Kerteminde

Kerteminde by ligger i Kerteminde købstadskom., med en mindre forstadsbebyggelse, Over Kærby Mark, i Drigstrup kom., begge i Bjerge hrd. Den er beliggende under 55° 26’ 57,4” n.br. og 10° 39’ 38” ø.l. for Grw. (1° 55’ 2,4” v.l. for Kbh.) beregnet for kirketårnet. Afstanden til Odense er ad jernbanen 24 km. og ad landevejen 22 km, til Nyborg ad landevejen 19 km og til jernbanens endepunkt på halvøen Hindsholm 12 km. K. ligger ved det smalle sund, der forbinder K. fjord med Store Bælt (K. bugt). Dette stræde, der på det smalleste sted kun er 30 m bredt, danner byens havn og passeres af 2 broer: en vejbro og en jernbanebro. Til havnens beskyttelse ud mod Store Bælt findes 2 moler på 2–300 m længde.

K. ligger dels i moræneland på begge sider af K. fjord, dels på udfyldt terræn. Byen ligger lavt, kirken således 2,9 m o.h., men n.f. byen danner morænelandet et bakkedrag, der ved folkehøjskolen når 20,3 m. Ved kommunens nordligste del er Hovedet en morænebakke på 10,0 m. I kom.s nordvestligste del ligger et areal under o-m kurven (indtil ÷ 0,3 m); det drejer sig om en del af det tørlagte område Tårup strand (se u. Mesinge so). S.f. fjorden når terrænet ikke højere end 2,7 m. Hovedgaden er Langegade, som fra vejbroen over fjorden (Langebro (1496 Langebro), ombygget 1955–56) fører mod n. i en svag bue og nordpå fortsætter i landevejen til Hindsholm, som forløber langs kysten neden for morænebakkerne, forbi badestranden Nordstrand og en del forstadsbebyggelse. Fra Langegade fører Vestergade mod v. og fortsætter i landevejen til Odense over Munkebo n. om K. fjord og Kertinge nor. N.f. den gl. by ligger i de lave bakker en villabebyggelse tidl. kaldet Skattely. S.f. Langebro ligger bydelen Feden (1496 Kirttemynne fiid), som stort set er opstået efter 1900 og delvis har karakter af villaforstad. Vejen over Langebro deler sig straks i landevejene til Nyborg og til Odense over Ladby s. om K. fjord. Her på Feden findes byens anlæg og flere store industrivirksomheder. Uden for kom.grænsen ligger i Revninge so. herregården Lundsgård, lystskovene Holmeskov og Tværbæk lund samt ved Odensevejen husgruppen Skrækkenborg, der delvis har forstadskarakter. Ø.f. Feden ligger badestranden Sydstrand. Ø.f. Langegade løber de med denne parallelle Strandgade og Strandvejen, hvilken sidste betegner bebyggelsens afslutning mod ø. Her ligger banegården, sporterrænet og havnearealerne m. forsk. erhvervsvirksomheder.

K. er en ret vigtig industriby (jernstøberi, mølleri, hermetikfabr. m.m.) og en ganske betydelig oplandsby, der dog som sådan konkurrerer stærkt med Nyborg og især Odense. Den er endv. Fyns vigtigste fiskerihavn, og fisketransporterne herfra forsyner det meste af Fyn og dele af det sydl. Jylland med frisk fisk.

K. kom.s samlede areal var 1950: 366 ha og den samlede længde af gader 1955: 14,5 km.

Af arealet var 1951: 263 ha landbrugsareal, 10 ha gartnerier og frugtplantager, s. 133 12 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 14 ha bebygget grund og gårdsplads, 34 ha private haver, 18 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 10 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., og 5 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme: 23,5 mill. kr., deraf grundværdi: 4,3 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskab indtegnede ejendomme var 1955: 61 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Den anselige kirke, der er viet Skt. Laurentius, ligger tæt ved havnen ml. Langegade og Strandgade. Den består af et treskibet, rektangulært langhus, hvis opførelse efter en tradition, som har nogen sandsynlighed for sig, er påbeg. s. 134 1476, og et ældre lavt tårn i v., alt af røde og rødgule munkesten. Bygningshistorien, der p.gr.af noget hårde restaureringer i sidste halvdel af 1800t. er ret vanskelig at spore, synes i hovedtrækkene at gå ud på, at der, inden den store sengotiske udvidelse, på stedet har ligget en mindre, enskibet bygn., i øvrigt af ukendt plantype, hvortil det nu stående tårn har sluttet sig. Dette er temmelig kraftigt bygget, og dets kompakte ydre har i forb. m. skydeskåragtige lyssprækker i mellemstokv., hvoraf ø.sidens udmunder under skibets nuv. tag, givet anledning til i øvrigt ubegrundede formodninger om forsvarshensyn. I slutn. af 1400t. – meget tænkeligt 1476 – har man påbegyndt opførelsen af det anselige langhus ø.fra, endnu mens den gl. kirke stod. Ældst er de to ø.fag, hvis ind- og udvendige enkeltheder er rigere end de tre vestl.s. Rigest udstyret er den ganske monumentale kamtakkede korgavl, der ligesom taget spænder over alle tre skibe. Den har store nu tilmurede spidsbuevinduer indkomponeret i en dekoration af høj- og cirkelblændinger. Midtskibets høje vindue sidder i et fremspring, der opefter afsmalner, inden det over tagryggen går over i et ottekantet messeklokkespir. I det indre er arkadepillerne ml. midtskib og sideskibe profilerede ligesom de tilmurede fladbueåbninger, der har ført ind til tagrummene over sideskibshvælvene. V.partiet, der må være bygget efter den opr. kirkes nedrivning, har ottekantede arkadepiller, og murarbejdet er enklere end ø.partiets. Det spores i murværket, at arbejdet har stået på gennem en usædvanlig lang periode, og Jacob Madsen meddeler 1588, at kirken endnu da havde bræddeloft. En del af de i karakteren sengotiske hvælv er endog indsat så sent som slutn. af 1600t. (i h. t. borgm. Joh. Glysing og hustrus testamenter af 1695 og 1696). Sideskibenes to ø.fag er ved lave mure skilt fra koret. I det nordl. er der indrettet sakristi, i det sydl. materialrum og det ndf. omtalte gravkapel. Under de to sidstn. rum er der 1944 og 1949 fundet gravkældere (35 her henstående kister nedsattes på kgd.), den østl. nu indrettet som beskyttelsesrum. Bygn. blev repareret 1855–56, og 1873–76 gennemgik den en hovedreparation (arkt. C. Lendorf), hvor de tre ø.vinduer tilmuredes og de øvr. detaljer normaliseredes. I tårnet, hvis overdel forhøjedes, blev indrettet våbenhus med nygotisk portal i v.

