Ajstrup sogn

(Sulsted-A. kom.) omgives af Hammer, Sulsted, Biersted og Åby so., samt Hjørring amt (Tise, Tolstrup og Ø. Brønderslev so. i Børglum hrd. samt Ørum so. i Dronninglund hrd.). I so.s østl. del udspringer Lindholm å, der først strømmer mod nv. til kanten af Vildmosen for derefter at vende sig mod sø., dannende skel til Biersted so. Terrænmæssigt domineres so. af det senglaciale yoldiahavs aflejringer, der som lange rygge strækker sig fra sø. mod nv., skilt af lave, fladbundede dalstrøg af stenalderhavbund. Forskellen erkendes dels i den landbrugsmæssige udnyttelse og dels i bebyggelsen, idet denne er indskrænket til yoldiafladen. Jorderne er overvejende sandede med en del mose i lavningerne (Ajstrup mose og Vrå mose). Den vestl. del af so. er kun litorinaflade, og her strækker so. sig helt ind til midten af Vildmosen, hvor der så sent som i 1950erne er opført nye landbrugsejendomme på den tidl. mosegrund (Lunefenner). Andre arealer udlejes til græsning for kreaturer. So. er næsten skovløst. Gennem det går jernbanen Ålborg-Hjørring-Frederikshavn (Tylstrup stat.) og hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 5466 ha. Befolkning 1/10 1955: 2353 indb. fordelt på 655 husstande (1801: 473, 1850: 956, 1901: 1601, 1930: 1579).

I sognet byerne: Ajstrup (*1485 Aistrup; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1910, udv. 1919) m. bibl. (opret. 1948; 2600 bd.), andelsmejeri (opret. 1905), stadion og telf.central; Tylstrup (*1460 Tylstrup; u. 1802) – bymæssig bebyggelse med 1955: 753 indb. fordelt på 242 husstande (1930: 347 indb.) – m. præstebol. (fra 1935), centralskole (opf. 1943, arkt. Hejlesen, Vrå), missionshus (opf. 1934, arkt. Hejlesen), frimissionshus (opf. 1934, arkt. Leopold Teschl), kro, andelsmejeri alderdomshjem (Solgården, opf. 1955, arkt. Jepsen, Brønderslev), filial af Brønderslev Bank, stadion, lystanlæg, biograf (opf. 1953), møbelstoffabrik (Vævergården), forsøgsstat. (Ny Østergård), jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ultved (1553 Wltued); Ajstrup Hede; Bastholt Hedehse; Brændskov m. skole; Barbarask; Milbakken; Kirkegde (1664 Kierchegaard); Skovmark; Stenesenge; Nørhede; Luneborg m. andelsmejeri (St. Vildmose, opf. 1934) s. 971 og kro (opf. 1959, arkt. Jepsen, Brønderslev). – Gårde: hovedgd. Gammel Vrå (1355 Wra), udstykket; Ny Vrå (10,0 tdr. hartk., 148 ha; ejdv. 410, grv. 170); Folsted (1553 Foldested); Bilgd. (1553 Bilgord); Brandborg (1593 Brandberg); Heden (1688 Heeden); Bredholt (1688 Bredholt); Sindholt (her? *1419 Synnholltt, 1610 Seenholtt); Holtegd. (1553 Holt); Kærsgd. (1553 Kirsgord, 1578 Kiersgaard); Larsgd. (1553 Lesgord, 1638 Lassegaarden); Stidsholt (1553 Stisholt); Krabbeshede; Vesterholt; Fossevang.

A. so., der sa. m. Sulsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 441. lægd og har sessionssted i Nørresundby.

