Højen sogn

(H. kom.) omgives af Vejle kbst., Holmans hrd. (Skærup og Smidstrup so.), Brusk hrd. (Ø. Starup so.), Jerlev so. samt Tørrild hrd. (Skibet so.). Grænsen til Vejle følger den dybe, skovklædte dalslugt, der afvandes af Højen å, som forinden har gennemskåret so. fra v. mod ø. forbi Højen kirke. Åen skiller her et s.for liggende, småbakket, lermuldet moræneplateau (højeste punkt 88 m) fra et stærkt kuperet, gruset bakkedrag, der kulminerer omkr. Højen m. 108 m, og som må opfattes som en afsmeltningslinie fra istiden. De største skove er Højen skov og Hjulbæk skov. Langs Højen å ligger flere betydelige dambrug. Gennem so. går hovedvej A 10 (E 3) ml. Kolding og Vejle.

Areal i alt 1960: 2405 ha. Befolkning 26/9 1960: 938 indb. fordelt på 262 husstande (1801: 461, 1850: 829, 1901: 757, 1930: 908, 1955: 953). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 542 levede af landbr. m.v., 173 af håndv. og industri, 60 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed, 76 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Højen (*1329 Høthern, o. 1330 Høthærn; u. 1773 og 1775) m. kirke (et stykke sv.f. byen), præstegd. (v.f. byen) og radiokædetårn (117 m højt, opf. 1963); Ny Højen, ved landevejen, m. centralskole (under opførelse, ventes færdig 1964), missionshus (opf. 1905), forsamlingshus, sportsplads (ved nye skole), kro (lidt n.f. byen), andelsmejeri (opret. 1891) og telf.central; Horsted (*1329 Horstthwet, sidste halvdel af 1300t. Horsthwet; u. 1784); Stubberup (*1460 Stubdrup, 1480 Stubdrvp; u. 1775). – Saml. af gde og hse: Højenskov; Højen Hede; Højentang. – Gårde: Oksviggd. (1467 Ogisuig, 1469 Ogsuigh; 15,2 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 480, grv. 204); Horstedgd. (15,2 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 430, grv. 193); Aldebertsminde (10,0 tdr. hartk., 104 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 440, grv. 193); Daugaardsminde; Højengd.; Pjengd. (1663 Pjengaard); Stenogd.; Haraldslund; Fælledgd.; Stadegd.; Degnegd.; Kristiansminde. Dambruget Kildevæld.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Jerlev so. ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 54. retskr. (Vejle herredsret) og har tingsted i Vejle, under 39. politikr. (Vejle), 31. lægekr. (Vejle), s. 1130 under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, under 39. skattekr. (Fredericia), under amtsskyldkredsens 4. vurderingskr. (Tørrild-Jerlev hrdr.s) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Kolding). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 439. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken, der består af skib og kor, tårn mod v. og våbenhus mod s., er præget af gentagne ombygninger. Af et romansk anlæg, skib og kor, er kun bevaret skibet, der opr. er opført af frådsten på granitsokkel; på n.siden, der i senmiddelalderen delvis er skalmuret m. munkesten, ses rester af en blændingsdek. Den rundbuede n.dør er tilmuret. S.siden, hvis dør er udvidet, er skalmuret m. røde mursten, antagelig o. 1860, da det romanske kor, triumfmuren indbefattet, helt ombyggedes af røde sten. Koret, der før ombygningen havde krydshvælving, har nu pudset loft, mens skibet har bjælkeloft. Tårnet er ombygget af røde mursten 1863 (årst. på v.gavlen); tårnrummet, m. krydshvælving, har rundbue mod skibet. Fra sa. periode og af sa. materiale er våbenhuset. Kirken, hvis n.side er hvidkalket, er tækket m. glaserede tegl. Under en istandsættelse af kirken 1939 fandtes på skibets n.væg kalkmalerier fra 2 perioder. Fra beg. af 1200t. stammer en rytterkampscene og en interessant skildring af legenden om apostlen Jakob d. Ældre, som på vej til retterstedet helbreder en værkbruden kvinde og døber sin vogter med vand fra en drikkeskål. I sengotisk tid er der over kvindedøren malet en fremstilling af syndefaldet. Billederne er rest. af konservator E. Lind 1941 (Nørlund-Lind.K. 298). – Altertavlen er et maleri (nadveren) fra 1800t. i ramme m. 2 søjler. En ældre, primitivt udført altertavle af katekismustype opbevares på loftet. Alterstagerne, af sengotisk type, er skænket 1668 af Jørgen Juul til Agersbøl. Romansk granitdøbefont m. bladranker på kummen (Mackeprang.D. 328). Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil fra 1600t.s beg.; nymalet af H. Munk 1943. Stolestaderne er delvis fornyet 1939. Ny series pastorum. Jernbunden pengeblok. I tårnrummet et orgel på 7 stemmer, omb. 1953 af A. C. Zachariassen & Søn, samt en mindetavle over Hans Rasmussen, falden ved Fredericia 6/7 1849. Klokken er omstøbt 1821 af P. Mejlstrup i Randers. På kgd., m. ligkapel, mindesten over kammerråd Carl Fr. Isak Dalgas til Aldebertsminde (forf. af landøkonomiske skrifter, † 1870).

