Døstrup sogn

omgives af Mjolden, Brede og Nr. Løgum so. samt Hviding hrd. (Arrild og Skærbæk so.). So.s sydvestl. del (ca. 2/3 af det samlede areal) er en slette, højest mod ø. og n. ca. 8 m og lavest mod sv. ca. 1 m. Det er en smeltevandsslette, som sa. m. den tilgrænsende del af Brede so. udgør den østl. del af den flade, hvis laveste, vestl. dele nu er dækket af Ballummarsken. Største delen af fladen ligger imidlertid over marskgrænsen, kun mod sv. når klæglaget frem til de lavest liggende partier; i øvrigt karakteriseres denne del af so. af to typer m. ringe højdeforskel, nemlig en relativt højere sandflade, der er tør, og en lidt lavere flade m. et dække af kærjorder og tørv. Højdeforskellen ml. disse to typer af flader er ringe, nemlig rundt regnet en meter. Den »fugtige« type findes hovedsagelig som et bælte af indtil 2 km’s bredde langs randen af det n.for liggende bakkeøland. De »tørre« flader er sandede og stærkt præget af fygning, afblæsning og aflejring af sandtæpper og stedvis forsynede m. små indsande; de danner således en tydelig modsætning til de lidt lavere liggende, engklædte, fugtige flader. Hele sletten, både de tørre og de fugtige dele, er nu udgrøftet, og vandafledningen er samlet i 4 regulerede småbække, Døstrup bæk, Fæbro bæk og Kisbæk samt Vollum bæk, der alle fører vand til Brede å. På lange strækninger danner Døstrup bæk og Vollum bæk sognegrænsen. Siden 1926 er der her foretaget betydelige afvandingsarbejder, 1961–63 således i området s.f. Mølledamshuse, hvorved man har opnået en forbedring af jordudnyttelsen, arrondering af ejendomsforhold samt oprettelsen af et antal nye brug. Bebyggelsen på fladen er knyttet til de »tørre« felter og er koncentreret i to landsbyer, Døstrup og Drengsted. Overgangen ml. sletten og bakkeøen er meget iøjnefaldende navnlig i so.s østl. del, s.f. Lovrup. Mod ø. griber so. ind over den sydvestl. skråning af Vongshøj-plateauet, og man når her over 40 m. Grænsen ml. de to landskabstyper, bakkeøen og smeltevandsfladen, er meget bugtet og på en sådan måde, at man i so.s nordl. del har et system af lave bakkeøkupler m. en maksimal højde på ca. 20 m, adskilt af mellemliggende lave, 6–10 m, fugtige flader, af hvilke den største ligger langs Røgelstrøm, dvs. langs so.s n.grænse. Det højtliggende nordøstl. hjørne af so. er et gl., degenereret skovland, til dels i hede, som nu er retableret, delvis m. beplantning m. nåletræer. Bebyggelsen af denne del af so. er knyttet til de lavere dele af bakkeøerne, hvor man i højder omkr. 20 m el. lidt under træffer områder m. leraflejringer, såvel i overfladen som i underlaget. Den vestl. længdebane og hovedvej 11 går igennem so. Fra vejgaflen n.f. Døstrup udgår diagonalvejen Skærbæk-Løgumkloster-Kruså.

Areal i alt 1960: 4037 ha. Befolkning 26/9 1960: 1021 indb. fordelt på 309 husstande (1860: 936, 1910: 942, 1921: 991, 1930: 1017, 1955: 1035). – Til Døstrup so. hører 1960 foruden 1021 indb. i Døstrup kom. 11 indb. i Brede kom. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 548 levede af landbr. m.v., 192 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 33 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 18 af anden erhvervsvirksomhed og 151 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Døstrup (1291 Dusdorp, 1292 Dusdrup, o. 1340 Dysthorp; u. 1768–78) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 434 indb. fordelt på 150 husstande (1955: 388); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 103 levede af landbr. m.v., 138 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 102 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1913, tilbygn. 1963, arkt. Chr. Skodborg), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3000 bd.), forsamlingshus (opf. 1906, sen. udv. m. scene m.m.), De gamles Hjem (i købt villa, 10 pl.), lystanlæg ø.f. byen, sportsplads, to kroer: Kirkekroen og Landevejskroen, Spare- og Laanekassen for D. og Omegn (opret. 1898; 31/3 1964 var indskuddene 2,0 mill. kr., reserverne 103.000 kr.), motorml. m. kornsilo, andelsmejeri (opf. 1884, udv. 1930 og 1962), gartneri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vinum (1420 Wynum; u. 1786–88) m. minkfarm (på nedlagt teglværks grund); Tevring (* 1518 Tørding, 1537 Tordinge el. Tyrdinge; u. 1790, hede 1841); Overby (* 1494 Offuerbye, 1508 Owerby; u. 1790, hede 1841); Lovrup (1455 Lowrop, 1479 Lorup; u. 1780); Drengsted (1455 Drengstet; u. 1767, 1771 og 1780). – Saml. af gde og hse: Hedeager Hse; Markhuse; Mølledamshuse. – Gårde: Vinumgd.; Mølbjerggd.