Altertavlen er et bruskbarokt snitværk fra 1675, givet af borgm. J. R. Burenæus. Maleriet fra 1856 (Nadveren) er af Chrf. Faber. En †katekismustavle med nadverordene omtales 1588 af Jacob Madsen, der også nævner en monstrans el. et monstranshus. De kraftigt profilerede malmstager er skænket 1616 af borgm. Poul Schinkel. Alterskranken af smedejern er bekostet 1712 af kbmd. Thomas Johansen. I sakristiet står et meget smukt sengotisk skab med foldeværksfyldinger og smedejernsbeslag. Fonten fra anden halvdel af 1800t. er støbt af zink (engel bærende en muslingeskal). Prædikestolen er af sa. karakter som altertavlen. Den er skænket 1676 af sgpr. Anders Poulsen. En del af stolestaderne er fra 1600t. med låger og endestykker prydet m. våben for Hans Oldeland († 1641), Ingeborg Gyldenstierne, Trolle og Abildgaard samt initialer hørende til andre nu forsv. våben (Markvor Rodsteen og hustru Vibeke Friis til Lundsgård). En sengotisk træfigur forestillende Kristi lig nedlagt i kiste med skrålåg og spirprydede endestykker (»Kristi begravelse«) er siden 1845 i Nationalmus. I skibet hænger en stor lysekrone fra 1685. Kirkeskibe fra 1686 og 1735. Den mindste af klokkerne med da. (eller mul. sv.) indskr. er fra 1419.

Gravkapellet i sdr. sideskib, der er afskilret fra koret ved et smukt smedejernsgitter, rummer to rokokokister af sandsten med ligene af Peder Juel til Hverringe, † 1779, og hans hustru Birgitte Cathrine Levetzau. Epitafer: 1) Stentavle i skibet over skipper Mads Ibsen, † 1618, og to hustruer. 2) Rigt udskåret i renæssance over rådmd. Anders Eggertsen, † 1620, og hustru Johanne Lauridsdatter. 3) Præsterne Anders Jørgensen Mand, † 1654, og Anders Poulsen, † 1677, samt deres hustru Anne Pedersdatter, † 1677. 4) Et epitaf m. portrætter, men uden navne og data. I tårnrummet er 1916 opsat en del gravsten: 1) Poul Klaussen, † 1564; 2) jomfru Anne Norby, † 1603; 3) borgm. Poul Schinkel, † 1636; 4) sgpr. Anders Jørgensen Mand, † 1654; 5) sgpr. Bendt Pedersen Top, † 1696; 6) Aage Pedersen Syv, † 1721; 7) rådmd. Knud Pedersen Hind, † 1721. I kirken er ophængt en kårde og et par støvler, der if. overlevering skal have tilhørt en da. officer, der faldt i kamp mod svenskerne på kgd. 1659. I ndr. sideskibs gavlmur er der 1895 indsat en mindetavle over sgpr. J. E. Heilmann, † 1800. I sakristiet portrætter af sgpr. fra 1747 til nutiden (undtagen een). – I kirken er begr. skolemanden og musikeren Matthias Schacht og provst Nicol. Seidelin Bøgh, sgpr. i K. 1747–78. Orgel skænket 1936 af generalkonsul H. O. Lange.

Litt.: V. Woll i AarbOdense. XII. 1924. 420–22; XVIII. 1930. 639–82; XXV. 1938. 230–33.

