Estvad sogn

(E.-Rønbjerg kom.) omgives af Viborg amt (Hvidbjerg, Hem, Skive landso. og Skive kbst. i Hindborg hrd. og Fly so. i Fjends hrd.) samt Sevel, Sahl, Ejsing og Rønbjerg so. Grænsen til Skive landso.s østl. del og til Fjends hrd. følger den nu kanaliserede Skive ås gl. åslynger, mens skellet til Hindborg hrd. dannes af Krarupmølle bæk. Til so. hører den nordl. del af den ejendommelige Flyndersø (420 ha), hvis oprindelse sandsynligvis skal føres tilbage til en tunneldal, der i sidste istid førte smeltevand frem mod sv. Søens mange indbugtninger skyldes lige så mange dødisklumper, som må have opfyldt søbassinet gennem senglacial tid, samtidig med at smeltevandet fra hovedopholdslinien strømmede herhenover mod nv. til en isfyldt Venø bugt. De mærkelige, dybe gruber i den tilgrænsende, fredede Hjelm hede og ligeledes i Estvadgård plantage kan derimod tænkes at være spor efter bortsmeltede isklumper, der er ført hertil sammen med smeltevandsflommen fra sydøst. Et særligt træk ved Flyndersø er de smukke, afvekslende bevoksninger af løvtræ, bl.a. eg, der sammen med plantagens fyr langsomt breder sig ved selvsåning ud over Hjelm hedes lyngvegetation. Til et yngre stadium i Karups ås geologiske udvikling end dette hører Estvadgård Nørrehede, på hvis dannelsestid smeltevandet endnu havde afløb til Venø bugt, men efter at denne var blevet isfri. Sen. endnu dannedes flodterrassen omkr. Bærsholm, nemlig da smeltevandet s. 295 endeligt havde fundet vej til datidens Skive fjord. Op over disse forsk. flodterrasser hæver sig, ofte begrænset af erosionsskrænter, to partier af morænebakkeland, et mindre ml. Flyndersøs afløb til Skive å og bebyggelsen Bærs og et større n.f. søen, bl.a. med Estvad. Gennem so. går jernbanen Struer-Skive og en vej fra Skive til Herning.

Areal i alt 1962: 3691 ha. Befolkning 26/9 1960: 669 indb. fordelt på 173 husstande (1801: 384, 1850: 546, 1901: 630, 1930: 603, 1955: 688).

I sognet byerne: Estvad (1330–48 Esdwath; u. 1799–1800) m. kirke og præstegd.; en del af Rønbjerg stationsby (resten i Rønbjerg so.) m. centralskole for E.-Rønbjerg kom. (opf. 1960, arkt. N. G. Jensen), bibl. (i skolen; opret. 1914 som privat, overtaget af kom. 1964; 3200 bd.), forsamlingshus, hotel, A/S Rønbjerg Mejeri og Flødeis (opret. som mejeri 1907, fra 1924 flødeisfabr., i sæsonen 75–80 arb.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kisum (1500 Nør Kysom, 1571 Kysom; u. 1799–1800); Bærs (1579 Bersby, 1586 Berss). – Saml. af gde og hse: Hesselbjerg (1500 Hesselberry gard; u. 1796); Kærgde; Estvadgd. Mark; Nikkelborg (1466 Nicherborg, 1683 Neckelborig, 1688 Nechelberggaard); Bærsholm (1444 Bersholm). – Gårde: hovedgd. Estvadgd. (1463 Esdwadh gardh; 28,1 tdr. hartk., 164 ha; ejdv. 650, grv. 272); skovejd. Estvadgd. Plantage m. Skallesøgd. (3,2 tdr. hartk., 726 ha, hvoraf 420 skov; ejdv. 350, grv. 153); Lundhede (1347 Lwndheeth); Damgd. (1683 Damgaard Boel); Ø. Lidegd. (1487 Liæ gardh); Smollerupgd. (1683 Smoldrupgrd); Overgd.; Flyndersø Ml. (1463 Flyndersø Mølle), mølleri nedlagt. I tidl. sdr. skole feriehjem for evnesvage.

