(M. kom.) omgives af Øresund (Køge bugt), Holtug so., St. Heddinge landso., Hellested, Varpelev og Strøby so. Den typiske, lerede og frugtbare moræneflade er den dominerende landskabsform her som i nabosognene, og fladens højde overstiger ikke 22 m. Men midt på denne flade hæver sig v.f. Klippinge de ejendommelige høje, Klippinge Bjerge, der under et morænedække s. 160 utvivlsomt skjuler aflejringer af smeltevandssand, der i istiden bundfældtes i et hul i selve gletsjeroverfladen. På den nordl. del af kyststrækningen, fra Køge Sønakke og vestpå, er kysten lav, og der har her udviklet sig et system af strandvolde, der ind mod land afspærrer et bælte med lavtliggende enge, hvor saltvandsaflejringer under tørven viser, at området tidl. var en lagune. Sø.f. Køge Sønakke ændrer kysten karakter og bliver delvis en stejlkyst (Myrebjerg, Langebjerg), hvor der foregår en kraftig erosion. Her bagved strækker der sig en snoet dal mod s. antagelig fremkommet ved erosion af smeltevand under istiden. I denne ligger de to småsøer Møllesø og Dybsø. De lerede, kalkrige jorder hører til de allerbedste på Stevns. I so. ligger ud mod kysten den betydelige Magleby skov med Dyrehave og Skæppelund. Østsjællandske Jernbaner, strækningen Hårlev-Rødvig, har stat. i Klippinge, og gennem so. går også landevejen Køge-St. Heddinge.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 2398 ha. Befolkning 7/11 1950: 1241 indb. fordelt på 365 husstande. (1801: 682, 1850: 1082, 1901: 1171, 1930: 1412). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 653 levede af landbrug m.v., 288 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 126 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Magleby (o. 1370 Maklæby, Maglæby; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1879, udv. 1916, af den opr. rytterskole står endnu en fløj, der benyttes som udhus), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1950, arkt. R. M. Lehmann; 20 pl.) m. sognebibl. (opret. 1871, reorg. 1949; 1145 bd.; udlån her og i Klippinge skole), Andresens Hospital (Magleby Gade Hospital, opret. 1742 af etatsråd J. Andresen, † 1772, og hustru; 2 pl.), Lindencrones Hospital (Magleby Kirke Hospital, opret. 1763 af etatsråd Chr. L. til Gjorslev, † 1772, og hustru; 4 pl.) og forsamlingshus (opf. 1886); Klippinge (o. 1370 Clippingæ; u. 1799) – stationsby med bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 286 indb. fordelt på 93 husstande; erhvervsfordelingen var 1940 flg.: 44 levede af landbrug m.v., 151 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 30 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. skole, bibl. (se ovf.), hotel (opf. 1918), andelsmejeri (Lindencrone, opret. 1906), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Oldekrog (el. Magleby Markhuse); Råmose (1553 Raemose Sø). – Gårde: Hovedgården Søholm (*1346 Syøholm, 1379 Syoholm), under Gjorslev (76 tdr. hartk., 319 ha; ejdsk. 800, grv. 638); Klippingegd. (14 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 175, grv. 121); Søgd., under Gjorslev; Lykkebækgd.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