Den ældste kirkegård, v.f. byen ved Odensevej, er anl. 1809; her er begr. lægprædikanten Ole Henrik Svane, † 1825, præsten Christopher Schrøder s. 136 Andresen, † 1832 (sgpr. her fra 1820), valgmenighedspræst Niels Lindberg, † 1886, kulturhist. forf. R. Mejborg, † 1898, og forf. K. L. Kristensen, † 1944. En runesten, der 1853 blev fundet i K., var en tid opstillet ved kirkens sydl. side, men er nu flyttet til Rønninge (DRun. 238 f.). En ny kgd. m. ligkapel er anl. 1931 ved byens nordvestl. side; her er begr. mejerimanden prof. N. Kjærgaard-Jensen, † 1953.

Emauskirken, i Skolegade, valgmenighedskirke, er opf. 1868 (indv. 24/1 1869) efter tegn. af bygmester Hansen, Svendborg, af gule mursten i korsform med takkede gavle og tårn. Altertavle af J. P. Bless fra 1869 (Disciplene i Emaus, efter Marstrands maleri); lysekrone fra 1915 (arkt. Beenfeldt). Omkr. kirken et haveanlæg, hvori også præsteboligen er opført. Valgmenigheden m. filial i Dalby (se ndf.) er opret. 1868; præst var 1876–86 Niels Lindberg, 1920–31 Osc. Geismar. (Se Mindeskrift om Kerteminde Valgmenigheds 50 Aars Jubilæumsfest 24/1 1919. 1919. Asger Højmark og Uffe Hansen. De Grundtvigske Friog Valgmenigheder. 1944. 184–94).

Missionshuset Ebenezer, Nørregade, er indv. 1/11 1897.

Råd- og Tinghus, Langegade, på det tidl. 1841 opf. rådhus’ plads, hvor et endnu ældre rådhus opf. 1738 af bindingsværk lå; opf. 1911 (arkt. Vald. Schmidt) af røde mursten i 2 etager m. tårn og indeholder i stuen bogholderi, folkeregister, social- og kassererkontor. På 1. sal retslokale, udvalgsværelse og byrådssal, hvori hænger portrætmaleri af borgm. W. G. v. Wylich († 1913, malet af Otto Bache, skænket 1911) og 2 prospekter af byen (malede af Johs. Larsen, skænket af kunstneren 1913). – Arresthuset bag rådhuset, ejes af byen, m. 13 pl. og bol. for arrestforvareren. – Borgmesterkontor i rådhusets anneks, ejes af byen, ombygget 1942, m. lokaler for ligningskommission, stadsing. samt politistat., politikontor og dommerkontor.

K. Borger- og Realskole, Nørregade, opf. 1902 (arkt. A. Colding), udv. 1954 (arkt. G. Flyvholm Olsen og ing. M. Gustavsen), m. gymnastiksal, opf. 1936 (arkt. J. Christensen og ing. M. Gustavsen), varmtvandsbad og sportsplads. 670 elever (i mellem- og realklasserne 185 elever) fordelt i 28 klasser. Ved skolevæsenet er ansat 1 skoleinsp., 1 viceinsp., 5 overlærere, 9 lærere, 8 lærerinder og 3 timelærere.

K. Privatskole, opret. 1887, 18 elever i 2 klasser. – Teknisk Skole, opret. af Haandværkerforeningen 1863, fra 1895 egen bygn. i Nørregade af røde mursten i 2 etager (arkt. E. Schwanenflügel); 9 lærere og 87 elever i aftenklasser og 4 i dagskolen; om sommeren vandrehjem (D.U.H.) m. 60 pl. – Handelsskolen, opret. af Handelsforeningen, har lokale på Borger- og Realskolen, 3årigt (m. realeksamen 2 årigt), kursus m. afsluttende eksamen, 7 lærere og 55 elever. – Husflidshøjskolen, opf. 1908 n.f. byen på grund skænket af kommunen, af røde mursten i 2 etager m. tårn og sidebygning m. gymnastiksal (arkt. A. Colding), senere udv. Var opr. folkehøjskole, 1930–50 ejet af E. Skovrup. Fra 1952 ejet af den selvejende inst. Den danske Husflidshøjskole, ledes af forstander Bo Rud.

K. folkebibliotek, opret. 1897, egen bygn. opf. 1934 på hj. af Strandgade og Ndr. Kirkerist (arkt. Axel Jacobsen og Jens Christensen), læsesal, har 6200 bd.

Museet, opret. 1937 i »Farvergaarden«, Langegade 8 (se ndf.) m. PaludanMüller billeder og skrifter ejes af Museumsforeningen for K. og Omegn.

Teatersal findes på Tornøes Hotel; biograf i Langegade.

Sygehuset, opf. 1935 (arkt. Jens Christensen), har 24 pl. og ligkapel, ejes af byen men drives for amtets og byens regning.

De Gamles Hjem, det kommunale alderdomshjem, er opf. 1917 tæt n.f. byen af røde mursten i 3 fløje og 1 etage (arkt. K. Taaning); 13 pl.

Af andre institutioner nævnes: Haandværkerforeningens Friboliger, opret. 1872, fra 1905 i nyopf. bygn. i Nørregade (arkt. K. Taaning), 8 fribol. for trængende håndværkere og deres enker. – Sømandsstiftelsen E. B. Muus’s Minde på hj. af Fiskergade og Tværgade, opf. 1880 i 1 etage m. fribol. for 8 sømænd og sømandsenker; ejes af Sømandsforeningen.