E. so., der sa. m. Rønbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 84. retskr. (Skive), under 58. politikr. (Skive), under 59. lægekr. (Holstebro), 23. amtstuedistr. m. amtstue i Holstebro, 67. skattekr. (Holstebro), amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Ginding hrd.) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Vinderup). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningskr., 162. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod n. De opr. bygningsdele er af rå og kløvet kamp, hjørner og muråbninger dog af hugne kvadre. Største parten af skibets s.side er ommuret m. munkesten, og korets ø.gavl, som tidl. støttedes af et par svære piller, er omb. under en hovedrest. 1950–51 (arkt. E. Draiby). Af opr. detaljer er bev. et par vinduer (i korgavlen og skibets n.side), n.døren, m. glat tympanon, og korbuen. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet er en munkestensbygn. fra o. 1470 m. blændingsgavle mod n. og s. og store, rundbuede glamhuller omgivet af en for Holstebro-egnens gotik ret karakteristisk frise. På s.muren erindrer årst. 1747 om en reparation. Tårnrummet har krydshvælving og rundbue mod skibet. Med undt. af gavlen, der stammer fra 1700t., er våbenhuset fornyet ved sidste restaurering. År 1700 var våbenhuset af bindingsværk. Den hvidkalkede kirke er tækket m. bly, våbenhuset dog m. tegl. Senromanske kalkmalerier fra o. 1225 blev 1893 fremdraget på triumfvæggen (tronende Kristus og Nadveren), under korbuen (Kain og Abel) samt på skibets n.væg (Jomfru Maria med barnet); billederne rest. af Magnus Petersen 1894 og på ny af E. Lind 1931 (Nørlund-Lind.K. 300). Rester af en sengotisk dek. på korets n.væg (profet siddende i en blomsterkalk, jf. kalkmalerierne i Skive gl. kirke) er atter overhvidtede. – Alterbordet er flyttet og fornyet o. 1875. Fra det gl. alter stammer en i koret henstillet kvader m. helgengrav. Sengotisk fløjaltertavle m. udskårne figurer, i midtpartiet korsfæstelsen og gravlæggelsen, i fløjene apostlene og i fodstykket de 14 nødhjælper-helgener; på bagsiden er malet årst. 1512, der sikkert daterer tavlen. Den forgyldte alterkalk er fra romansk tid, alterstagerne sengotiske. I kirken opbevares et romansk røgelseskar. Messehagelen har rige guld- og sølvbroderier i renæssancestil samt et antagelig i 1700t. påsat sølvkrucifiks. Romansk granitdøbefont m. glat kumme (Mackeprang.D. 174). Dåbsfad af messing med sgpr. Jacob Rasmussen Juels, eftermanden Laurids Jensen Holsts og begges hustru Susanne Eriksdatter Bruns navne samt årst. 1692. Dåbskande af tin. Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil m. udskårne evangelistfigurer. Stolestaderne er af ny dato. I skibet en smuk malmlysekrone i barokstil fra 1651, skænket til kirken 1711 af Anders Pedersen Brønsdorph m. fl. Et orgel på 4 stemmer (M. Sørensen, Horsens) er 1924 opstillet i tårnrummet. Den mindste klokke, m. majuskelindskr., er fra 1300t., støbt af Nicolaus (Uldall.K. 68). Den anden er omstøbt 1863 af P. P. Mejlstrup i Randers. Tårnrummet var gravkapel for kancellisekr. Johan Severin Bentzon til Estvadgd. († 1741) og hustru indtil 1924, da deres kister anbragtes i kælderen underneden (som tidl. var gravkapel for damerne på Estvadgaards Kloster, hvis kister udflyttedes 1862). I skibet et stort, udsk. barokepitafium fra 1665, m. portrætmaleri, over sgpr. Erik Brunov (Brun), † 1666, og hustru Anna Bartholin, † 1690. Deres gravsten, som tillige er et minde om datteren Susanne Brun og dennes to ægtemænd (jf. dåbsfadet), er indsat i korets s.væg. I n.væggen en gravsten over ridefoged på Estvadgd. Morten Nielsen Knabe, † 1691, og hustru Helle Lauridsdatter Roer. I korbuen en trapezformet, sikkert middelald. gravsten uden indskr. På kgd. en gravsten over fru Anna Dorthea Vieth, enke efter amtmand Ditl. Trappaud, † 1785.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Jens Morsing, † 1774.

