Visby sogn

omgives af Brede, Emmerlev, Daler og Abild sogne. So. er højst i ø., Kohøj 21 m, og falder jævnt mod n. og v. Mod n. ligger so.grænsen mod Brede so. i en stor, 1–2 km bred lavning ml. Borg og Visby, af hvilken største delen hører til Visby so. Kernen i so. er den nordvestl. del af Møgeltønder bakkeø, der her er opbygget af to flade kupler – en østl., der bærer Kohøj, og en vestl. m. centrum s.f. Visby, 17 m. Faldet mod lavere områder er ganske jævnt, ca. 5 m pr. km; skrænter og isolerede bakker savnes, og den terrænmæssige overgang mod Borg enge i n. og mod Sejersbæk-Kogsbøl-lavningen i v. er ganske jævn og blød. I de udstrakte, lavtliggende arealer er faldet endnu mindre, ofte under 1 m pr. km. Dette forhold giver Visby so. et særl. præg; selv ganske ubetydelige lavninger har en anden vandsituation end de omkringliggende kun ganske lidt højere flader, og man får derfor mange steder en tendens til tørvedannelse. Denne forskel ses ikke blot i modsætningen ml. so.s kerneområde og de store lavninger, men i en mængde detaljer. En anden ejendommelighed er modsætningen ml. Visby-Trøjborg området og so.s sydøstl. del: i det førstn. finder man ret lerholdige jordbundstyper m. lerunderlag, medens det sydøstl. område er sandet og delvis præget af fygning. Der er en smuk harmoni ml. denne fordeling af jordbund og terræn og det bebyggelsesmæssige mønster. Lavningerne, både de store og de små, er folketomme; bebyggelsens centrum er storlandsbyen Visby på den vestl. gestkuppel; mod ø. og n. findes flere isolerede storgårde, og gestens v.rand markeres af herregården Trøjborg. Gennem so. går den vestl. længdebane og en gl. vejlinie Visby-Hjerpsted.

Areal i alt 1960: 1991 ha. Befolkning 26/9 1960: 668 indb. fordelt på 200 husstande (1860: 815, 1910: 690, 1921: 673, 1930: 664, 1955: 696). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 325 levede af landbr. m.v., 144 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 83 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Visby (*1278 Wysteby, *1283 Wisteby, 1305 Wisby; u. 1780–81) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1959, arkt. Skodborg), bibl. (i skolen; opret. 1938; 2300 bd.), forsamlingshus (opf. 1894), ml., lystanlægget Pastor Møllers Have (anl. af pastor Niels Møller, der ligger begr. her, 1908–22, nu kom.park; omfatter 2 ha), V. Sogns Sparekasse (grl. 1924 ved sammenslutning af V. Sogn og Omegns Sparekasse (grl. 1873) og V. Arbejdersparekasse (opret. 1871; 31/3 1964 var indskuddene 2,0 mill. kr., reserverne 128.000 kr.), jernbanetrb. (1 km ø.f. byen) og posteksp.; Ø. Gammelby (o. 1350 Gamelbymark; u. 1780–81); Nørby (1662 Noerby; u. 1780–81). – Saml. af gde og hse: Mollerup (1505 Mollerwp; s. 672 u. 1801); Visby Mark. – Gårde: hovedgd. Trøjborg (1347 Trøyborgh; 148 ha; ejdv. 700, grv. 231); Visby Hedegd. (1683 Heede Gaards Marck; 184 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 420, grv. 238); Nørremark.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tønder landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 216. lægd og har sessionssted i Tønder.