D. so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift; under pastoratet hører også 11 indb. i Brede so. D. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Mjolden so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 202. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Kirken, der 1514 omtales som viet Skt. Laurentius, består af senromansk apsis, kor og skib, sengotisk tårn i v. m. yngre trappehus ved n.siden samt en tilbygning fra 1734 ved n.siden af koret og skibets østligste del. Den senromanske bygn. er opført i flere afsnit. Apsis, kor og triumfbue er bygget af ret uregelmæssige granitkvadre på skråkantsokkel, nogle steder hulet. I apsidens hvælv og overvægge er der dog benyttet munkesten. Skibet, der falder i to afsnit, er overvejende opført af munkesten. På n.murens ældre del er der tre store, noget uregelmæssige murblændinger, der hver omslutter et rundbuet vindue, medens sådanne i hvert fald ikke er bev. på s.siden. Skibets yngre del, hvor dørene sidder, har ikke haft nogen blændinger, men ligesom det øvr. skib et savskifte, og mod s. er der spor efter et vindue. De rundbuede døre er forsk., idet n.døren, der er den rigeste, udvendig er muret af kvartrunde formsten og har prydskifte om et spejl, medens s.døren har alm. halvstensstik, der mul. har omsluttet det glatte granittympanon, der ligger foran døren. Indvendig er korbuen mul. omdannet, og koret har opr., ligesom endnu skibet, haft træloft. I sengotisk tid, o. 1400–50, blev der i koret indbygget et krydshvælv, og fra sa. tid er sandsynligvis de fladbuede stik over alle s.vinduerne. Det ligeledes sengotiske tårn har fra første færd haft en nu genåbnet dør mod v. m. spærrebom, og underrummet er overdækket af et krydshvælv. Adgangen til de øvre stokv. var opr. fra skibets loft, men i renæssancetiden blev der ved tårnets n.side rejst et trappehus m. spindeltrappe. Tårnet afsluttedes m. et spir af Tørninglen-type, hvis gavle mod v. og s. er fornyet. Tilbygningen, kaldet »den ny kirke«, er opf. 1734 af teglsten over granitsokkel. En fladrundbuet dør mod n. sidder under et trekantet, pudset felt, og gavlen har fladrundbuede blændinger ml. vandrette bånd. Et †sakristi ved korets n.side blev nedrevet 1734, og et andet, fra 1772, ved apsidens nø.side, er også forsv. Ved skibets n.side har der vistnok ligget et † kapel, og et † våbenhus blev nedrevet 1857. Bortset fra tårnet, hvis egespir blev fornyet 1956, har de øvr. bygningsafsnit s. 696 tagværker, som er fra sa. tid som murværket. Bygn. præges af en rest. 1955–56 ved arkt. V. Hardie-Fischer, der bl.a. fjernede murenes cementpuds. – Ved flere lejligheder er der fremkommet ret ubetydelige rester af sengotiske kalkmalerier samt af en dek. fra slutn. af 1500t. – Det ret rige inventar blev istandsat 1956–57 (P. Kr. Andersen), da man fremkaldte ældre farver, mest fra 1708 af en Tønder-maler. Det formentlig romanske, men i gotisk og sen. tid ændrede alterbord m. skråkantet afdækning og sokkel og i oversiden en helgengrav m. indhold dækkes af en meget smuk alterbordsforside fra 1572 i overgangsstil ml. gotik og renæssance; man har »navngivet« mesteren efter dette arbejde: »Døstrup-snedkeren«. Altertavlen i senrenæssance er fra 1643, m. fire søjler og topstykke m. brudt gavl samt kartoucheagtige vinger. Malerierne, Gethsemane (efter Correggio), nadveren og korsfæstelsen, er fra o. 1800, vistnok af Jes Jessen, medens sidefelternes Tro og Håb måske er af Andreas Jürgensen, Roager. En sengotisk skabstavle m. Skt. Laurentius, helgeninder, apostle m.v. er nu i museet på Gottorp. Alterkalken har barok fod fra 1683, resten er fra 1764. Stagerne er af sengotisk type m. én skaftring. En messehagel m. relief broderier, omtalt 1649 men fornyet 1715, opbevares i præstegården. Fonten er romansk af granit, arkadetype (Mackeprang.D. 306, 308). Den løgformede fontehimmel fra beg. af 1600t. er 1957 genophængt. Der er to gode korbuekrucifikser, det ene unggotisk fra o. 1250–75 af sa. type som det i Oksbøl (Sønderborg a.) og med »himmelbue« svarende til det i Ø. Tørslev (Randers a., VII. 741), det andet sengotisk, o. 1450–75. Prædikestolen fra 1601, vistnok betalt som en erstatning fra Peder Rantzau, er af Tøndertype m. karnapfremspring og relieffer fra Jesu historie. Stoleværket er hovedsagelig fra 1750–53. Et panel, svarende til alterbordsforsiden, er i Flensborg Bymuseum. I skibets v.ende står der en jernbunden kiste fra 16–1700t. under et pulpitur fra 1693 m. malerier fra 1708. Orgel 1882 (Marcussen & Søn). I tilbygningen sidder der en mindetavle fra 1837 »da Døstrup menighed i 300 år havde havt præster af een familie«. I tårnet er der et forfaldent og rustent urværk fra 1630rne. Klokker: 1) 1723, af Joh. Asmussen; 2) genforeningsklokke, tegnet af maler G. V. Blom. – Epitafium 1687 for Mette Andersdatter, g. m. præsterne Jens Mickelsen, † 1667, og Gregers Hansen, † 1685. Gravtræ over so.s første lutherske præst Knud Ienssøn, † 1586, og hustru Kierstine, † 1586. Gravsten: 1) romansk, af granit m. græsk kors på skaft i relief; 2) romansk, granit, m. lat. reliefkors; 3) o. 1699, delvis ulæselig, over …. Nielsen, tømmermand og sandemand m. hustru Kiersten (?), † 1699(?); 4) o. 1700, udslidt, af kalksten; 5) Anna Susanna Sørens Daatter Wedel, † 1736. Desuden adsk. flere delvis udslidte og sekundært benyttede sten fra 1700- og 1800t. samt nogle støbejernskors fra midten af 1800t.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1502–22.

