalve. Byen regnede m. stort overskud på driften af gden, så at de kommunale skatter med tiden helt kunne afskaffes. 1860 bortforpagtedes godset for 20 år til den sønderjy. politiker Nic. Ahlmann, der dog snart overlod forpagtningen til svigersønnen Sofus Hansen († 1868), søn af biskop Jørgen Hansen. 1868 blev H. Augustesen forpagter for en årl. afgift på 26.750 mk. En stor hestestald brændte 1879. 1885 overtog byen selv driften m. en inspektør. 1895 brændte stald- og ladebygningerne tillige med alle heste og mange svin. Efter genforeningen er så godt som hele ladegårdsarealet, 247 ha, udstykket til byggegrunde. En betydelig del af arealet har været anvendt til excercerplads.

Litt.: Sønderborg Bys Historie. II. 1966. 86 ff.

Hertugen af Augustenborg fik 1746 overdraget Sønderborg Ladegd. og Rønhave len på livstid. Han erhvervede samtidig jurisdiktionsretten over lenenes undersåtter, og efter hans befaling blev »ting og ret… over de tvende len…lagt her ved Ulkebøls menighed«. Det første tingmøde blev afholdt 28/2 1747. Hertugen fik 1764 også Majbølgd. og Kegnæsgd., og der blev derefter indr. en fælles tingret for disse len, Augustenborg Sdr. hrd., der fra 1777 havde fælles herredsfoged m. de 2 andre augustenborgske tingretter. Indtil 1819 el. 1820 blev tinget holdt på Sønderborg slot, hvorefter det blev flyttet til Augustenborg.

Ved patent af 2/3 1853 blev Sønderborg Ladegd. len indlemmet i Sønderborg a. 20/8 sa. år blev det bestemt, at de 3 augustenborgske tingretter skulle udgøre én ret, Augustenborg herredsting, der skulle holdes på Augustenborg. Skt. Jørgens Hospitals ejendomme i Ulkebøl so. blev 27/9 1853 indlemmet i herredet. 1867 kom lenet under Augustenborg amtsret, som 1871 blev forenet m. Sønderborg og Broager amtsretter.

Sønderborg Ladegd. len omfattede gods i Vollerup, Klinting, Sundsmark, Mølby, Majbøl, Lambjerg, Hørup og Mjang.

Fra Sønderborg Ladegd. len og Rønhave er der bev. en særl. tingretsprotokol 1747–54.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 40–44. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 72–74.

Bygningerne på »Langenvorwerck«, som ladegården kaldtes på tysk, var 1718 bygfældige; forpagterens hus (9 fag langt, 13 alen bredt) var »ganske ruineret« og måtte genopbygges fra grunden, og m. hollænderiet og de øvr. bygn. var det også galt; til arbejderne behøvedes 549 rdl. 1721 blev stuehuset nybygget i bindingsv. og m. tegltag, men endnu 1732 omtales hollænderiet (14 fag langt, 5 bredt) som meget forfaldent; på gården stod i øvrigt flg. huse: den store, grundmurede tærskelade (32 × 16 fag), studestalden (18 × 4 fag), spikeren (14 × 10 fag), der var i to stokv. m. kornlofter foroven og hestestald forneden, samt en forfalden svinesti (6 fag). 1733 blev et grundmuret, teglhængt »meyer-hus« opført.

Den nuv., meget anselige, trefløjede gulstens ladegård er opf., efter at den gl. var brændt 17/8 1895. Herved blev en stor lade fra 1695 ødelagt. Bygningerne, der ligger højt og nu helt omgivet af villabebyggelse, har rødstensbånd, trætrimpel og stort tagudhæng; de benyttes nu til kommunal lagerplads. Hovedbygningen er et enkelt, hvidkalket, grundmuret vinkelanlæg, opført i flere tempi i forrige årh.s beg., den ene fløj er i to etager, den anden kun i én.

Skt. Jørgens hospital i Sønderborg havde egen jurisdiktion, i hvert fald delvis. I fundatsen for hospitalet 1565 nævnes gods i Ulkebøl, Vollerup, Stevning, Brandsbøl, Mintebjerg, Stolbro, Dybbøl, Stenderup og Dynt. Hertil kom noget jord på Sønderborg mark. Nogle af disse ejendomme gik i tidens løb tabt. O. 1825 oplyses det, at hospitalet foruden jorden ved Sønderborg by havde ejendomme i Dynt, Stenderup, Dybbøl, Vollerup, Kær, Ulkebøl og Stolbro. Hospitalsdirektionen, der bestod af amtmand, provst og magistrat, havde jurisdiktionen over de nævnte ejendomme, dog m. undt. af dem i Kær, Ulkebøl og Stolbro, idet disse var tingpligtige i de distrikter, hvori de lå. De skulle dog indløse deres fæste hos hospitalet.