Den hvidkalkede, blytækkede kirke har tårn i v., skib m. smallere kor, våbenhus mod n. samt mod s. et gravkapel. Tårn, skib og kor er fra senmiddelalderen, opf. af munkesten i munkeskifte, dog overvejende m. nyere skalmuring; opr. stod kirken m. blank mur, hvilket ses over våbenhusets loft. N.døren er bev. og stadig i brug. S.kapellet m. krypt er opf. 1675 og var fra 1719 gravkapel for ejerne af Vrå; en del af kisterne er udtaget 1884 og nedsat på kgd., og samtidig blev rummet inddraget i kirken; resten af kisterne udtoges 1928, ved hvilken lejlighed den sydl. del af bygn. blev indrettet til ligkapel, mens den øvr. del blev orgelrum. På tårnet står i murankre årst. 1759 og Schack Vittinghof greve Holcks og hustru Kirstine Birgitte Billes navnetræk. I det indre, som dækkes af bjælkelofter, er korbuen bred og rundbuet, tårnbuen s. 972 spids. Kirken er rest. 1926–29; tagværket fornyedes og inventaret blev istandsat (arkt. H. Paludan). – På det murede alterbord, der dækkes af et renæssancepanel fra 1594, står en usædvanlig bred og stor udsk. altertavle m. skåret årst. 1618 samt adelsvåben: en ibskal m. bogstaverne A S K, en hjort og A A D K; i felterne bibelske relieffremstillinger, bl.a. Evas skabelse, Syndefaldet, Jesu fødsel, Korsfæstelsen og Opstandelsen; i topstykket Dommedag; tavlen er stafferet 1725 (af Henrik Gross) på bekostning af Else Lisbeth Rodsteen og bærer hendes forældres Fr. Rodsteens og Kirsten Bechs våben og navnecifre. En ældre tavle fra 1510 er i Ålborg hist. Museum. Kalk fra 1640. Foran alteret et stafferet og forgyldt smedejernsgitter m. ovenn. Else L. Rodsteens initialer og sa. våben som på altertavlen. Nyere cementfont m. gl. messingfad fra o. 1575. Prædikestol m. himmel i renæssance fra o. 1600; indskrift m. navnetræk S. C. samt årst. 1589 fremdroges her 1928. I felterne udsk. bibelske relieffer, som 1725 er stafferet og sign. af ovenn. Henrik Gross på bekostn. af ovenn. Else L. R. (navn og våben). Kirkens gl. stoleværk fra beg. af 1600t. er velbevaret m. gavle og låger, hvis marmorerede staffering er fornyet 1957. Foran den gl. dørfløj til våbenhuset er anbragt to gitterlåger af smedejern, der tidl. har siddet i gravkapellets arkade ind mod kirken, og som bærer Vittinghofernes våben og navnetræk samt årst. 1719. Ved skibets v.væg står et renæssancepulpitur (genopstillet i 1920erne) m. staffering fra beg. af 1700t.; heribl. ovenn. Schack Vittinghofs og hustrus våben samt malede evangelister og apostle, ganske svarende til lign. billeder i Ålborg Budolfi kirke. På skibets nordl. sidevæg er afdækket en kalkmalet dek. i grisaille som ramme om tilmuret, rundbuet vindue, m. malet årst. 1766, formentlig opr. tænkt som epitafium over ovenn. Schack Vittinghof. I ligkapellet er ophængt en del kisteplader fra kryptbegravelsen, bl.a. over fru Ide Lindenov, † 1674, enke efter Steen Beck, Fr. Rodsteen til Lengsholm, † 1674, Eiler E. Banner til Ellinggård, † 1700, Else Lisb. Rodsteen, † 1730, fru Ide Rodsteen, † 1725 (g. m. Jørgen Bille), og fru Kirsten Birgitte Bille grevinde Holck (g. m. ovenn. Schack V. greve Holck). Ligsten over oberstløjtn. Joh. Chr. de Trappaud, † 1783, over hans hustru Christine Sophie de Trappaud, † 1797, og over deres svoger Burchardt Georg greve Holck, † 1785. Endv. er i kirken begravet stiftamtmand Jørgen Bille, † 1736. På kgd. er begravet militærhistorikeren oberstløjtn. Søren Anton Sørensen, † 1896, og forsøgsleder A. J. Hansen, † 1911.

