Lundtoft herred

Sognene: Uge, Ensted, Felsted, Varnæs, Adsbøl, Gråsten, Rinkenæs, Kværs, Kliplev, Holbøl, Bov.

Lundtoft herred udgør den sydl. del af Åbenrå amt. Mod n. grænser det til Rise hrd., mod ø. til Sønderborg a. (Nybøl hrd.), mod v. til Tønder a. (Slogs hrd.) og mod s. til rigsgrænsen ml. grænsepæl nr. 1 og 112.

Hrd. har kyst mod Åbenrå og Als fjorde og mod s. mod Flensborg fjord m. indskæringen Nybøl Nor. Hrd. udgør omtr. halvdelen af a.s areal og har en udstrækning i nø.-sv. på ca. 34 km, medens den gennemsnitlige bredde kun er ca. halvt så stor.

Landskabs- og jordbundsmæssigt falder Lundtoft hrd. i tre hoveddele: 1. Et ungt, meget bakket land m. overflade af moræneler. Denne landskabstype danner en bue fra Åbenrå-dalenes sydl. udløbere langs hrd.s n.kyst og herfra s.over til Flensborg fjord og langs denne så langt mod v. som til Kruså. Denne vigtige, landskabelige region omfatter altså hele n.randen, ø.randen og s.randen af hrd., men når ikke frem til hrd.s v.grænse. 2. En vestl. zone, som udgør den øvre del af Tinglev-fladens smeltevandssletter fra herredsgrænsen mod Bjolderup so. til rigsgrænsen v.f. Padborg. 3. En mellemzone ml. de to nævnte, som indeholder et yderst kompliceret system af meget stenrige randmoræner m. hovedretning n.-s., delvis udfladede og nedbrudte. Ml. disse findes bl.a. smeltevandsaflejringer m. lagdelt sand og grus, små pletter af moræneler, smeltevandsrender og en lille åsdannelse. Endv. nogle flade, iseroderede bækkener, hvis laveste dele er søfyldte (Hostrup sø, 254 ha, Søgård sø, 86 ha). Landskabsformen minder noget om den tilsvarende n.f. Åbenrå fjord i Ø. Løgum og omliggende so., men er betydeligt stærkere udformet end denne. Hrd.s største højde, 70–80 m, nås i ø.landet, således i Felsted so., Bygbjerg og Tastebjerg 74 m, Tornhøj 73 m, en bakke ø.f. Kværs 70 m og en anden i Rinkenæs skov 71 m. Hrd.s ø.rand mod Sundeved er lavere og svagere i relieffet. I mellemzonen (Kliplev-Hostrup området) finder man store randmorænebakker, ved Bjergskov ø.f. Hostrup sø 73 m og Stagehøj på 67 m, men største delen af denne zone ligger i højder ml. 35 og 65 m, lavest er søoverfladerne m. 35 m. Mod v. afspærres disse lavninger af randmorænebakkerne ved Kliplev i ca. 45 m højde, og længere mod v. begynder Tinglev-fladens vestl. hældende sletter i 35–40 m højde.

Klintkyster dominerer billedet både langs Åbenrå fjord og langs Flensborg fjord, de største højder træffes ved n.kysten – op til 35 m. Kun langs Nybøl Nor og Egernsund træffes en strimmel af lavtliggende kystland, hvis tilblivelse er behandlet under Sønderborg amt.

Trods hrd.s østl. beliggenhed sker afvandingen fortrinsvis gennem Vidåen til Vadehavet, idet kun de ydre dele af de østl. randmoræner afvandes til henh. Åbenrå og Flensborg fjorde. V.gående er således Uge bæk og Bjerndrup å, som afvander de to største søer i midtzonen, men hvis østligste kildeområde ligger langt inde i Felsted so., altså ganske nær ved Åbenrå fjord. Også Gejl å udspringer langt mod ø. langs bakkelinien Kværs-Stagehøj. De små, ø.gående vandløb ligger ofte i kløfter s. 919 m. stejlt fald mod fjordene, og man har i flere tilfælde udnyttet disse til opdæmning af mølledamme. Længst mod s. i egnen v.f. Frøslev, Padborg og Bov er det vanskeligt at fastlægge noget éntydigt vandskel ml. ø. og v. p.gr.af den stærke nedsivning og grundvandets ø.gående vandtransport.