På kgd. er begr. Sønderjysk Skoleforenings første formand Jens Petersen Jensen, † 1923.

I Ribe Oldemoder fra o. 1340 er Døstrup so. opført under Lø hrd. I Døstrup by var der 1599 3 helgde og 3 halvgde under Trøjborg, 2 halvgde under Løgumkloster a., 4 halvgde under kapitlet i Ribe, 1 helgd. og 2 halvgde under hospitalet i Ribe; i Vinum var der 2 helgde, 2 halvgde og 1 otting under Trøjborg, 1 helgd. og 2 halvgde under kapitlet, 1 helgd. og 2 halvgde under Ribe hospital og 2 halvgde under Haderslevhus. I Tevring var der 4 og i Vollum 5 halvgde, alle under Trøjborg, i Overby hørte 1 helgd., 2 halvgde og 1 otting under Trøjborg, 2 halvgde under Haderslev. I Drengsted havde Trøjborg 4 helgde og 5 halvgde, Løgumkloster a. 4 halvgde, mens der i Lovrup var 11 halvgde under Trøjborg, 3 halvgde under Løgumkloster a., 1 halvgd. hørte til Estrupgd. i Malt so., Erik Hardenberg til Mattrup havde 2 halvgde i denne by, og 2 halvgde var Haderslevhus-tjenere. I Riberhus lens Jb. 1537–38 nævnes 1 gd. i Døstrup, opført under Højer hrd., samt 2 gde smst. Under Vollum er opført 7 gde, som vel både har ligget i Nr. og i Sdr. Vollum. I Overby er der 1 gd., i Lovrup 5, i Tevring 2 og i Drengsted 6. Desuden opføres 2 gde i »Bispsheim« og 3 i »Twlisheim«. Disse bebyggelser er nu forsvundet. Andetsteds i Jb. anføres 5 gde i Vinum. Største delen af de nævnte gde må have hørt under Trøjborg, som 26/7 1553 måtte afgive 1 gd. i Drengsted mod i stedet at få 1 gd. i Brede, om hvilken der havde været strid ml. Trøjborg og Løgum kloster. I Trøjborgs »hyreregister« fra 1577 er der 1 halvandengd. og 2 helgde i Døstrup, 3 helgde i Vinum, 5 helgde i Lovrup, 6 helgde og 1 halvgd. i Drengsted, 4 helgde og 2 trekvartgde i Vollum. I Peter Rantzaus skøde af 17/10 1579 er opført 1 gd. i Døstrup og kronens rettighed i 2 selvejergde smst., i Vinum 1 gd. og kronens rettighed i 2 selvejergde, i Lovrup 4 gde og kronens rettighed i 2 selvejergde samt 2 gde, hvoraf den ene svarer skyld af noget kronjord, i Drengsted 4 gde og kronens rettighed i 1 gd., i Vollum 3 gde og kronens rettighed i 3 selvejergde. Desuden flg. gods, som har hørt under Riberhus: 1 gd. i Døstrup og 2 i Tevring, i Vollum 2 halvgde, fjerdeparten af 1 gd. og afgiften s. 697 af »Thulis Hæm«. Det kom sen., under Godske Rantzau, til stor strid ml. selvejerbønderne og herren til Trøjborg. I matr. 1688 er der under trøjborgsk gods opført 7 gde og 1 degnebol i Døstrup by, 12 gde og 2 mindre ejendomme på godt 4 skæpper hver i Lovrup. Hertil kommer 1 husmand under kirken. I