Der blev af Sønderborg bysekretariat ført skøde- og pantebøger for hospitalet. De er bev. fra o. 1811, bibøgerne fra 1803.

Ved kgl. resolutioner af 14/11 1852 og 27/9 1853 blev hospitalets ejendomme indlemmet i Sønderborg by, Augustenborg og Nybøl hrdr. De særl. skyld- og panteprotokoller blev videreført indtil amtsretternes oprettelse.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 37f. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 70 f.

Bosager tilhørte længe slægten Karberg, men solgtes 1936 til konsul K. Eriksen, hvis enke, fru Hedvig Eriksen, nu ejer den.

Sønderborg byting har i ældre tid vel været holdt på det torv foran rådhuset, som nævnes 1624. I 1600t. fandt tingets forhandlinger sted på rådhuset.

Galgebjerg dige nævnes 1585, og 1626 blev en dam »unter dem Galgenberg-Damb« af hertug Alexander overdraget til amtsforv. Hans Jepsen. Jorden synes at have tilhørt Skt. Jørgens hospital. 1772 nævnes Mølle- og Galgemarken, og det siges, at byfogden skulle have sin jord i Galgemarken, som ikke lå langt fra »det salte vand«. På Pont. Atlas’ kort fra 1769 ses retterstedet lige n.f. »Det gamle St. Jørgens Bierg« lidt s.f. »Vester-Gruper Mølle«.

I en Jb. fra 1571 oplyses det, at Als Sdr. hrd.s ting lå på den plads, hvorpå Skt. Nicolai kirke havde ligget, og at der nu var en humlehave der, hvor kirkehuset havde været. 1573 siges det, at kirken havde stået »tonegst bi dem husse«, altså i umiddelbar nærhed af slottet. Jordfund viser da også, at kirken har ligget på præstegårdens og Slotsmøllens grund, hvor der er fundet fundamenter m. munkesten og begravelser, de sidste især på møllens område. Den grund, hvorpå kirken havde stået, blev 1600 købt af hertug Hans og inddraget under den hertugelige lysthave. Tingstedet eksisterede dog fortsat her. 1614 nævnes et hus, der lå n.f. slottet »an der Ecken bey unserm Sunderherdes Dinge«, og i et skøde på sa. ejd. 1618 siges, at den lå på bjerget foran slottet. Hertil hørte en brønd, »tæt ved slotsgraven på venstre side af broen, når man går ned fra slottet«. 1611 nævnes et hus foran slottet på bjerget ved den hertugelige lysthave, »ml. Erich Gerbers hus på den østl. side og de fire tingstokke på den vestlige side«. Tingstedet ses aftegnet på Danckwerths kort fra 1649 ml. lysthaven og slottet. Endnu 1686 omtales Sønder hrd.s ting på dette sted. 1757 nævnes et hus som liggende ved tinget.

Det er måske tvivlsomt, om det gl. herredsting ved slottet endnu på dette tidspunkt har været i brug. Borgm. Claeden i Flensborg, der var adv. i Sønderborg indtil 1742, fortæller sen., at i hans første år blev tinget holdt i fri luft inden for de 4 tingstokke, men at han var skyld i, at det blev henlagt til slottet »ved yderligere plædering i mange sager«. 1764 blev tinget i hvert fald holdt på Sønderborg slot. Als Sdr. hrd. blev i dette år forenet m. Kegnæs birk, og tinget blev derefter holdt ved Kegnæs kirke.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjvAarb. 1942. 31–34. J. Raben i Fra Als og Sundeved. X. 31–34.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1867: 510 da.; 265 ty.; 1884: 274 da., 290 ty.; 1890: 250 da., 295 ty., 38 S.; 1912: 296 da., 665 ty., 302 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 2029 da., 2601 ty. (tilrejsende: 349 da., 919 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 960 da., 754 ty., 735 S.; 11/4 1924: 1487 da., 812 ty., 1459 S.; 2/12 1926: 1639 da., 1065 ty., 1566 S.; 24/4 1929: 1595 da., 959 ty., 1803 S.; 16/11 1932: 1742 da., 938 ty., 2065 S.; 22/10 1935: 1877 da., 1127 ty., 2615 S.; 3/4 1939: 5074 da., 1376 ty.; 28/10 1947: 6350 da., 883 ty.; 5/9 1950: 6773 da., 705 ty.; 22/9 1953: 7274 da., 1023 ty.; 14/5 1957: 8636 da., 1015 ty.; 15/11 1960: 9924 da., 958 ty.; 22/9 1964: 11204 da., 915 ty.

