Storring sogn

(S.-Stjær-Sdr. Galten kom.) omgives af Sdr. Galten, Skovby, Framlev og Stjær so. samt Skanderborg a. (Veng so. i Hjelmslev hrd.). Den allerøstligste del af so. er et småbakket dødislandskab, mens resten har mere jævne, mod v. nærmest storbakkede former, der på skellet til Skanderborg a. brydes af Århus-tunneldalen m. de heri liggende udtørrede søer Pittersø og Gammelgård sø (Søballe sø). Det østjy. isfremstød kan spores mod v. til Pittersø, hvor der er afsat moræne i den gl. tunneldalbund. Det s. 264 højeste punkt i so. er Rybakke v.f. Høver (95 m), hvorfra der er god udsigt. Lidt skov findes mod s. (Langskov) og v. (Høver Fredskov).

Areal i alt 1960: 1217 ha. Befolkning 26/9 1960: 464 indb. fordelt på 132 husstande (1801: 286, 1850: 593, 1901: 581, 1930: 515, 1955: 469).

I so. byerne: Storring (*1396 Rind, 1480 Storring; u. 1782) m. kirke, præstebol., filialbibl., forsamlingshus og telf.central; skolen, rytterskole fra 1721, omb. 1906, er nedlagt 1962 og rytterskoletavlen flyttet til centralskolen i Galten; Høver (*1398 Høffre Skow, 1492 Høffre; u. 1783) m. filialbibl., forsamlingshus, kro (ved landevejen) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Høver Mark. – Gårde: Gammelgd. (*1467 Gammellgaardt) (23,4 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 660, grv. 331; Storringgd.; Edelsminde; Kirketoft.

S. so., der sa. m. Stjær og Galten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 283. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken er opf. 1890 (arkt. V. Puck) i st. f. den gl., da nedbrudte kirke (se ndf.). Bygn., der omfatter såvel romanske som gotiske stilelementer, er opf. af røde mursten og granitkvadre på sokkel m. skråkant og består af skib og kor m. tresidet afslutning, højt v.tårn m. spidsgavle og firesidet spir samt to små tilbygninger ved koret (fyrrum og præsteværelse). Indvendig er væggene af gule sten m. bælter og enkeltheder i røde sten. Tårnrummet tjener som våbenhus, korbuen er spidsbuet. Koret, hvis vægge prydes af en frise af spidsbuede blændinger m. apostelmalerier, har bjælkeloft, mens skibet har åben tagkonstruktion. Alterbord af egetræ. Altertavle i renæssance fra o. 1635 m. maleri (Den korsfæstede) af Andr. Fritz fra 1860erne. Billedet skænkedes til kirken o. 1885 sa. m. en nygotisk ramme (nu bag orglet), men blev efter kirkens nybygning indsat i den gl., da rest. altertavle. Alterstagerne er skænket af præsten Niels Madsen Fog og hustru 1693. Romansk granitdøbefont m. fire løvefigurer (Mackeprang. D. 253). Lille dåbsfad af Nürnbergtype fra slutn. af 1500t. Prædikestol og lydhimmel i renæssance, skænket af præsten Jens Jensen Snepdrup og hustru Maren Nielsdatter Fog 1638; som altertavlen blanklakeret uden farver. Kirkebænke fra 1890. En stolegavl med årst. 1674 er fastgjort bag alteret. Over forhallen er indr. et pulpitur m. et orgel på 4 stemmer (pneumatisk). Klokken er støbt 1887 hos Chr. Christensens enke i Århus. Et skriftløst epitafium fra renæssancetiden tjener nu som series pastorum, et andet, med årst. 1632, anvendes som nummertavle. Tre epitafier fra kirken opbevares i museet på Koldinghus, det ene, m. portrætmaleri, over provst Niels Pedersen Fog († 1628) m. familie, det andet, i barokstil, over birkedommer Johs. Hansen Snel († 1749) m. to hustruer, det tredje, ligeledes i barokstil, over præsten Anders Christensen Vinding († 1752) og hustru. En slidt gravsten m. portrætrelieffer tilhører vistnok ovenn. Niels Pedersen Fog. En stor gravplade af støbejern over madam Karen Karleby, † 1794, er rejst op ad kirkens n.side. En gravsten over præsten Jens Carl Winther († 1826) ligger foran v.indgangen. – Et ligkapel er opf. på kgd.

Den gl. kirke var en lille, romansk granitkvaderbygn. bestående af skib og kor m. sen. tilføjet murstenstårn m. pyramidetag mod v. og bindingsværks våbenhus mod s. S.døren, m. tympanon, havde en meget svær halvsøjle i hver side (Mackeprang.JG. 33). Koret var omb. kort før nedrivningen og havde som skibet fladt bjælkeloft.