Af foreninger kan nævnes: Skipperligbærerlavet, opret. 26/4 1737, m. bevarede lavsskikke, fx. den årl. sammenkomst »Lavshus« i januar (AarbOdense. XXV. 1938. 234–48); Sømandsforeningen, stiftet 23/1 1876; Haandværker- og Industriforeningen, stiftet 19/5 1862; Handelsstandsforeningen, stiftet 13/3 1883.

Asylet, Asylgade, opret. 1880, fra 1898 egen bygn. opf. i villastil (arkt. Brandstrup), s. 138 pl. til 60 børn. – Børnehjemmet Helle Marie Larsens Minde, opret. 1900 for midler skænket af frk. Marie Lovise Knudsen og frk. Anna Gad, fra 1941 spædbørnshjem i større villa ved Klintevej tilhørende hjemmet, pl. til 25 børn; drives ved tilskud fra stat, kommune og sparekasse, bestyres af valgmenighedspræsten, 2 medl. af valgmenigheden og 2 valgte af byrådet.

Ved Møllekæret findes et lille lystanlæg, og et kommunalt ved Kildebakken n.f. byen på 0,15 ha. (om den tidl. kilde her se Schmidt. DH. 126) og s.f. byen et større anlæg på 10,1 ha, kaldet Louisenlund, m. restaurationen »Skovpavillonen«, anl. 1840–60 ved apoteker Friberts bestræbelser og udvidet 1903. I et lille privat anlæg ved landevejen til Nyborg findes restaurationspavillonen »Pax«. – Friluftsscene umiddelbart sø.f. byen i Lundsgård skov (Revninge so.). Stadion, på Feden s.f. byen på 5 ha og badestrand n. og s.f. byen, m. kommunal søbadeanstalt, medens »Strandbadet« er bortforpagtet.

Af digteren Fr. Paludan-Müller er der ud for hans fødested i Langegade 1909 afsløret en bronzebuste (af Th. Stein) på granitsokkel, og en mindetavle er opsat 1941 på forhuset. En mindetavle for vækkelsesprædikanten Ole Henrik Svane (1740–1825) er opsat på et hus i Langegade. En mindesten om Svenskekrigen er rejst 1913 af borgm. van Wylich ved Kikkenborg, ca. 1 km n.f. byen; her landsatte den forenede danske og hollandske flåde 31/10 1659 de tropper, der fordrev svenskerne. Ved havnen opsattes 1945 en mindesten for 22 kertemindeboere, der omkom i slaget i Køge bugt 1710, og 1948 en mindesten for faldne frihedskæmpere, rejst af Forsvarsbrødrene. Ved Langebro rejstes 1954 en Fiskerpige i granit, symboliserende byens hovederhverv (billedhugger Lund-Jensen). En bronzebuste af folketingsmand Christmas Møller afsløredes n.f. Langegade 1953 (billedhugger J. Gudmundsen-Holmgreen).

Af andre bygninger nævnes: Præstegd., hj. af Langegade og Præstegade, opf. i første halvdel af 1800t., rest. 1922; Frelsens Hærs bygn., Fiskergade, opf. 1898; Apoteket, fra 1920 Langegade 37, før den tid Langegade 40, grl. 1796. – N.f. byen ligger en ml. (»Svanemøllen«).

Byen har 2 hoteller: Tornøes Hotel og Hotel K.

Spare- og Laanekassen for K. og Omegn, Langegade (grl. 1861), opf. 1895 i 2 etager af røde mursten (bygn. insp. J. Vilh. Petersen); Banken for K. og omegn (grl. 1922), Langegade 31 (se ndf.), A/S; filial af Landbo-Sparekassen for Fyn.

I K. udkommer Kjerteminde Avis, grl. 1879.

Station for Falcks Redningskorps er indrettet i det tidl. epidemi- og karantænehus v.f. byen (opf. 1890, arkt. E. Schwanenflügel).

Kommunale værker: Gasværket, Langegade, anl. 1896, sen. udv., producerer 419.000 m³ gas, 21.000 hl koks og 74 t tjære. – Elektricitetsværket, anl. 1911 (ing. Spangenberg) umiddelbart v.f. byen, er strømkøbende af I/S Fynsværket (Festskrift af Poul Bille. 1936). – Vandværket, anl. 1902 (ing. Jochumsen) i Revninge so., har vandtårn på Feden s.f. byen (arkt. V. Marstrand) og på byens markjorder n.f. denne; dagl. vandforbrug 1100 m³. Et tidl. vandværk var anl. 1862.

Af industrivirksomheder kan nævnes: K. Andelsmejeri (opr. privateje, 1953 andelsforetagende ved nedlæggelse af og sammensmeltning m. Munkebo-Drigstrup s. 139 andelsmejeri); K. Jernstøberi (opret. 1847; 160–200 arb., årl. prod. 3000 t støbegods); Maskinfabr. »Tårup« (grl. 1877, flyttet n.f. byen, 60 arb., landbrugsmaskiner, radrensere); Poul Andersens Maskinfabr. (grl. 1942, 50 arb., beholdere, transportanlæg og landbrugsmaskiner); »Poco« (grl. 1948, landbrugsmaskiner); Fiskekonservesfabr. »555« (grl. 1916, 100–150 arb., årl. omsætning på 3–4 millioner kr.) og K. Fiskeindustri (grl. 1947, 40 arb.); skibs- og bådebyggeri, 2 savværker, bryggeri (grl. 1850), mineralvandsfabr., cementstøberi og 2 bogtrykkerier. Frøeksportfirmaet A/S Dansk Frøkultur og A/S K. Trælasthandel (opret. 1930 af 2 ældre virksomheder).