Kirken, der ligger vestl. i byen, nævnes 1514 som viet Skt. Laurentius, og den fremtræder i sin nuv. skikkelse som en renæssance-langhusbygn. m. v.tårn og våbenhus mod n., begge fra en gennemgribende ombygning 1590. Kernen er imidlertid skibets flankemure af en romansk granitkvaderbygn. m. gotiske forlængelser mod ø. og v. Skibets hulkantsokkel synes i det store og hele at være urørt, og kvadre, til dels krumhugne, fra det opr. korparti m. apsis er benyttet i ø.gavlen. Ingen opr. enkeltheder er bevaret. Heller ikke de to gotiske forlængelser viser opr. enkeltheder, og bygningen præges i så høj grad af de store byggearbejder, der iværksattes o. 1590 af Peder Rantzau, at man indtil for få år siden tilskrev ham hele den nuv. bygn. I virkeligheden skyldes kun det sen. for en stor del ombyggede tårn og våbenhuset denne bygherre, der dog også lod de middelald. mure skalmure og ombyggede ø.gavlen i renæssancestil m. svungne kamme. Våbenhuset, der nu fungerer som materialhus, er højt og smalt m. renæssancegavl over den fladrundbuede indgangsdør. Tårnet, hvis overdel er helt fornyet 1857 i de gl. former, har fire renæssancegavle omkr. et spinkelt, ottesidet spir. Det havde opr. et umådeligt højt spir over tagryggenes skæring, fra første færd tækket m. fortinnet jernblik, der o. 1610 måtte afløses af træspån. – Rester af en kalkmalet renæssanceudsmykning var sa. m. andre, sen. kalkmalerispor fremme 1924 (Ole Søndergård). – Inventaret præges som helhed af Rantzaus fornyelse o. 1590. Det kisteagtige alterbord, der er grundigt istandsat og bonet 1934, har på forsiden brede arkadefelter og svarer i tid til altertavlen, et smukt renæssancearbejde fra 1593 m. fire søjler og topstykke m. Rantzaus våben og malerier fra beg. af 1800t., måske 1818: nadveren flankeret af Gethsemane og korsfæstelsen. Topstykkets maleri, kobberslangen, er dog sikkert fra 1769. En † Mariafigur er bortsolgt i mands minde. En gotisk kalk fra o. 1500 benyttes som sygekalk, medens den normalt anvendte er fra 1764, givet af grevinde Ida Hedewig von Moltke, f. von Buchwald. Oblatæsken af tin er fra 1721 (anskaffet 1727), og vinkanden af sølv omtales tidligst 1747/48. Der er to sæt stager, det ene af gotisk form fra o. 1590, det andet kraftige renæssancebalustre fra o. 1625. En messehagel m. krucifiksgruppe og våben for Godske Rantzau († 1616) og Anna R. (1651) er i Tønder Kirkemuseum. En skriftløs, gotisk messeklokke hænger bag alteret. Fonten fra 1591 m. himmel er et smukt snedkerarb. fra sa. værksted som altertavlen og er forsynet m. en samtidig tingryde. Et formodet vievandskar af granit m. løvefigurer er nu i Nationalmuseet. Korbuekrucifikset fra sidste fjerdedel af 1400t. har sikkert sa. forlæg som dem i Brede og Skast. Prædikestolen er af sa. sobre karakter som altertavlen og nogenlunde samtidig m. denne. Den har arkadefelter m. opmalede malerier, evangelisterne og Frelseren, og i himmelen er der kartouchetopstykker m. dydefigurer m.m. Stoleværket, der er fornyet 1933–34, har gavle fra 1592 og døre fra 1769– de øverste har tjent som herskabsstole. I korets ø.hjørne præste- og degnestol m. bestanddele fra 1590-inventaret. En middelald., jernbunden kirkekiste er i Tønder Kirkemuseum. Orgelet er fra 1909, Marcussen & Søn. Pengeblok fra 1700t. Lysekrone 1738. Den ene klokke er støbt 1590 af Michel Dibler, den anden 1736 af Armowitz, tidl. i Haderslev Vor Frue kirke. Gravsten: 1) romansk, af granit, formet som valmtag m. arkaderække; 2) sgpr. Hans Rasmussen, † 1655; 3) Catrina V ?merdings, 1681; 4) sgpr. Bagge Friis, † 1701; 5) 1716, amtsforv. Nicolas Clasen og Merg. Hed. Clasen (indskr. om erhvervelse af gravstedet); 6) degnen Joh. Johannsen, † 1780, og hustru. En granitsten, vist fra 1700t., har kun initialer. Desuden en del sten fra 1800t. og monument for faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1352–68.

I kirken er begr. underadmiralen Frants Bille, † 1563, og på kgd. er bl.a. begr. godsejeren Knud Knudsen, † 1866.

Trøjborg er vel opkaldt efter oldtidens berømte Troja, der i danske kilder kaldes Trojeborg. Det nævnes første gang 1347, da hertug Valdemar udsteder et brev her. Om hertugen på dette tidspunkt har ejet borgen, vides ikke. 23/10 1348 fik hr. Johan Limbek Visby so., Sølsted i Abild so. samt Rømø i pant af hertugen for et lån på 509 mark lybsk. Her kan kun være tale om det s. 673 gods, som hertugen selv har ejet de nævnte steder. Da Visby sen. lå til Trøjborg, er det sandsynligt, at Johan Limbek også har haft Trøjborg i 1348 el. har fået den på denne tid. Han døde o. 1355, og hans brodersøn af sa. navn synes derefter at have fået T. Han kom bl.a. i strid m. munkene i Løgum kloster, men sikrede sig dog et lejersted i klosterkirken. Efter ham gik T. vist over til Henneke Limbek, en søn af den kendte drost Claus Limbek. Han faldt i kampen mod ditmarskerne 1404, og T. tilfaldt derefter hans Søn Claus L. 1407 solgte han den til dronn. Margrethe, som dog først måtte indløse T. fra Johan Skarpenberg, der havde den i pant for 4000 mark lybsk. Salget omfattede også T.s tilliggende. Dronningen s. 674 pantsatte straks T. til Ribe bispestol for 5000 mark. Samtidig blev den m. det tilhørende gods, først og fremmest Visby og Lø hrd., lagt under kongeriget og Viborg landsting. Køb og pantsætning var uden tvivl et led i dronningens forsøg på at generhverve Sønderjylland for den da. krone. Ved at lade den store erhvervelse blive overtaget af biskopperne i Ribe som pantherrer kom den i sikre hænder. Greverne beklagede sig da også 1424 over Trøjborgs henlæggelse til kongeriget, og endnu ved delingen 1490 var der uenighed om dette punkt.

