Struer

Struer by ligger overvejende i Struer købstadskom. med en forstadsbebyggelse i Gimsing kom., begge i Hjerm hrd. Byen ligger under 56°29’30” n.br. og 8°35’46” ø.l. for Grw. (3°58’54” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Fra S. er der til Holstebro 16 km ad landevejen og 15 km ad jernbanen, til Skive 35 km ad landevejen og 34 km ad jernbanen, til Lemvig 21 km ad landevejen og 63 km ad jernbanen (over Holstebro og Vemb), og til Thisted 64 km ad landevejen og 78 km ad jernbanen. Byen er beliggende ved Limfjordens s.side, ved den lille Struer bugt, der ved Vrald odde nø.f. byen og den sydligste del af Venø afgrænses fra den større Venø bugt. V.f. Struer bugt ligger søen Kilen, der ved en landtange, der fører vej og jernbane mod n. fra byen, er adskilt fra Struer bugt. Bugten og Kilen ligger i en kort tunneldal, som fra Limfjorden strækker sig mod v. frem til isens hovedstilstandslinie i sidste istid (se landskabskortet s. 32). Bebyggelsen ligger fortrinsvis på denne tunneldals s.side i leret, frugtbart moræneland. Mens havneområdet og bycentret kun ligger et par m o.h., er højden ved Vestergades vestl. ende 10 m o.h., ved Ringgade-Jyllandsgade 22 m o.h., og ved Holstebrovej s.f. Husholdningsskolen 28 m o.h.

Struer bærer tydeligt præg af at være en ung købstad, skabt under den stærke økonomiske og trafikale udvikling fra midten af 1800t. Den opstod som by ved det vestl. endepunkt for Jyllands første jernbane (Århus-Randers-Langå-Viborg-Skive-S.) og var tænkt som udgangspunkt for en vigtig eksportrute til England (se nærmere s. 155). Jernbanen, der løber langs kysterne af Venø bugt og Struer bugt, skiller selve byen fra dens havn. Hovedstrøget, Østergade, forløber parallelt m. jernbanen lidt s.f. denne. Her ligger byens rådhus, der kan opfattes som bycentret; fra rådhuset fører Kirkegade mod s. til kirken; fra Østergade udgår Søndergade, der fører mod sø. og fortsætter i landevejen mod Skive. Mod v. deler Østergade sig i Vestergade, Bjerggade og Strandvejen, der alle ender i Holstebrovej. Denne, der er hovedvej A 11, går gennem byens vestligste forstæder; den fortsætter mod s. i landevejen mod Holstebro, og mod n. over tangen ml. Struer fjord og Kilen som landevejen mod Oddesundbroen, Thisted og Lemvig. Fra Søndergade fører Jernbanegade til byens banegård. Fra havnen går Bredgade gennem de indlemmede Gimsing-arealer til Holstebrovej. Gennem den sydligste del af byen er anlagt Ringgade, der en en ø.-v.-gående trafikåre til betjening af de nye kvarterer, der er vokset op her, og til aflastning af gaderne i den indre by. Vrald odde nø.f. byen er et marint forlandsområde, der delvis beskytter havnen, og som nu inddrages delvis i selve havnearealet. I bycentret findes sammenhængende husrækker af mest fleretages huse, mens de ydre kvarterer overvejende består af enfamilieshuse og husblokke.

Struer er en udpræget mangesidig by, hvor industri vel er den vigtigste erhvervsgren s. 138 s. 139 uden derfor at være beskæftigelsesmæssigt dominerende (47% af den erhvervsaktive befolkning lever af industri, håndværk og byggeri). Blandt de vigtigste industrier kan nævnes slagteriindustri, teglværksindustri og skibsbyggeri. Byen er desuden et betydeligt trafikcentrum, vel nok især for jernbanetrafikken; fra S. udgår to lyntogslinier mod Kbh., den ene over Skive-Viborg-Århus, den anden over Holstebro-Ringkøbing-Esbjerg. Endv. udgår herfra jernbanen over Oddesundbroen til Thisted. Som havneby for Holstebroområdet og som en ikke uvigtig fiskerihavn for fiskeriet i Limfjorden har S. en voksende betydning. Som oplandsby nyder den godt af at have en frugtbar og tætbefolket omegn, og dens oplandsregion strækker sig over Oddesundbroen og omfatter her halvøen Thyholm, for hvilken den er den nærmeste købstad. For udvalgsvarer olgn. er Holstebro imidlertid den store handelsby, også for Strueregnen. Endelig har S. mange skoler og pengeinstitutter.

Struer købstads samlede areal var 1960: 294 ha. Den samlede længde af gader i kbst. var 1963 22,7 km. Af arealet var 55 ha landbrugsareal og 12 ha vandareal.

Der var 1962 i Struer kbst. 19 svin, men ingen heste, hornkvæg og høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i S. kom. 62,4 mill. kr., deraf grundværdi 9,3 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var i 1963: 94,4 mill. kr., desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb på 57,8 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger højt, s.f. byens hovedgade, er opf. 1890–91 (indv. 20/12 1891) efter tegn. af arkt. F. Uldall, omb. og udv. 1924–25 ved arkt. Søren Lemche. Før udvidelsen bestod kirken af tresidet afsluttet kor, skib og ved v.gavlen et tårn m. ottekantet overbygning og et 30 m højt, blytækket spir, af røde mursten på granitsokkel, overvejende i romanske stilformer. Ved ombygningen forblev den ældre kerne uændret (35 m i længden), men til begge skibets langmure føjedes der sideskibe, som både mod n. og s. har kamløse tvillinggavle, prydet m. stigende rundbuefriser efter mønster fra senromansk teglstensarkitektur. Indgangen til kirken er gennem tre portaler i v.gavlen, både til forhallen i tårnet og til sideskibene. Ml. midtskibet, der har åben tagstol, og sideskibene, som har flade lofter, åbner der sig arkader m. granitsøjler, hvis kapitæler, udf. af Anders Bundgaard, er dek. m. kirkelige symboler. Koret, hvis loft er hvælvet, er ved en skranke udv. ud i skibet. Et præsteværelse er indføjet ml. koret og sdr. sideskib. Under korgulvet er der varmekælder. Inventaret er moderne. Altertavlen er et maleri, Kristus og Nikodemus, malet 1891 af A. Dorph og skænket af Struer og Omegns Sparekasse; prædikestol af egetræ, døbefont af granit. Orgelet er placeret i tårnets andet stokv., m. façade under en rundbue ind mod skibet. Alterstager, kandelabre m.m. er gaver s. 141 ver fra medlemmer af menigheden. Kirken rummer 700 siddepladser. Kirken er rest. 1952, da bl.a. orgelpulpituret blev udvidet og kirkens trægulv erstattet m. korkparket.

Kirken, der er selvejende, har sgpr. og residerende kapellan fælles med Gimsing, hvortil Struer egl. er anneks, selv om den off. sognebenævnelse nu altid er Struer-Gimsing.

Kirkegården blev anl. 1893 på jævnt terræn s.f. kirken. Stor udv. af kgd. 1934, dels mod s. (til nuv. Ringgade) og dels mod ø. i et bredt bælte helt op forbi kirken og den n.f. beliggende Kirkehave (skænket 1890 af kbmd. Stokholm, af hvem kirkegrunden og det første kgd.areal blev købt).