Estvadgård tilhørte Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim († før 1455) og kom ved skifte efter ham og hans enke Gørvel Andersdatter Lunge 1463 til hans afdøde søn Peder Eriksens børn, af hvilke Oluf Pedersen til Nygd. († 1504) skrives til E., som derefter gik til hans børn. Datteren Elsebeth, Stygge Krumpens frille, solgte 1518, s.å. som hun blev skilt fra sin mand Bonde Due (Munk), sin søsterlod i E. til Oluf Munk til Volstrup, men skødet kendtes ugyldigt 1540. Datteren Lene, hendes mand mester Mathias Hvid og deres svigersøn Albret Høg († 1566) skrev sig alle til E., ligesom Oluf Pedersens sønner mester Anders Olufsen G. († 1534) og Ludvig Olufsen G., hvis søn Oluf Ludvigsen også skrev sig til E. 1555. 1566 nævnes Peder Munk til Sæbygd. († 1623) til E., hvoraf han 1569 udkøbte Mathias Hvid. Han solgte den 1614 sa. m. Hesselbjerggd. til Jacob Lykke til Tanderup, som før 1621 solgte E. til Johan Rantzau til Rantzau († 1638), hvis søn Frantz R. til E. og Bratskov var gift anden gang m. Helle Urne († 1688), der efter hans død ægtede Morten Skinkel til Brejninggd. († 1679) og 1685 Hans Arenfeldt til Rugd. s. 297 († 1689), hvorefter gden (1683: 100 og 286 tdr. hartk.) tilfaldt hendes søn Fr. Chr. Rantzau (sen. til Rodstenseje), der 1710 afhændede den til Anders Pedersen Brønsdorff til Nr. Elkær († 1733). Han måtte s.å. pantsætte den for 6000 rdl. til Christine Glud, enke efter Hans Mathias Benzon til Skærsø, hvis søn Johan Severin B. overtog den o. 1726. Efter hans død 1741 oprettede hans enke Frederikke Louise Glud († 1745) ved testamente af 4/3 1745 (fundatsen approberet 22/2 1754) E. til stiftelsen Estvadgårds Kloster for 6 adelige enker og 6 jomfruer, der skulle have frit ophold på gden og 40 rdl. årlig. Stiftelsen ejede 1770 E. hovedgd. (86 1/2 tdr. hartk.) m. tiender (26), Nørkær Ladegd. (14 1/2) m. tiender (22 1/2) og bøndergods (344), men havde vanskeligt ved at klare de økon. forpligtelser over for klosterdamerne. 1802 sattes gden derfor til auktion, men da den ikke blev solgt, bestemtes det ved kgl. resol. 28/9 1804, at fundatsen skulle ændres og godset sælges. Damerne skulle flytte og for fremtiden kun modtage hævning, hvorefter stiftelsen lagdes under Ribe stiftsøvrighed. Efter at godset var afhændet, solgtes E. (86 1/2, 26 og 17 tdr. hartk.) ved auktion 1810 for 65.800 kr. til Conrad Lundsgaard († 1882) og hans broder Johs. L. til Charlottenlund i Hids hrd. († 1874), men skødet af 1811 udfærdigedes kun til Conrad L., som 1815 fik tilladelse til at afhænde 114 parceller fra gden og 1846 skødede den (46 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til sin søn Anders Frederik L. (sen. til Langesgd.). Han solgte den 1855 ved skøde af 1861 til lensgreve Frederik Marcus Knuth til Knuthenborg, efter hvis død 1856 den gik til sønnen lensgreve Eggert Christoffer K. († 1874), som 1871 solgte den for 85.000 rdl. til hofjægerm. C. A. D. de Neergaard til Gyldenholm og overretsass. H. Lund († 1915). Efter Neergaards død 1903 kom E. til hans søn ing. Eigil de Neergaard, der 1923 solgte den uden plantagen til L. Steengaard, fra hvem den 1928 kom til A. Lemming Froberg og W. Steenberg, som 1932 solgte den for 454.500 kr. til Sigvart Jacobsen, hvorefter den 1939 overtoges af dir. Torben Oxholm. 1944 købtes den af den nuv. ejer K. J. Laursen.

Litt.: Jens Sølvsten i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 422–28. J. Kinch. E. og dets Gods i 18. Aarh., JySaml. 2. Rk. 1886–88. 82–111. J. Aakjær. I Estvadsgd.s Halsjærn, AarbSkive. 1913. 3–20.