Biskopperne havde deres egne lensmænd på Trøjborg. 1442 fik Gunde Nielsen Lange lensbrev på T., foreløbig for et år. Han skulle i den tid anvende mindst 150 mark til byggearbejde på det påbegyndte nye »hus«. Bøndergodset skulle holdes besat, og de »vornede« måtte ikke forurettes. Biskoppen skulle altid have adgang til slottet. 1455 og 1460 var Jep Friis biskoppelig lensmand på T. efter Henrik Rantzau. Jep Friis’ broder Esge var lensmand 1462, og sen. kom Chr. Stygge, som o. 1490 blev efterfulgt af Thomas Iversen Juel. Han var halvbroder til biskop Hartvig Juel. Da denne fratrådte 1498, blev hans søstersøn Iver Munk hans efterfølger som biskop. I fællesskab fik de to biskopper kong Hans til 5/8 1499 at love, at pantet T. måtte forblive uindløst i biskop Ivers levetid. Hartvig Juel døde 1500, og delingen af boet efter ham førte til strid ml. Iver Munk og hans frænde Thomas Iversen Juel. Anden kyndelmissedag 1505 kom biskoppens svende til Trøjborg. »Da stod Thomas Iversen i ladegården for slottet, da løb Thomas Iversen straks ud ad Højer herreds vase og forløb slottet, så at ingen af forskrevne svende talte med ham eller så ham«. 10/2 s.å. var en række kapitelsherrer fra Ribe og forsk. adelige fra egnen »neden for Trøjborg slot«. Bønder, bomænd og fæstere i Lø hrd. var stævnet til slottet, og biskoppen æskede et vidne af 24 mænd om slottets bygningsforhold. De vidnede, at det var »forfaldet og forværret mere end for 1000 mark gode penge«, siden Thomas Iversen fik det efter Chr. Stygge. Sagen blev indbragt for kongen, der bad biskoppen om at fremlægge de breve, han havde på T. 24/5 1505 blev der på det kgl. retterting i Kbh. sluttet et forlig. Thomas Iversen skulle aflevere T. og gøre fuld ydelse for det, men have det gods, han havde på slottet, tilbage, og have godtgørelse for, hvad biskoppens svende havde fortæret siden påske.

Thomas Iversen Juels efterfølger som lensmand blev Hans Nielsen Lange til Kærgd. 1532 fik Wulff Pogwisch og hans hustru Christine Munk, biskoppens søsterdatter, lensbrev på T. Han skulle give 100 mark om året i afgift samt halvdelen af indfæstning og sagefald. Ved reformationen blev T. inddraget under kronen som alt andet bispegods. Wulff Pogwisch blev nu kgl. lensmand. 1540 fik han lenet på livstid, og afgiften blev nedsat til 10 mark. Da han døde 1554, gjorde hans arvinger krav på T., men T. blev bortforlenet til Niels Lange, der skulle give 150 mark i afgift og halvdelen af det uvisse. Hans efterfølger blev Wobislav Wobitzer, som 1558 fik T. på livstid og uden afgift. Han beholdt det til 1566, da feltherren Daniel Rantzau fik det som len for sig og sine livsarvinger. Døde han uden at efterlade sig sådanne, skulle hans broder Peter R. have slottet på livstid. Feltherren faldt foran Varberg 1569, og Peter Rantzau, der ægtede broderens trolovede, Catharina von Damme, overtog nu T. 17/10 1579 fik han T. som ejendom mod at afstå Vamdrupgd. til kongen. Han erhvervede også det omfattende bøndergods, der hørte til T.: 88 fæstegde i Lø hrd., 11 i Højer hrd., hvortil kom 24 gde og gårdparter i Lø hrd., som tidl. havde hørt under Riberhus. Han fik endv. kronens rettighed i 14 selvejergde. Han skulle have godset med sa. højhed og rettighed som kronen, »både med herredsting, herredstings ret, strøm, jus patronatus og i andre måder«. Det var således et helt hrd., Lø hrd., der her blev overdraget en privatmand, og det var herefter herren til T., der udnævnte herredsfogden, ligesom han havde kaldsret til Visby, Mjolden, Døstrup og Randerup sognekald.

