Vester Nebel sogn

(V. N. kom.) omgives af Ø. Starup, Almind og Harte so., Ribe a. (Lejrskov og Jordrup so. i Anst hrd.) samt Jerlev hrd. (Egtved so.). Ø.grænsen til Almind følger de ved kunst opstemmede Donssøer (Nørresø, 38 ha, Søndersø, 42 ha, og Søndermose, 16 ha), mens V. Nebel å på et stykke skiller so. fra Ribe a., og dennes afløb til Donssøerne danner grænse til Harte so. Søbassinet fortsætter sig som en lavning af mosedrag (Nørremose) mod nv. i retning af Egtved, og de markerede skrænter lader sa. m. bundrelieffet formode en senglacial oprindelse s. 1214 som tunneldal. I modsætning til terrassefladens sandede jorder står landskabet v.f. V. Nebel, hvor en lermuldet dødisoverflade dominerer (højeste punkt 76 m), dannet da isen stod blot lidt vestligere. Der er kun lidt skov i so., og gennem det går landevejen Kolding-Grindsted, samt ved s.grænsen jernbanen Kolding-Grindsted-Troldhede.

Areal i alt 1960: 1259 ha. Befolkning 26/9 1960: 726 indb. fordelt på 217 husstande (1801: 256, 1850: 584, 1901: 628, 1930: 693, 1955: 722). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 339 levede af landbr. m.v., 169 af håndv. og industri, 53 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 14 af anden erhvervsvirksomhed; 92 levede af formue, rente, understøttelse olgn., og 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: V. Nebel (*1231 Nybøl; u. 1774) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 321 indb. fordelt på 109 husstande (1955: 330); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 30 levede af landbr. m.v., 137 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 9 af anden erhvervsvirksomhed; 71 levede af formue, rente, understøttelse olgn. og 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1939, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i skolen; opret. 1939; 1400 bd.), forsamlingshus (opf. 1891, omb. 1954), kro, filial af Ågård Sparekasse, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1911), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nørremose; Søndermose; Solgårds Mark; Balle. – Gårde: Elkærholm m. eget elektricitetsværk i tidl. vandml.; Sejkærholm; Ulriksminde; Fuglkærgd.; Balleskovgd.

V. N. so., der udgør én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harte so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 101. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af kor m. flad altervæg, skib, tårn mod v. samt våbenhus ved n.siden. Den romanske kerne, kor og skib, er væsentligt opf. af rå granit på tilhuggen sokkel m. skråkant. Rester af et romansk vindue, fundet på kgd., er nu indmuret i våbenhuset. Af s.døren, der er tilmuret og tidl. kunne skimtes, synes nu alle spor forsvundne, mens n.-døren stadig er i funktion, omend omdannet. I den sen. middelalder fik kirken et tårn af munkesten m. hvælvet underrum, som åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade; midt på tårnets n.side findes en rundbuet døråbning, tidl. tilgængelig ved en stige m. videre adgang til klokkestokværket. Ved en rest. 1945 blev tårnet skalmuret på to sider. Samtidig opførtes ud for n.døren et nyt våbenhus, hvorfra der nu er adgang til kirkeloft og klokken i tårnet. Ved den sa. istandsættelse blev korets og skibets ældre bjælkelofter fremdraget, ligesom den bevarede romanske korbue af granitkvadre blev befriet for ældre pudslag. – Altertavlen på alterbord af træ er et maleri, Kristus og Peter på søen, sign. P. Møller 1889. Den gl. altertavle, som 1900–1938 opbevaredes på Koldinghus Mus., er nu ophængt på s.væggen; det er en lutheransk fløjaltertavle fra tiden o. 1570 m. rammeværk af bladornamentik i ungrenæssance; i midtfeltet og fløjene ses nyere malerier (Kristus i Gethsemane, Lovens tavler og den nye pagt, efter sigende fra tiden o. 1840), medens fløjenes ydersider har opr. malerier, Kristus som smertensmand og Kristus m. sejrsfane. Romansk granitfont m. høj, glat kumme, tovsnoning om mundingsranden og lav fod. Prædikestolen m. nymuret opgang og fodstykke har sengotisk form, høj, smal og prismeformet m. udsk. og forgyldt, gotisk sprinkelværk i felterne og smalle hjørnebalustre i ungrenæssance, fra tiden o. 1560–70. Nyere stoleværk fra slutn. af 1800t. I tårnrummet et nyt s. 1215 orgel, A. C. Zachariasen 1946. I skibet hænger tre lysekroner fra 1862. Tårnets klokke er fra 1946, Jydsk Jernstøberi, Brønderslev.