Nordvestjysk Krematorium, Ringgade, blev opf. 1934 i den sydl. ende af kgden på initiativ af Nordvestjysk Ligbrændingsforening (stiftet 23/2 1931 for området ml. Thisted, Ringkøbing, Herning og Skive) og indv. 29/1 1935. Den smukke og stilrene bygn. (arkt. Swane, Kolding) består af et højt og bredt midterparti med store, rundbuede vinduer (indvendig: en lys og rummelig sal m. et par hundrede siddepladser, pulpitur m. harmonium) og to lavere udbygn., en mod v., der åbner sig ind mod salen og rummer katafalk på elevator og brændovn nedenunder, og en mod ø. m. forhal og opbevaringsrum. En lille urnegravplads indrettedes 1935 på det nedrevne ligkapels plads og 1960 en askefællesgrav lige inden for kirkegårdsdiget sø.f. kirken.

I det yderste hjørne af den ny kirkegård nø.f. kirken begravedes 1940–45 en del ty. soldater. Graverboligen v.f. kirkepladsen er opf. 1926. Samtidig blev der her anl. en ny tilkørselsvej til kirken (Kirkevænget). Endnu en tilkørselsvej (Kirkebakken) blev anl. 1953 ved gennemskæring af det endnu ubenyttede kirkegårdsareal ø.f. kirken, hvorved tyskergravene helt blev adskilt fra den øvr. kgd., og af Kirkehaven, der samtidig blev reguleret.

Præstegården på Kirkebakken, der er opf. 1961–62 for 225.000 kr. (arkt. H. Møller Nielsen), er et moderne etplans vinkelhus. Den tidl. præstegård i Søndergade 24 (opf. 1901) er nu lægebolig. Embedsboligen for den residerende kapellan, Ringgade 139, blev opret. 1959 ved køb og udv. af en privat villa (samlede omkostninger 120.000 kr.; arkt. H. Møller Nielsen).

Missionshuset »Bethania« i Torvegade (arkt. A. E. Andersen) blev opf. 1906 m. to sale. Bygn. hærgedes slemt af ty. soldater under besættelsen og sen. af husvilde, så en gennemgribende restaurering var nødvendig 1946–47.

Rådhuset på Torvet ved Østergade er opf. 1921 (arkt. C. Fog og Aksel L. Petersen, Kbh.), opførelsessum ca. 440.000 kr., i 2 stokv. over høj kælder, med frontispice og bred granittrappe op til den store vestibules indgang, rummede opr. foruden lokaler til byens styrelse og administration også både politistat. m. arrest (indtil 1953) og retslok. for bitingsted under Holstebro retskr. (indtil 1956, da Struer fik egen retskr.). En stærkt påkrævet udv. blev foretaget 1962, idet en større tilbygn. i 3 stokv. føjedes til på n.siden i forskudt plan (arkt. H. Møller Nielsen). Tilbygningen (400 etagekvadratmeter, ca. 200.000 kr.) rummer udvalgssal, borgmesterkontor, kæmnerkontor, pantefogedkontor, folkeregister og i kælderen tegnestue for stadsingeniøren. Den ældre bygn. rummer nu byrådssalen, kommunekontorerne, s. 142 kontorerne for skattevæsenet og den sociale forsorg, og i kælderen byarkivet, der er indr. i det tidl. arrestlokale.

Politiet og retsvæsenet har bygn. fælles med postvæsenet. Den store rødstensbygn., der er opf. 1953 (arkt. E. Packness, Ålborg) m. 2 stokv. over høj kælder og tagetage m. kviste, har façade mod Tegltorvet og sidefløj langs Bredgade. I ø.enden, med indgang i gavlen, findes politistationen i 1. stokv., retslokalet og dommerkontorerne i 2. stokv.

Det kommunale skolevæsen omfatter 3 skoler: Borger- og Realskolen i Skolegade (alm. kaldt Vestre Skole), der 1963 havde 774 elever og 36 lærere, Østre Skole på Gimsinghovedvej m. 693 elever og 31 lærere og Struer Ungdomsskole (lok. på Østre Skole siden 1962) m. 3 drenge- og 3 pigehold og 9 lærere.

Borger- og Realskolens ældste bygningsdel blev opf. 1885 (arkt. overbanem. P. Hansted) til afløsning af byens første og yderst primitive off. skole fra 1871 (nuv. Søndergade 14). Allr. 1893 måtte bygn. udvides mod s. m. 4 klasseværelser, og 1906 tilføjedes yderligere en større tværfløj (arkt., overbanem. Stahlschmidt). Et fritstående gymnastikhus rejstes 1900, og store nybygninger foretoges 1911 og 1915 (arkt. tegner ved D.S.B. E. A. Andersen). 1952 opførtes en forbindelsesbygn. til gymnastikhuset m. bade- og omklædningsrum for både drenge og piger og derover sløjdlok. og ungdomsskolelok.; 1963 blev der i 1915-bygn. indr. moderne biologi- og fysiklokaler.

Østre Skole oprettedes 1938 i den s.å. nedlagte private realskole fra 1882 i Søndergade; allr. før 1950 var rammerne sprængt, og 1953 beg. opførelsen af et hypermoderne etplans skolekompleks på den nedlagte kommunale sportsplads ved Gimsinghovedvej (arkt. Max Boje Rasmussen og H. Møller Nielsen). Byggeriet, der var projekteret til 3 mill. kr., skulle foregå etapevis, og samtidig skulle skolen gradvis udbygges til alm. realskole. I løbet af årene 1955 og 1956 rykkede flere elever over i den nye skole, og klasseværelserne i den gl. skole toges, efterhånden som de blev ledige, i brug af en plastic-fabr. Fra aug. 1957 var hele skolen samlet i de nye bygn. (indv. 23/11). Sidste etape af byggeriet (mod Ringgade) beg. 1960 og var afsluttet 1962. Hele komplekset har nu 18 normalklasseværelser, 13 særlok. (herunder skolekøkken, ungdomslok., lok. til særundervisning, tandklinik m.m.), 2 gymnastiksale (i den ene en mindre scene) og varmbadeanstalt, der også er off. tilgængelig. De samlede omkostninger har været ca. 3,5 mill. kr.

Struer Statsgymnasium, Jyllandsgade 4, blev opret. 1938 i den tidl. administrationsbygn. for D.S.B.s 3. distr., som kommunen havde måttet opføre i 1917–18 for 300.000 kr. (arkt. C. Fog og Axel L. Petersen); det var statens betingelse for distriktsledelsens placering i Struer. Den pludselige nedlæggelse af distr. 1932 føltes hårdt mod en lille by, og det var derfor kun ret og rimeligt, at staten gav Struer fortrinnet i den bitre konkurrencekamp om placeringen af et hårdt savnet gymnasium for Nordvestjylland; staten betingede sig, at kom. måtte betale alle omkostningerne ved de nødvendige om- og tilbygninger, anskaffelse af inventar, undervisningsmidler, bogsamling o.s.v. (ca. 360.000 kr.). Den store, smukke administrationsbygn., som rummede 110 kontorlok. i 4 stokv. over høj kælder, omdannedes 1937–38 ved arkt. Kr. Jensen til skolebrug (12 faglokaler +bibl. i 3. og 4. stokv., 5 klasseværelser, 3 kontorer, 1 lærerværelse (m. garderobe og lille køkken) i 2. stokv. og 6 klasseværelser + rektorkontor i 1. stokv.); hertil føjedes en bygn. m. 2 gymnastiksale vinkelret forbundet m. hovedbygn. ved et trappetårn, hvorfra der er adgang til dennes samtl. stokv., og atter vinkelret på gymnastikhuset en lav bygn. m. redskabsrum, toiletter og læskur. I nederste gymnastiksal, der er skolens nu alt for lille festsal, er vestre endevæg smykket m. 3 malerier m. motiver fra Struer havn og Venø af Knud Agger (skænket 1938 af Ny Carlsbergfonden). Skolen, der nu har ca. 300 elever, fordelt på 12 gymnasiekl. og 3 realkl., og 19 lærere, er en udpræget oplandsskole.