Havnen, der dannes af indløbet til K. fjord, har tidl. været en af de bedste på Fyn, men dog p.gr.af en sandrevle uden for indløbet været vanskelig for større skibe, som måtte losse på reden. 1750 var der 6–8 fod vand over revlen, 1799 kun 5 1/4 fod, så man begyndte at bygge bolværker, og 1805 anskaffedes en muddermaskine, men først 1834–41, da der byggedes en stensætning længere ud i vandet, hjalp det. Havnen indesluttes af 2 ca. 950 m lange dæmninger, men indløbet er smalt. 1913 byggedes en retvinklet læmole for fiskefartøjer og 1933 yderligere en læmole ved havnens sydside. Dybden i havnen og over sandbarren er ca. 5 m, i fiskerihavnen 2,5 m. Bolværkernes længde er 1,2 km. Siloer tilhørende A/S Elias B. Muus. Ved havnepladsen (Strandgade 4) ligger Toldkammeret (se ndf.). Havnevæsenet bestyres af et havneudvalg. Der er et grønt fast fyr på det nordl. havnehoved, og havnen har en lods, der lodser til og fra havnen og til Odense fjord, Nyborg, Kalundborg og Korsør.

Jernbanestationen (Odense-K.-Martofte privatbane), opf. 1899, rummer posthus og telegrafstation.

Et motorfartøj går i fast fragtfart på Kbh.

De 6 rutebillinier går til Odense, Nyborg, Stensagergd. og Fyns Hoved.

Gamle Huse. Toldkammerbygn. i Strandgade er i sin Oprindelse et Stenhus fra o. 1590, opført af Odensekøbmanden Oluf Bagers Søn Niels Bager. Nu fremtræder denne i al sin Enkelhed saa smukke Bygning som et 2 Stokv. højt, glatpudset Hus med afvalmet Tag og Aarstallet 1735 i Jerntal mod Gaden. Siden 1848 har Huset tjent sit nuværende Formaal. (Se V. Woll. Fra Kertemindes Fortid. 1925. 39 f.).

Der findes endnu nogle Bindingsværkshuse i Byen fra 17. og 18. Aarh., alle ret enkle. Bedst bevaret er Farvergaarden, Langegade 8, en knægtbygget, 2 Stokv. høj Bygning, hvis Porthammer bærer Navnene Karsten Iversøn og Anna Christoffersdatter og Aarstal 1630. Huset, der 1934 erhvervedes af Museumsforeningen, istandsattes og indrettedes til Museum (se S. 137), er nu paa 11 Fag, men var opr. dobbelt saa langt. I Ejendommen Langegade 36 B–38, der er i 2 Stokv., er Gaardsidens Bindingsværk bedst bevaret, medens Gadesiden for Nr. 36 B’s Vedkommende er helt ombygget. I Nr. 38 ses endnu Rester af et Vindue fra Renæssancen, medens alle indvendige Døre er fra Baroktiden. Fra 17. Aarh. er formodentlig ogsaa det helt overpudsede Bindingsværkshus, Langegade 12, i to Stokv. I eet Stokv. er Langegade 31, »Forvaltergaarden«, der paa Dørhammeren har Aarstallet 1690 og Bogstaverne H N S B (Herman Nielsen Broch). Huset ombyggedes delvis 1920 og rummer nu Bankens Lokaler.

Blandt de ældre nu nedrevne Huse kan nævnes Langegade 50. En Løsholt fra denne 1883 nedrevne Ejendom med Inskription og Aarstal 1602 er indmuret i den nye Gaards Port tillige med 2 Kanonkugler, der fandtes ved Gravning i Grunden. Sydfçaden af Langegade 6, der 1910 afløste et ældre Hus, bærer som Minde om dette indmuret en Stentavle med Vers og Aarstal 1732. I Vestergade 1 sidder en Dørhammer med Indskrift og Aarstal 1706. (Se V. Woll. Gl. Indskrifter i Kerteminde, AarbOdense. VII. 1920). Indtil 1934 laa paa Bibliotekets nuv. Plads n.f. Kirken den gl. Skole, opf. 1741. Bygn. er genopf. i Købstadmuseet Den gamle By i Aarhus (Den gamle By. 1951. 201–07).

En af Landets anseligste og mest maleriske Købmandsgaarde er den Muusske Gaard i Præstegade. Det store Kompleks, der omfatter flere Gaardspladser, er hovedsagelig opført af glat Bindingsværk i 18. Aarh., fra hvilken Tid ogsaa Havens Bindingsværkshegnsmur skriver sig.