Gammelgård tilhørte vist i 1400t. Øm kloster, lå sen. under Skanderborg slot og udlagdes til ryttergods (14 1/2, fra 1688: 9 tdr. hartk.). På auktion over ryttergodset 1767 købtes den for 3351 rdl. af P. J. Hillerfeldt. 1787 ejedes den af J. v. Haven Høst, 1801 af Jens Sørensen, 1808 af hans bror Niels Sørensen, sen. til Hindsels, fra o. 1830 af J. P. Wittusen. 1844 ansattes gden til 16 tdr. hartk., men Chr. D. Hansen forøgede den til 32 tdr. hartk. og solgte den 1877 for 260.000 kr. til den kendte kbmd. Hans Broge i Århus. Efter hans død 1908 solgtes den straks for 180.000 kr. til dens tidl. bestyrer August Christiansen († 1933), hvis søn H. V. Christiansen 1955 solgte den til jordlovsudvalget for 950.000 kr.; efter frasalg af 56 ha købtes hpcl. 1956 af Jørgen Overgaard for 750.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 544–46.

Den trefløjede, grundmurede hovedbygn., der ligger lavt ned mod den nu udtørrede sø, er opf. 1860, omb. efter brand 1878. Bygn. er i én etage med gennemgående kvist over tre fag og skifertag. If. Pont.Atlas skal den tidl. hovedbygn. være opf. af tømmeret fra den s.f. Gammelgård liggende borg Sandgravs ladegård.

Erik af Pommern tildømte 1396 Karine, enke efter Svend Jensen, en gd. i Rind. Hun solgte den 1398 til Anders Truelsen, der 1410 overlod den til dronn. Margrethe.

I Høver nævnes 1524 en kirke.

I S. er rejst en genforeningssten.

I nærheden af Storring lå bebyggelsen Sandgrav (1342 Sandgraf), som Stig Andersen (Hvide) 1342 erhvervede ved mageskifte m. sin broder Uffe Andersen. Se i øvrigt ndf. om voldstedet Sandgravvold.

Skove: Nogen skov, ca. 75 ha. Søhave og Langskov el. Storring Præsteskov er på 28 ha. Andre skove, således Hover Fredskov, er opdelt i mindre skifter fra 1 til ca. 5 ha, der tilh. egnens gde. Til Gammelgård hører 6 ha skov.

I den nu udtørrede Gammelgaards Sø ligger det overpløjede Voldsted Sandgravvold, der har bestaaet af en ved Kunst frembragt rummelig Borgø. Udjævningen og Overpløjningen af Voldstedet har staaet paa i lang Tid, og man er stadigt stødt paa Bygningsrester og Brugsgenstande. 1920 lod Nationalmuseet foretage en Udgravning paa Voldstedet, hvorved der fandtes betydelige Mængder Tømmer fra Bindingsværksbygninger og deres Fundering i den sumpede Grund. En Plankebro har fra Borgøen ført mod N.-Ø. til det faste Land. 1957–58 blev mange af Broens Pæle fjernede. Skaaret ned i Bakkehældet, hvor Broen naaede Land, findes endnu et Voldsted, kaldet Klosterknoldene, der er stærkt udjævnet. Det synes at have bestaaet af to smaa, runde Borgbanker, omgivne og indbyrdes adskilte ved Grave. De paa selve Borgøen i Søen fundne Genstande, hvoriblandt særligt maa fremhæves en Lerkande med to Ansigter, et af vor Middelalders originaleste Keramikprodukter (i Nationalmuseet), synes at være fra 1300t. Borgen minder i øvrigt i sit Anlæg om Sallingholm (Åsted so., Harre hrd.), Halkær (Bislev so., Hornum hrd.) og Boringholm (Hvirring so., Nim hrd.). Om Dobbeltvoldstedet for Enden af Plankebroen er samtidig med eller ældre end Anlægget ude i Søen, lader sig ikke umiddelbart afgøre.

Fredede oldtidsminder: Højen Thebordet i præstegd.s skov. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje. – Jernalders urnegrave er fundet fl. st.

I S. so. fødtes 1831 officeren Henrich baron Haxthausen, 1869 red. og politikeren M. Simonsen.

Litt.: Niels Kristensen. Blade af S. Skoles Historie, AarbAarh. 1936. 172–78. Aug. F. Schmidt. Fra Høver, ØstjyHj. 1956. 134–39. Sa. Fra S. So., smst. 1957. 136–43.