Litt.: G. Sandfeld. Et Statsgymnasium bliver til (Struer Statsgymnasiums Årsskrift 1964).

Teknisk skole, opret. 1893, har egen bygn. på hj. af Anlægsvej og Vestergade, opf. 1908 for 40.000 kr. m. inventar (arkt. N. S. Bech). Bygn. (2 stokv. + tagetage over høj kælder) rummer 6 klasseværelser, lærerværelse og pedelbolig. Gennemgribende modernisering (150.000 kr.) i forb. m. fjernvarmeinstallation 1962. 1958 oprettedes en centralskole for et større område af Nordvestjylland til 2-årig eksamensuddannelse af teknikerassistenter. Siden 1962 foregår en del af denne undervisning i en særlig bygn. på industriarealet ved Holstebrovej. 1963–64 var der i den alm. lærlingeafd. 19 elever og 5 lærere og i eksamensafd. 43 elever og 9 lærere.

Handelsdagskolen, opret. 1943 under navn af Nordvestjysk Handelshøjskole, har formiddagsundervisning på Teknisk skole (60 elever), og handelslærlingeskolen har siden 1957 haft eftermiddagsundervisning på Østre Skole (180 elever). 1964 opførtes en ny handelsskole i industrikvarteret ved Holstebrovej.

Husholdningsskolen på Holstebrovej, opf. 1955 (arkt. Møller Nielsen), drives af et aktieselskab. Bygn., der ligger højt og frit i en meget stor have, består af en elevfløj i 2 stokv. m. plads til 60 elever og en bred vinkelfløj, der foruden en meget smuk og særpræget trappeafd. rummer alle slags undervisningslok., spisesal (også beregnet til foredragssal og benyttet som sådan både af skolen og forsk. foreninger i byen), stor og smukt monteret opholdsstue for eleverne, forstanderindebol. m.m.

Struer Museum blev stiftet, indr. og ordnet af forfatteren Johannes Buchholtz 1929 og åbnet 1930 i den smukt bevarede gl. ndr. længe af Torngård. J. B. købte købte 1935 hele gden, da den var blevet solgt til et konsortium, som agtede at nedrive den og opføre et boligkompleks på stedet, og lagde den til sin have; han var da indtil sin død 1940 både ejer og leder af museet. 1941 blev museet byens ejd., ledet af fru Olga B. og et udvalg på 4 medl. valgt af byrådet. Før sin død (1957) skænkede Olga B. sin villa med alt indbo til museet til minde om Johs. Buchholtz, og Buchholtzs Hus indgår nu med den særprægede have (ved kgl. konfirmation af s. 145 1961) i Struer Museum. I huset står endnu alt fra kælder til kvist i det væsentlige, som det stod, den dag forfatteren døde. I haven tæt ø.f. huset ligger en urnegrav med asken af J. og O. B. Selve museet rummer en broget saml. af genstande fra egnens gl. bonde- og håndværkerkultur, desuden en oldsagssamling, en rekonstrueret bondestue og en værdifuld fotografisamling fra det gl. Struer og omegn.

Struer Bibliotek, opret. 1903 i Kirkegade 1 og 1918 flyttet til Teknisk skole, fik 1952 en selvstændig, statelig bygn. på Anlægsvej (arkt. Max Boje Rasmussen) m. stort og rummeligt bogudlån (17.800 bd.), læsesal (2349 bd.), avislæsestue og særligt børnebibl. (6885 bd.). De samlede omkostninger var for bygn. ca. 252.000 kr.

Litt.: Hagbar Hansen. Struer Bibliotek. 1903–53. 1953.

I Struer udkommer 3 dagblade, men ingen af dem trykkes her. Det størst udbredte, Struer Dagblad (siden 1899), er aflægger af Holstebro Dagblad (V.). Amtsbladet, tidl. Struer Social-Demokrat (siden 1916), trykkes ligeledes i Holstebro. Struer Venstreblad er aflægger af det radikale Skive Folkeblad, men har meget få abonnenter. Byens ældste avis, den konservative Struer Avis, ophørte 1963 sa.m. sit moderblad Holstebro Avis.

Teatret, som blev indv. 23/9 1908 på Schous Hotel (nuv. Grand Hotel), er både hvad angår scene- og garderobeforhold såre utidssvarende. Et nyere teater på Teglgården, tidl. kaldt Folkets Hus (opf. 1938–39, nedbrændt og genopbygget 1941), m. meget stor og rummelig sal, kan kun bruges rent lokalt, da alle nødvendige udenomslokaliteter mangler.

Et selvstændigt biografteater blev opf. 1919 i Søndergade i den dengang så yndede græske tempelstil (arkt., overbanemester Kornerup) og havde 306 siddepl. 16/9 1941 indviedes på sa. sted et af landets dengang mest moderne indrettede biografteatre (arkt. Kr. Nielsen) m. en sal dobbelt så høj som den gl., 456 siddepl.

Alderdomshjemmet blev opret. 1918 i Skolegade 7 m. plads til 6 alumner; udv. til ca. 20 pl. ved køb af naboejd. i 1920. Den nuv. bygn. på Anlægsvej (arkt. Kr. Jensen) m. stor have op til det kommunale anlæg blev opf. 1931. Det smukke og statelige bygningsværk i 2 stokv. + tagetage m. frontispice har plads til 48 beboere.

To folkepensionistboliger, hver m. 24 lejligheder (arkt. P. Hounum), blev opf. 1939 og 1943 henh. i Torvegade og Langgade.

Håndværkerstiftelsen i Torvegade m. 4 lejligheder og et par tagværelser er opf. 1931.

Optagelseshjemmet, der ejes og drives af Ringkøbing Amts Plejehjemsforening, blev opret. 1906 på Vralden nø.f. byen, nu omgivet af en stor have. Udv. 1916 m. selvstændig småbørnafd. (20 pl.), tilbygn. 1919 til hovedafd.; 1931 opførtes en gymnastiksal, ligeledes i tilknytning til hovedbygn., 1958 en selvstændig skolebygn. m. moderne klasselok.; allr. 1960 udv. af skolen m. hobbylok. m.v. 1964 opførtes 2 lærerboliger. Arkt. Møller Nielsen, som har foretaget alle de sen. års udv., er 1964 i gang med yderligere udvidelsesplaner. Hjemmet er normeret til at modtage 25 piger og drenge (7–15 år) i hovedafd. og 19 børn (2–7 år) i småbørnsafd. Personalet består af 13 medarb. m. pædagogisk uddannelse, herunder 3 seminarieuddannede lærere, samt nødv. praktisk hushjælp. I forb. m. skolen findes et håndbibl. og en ret betydelig biologisaml.

Børnehaven, Jyllandsgade 13, opret. 1941 i en villa, er en selvejende inst. m. kommunal støtte. Da den ikke kan tilfredsstille behovet, har S. byråd vedtaget at yde støtte til opførelse af en Røde Kors-børnehave, som agtes placeret ved andelsboligerne i Grønnedal ved Ringgade. De samlede udg. er anslået til 224.000 kr. Opførelsen ventes påbegyndt i foråret 1964.

