Varpelev sogn

(V. kom.) omgives af Strøby, Magleby og Hellested so. samt Bjæverskov hrd. (Hårlev so.). De jævne morænejorder ligger i en højde af kun 16–18 m og falder jævnt af mod Tryggevælde å, hvor der findes en del eng. Bortset fra et par mindre områder med sandjord n.f. Varpelev og ved Møllebæk dominerer fine lerjorder det skovløse so., der gennemskæres af Østsjællandske Jernbaner, linien mellem Hårlev og Rødvig (Varpelev hpl.).

Areal i alt 1950: 585 ha. Befolkning 7/11 1950: 285 indb. fordelt på 80 husstande. (1801: 169, 1850: 297, 1901: 276, 1930: 308). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 190 levede af landbrug m.v., 44 af håndværk og industri, 10 af handel og omsætning, s. 172 9 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 31 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byen Varpelev (1261 Warppælewæ, Warpælef; u. 1799) m. kirke, skole (opf. 1909) og forskole, forsamlingshus, missionshus (opf. 1896), jernbanestat. og telf.central.

V. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Strøby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 93. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken består af romansk kor og skib, senromansk tårn samt sengotisk korforlængelse, sakristi og våbenhus. Det romanske kor og skib er en kridtkvaderbygn. med tre døre, hvoraf den omdannede s.dør i ny tid er tilmuret og dækket af orgelet, mens n.døren og en præstedør vestl. i korets s.mur, begge m. rundbueåbning, smigede karme og plankedækket inderparti, står tilmuret som indvendige nicher. Af opr. vinduer spores kun eet, helt tilmuret, midt i skibets s.mur. I skibets v.gavl, bag tårnet ses den opr. lave taglinie, der som på andre Stevnskirker har haft usædvanlig stort udhæng (sml. Strøby og Højerup). Allr. o. 1250–1300 er den romanske kirke overhvælvet m. svære, kuppelagtige krydshvælv af kridtsten m. små hjørnesøjler. Lidt tidl. er der brudt smalle smigede spidsbuevinduer, hvoraf der er bev. to, eet i skibets og eet i korets n.mur, begge sen. noget forhugget. I senromansk tid er opf. et v.tårn m. rund tårnbue og krydshvælv som skibets. En opr. rundbuet dør i v. var bev. tilmuret endnu 1894, men er sen. fortrængt af en moderne dør. Tårnets romanske murværk står m. ændrede åbninger bev. til gesimshøjde. I sengotisk tid er der i n. tilføjet et trappehus, og fra sa. tid er tårnets taggavle m. glatte kamme, toptinde og hver tre spidsbuede højblændinger. Ved sa. tid er koret forlænget mod ø. m. eet fag, væsentligst af tegl. I ø.gavlen et tilmuret spidsbuevindue. Lidt sen. er sakristiet på korets n.side af tegl m. fladbuevinduer og enkel blændingsgavl. Sengotisk er endelig våbenhuset i s. m. to ens spidsbueblændinger og omdannede vinduer og dør. Ved tårnets v.hjørner er der, vist i 1600t., opf. meget svære omløbende støttepiller, afdækket i to afsæt, delvis m. munketegl. Kirken er rest. (især indvendig) 1923 af arkt. O. Langballe. – På alteret siden 1923 et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1510–20, beslægtet m. St. Fuglede-Næstved gruppen (Beckett. DK. II. 182) m. noget ringere sidefig., der efterligner dem i Magleby. Et tidl. altermaleri »Lader de små børn komme til mig«, sign. Aug. Thomsen, er ophængt i tårnrummet. Altersølv fra 1681. Et alterbordskrucifiks fra o. 1700 er købt i udlandet o. 1910. Sengotiske malmstager o. 1550 tilbyttet 1732–33 fra Strø kirke. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. malmfad o. 1550 m. bebudelsen. Nymodens prædikestol. Det moderne stoleværk er stilret efterlign. af sengotisk Køgetype. Degnestol fra o. 1508, ganske enkel. I sakristiets v.dør en ældre dørfløj med runde jernnagler. Klokker: 1) Borchardt Gelgiesser 1613; 2) Joh. B. Holtzmann 1742. – Ved korets n.væg. smuk unggotisk gravsten af gotlandsk kalksten fra o. 1300 m. majuskelindskr. på latin over medl. af slægten Rani: »… her hvile hr. Herlug, her hviler hr. Niels fordum kammermester [hos Erik Mændved] og hans hustru Cecilie. Hr. Peder hans søn, fru Kathellug«. I de to af indskr. indrammede felter er spidse trekløverbuer over en mand og en kvinde i stående bedestilling. (Løffler. Gr. 24. tav. XIX. 95. Beckett. DK. II. 261. 263, 431. CAJensen. Gjorslev. 2; DAA. XXVII, XXXII). Ø.siden af kgd.smurens ældste parti er kridtkvadre på middelald. syld. En †kirkelade solgtes 1671.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 404–12.

I Varpelev fandtes i middelalderen en adelig hovedgd., der ejedes af en gren af fam. Rani, således formentlig af flere medl. heraf, der er begravet i V. kirke (se ovf.): Hr. Herlug (Ranisen), der må have levet i sidste halvdel af 1200t., hans søn hr. Peder Herlugsen (levede 1317) m. sin ægtefælle fru Ketilløgh og vist også en anden søn kammermesteren hr. Niels Herlugsen (levede 1317) m. sin hustru Cecilie. Dette sidste ægtepars søn Johs. Nielsen (Rani) skrev sig 1337 af V. og pantsatte da sin gd. i Lille Heddinge og alt sit gods i Renge til Claus Foos.

Ved en udgravning 1928 fandtes der v.f. den gd., der ligger v.f. landevejen ud for kirken, et middelald. kælderrum, ca. 9,5 X 7 m, m. længderetning i ø.-v., opf. af munkesten i middelald. skiftegang samt tilhugne kridtsten på en syld af kampesten, murtykkelse ca. 75 cm. Ind mod kælderen stod muren bev. i indtil 8 skifters højde. I det sydvestl. hjørne sad to vægpiller, s. 173 der mul. har tjent som støtte for en i stokv. ovenover anbragt kamin. I det nordøstl. hjørne var en døråbning i tilslutning til en trappe m. 9 bev. kridtstenstrin, der udefra førte ned til kælderen. Fund af svære syldsten ø.f. kælderen i forlængelse af n.væggen kunne tyde på, at der til stenhuset har sluttet sig et bindingsværkshus.

Der er ingen fredede oldtidsminder, men i den nordl. del af so. har været 5 høje. – I en mose er fundet 3 vredne halsringe fra yngre bronzealder. I en grusbakke ø.f. V. har været en betydelig gravplads fra yngre romersk jernalder; der kendes ca. 30 grave med ubrændte lig. De fleste grave lå ret overfladisk og var fattige, men et par dybtliggende grave var rigt udstyrede, således en mandsgrav m. smykkesager af guld, drikkehornsbeslag, bronzefad, træspand og nogle glaskar, det ene m. græsk indskr.; i en kvindegrav var 2 guldringe, træspand, glaskar m.m. N.f. byen er fundet en enkelt grav fra sa. tid med bronzekar og 3 glaskar m. påmalede figurer.

Litt.: Aarb. 1877. 349.