Umiddelbart ø.f. den nuv. hovedbygning og nu indtaget til have, ses på randen af engdraget ned mod Skive å det anselige, rektangulære voldsted, på hvis sdr., højere del borggården utvivlsomt s. 298 engang i 1500t. var blevet anlagt, mens ladegården, mul. adskilt herfra ved en grav, optog voldstedets ndr. del. I Johan Severin Benzons ejertid i 1700t.s første del fornyedes anlægget; ladegården flyttedes efter en brand ind på det højere land i v., og borggården erstattedes af et udstrakt, trefløjet, grundmuret, i v. åbent bygningsværk i én etage; midterfløjen, der havde kælder, var dog ført op i en toetages kvist. Efter at klostret var ophævet og dets indbo ved auktion 1805 bortsolgt, blev hovedbygn. nedbrudt 1815–16, sdr. fløj dog først 1818. Herskabsbeboelsen lagdes nu ved ladegården, v.f. den gl. borgholm, og den nuv. hovedbygn., en lav og ganske enkelt udformet rødstensbygn. af anselig udstrækning, opførtes i to tempi, henh. i beg. af 1800t. (nordl. del) og o. 1834 (sydl. del). Bygn. stod stråtækt til ind i dette årh., men har nu tegltag. Den har gennemgående midterkvist, hvidkalket gesims og pilastre på hjørnerne og om de fire indgange. Medens v.siden står i røde sten, er de øvr. sider hvidkalkede. Gavlene er halvt afvalmede.

Ladegården er opf. efter brand 1892, men sen. fornyet.

Hesselbjerggård tilhørte 1461 Stig Vesteni, der før 1501 skødede den til ridder Niels Høg til Eskær. 1537 synes Mogens Munk at have haft andel i den, men 1543 tilhørte den ovenn. Lene Olufsdatter Gyldenstierne. 1562 nævnes Peder Munk til H., som han 1614 solgte til Jakob Lykke til Tanderup sa. m. Estvadgd., hvorefter H. lå under denne. 1660 var den delt i 3 gde à 9 1/4 tdr. hartk. og 1789 stadig i 3 gde på i alt 21 tdr. hartk.

Bærsholm har været en hovedgd., der 1489 m. tilliggende tildømtes Bertel Kaas af kongen. I 1500t. har den tilhørt Jeronimus Höcken († før 1596), hvis broderdatter Sophie H. arvede B., da sønnen Wolf var født af en uadelig kvinde. Sen. har den tilhørt Villads Frantzen og fru Christence Juel til Stubbergd. († 1658). 1609 var den en hovedgd., men 1683 var den beboet af to bønder. 1688 tilhørte den (i alt 11 tdr. hartk.) fru Helvig Rantzau, og sen. lå den under Estvadgd.

Lidt nv.f. Bærsholm i Ø.kanten af Bærskær udpeges Voldstedet Gl. Bærsholm, en ganske svagt hævet, firsidet Plads, hvor der undertiden er oppløjet Murbrokker. Voldstedet er for udjævnet til, at dets opr. Karakter umiddelbart lader sig fastslaa. Ved Siden af Voldstedet ses Ujævnheder i Jorden, Spor af de to Gaarde, som endnu i Mands Minde laa her, men som sen. flyttedes ø.f. Vejen m. ca. 600 m’s Afstand.

1347 skødede bisp Peder i Ribe Lundhede i Estvad so. til Ribe bispestol.

Et interessentskab forsøgte ved midten af 1800t. at udtørre Flyndersø og Skallesø, men det blev opgivet 1873. I Flyndersø er der et betydeligt fiskeri af ål, gedder, aborrer, brasen, skaller og helt; i Skive å fanges en del ørred.

Skove: V. i so. begrænset mod ø. af Flyndersø og mod s. af Skallesø ligger den betydelige Estvadgård plantage m. den smukke Mørksø. Ejendommens samlede areal er på 726 ha, heraf er imidlertid kun 420 ha plantage. Af resten er en overvejende del, 217 ha, hede og 40 ha sø. Bevoksningsforholdet er flg.: bøg 6 ha, eg 17 ha, rødgran 240 ha, skovfyr 15 ha og bjergfyr 142 ha. Ejendommen tilhører A/S Estvadgårds plantage, Slagelse.

I so. nævnes tidl. bebyggelserne Toftum (1683 Tofftum Boel) og Kørom (1683 Kiør Om).

Fredede oldtidsminder: 24 høje, hvoraf en ved Kisum er ganske stor; den ligger i en række på 4; sv.f. Kisum ligger tæt sammen de to Møllehøje og nær Flyndersø Røgelshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra Mikkelborg. I Kellersmose er fundet en hengemt skat fra germansk jernalder, bestående af en guldring, 5 guldbrakteater, en sølvbøjlenål og 11 glasperler.

I E. so. fødtes 1650 officeren Johan Rantzau.

Litt.: Ejnar Poulsen. E.-Rønbjerg Skole- og Degnehist., AarbHards. 1918. 120–35, 1922. 122–41. Hans Ellekilde. Rønbjerg og E. rakkere, smst. 1958. 152–73. Vider. II. 504–12.