Jordbundsforholdene er meget varierende. I ø.zonen dominerer det fede moræneler næsten overalt, uanset detaljer i landskabsformerne. Kvaliteten af denne jordbund er høj, navnlig mod ø. langs grænsen til Sundeved, hvor man har noget af Sønderjyllands rigeste jord. I alle randmorænestrøg forekommer store grusaflejringer, og disse spiller en stor rolle i nutidens økonomi, fordi behovet for sand, grus og sten er stort i denne stærkt ekspanderende region, der strækker sig fra Åbenrå i n. til egnene s.f. Flensborg.

Midterzonen Hostrup-Kværs området rummer en rig mosaik af forsk. jordbundstyper, fra skarpt, groft grus m. ophobning af stenblokke til små pletter af frugtbart moræneler. Hrd.s vestl. del, der hører til Tinglev-fladen, har ligeledes betydelige forekomster af grus, men mod v. dominerer det lagdelte sand. I Kliplev-Kværs området forekommer betydelige mosestrækninger, navnlig v.f. Hostrup sø, og ligeledes træffer man tørveområder langs hrd.s v.grænse ml. Tinglev og Frøslev. Den vestl. del af hrd. præges endv. af fygning og sandaflejringer, navnlig i hrd.s sydvestl. hjørne n.f. rigsgrænsen i egnen Bommerlund-Kragelund-Frøslev. Hrd. er relativt skovrigt. I ø.zonen træffes talr. småskove af løvtræer, og i bakkelandet n.f. Flensborg fjord har man flere større, sammenhængende skovområder af udpræget østl. type. I Kliplev-Kværs området har man talr. plantager, og større, sammenhængende arealer af afblæsningsområder og indsande er ligeledes beplantede m. nåletræer.

Også i bebyggelsesmæssig henseende hører dette hrd. til de meget sammensatte, men det er iøjnefaldende, at der er en fin harmoni ml. det bebyggelsesmæssige mønster og de rigt vekslende kår i henseende til jordbundstype, overfladeform og vandøkonomi, hvortil kommer den navnlig for landbebyggelsen meget klare sammenhæng m. de historiske faktorers indvirkning også på nutidens befolkningsfordeling og jordudnyttelse.

Lundtoft hrd. kaldtes en tid efter genforeningen Lundtoft-Vis hrd. (jf. Trap, 4. udg.), idet største delen af Bov so. og Frøslev af Hanved so., der ved grænsedragningen kom til Danmark, hørte til Vis hrd.

Herredets areal udgjorde 1964: 22.415 ha, deraf var 28.771 ha landbrugsareal og 510 ha vandareal. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 11.413 indb., fordelt på 3521 husstande (1860: 13.709, 1910: 15.663, 1921: 15.887, 1925: 18.016, 1930: 18.570. 1955: 11.281). – Husdyrholdet var 1964: 263 heste, 32.752 stk. hornkv., hvoraf 11.769 malkekøer, 68.456 svin og 214.721 høns.

Lundtoft hrd. hører under Åbenrå provsti, Haderslev stift.

Lundtoft herred kaldes i ValdJb. *1231 Clyppæløfheret, 1344 forekommer formen Lyungtofthæret. Det omfattede Uge, Kliplev, Ensted, Felsted, Kværs, Rinkenæs og Holbøl sogne. Skellet ml. Nybøl og Lundtoft hrdr. synes at have været Højbæk, vist et ældre navn for Fiskbæk, således at den vestligste del af Adsbøl so. opr. har hørt til Lundtoft hrd. Det blev 1344 pantsat til hr. Johannes Limbek, hvis broder hr. Lyder Limbek fik pantebrevet fornyet 1357. Grev Gerhard gav det 1398 som pant til hr. Claus Ahlefeldt, som var g. m. Lyder Limbeks datterdatter. Hr. Claus fik løfte på at måtte beholde det, så længe han levede. Pantet forblev derefter ved Ahlefeldt’erne på Søgd. 1498 blev det dog indløst af kong Hans, hvorefter Lundtoft hrd. blev lagt under Tønder amt.