Litt.: L. Vesten. Ajstrup Kirke i Kjær Herred, HimmerlKjær. XIX. 1930. 119–36. Jfr. under Sulsted so.

Gammel Vrå (indtil udstykningen af gden i beg. af 1800t. kaldet Vrå el. Vrågård) var endnu i 1500t. en bondegd., således 1553; den ejedes o. 1600 af rigsråd Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg († 1616). Hans datter Jytte Podebusk († 1642) var g. 2. m. Chr. Grubbe til Lystrup († senest 1642), som 1624 solgte gden til sen. rigsråd hr. Hans Johansen Lindenov til Hundslund Kloster; han tilkøbte mere fæstegods, nedbrød 1627 de to fæstegde Vester- og Mellem Holt, hvis jorder sa. m. den store Holte eng lagdes under V., der nu blev en hovedgd. og 1638 havde et hartk. på 24 tdr., men 1662 på 55 1/2. Datteren Ide Lindenov bragte efter hans død 1642 V. til ægtefællen rentemester Sten Beck til Førslev († 1648); i deres tid udførtes bygningsarbejder på gdens hovedbygn., og hun havde i hvert fald personlig tilknytning til V. (begr. i kirken). Ved hendes død 1674 kom gd. og gods til datteren Kirsten Beck, enke efter Fr. Rodsteen († 1674). 1685 fik hun kgl. bevilling at lægge Tuekær engene (o. 34 tdr. hartk.) under hovedgdens takst (1688: 78,26 tdr. hartk. + 12,32 tdr. hartk. anden skyldsat jord, tilsa. 234,9 tdr. land dyrket areal). Da hun døde 1719, tilfaldt V. hendes datter Else Elisabeth Rodsteen, † ugift 1730. Gd. og gods arvedes derefter af søsterdatteren Kirstine Birgitte Bille, der 1733 ægtede ritmester Schack Vittinghof greve Holck († 1776); de boede på V., som siden – m. 80 tdr. hartk. hovedgdstakst – deres eneste søn Burchard Georg greve Holck arvede. Ved hans død 1785 som barnløs tilfaldt V. enken Mariane Dorothea grevinde Holck, f. Trappaud, g. 2. m. ritmester, kammerjunker Carl Gottlob Joachim v.d. Lühe († 1831). Ægteskabet opløstes (separation 1795), og hun antog atter sit tidl. navn grevinde Holck. Efter hendes død 1808 skødedes V. og Sdr. Elkær (se s. 966) (købekontrakt af 1805) 1810 for 72.000 rdl. til amtsforv., kammerråd Hans Svanholm († 1835), der udstykkede V. En del parceller solgtes 1812 til Thyge Thygesen til Randrup, der heraf oprettede Ny Vrå (s.d.), mens hovedparcellen, Gl. Vrå, solgtes til Rathje Mathias Lorentzen († 1815). Efter hans enkes død købte arvingerne 1819 gden (45 tdr. hartk.) på auktion for 18.728 rbdl. sølv og solgte den først 1842 til godsejer A. W. Schönau, som 1848 afhændede den for 90.000 rdl. til M. M. Møller; denne overdrog den (37 1/2 tdr. hartk. efter ny matr.) 1853 for 100.000 rdl. til prok. Chr. Fr. Bang († 1874), efter hvem sønnen cand. phil. Fr. Sophus Marius Chr. Bang arvede gden; han lod opføre 12 arbejderhuse på opdyrkede mosejorder, udstykkede de længst fraliggende jorder og solgte endelig gden 1907 m. en hovedparcel (ca. 370 ha) for 230.000 kr. til ejendomshandlerne P. Buhl og s. 973 J. P. Nielsen, mens 165 ha udstykkedes, 55 ha bortsolgtes for 40.000 kr., og 110 ha sen. for 585 kr. pr. ha erhvervedes af ovenn. J. P. Nielsen. – 1908 købtes Gl. V. for 250.000 kr. af inspektør Jørgensen, Fannerupgård. Snart efter overgik den til herredsfoged Wilhelm Carl Johann Adolph v. Huth. Efter hans død 1910 kom den for 144.000 kr. til Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere og endnu s.å. videre til kbmd. Nicolaj Grundtvig-Sørensen, der fortsatte gdens udstykning og endelig 1918 solgte det resterende for 400.000 kr. til et konsortium; medl. heraf var H. P. Jacobsen, der bestyrede gden og 1926 solgte den for 312.000 kr. til Sandager og Hansen. Endnu s.å. overtog Jydsk Landhypotekforening Gl. V., men solgte den straks til Jacob Nyboe, der 1930 videresolgte den til hotelejer J. P. Petersen, Ålborg. 1934 erhvervedes den for 205.000 kr. af godsejer H. Dahm; sen. ejere: brødrene Nørgaard (1938), der fortsatte udstykningen, A. E. Sørensen (1943) og Oluf Sørensen (1943); nu epileptikerhjem. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 1943. 573–77. DLandbr. VII. 1935. 32 f.

