Ørum sogn

(Ø. kom.) omgives af Ginnerup, Tøstrup og Nimtofte so., Sønderhald hrd. (Gjesing, en enklave af Vivild og Nørager so.) samt Glesborg so. To enklaver ligger i Nimtofte so. Største delen afso. er et småkuperet bakkeland m. talr. større og mindre mosehuller og småsøer samt en enkelt større sø, der efter sænkning af vandstanden er blevet til to søer, Ramten sø (26 ha) og Dystrup sø (19 ha). Søernes uregelmæssige omrids og de omgivende stejlkanter peger hen på deres oprindelse som dødishuller. De lette, noget sandflugtsprægede jorder er af ret ringe kvalitet, og so. er rigt på små plantninger og områder m. hede og andet krat (Ramten hede, Horsmose). Et par større skove er Ramten skov og Ørbækgd. plantage. Ø.f. Stenvad og delvis i Glesborg so. ligger et stort dalstrøg, afvandet af Ørum å, der gennemstrømmer denne by. I Ørbækgd. plantage ligger det højeste punkt Åsen (65 m, trig.stat.). Gennem so. går hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Areal i alt 1961: 4133 ha. Befolkning 26/9 1960: 1717 indb. fordelt på 534 husstande (1801: 309, 1850: 690, 1901: 1046, 1930: 1755, 1955: 1759). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 978 levede af landbrug m.v., 396 af håndværk og industri, 76 af handel og omsætning i øvrigt, 75 af transportvirksomhed, 63 af administration og liberale erhverv, 144 af aldersrente, pension, formue m.v.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Ørum (1442 Ørum; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 444 indb. fordelt på 154 husstande (1955: 371) – m. kirke, præstegd. (opf. 1952), centralskole (for Ørum-Ginnerup kom., opf. 1961, arkt. K. V. Orland), afdelingsbibl., missionshus (opf. 1896), forsamlingshus, kom.kontor, alderdomshjem (40 pl.), befrielsessten, sportspl., kafé, Ørum Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/3 1962 var indskuddene 1,7 mill. kr., reserverne 120.000 kr.), andelsmejeri (Ørbæk, flyttet til Ørum fra Ørbækgd. 1919, opret. 1890), posteksp. og gartneri; Overbroen (u. 1800); Kni (*1499 Knee marck, 1552 Kny; u. 1799); Dystrup (1466 Dystrop Mark, 1468 Dystrup; u. 1798); Ulstrup (1464 Owælstrop; u. 1793) m. skole (opf. 1919, udv. 1924), bibl. (i skolen; opret. 1937; 2080 bd.), gartneri og frugtplantage; en del af Stenvad – bymæssig bebyggelse m. 1960: 295 indb. fordelt på 95 husstande – (resten i Glesborg so.) m. sportspl. og tørvestrøelsefabr.; s. 937 Ramten (*1203 Ramptum, 1404 Ramptæn; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 240 indb. fordelt på 71 husstande – m. skole, missionshus (opf. 1896), alderdomshjem (15 pl.), sportspl., afholdshotel, savværk, emballagefabr. og briketfabr. – Saml. af gde og hse: Ramten Hede m. skovfogedbol.; Ulstrup Hede; Ørbæk (dannet ved udstykning af Ørbækgd.); Løkken; Bækhse; Basland Hse; Langbygd.; Kni Kilde; Kni Kær; St. Kvisthus. – Gårde: hovedgd. Ørbækgd. (1422 Ørbæk, 1446 Ørbæk Gaard) (delvis udstykket); Basland (1664 Bastland); Kvisthus (1688 Quisthuuset); Gammelml. (*1499 Gammelmølledam) m. gartneri.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ginnerup so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 358. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den hvidkalkede kirke består af romansk skib m. gotisk, tresidet korparti, tårn mod v., våbenhus mod s. og sakristi ved korpartiets n.side. Af den romanske granitkvaderkirke står skibets langmure og v.gavlen, alt på skråkantsokkel. Begge de vandret afdækkede døre, hvis åbning ledsages af rundstav, er bev., n.døren tilmuret, s.døren nu uden overligger. Et par vinduesmonolitter er indmuret tilfældigt i murene. Ved midten af 1400t. omdannedes bygn. til et langhus m. fem fag krydshvælv, hvoraf den tresidede korafslutnings er trapezformet, og tilsvarende stræbepiller udvendig. Langhuskoret er overvejende bygget af genanvendte granitkvadre og har de fleste steder skråkantsokkel. Kort efter denne ombygn. tilføjedes ved korets n.side et krydshvælvet sakristi af tegl m. trappegavl, hvori der er cirkelblændinger. En dør i s. 938 dets n.mur er først indsat ved bygningens hovedistandsættelse 1961–62 (arkt. R. Graae). Det statelige, sengotiske våbenhus af tegl og kridtstenskvadre ser ud til opr. at have haft to stokv. Den fladbuede indgangsdør sidder i et spidsbuet spejl, og derover er der to små fladbuede vinduer. Den yngste tilbygn. er det statelige tårn, der er opf. o. 1510–20 m. krydshvælvet underrum, der har brede, nu helt omdannede vinduer. Glamhullerne mod ø., s. og v. har romaniserende, dobbelte rundbuer på rund midtersøjle (ligesom i Århus domkirkes tårn og en del tårne på Århus-egnen). De kamtakkede taggavle, der vender i n.-s., er en del ændret. N.gavlen har spinkle fladbueblændinger, og hele s.siden er ommuret m. små sten (Fr. VI.s initialer og 1833 i jerncifre). – På væggene er der fundet rester af kalkmalerier og skriftsprog fra første halvdel af 1500t., som atter blev overhvidtet (MagnPet.K. 27). – Altertavlen på nyt, muret alterbord er en protestantisk fløjtavle fra 1592 m. rammeværk i ungrenæssance. På fløjenes ydersider gl. skriftsprog. I midterpartiet maleri af Constantin Hansen 1835, Kvinderne ved graven. Den er 1962 ligesom prædikestolen under istandsættelse. Smuk, sengotisk alterkalk. Balusterformede stager o. 1650. Romansk granitfont af Djurslandstype m. glat kumme (Mackeprang.D. 305). Sydty. dåbsfad o. 1575 m. bebudelsen. Karnapformet prædikestol i renæssance m. malet årst. 1602 og samtidig rektangulær himmel. †Stoleværket skal have haft indskrifter på polsk (sml. epitafium 1). Klokke 1616 af Hans Kemmer. – Epitafier: 1) 1703 over sgpr. Laurids Rasmussen Ledemark, † 1694. (I kaldsbogen er det noteret, at han havde været udenlands m. en Rosenkrantz, og da polakkerne var i landet, stod han på god fod m. dem til gavn for so.). 2) Landlig rokoko, over sgpr. i Hornslet Hans Hestermann’s hustru Susanna Cappell, † 1774. 3) Rokoko, over provst Lorentz Heerfordt, † 1784, og hustru Dorthe M. Cappell, † 1777. Gravsten: 1) Læge Peter Aug. Aubert, † 17??. 2) Sgpr. Jacob Cappell, † 1742. Smukt, nyklassisk kirkegårdsmonument over birkedommer m.m. Laurids Jespersen, † 1804. I kirkegårdsdiget sengotisk portal m. køreport og låge. Rester af en †kirkelade nø. i diget forsvandt helt 1860. – Uden for kgd. er s.dørens romanske overligger opstillet m. mindeord over Vilh. Beck.