På kgd. er bl.a. begr. brugsforeningspioneren Severin Jørgensen, † 1926.

Elkærholm (tidl. V. Nebel mølle) købtes 1794 af H. A. Wulff († 1850), sen. landvæsenskommissær, stænderdeputeret og justitsråd. Han forøgede tilliggendet betydeligt (1850: 23 tdr. hartk.) og solgte den 1842 til sin svigersøn C. G. Campen. Ved tvangsauktion efter ham 1885 kom den m. V. Nebel kirke m.m. for 154.500 kr. til Kbh.s private Laanebank, som 1886 solgte den (23 tdr. hartk.) for 205.000 kr. til overretssagf. E. Christensen. 1887 kom den til arkt. A. P. Frederiksen, sen. til Williamsborg, som 1895 solgte den til Benedikt Petersen. 1906 kom den for 170.000 kr. til landbrugskand. August Villads Bech, sen. til Engelsholm, og solgtes 1914 for 250.000 kr. til forp. Chr. Hansen. Et konsortium solgte den 1918 m. afbyggergden Solgård, kirken m.m. for 693.000 kr. til gross. Dreyer, et andet konsortium mageskiftede den 1919 til forsørgelsesinsp. K. Andersen, Vejle. 1920 købte L. Juul den for 785.000 kr. og afstod den 1921 for 552.000 kr. til Vejle Amts Udstykningsforening, der udparcellerede 22 statshusmandssteder. Hpcl. kom til S. Sørensen, 1928 til N. Petersen, et halvt år sen. til J. Gram-Hansen, 1931 til Jydsk Landhypothekforening, 1932 til brødr. A. og Chr. Jacobsen, 1941 til P. Scavenius, 1946 til entreprenør L. Trillingsgaard, 1961 for 645.000 kr. til Aage Larsen, tidl. til Hvedholm og 1964 til M. Frederiksen for 1.115.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 330–32.

Hovedbygn., der ligger smukt i den skovklædte, dybt nedskårne V. Nebel ådal umiddelbart ved åen, er opf. 1804 af den stænderdeputerede, justitsråd H. A. Wulff, der i alt opførte 148 fag bygn. på den tidl. V. Nebel ml., som han gjorde til et mindre herresæde. Bygn., der opr. kun var i én etage, blev 1845 helt ombygget og fremtræder nu som en grundmuret, hvidkalket, dyb bygn. i to etager m. valmtag, dog stærkt omb. i nyere tid.

Den store have blev i Wulffs tid prydet m. mindestøtter, grotter, pavilloner m.v., hvoraf dog kun få spor er bev.

I V. Nebel by afsløredes 1909 et mindesmærke (portrætbuste på granitsokkel, udf. af billedhugger Rs. Andersen) for brugsforenings-foregangsmanden Severin Jørgensen, rejst af Danmarks Brugsforeninger og Fællesforeningen.

Skove: Kun lidt skov, således til Elkærholm 13 ha, hvoraf noget i Lejrskov so. (Ribe a.). Til Fuglkærgd. hører 13 ha, der imidlertid ligger i Egtved so. (Bølling skov).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje. – Fra Dons Søndersø kendes bopladser fra gudenåkulturen. Sv.f. V. Nebel er fundet 6 guldbrakteater og nogle glasperler.

V. Nebel so., der tidl. i kommunal henseende var forenet med Ø. Starup, blev 1921 en selvstændig kom.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra V. Nebel so., AarbVejle. 1959. 145–63. Se i øvrigt under Ø. Starup so.