Hovedbygn. (fredet i kl. A), som omgives af grave, består af en grundmuret, hvidkalket hovedfløj, ét stokv. høj over kælder og m. kvistgavl over midtpartiet, samt to sidefløje af bindingsværk i ét stokv. Hovedfløjen bærer to sæt jærnankre, det ældre, m. Steen Becks og Ide Lindenovs initialer, angiver sikkert opførelsestiden midt i 1600t., det yngre på kvistgavlen, med G. Holcks og Mariane Trappauds initialer og årst. 1779, angiver opførelsen af kvistgavlen og en ombygn., som bl.a. omfattede indsættelse af barokke vinduer og måske nedtagelse af en øvre etage. På midtfløjens n.side skal der have stået et fikrantet tårn. (1662 var der to huse, det ene af grundmur, det andet bindingsværk, begge to stokv. høje, 1769 nævnes, foruden det grundmurede hus, de to nu stående bindingsværksfløje). Husets indre er helt ombygget, kun en sal i midten har kakkelovnsplads af stuk og dørstykker m. genremalerier på tapet, fra sidste halvdel af 1700t. s. 974 Et kapel er ombygget til køkken. Avlsbygningerne er nedrevet på en enkelt længe nær. På et stykke egetømmer fra den gl. lade stod årst. 1596. På gårdspladsen et meget stort lindetræ. Betydelig have n. og v.f. gården.

Ny Vrå er dannet af nogle parceller (i alt 36 tdr. hartk.) fra hovedgden Vrå, som godsejer Hans Svanholm 1812 skødede til Thyge Thygesen til Randrup; denne overdrog 1821 gden til propr. Søren Færch, der under landbrugskrisen på tvangsauktion 1824 måtte lade statsgældsdirektionen overtage gden (29 tdr. hartk.) for 100 rbdl. sølv, en legatkapital på 300 rbdl. sølv og en 1. prioritet på 8208 rbdl. sedler. I den flg. tid skiftede ejerne (Stark, Schmidt, Hans Gustav Lilienskiold, Bodelsen, Strandgaard). 1859 erhvervedes den af C. Lorentzen, efter hvis død 1896 enken ejede gden til 1902, da sønnen P. J. Lorentzen overtog den. 1917 solgtes den til propr. Chr. Larsen, hans søn N. Larsen ejer den fra 1950; 1959 udstykkedes 85 ha.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 33–35.