Røde Kors-hjemmet blev opret. 1950 i det gl. Epidemihus i Bjerggade (opf. af amtskom. 1900 på en af S. kom. skænket grund og nedlagt 1948), idet kom. købte bygn. og skænkede den til formålet. Hjemmet, m. plads til 19 patienter, var allr. 1952 for lille. Der blev derfor ved hjælp af byggelån fra staten opført en ny bygn., hvortil kom. skænkede grund ved Voldgade på et bakkedrag over Kilen. Bygn. (arkt. Hansen-Møller), opf. i moderne et-plan m. plads til 34 patienter, blev indv. 1957. 1964 er foretaget en større udv. (arkt. H. Møller Nielsen). R. K.-hjemmet er en selvejende inst., der drives helt uden statstilskud.

Epidemihuset blev købt af diakon P. N. Pedersen og indr. til hvilehjem.

En meget benyttet kuranstalt (Syvende Dags Adventister) med bad, lysbehandling og massage blev åbnet 1934 i Østergade 48.

Gasværket på Strandvejen, der er opf. af kom. 1897 og udv. 1908 og 1914, har i dag stadig nedgang i prod., hvorfor lukning er en ikke fjern mulighed.

Vandværket, over for gasværket på den anden side af Holstebrovej, blev opf. 1908 og udv. 1951. Et vandtårn blev ligeledes opf. 1908 på en højt beliggende mark sø.f. s. 147 byen (nuv. Tårngade), af armeret beton i den da alm. ridderborg-stil (arkt. Alfr. Jørgensen), 31,5 m højt; men da højhusbebyggelsen i 1940rne tog fart i de højt beliggende bydele heromkr. og andetsteds i byen, blev vandtrykket i højhusenes øvre etager alt for svagt, og der blev da 1950 foretaget en betydelig forhøjelse af vandtårnet (10 m) ved bygning af et nyt tårn uden om det gl. Det årl. vandforbrug, som 1928 var på ca. 304.000 m³ og 1948 på ca. 880.000, var 1962 steget til ca. 1.200.000 m³. Vandtilførslerne var nu, navnlig på varme sommerdage, ofte svigtende i den stærkt voksende vestl. bydel, og 1962 vedtog byrådet at opføre et nyt tårn (i »stavlygte«-stil) snarest mul. til 340.000 kr. på industriarealet ved Holstebrovej (bygget af A/S I. Krüger, som også har forestået udv. af vandværket og tårnet i Tårngade).

Elektricitetsværket med bestyrerbol. blev opf. 1912 for 230.749 kr. Det var rent jævnstrømsværk. I 1950erne foregik over en årrække en gradvis overgang til vekselstrøm i tilslutn. til Vestkraft med transformatoranlæg ved Holstebrovej (reservetransformator 1962, 350.000 kr.). Elværket nedlagdes efterhånden helt, og bygn. samt det foran liggende haveanlæg blev indr. til fjernvarmeværk (firma Bruun & Sørensen). Den 50 m høje skorsten rejstes juni-sept. 1959; anlæg af et nyt varmeværk for den vestl. bydel er beg. 1964 (på industriarealet).

Brandstationen, Bredgade 50, er opf. 1951 (arkt. P. Hounum). Den temmelig klodsede bygn., der syner vidt og bredt på et af byens allerhøjeste punkter, består af 2 høje, spidsgavlede beboelsesfløje og derimellem en lavere bygn. m. højt slangetårn på midten. Brandkorpset består af 1 brandinsp., 1 vicebrandinsp., 2 assistenter og 13 brandsvende.

Banegården, der ligger ved den østl. ende af Østergade lige over for Jyllandsgades udmunding i denne, er opf. 1865. Den blev udv., omb. og moderniseret 1922 i forb. m. den store udv. og omlægning af hele jernbaneterrænet, som fandt sted 1918–22. Ved disse arb. blev Thybanen, der før havde haft meget besværlige tilkørsels- og afgangsforhold, ført ind til stationen ad en fra Kilen svagt skrånende dæmning, som ud for Kirkegade gik over i en 13 fags betonbro (opf. 1920–21 og omb. 1922–23) m. 3 brede viadukter til forb. ml. byen og havnen. Sporanlæggene blev stærkt udv. ved afgravning af skrænterne ved Overhoved Teglværk, og jorden herfra brugt til en større baneforlægning ved østre strand: en høj dæmning m. bredt glacis, som fra Nørgård i Gimsing førte jernbanen s.fra i en kraftig bue ud over en fjordbugt og ind på banegårdsterrænet ø.om remiserne (åbnet for trafikken 1922). En motorvognsremise blev opf. 1934.; ved remiserne rejste 1959 3 store olietanke.

Toldkammeret, på havnepladsen, er en bygn. i 1 stokv., opf. 1920 (arkt., prof. Wenck).

Posthuset med telegrafstation, opret. henh. 1865 (brevsamlingssted fra 1854) og 1866, havde 1897–1953 til huse i lejede og efterhånden meget utidssvarende lok. i Fiskergade tæt ved havnen, men flyttede derefter til rummelige lok. i den vestl. ende af den store nybygn. på Tegltorvet (se under politi- og retsvæsen).

Den første telefoncentral åbnedes 1886 i Østergade 31 (linjen Struer-Holstebro). Den sen., der lå i en bagbygn. ved Østergade 22, blev nedlagt i beg. af 1960 ved overgangen til fuld automatisering. Den automatiske central, på hj. af Kirkevænget s. 148 og Torvegade, opf. 1959 og åbnet 1960, har så rummelige pladsforhold, at den uden bygningsudv. vil kunne udbygges til 2000 abonnenter.

Apoteket, Vestergade 11, blev grl. 1878 som hjælpeapotek under Holstebro og blev selvstændigt 1889; det havde da til huse i det gl. møllehus Vestergade 14. Den nuv. bygn. i »renæssancestil« (1 stokv. +tagetage over høj kælder) blev opf. 1889 (arkt. Nielsen) og gennemgik 1951–52 indvendig en gennemgribende modernisering.

A/S Struer Bank, hj. af Østergade og Fiskergade, grl. 1897, fik egen bygn. 1921 (2 stokv. på granitsokkel, arkt. Kr. Jensen), 1953 ombygning og modernisering (arkt. Brangstrup og H. Møller Nielsen).

Andelsbanken blev opret. 1915 m. lok. i nuv. Hotel Struer og flyttede 1916 til den vestl. del af Østergade 26. 1955 blev denne del nedrevet sa. m. nogle mindre naboejd. i Bredgade for at give plads for den nuv. smukke bankbygn. (arkt. Havning, D.F.B.s arkt.kontor, Kbh.), fuldført 1956.

Struer og Omegns Sparekasse, opret. 1871, har ikke selvstændig bygn., men lokaler i Østergade 18a (siden 1959).

Grand Hotel, tidl. Schous Hotel, Østergade (35 værelser), blev opr. indr. af konsul M. Schou i den gl. 3-længede Kompagnigård, der åbnede sig ud mod Østergade. En teatersal blev opf. 1887. 1895 blev det gl. stuehus nedrevet, vestre længe omb. og en stor fløj nyopf. langs Østergade (arkt. P. Hansted). 1906 blev den bevarede del af den gl. østre længe nedrevet og hotelfløjen forlænget mod ø. (til nuv. Bredgade), og ved Bredgades gennemførelse 1937–38 blev ud mod denne ml. teatersalen og hotelfløjen opf. en ny bygn. i 3 stokv. m. restaurationslok. (»Kahytten«).

Litt.: P. Schou. Fra Schous Hotel i begyndelsen af århundredet, AarbHards. 1945. 82–92.

Hotel Struer, tidl. Stigaards Hotel, hj. af Søndergade og Østergade. Bygn. opf. 1892, hotel siden 1915.

