Bjergsted sogn

(Bregninge-B. kom.) omgives af Tuse hrd. (Hjembæk so.) samt Holmstrup, Avnsø, Bregninge og Særslev so. I sø. grænser so. til Skarresø, hvori Magleholm og et par mindre småøer. Istidslandskabet i den østl. del af so. fremtræder med en stærkt bakket overflade, der når sin kulmination i de vældige Bjergsted bakker. Fra bakketoppene (højeste punkt 87 m med trig. stat.) er der en storslået udsigt over Saltbæk vig området, idet bakkernes vestl., overordentlig stejle affald kontrasterer stærkt mod de jævne flader i vest. Skrænten er delvis udformet af en smeltevandsstrøm fra Åmosen imod nv. I so.s nordl. del består s. 522 jordbunden af moræneler, men i øvrigt dominerer de sandede og grusede jorder, dels i form af morænegrus i bakkerne og dels som smeltevandsgrus og -sand, afsat af ovenn. istidsstrøm fra Åmosen. Egnen ved Skarresø er rig på skov: Bjergsted skov og Astrup skov; desuden Daverup skov. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg og landevejen ml. Jyderup og Kalundborg.

Areal i alt 1950: 1270 ha. Befolkning 7/11 1950: 548 indb. fordelt på 160 husstande. (1801: 307, 1850: 488, 1901: 522, 1930: 569).

I sognet byen: Bjergsted (1336 Byræstweth, o. 1370 Byersthwet; u. 1791) med kirke, skole (opf. 1846) og forskole, missionshuset Nazareth (opf. 1895) og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Snuderup (o. 1370 Snwtathorp; u. 1791); Bjergsted Bakker; Bjergsted Mark; Skarresholm; Stenrand, delvis i Avnsø so. – Gårde: Hovedgården Davrup (* 1231 Dagthorp, o. 1370 Dawæthorp; 13,1 tdr. hartk., 162 ha, hvoraf 55 skov; ejdsk. 292, grv. 136; hovedgården Astrup med Gryde og Kongens Mølle (1408 Asthorp) ved Skarresø (ca. 27 tdr. hartk., 310 ha, hvoraf 110 skov); Henriksholm (tidl. Snuderuggd.), udstykket; skovejendommen Bjergsted skov (tidl. under Lerchenborg) (18 tdr. hartk., 350 ha; ejdsk. 356). – Gryde Mølle (1316 molendinum in Grutheaa, 1317 Grytæ a) i so.s enklave ved Åmose å, en af de der liggende 5 »Kongens Møller«; nedlagt som vandml. 1910.

B. so., der sa.m. Bregninge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Føllenslev so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 366. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den lille, hvidkalkede kirke ligger østl. i byen tæt omringet af høje bakker. Den er bygget af kampesten og består af romansk kor og skib. Murene var opr. grovpudsede. Et romansk vindue sidder endnu midt i korets ø.væg. Spor af romanske vinduer ses endvidere i skibet, et i n.- og et i s.muren. S.døren findes på sit opr. sted, men ommuret. N.døren er forsv. Den gl. v.gavl af kampesten ses i mellemste stokv. af det sengotiske tårn; den har 2 højtsiddende bomhuller gennem hele murens tykkelse, antagelig til en nu forsv. romansk, ydre klokkestol. I den sen. middelalder fik kirken hvælvinger, en i koret, 2 i skibet. Der byggedes et våbenhus ud for s.døren og et kapel mod n. ved n.døren; kapellet blev overhvælvet og stod ved en sen. tilmuret arkade i forb. med skibet (ventes snart genåbnet). Ud for v.gavlen opførtes et tårn, hvis nederste overhvælvede rum gennem en spidsbuet arkade er åben ind mod skibet. Kirkens gavle forhøjedes og fik glatte kamme med toptinder. Alle tilbygn. er af tegl. Det murede alterbord står op til korets ø.mur og bærer efter sidste restaurering en moderne krucifiksgruppe. Den tidl. altertavle (en nyere gengivelse af Rubens Skattens mønt) er anbragt i tårnrummet. Alterstagerne af malm har 1500t.s form. Den tidl. knæfaldsskranke var if. indskrift på bjælke, der danner underlag for det nye knæfald, skænket 1790 af kontreadmiral Chr. Lerche. Prædikestolen af eg, sen. ombygget af fyrretræ, er opr. et meget enkelt renæssancearbejde.; ny opgang fra 1950. I tårnet hænger 2 klokker, begge fra 1832. Kirkens indre er siden 1949 under gennemgribende istandsættelse; arkt. Marinus Andersen.

Davrup var 1688 en gd. på 11 tdr. hartk. Dens første ejer synes at have været borgm. i Kalundborg Christen Christensen Damsberg. Han solgte den til Jens Jørgen Fust, der 1719 afhændede den til generalfiskal Troels Smith. Efter dennes død købtes D. af Paul Friderich Spleth, der tillige købte Olstrupgd. i Bregninge so., denne blev lagt under D., som herved nåede 25 tdr. hartk. Spleth skødede 1743 D. til overjæger Tham Masman, der 1752 solgte gden til Christian greve Lerche til Lerchenborg. D. var derefter under Lerchenborg til 1812, da den købtes af løjtn. Christian Sørensen, der 1830 overdrog den til prok. Peter Evald Beyer, som 1831 solgte den til forp. Christian Madsen († 1848). Enken Oline f. Løppenthin solgte 1852 gd. for 40.000 rdl. til Carl Ferdinand Emil Bühring, som 1856 lod den gå videre til Johannes Otto Johansen for 73.000 rdl. 1863 købte kaptajn Julius Dons D., som han 1889 solgte til propr. Jørgen Christian Hauberg († 1907).

