Hoptrup sogn

omgives af Vilstrup og Gl. Haderslev so., Haderslev Dam, Gram hrd. (Hammelev og Vedsted so.) samt Åbenrå a. (Øster Løgum so.). Mod ø. har so. kyst mod Lille Bælt fra Slib-forlandet til Genner bugt. De østl. sognegrænser har det for Haderslev næs sædvanlige slingrede forløb over morænefladen, og v.grænsen går gennem det stærkt bakkede, skovrige og folkefattige land ml. v.enden af Haderslev Dam og Genner fjord. Hoptrup so. er i landskabelig henseende langt mere varieret end de egl. østso. Den nordl. del minder meget om morænefladerne på Haderslev næs, men formerne er dog lidt stærkere og mere urolige, således i bygderne Marstrup og Kestrup. Landskabet er delvis sønderdelt af kløfter og smådale m. kontakt til den 30 m dybe Haderslev-dal, der her er fladbundet og stejlvægget. Mest imponerende er det nordvestl. område, hvor dybe dalkløfter og huller fører små stride vandløb fra talr. kilder ned mod Haderslevdalen. Pamhule sø ligger i en kilometerbred, 20 m dyb kedel m. stejle vægge, som åbner sig mod n. gennem en snæver kløft med skovklædte sider. På begge sider af sogneskellet ml. Hoptrup og Hammelev so. ligger et andet stærkt kløftet område, der dækkes af Pamhule skov. Dalene er utvivlsomt af forsk. alder og oprindelse, dels glaciale smeltevandsdale og dels yngre dannelser. Dette område danner sa. m. tilsvarende i Hammelev so. og den østligste kant af Vojens so. en meget karakteristisk geografisk enhed m. et voldsomt relief og en rigdom af skønne enkeltheder. Endnu et stort dalsystem gennemskærer so.: fra Slib over Hoptrup, Vedbøl og Vedsted til v.grænsen af det tætbakkede landskab. Også denne dal er en tunneldal m. bunden præget af tærskler og huller, hvis dybeste, afspærrede partier er søfyldte. Den lavvandede og stærkt tilgroede lagune Slib (ca. 175 ha) er i årene omkr. 1952 blevet udtørret, kultiveret og forsynet m. veje. De store dalsider er ofte skov- og s. 206 kratklædte, furede af bække, som snor sig gennem dybt nedskårne kløfter, af hvilke en af de største, Hoptrup bæk-dalen, fører hovedvej 10 fra tunneldalen ved Hoptrup op på det s.for liggende ca. 50 m høje plateau. Dalene er i ret stort omfang, navnlig i ældre tid, anv. til mølleanlæg og udnyttes i vore dage som ørreddamme. Ofte finder man kilder og vældgunger langs overkanten af vandstandsende lerlag. Et meget smukt kildefelt findes således v.f. Hoptrup. I øvrigt karakteriseres so. af morænebakkeland m. stærkt vekslende terrænformer. Man er her i overgangszonen ml. bundmoræne og det kortbakkede israndslandskab. Kysten er mod n. en skovløs, udlignet kyst m. lave klinter og lukkede, til dels udfyldte vige. Ved Sønderballe Hoved, der er delvis skovklædt, har man smukke skred i de ca. 15 m høje, stejle klinter. Ved Sønderballe strand og Diernæs strand er der store kolonier af sommerhuse, og hele Genner bugt-området samt Kalvø er stærkt besøgte udflugtssteder. Gennem so. går hovedvej 10 og amtsvejen Vilstrup-Øsby. Amtsbanen Haderslev-Toftlund blev nedlagt 1939.