Peter Rantzaus store byggeri medførte store byrder for bønderne, og der var stor uvilje mod godsets herre. Sen. fortaltes det, at hans genfærd ved midnatstid vandrede rundt og opmålte jorden med raslende messingkæder. Han døde 1602 uden livsarvinger. Efter en del strid blev det 1604 ordnet således, at Godske Rantzau skulle overtage T. Også han var en hård og stridbar mand, der havde mange processer m. fæstebønder og selvejere. 1611 blev der dog truffet overenskomst om afløsning af hoveriet. I frihedspenge skulle der betales 8 rdl. om året, en ordning der varede ved til slutn. af 1700t. Efter Godske Rantzaus død 1616 beholdt enken, Anna Blome, T. til sin død 1650. Sønnen Daniel Rantzau nævnes dog til T. allr. i 1630’rne. Under Torstensson-fejden blev slottet belejret af svenskerne, men holdt stand over for fjenden. Daniel Rantzau døde 1658, og hans enke Mette Sehested overtog T., som led stærkt under svenskekrigene, og mange af gdene – i alt 420 tdr. hartk. – blev øde. I forarbejderne til matr. 1688 oplyses det, at hovedgårdsjorden – 103 tdr. og 7 skæpper – brugtes m. 1 kærv havre, 1 kærv byg og 2 kærve rug, og at den hvilede i 8 år. Enghøsten var anslået til 300 læs godt hø, 289 læs middelgodt og 200 læs dårligt hø.

Mette Sehested døde 1673, og T. gik over til hendes 2 døtre Anna Dorothea, g. m. Hans s. 675 Adolf von Buchwald, og Margrethe Hedevig, enke efter Ditlev von Ahlefeldt, † 1667. Margrethe Hedevig døde 1687, og Anna Dorothea synes derefter at have været eneejer til sin død 1695. Hendes søn Otto Friedrich von Buchwald overtog 1697 T. som eneejer, efter at hans broder Daniel Dietrichs enke og børn havde afstået deres rettigheder til ham, for broderbørnenes vedk. dog først efter en af kongen påbudt auktion. Otto Friedrich v. B. døde 1739 og efterfulgtes af sin søn Frederik. Efter hans død 1761 overgik T. til hans datter Ida Hedevig. I det sidste årh. havde ejerne næppe boet meget på gården. Forvalterne fik derfor stor betydning. Gennem flere generationer var det slægten Clausen. Særl. kan nævnes Nicolai Clausen, som 1713 blev amtsforvalter i Løgumkloster. Han var svigerfader til Hans Adolf Brorson, der også var hans søstersøn. I 4 år var Brorson huslærer hos amtsforvalteren.