Drengsted 12 gde og 2 huse, i Vinum 2 gde og 1 selvejergd., i Nr. Vollum – vel hele byen – 8 gde, i Overby 3 gde og i Tevring ligeledes 3 gde. Hertil kommer mindre stykker kirkejord. I Trøjborg Jb. 1776 opføres i Nr. Vollum 1 gd. under Brede so., 4 gde og 1 mindre ejendom under Døstrup so., i Drengsted 9 gde, 8 kådnere, i Lovrup 11 gde og 4 kådnere, i Overby 5 gde og 1 mindre ejendom, i Vinum 5 gde og 9 kådnere, i Døstrup 6 gde, 13 kåd og gadehuse. Hertil kommer flg. frikøbte bønder: 1 i Nr. Vollum, 2 i Drengsted, 1 i Lovrup, 4 i Tevring, 4 i Døstrup.

I Ribe kapitels Jb. 1530 opføres 2 gde i Døstrup, 1 øde gd. på Nr. Vollum mark og 1 gd. i Vinum. 1306 havde biskop Christiern bestemt, at hans gods i Døstrup, 1 mark guld, skulle tillægges kapitlet i Ribe. Ærkedegn Jens Duus, der døde 1350, havde også gods i Døstrup, noget af dette blev givet til hans årtid, det øvr. til Ribe domkirkes bygningsfond. I kantor Jep Iversen Langes stiftelsesbrev for Skt. Birgittes kapel i domkirken hedder det, at han købte 1 gd. i Døstrup, kaldet Døstrupgd., »at holde de to messer for Jens Eysens sjæl«. Ribe hospital havde som nævnt 1 helgd. og 2 halvgde i Døstrup og det sa. antal i Vinum. Gdene i den sidstn. by havde hospitalet fået fra kongen 1552. 3/3 1663 fik Hans Schack skøde på 1 bol i Nr. Vollum, som tilhørte kapitlet, 2 gde i Døstrup og 1 gd. i Vinum. 4/11 1673 fik feltherren endv. skøde på flg. gods til inkorporation i Schackenborg: 3 gde i Vinum, 2 gde, 1 bol og 1 hus i Døstrup. Det var – synes det – hospitalets gods, der herved kom til Schackenborg. Hospitalet fik vederlag andetsteds. 1688 tilhørte alle kongerigske ejendomme i Døstrup so. enten Trøjborg el. Schackenborg. Under sidstn. er i matr. opført: 4 gde og 1 hus i Døstrup, 3 gde og 3 huse i Vinum, s. 698 2 gde i Nr. Vollum. I Schackenborg Jb. 1792 opføres 1 1/4 gd. i Døstrup. Endv. 2 trekvartgde, 2 halvgde og 1 kvartgd. samt 7 kåd, i Lovrup 1 kvartgd., i Nr. Vollum 1 trekvartgd., i Vinum 1 helgd., 6 halvgde, 1 kåd og Kiel eng, ansat til 5–2–2–0 tdr. hartk. Under Døstrup oplyses det, at der af Tulleshem, 4 små enge, ansat til 4–3–0–0 tdr. hartk., svares afgift af 5 personer. 1838 var der i den kongerigske del af Døstrup so. 273 heste og føl, 449 køer, 166 stude og tyre, 631 ungkreaturer, 31 svin, 714 får og 133 bistader. Udsæden var: 303 tdr. rug, 96 tdr. byg, 357 tdr. havre og 113 tdr. boghvede. O. 1855 var der 51 gde og 68 huse, som hørte under kongeriget. Der var i alt 923 indbyggere i so., heraf var 778 el. 84,3 % kongerigske.