Langegade 40, »Det gamle Apothek«, opr. en 2 Stokv.s Bindingsværksbygning, formodentlig fra 1643, har paa 1. Sal to smukke Rum med højt hvælvede Gipslofter og smukke Døre i Louis 16.-Stil. Den enkle Façade skyldes en Ombygn. ved Midten af 19. Aarh. (se V. Woll. Fra Kertemindes Fortid. 1925. 51 f.). Klassicismen har efterladt sig mange Minder i K., smukkest maaske i Præsteenkesædet, Rebslagerstræde 2, fra 1839. Den gl. Skole, Skolegade 31, er opført 1845 som et kraftigt, enkelt, grundmuret Hus i 2 Etager med lavt Tag og halvafvalmede Gavle. I ganske særlig Grad udmærker Byen sig ved det uforstyrrede Helhedspræg, visse af Byens Gader har bevaret fra gl. Tid, uden at de enkelte Huse i disse Helheder i øvrigt gør Krav paa Interesse. Dette gælder saaledes en Del s. 141 af Langegade, Vestergade og Fiskergade. I Forb. m. den sidstn. Gade maa nævnes det enestaaende Parti mellem Gadens sydl. Husrække og Stranden med de lange smalle Haver ud for hvert Hus.

Blandt de pynteligt udskaarne Døre fra Klassicismens Tid kan nævnes Langegade 38 og 54 (fra 1796), Vestergade 45 og Sønderstræde 3. Empiren har præget en i Byen meget udbredt lokalpræget Dørindfatning, hvor den profilerede Overligger bæres af facetterede el. drejede Konsoller.

Indbyggerantallet i K. kbst. var 7/11 1950: 3795 indb. fordelt på 1184 husstande (1801: 1045, 1850: 1833, 1901: 2552, 1930: 3171); inkl. forstaden Over Kærby Mark i Drigstrup kom. 1950: 3860 indb. fordelt på 1198 husstande, 1930: 3208 indb. fordelt på 877 husstande.

1/4 1945 indlemmedes en del af Over Kærby Mark (Drigstrup kom.) i K.kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 inkl. forstaden i flg. grupper: 473 levede af landbrug, gartneri, fiskeri m.v. (hvoraf ca. halvdelen anslås at leve af fiskeri), 1610 af hådværk og industri, 673 af handel og omsætning, 287 af transportvirksomhed, 334 af administration og liberale erhverv og 400 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 83 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved K. toldsted hjemmehørende 7 sejlskibe med motor (over 20 brt.) med 330 brt. Derudover fandtes 90–100 fiskefartøjer (5–20 brt.) med motor.

Skibsfarten på K. omfattede 1954: 282 indgående skibe m. 17437 t gods, hvoraf 98 skibe m. 12.174 t fra udlandet, og 282 udgående skibe m. 9602 t gods, deraf 87 skibe m. 5365 t gods til udlandet. Af det udlossede gods var 6624 t kul og koks, udelukkende fra udlandet, 4785 t gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, 2000 t trælast, hovedsagelig fra indenlandske havne, og 1525 t sten, kalk og cement næsten udelukkende fra indenlandske havne.

Af det indladede gods var 1495 t korn, hovedsagelig til udlandet.

Der var i K. kbst. 31/12 1955 i alt 292 automobiler, hvoraf 160 alm. personbiler, 12 drosker, 9 rutebiler m.v. og 108 vare- og lastvogne, samt 7 motorcykler af scootertypen og 74 andre motorcykler.

6 af amtets omnibusruter på fra 17–27 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 143 håndværks-og industrivirksomheder m. 986 beskæftigede og 1738 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 19 engros- el. derm. beslægtede virksomheder m. s. 142 85 beskæftigede og en omsætning på 8,1 mill. kr., 83 detajlhandelsvirksomheder m. 275 beskæftigede og en omsætning på 17,0 mill. kr., samt endelig 14 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 60 beskæftigede og en omsætning på i,i mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1953/54 1.351.000 kr., skatterne indbragte 968.000 kr. (heraf opholdskom. skat 879.000 kr., erhvervskommuneskat 2000 kr., aktieselskabskat 16.000 kr., ejendomsskyld 33.000 kr., grundskyld 30.000 kr.), afgifter og kendelser 70.000 kr., overskud af el-værker 58.000 kr., af gas- og vandværker henholdsvis 38.000 og 35.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.346.000 kr. var sociale udgifter 375.000 kr., udg. til skolevæsen 255.000 kr., biblioteksvæsen 7000 kr., medicinalvæsen 125.000 kr., rets- og politivæsen 8000 kr., vej- og kloakvæsen 63.000 kr., snekastning 3000 kr., offentlig renlighed i øvrigt 14.000 kr., brandvæsen 13.000 kr., off. lystanlæg 26.000 kr., administration 124.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1954 4,6 mill. kr., hvoraf 2,8 mill. kr. i faste ejendomme og 1,7 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 456.000 kr. og legatkapitalen 101.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 7,9, ligningsprocenten 7,20, 1954/55 henh. 7,6 og 6,80.

K. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 75.000 kr., udgifter til 63.000 kr. og pr. 31/3 1955 en formue på 430.000 kr., og en gæld på 105.000 kr.

I Spare- og Laanekassen for Kerteminde og Omegn (opret. 1861) var indskudene 31/3 1955 14,9 mill. kr., reserverne 1,6 mill. kr. Banken for Kerteminde og Omegn (opret. 1922) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,25 mill. kr., reserver 0,5 mill. kr.; indskudene i banken var 3,8 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør K. kbst. eet sogn og eet pastorat under Bjerge og Åsum hrdr.s provsti. Sognet betjenes af en sognepræst. Desuden er der en præst for valgmenigheden i K. med filialkirke i Dalby.