Areal i alt 1960: 4779 ha. Befolkning 26/9 1960: 2111 indb. fordelt på 632 husstande (1860: 1948, 1910: 1883, 1921: 1946, 1930: 1994, 1955: 2180). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 861 levede af landbr. m.v., 533 af håndv. og industri, 138 af handel og omsætning i øvrigt, 94 af transportvirksomhed, 138 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 296 af formue, rente, understøttelse olgn.; 29 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hoptrup (*1289 Hoppetarp, 1421 Hoptorpe; u. 1770–73), delt i H. Kirkeby (1542 Kerckebw) og det egl. H. – bymæssig bebyggelse m. 1960: 551 indb. fordelt på 179 husstande (1921: 529, 1930: 453, 1955: 541); efter erhverv fordelte befolkningen sig således: 55 levede af landbr. m.v., 201 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 108 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 90 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. ca. 1786), centralskole (købstadordnet m. realskole, opf. 1911–12, arkt. Gram, udv. 1925, 1954 og 1959, arkt. Th. B. Thomsen), folkehøjskole, bibl. (i skolen; opret. 1921; 4450 bd.), forsamlingshus (opf. 1905), kom.kontor (i tidl. tysk privatskole), sportsplads, filial af Sparekassen for Haderslev Byes Omegn, Selbjerg Mølle (el. drift), gartneri, dambrug, posteksp. og telf.central; Marstrup (*1417 Marstorp; u. 1770), delt i Nørby el. Nr. Marstrup (1542 Norbwy Maxstorpp) og Sønderby el. Sdr. Marstrup (1541 Sunderbuy Maxstorp) m. skole m. afdelingsbibl., forsorgshjem for de sønderjyske amter (tidl. fattiggård, udbygget 1962–65), forsamlingshus (i tidl. stationsbygn.), sportsplads, mejeri (andelsmejeri 1890–1963) og posteksp.; Diernæs (1462 Dernes; u. før 1770) m. skole m. afdelingsbibl. og fabr. Nordisk Bygge-Kemi (i tidl. mejeri); Sønderballe (1542 Sunderballi; u. 1722) m. skole m. afdelingsbibl. og Haderslev kom.s lejrskole og campingplads (ved Gåsevig); Over Kestrup (*1231 Kyrstrop; u. før 1770); Neder Kestrup (u. før 1770). – Saml. af gde og hse: Hoptrup Mark; Persillegade; Skærbæk (1542 Skerbeck, Scherbeke); Sønderballe Strand; Langhorn (1580 Langhorn; u. før 1770); Brærå (1539 Brengwra); Pamhule (*o. 1400 Pamhole; u. 1772–83), bestående af hpcl. (61 ha) af den tidl. domæne og 12 husmandsbrug; Diernæs Strand m. campingplads og sommerhusbebyggelse; øen Kalvø (*1200t. Calfø) m. anløbsbro, toldsted og badehotel. – Gårde: Hovgd. (1542 Hougarde; 125 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 600, grv. 276); Marstrupgd. (109 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 415, grv. 233); s. 207 Kærsminde (105 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 375, grv. 215); Sønderballegd. (96 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 408, grv. 235); Nygd. (79 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 364, grv. 189); Østergårds Ml. (1541 Østergaards Mhoell; mølleri nedlagt; 78 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 314, grv. 153); Nørbygd. (76 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 310, grv. 154); Venbjerg; Kalmargd.; Søgd.; Nørskovgd.; Skønholt; Høgholm; Vogenslund; Sommerlyst; Jørgensgd.; Ottesgd.; Nydam; Overgd.; Dundelum; Fuglsang; Stensbjerg (1542 Stensbarge); Sønderbygd.; Sønderløkkegd.; Lillemølle, vandml., ude af drift.

Af Hoptrup sognekom. udgør største delen (2019 indb., fordelt på 604 husstande) Hoptrup so., medens resten – 92 indb., 28 husstande – hører til Vilstrup so.

H. sognekom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gl. Haderslev so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 119. a og b lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner et pastorat under Haderslev provsti.