Carlsens Hotel, tidl. Jernbanehotel, hj. af Østergade og Jernbanegade. Bygn. opf. 1899 i 3 stokv. m. hjørnetårn.

Højskolehotellet i »Trandbergs Minde«, Søndergade 13. Bygn. er opf. 1913 og opr. indr. til sømandshjem.

Af foreninger skal nævnes: Borgerforeningen, stiftet 1880, Haandværkerforeningen, stiftet 1883, Handelsforeningen, stiftet 1917, Fiskeriforeningen, stiftet 1892, Idrætsforeningen, stiftet 1892, Odd Fellow, stiftet 1920, KFUM, stiftet 1883, og KFUK, stiftet 1890.

Af gamle bygninger har S. naturligvis ikke mange. Ældst og bedst bev. er resterne af Torngård i Søndergade (stuehuset og ndr. længe), vistnok fra 1786, da den blev selvejergd. efter at have været fæstegd. under Kvistrup.

Et gammelt hus fra 1845, Søndergade 6, opr. i enkel og harmonisk empirepalæstil, er i 1940rne ved en særdeles hårdhændet og uskønsom behandling blevet forvandlet og banaliseret til ukendelighed, i 1950erne yderligere forværret ved udhugning af store butiksvinduer. Det sa. gælder i nogen grad ejd. Søndergade 22, opf. af fisker Stougård efter den store stormflod 1839, som totalt havde raseret hans og s. 149 mange andre fiskeres småhuse nede omkr. den lavt liggende bygade (nuv. Østergade). En smuk ældre bygn. i den ellers lidet pyntelige Vestergade er den gamle Farvergård fra 1872 (på hj. af Vestergade og Skolegade), som siden 1923 har været ejet af KFUK. Det gl. møllehus, Vestergade 14, fra 1853 er derimod stærkt skæmmet af forfald og nu dømt til nedrivning ad åre. En del omdannet i det ydre er ejd. Østergade 16 (»Bykroen« m.m.) fra 1866. Et af byens allerældste huse, Østergade 10, måtte 1953 vige pladsen for en moderne forretningsejendom.

Lystanlægget, anl. ved privat foranstaltning 1890 i den nedre del af Struerdalkløften med hovedindgang fra Anlægsvej, blev overtaget af kom. 1918. Ved en større moderniserende omlægning og regulering af hele anlægget 1959 blev en skæmmende portal fra 1917 ved indgangen nedrevet og pavillonen (opf. 1929) omb. Friluftsteatret, indr. i slutn. af 1940rne, har så godt som aldrig været benyttet.

»Struerpigen« (billedhuggeren Anker Hoffmann) blev skænket af Ny Carlsbergfondet og opstillet i Lystanlægget 1927. Af andre skulpturer har byen: Buste af Johs. Buchholtz på høj stensokkel (Anker Hoffmann), opstillet 1942 ved museet (ved indgangen til B.s have) og »Sarpsborgpigen« (Kåre Orud, Norge), skænket 1948 af venskabsbyen Sarpsborg til Struer og dens nabobyer m. opland som tak for afsendelsen af et stort skib med fødevarer lige efter den ty. kapitulation i Norge; den er placeret på den midtermole i Struers gl. havn, hvorfra skibet afsendtes.

Struer Stadion ligger på et af kom. købt areal ved Bremdal n.f. Kilen-dæmningen, fuldført 1946.

Fjordbyens tidl. så friske badestrande er ved kloak- og industrispildvand blevet så forurenede, at Struer Svømmeklub har indr. et friluftsbadebassin i Struerdal s.f. Lystanlægget, indv. 1961. En campingplads blev 1952 anl. af kom. på et af denne erhvervet areal ved Bremdal (Humlum so.). En ældre gd. oppe i bakkerne, Strandgården, er omdannet til restauration. I sommermånederne er der daglig regelmæssig motorbådsforb. ml. S. og Bremdal.

Større erhvervsvirksomheder.

Af handelsvirksomheder skal nævnes: A/S O. Bendix Tømmerhandel, Ringgade (hvor en stor, ny bygn., arkt. H. Møller Nielsen, 1964 er under opførelse, efter en stor brand 1963 på det tidl. sted). Forretningen blev opret. 1798 af et konsortium af købmænd i Holstebro som Kompagnigården Struer. 1858 overtoges den af M. Schou, fra 1882 med sønnen Chr. Schou som kompagnon, fra 1954 A/S (aktiekap. 1/2 mill. kr.); der er 12 funktionærer og 15–20 arb. Indtil branden lå den lige s.f. den gl. Kompagnigård, nu Grand Hotel. Datterfirmaer er A/S Struer Emballageog Trævarefabr., A/S Sembatræ, Struer og A/S Hvidbjerg Trælasthandel og Trævarefabr.

Ivar Lundgaards Kreatureksport-Forretning, Bredgade, opret. 1913, med handelsforbindelser til en lang række europæiske lande.

I/S Struer Jern & Staalforretning, Bredgade 3, grl. 1938 som filial af J. K. Thorup, Ulfborg, 1945 I/S m. denne og K. S. Thorup, Struer, som indehavere. Bygn. fra 1880erne.

A/S I. M. Christensens Møbeletablissement, Vestergade 8, grl. 1898 af I. M. Christensen og N. Chr. Larsen; bygn. opf. 1923.

A/S Struer Korn- og Foderstofforretning, Havnen, grl. 1926, flytter 1964 til moderne lokaler i industrikvarteret v.f. Holstebrovej.

Andelsselskabet Tectum, Havnen; bygn. opf. 1961.

A/S Struer Kulimport, Østergade 29, grl. 1914 af A. M. Koustrup, A/S 1921; lager ved havnen.

A/S Toft Nielsen & Matthesen, Østergade 11, manufaktur, grl. af St. Agger 1892.

Filial af Jysk Andels Foderstofforretning, Havnen, m. et pillepresseanlæg, 4 møllerier, 2 kornrenserier, 2 korntørrerier og silo; beskæftiger ca. 60 personer.

Dernæst filialer af A/S Dansk Esso, Dansk Andels Gødningsforretning, A/S Aalborg Foderstof-Import, A/S Eriksen og Christensen, A/S Peder P. Hedegaard og A/S Det danske Gødningskompagni, alle ved Havnen.

Af industrivirksomheder skal nævnes: Struer Andelssvineslagteri, Vralden, opf. 1913, udv. 1934–35 og 1951–60, opr. filial af Esbjerg Andelssvineslagteri (257 ans.).

Struer Fjerkræslagteri, Holstebrovej 1, grl. 1935 i det tidl. off. slagtehus af Mogens og Simon Ramsløv; 4 funktionærer og 70 arb.; bygn. opf. 1946, udv. 1959.

Franki Skjortefabr., i tidl. Østre Skole i Søndergade, grl. 1956 af Roland Frankert; 50 ansatte.

A/S Struer Nutidsvaskeri, Vinkelvej, grl. 1951 af J. Koustrup som A/S; aktiekap. 200.000 kr.; 7 funktionærer, 45 arb.; bygn. udv. 1959 og 1962.

A/S Centrum Vinduer, Ringgade 1, grl. 1935 af Poul Graabøl som bygmesterforretning i Thyborøn, 1948 flyttet til Struer, A/S 1963; aktiekap. 300.000 kr.; 7 funktionærer, 40 arb.; en ny, stor fabr. er 1964 under opførelse i industrikvarteret (arkt. K. F. Graabøl).

Struer Brødfabr., Fynsgade 8, opret. 1929 af bagermestrene Nielsen, Vinderup, og Christensen, Aulum, 1956 overtaget af E. Kristensen; 25 ansatte. En ny fabrik er 1963 påbegyndt i industrikvarteret (arkt. brdr. Brockstedt-Christensen).