Øvrighed: Byrådet består af 11 medlemmer.

K. kbst. hører under 40. retskr. (Kerteminde kbst. og Hindsholm hrd. med Bjerge-Åsum hrdr.), har tingsted i K., hører under 29. politikreds (K.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Midtfyns lægekreds (Odense), 33. skattekreds (K.), 21. skyldkreds (Odense amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskr., 126. lægd. Kerteminde kbst. er sessionssted for lægderne nr. 103–108, 110–111, 122–126.

K. kbst. udgør 39. civilforsvarsområde, hvis leder er politimester i 29. politikr.

Skove: Om anlægget kaldet Louisenlund se ovf.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på byens grund, men der er fundet en svær guldarmring fra yngre bronzealder.

Historie. Byens ældste historie fortaber sig i mørket, men sandsynligvis skylder den sin gode beliggenhed ved udløbet af Kertinge fjord sin oprindelse. Her var mulighed for handel, søfart og fiskeri i Store Bælt. Byens navn (*1412 Kiertheminde, 1430 Kirtimynnæ) indeholder i første led et glt. navn på Kertinge nor, *Kirta, måske afledt af en rod med betydningen »indskæring«. Sidste led minde bruges i ældre stednavne om et smalt indløb til et bredere farvand (K. Hald i Acta Phil. Scand. XVIII. 1945. 289 ff.). Byen nævnes første gang 1412, da Erik af Pommern pantsatte byen til bisp Peder af Roskilde. N.å. fik den sine ældst kendte s. 143 privilegier af Erik af Pommern. Kongen tog byen under sin beskyttelse og gav den de sa. privilegier som Svendborg og Fåborg. Bygrænsen blev nærmere fastsat, og borgerne fik tilladelse til at bebygge den øde strækning indtil Kongens Kilde. Endv. beskyttedes byens handel mod den ulovlige havnevirksomhed ml. Knudshoved og Fyns Hoved. 29/6 1441 indskærpedes det de omkringboende bønder at føre deres varer til torvet i K., og torsdag blev byens torvedag. 1447 stadfæstedes privilegierne, og 1460 indskærpedes det bønderne at yde hjælp til broen ved K. 7/6 1473 stadfæstedes privilegierne på ny, og K. fik sa. privilegier som Odense og Svendborg. Endv. fik borgerne toldfrihed overalt i riget m. undtagelse af Skånemarkedet. 1484, 1496, 1497 og 1503 stadfæstedes privilegierne. 1503 indskærpedes det, at gærderne langs stranden og vejene skulle holdes i orden. 1516 udvidedes privilegierne, og de stadfæstedes yderligere 1525, 1538 og 1608.

Byens vigtigste næringsvej i ældre tid var handel, og den anvendtes i vid udstrækning af Odense-købmændene som stabelplads og havn. Trafikken fra Odense gik fra Skibhusene over Munkebo v. Kertinge nor. Fra gl. tid havde der været en fast bro over fjordudløbet. Byen havde i slutn. af 1500t. og beg. af 1600t. en ikke ringe betydning. En voldsom brand 1560 lagde byen øde for en tid, men den kom atter op. 1588 havde byen 1 borgm. og 3 rådmænd, sen. fik den 2 borgm. Der fandtes endv. en latinskole i byen m. ikke mindre end 90 elever. Byens største købmand på den tid var Niels Bager, en søn af Odensematadoren Oluf Bager. Hans store stenhus lå i Strandgaden. 1603 hærgede pesten i byen.

Indtil svenskekrigen 1658–60 var K. en blomstrende by. Den sv. besættelse medførte alm. forarmelse. I okt. 1659 ankrede en da. flåde op ud for byen, og tropperne gik i land. En voldsom kanonild lagde store dele af byen og Langebro i ruiner. Det gik endv. Hårdt ud over bolværkerne. Skaden opgjordes sen. til 24.400 rdl. Genopbygningsarbejdet trak ud, og endnu 1682 lå 1/4 af byen øde hen. 1672 havde K. 642 indbyggere. Slutn. af 1600t. og beg. af 1700t. var en meget vanskelig tid, og det var en katastrofe f. byen, at den 1710 mistede ikke mindre end 22 mænd, der befandt sig som værnepligtige om bord på Ivar Huitfeldts skib, der sprang i luften i Køge bugt. En stor ulykke for byen blev det endv., da den direkte trafik på Odense ophørte som følge af åbningen af sejlløbet gennem Odense fjord. Dette skete omkr. 1680. 1682 indskrænkedes embedsmændenes antal til en borgm. og to rådmænd, og 1747 nedlagdes borgmesterembedet helt. Byens styrelse overtoges derefter af en byfoged. Ved konsumtionens indførelse efter 1660 opførtes 3 byporte, nemlig Langebroporten mod s., Hindsholmporten mod n. og Munkeboporten v. Vestergades udløb. Ml. portene spærrede man adgangen til byen v. høje tjørnehække.