Magleby Stevns so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 94. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken (viet Skt. Andreas) ligger s.f. byen og består af romansk skib, unggotisk våbenhus mod s., sengotisk langhuskor m. sakristi samt kapel i n., v.tårn fra 1593 og gravkapel i ø. fra 1600t. Af det romanske kridtkvaderskib står kun langmurene og noget af v.muren. Et helt tilmuret rundbuevindue vestl. i n.muren er den eneste opr. detalje. Det sdr. våbenhus, der modsat den øvr. bygn. står m. rensede mure, er i sine ældste dele unggotisk fra o. 1300 af tegl. Den opr. murhøjde markeres af et savskifte. Et lille vindue i ø., genåbnet i 1890erne, har smigede karme og udvendig spidsbue. I sengotisk tid er dette usædvanlig gl. våbenhus forhøjet med tegl og kridt i bæltemuring, overhvælvet og sat i forb. m. skibet ved en svagt tilspidset arkadeåbning, sikkert for at blive anvendt som dåbskapel, men er ved rest. 1952 atter våbenhus. Samtidig indrettedes et andet våbenhus i n. til ligkapel, hvis murværk svarer til det sdr. våbenhus’ yngre dele. I den svære ø.mur går en ligeløbende trappe til et styrterumsloft, kaldet »nisseloftet« med opr. tagværk (Aarb. 1899. 201 f.) Ligeledes i sengotisk tid, o. 1500 er det opr. kor fortrængt af et tofags langhuskor af kridtkvadre og enkelte teglsten. Et anseligt dobbeltfalset spidsbuet ø.vindue er tilmuret, to tilsvarende i s. er åbne. En spidsbuet vægblænding i n. er tvillingdelt m. to rundbuer og toprude, og de øvr. vinduer har mul. haft sa. stavværk. Taggavlen, helt af tegl, har højblændinger. I sa. støbning som langhuskoret er det bæltemurede sakristi bygget. Ved korets opførelse er det romanske skib forhøjet og sa.m. hele langhuset overhvælvet; i hver langmur er der brudt et bredt fladbuevindue samt i n. en lille, nu tilmuret spidsbuedør. Udv. på s.muren et plumpt hoved skåret i kridt (som i Smerup). Et ældre v.tårn nedstyrtede 1584, og på Arild Huitfeldts foranstaltning byggedes 1592–93 et nyt, hvorom en lat. indskr. på en tavle i koret beretter. Tårnet er af kridtkvadre på anselig skråkantsokkel og m. kraftige vandrette profilbånd. I v. er et 1913 delvis rekonstrueret vindue og i n. et polygonalt trappehus m. vindeltrappe af eg. Tårnets overmure og taggesims er ligesom det spåntækte firesidede spir genopf. 1855 efter lynbrand 1854. Det ældre spir var fra 1666–69, tegnet af Albertus Matiesen og rejst af tømrere fra Fr.borg. Til korgavlen er i 1600t. føjet et gravkapel af røde mursten i krydsskifte. Bag altertavlen er en kalkmalet s. 162 draperidekoration fra 1700t. – Det murede alterbord dækkes af enkelt panel fra o. 1580–90 med arkadefelter. Altertavlen er et godt højrenæssance-snitværk fra 1606 af Engelbert Chastensen m. staffering og malerier som i Hellested kirke (nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten) efter Peter Candid gennem stik af Joh. Sadeler. Alterkalk 1715 m. prinsesse Sophie Hedvigs initialer. Gotiske malmstager o. 1500. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405) på fod fra 1929, da fonten kom til kirken fra Gjorslev (mul. opr. i Holtug). En fragmentarisk romansk fontekumme i k. er fundet på Spanagergård. Af et gotisk korbuekrucifiks er bev. figuren fra o. 1400–50 samt to sidefig. fra o. 1500 i St. Fuglede-mesterens stil. Af korstræet er i Nationalmus. to evangelistfelter, det ene unggotisk o. 1250–1300. Prædikestol stafferet 1614, af Tryggevældetype. I rygfeltet maleri m. symbolsk fremstilling og knælende figur, mul. portræt af Frants Rantzau. Herskabsstole i senrenæssance fra o. 1630 m. Mog. Gyldenstiernes og Sofie Rantzaus forældrevåben (ukorrekt opmalet). Også det øvr. stoleværk fra nogenlunde sa. tid er velbev., mindende om det i Himlingøje og Smerup. En emaljeret kinesisk lysekrone er nu på Rosenborg. Klokker fra 1854 og 1855. De gl. ødelagdes ved tårnets brand. – Epitafier: 1) Pernille Krognos, † 1533, rund træplade med nordtysk-lybsk maleri svarende til de på Rosenholm opbev. tavler, Henrik Rosenkrantz på Gotland lod lave over sine forfædre (Lund.Portrætter. IX. 157). 