I Løgum klosters skatteregister 1548 forekommer 1 mand i Vollum og 1 i Drengsted. Klostret havde dog tidligere haft mere gods, nemlig 1 helgd. i Døstrup, 1 helgd. og 1 halvgd. i Lovrup. De blev o. 1532 købt af Wulf Pogwisch, men blev o. 1558 købt tilbage af hertug Hans, hvorefter de på ny kom under klostret. Sven Lille testamenterede o. 1360 alt sit gods i Døstrup til Løgum, 1499 fik det lavhævd på 1 gd. i Lovrup og 1518 på 1 gd. i Drengsted. 1501 erhvervede det ved mageskifte m. biskop Iver Munk i Ribe 1 gd. i Døstrup so., »undtagen 1 eng, som har været brugt til samme gd. og kaldes Tulischem«. 26/7 1553 fik klostret 1 gd. i Drengsted fra Trøjborg mod at afstå 1 gd. i Brede. I Løgumkloster amts Jb. 1607 er opført 1 helgd. i Døstrup, 1 helgd. og 1 halvgd. i Lovrup, 2 helgde i Drengsted og 1 gd. i Vollum. Ved Svabsted amts ophævelse kom de gde i Vinum, Overby og Lovrup, som havde hørt dertil, under Løgumkloster amt. Da Lindeved gods blev indlemmet i amterne 1796, kom 2 gde og 2 kåd herfra under Løgumkloster amt. O. 1825 var der i Drengsted 4 halvgde og 2 kåd under Løgumkloster, i Nr. og Sdr. Vollum 2 halvgde. Disse hørte under fogderiet Svanstrup. I Overby var der 2 halvgde, i Lovrup 3 halvgde, 2 kvartgde og 1 ikke-kontribuerende gd., i Vinum 2 halvgde og i Døstrup 2 halvgde. De hørte under fogderiet Skærbæk. De her nævnte ejendomme var ansat til 579 skattetdr. Udsæden var: 85 tdr. rug, 56 tdr. havre, 18 tdr. byg og 36 tdr. boghvede, kreaturholdet: 70 køer, 164 ungkreaturer, 56 heste, 105 får, 17 svin og 19 bistader.

Ved mageskifteskøde af 24/7 1583 erhvervede kongen fra Melchior Rantzau 1 gd. i Vinum og 1 i Lovrup, 20/4 1585 får Frederik II 1 gd. i Lovrup af Erik Lange. Disse gde blev lagt under Haderslev a. og er forklaringen på de 4 gde i Vinum og Lovrup, som 1599 hørte hertil. 1602 kom de ved mageskifte til hertug Ulrik, der på denne tid havde Svabsted a.; og disse ejendomme kom herunder. I en præsteindberetning fra 1651 siges det, at der i Vinum var 1 helgd., i Overby 1 helgd. og i Lovrup 1 halvgd., som hørte under Svabsted. Der må her være tale om det gods, som 1599 lå under Haderslevhus. Hvornår de er kommet under Svabsted a., vides ikke, men da de er opført i et oppebørselsregister for Svabsted a. 1622, må det være sket ml. dette år og 1599. Da Svabsted a. blev ophævet 1702, kom de som nævnt under Løgumkloster amt. I præsteindberetningen fra 1651 oplyses det, at der i Lovrup var 1 helgd. og 1 gadehus, som tilhørte Chr. Rantzau, som også havde 1/2 otting i Drengsted. Gdene i Lovrup hørte under Lindeved-fogderiet Høgsbro. Det synes sandsynligt, at der her er tale om de 2 halvgde, som Erik Hardenberg til Mattrup 1599 havde i denne by. 1782 var der 2 gde og 2 fæstekåd i Lovrup, som tilhørte Lindeved. Efter at dette gods var erhvervet af kongen, blev undersåtterne som nævnt indlemmet i Løgumkloster amt. 23/12 1796. Den halvgd. i Lovrup, som 1599 hørte under Estrupgd., var 1651 i Frands Lykkes besiddelse. Han var en af tidens største godsejere.