En betydelig del af godset i Lundtoft hrd. var kommet under Søgd. Enkelte gde hørte til det lille, adelige gods Skovbølgd. i Felsted so. Under de sidste Ahlefeldt’er på Søgd. blev alle de gde, som ikke hørte under Tønder a., erhvervet af Ahlefeldt’erne. Ved auktionen 1725 efter denne slægts konkurs blev dette gods fordelt på de adelige gde Søgd.-Årtoft, Ladegd., Skovbølgd. og Grøngrøft. Gråsten med de dertil hørende ladegde Kiding, Årup og sen. Kelstrup kom ved sa. lejlighed under hertugen af Augustenborg.

Visgde i Kliplev so. og Lovtrup i Uge so. hørte til Slogs hrd., enkelte ejendomme i sidstn. by dog under Rise hrd. Hønsnap, Okseøerne og Sønderhav i Holbøl so. lå under Vis hrd., og i Holbøl by var der 1 kåd, som hørte under Bolderslev fogderi og Haderslev amt. Fruerskov i Holbøl so. tilhørte Marie kirke i Flensborg.

Allr. i 1600t. var der opret. et særl. ting på Gråsten, og alle de ejendomme, der hørte under Søgd.-Gråsten, blev – i hvert fald sen. – gjort tingpligtige hertil, dog ikke uden protest fra de hertugelige embedsmænd i Tønder a. og Lundtoft hrd. De nye, adelige gde, der opstod efter 1725, havde alle egen jurisdiktion, således at de retslige forhold i Lundtoft herefter blev ret indviklede. Til Skovbølgd. hørte gods i Felsted so., til Søgd.-Årtoft gods i Holbøl, Kliplev, Kværs og Uge so., til Ladegd. gods i Felsted og Kværs so., til Grøngrøft gods i Felsted so., mens. Gråsten havde gods i alle so. undt. Kliplev so., som helt hørte under Søgd.-Årtoft. I Kværs so. var der kun én enkelt ejd. under Lundtoft hrd.

Godset Stoltelund, der havde gods i Tinglev og Bov so., blev 1806 forenet m. hrd., idet det dog beholdt sine egne skyld- og panteprotokoller. 17/9 1850 blev det forenet m. Slogs hrd. En del ejendomme i Tumbøl, Felsted so., som opr. hørte under Grøngrøft, kom 1807 til Lundtoft hrd. Ved patent af 2/3 1853 blev de gråstenske ejendomme inden for hrd.s område indlemmet heri, og ved patent af 3/6 s.å. kom de adelige godser også hertil. Fruerskov kom 1853 under Vis hrd. Bolderslev fogderi blev ophævet 1850, hvorved det kåd i Holbøl, som hørte herunder, kom til Åbenrå amt. Det havde altid været tingpligtigt under Lundtoft hrd. Lovtrup i Uge so. blev 1850 lagt under Lundtoft hrd.

Fra 1/9 1867 blev herredsretterne ophævet. Til at varetage de retslige opgaver blev der indr. amtsretter. Ensted, Uge og Kliplev kom under Åbenrå amtsret I, Adsbøl, Gråsten, Rinkenæs, Holbøl, Felsted og Varnæs so. kom under Gråsten amtsret. Fra 4/1 1868 blev også Kværs so. henlagt herunder. Gråsten amtsret blev ophævet fra 1/4 1873, og Kværs, Felsted og Varnæs so. kom til amtsretten i Åbenrå, de øvr. so. til amtsretten i Flensborg, hvortil Bov so. i forvejen hørte. 1880 blev de dele af Adsbøl so., som hørte under Bojskov, overført til amtsretten i Sønderborg.