I/S Jens Laursen & Sønner, Skibsbyggeri og Maskinfabr., Havnen, grl. 1886 af J. Laursen som skibsbyggeri, hovedsagelig vesterhavskuttere; maskinfabr. opret. 1920. 2 funktionærer, 20 arb. Bygn. fra 1937.

Kajakbyggeriet Struer, grl. 1946 af Sv. H. Kobberup; bygger bl.a. kajakker til kajakroning ved olympiaderne. Ny bygn. på industriarealet 1964.

A/S Christensens Bogtrykkeri & Bogbinderi, Bogtrykkergården, Kirkegade 11.

Vognsgaard & Nielsens Eftf. ved L. Nielsen, maskinfabr., Holstebrovej 6.

Struer Andelsmejeri, flyttet 1940 til Struer fra Vejrum.

Overhoved Teglværk, Vralden, grl. 1881 af et konsortium i Skive; 25 ansatte.

Angående A/S Bang & Olufsen, se under Gimsing so.

Af større gartnerier skal nævnes: Struerdal (grl. 1897 af Vilh. Pedersen) og Vestervold (grl. 1931 af Stephan Agger).

Statistik.

Indbyggerantallet i Struer kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 8335 indb. fordelt på 2677 husstande (1801: 53, 1840: 114, 1901:3230, 1930:5463, 1955:8029 indb.). Inkl. forstadsbebyggelsen i Gimsing so. havde Struer ved folketællingen 1960: 8949 indb. fordelt på 2871 husstande (1955: 8552 indb.). Opgjort på grundlag af folkeregistrene var indbyggerantallet i Struer kbst. 1/1 1964: 8634 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Struer, inkl. forstaden, sig 1960 i flg. grupper: 153 levede af landbr. m.v., 3691 af håndv. og industri, 1239 af handel og omsætning i øvrigt, 1587 af transportvirksomhed, 666 af administration og liberale erhverv, 329 af anden erhvervsvirksomhed og 1191 af formue, rente, understøttelse m.v.; 93 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Struer i alt 92 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndv. med et samlet personel på 690, en samlet årsomsætning (året 1957) på 102,4 mill. kr. og en lønudgift på 4,6 mill. kr.; der var endv. 48 bygge- og anlægsvirksomheder med et personel på 229, en årsomsætning på 5,3 mill. kr. og en lønudgift på 1,3 mill. kr.

Ved byens el-, gas- og varmeværker var beskæftiget 19 personer, den samlede årsomsætning var 1,8 mill. kr. og lønudgiften 311.000 kr. – For handelens vedkommende var der i byens 33 engrosvirksomheder beskæftiget 175 personer, årsomsætningen s. 152 var 55,0 mill. kr. og lønudgiften 2,1 mill. kr., og de 161 detailhandelsvirksomheder beskæftigede 468 personer og havde en årsomsætning på 24,8 mill. kr. og en lønudgift på 1,4 mill. kr. – Der var 26 vognmandsforretninger olgn. m. 54 beskæftigede, en årsomsætning på 2,0 og en lønudgift på 0,2 mill. kr.; endv. var der 17 hoteller, restaurationer m.v. med et personel på 92, en årsomsætning på 1,9 mill. kr. og en lønudgift på 0,2 mill. kr., og endelig var der 41 virksomheder i servicebranchen (vaskerier, renserier, fotografer, frisører olgn.) med et personel på 127, en årsomsætning på 1, 1 mill. kr. og en lønudgift på 0,3 mill. kr.

Ved udgangen af 1963 var der i Struer indregistreret et motorskib på 73 nrt. og en sejlmotorbåd på 49 nrt.

Sejladsen på Struer omfattede i 1962 309 indgående skibe m. en tonnage på 53.316 nrt., hvoraf fra andre indenlandske havne 69 skibe m. en tonnage på 12.208 nrt. og med 24.127 t gods og fra udlandet 240 skibe på tilsammen 41.108 nrt. og m. 93.201 t gods. Af de udgående skibe, i alt 308 skibe på tilsammen 53.052 nrt. og med en indladet godsmængde på 3941 t gods, gik 156 skibe m. en tonnage på 30.939 nrt. og 2849 t gods til udlandet og 152 skibe m. en tonnage på 22.113 nrt. og en godsmængde på 1092 t til andre indenlandske havne. Af det i Struer udlossede gods var 9770 t korn og kornvarer fra udlandet, 7720 t foderstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, 3766 t træ og tømmer – alt fra udlandet, 18.946 t kul, koks og briketter, udelukkende fra udlandet, 30.913 t benzin, olie m.v., hvoraf henved 3/4 fra andre indenlandske havne; endelig 36.112 t bearbejdede gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, og 3682 t forskellige kemiske produkter, ligeledes udelukkende fra udlandet. Af det indladede gods omfattede 3190 t forskellige ubearbejdede varer, hvoraf ca. 3/4 gik til udlandet, og 751 t korn og kornvarer, hvoraf godt 2/3 til udlandet, resten til andre indenlandske havne.

Der var 31/12 1962 i alt 1137 automobiler i Struer kbst., deraf 770 alm. personbiler, 26 drosker olgn., 10 rutebiler, omnibusser olgn. og 326 vare- og lastbiler samt 134 motorcykler.

7 bilruter på fra 20 til 67 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 4.819.000 kr.; skatterne indbragte 4.198.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 3.585.000 kr., erhvervskommuneskat 10.000 kr. og aktieselskabsskat 73.000 kr., ejendomsskyld 213.000 kr., grundskyld 279.000 kr., grundstigningsskyld 29.000 kr., dækningsafgift af off. ejendomme 9000 kr., afgifter og kendelser 46.000 kr., overskud af vandværker 61.000 kr. og af el- og varmeværker 363.000 kr. Af driftsudgifterne, i alt 4.795.000 kr., var sociale udgifter 1.071.000 kr., undervisningsvæsen 1.074.000 kr., biblioteker, museer m.v. 109.000 kr., medicinalvæsen 562.000 kr., vejvæsen 43.000 kr., gadebelysning 59.000 kr., snerydning 54.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 12.000 kr., brandvæsen 60.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 92.000 kr. og administration m.v. 630.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 13.744.000 kr., hvoraf i faste ejd. 11.831.000 kr., i værdipapirer 1.913.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var i 1962/63: 14,8, 1961/62: 15,5 – i begge år lidt lavere end gennemsnittet for købstæder i sa. størrelsesgruppe som Struer (5–10.000 indb.), men lidt højere end gnmst. for samtlige provinsbyer. Den kommunale skatteprocent var 1962/63: 9,3 og 1961/62: 9,0, hvilket begge år var lidt lavere end s. 153 gnmst. såvel for købstæder i sa. størrelsesgruppe som Struer som gnmst. for samtlige købstæder.

I A/S Struer Bank, opret. 1897, var aktiekap. 31/12 1963: 3,0 mill. kr., reserverne 3.705.000 kr.; indlånene var 30,6 mill. kr., udlånene 35,0 mill. kr.

I Struer og Omegns Sparekasse, opret. 1871, var indskuddene 31/3 1963 7,8 mill. kr., reserverne 554.000 kr.

I kirkelig henseende udgør Struer kbst. ét sogn og sa. m. Gimsing so. ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 8 tilhørte Socialdemokratiet, 1 Det konservative Folkeparti og 4 Venstre.