1902 købtes gd. af H. Schultz, der efter at have udstykket en del jord 1911 solgte den til godsejer C. E. G. G. Grüner til Egemarke for 135.000 kr. 1921 købtes D. af H. P. Hansen for 327.000 kr., 1927 af J. W. Lillelund, 1934 af fru L. Tvede for 240.000 kr., 1938 af generalkonsul W. Weimann og 1942 af kmhr., oberst A. Giersing for 315.000 kr.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 391–97.

Hovedbygningen er opf. 1861 i to stokv. med en tilbygn. fra dette årh.s begyndelse.

På D. fødtes 1784 forf. Chr. Bredahl, 1864 kgl. kammersangerinde Elisabeth Dons.

Astrup bestod 1688 af 2 gde og 2 hse med 8 tdr. hartk. Gårdene blev samlet til een, som justitsråd Severin Rasmussen købte 1699 af Vilhelm Gyldencrones arvinger. Den ejedes derefter af Peder Lauritzen, som 1705 skødede den til Carl V. Ahlefeldt til Østrupgd. 1724 er A. en ladegård under Østrupgd. på 19 tdr. hartk. udvidet med jorder bl.a. fra Bjergsted, og gden Skarsholm. Den hørte derefter under grevskabet Lerchenborg til 1852, da den udskiltes fra det, men vedblev at tilhøre slægten, indtil Vilh. baron Lerche 1910 solgte den til Chr. baron Lotzbeck, der 1917 solgte den til prof., dr. med. Jens Schou, der 1934 solgte den for 350.000 kr. til gross. E. Gammeltoft-Schougaard. 1952 kobtes den af firmaet Paul Bergsoe & Søn for 1.150.000 kr. – På A. fødtes 1739 præsten Villads Borchsenius.

Hovedbygn. er opf. 1876, men har gennemgået en gennemgribende ombygning 1952–53 under ledelse af arkt. Bent Stoltenberg. Samtidig hermed er haven og parken omlagt og græsplænen ført helt op til hovedbygningen.

I Bjergsted skov ved Skarresøs nordl. bred har ligget en gd. Skarsholm (Skarresholm, 1329 Scarwesyoholm, 1341 Skarsioholm), hvis voldsted endnu ses. Det består af to firsidede voldbanker adskilte af en grav, den nordl. er ca. 30 m bred foroven og ca. 5 m høj; den sydl. ca. 16 m bred. Mod ø., s. og v. ses rester af grave med udenfor liggende vold. Ved nationalmuseets udgravninger 1901–02 fremdroges på søndre borgbanke kælderen af en 13 m lang og 6 m bred bygn., hvis indre mursider var beklædte med brændte sten i munkeskifte. På den større nordl. banke fandtes nordligst rester af en bygn., hvoraf dog kun et mindre kælderrum (1,5 × 4,5 m), muret med ler, var velbevaret, og sydligst synes også en tilsvarende bygn. at have haft sin plads. En nu sløjfet lille høj tæt s.f. den sydligste vold skal have indeholdt et spinkelt af munkesten muret rum (2 × 2,5 m), der manglede mur mod søsiden (W. Mollerup. NationalmusRedegør. 72). Man antager, at hertug Knud, søn af Valdemar II og Esbern Snares enke Helene har ejet Skarsholm. Hans sønnesøn Barnum Eriksen († o. 1329) skrev sig til S., som derefter gik over til hans søn Erik Barnumsen († før 1369) og fra ham igen til sønnen Barnum Eriksen († 1401). Hans enke Edel Jacobsdatter Basse solgte 1408 S. til dronning Margrete, der rimeligvis har ladet den nedbryde. 1688 nævnes S. som en bondegd. med 5 tdr. hartk. Den blev senere lagt u. Astrup.

Skove: I sognet østl. del findes ikke så lidt skov. Bjergsted skov, hvoraf ca. 190 ha ligger i Bjergsted so., resten, Grevindeskov, ca. 160 ha, i Hjembæk so., er langt den største. Skoven karakteriseres ved sit stærkt kuperede terræn med meget varierende jordbundsforhold spændende fra stift ler til sand og ofte med tilbøjelighed til mordannelse. Mod s. ned mod Skarresø findes et større moseareal, Bredemose. På et højdedrag her har gården Skarsholm ligget (se ovf.). Skoven tilhører Chr. baron Schaffalitzky de Muckadell. Astrup skov (104 ha under Astrup gods) grænser mod ø. til Skarresø, hvorfra terrænet hæver sig jævnt til en højde af 45 m i v.siden af skoven. Den er overvejende bevokset med løvtræ. Davrup skov (57 ha) under Davrup hovedgd. har bakket terræn. Bøgen er hovedtræarten. Der findes fem fredede ege (Thit Jensens Eg, Skytteegen m.v.) og et parti (syv) fredede bøge. En del af Bjergsted bakkers ø.sider er tilplantet med hovedsagelig nåletræ.

Fredede oldtidsminder: V.f. B. et smukt dyssekammer; i B. skov 2 runddysser og et dyssekammer, sidstnævnte med dæksten. Ved Gryde Mølle nær sammen 3 anselige langdysser, noget forstyrrede. Ved Astrup 2 mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 2 ubest. dysser og 23 høje.

Litt.: N. Jensen. Gryde Mølle. AarbHolbæk 1942. 117–29. Jul i Kalundborg. 1942. 10–12.