Den hvidkalkede kirke, hvis tage m. undt. af våbenhusets er tækket m. bly, var i den katolske tid viet Skt. Nicolaus. Det er en korskirke, som består af rester fra et romansk skib m. ikke mindre end seks gotiske tilbygninger: ø.forlængelse, v.forlængelse, korsarme i n. og s., sakristi mod n. og våbenhus mod s. Af den romanske granitkvaderbygn. står kun dele af skibets flankemure, stærkt omsat og uden andre enkeltheder end skråkantsokkelen. Et par sålbænksten er anbragt sekundært. Tilbygningernes indbyrdes aldersforhold er ikke klart, men de tilhører sikkert alle sengotikken. Materialet er i våbenhuset overvejende munkesten, i de øvr. tilbygn. en blanding af kvadre, rå kamp og munkesten. Ø.forlængelsen har to fag ottedelte hvælv, ganske som de sikkert samtidige i skibet, og sakristiet m. sa. slags hvælv er vistnok også fra sa. byggeperiode. Både det og korgavlen har i fodlinien blændingsbånd, medens taggavlene er fornyet i perioden 1763–68 ligesom våbenhusets. Næste byggeperiode omfatter sandsynligvis de to korsarme m. usædvanlig svære mure. De står begge i forb. m. skibet ved uregelmæssigt rundbuede arkader, s. 208 og rummene har ottedelte hvælv. V.forlængelsen må antages at være tænkt som underbygn. for et aldrig fuldført tårn, og den er forbundet m. skibet ved en spidsbue. Hvælvet er ottedelt, men af en noget anden, sen. type end de øvr. Over korsskæringen rejser der sig et blytækt klokkespir af egetømmer, anbragt 1730–35 el. 1755. – Alterbordet (fra 1843) dækkes af paneler i renæssancestil fra 1945–46. Altertavlen er en renæssance-opbygn. o. 1610–20 af egnens gængse type m. korintiske søjler og joniske pilastre. Topfeltet har bev. sit opr. maleri, Kristus på korset, mens de øvr., nadveren, Moses og Paulus, er af Ioh. Stentzler, Haderslev, 1773. Altermalerier fra 1850 af P. Rannje, Flensborg, er ophængt i kirken. Kalk 1790 i ejendommelig similirenæssance m. præstens og kirkeværgernes navne; tilsvarende disk og oblatæske. Sygekalk 1740. De sengotiske stager er fra o. 1525, et andet sæt balusterformede barokstager fra o. 1650. I præstegården opbevares en brudekrone af sølv fra o. 1700, stadig i brug. Den romanske granitfont har glat kumme og på foden mandsnavnet Imme i runer (DRun. 19). Prædikestolen i voldsom senbarok er mul. fra 1692, måske fra Hans Buchholz’ værksted, men omdannet 1772 af Mathias Bergenhagen, Åbenrå. På hjørnerne er der blomster- og frugtguirlander, i felterne gestikulerende evangelister. Stoleværk 1843, orgel 1872. Pengeblokken m. jernbeslag er fra 1789. Degnerækketavle 1774. Skibsmodel, skoleskibet Danmark, 1952. Klokken er støbt 1476 af Peter Hansen, Flensborg; m. minuskelindskr. (Uldall. 223). Et epitafium over ridefoged Fall Jensen og hustru Anne Falles i renæssance fra 1623 er omdannet til præsterækketavle. Mindetavle 1870 over degnen Jørgen H. Johansen (her 1807–28) som tak for legatstiftelse. I s.kapellet har der været begravelse for »de Meilandske arvinger«, i n.kapellet for overførster Rung. En renæssancekælder m. 16 kister under s.kapellet blev ryddet 1923.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1954. 362–76.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og forf. J. W. Marckmann, † 1861 (mindesmærke), og præsten H. Tonnesen, † 1935. Endv. et mindesmærke for krigens ofre 1914–18.

I Hoptrup so. lå valfartstedet Skt. Jakobs Klus (Da. middelald. Regnskaber. 1. R. 1. Bd. 1963. 302).

Hovgård, tidl. frigård. Den ejedes 1542 af Jørgen Paulsen, der var fritaget for at betale afgifter, og som solgte den til Simon From, fyrbøder hos hertug Hans d. Æ. Denne udstedte 1560 privilegier for Simon From, og 1590 fik sønnen Hans From privilegier; gden ejedes derefter af svigersønnen, kgl. kapt. Kristen Iversen (1639), og af hans enke Sillie (1651), hvorefter den 1661 blev overtaget ved tvangsauktion for 3000 mk. af oberst Joachim Kørber († 1670); fra ca. 1666 ejedes den af dennes yngste søn Frederik Johan K., fra 1689 af tidl. herredsfoged i Sdr. Rangstrup hrd. Marcus Høeg († 1729), fra ca. 1710 af svigersønnen Erik Friis, fra ca. 1727–61 af Nis Nissen, derefter af sønnen Erik Nissen og 1797 af Jacob Nissen. I 1700t. var frigårdsprivilegierne omstridte, og gden blev alm. selvejergd. Da Marcus Høeg 1689 overtog gden, var den meget forfalden; stuehuset var dårligt, lade- og staldbygningerne var nedrevne el. sammenstyrtede, og jorden, der lå i fællesskab m. de omkringliggende byer, var forsømt. Gden genopbyggedes; 1765 var udsæden af rug og byg 17 tdr. 6 1/4 skpr., høbjærgningen var 74 1/2 læs, græsning til 74 kreaturer. I 1800t. ejedes den da 153 ha store ejd. af en slægt Magnussen. 1920 solgtes den til Holger Christian Jorsal, der 1923 videresolgte den til Ribe Amts Udstykningsforening. Efter at ca. 50 ha var fraskilt, mageskiftedes hpcl. mod Østerbygd. til J. og V. Thomsen. Sen. ejere har været H. Schmidt, K. Kragh, P. K. Petersen og A. Kruhøffer, som 1961 for 975.000 kr. solgte den til P. E. Nielsen fra Wedelslund.