If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning i hertugdømmerne adskilt fra 1/9 sa. år. Forvaltningen overgik til særl. herredsfogderier. Lundtoft hrd. og Varnæs birk kom under Gråsten herredsfogderi, Bov so. og Hønsnap under Flensborg I. Hertil kom 4 »godsøvrighedsområder«, nemlig: Grøngrøft, Ladegd., Skovbølgd. og Søgd.-Årtoft. Herredsfogderierne blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og 18/8 1889 blev Lundtoft hrd. m. virkning fra 1/10 henlagt under flg. amtsdistrikter: Ensted: Uge, Lovtrup, Røllum, Sdr. Hostrup, Stubbæk og en del af Åbenrå skovdistrikt; Kliplev: Kliplev so., herunder Søgd., og en del af Åbenrå skovdistr.; Holbøl: Holbøl so. og en del af Glücksborg skovdistr.; Rinkenæs: Rinkenæs so., Kværs og Tørsbøl; Gråsten: Adsbøl, Gråsten godsdistr., Gråsten so. og Ladegårdskov; Ladegd.: Ladegd. godsdistr.; Felsted: Felsted og Varnæs so. samt Grøngrøft godsdistr.; Bov: Bov so. og Hønsnap; Harreslev: Frøslev.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 af 8/7 1920, blev Uge, Ensted, Felsted, Kliplev, Kværs undt. Ladegårdskov kom. samt Varnæs so. henlagt under retskr. nr 92, Åbenrå kbst. m.v. – fra 1956 retskr. nr. 102 – mens Holbøl, Rinkenæs, Adsbøl, Gråsten, Ladegårdskov kom. samt de til Danmark afståede dele af Hanved og Bov so. kom under retskr. nr. 95 – fra 1956 nr. 104. Sidstn. ret har tingsted i Gråsten. Ved lov nr. 239 af 12/6 1922 blev der foretaget en ændring i de to retters sammensætning. Nr. 92 omfattede herefter Uge, Ensted og Felsted so. samt Varnæs birk, mens nr. 95 omfattede sa. so. som før og tillige Kliplev og Kværs so. samt Bovrup. Sen. kom Grøngrøft og Tråsbøl i Felsted so. også til retskr. nr. 95.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 350 af 8/7 1920, blev de so., der henregnedes til Lundtoft hrd., fordelt på 2 politikredse, nr. 68, Åbenrå kbst. m.v., og nr. 69, Sønderborg kbst. m.v. Fordelingen på de 2 kredse var den sa. som ved retskredsene. Ved lov nr. 239 af 12/6 1922 blev der opret. en ny politikr., nr. 70, som omfattede den del af Lundtoft hrd., der hørte under retskr. nr. 95, samt en del af Nybøl hrd. De 2 politikr. har nu nr. 69 og 71.

Præsten i Holbøl oplyser i beg. af 1700t., at hrd. er opkaldt efter byen Lundtoft, »hvor der s. 921 endnu er et bjerg, hvor der er holdt ting, og som kaldes Tingbjerg«. 1569 omtales en plads lige foran Søgd.s bygninger, hvorpå tingstokkene har stået og »billich noch stehen sollte«. Det er uklart, om det her drejer sig om et birketing for Søgd. el. herredstinget. 1912 omtales Tingbjerg i Søgd. I Kliplev nævnes 1795 Galgebjerg lige s.f. byen på den østl. side af vejen til Bov. Skråt heroverfor på den vestl. side af denne vej lå Galgepold, og 1912 nævnes Stejle i Kliplev. Også her kan der være tale om ting- og rettersteder for Søgd. gods’ særl. ret el. for Lundtoft hrd. Når dette opr. blev kaldt Kliplev hrd., har tinget vel engang været i denne by. Galgefald i Rinkenæs by nævnes 1769, og i Hokkerup, Holbøl so., forekommer Galgeløkke, der omtales i den ty. matrikel. 1750 blev Ulrik Brand »decolleteret« ikke langt fra Ensted kirke »og siden lagt på stejlen tæt ved kirken«. 1752 blev en selvmorder i Ensted so. udført på kærren af bøddelens svend og begravet under galgen. Der er mange vidnesbyrd om, at der har været ting og rettersted i Stubbæk. Her findes en Tinggd. – som i øvrigt også i Sdr. Hostrup – Tingsti i Stubbæk nævnes i udskiftningsakter fra 1770’erne, Tingløkke smst. 1912. 1778 omtales her »Lundtofft Harder Gerichts Platz« m. den høj, hvorpå »das Gericht« står. En meddeler kunne 1932 oplyse, at hans fader kunne huske galgen. I sin bog Minder fra Sundeved og Felsted Sogn nævner J. Fausbøl en tingsti fra Svejrup over Tumbøl, Felsted, Hostrup og Stubbæk marker ad Urnehoved til. Her er vel også tale om en tingvej til tinget i Stubbæk el. ved Ensted kirke. Det fortælles også, at »Excellencen«, en tilhugget granitsten, anbragt der hvor vejen Stubbæk-Sdr. Hostrup møder vejen fra Sdr. Hostrup til Ensted kirke, skal være et minde om »egnens tingsted«.