Ida Hedevig von Buchwald var først g. m. overhofmarskal Chr. Fr. Moltke, † 1771, og derefter m. Carl Adolph von Plessen. Hun begyndte at bortsælge en del af tilliggendet. Østerbygd. i Vamdrup so. blev afhændet 1772. Den havde været en slags jagthus og lystgd. for herskabet. Desuden blev der bortsolgt 32 bøndergde, sen. fulgte flere efter, og 1776 var der 60 frikøbte s. 676 bønder, som kun betalte nogle få sk. i recognition. Også de fjernere dele af hovedgårdsmarken, i alt 37 tdr. og 2 skæpper hartk., fordelt på 96 parceller, blev bortsolgt. 1776 overdrog hun den tiloversblevne del af T. til de to svogre amtsforvalter Nicolai Bentzen i Tønder og pastor Gerhard Holst i Nybøl. Året efter afstod de T. til sidstn.s søn Gerhard Holst. Han blev en typisk borgerlig herremand, hård i sin færd over for bønderne, kun optaget af at tjene penge. Siden Rantzau’ernes dage havde forholdet ml. herremand og bønder været godt, nu kom det snart til en krise. 1784 opsagde han den gl. hoveriafløsning. På denne tid var der bortsolgt 640 tdr. hartk. af bøndergodset til selveje, 87 tdr. var s.k. skødebønder, der ydede landgilde og betalte frihedspenge, de resterende 332 tdr. hartk. var fæstebønder, men kun de nærmestboende 19 1/2 gde, der boede i en 4–5 byer, forrettede hoveri. Desuden var der 245 kådnere, som arbejdede i haven og på marken. Spørgsmålet om hoveri blev dog ordnet ved en hoveriforening 1792, hvorefter hver helgd. skulle dyrke 31.345 kvadratalen om året, yde 11 spanddage, 21 gangdage og lidt andet hoveri. Nye stridigheder måtte afgøres ved en kommissionsdom 1800. Der var i 1790’erne store uroligheder rundt om i hertugdømmerne, og her i Vestslesvig vendte man sig især mod Holst, fordi man mente, at det var hans omfattende studefedning, der var skyld i mangelen på brødkorn. Dec. 1800 sendte man en seddel rundt om til husmændene. Blev der ikke gjort noget, betød det hunger og nød for småfolk, hed det. »Det er det, at disse grove blodhunde – Holst og hans efterlignere – tragter efter, derfor gør eder rede allesammen, ingen undtagen, som er i stand til at uddrage noget gevær, ligegodt hvad heller det er flint, økse eller stav og mød ved Trøjborg præcis den 5. december 1800«. Holst havde store indtægter af T. 1813 opgør han dem til 3500–4000 rdl. i jordebogsindtægter, hvortil kommer naturalydelser. Hovedgården gav 2000–2500 rdl. Han var da også en rig mand, da han døde 1829. Enken Margrethe Elisabeth Langheim døde året efter. Arvingerne, datteren Marie, g. m. Thor Straten på Kobbermøllen, og den afdøde søn Gerhard Holsts børn, solgte 12/10 1830 T. på en auktion, hvor amtmand over Ringkøbing a., Johan Ferdinand de Neergaard, fik hammerslag på gården – skødet er dog først udstedt 1832. Han døde 1849, og 1851 skødede hans enke Charlotte Louise de Neergaard T. til Knud Lausten Knudsen i Forballum for 770.200 rbdl. Han var egnens førende mand, som fik en ledende stilling i det religiøse og nationale vækkelsesarbejde i enklaveområderne. Chr. Kold var i flere år huslærer for hans børn, og gennem Kold kom han i forb. m. Grundtvigs kirkelige og folkelige tanker, som han blev grebet af. Han deltog i Klosterbrødrenes kritik af sprogreskripterne, og han blev banebrydende inden for det praktiske landbrug. Resten af fæstegodset under T. blev nu bortsolgt på billige vilkår, og en del af hovedgårdsjorden blev udparcelleret. Hovedbygn. var for Knudsen »upassende til mit brug«, og han ønskede ikke, at hans børn skulle få »herremandsnykker«. Hertil kom, at en omfattende og kostbar istandsættelse ville være nødvendig. 26/10 1851 tilbød han indenrigsministeriet bygn. »til ejendom, uden derfor at ønske nogensomhelst godtgørelse«. Det var Knudsens tanke, at den kunne anvendes til seminarium. Domænedirektør P. G. Bang foretog en besigtigelse af T. Han anslog udgifterne til istandsættelse og indrettelse af seminarium til 21.000 rbdl. Det slesvigske ministerium var imidlertid afvisende over for tanken, og Knudsens tilbud blev ikke modtaget. 1854 begyndte han på at nedbryde den store bygning. Kun slottets sydl. ydermur blev stående. Lausten Knudsen døde 1866, men allr. 9/2 1863 havde han skødet T. til sin ældste søn Hans Ågesen (Ocksen) Knudsen, der fortsatte faderens sociale og økon. virke. Da hans hustru Flora Catinca Tranberg døde 1906, solgte han T. og flyttede til kongeriget. Han døde i Kbh. 1917. Den nye ejer var Boy Høyer fra Tornumgd. 1927 mageskiftede han T. m. 377 ha til Statens Jordlovsudvalg, der i årene 1929–32 udstykkede 120 ha til 12 husmandsbrug. Hpcl. solgtes 1951 til H. Hinrichsen for 275.000 kr. 1962 købtes den af A/S Chr. Olsen, Frøavl og Frøhandel, for 1.275.000 kr.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 542–51. Ludwig Andresen i Die Heimat 1907. 179–84. P. Feddersen Jensen. Visby Sognekrønike. 1946. 8–18. I. H. Byriel i SdjyM. III. 1927. 161–65. P. Feddersen Jensen smst. XII. 1935–36. 12. Johs. Hertz og H. V. Gregersen smst. XXXVII. 1961. 133–62. Johs. Hertz i Skalk. 1965, nr. 6. 3–7. Stedn. V. 1933. 284f. De ældste danske Archivregistraturer I. 1854. 2. 13–16.

Arkæologiske undersøgelser i forb. m. betydelige restaureringsarbejder Nationalmuseet har ladet foretage på ruinen af Trøjborg slot (1957 ved Charles Christensen, 1959–66 ved Johs. Hertz) har givet interessante oplysninger også om middelalderens Trøjborg, der har ligget på sa. sted som Peter Rantzaus renæssanceslot.

Den ældste borg har været opført i sumpet terræn ved foden af den gest-tunge, som fra ø. skyder sig ud i Sejersbæk-lavningen 1 1/2 km v.f. Visby. Borgens hoveddel var en kunstig holm, ca. 30 × 30 m, opført af tørvejord inden for en ramme af tætstillede pæle. Fra land adskiltes holmen af mindst én grav, hvis vandstand sikkert var betinget af en vold ud imod sumpen. Fra s. 677 den ndr. del af denne vold må adgangen til holmen have været; et indhak i holmens n.side viser tilstedeværelsen af en vindebro. Ved holmens nordøstl. hjørne og flankerende broen lå borgens kernetårn, hvis usædvanligt kraftige fundament af marksten i 2 m højde fra fast bund må være samtidigt m. holmens anlæg. Tårnets udvendige mål var ca. 13 × 13 m, og de henved 4 m svære, kompakte teglstensmure lader formode, at det har været af betydelig højde. Til tårnets s.side slutter sig mindre kraftige fundamenter. Borgens anlægstid kan ud fra fundmaterialet ansættes til 1300–1350. Af det 1442 omtalte »nye, allr. påbegyndte hus«, som at dømme efter de 150 mk. lybsk, Gunde Nielsen Lange modtog af Ribe-bispen til dækning af byggeudgifterne, har været betydeligt, er ikke fundet spor. Det kan næppe have ligget på den snævre borgholm, men skal sikkert sa. m. borgens udbygninger søges på det faste land. Alt tyder dog på, at tårnbygningen på holmen har stået, endnu mens renæssanceslottet var under opførelse.