1700t. var en udpræget stilstandsperiode. Den tidl. så blomstrende handel var svundet ind, og 1735 ejede byen kun 8 små fartøjer, der sejlede korn til Norge og hjembragte jern og træ. Byen havde 7–8 købmænd og 4 håndværkerlav, hvoraf skomagernes var det største. Et forsøg på at oprette et tobaksspinderi måtte opgives. 1740 nedlagdes og nedbrødes byens latinskole. 1741 opførtes en bygn. til en lille da. skole. 1805 omdannedes dette gl. skolehus til fattigbolig og sen. til arbejdsanstalt. Det blev 1935 overført til Den gamle By i Århus. Det gl. rådhus, der lå ved torvet, ombyggedes 1738.

Foruden ved handel og håndværk ernærede borgerne sig ved landbrug, navnlig kreaturavl. Køerne gik på græs i Kohaven (nuv. Vejlevang), og på strandlodden s.f. Langebro græssede fårene. Fra slutn. af 1700t. indtrådte en svag opgangsperiode. Byen havde 1769 706 indbyggere og 1801 1045. 1765 fik man gennemført en betydningsfuld istandsættelse af havnen, og ved samarbejde m. lodsejerne i Drigstrup udtørredes den store vig nv. for byen, som fra ældgl. tid havde skåret sig ind fra Odense fjord. Byen opnåede herigennem en arealforøgelse på ikke mindre end 250 tdr. land. For byens erhvervsliv betød det også noget, at der i hele 1700t. lå en mindre garnison i byen.

I løbet af 1800t. voksede indbyggertallet støt. Det passerede 1850 1800 og nåede 1901 2552. Det var navnlig fiskeriet i Store Bælt, som nu tog et kraftigt opsving. Opr. benyttede man åbne både og fiskede m. kroge. Sen. gik man over til dæksbåde og mere moderne fiskeredskaber. De forbedrede vejforhold muliggjorde et nyt opsving i handelen m. oplandet, og en begyndende industri kom i gang. Fremgangen fortsattes i første halvdel af 1900t., og befolkningstallet nåede 1945 op på godt 3700 inkl. forstaden Over Kærby Mark. Fremgangen skyldes dels de stadigt forbedrede havneforhold, dels moderniseringen af tilkørselsvejene til byen og åbning af jernbaneforbindelsen til Odense og Martofte (åbnet 1900 og 1914). Et forsøg på at gøre byen til et badested mislykkedes.

Siden 1849 har K. været det politiske centrum for det nordøstl. Fyn, og valget af kredsens folketingsmand fandt sted der. 1872–1903 og 1909–10 var kredsen på Højres hænder. 1910 s. 144 erobredes den af den radikale venstremand dr. Edv. Larsen. I byrådet har de ikke-soc.dem. partier haft flertallet, og siden 1954 har købmand P. Tvedskov (KF) været borgm. Siden 1879 udkommer i byen det konservative blad »Kjerteminde Avis«.

K. havde indtil 1931 Drigstrup som anneks.

Litt.: G. Strøm i FynskeSaml. III. 1865. 1–93. Kr. Kragh. Kerteminde 1413–7. Dec.–1913. 1913. N. S. Bøghs Ms. om Kerteminde og Bjerge herred ca. 1770 (LAF.). V. Woll. Fra Kertemindes Fortid. Kulturhist. og topografiske Skildringer. I–II. 1925–29. AarbOdense. I. 1913. 82–96; VI. 1918. 282–85; VII. 1919. 411–30; VIII. 1920. 457–73; IX. 1921. 596–602; X. 1922. 83–101; XII. 1924. 408–22; XVI. 1928. 391–401; XX. 1932. 147–55; XXI. 1933. 285–91; XXIV. 1937. 47–89. Fynske Aarb. I. 1939–41. 132–39, 387–98; II. 1942–46. 231–40, 430–47, 548–52; III. 1947–49. 32–47; IV. 1950–52. 80–90, 297–318; V. 1953–55. 161–64, 312–38. AarbTurist. 1940. SvendbAmt. 1909. 11–19. Hans Hviid og Axel Mohr Erichsen. Kerteminde. 1950.

I Kerteminde fødtes 1576 prof. Knud Bieske, 1644 biskop Ancher Anchersen, 1733 præsten Ludvig Boesen, 1741 politimester i Kbh. J. T. Flindt, 1753 farver, stadshauptmand i Odense Peter Engelbert Kellinghuusen, 1762 præsten og ortografen M. F. G. Bøgh, 1802 kirurgen S. E. Larsen, 1805 historikeren prof. Caspar Paludan-Müller, 1809 hans broder forf. Fr. Paludan-Müller, 1813 deres broder præsten og forf. Jens Paludan-Müller, 1821 guldsmeden A. Dragsted, 1832 sanglæreren og komponisten Carl Mortensen, 1837 historikeren Nic. Jacobsen, 1842 skolemanden Hans Gregersen, 1845 den kulturhistoriske forf. R. Mejborg, 1849 skolemanden Chr. Krüger, 1850 ing., fabr. F. L. Smidth, 1859 søofficeren Chr. Bloch, 1862 zigeunerforskeren Johan Miskow, 1876 skuespilleren Aage Garde, 1882 mejerimanden, prof. N. Kjærgaard-Jensen.

Maleren Johannes Larsen, der er født i byen 1867, blev 1947 udnævnt til æresborger.