Når det 1651 oplyses, at Chr. Rantzau ejede 1/2 otting jord i Drengsted, er dette ikke korrekt. Denne ejendom hørte til Kogsbøl, som Chr. Rantzau to år tidl. havde overdraget hertug Frederik III af Gottorp. 1649 nævnes her 1 kvartgd. O. 1770 var der i Drengsted 2 kåd under Kogsbøl kommune.

De trøjborgske undersåtter var tingpligtige under Lø hrd., det sa. gjaldt de løgumklosterske og kogsbølske i alm. civile og kriminelle sager, og de var her – såvelsom i kirke-, skole-, fattigog vejvæsenssager – underkastet de kongerigske love. M. h. t. skifte-, pante-, auktions- og overformynderivæsen m.m. hørte de under henh. Løgumkloster og Tønder amter.

Døstrup so. har fra gl. tid hørt under Ribe stift, bortset fra årene under fremmedherredømmet. Det var herren til Trøjborg, der havde patronatsretten til kirken. Nr. Vollum var i kirkelig henseende delt, idet noget af byen hørte under Brede so., noget under Døstrup so., se ovf. under Brede so.

I Lovrup by nævnes Galgehøj agre 1789.

Foruden ovenn. Bispshem, Tulleshem og Døstrupgd. nævnes i so. yderligere bebyggelserne Dalborg (* 1539 Daelborg) og Niolm (Nyholm ?, beg. af 1500t. Niolm) som forsvundne.

Ved en efter Aaens Regulering iværksat Kultivering af den tidl. Holm Tullestenen er der s. 699 fundet svære, runde Træstolper, nedrammet saa de danner et hustomtlignende Rektangel. Her er endv. i Jorden fundet Spor af Teglsten.

På en tavle på den skolebygn., der opførtes 1913, står: »Det første Skolehus paa Landet. Anno 1693«. Denne skole lå ved kirkegårdsdiget.

En genforeningssten rejstes 1922 over for præstegden.

Under den første verdenskrig var der en fangelejr i so.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: Angående valgene før 1920 se Mjolden so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 526 da., 28 ty. (tilrejsende 106 da., 17 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 298 da., 1 ty., 37 S.; 11/4 1924: 288 da., 1 ty., 54 S.; 2/12 1926: 357 da., 4 ty., 35 S.; 24/4 1929: 333 da., 13 ty., 45 S.; 16/11 1932: 338 da., 12 ty., 62 S.; 22/10 1935: 321 da., 19 ty., 65 S.; 3/4 1939: 462 da., 30 ty.; 28/10 1947: 442 da., 25 ty.; 5/9 1950: 432 da., 8 ty.; 22/9 1953: 445 da., 16 ty.; 14/5 1957: 454 da., 21 ty.; 15/11 1960: 451 da., 28 ty.; 22/9 1964: 469 da., 25 ty.

Ved arbejder i Døstrup kirke fandtes 1955–56 36 spredt liggende mønter, hvoraf 25 da. fra Valdemar I–Chr. X.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1956. 210, 1957–58. 213.

Skove: Mod nø. ligger største delen af den under Lindet statsskovdistr. hørende Lovrup skov, i alt 364 ha (jf. Højrup so. s. 567). Skoven har fra gl. tid bestået som egekrat. Det ældste nåletræ i plantagen er plantet i årene 1874–75. Råbjerg plantage, 117 ha, s.f. Lovrup skov, henhører ligeledes under Lindet statsskovdistr. Denne plantage er anl. i tilslutning til det gl. egekrat Lovrup Skrøp, som staten erhvervede 1928 ved køb fra flere parcelejere.

Derudover kun enkelte mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf de 3 ligger i Lovrup skov og de 4 i en gruppe (opf. 8) ved Mølledamshusene. Størst, men noget omdannet ved haveanlæg, er Povlskro høj i Overby. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje. – Ved Drengsted er undersøgt en større urnegravplads fra ældre germansk jernalder og en boplads m. 8 hustomter og talr. smeltegruber fra germansk jernalder.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Mjolden so. Døstrup amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne: Drengsted, Døstrup, Lovrup, Overby (m. Tevring) og Vinum.

Personregisterdistr.: Døstrup.

I D. so. fødtes 1768 præsten Christian Frederik Brorson.

Litt.: Vider. III. 34–40 (jf. SdjyAarb. 1897. 237–45).