2) Krigssekretær Valentin Jonas Wegener, † 1781. Interessant figursten fra o. 1537–40 over Anders Bille og hans hustruer Pernille Krognos og Anne Lykke. Kun fru Pernilles dødsår er udfyldt. Stenen, der har et af landets ældste eksempler på anerækker, viser begyndende renæssancetræk, vist påvirket fra Absalons sten i Sorø (CAJensen. Gr. 142). Kirken har haft to adelige gravkapeller: 1) den Rantzau-Gyldenstjerneske begravelse ø.f. koret m. nu utilgængelig gravkælder og 2) Lindencrones begravelse, indr. 1748–49 i sdr. udbygning, nedlagt o. 1880, da kisterne nedsattes i ø.kapellets kælder. I sakristiet 5 kisteplader: 1) Anne Margrete Lintrup, † 1747; 2) Chr. de Lindencrone, † 1772; 3) Mette von Lindencrone, † 1793; 4) konferensrådinde Anna Müller, † 1787 og 5) Joach. Poulsen Bering, † 1835. I kgd.s ø.mur indgår en sengotisk kirkelade m. blændingsgavle og ejendommeligt ildsted, vist fra 1763, da bygn. indrettedes til hospital.
Erik Horskjær redaktør
Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 369–84. C. Elling i Aarb. 1945. 96 f.
Søholm tilhørte 1346 væbn. Niels Eriksen (Saltensee af Linde), men skødedes s.å. på hans vegne af hr. Jakob Nielsen (Saltensee af Linde) m. byen Sørup, en vandml. og en vindml. ved gden samt mere gods til hr. Niels Knudsen (Manderup) af Svanholm († 1365–66), utvivlsomt i forb. m. dennes ægteskab m. ovenn. Niels Eriksens datter Cecilie. Efter Niels Knudsens død kom S. tilbage til Saltensee’rne og ejedes af fru Cecilies broder hr. Erik Nielsen († før 1380). Hans enke Ingeborg Pedersdatter Grubbe bragte den o. 1380 til sin anden mand Johan (også kaldet Henneke) Olufsen (Bjørn) († o. 1412–16), der 1382–97 skrev sig til S., som han, der ejede mange andre hovedgde, synes at have været særligt knyttet til. 1400 skal han have skødet sin hustrus arv efter hr. Erik Nielsen til dronn. Margrete, ikke desto mindre må han dog ved sin død have været i besiddelse af S., der med andet gods tilfaldt hans to døtre: Hille († før 1423) g.m. hr. Axel Andersen (Mule) til Kærstrup på Lolland, og Helene († 1451) g.m. hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448). Sidstn. erhvervede S., bl.a. ved at afkøbe svogeren og dennes afdøde søn Jens Axelsen (Mule) deres rettigheder i Søholm m.v. Steen Basses ægteskab var barnløst, og han skødede da – som sin slægts sidste mand – 1446 S. og meget andet gods til søsterdatteren, den sen. hofmesterinde hos dronn. Christine, Sidsel Ovesdatter Lunge († 1503) og hendes ægtefælle den sen. rigsråd hr. Torbern Bille, der 1447 fik rettertingsdom for lovlig besiddelse af S. 1464 synes Torbern Bille at have overladt S. (endeligt skifte først 1492, hvorfor også broderen Hans B. († 1542) en tid skrev sig til S.) til sin ældste søn Bent Bille († 1494). Hans enke Ermegård Eggertsdatter Frille blev boende på gden sa.m. sønnen Anders Bille, der allr. 1506 skrev sig til S., men først lidt efter lidt udkøbte sine 4 søskende af gden. 1523 blev han rigsråd og fik Stevns hrd. som pantelen. Ved grevefejdens udbrud tog han parti mod grev Christoffer, men indesluttedes af denne på S. Efter voldsom beskydning overgav Anders Bille sig og blev nu grevens mand, hvorfor Chr. III 1535 gav Sivert Grubbe følgebrev på S., hvis bygninger på