Milbakken (sen. kaldet Abigaelsminde) var opr. en afbyggergd. (ca. 12 3/4 tdr. hartk.), udskilt vist i 1840erne fra Ny Vrå af propr. Strandgaard, men siden overtaget af propr. M. M. Møller, som 1856 solgte den for 70.000 rdl. til I. Grønbech fra Salling, der 1858 for 110.000 rdl. videresolgte den til gross. D. S. Jacobsen. N.å. erhvervedes den på auktion for 40.000 rdl. af handelsfirmaet Schmidt og le Maire i Kbh. Dette afhændede dog straks efter gden for 50.000 rdl. til dir., landbrugskand. Peter Chr. Fibiger. Efter hans død solgte arvingerne den 1863 for 40.000 rdl. til propr. P. C. F. Hald, som gav gden navnet Abigaelsminde (efter sin 1. ægtefælle); han mageskiftede 1889 gden til Lars Jensen, men n.å. overtoges den af Jens Steffensens Overskudslegat. Fra dette kom gden (12 3/4 tdr. hartk.) kort efter for 78.000 kr. til købmændene Chr. Larsen, Manna og H. Larsen, Ålborg, samt gårdejer N. Larsen, Kærgård. En søn af sidstnævnte, Chr. Larsen, overtog gden 1910 og gav den igen navnet M., men afstod den 1916 for 232.500 kr. til propr. Boje. Siden ejedes gden af propr. Jens Kallesen, som 1918 afhændede den for 400.000 kr. til et konsortium, der straks efter afstod den til et andet (sognefoged Chr. Vanggård m.fl.). 1922 udstykkedes M. i 38 husmandsbrug; hovedparcellen nedbragtes til et brug på 5,5 ha. Hovedbygn. m. have og plantage købtes for 10.000 kr. af Sulstrup-Ajstrup kommune, der her indrettede skole (nedlagt 1939).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 37 f.

Nordligst i so., på gd. Brandborgs grund, rester af en middelald. vej og bro over Lindholm å; brede slynglag i engen og pælesætning i åløbet, nu forsv. ved regulering og dyrkning.

Barbarask er en bebyggelse i kanten af Vildmosen. Da »den gamle Barbaraskmand«, P. C. Christensen, i 1857 opførte sin fattige hytte der, sagde den Sulsted præst: »Det var dog et barbarisk sted at bo«. Deraf navnet.

I Sulsted-Ajstrup kom. findes 1960 ca. 140 statshusmandsbrug.

Statens forsøgsvirksomhed for plantekultur ved Tylstrup påbeg. sin virksomhed 1894 på Knoldgård i V. Hassing so., men flyttedes 1906 til Tylstrup Østergård, opr. på lejede jorder (37 ha), der 1924 købtes af staten. Arbejdet har især angået kartoffelavl og mosekultur, ledet af forsøgsleder, landbrugskand. A. J. Hansen († 1911), fra 1912 af landbrugskand. L. P. Jakobsen († 1934), sen. af landbrugskand. Ejnar Knudsen († 1949). Under stat. ved Tylstrup (Fossevang) hørte moseforsøgene ved T., påbeg. 1906 på et areal m. 37 ha, opr. ejet af kbmd. Nicolaj Grundtvig-Sørensen († 1942), men købt af staten 1918. Nye bygn. opførtes 1902; forsøgsstationen nedlagt 1953; ejd. solgt til privatmand.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 36 f. og 30–32.

Fredede oldtidsminder: I Vildmosen to lave høje. – Sløjfet el. ødelagt: Frillerhøj ved Ajstrup, der synes at have indeholdt et stort stenkammer. Desuden 4 høje. – Ved Melkærgrøft, en sidebæk til Lindholm å, er fundet 5 tyndnakkede flintøkser, liggende sammen. Ved Gl. Vrå er fremkommet et depot fra ældre bronzealder m. bælteplade, 18 tutuli m.m., og i den naturlige bakke Ravenshøj ved Tylstrup er fundet hængekar, 2 bøjlenåle, guldspiralarmring m.m. fra yngre bronzealder. Sv.f. Tylstrup station er konstateret en jernalders boplads.

I Ajstrup fødtes 1840 militærhistorikeren, løjtnant S. A. Sørensen, 1854 fabrikant Peder Nielsen.