Hovedbygningen udgør sa. m. ladegården et meget herskabeligt, symmetrisk opbygget anlæg, der er opf. 1852 af M. Magnussen og højt beliggende i det smukke, kuperede terræn. Hovedbygn. er et anseligt hus af stor dybde i to høje etager på lav sokkel og er afdækket m. et lavt, skiferhængt valmtag. Medens de tre sider står glatte m. undt. af et gennemløbende vinduesbånd, har gårdfaçaden en pyntelig, om end spinkel, arkitektonisk udsmykning. Den kun svagt fremspringende midterrisalit betones m. lav trekantsfronton, cordongesims og rundbuede vinduer i underetagen, hvor også indgangen sidder; de øvr. vinduer er fladbuede m. murede indramninger, fordakninger og blindspejle. Bygn. står hvidkalket og pudset m. grå detaljer. Hovedbygn. flankeres af to jævnaldrende, ganske enkle og lave fløje, der omslutter en cour d’honneur, som ved stenpiller m. jernkæder er adskilt fra det store, dybe gårdsrum.

Ladegården består bl.a. af to anselige, gl., parallelt liggende rødstensbygninger, der ligger symmetrisk om indfarten. En stor elmetræsallé fører fra hovedvejen op til gården.

Pamhule, tidl. domæne; bestod 1542 af 2 gde, men ved køb og sammenlægning oprettedes her 1903 en prøjsisk domæne på 178 ha; ved genforeningen dansk domæne. Efter 1923 udstykkedes 12 husmandsbrug og gaves 2 tillægsparceller; stamparcellen på 68 ha solgtes 1924 til Hans Jensen, der 1928 frasolgte 26 ha, medens 1 1/2 ha overgik til statsskovvæsenet.

En gd. i Over Kestrup tilhørte i 1500t. slægten Høk. Didrik Høk arvede den anselige gd. Kestrup med underliggende 2 gde og nogle kåd efter sin fader Maurids H. Ved ægteskab m. Mette Breyde kom han endv. i besiddelse af Boskov i Kelstrup. Både Kestrup og Boskov solgtes 1584 til Fr. II. Kestrup var derefter alm. bondegård. Nogle gårde i Over Kestrup er sen. kaldet »o æ her’gård«.

Østergårds Mølle blev af Fr. VII skænket som belønning til R. Brodersen, der udmærkede sig i fægtningen ved Brøns jan. 1849 ml. sønderjy. bønder og slesvig-holstenerne. Han solgte 1859 ejd. til Knud Vindfeldt, der ejede den til 1911. 1924 solgtes den af H. L. Hansen til D. Petersen; 1926 købtes den af E. J. Schourup, 1928 af N. T. Jensen og 1945 af den nuv. ejer, vognmand C. H. Lauritzen, der 1965 overdrog den til fru Marianne Worm.

Østergårds Mølle ligger meget smukt ml. dybt nedskårne bakker. Dens grundmurede bygn., der antagelig er opført af Brodersen, udgør en fin og nobel helhed; hovedbygn. er i én hvidkalket etage på høj, grå sokkel og har mod gården frontispice m. trekantsfronton samt halvvalme. Gårdsrummet, der domineres af et stort egetræ, flankeres af to gulstenslader; den høje møllebygning blev nedrevet ca. 1957.