Struer kbst. hører under 91. retskr. (Struer) m. tingsted i Struer og under 61. politikr. (Holstebro); Struer er bopæl for en dommer. Struer hører endv. under Holstebro amtstuedistrikt m. amtstue i Holstebro, under 59. lægekr. (Holstebro), 67. skattekr. (Holstebro), under amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Holstebro-Struer) og endelig under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Vinderup).

Endelig hører Struer kbst. under 5. vurderingskr., II. udskrivningsområde, 179. b lægd og har sessionssted i Struer, der er sessionssted for lægderne 177.–180., 189. og 212.–214.

Havnen. Efter stormfloden 1839, hvor Struer led meget, blev der, dels for at forebygge oversvømmelser i fremtiden og dels for at gøre anlægsforholdene for lossende og ladende skibe bedre, opf. et bolværk ude i fjorden (på det sted, hvor nu rådhuset ligger; vandarealet opfyldt ved Thybanens anlæg 1881–82). Skibene blev losset og lastet ved hjælp af pramme el. af vogne, som kørte ud til dem gennem det lave vand. Den tiltagende skibsfart gjorde dog spørgsmålet om bygn. af en egl. havn mere og mere presserende; men Struer var kun en lille flække under Hjerm-Gimsing so., og sogneforstanderskabet interesserede sig ikke derfor; det blev derfor Holstebro-købmændene, der tog sagen op. I 1855–56 byggedes det første havnebassin (vestre bassin) i nuv. »gamle havn«), og ca. 10 år sen., i anledning af jernbanens åbning 1865, blev havnen udv. med et østre bassin (færdigbygget 1867). 1882 opførtes en ny tværmole m.m. og 1891 en ophalingsbedding. 1903, efter gennemskæringen af barren ved Hals og sejlløbenes uddybning ind til Limfjordshavnene, foretoges der et større arbejde ved havnen, østre havnebassin uddybedes, en del af bolværket fornyedes, og en større udv. af havnepladsen tog sin beg. ved anlæg af et 300 m langt stenglacis ml. østre havnebassin og halvøen Vralden. Vandarealet inden for dette glacis blev derpå i de flg. år gradvis opfyldt for at kunne afgive tiltrængt plads til pakhuse, vej- og sporanlæg m.m. Den næste store udv. fandt sted 1914–16, efter at der i en del år havde været følelig mangel på kajplads og vanskelige manøvreringsforhold for de efterhånden ret store dampere, der søgte herind. Et nyt og større havnebassin m. 165 m lang kajplads og moderne betonbolværk blev bygget mod ø. langs med glaciset fra 1903 (østre havn). Dette bassins kajplads blev 1924–26 yderligere forøget m. et 73 m langt bolværk i den østre ende, samtidig med at der byggedes en (nu atter nedlagt) anløbsbro på ca. 70 m for tankdampere m. ladning til den store tank, som Det danske Petroleums A/S havde ladet opsætte på Vralden. V.f. »gamle havn« anlagdes endv. 1926 s. 154 en lystbådehavn. Store sporomlægninger fandt sted 1918–20 i forb. m. jernbanestationens udv. og Thybanens forlægning. Sen. udv.: 1927 118 m bolværk ud for D.F.D.S.s pakhus, 1928 anlægsbro for tømmerlosning i østre havn, 1930 bygning af midtermole i østre havn, 1934–38 bygning af den store vestre mole m. lang anlægsbro for lystbåde på indersiden og en bred, flisebelagt promenadevej m. bænke, hvortil adgang over en lang bro fra Fjordstien (nu Fjordvejen), 1938–41 anlæg af nordre dækværk fra Vralden og v.på og store opfyldninger ml. dette og midtermolen til plads for store pakhuse tilh. Jysk Andels Foderstofforretning, Dansk AndelsGødningsforretning og Det danske Gødnings-Kompagni, 1943 bygning af østre bolværk i gl. havn, 1947 anlæggelse af kaj ud for J.A.F.s pakhus, 1950–52 anlæggelse af kaj ud for D.A.G.s og D.D.G.K.s pakhuse. Siden 1960 er der foretaget meget store opfyldninger ved Vralden n.f. ndr. dækværk, og endelig er 1964 arbejdet m. forlængelse af østre havns ndr. kaj (80 m) blevet fuldendt. Uddybning af det smalle, 2 km lange sejlløb ml. Venø og havnen blev foretaget 1932–33, og af østre havn 1946 og 1950–52. Havnens samlede kajlængde vil m. den sidste udv. 1964 blive op mod 900 m. Vanddybden er 4,4 m. På havnepladsen findes to faste, røde ledefyr.

Den gl. kontorbygn. for D.F.D.S., havnefogden og skibsmægleren ved gl. havn, der ligger generende for lastbiltrafikken, skal nu nedrives, og den ny kontorbygn. for havnefogden og skibsmægleren bliver lagt ind i banedæmningen. D.F.D.S.kontoret er allr. 1963 flyttet til en plads i nærheden af Toldkammeret.

Havnestyrelsen var opr. helt i Holstebros hænder, og havnens off. betegnelse var »Holstebro havn ved Struer«, hvilket gav anledning til svære gnidninger ml. de to s. 155 byer. Fra 1919 ændredes betegnelsen til »Holstebro-Struer havn«, og styrelsen blev overdraget et udvalg på 6 medl., hvortil de resp. byråd hver vælger 3, og hvor formandspladsen hvert 4. år skifter ml. de to byer.

Kommunens faste ejendomme: administrationsbygn., 2 skoler m. tilh. idrætsplads, alderdomshjem, 2 folkepensionistbol., gasværk, vandværk m. vandtårn, 2 fjernvarmeanlæg, 2 parkeringspl. (Tegltorvet og Anlægstorvet, tidl. markedsplads), lystanlæg m. pavillon, stadion og badestrand ved Bremdal, 4 byejd., Vandværkspladsen, udstykningsarealer på Vestergårds, Søndergårds og Gimsinghoveds tidl. jorder, og endelig Østergårds jorder ved Kilen i Ølby so.

Historie. Den nuv. kbst. S. ligger på stranden ved bunden af den beskyttede S. bugt og tæt ved den indsnævring, der adskilte bugten fra den dybe indskæring fra Limfjorden, der fra gl. tid kaldtes Kilen. Ved indsnævringen fandtes et gl. vadested, der blev benyttet for trafikken ml. Thy og Midtjylland. Området var en del af Gimsing so., og der har formodentlig altid ligget nogle gde og huse hernede ved stranden. Formodentlig har en del af beboerne også ernæret sig ved fiskeri i bugten og i Limfjorden. I slutn. af 1500t. blev der gjort forsøg på at forbedre passagen over vadestedet. 1578 fik lensmanden på Ørum Ludv. Munk til Kvistrup befaling til at holde en pram og båd mod at oppebære pramkorn. 1589 fik han ordre til at bygge en bro, men den blev 1640 bortrevet af isen, og der etableredes på ny færgefart.

I hvert fald fra beg. af 1600t. havde S. betydning som losse- og ladeplads for Holstebro og omegn. Det var navnlig bygningstømmer fra Norge, som transporteredes denne vej. Med tiden udvidedes denne virksomhed, og der opstod en vis ulovlig handel i området, der bekæmpedes stærkt af købmændene i Holstebro. 1733 lagdes S. direkte ind under Holstebro som losse- og ladeplads, men den ulovlige handel florerede trods mange protester fra købmændene. Holstebro søgte ligeledes at hindre andre Limfjordsbyer i at drive handel i området, bl.a. Ålborg, men købmændene her henholdt sig til gl. rettigheder i Limfjorden. 27/6 1777 udfærdigedes et kgl. reskript, der forbød oplagring af varer i S. Kun købmændene i Holstebro måtte have oplag af bygningsmaterialer. Klagerne over den ulovlige handel fortsatte dog, og 28/9 1798 fik købmændene tilladelse til enten hver for sig el. i forening at etablere kompagnihandel m. tømmer, salt, jern, tjære og hør samt at indkøbe korn, smør og andre produkter af egnens beboere m. videre salg for øje. Man anlagde herefter en kompagnigård, men den gav åbenbart ikke et tilfredsstillende udbytte. Den bortsolgtes 1805 og skiftede hyppigt ejere i de flg. år.