Ved fundamentering af Skt. Marie kirke fandtes 1932 en guldgylden fra ærkebiskop af Trier, Werner af Falkenstein, slået i Coblenz 1401–2.

Litt.: Num.For.Mbl. XIV. 1934. 7.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker på købstadens grund; men der er kendt 16 tomter, de fleste af høje, nogle dog mul. af stengrave; en synes at være af en langdysse. – En s.k. alsgemme – en lille glasplade m. indgraverede figurer – er fundet ved grundudgravning på hj. af Perlegade og Østergade (J. Raben i SdjyM. 1931–32. 131–52).

I S. fødtes 1573 Alexander, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, 1584 Philip, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, 1595 Joachim Ernst, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn, 1636 Otto Grote, prins Jørgens opdrager, 1644 overrentemesteren Peter Brandt, 1692 den norske storkøbmand Claus Røyem, 1651 præsten Ernst Christian Boldich, 1654 stadsfysikus i Bergen Poul Brand, 1706 Frederik Carl, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn, 1712 gartneren Hans Peter Vothmann, 1746 maleren C. A. Lorentzen, 1752 præsten Chr. Aug. Buchardi, 1765 den flensborgske lokalpatriot Gottfried Joh. Nerong, 1769 hist. forf. Christian Kuss, 1785 advokaten, stænderdeputeret Peter Lüders, 1799 præsten og forf. F. C. Carstens, 1805 rådmanden og købmanden H. P. Hanssen, 1809 godsejeren og politikeren Nicolai Ahlmann, 1821 politikeren og højresteretsassessoren Hother Smith, 1832 filologen og skolemanden C. P. Christensen, 1844 den danske fører Lorenz Poulsen, 1855 konsul Peter Knarhøj og 1881 amtmanden Andreas Karberg.

Litt.: Paul Döring. Beschreibung des Kreises Sonderburg. Programm der höhere Bürgerschule zu Sonderburg. 1876. 1–42. Bertha Hahn. Minder fra S. og Als 1850–70. 1913. J. Raben. Einige Bemerkungen über den Sonderburger Stadtplan von Danckwerth, Heimatblätter. 1913. 7. A. Svensson. De stille Aar 1914. C. Petersen. Sønderborg-Dybbøl. Als og Sundeved. En lille vejleder gennem disse egne. 1920. J. Raben. Sønderborg. Danske Købstæders Historie og Erhvervsliv. XXIX. 1922. K. E. Larsen og A. Søchting. Haandværk og Industri i S. Amt. 1924. K. Edv. Larsen. En sønderjysk høvding. J. P. Reimers. 1927. J. Raben. S. Skipperlaug og et Brudstykke af Byens Søfartshistorie, Fra Als og Sundeved. 8. 1934. Sa. Korte Udpluk af Slottets og Byens Hist., smst. 10. 1935. Sa. S. Bagerlaug, smst. 17. 1941 og 18. 1942. Sa. S. Skyttelaug, smst. 20. 1943. Sa. Die Strassennamen in Sonderburg, Heimatblätter. 1943. 27. Sa. Hertug Hans den Yngre af S. Fra Als og Sundeved. 22. 1945. Sa. Minder fra det gl. S., smst. 24. 1947. Sa. Ringridning i S., smst. 26. 1948. H. H. Engquist. Sønderjyske Byer. 1951. J. Raben. Gl. Haandværkere i S., Fra Als og Sundeved. 31. 1952. Sa. Sø og Havn, i Bogen om Als 1956. H. C. Petersen. Ernst Günthers Palæ, Jens Raben-Mindeskrift 1960. 178–85. A. Svensson. Kamp og Fest I–II. 1960. Sønderborg bys historie. I. 1960, II. 1966. J. Slettebo. Det ældste skibsværft i S., Fra Als og Sundeved. 40. 1961. 25–33. Chr. Maibøll. Børgmestre i S., Personalhist. T. 1961. Sa. Sønderborgs bombardement 1864, smst. 42. 1963. Sa. Winthers pottemageri, smst. 44. 1965. K. Rolfsen Nissen. Problemer omkring »præsident« Topff, SdjyAarb. 1965. 83–138. A. Thyssen. Omkr. »præsident« Topff, S., smst. 1966. 204 ff.