Grensten sogn

(Ø. Velling-Helstrup-G. kom.) omgives af Randers a. (Haslund, en enklave af Værum, og Ørum so. i Galten hrd.), Langå, Ø. Velling og Helstrup so. samt Sønderlyng hrd. (Tånum og Hornbæk so.). So. skilles fra Randers a. af Gudenåen og fra Sønderlyng hrd. af Nørreå, og de to store åer løber sammen ved so.s nø.hjørne. Mod sv. danner Ellebæk grænse. Alle tre åer løber i brede, subglaciale eller senglaciale flodlejer, der ved stejlskrænter er begrænset fra det storbakkede landskab i so.s indre. Højeste punkt er Grensten kirkebakke (67 m). De højeste dele af Gudenådalen er tørre, sandede terrasser, mens de tidl. våde enge nærmest åløbet ved dræningsarbejder er blevet gjort tjenlige til dyrkning. På den tørre terrasse går den jyske længdebane ml. Randers og Århus (Stevnstrup stat.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 1244 ha. Befolkning 1/10 1960: 517 indb. fordelt på 153 husstande (1801: 207, 1850: 332, 1901: 388, 1930: 465, 1955: 501).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Grensten (*1330 Grendsteen, 1345 Grindesteen; u. 1791) m. kirke og forsamlingshus (opf. 1897); Stevnstrup (*1443 Steuenstorp, 1524 Steffwenstrvp; u. før 1805) m. forskole (opf. 1909, udv. 1961, arkt. H. Nielsen, Kjellerup), forsamlingshus (opf. 1891, udv. 1947), ml. (opf. 1872), imprægneringsanstalt, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Vestergde. – Gårde: Læsagergd. – Fladbro kro (1688 Flaadbroe) (ejes af Randers kom.).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

G. so., der sa. m. Øster Velling og Helstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Velling so. So. udgør 4. udskrivningskr., 529. lægd og har sessionssted i Randers.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 398

Kirken er opf. af ny 1885 (indv. 11/10 1885) efter tegn. af arkt. Tage Olivarius. Tidligere lå her en romansk granitkvaderkirke, som før nedrivningen bestod af kor, skib, våbenhus mod s. samt en tagrytter over v.gavlen; begge døre var bev., n.døren tilmuret, s.døren smykket m. to par romanske søjler; i det indre havde korbuen svære, profilerede kragsten og syntes svagt spidsbuet. Den 1885 byggede kirke er af røde mursten på granitsokkel, i romanske stilformer, og består af kor m. tresidet afslutn., skib og ottekantet spirprydet v.tårn, hvis underrum tjener som våbenhus. Over v.døren sidder en romansk granitkvader fra den gl. kirke m. den for Randersegnen karakteristiske båndsløjfe. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er alter, prædikestol og stolestader fra 1885. Altertavlens maleri, Den Korsfæstede, er sign. Oscar Matthiesen 1885. Den romanske font af granit er fra den gl. kirke, hvorfra også stammer en gravsten i tårnrummet over birkefoged Niels Jensen, † 1608, og hustru Bodil Frantzdatter, † 1613. En senmiddelald. klokke omstøbtes 1919. Om runestenen på kgd. se ndf.

Jan Steenberg dr. phil.

I Grensten ejede Peder Vendelbo den ældre en del gods; det arvedes 1347 af hans svigersøn marsk Erik Nielsen (Gyldenstierne). Hans sønnesøn Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim pantsatte godset til Las Mus til Stenalt, hvis svigersøn hr. Anders Jakobsen (Bjørn) sen. overtog pantet. På skiftet efter Erik Nielsen Gyldenstierne kom ejendomsretten til Peder Eriksen Gyldenstiernes børn Anne og Oluf Pedersen Gyldenstierne.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

I so. har ligget en gd. Nørgård (*1347 Nørgaardt).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

I Stevnstrup er rejst en befrielsessten.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: En del af Fladbro skov (resten i Tånum so.), der er på i alt 45 ha, ligger i so. Skoven tilhører Randers kom. Endv. kan nævnes 11 ha plantage, der hører under Dalsgård.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de to ligger på Bavnebakken v.f. Grensten. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje. – Ved Fladbro er der fundet hjortetaksøkser og stensager fra ældre stenalder og vikingetidssværd. – På kirkens s.side står en runesten, der blev fundet uden for kirkedøren; indskr. lyder: Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl (DRun. 127–28).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.