I overraskende høj grad har de middelald. bygn. været bestemmende for slottets placering og visse af dets hovedmål. Således stod ikke blot ø.fløjens ydermur, men hele den østligste trediedel af s.fløjen på middelald. fundamenter. Hvor sådanne ikke fandtes, opførtes de nye fundamenter helt fra fast bund, for det meste af store, groft tildannede granitkvadre. Mod n. og v. opførtes de nye ydermure på en pilotering af pæle og tømmer helt uden for den gl. borgholm, og disse façader kom derfor i modsætning til de øvr. to til at rejse sig direkte af vandet. s. 678 Adgangen placeredes på sa. sted som den til middelalderborgen, hvorved slottet så at sige kom til at vende ryggen mod land.

Indskr. over slottets portal daterer slottet til 1580, men opførelsen må have stået på endnu en del år. I hvert fald svarer Peter Rantzau 1586, forelagt en klage fra bønderne til kongen over det meget arbejde, som pålægges dem bl.a. til Trøjborgs bygn., at bygn. vil blive helt færdig sa. sommer. Slottets arkt. var mul. nederlænderen Hercules von Oberberg, mesteren for de hertugelige slotte i Haderslev og Tønning. Som disse var Trøjborg blandt de tidligste prøver på den nederl. renæssancestil på da. grund. Slottet er gengivet på Braun og Hogenbergs prospekt af Tønder (1588). Dets sammenbyggede, lige høje fløje udgjorde en firkant, udvendig ca. 32 × 32 m. N.- og s.fløjen var hovedfløjene, af større bredde end de to øvr. og m. gavle i ø. og v. s. 679 Den kun 13 × 14 m store gårdsplads indsnævredes yderligere af fremspringende, udvendigt polygonale trappetårne anbragt i de fire vinkler. Takket være et par sene synsforretninger og godsarkivets regnskabssager, som er bev. for årene 1679–1758 (Landsarkivet i Åbenrå), vides en del om slottets indretning. Den i hvert fald delvis overhvælvede kælderetage rummede økonomirum, bl.a. et køkken i v.fløjen, to bageovne og en brygkælder. I første stokv. fandtes i v.fløjen endnu et køkken og i s.fløjen slottets største rum, den 8 × 20 m store hjortesal, hvis vægge efter højadelig renæssanceskik var prydet m. talr. hjortehoveder, udskåret i træ el. gjort i metal. I øvrigt rummede både dette og andet stokv. flere andre sale foruden de egl. beboelsesrum.

Over den svære granitsokkel, som nåede til kældervinduernes underkant, var byggematerialet røde teglsten i middelald. format, men opmuret i renæssanceforbandt. Karme og poste i stokværkets vinduer, de »vælske« gavles vandrette og svungne bånd og gavlafsatsenes våbenskjoldbærende løver var af sandsten tillige med n.façadens pragtportal, hvis ydre pilasterstilling bar en vældig overbygning. Tagdækningen var på husene af skifer, mens trappetårnenes etagespir havde spån på den nederste store kuppel, bly-indklædning af galleriet og kobber på den øverste kuppel. Et tårnur fandtes. Blandt godsregnskabernes årl. materiale- og håndværkerudgifter hæfter man sig ved de betydelige udgifter for året 1742. For arbejdet stod murermester Rieman, som nok har haft mere end det rent håndværksmæssige ansvar for de façademæssige ændringer, hvormed slottet søgtes tillempet barokken. I den nye skikkelse, rødkalket m. hvide hjørne»kvadre« og vandret bånd ml. 1. og 2. stokv., kendes slottet fra flere afbildninger fra 1800t.s begyndelse. Ved denne tid har den opr. vindebro over den indre grav været erstattet af en muret bro m. balusterbåret rækværk.

Efter at Knud Lausten Knudsen 1851 havde tilbudt den da. stat Trøjborgs hovedbygn. vederlagsfrit og som alternativ til statens overtagelse af slottet stillet bygningens nedrivning »for at den ikke skal henstaae som en faretruende og Egnen vansirende Ruin«, foretog minister P. G. Bang for regeringen en besigtigelse af slottet, som påtænktes indr. til seminarium. Efter at denne tanke var skrinlagt, nedbrødes slottet 1854, idet dog store dele af kælderstokværket og hele s.façaden forblev stående, efter sigende fordi en bro brød sammen ved bortkørsel af materialer. Ruinen er kendelig på stor afstand p.gr.af den omgivende, usædvanlig frodige trævækst. Indgangen flankeres af otte store, murede piller (kaldet »de 7 jomfruer«), som o. 1800 må have afløst et porthus. De to næsten cirkulære grave og den mellemliggende, anselige vold er delvis af middelald. oprindelse. Det bevarede murværk hidrører i alt væsentligt fra Peter Rantzaus slot, mens middelalderborgens rester, der som nævnt kendes fra udgravninger, skjuler sig under kælderens og gårdspladsens belægninger, hvori dog borgtårnets omrids er markeret. Murede brønde findes i den ndr. og vestre kælder, i den sidste ses desuden en granitbordplade m. afløb til voldgraven. Som skakter i vestre ydermur ses endnu et afløb fra et køkken i 1. stokv. og fra en »hemmelighed«. Skakter for to hemmeligheder findes i den østre ydermur, og i s.muren en hemmelighed til brug for kælderetagen. Af trappetårnenes rester ses, at det nordvestre og det sydvestre tårn rummede hovedtrapperne, som var spindeltrapper af træ, og at den nordøstre trappe ikke var ført ned i kælderen. I ruinen opbevares rester af gavlenes sandstensudsmykning og største parten af portalens mægtige overbygning, hvis sidefløje m. bygherren og hans hustru Catarina vom Dahms våben flankerer en tavle m. indskriften:

På den underliggende bjælke står:

og under frontonens allegoriske kvindeskikkelser:

På Tønder Museum opbevares foruden adsk. sandstensløver tårnurets værk og sandstensskive og en kamin. På Visby Hedegård findes to udskårne hjortehoveder, hidrørende fra slottets hjortesal. En malmklokke fra Trøjborg hænger på herregården Krengerup (Odense a.); den bærer Rantzauernes våben og indskr.: Verb. domini manet in æternum. Godt mi Michel Dibler. Det is war. Peter Ranczow. – Ø.f. slottet lå ladegården omgivet af snorlige renæssancegrave, som endnu delvis er bevaret. De nuv., anselige, grundmurede avlsbygninger stammer i det væsentlige fra 1700t., men er temmelig stærkt ombyggede; bygningernes karakteristiske hovedform med de store tagflader er dog bevaret. Laden, som lukkede den ca. 40 × 112 m store gårdsplads mod s., indrettedes i 1905 til stald, og en ny ladebygning tilføjedes ved gårdspladsens n.side. Den lange flugt af stalde mod v. har portgennemkørsel; over for denne ligger stuehuset, opf. o. 1780, opr. énlænget, 10 × 45 m, i én etage med en gavlkvist over hver af gårdfaçadens to døre. I 1870’erne tilføjedes en rummelig sdr. længe, som inddrog en del af den lange gårdfçade i sin v.gavl til skade for stuehusets enkle, karakteristisk vestslesvigske arkitektur. Medens gårdens øvr. længer står i rødt murværk, er stuehuset hvidkalket. – Ved Mollerup n.f. Visby lå en til Trøjborg hørende vandmølle, nedlagt 1750.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Rantzauske Borge og Herresæder. 1912. 58ff. N. J. Israelsen. Nicolaus Hinrich Rieman, bygmester i Jylland. 1965.

Visby Hedegård er en af amtmand de Neergaard fra Trøjborg udparcelleret, 750 tdr. stor ejd. Hovedbygn. og et stort brændevinsbrænderi opførtes 1847. Sa. m. Trøjborg solgtes ejd. 1851 til Knud L. Knudsen. Ved arvedelingen 1866 tilfaldt V. H. sønnen Kresten Knudsen (1836–1922), der var kendt som opdrætter af korthornskvæg. Svigersønnen Niels Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager († 1946) overtog ejd. 1922; enkefru H. Skrumsager solgte 1958 gden til E. Seidelin for 450.000 kr. 1860 udstykkedes fra Visby Hedegård den 200 tdr. store ejd. Nørremark, der sen. har været ejet af de kendte nationale foregangsmænd Fred. Høyberg († 1919) og Niels Jørgen Gotthardsen.

Visby Hedegård, der ligger kønt i en lille lund, er oprettet og hovedbygningen opført af amtmand Joh. Ferd. de Neergaard til Trøjborg 1847 (gavlcifre). Den anselige, grundmurede længe er i én etage over høj, tjæret sokkel og har høje, kamtakkede gavle og mod haven en smal frontispice af lign. udformning, samt savskiftegesims. Mod gden står bygn. i rød, blank mur, mens de øvr. sider er gulpudsede; havesidens vinduer har gennemløbende bånd og knækkede fordakninger.

Den anselige, trefløjede ladegård er opf. 1846 af røde sten og har halvt afvalmet, nu eternitdækket tag. Til gden var en tid knyttet et brændevinsbrænderi og den meget anselige brænderibygn. står endnu.

Visby præstegård, der er fredet i kl. B, er en stråtækt vinkelbygn. af røde sten m. halvt afvalmet tag og kvist over hoveddøren. Gden, der tidl. var trefløjet, er opført af Bagge Friis 1697 i bindingsværk, men gennemgribende omb. og skalmuret 1845. Indvendig ses rester af den opr. stolpekonstruktion m. bjælkerne lagt over tagremmen, samt flere af de opr. døre. Bygn. istandsattes 1922. I Visby ses i øvrigt en del gl., kønne, små, hvidkalkede huse m. afvalmede stråtage og gavlkviste over indgangene.