O. 1770 blev Lundtoft herredsting holdt i Tørsbøl, i den eneste gd. i Kværs so., som hørte under herredet. Endnu 1837 var tingstedet her. Efter treårskrigen blev det flyttet til Gråsten.

Lundtoft hrd. i Ellum syssel var som nævnt pantsat til slægterne Limbek og Ahlefeldt fra 1344. Det blev indløst af hertug Frederik 1498. Åbenrå a. var på den tid kgl., og hrd. blev derfor henlagt under det hertugelige Tønder amt. Ved delingen 1544 tilfaldt det hertugen af Gottorp, under hvem det forblev indtil 1713. 17/9 1850 blev det henlagt under Åbenrå amt. I h. t. forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Åbenrå kreds, og ved lov nr. 299 af 28/6 1920 kom det under det genoprettede Åbenrå amt. Ved indenrigsministeriets bkg. af 19/8 1920 blev det bestemt, at også Varnæs, Bov, Adsbøl og Gråsten sogne skulle høre under Åbenrå amtsrådskreds.

I middelalderen hørte herredet under Ellumsyssel provsti. Efter reformationen kom det til Tønder provsti. Sen. blev Kliplev og Kværs so. dog henlagt direkte under generalsuperintendentens tilsyn. 1788–93 blev provstens opgaver overtaget af distriktsprovster. Pastor Freuchen i Ensted havde administrationen af Lundtoft, Slogs og Højer hrdr. under sig. 14/10 1850 kom hrd. under Åbenrå provsti, hvortil det siden da har hørt. Det lå fra gl. tid under Slesvig stift og kom 1922 under det nyoprettede Haderslev stift.

I en opgørelse fra 1581 over de ejendomme, der hørte under Tønder a., oplyses det, at der i Lundtoft hrd. var 50 selvejergde, hvortil kom 7 hele fæstegde på Sundeved. Herpå boede i alt 83 familier. Der var 38 kåd samt 5, som boede på hertugens grund. O. 1770 oplyses det, at hrd. udelukkende bestod af selvejergods. Der var da i alt 88 gde, 124 kåd og 27 inderster. Hrd.s plovtal var 49. O. 1825 var der i den del af hrd., som hørte under Tønder a., 5 gde, som var større end 1 helgd., 15 helgde, 28 andre gde, større end en halvgd., 14 halvgde, 32 mindre gde, hvilket svarede til 53 helgde. Der var 101 kåd m. jord, 61 uden. Plovtallet var 52 87/160, og ejendommene var ansat til 5072 skattetdr., som var takseret til 433.880 rbdl. Kreaturholdet var: 854 malkekøer, 451 ungkreaturer, 328 heste, 597 får, 134 svin og 175 bistader. Udsæden var 631 tdr. rug, 812 tdr. havre, 363 tdr. byg og 257 tdr. boghvede. Foldudbyttet for de 4 kornsorter var henh.: 4,08, 4,20, 4,08 og 4,90.

Alle tingbøgerne fra Lundtoft hrd. synes at være gået tabt, mens skøde- og pantebøgerne er bevaret fra 1698.

Litt.: ValdJb. II. 85. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 61–66, 87f., 91–93, 104–08, 201–16. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogthums Schleswig. II. 1841. 430–51. IV. 1842. 1434–51.