Oksviggård tilhørte 1467 og 1469 Christiern Pedersen (Glambek); sen. pantsatte Henning Limbek den til Ludvig Nielsen (Rosenkrantz) († o. 1490), hvis svigersøn landsdommer Mogens Munk (Lange) til Palsgd. erhvervede den med sin hustru. Deres søn rigsråd Oluf Munk (Lange) til Palsgd. arvede den, og hans svigersøn Josva v. Qualen til Herningholm mageskiftede den 1579 til kronen. 1766 skødede kongen 2 gde i Oksvig (i alt 8 1/2 tdr. hartk.) til Chr. Fugl († 1810) for 958 rdl. Fra 1818 tilhørte gden fam. Oxvig; Poul Madsen Oxvig solgte den 1923 til A. Th. Bruhn fra S. Stenderup.

Litt.: DLandbr. V. 168–69. JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 22.

Stubberup tilhørte 1460 Peder Knudsen (Glambek), 1469 og 1481 sønnen Christiern Pedersen (Glambek); 1484 indværgedes gden af Henrik Nielsen (Skeel, Dyre), men tilhørte 1493 Kirsten Christiernsdatter (Glambek), enke efter Jørgen Viffert, og 1499 Peder Christiernsen (Glambek) († 1554), 1558 hans søn Christiern Pedersen (Glambek), hvis bror Niels Pedersen (Glambek) 1583 mageskiftede den til kronen (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 22–23).

Hr. Lars Jonsen (Panter) gav 1329 gods i Horsted til et præbende ved Ribe domkirke.

Pjengård tilhørte 1845 P. Mikkelsen, 1850 (12 1/2 tdr. hartk.) Jens Pedersen, hvis enke først ægtede Hans N. Winkel († 1877), der 1860 besad gden, derpå 1880 Elieser C. Gad († 1888). Jydsk Landhypothekforening solgte den 1898 for 61.000 kr. til Marius F. Lund, 1913 købtes den af Chr. Nielsen og kom sen. til Agerbech; brødrene Kring solgte 1917 P. for 138.000 kr. til ejendomsmægler K. Basse; 1919 solgte et konsortium den til P. Hansen; 1958 købtes den af E. Møller for 450.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 169–70.

Horstedgård tilhørte 1850 (21 tdr. hartk.) N. Winkel Marcussen, 1860 hans søn N. N. Winkel, 1897 sekr. P. O. B. Hall († 1909), der 1906 solgte den for 109.000 kr. til Hans Jørgen Beck, som 1907 afhændede den (15 1/2 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til landbrugskand., løjtn. V. Rodskjer. Han solgte den 1914 for 154.000 kr. til H. Chr. Hansen; J. Hasling solgte den 1918 for 240.000 kr. til C. Lund, og sen. tilhørte den Chr. Basse, P. M. Hermansen og R. P. Juhl. I flere perioder s. 1131 var den overtaget af Jydsk Landhypothekforening, der 1932 solgte den til F. O. Jørgensen; sen. ejedes den af S. Simonsen, der 1949 solgte den til H. F. A. Kirkegaard.

Litt.: DLandbr. V. 166–67.

Margrethelund oprettede Chr. Fugl til Oksviggd. 1775 af 2 halvgde; efter hans død 1810 solgtes den til den reformerte præst i Fredericia Jean Mark Dalgas († 1811), hvis enke Marie Aldebert beholdt den til sin død 1813, da den kom til sønnen kammerråd Carl Fr. Isak Dalgas († 1870), kendt som landøkonomisk forfatter; han gav den navnet Aldebertsminde og afstod den 1851 til sin svigersøn Andreas Christian Clausen, som 1881 solgte den for 105.000 kr. til forv. Thomas Berg; 1907 kom den til hans bror Anton Berg og 1919 til dennes søn P. Hansen Berg; 1961 blev den overtaget af P. T. Bruhn for 547.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 165–66.

I so. lå Hjortebjerg mølle (1610 Hiortbierig Mølle).

Skove: Mod n. og nø. langs so.grænsen på stærkt kuperet terræn findes en del skov, således Højen skov, 82 ha, der er opdelt på 28 ejere, endv. Hjulbæk skov og Storskov. Mod s. ligger isoleret den 12 ha store skov, der hører til Aldebertsminde.

Ved landevejen nær Aldebertsminde er der 18/10 1891 afsløret et mindesmærke (granit m. inskription og en dragonhjelm) til minde om Niels Kjeldsens kamp her 28/2 1864.

En befrielsessten er 1945 rejst foran mejeriet.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to høje, hvoraf den ene, i Stenogds. have, mul. har indeholdt en lille jættestue.

Litt.: John M. Møller. Provst Jacob Holm i Højen, AarbVejle. 1909. 121–42. En Beskrivelse af H. paa Reformationstiden, smst. 1914. 94–98. J. J. Ravn. En hist.-topografisk Beskrivelse af H. So. 1925.