Visby birk. Visby so. hørte opr. under Tønder hrd. og er opført herunder i Ribe Oldemoder o. 1340. Allr. i middelalderen synes så at sige hele so. at være kommet under Trøjborg, der o. 1407 blev henlagt under kongeriget. På en måde var so.s beboere således retslig set hjemløse, og sognemændene søgte derfor deres ting »under dem selv«. Det var altså en slags bondebirk, også kaldet Næsbo ting. 8/7 1552 fik de kgl. tilladelse til at måtte søge deres ret ved Lø herredsting.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 339.

I Ribe Oldemoder o. 1340 er Visby opført under Tønder hrd., men fra 1558 hørte det under Lø hrd. 1599 var der i Visby 8 helgde, 6 halvgde, i Mollerup 2 helgde og 4 halvgde, i Gammelby 6 helgde og 2 halvgde. Sognepræsten i Daler oplyser 1599, at af arilds tid havde bønderne i Gærup givet tiende af deres agerland til præsten i Daler, men i 9 år havde Peter Rantzau til Trøjborg ladet dem, som boede »på den nør rey i samme by give også den tiende af det korn, som vokser sønden byen på Daler sognemark, til Visby kirke og præst«. Der var på denne tid i Gærup 3 helgde og 1 halvgd., som hørte under Visby so. Bortset fra 1 helgd. i Gærup, som lå til Møgeltønder, var hele so. Peter Rantzaus »tjenere«. I det skøde, som han 17/10 1579 fik på Trøjborg, nævnes 13 gde i Visby og kronens herlighed i 1 kirkegd., 7 gde i Gammelby, 4 i Mollerup og 3 i Gærup. I matr. 1688 var der i Visby 20 gde, 2 øde jorder, 1 kromand og 4 husmænd, i Gammelby 9 gde og 5 huse, i Mollerup 4 gde, i Gærup 3 gde samt 1 gd. under Schackenborg, hvortil kommer 7 gde i Daler so. Trøjborg hovedgd. var ansat til 74–6–1–0 tdr. hartk. I Trøjborg Jb. 1776 er opført 13 gde, 31 kåd og gadehuse i Visby, 5 gde og 2 huse i Mollerup, 14 gde og 22 kåd og gadehuse i Gammelby, 3 gde og 3 kåd og gadehuse i Gærup. Der var 6 gde og 11 kåd og gadehuse i Nørby, som første gang er nævnt 1662.

I Riberhus Jb. 1537–38 opføres under Møgeltønder birk 1 gd. i Gærup. Mul. er der her tale om den ene Møgeltønder-gd. i Visby so. De trøjborgske undersåtter hørte under Lø hrd., de schackenborgske under Møgeltønder birk. O. 1860 var der 4 huse i Gærup, som hørte under Kogsbøl kommune. De er ikke nævnt i ældre tid og er mul. udbygget fra Kogsbølejendommen i den del af denne by, som lå i Daler so. De hørte under Tønder a. og hrd., men var tingpligtige under Lø hrd. O. 1855 var der 743 indbyggere i so., heraf var de 730 el. 98,3 % kongerigske.

So. har fra gl. tid ligget under Ribe stift, bortset fra de år da det var under fremmedherredømmet. Det var herren til Trøjborg, der havde patronatsretten til kirken.

En eng ved Trøjborg kaldes Galgevad. Navnet er dog først kendt fra den ty. matrikel.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Angående valgene før 1920 se Daler so. Ved folkeafstemningen s. 682 10/2 1920: 415 da., 48 ty. (tilrejsende 83 da., 33 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 174 da., 3 ty., 49 S.; 11/4 1924: 139 da., 2 ty., 87 S.; 2/12 1926: 153 da., 7 ty., 99 S.; 24/4 1929: 142 da., 3 ty., 107 S.; 16/11 1932: 155 da., 7 ty., 127 S.; 22/10 1935: 170 da., 4 ty., 132 S.; 3/4 1939: 355 da., 5 ty.; 28/10 1947: 335 da., 1 ty.; 5/9 1950: 341 da., 1 ty.; 22/9 1953: 350 da., 1 ty.; 14/5 1957: 357 da., 3 ty.; 15/11 1960: 357 da., 4 ty.; 22/9 1964: 352 da., 4 ty.

Skove: Kun lidt plantage, til Visby Hedegård således 15 ha. I so.s moser er fundet træstammer.

Fredede oldtidsminder: Nær sogneskellet sø.f. Nørremark de to Kohøje, noget forgravede. – Sløjfet el. ødelagt: To høje ved ø.skellet.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Daler so. Visby amtsforstanderskab. So. blev delt i kommunerne Visby, Ø. Gammelby og Mollerup, der 1876 sammenlagdes til en kom.: Visby.

Personregisterdistr.: Visby.

I V. so. fødtes 1699 lægen Christen Lodberg Friis, 1836 gdr. Kresten Knudsen, 1847 landmanden Ludvig Beck, 1855 landmanden O. F. Beck, 1880 politikeren Hans Jefsen Christensen.

Litt.: P. Feddersen Jensen. Visby Sognekrønike. 1946.