denne tid skal have været jævnet med jorden. Ved opgøret 1536 beholdt Anders B. dog S., kom 1539 i rigsrådet, blev 1540 lensmand på sit gl. len Stegehus og opførte formentlig de bygninger på S., der stod indtil o. 1715. Efter hans død 1555 skrev sønnen Hans, der boede der, men døde allr. 1558, sig til S., ligeledes sønnen Frands B., der faldt 1563 i slaget ved Øland. Sidstn.s søn Erik Bille, der opr. skrev sig til Hvedholm, arvede S., men døde ugift s. 163 1590. Gden synes derefter ved køb at være kommet til den hovedrige Helvig Jakobsdatter Hardenberg († 1599), enke efter rigsråden Erik Rosenkrantz († 1575). Deres datter Anne R., g.m. Frands Rantzau til Rantzausholm († 1612), arvede S., der ved hendes død 1618 tilfaldt datteren Sophie Rantzau († 1675), g.m. Mogens Gyldenstierne til Findstrup († 1639); hun skødede den 1669 til gehejmeråd Morten Skinkel († 1691), der 1679 (skøde n.å.) solgte S. m. tilliggende 108 tdr. hartk. og m. 40 tdr. hartk., som var taget af Sørup bys jord og lagt til hovedgårdstaksten, samt 685 tdr. hartk. bøndergods til dronn. Charlotte Amalie, der nu straks gik i gang med at forbedre godset (1688: 150 tdr. hartk. og 449 tdr. land under plov). Landsbyen Sørup nedlagdes helt, og dens jorder kom dels under S., dels under Gjorslev, som dronn. også ejede. S.s bøndergods samledes nu i de tre nærmeste so. (Magleby, Strøby og Varpelev). Ved dronningens død 1714 arvedes S. af Fr. IV, der 1716 tillige erhvervede Gjorslev (s.d.); siden da har de to gde hørt sammen.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Litt.: Gudmund Boesen i DSlHerreg. II. 1943. 31–35. W. Mollerup. Bille-Ættens Hist. I. 1893. 178–80. Niels Sølling i AarbPræstø. 1935. 3–20. Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. II. 1860. K. C. Rockstroh i Hist. Tidsskr. 9. R. III. 1925. 22 f., 27 f.
Hovedbygn. til Søholm, som antagelig stammede fra tiden efter grevens fejde (se ovf.), blev nedrevet 1715, da den længe havde ligget ubeboet hen som følge af, at Søholm siden Fr. IV.s tid var blevet drevet i forbindelse med Gjorslev. Avlsbygningerne er, om end med nogle ændringer, fra 1743–72, og på ladens gavl står årst. 1760. Da godset blev drevet som forpagtergd., opførtes 1828 en hovedbygn. lige ø.f. gården. Det var en enlænget bygn. i eet stokv. opf. i kridtsten ligesom avlsbygningerne. Gårdsidens tre midterste fag danner et fremspring i to etager med en trekantgavl. Denne hovedbygn. blev nedrevet 1946.
Gerda Gram stud. mag.
Voldstedet af det ældre Søholm er et stort regulært og ret velbev. anlæg af renæssancekarakter. Det ligger på en tange, som fra s. skyder sig ud i det nordvestl. hjørne af Møllesø. Ved to parallelle grave i retning ø.-v. er afskåret to voldbanker, nærmest land den smalle forborg m. længderetning i ø.-v. (ca. 55 × 25 m) og n. herfor den egl. borgbanke m. længderetning i n.-s. (ca. 75 × 35 m). Graven, der skiller forborgen fra land, er nu tør. Hovedborgens banke der ligger lidt forskudt mod ø. i forhold til forborgens midte, har mod v. og n. været yderligere sikret med en vold, som kun delvis er bev., skilt fra banken ved en indre voldgrav, der endnu er vandfyldt. Forborgen hæver sig 4 m over vandspejlet, hovedborgen lidt mere. På bankerne, hvis overflade er nogenlunde plan, ligger store lag af nedbrydningsmaterialer.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
I M. fandtes 1346 en hovedgd., der tilhørte ridder Jakob Nielsen (Saltensee). 1387 skrev hr. Folmer Jepsen Lunge sig af M.