Endnu o. 1800 havde losse- og ladepladsen ingen større betydning, idet indbyggertallet 1801 kun udgjorde 53. I de flg. årtier steg det noget, og 1840 levede der 114 pers. i området. Gennembruddet af Aggertangen ved stormfloden 1825 og etableringen af Aggerkanalen stimulerede fiskeriet i S. og skibsfarten til ladepladsen, og fra midten af årh. beg. et bysamfund at vokse op inderst i bugten. Stor betydning fik åbningen af Løgstørkanalen, der yderligere stimulerede skibsfarten, og man beg. at udbygge vejnettet. 1856 byggedes en vejdæmning over vadestedet, og den landværts forb. m. Thy blev væsentlig forbedret. Størst betydning fik dog de store jernbaneanlæg. 1865 åbnedes trafikken på jernbanen til Skive, og året efter indviedes banen S.-Holstebro. 1882 beg. jernbanedriften på strækningen S.-Thisted. Allr. 1855–56 havde købmændene i Holstebro anl. en havn ved S. (den sen. fiskerihavn), og 1865 gennemførtes en større udv. I løbet af få årtier blev S. et vigtigt trafikalt knudepunkt, og omegnens bønder beg. at søge herind. Håndværkere slog sig ned på stedet, og en selvstændig handel beg. at udvikles. Også fiskeriet trivedes, herunder østersfiskeriet. Allr. 1871 oprettedes en sparekasse, og 1897 grundlagdes S. Bank. Fra 1/6 1894 udskiltes S. af Gimsing so., idet byen siden 1891 havde egen kirke. 1901 var befolkningstallet steget til 3230.

Efter århundredskiftet er bysamfundet vokset yderligere og har nu passeret 8000 indbyggere. I h. t. lov af 15/2 1917 blev S. kbst. fra 1/4 1917. Ved jernbaneloven af 10/5 1915 blev det bestemt, at S. skulle være sædet for statsbanernes 3. distr., og en stor administrationsbygn. opførtes 1918. Trods rutebilernes fremmarch er S. stadig et vigtigt jernbaneknudepunkt, selv om 3. distrikt nedlagdes 1932. En ikke ringe industri er vokset op i løbet af den sidste menneskealder. 1925 grundlagdes den landskendte virksomhed Bang og Olufsen (Gimsing so.), som sprængtes under den ty. besættelse, men siden er genopbygget og udv. Også andre industrielle virksomheder har tilknytning til byen. Der findes således slagterier samt både- og skibsbyggerier. Handelen er endv. betydelig, og byen er blevet det naturlige økon. midtpunkt for et ret stort opland. Hertil s. 156 har i høj grad bidraget det moderne vejnet og en stadig udbygning af havnen. Til denne fører nu en 2 km lang og 4,4 m dyb sejlrende.

De fleste huse i byen er af nyere dato. Rådhuset opførtes således 1921. I takt med byens udvikling er foregået en udbygning af skole- og socialvæsenet samt af de tekniske anlæg. Et kommunalt gasværk anlagdes allr. 1897, 1908 fulgte vandværket og 1912 elektricitetsværket. Ved siden af det kommunale skolevæsen virkede fra 1882 en privat realskole, nedlagt 1938. I de seneste år er nye undervisningsanstalter kommet til. Byen har nu et statsgymnasium, 1943 oprettedes Nordvestjyllands Handelshøjskole, og 1955 åbnedes Husholdningsskolen. I årene efter 1945 har en kraftig udvikling fundet sted, hvorved S. i endnu højere grad end før har fået karakter af handels- og industriby. Fra nabosognene har omfattende indlemmelser fundet sted, nye boligkvarterer er vokset frem og et industriområde er opstået ved hovedvej A 11.

Byens 1. folkevalgte borgm. var den konservative fabr. Johs. Jensen, der 1930 afløstes af socialdemokraten C. Hedegaard, efter at Socialdemokratiet havde vundet byrådsflertallet. Dette gik sen. atter tabt, og 1940–46 var venstremanden, manufakturhdlr. L. M. Pedersen borgm. 1946 genvandt Socialdemokratiet flertallet og har siden fastholdt det. Fra 1951 har remisearbejder Gorm Husted siddet i borgmesterstolen.

Hvor det nuv. Struer ligger fandtes tidl. 3 bøndergårde, der i 1700t. lå under Kvistrup, men inden 1800 blev frasolgt. Marskærgd. nævnes 1497 (Marskier gordh), da Niels Clementsen har den i fæste af Gimsing kirke. I 1500t. blev den af domprovst Iver Juel bortfæstet til adelsmanden Jens Hjul, som 1560 fik kgl. stadfæstelse på at måtte beholde den på livstid. 1688 tilhørte jordskylden kirken og herligheden Kvistrup. 1855 købte T. W. Jensen M. og oprettede her sin købmandsgd. – Struergd. (1496 Strwergarth) var af Claus Jensen i Søndervang pantsat til bisp Ejler Stygge i Århus, der 1496 overlod den til Gudumkloster for en sjælemesse. 1501 skødede Peder Thomsen til Gimsinggd. den til Niels Clementsen af Blæsbjerg. Gden kaldtes sen. Nederhoved. – Torngd. (1683 Tordengaard, sen. også Torgd.) var 1875–1901 præstegd., hvorefter en ny præstebolig opførtes på en parcel af gården. – Struerdal (*1485 Struerdall) var 3 helgårde og en halvgård, der lå v.f. Struer ned mod Kilen. Ved overfartsstedet lå færgestedet Oddehuset.

Struer nævnes 1532 Struuør, men forekommer i former fra 1400t. i gd.navnene Struergd. og Struerdal, se ovf. Det er mul. opr. navn på odden nv.f. byen, som siden 1856 har været forbundet med en odde i Humlum so. ved en dæmning, der afskærer Kilen fra Limfjorden. Forleddet er vistnok et ord beslægtet m. strube, her brugt om en indsnævret landstrækning, sidste led er ør ’gruset strandbred’.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker på byens grund, men der har været én nu sløjfet høj. – På Vrald odde har der været en stenalderboplads.

I S. fødtes 1871 filmscensor A. Nicolajsen, og 1874 vandbygningsdirektøren C. F. Lillelund.

Litt.: J. J. Krarup. S., i Jyske Byer og deres Mænd. IX. 1917. J. Aldal. S.s Historie til omtrent 1870, AarbHards. 1924. 65–154. Oscar Rygaard. Nogle Barmdomsminder fra en Købmandsgaard paa Landet og fra Kbh. i 1840–50erne, smst. 1927. 96–119. Peter Schou. Konsul Mads Schou, Struer, smst. 1935. 110–28. Sa.Konsul Chr. Schou 1939. Sa.Schous Hotel i Beg. af Aarhundredet, AarbHards. 1945. 82–92. Einar Bertelsen. Barndomsland og Ungdomsdage. 1951. Gunnar Sandfeld. Fra en helt anden Tid. 1955. Sa. Nye Tider. 1957.