Købstad: Nørresundby (se s. 902). Sognene: Ålborg Frue landsogn, Lindholm, Hvorup, Vadum, Åby, Biersted, Sulsted, Ajstrup, Hammer, Horsens, Vester Hassing, Øster Hassing, Ulsted, Hals.
Kær hrd. er det nordligste i a. og grænser mod n. og v. til Hjørring a., mod ø. til Kattegat og mod s. til Limfjorden. Grænsen til Hjørring a. følger Rye å fra dennes munding i Limfjorden til St. Vildmose, hvorefter den går tværs over denne, mens den længere mod ø. følger Gerå. Terrænet domineres af de to flader af hævet havbund, dels de senglaciale yoldiaflader og dels de postglaciale litorinaflader fra stenalderen. Disse sidste er mod ø. udformet som strandvoldssletter. Over de marine flader hæver sig flere »øer« af istidsaflejringer, hvoraf de betydeligste er Hammer bakker og Hvorup bakker.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1584
1610
1648
Herredets areal udgjorde 1958: 52.594 ha, deraf var 34.739 ha landbrugsareal og ca. 140 ha vandareal. – Folketallet var 1/10 1955 (inkl. Nørresundby) 42.612 indb. fordelt på 12.609 husstande (1801: 7951, 1850: 12.569, 1901: 22.362, 1930: 36.077). – Husdyrholdet var i juli 1958: 4235 heste, 42.006 stk. hornkvæg (heraf 18.416 malkekøer), 60.369 svin og 265.775 høns.
I kirkelig henseende udgør Kær hrd., bortset fra Ålborg Frue Landsogn, der hører til Ålborg købstads provsti, ét provsti (Kær herreds provsti) med 10 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kær herred (*1231 Kyærræheret) omfattede i 1500- og 1600t. flg. so. m.m.: Af Ålborg Frue landso. øen Egholm, Sundby, Hvorup, Vadum, den østl. del af Åby, Biersted, Sulsted, Ajstrup, Hammer, største delen af Horsens, V. Hassing, Ø. Hassing, Ulsted, Hals, en lille del af Hundslund, det sen. Dronninglund so., samt Toftegårde af Jetsmark so. 26/11 1687 blev hrd. lagt sa. m. Hvetbo hrd. og Hals birk. Det var dog forenet med Dronninglund birk fra 1716, men kom atter under Kær hrd. ved kgl. reskr. af 17/8 1810. Kær hrd. blev på ny en særlig jurisdiktion ved reskr. af 14/7 1843. Nørresundby, der havde ligget til Ålborg birk siden 1546, samt Egholm blev ved reskr. af 6/11 1844 henlagt under Kær hrd. Den del af Horsens so., som tidl. havde ligget under Dronninglund hrd., nemlig Lyngdrup by og en del af Langholt hovedgård, blev ved bekendtgørelse af 22/7 1880 forenet med Kær hrd., mens den del af Jetsmark so., som ligger øst for Ry å, samtidig kom fra Kær til Hvetbo hrd.
Nørresundby blev købstad fra 1/1 1900, men dette ændrede intet i jurisdiktionsforholdene. 1919 blev Kær hrd. lagt under retskr. nr. 69, fra 1956 nr. 75. Denne omfattede Nørresundby samt Kær og Hvetbo hrdr. Ved lov af 21/3 1956 blev Hvetbo hrd. undtagen Gøl dog henlagt til retskr. nr. 72 b, Brønderslev købstad m.m. Jurisdiktionen hørte fra 1919 under politikreds nr. 49, fra 1960 nr. 52.
Hrd. hørte i middelalderen under Vendsyssel og lå under Ålborghus len, fra 1660 Ålborghus amt. Tingstedet var i Hammer bakker ø.f. Kikkenborghøj, hvor også det første tinghus blev bygget 1639 el. 1640. I 1688 blev tingstedet flyttet til Biersted hede, hvor der blev opf. et tinghus. Her blev det dog kun i 16 år, og fra april 1705 blev det holdt i Voerbjerg, hvor tinghuset lå et stykke s. f. byen og ø. f. Lindholm å. Omkr. 1800 blev det flyttet til s. 942 Nørresundby, hvor der 1847 blev bygget et ting- og arresthus for Kær hrd. (Chr. (Petresch) Christensen i JySaml. 4. Rk. II. 1914–16. 305–38; sa. Nørresundbys Historie 1710–1850 II. 1924. 39 ff.).
I gejstlig henseende hørte hrd. under Børglum el. Vendelbo, sen. Ålborg stift. Det udgjorde indtil 1812 et provsti for sig, men blev da en del af amtsprovstiet for Ålborg købstad, Kær, Jerslev, Hvetbo og Ø. Han hrdr. Ved reskr. af 11/6 1817 blev dette delt, og Ålborg provsti og Kær hrd. kom til at udgøre et provsti for sig. Ved kgl. resol. af 12/4 1872 blev hrd. på ny et særligt provsti.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 235. ValdJb. II. 1926–43. 12–13. Th. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 162–66. Chr. Petresch Christensen. Kjær Herreds Skove, HimmerlKjær. III. 1914. 436–67, IV. 1915. 1–55. Sa. Om Kjær Herreds Tingsteder, JySaml. 4. Rk. II. 1916. 305–38. Sa. Kjær Herreds Skoler og Skolevæsen, HimmerlKjær. IX. 1920. 392–416, X. 1921. 1–21. Sa. Militærvæsen og Militærpersoner i K. Hrd. paa Chr. V.s Tid. HimmerlKjær. XIII. 1924. 38–59. Kr. Værnfelt. Bidrag til K. Hrd.s Historie. JySaml. 5. Rk. III. 1937–38. 164–205. Sa. Kjær herreds skoler, i P. M. Rørsig. Skoler og Degne i Vendsyssel. II. 1953. 185–315.