Kalvø, der ligger naturskønt i bunden af Genner bugt under høje bakker, erhvervedes 1848 af den rige og virksomme Åbenrå-skibsreder, agent Jørgen Bruhn. Han anlagde her et skibsværft, hvor i den følgende snes år en række store clipper- og fregatskibe, bestemt til fart på Indien, Kina og Amerika, løb af stabelen. Jørgen Bruhn døde 1857, og under svigtende konjunkturer s. 211 måtte arvingerne o. 1870 nedlægge værftet, men beholdt dog øen til 1893. Den af agent Bruhn opførte hovedbygn., der har halwalme og frontispice, udgør sa. m. de lave, hvidkalkede arbejder- og håndværkerboliger (hvoribl. en længe på 24 fag) en velbev. og overmåde fin og stilfærdig, lille bebyggelse fra industrialiseringens barndom.

En kgl. vildtbanesten står ved Alekær, en anden i so.s sv.-hjørne, en tredie ligger væltet i en lille skov mod s. En amts-skelsten m. årstal 1850 ved Sønderballe.

Høptrup Højskole er den gl. Hoptrup kro. Den oprettedes 1919 af KFUM og K i Danmark og ombyggedes og indrettedes til højskole 1920 m. plads til 130 elever; det er et ret stort, toetages kompleks, hvidkalket m. tegltag.

I so. lå tidl. 10 teglværker, hvoraf det største hørte til Østergårds Ml.; de benyttede hovedsagelig ty. arb.

I præstegårdshaven under en gl. lind på stedet for en sløjfet høj er rejst en granitsøjle m. indskr.: Indre Mission. Eben Ezer 1896–1911; den stod tidl. i haven til det nedlagte missionshus.

En genforeningssten står ved forsamlingshuset.

Hoptrupaffæren kaldes kampen natten ml. 6. og 7. juni 1848, hvorved v. d. Tanns frikorps overrumplede da. jægere og husarer og erobrede en kanon. Til minde herom og om »befrielsen« 1864 rejstes 7/6 1914 ved kirken en mægtig granitblok, som 1920 blev væltet af byens befolkning.

I Sønderballe fangedes natten ml. 17. og 18. april 1864 ved en dansk landgang nogle prøjsiske ulaner.

Hoptrup so. lå dels i Haderslev hrd., dels i Gram hrd. Til Haderslev hrd. hørte: Kestrup, Kirkeby, Marstrup, Pamhule, Langkær, Langhorn, Stensbjerg, Brærå, Fuglsang, Slibsgd., til Gram hrd.: Hoptrup, Sønderballe, Sønderballe Hoved, Kalvø, Skærbæk, Diernæs, Hovgd. og Østergårds Mølle. Haderslev kirke havde 2 halvgde i Marstrup, til Haderslev hospital lå 2 gde smst., 1 gd. i Kestrup og Slibsgd. (2 gde). O. 1710 havde kronen i den del af sognet, der hørte s. 212 til Haderslev hrd.: 16 helgde, 22 halvgde, 1 femtolvtedelsgd., 11 kvartgde, 1 sjettedelsgd. og 2 tolvtedelsgde. 38 var fæstegde og 15 selvejergde. Hertil kom 5 toftefolk og 25 landbol. Gde og toftebol var ansat til 19 107/144 plov. I den del af sognet, der hørte til Gram hrd., var der 57 gde, hvoraf 9 helgde, 1 totrediedelsgd., 1 tresyvendedelsgd., 28 halvgde, 1 trediedelsgd., 16 kvartgde og 1 mindre gd. Hertil kom 1 toftegods og 40 landbol. Gde og toftegods var ansat til 24 5/9 plov. (JB).

O. 1825 var der i den del af sognet, der lå i Haderslev hrd., 14 helgde, 18 halvgde, 1 trediedelsgd., 18 kvartgde, 3 mindre gde og 66 kåd. De var sat til 2811 skattetdr. O. 1840 var der i Gram hrd. 37 gde og 45 landbol. De var sat til 2547 skattetdr. Udsæden var i hele sognet o. 1825: 22 tdr. hvede, 243 tdr. rug, 588 tdr. havre og 238 tdr. byg. Kreaturholdet var: 509 malkekøer, 656 ungkreaturer, 282 heste, 744 får og 112 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 210 da., 53 ty.; 1884: 130 da., 78 ty.; 1912: 200 da., 106 ty., 13 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 937 da., 162 ty. (tilrejsende 162 da., 67 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 530 da., 44 ty., 39 S.; 11/4 1924: 502 da., 43 ty., 81 S.; 2/12 1926: 555 da., 71 ty., 91 S.; 24/4 1929: 507 da., 86 ty., 143 S.; 16/11 1932: 474 da., 88 ty., 228 S.; 22/10 1935: 509 da., 111 ty., 279 S.; 3/4 1939: 901 da., 130 ty.; 28/10 1947: 963 da., 34 ty.; 5/9 1950: 935 da., 27 ty.; 22/9 1953: 934 da., 59 ty.; 14/5 1957: 980 da., 49 ty.; 15/11 1960: 1010 da., 58 ty.; 22/9 1964: 1067 da., 56 ty.