Forsv. landsby Sørup, *1346 Syothorp, endnu nævnt i 1600t.s matrikler m. 13 gde, nedlagt o. 1680; jfr. ovf.
Gårdene i so. har i de sen. år næsten alle fået navne, der er hentede fra de gl. matrikulskort på Gjorslev. – Et af Køge Søhuse (Køjsehusene) kaldes »Vagthuset«, hvor der ifl. sagnet holdtes vagt under krigen med England 1807. – Tæt n.f. Magleby findes en Skt. Hans kilde, nu en stensat brønd med karm. Den skal have haft lægedomskraft, især for blinde, ligesom Andrese-kilden i sa. so. (Schmidt. DH. 122. AarbPræstø. 1923. 13).
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Skove: Langs kysten en del skov, således Skæppelund (35 ha), Magleby skov (170 ha), Dyrehaven (120 ha) og Søholm skov (en del af Gjorslev Bøgeskov). Terrænet i disse skove er fladt el. svagere bølget. Højden over havet fra 2 til 18 m (Langebjerg i Dyrehaven 14 m). Jordbundsforholdene er stærkt vekslende, fra stivt ler til sandblandet ler. Der er ypperlig muldflora de fleste steder. Inden for den højere bræmme langs kysten findes en del lavere partier – moser og enge – m. mindre tørvelag. Vækstvilkårene er bedst i Skæppelund, men i øvrigt gode de fleste steder. Bøgen, hovedtræarten, forekommer nogenlunde jævnt fordelt over alle alderstrin. Den udvikler sig godt på den dybgrundede, kalkrige jord. Eg har gode kår. Den forekommer fortrinsvis i yngre bevoksninger. Ask klarer sig også godt, derimod synes rødgran mindre velegnet til egnen, idet den allr. omkr. 25-års alderen angribes af rodsvamp (Fomes annosus). Langs kysten et lavtliggende sandareal – dele af Jærnen – beplantet med nåletræ. Skovene hører alle under Gjorslev gods.
Ca. 1770 stod der på Maglebys marker ml. Skæppelund og Dyrehaven en ung opvoksende skov (88 tdr. land). Under byens opmåling lod den daværende ejer af Gjorslev, etatsråd P. B. Scavenius, imidlertid skoven afdrive uden bøndernes indvilligelse, idet han mente skoven tilhørte ham (AarbPræstø. 1933. 101).
I Magleby skov findes sommerlejrbygn. for Vesterbros K. F. U. M.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: Af stengrave findes 2 noget forstyrrede langdysser, i M. skov og Dyrehaven. Af høje findes 60, alle i skovene og gennemgående ret små: I M. skov gruppen Rævebakkerne med 5 høje; i Dyrehaven 30 høje, i 3 grupper med henh. 6, 6 og 18 høje, n.f. Møllesøen en tæt gruppe på 25 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje, hvoraf de 9 i skovene. – Ved Køge Sønakke er fundet en spydspids af ben med sideriller til flintægge og en indridset menneskefigur, fra ældre stenalder. På Søholms marker er fundet i tusindvis af flintredskaber, hovedsagelig fra yngre stenalder, hele el. itubrudte, forarbejder og færdige stykker; den af forpagter Borries herfra indsamlede betydelige samling findes på St. Heddinge Museum. Fl. st. på M. marker er der fundet grave fra yngre romersk jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Magleby havde 1683–1911 Holtug som anneks.
I M. fødtes 1769 beværteren Lars Mathiesen.
Litt.: KirkehistSaml. 5. R. IV. 1907–09. 564–66. AarbPræstø. 1921. 55–66; 1927. 129–31; 1935. 21–24.