Voer sogn

(V.-Estruplund kom.) omgives af Ørsted so., Randers fjord samt Holbæk so. I so. en enklave af Ørsted so. Det jævnt bølgede og ret lavtliggende morænelandskab har sandede jorder m. mindre skovpletter fl. st. (Fjordplantagen). Langs Randers fjord bræmmes istidslandskabet af hævet havbund, og her ligger den nu inddigede og tørlagte Kare holm. (under Holbæk so.). V.f. Voer er der færgeforb. over fjorden til Mellerup.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 1083 ha. Befolkning 26/9 1960: 353 indb. fordelt på 108 husstande (1801: 240, 1850: 331, 1901: 415, 1930: 403, 1955: 367).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Voer (ca. 1300 Wore; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 227 indb. (74 husstande) – m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1912), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1923; 8 værelser); ved fjorden kornmagasin og en 180 m lang anløbsbro (vanddybde ved enden 4,7 m) m. færgefart til Mellerup; en del af Lille Sjørup (resten i Ørsted so.). – Saml. af gde og hse: en del af Stenalt Mark, opstået ved udstykninger fra Stenalt.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

V. so., der sa. m. Estruplund so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 326. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af kor m. valmtag og skib samt tårn mod v. og våbenhus ved s.siden. Det opr. kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. Den anselig s.dør, der endnu bruges, har relief hugget billedværk, Gud Fader i tympanonfeltet og evangelistsymboler for Markus og Lukas ved siderne. Derimod er n.døren og en præstedør i korets s.mur tilmuret, ligesom der findes rester af romanske vinduesoverliggere rundt om i murværket, dels under tårnets sokkel, dels i korets og skibets n.mur. I den sen. middelalder er kirkens mure blevet omsat, koret udv., og der tilbyggedes et tårn, som forneden har spidsbuede arkader, der åbner sig ud mod det fri, og foroven dækkes af et pyramidespir, opf. dels af genanv. kvadre nederst, dels af røde munkesten. Våbenhuset af røde mursten har mul. fået sit nuv. udseende m. valmtag i 1700t. I forb. m. korudvidelsen må korbuen være gjort bredere (en romansk kragsten er bev.), og o. 1500 forsynedes den på underfladen m. kalkmalerier, der forestiller Kristus og Maria m. barnet, rest. 1899. – Det indre, som dækkes af bjælkeloft, har fået sit nuv. udseende ved en hovedistandsættelse 1950 (arkt. Edv. Thomsen); inventaret blev repareret og stafferet, der lagdes nyt flisegulv, og kirken fik el-varme. Alterbordet dækkes af et forsidepanel m. malerier fra 1590 samt givernavnene fra Stenalt: Jacob Bjørns og Anne Krabbes våben og initialer. Som alterprydelse tjener et krucifiks, skåret af billedhugger Eigil Vedel Schmidt 1953; kirkens ældre fløjaltertavle fra 1573 m. Bjørn Andersøns og hustruers, Sidsel Ulfstands og Karen Friis’ våben er nu i Nationalmus. og blev i sin tid afløst af en tavle m. fremstilling af forklarelsen, udf. af N. W. Fjeldskov. Romansk font m. løvefigurer (Mackeprang.D. 262 ff.); to dåbsfade: 1) sydty. fra slutn. af 1500t. og 2) et større m. drevne ornamenter samt indskr.: » CIF. AID. 1720«. Prædikestol i enkel renæssance m. samtidig himmel. Stoleværket ombyggedes 1950 m. bibeholdelse af gl. stadegavle fra 1607. Øverst i kirken står et par herskabsstole m. gavle fra 1604 og m. ovenn. Jacob Bjørns og Anne Krabbes anevåben. I koret står en degnestol fra s. 831 1607 og en præstestol fra 1649. Nyt orgel 1960 (Starup). I våbenhusets væg er indmuret en ligsten m. årst. 1431 og gravskrift over fru Boel Mus til Stenalt, samt dennes våben; stenen menes at være udf. langt sen. (CAJensen. Gr. 697). En romansk, korsprydet ligsten tjener som tærskelsten i våbenhusets dør. En gl. ligsten, formentlig fra beg. af 1600t., ligger foran tårnets sokkel. Series pastorum i våbenhuset.

Jan Steenberg dr. phil.

En genforeningssten er 1920 rejst på kgd.; en anden er 1932 rejst ved V.-Lille Sjørup vejen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I so. har ligget en gd. Kallesgård (*1375 Kallisgaard), som Bo Leigel 1375 tilskødede Jens Mus tillige m. sin hovedgd. Stenalt (se ndf. s. 836).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: V. i so. ligger Stenalt Fjordplantage, 40 ha, der er anl. 1912 på meget mager jordbund. Den hører under Stenalt (jf. Ørsted so. s. 840).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i so. – En køkkenmødding kendes fra Voer færgeoverfartssted.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Voer so. fødtes 1876 ing., insp. ved Polyteknisk Læreanstalt R. Jespersen.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Anders Sørensen. Færgeriet ved V. og Mellerup, AarbRanders. 1953. 68–93. Vider. III. 380–98.