N.f. Over Kestrup ligger et noget udjævnet, firsidet voldsted. I en lavning, der går i en bue fra nø. mod s. og derefter mod v., hvor den ender i en nu delvis opfyldt og drænet sø, skyder sig n.fra en høj banke, hvis spids ved en 10 m bred voldgrav er afskåret til en borgbanke, der endnu er ca. 1,50 m høj. Borgbanken er, navnlig mod ø., hvor der er fundet og nedbrudt en kælder, afgravet stærkt, og har nu en udstrækning på ca. 25–30 m. Jorden indeholder mange teglstensbrokker og kalkmørtel.

S.f. Pamhule sø skal ligge et voldsted kaldet »Pamhule slot«. Stedet kendes ikke.

Ved Genner fjord, s.f. Hopsø, påvises et udpløjet voldsted, hvor der oppløjes murbrokker.

Kalvøs nv.hjørne er en lav sandbanke, der med en endnu lavere tange står i forb. m. øen. Den kaldes e holm, og traditionen siger, at der har ligget en borg, hvis ejer var i strid m. Gennerbønderne. Der er nu ingen spor af bebyggelse på halvøen.

Af forsv. bebyggelser i so. kan nævnes Møkær (*1417 Møker) i Kestrup, Ullumbygge (*1500 Vllembugge) i Diernæs og Lund (1509 Lund) i Hoptrup.

Skove: Mod nv. en del (172 ha, hvoraf bevokset 164 ha) af Pamhule skov, i alt 291 ha, der hører under Haderslev statsskovdistr., jf. Bjerning so. s. 190. Resten af Pamhule skov ligger i Hammelev so. Spredt findes endv. en mængde skove, der tilh. gdene. Til 3 hører skove på 10–13 ha, og 15 ejd. har skovarealer på 5–10 ha. Et areal i Marstrup på ca. 34 ha ejes af kbmd. Laur. Hansen, Ørbæk, Fyn.

Fredede oldtidsminder: 3 høje. En i præstegårdens skov, en på Venbjerg og en i Sønderballe. – Sløjfet el. ødelagt: 8 langdysser, et dyssekammer, 24 ubestemmelige stengrave, en hellekiste og 214 høje. So. har således været overordentlig rigt på oldtidsmindesmærker, selv om der nu næsten intet er tilbage. – En skaldynge, vist fra yngre stenalder, kendes fra Genner fjord, en gravplads fra keltisk jernalder fra Hoptrup og en boplads fra ældre jernalder fra Overgård i Diernæs. – Om runeindskr. på kirkens døbefont se ovf.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Hoptrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Diernæs (m. Skærbæk), Hoptrup (m. Hoptrup Mark, Østergårds Ml., Hovgård), Kirkeby (der 1894 indlemmedes i Hoptrup kom.), Kestrup (m. Brærå, Fuglsang, Langhorn, Stensbjerg, Over og Neder Kestrup), Marstrup (m. Nr. og Sdr. Marstrup, Pamhule) og Sønderballe (m. øen Kalvø). Pamhule lund og Pamhule skov hørte under Haderslev I forstgodsdistr.

Personregisterdistr.: So. udgør eget personregisterdistr., dog hørte Marstrup kom. indtil 1900 under Haderslev Land. 1920–22 var so. delt i et østre og et vestre personregisterdistr.

Over Kestrup m. undt. af 3 gde hørte tidl. i kirkelig henseende til Vilstrup so.

I H. so. fødtes 1605 professoren Jørgen From, 1826 præsten og seminarieforstander Niels Schmidt og 1876 den nationale foregangsmand, gdr. Chr. Iversen, Sønderballe.

Litt.: Vider. V. 165–67.