I Stenvad er der 1956–59 opf. en ny kirke (arkt. H. Lønborg-Jensen og Ravn & Co.), apsis, kor og skib m. tårn mod v., våbenhus og sakristi mod n. og kapel mod s., alt som nøje efterligning af romanske og sengotiske bygningsdele. Inventaret er projekteret af arkt. Ravn & Co., dog er font, alterstager og glasmosaik i korets ø.vindue udf. af billedhuggeren V. Foersom-Hegndal. Orgelet er fra Marcussen i Åbenrå.

Et Skt. Annas kapel har stået ca. 1 km nø.f. Ramten, hvor agrene endnu kaldes Nord- og Syd-Skt. Anna agrene. Fundamentet, 28 m langt, af granitkvadre, sås endnu i slutn. af 1800t., ligeledes rester af brudstykker af søjlehoveder m.m. af kridtsten og af murkalk. Mange af stenene er benyttet i Ramten by, Ørum ml. og Overbroen; en kælder på Gl. Estrup skal være bygget af sten herfra. Også i Kni har der været fundament af en kirke.

Ørbækgård ejedes af hr. Henning Podebusk til Skjern, hvis enke Kirstine Falk før 1442 pantsatte den til bisp Ulrik Stuke i Århus. Hun og hendes 2. ægtefælle Bord Jensen solgte 1446 Ø. m. 3 gde i Ørbæk by og Ø. ml. til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) til Bjørnholm, hvis søn hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) 1499 bl.a. gods udlagde Ø. til sin afdøde søn Holgers børn. Otte Holgersen Rosenkrantz’ svigersøn Didrik Quitzow († o. 1549 i stor gæld) ejede den 1547. 1598 tilhørte den rigsråd Jørgen Friis (af Haraldskær) († 1616), og 1600–13 skrives hans søn Iver Friis († 1623) til den, men 1616 solgte Erik Rantzau den (30 tdr. hartk.) m. Gammelmølle, Basland m.m. til rigsmarsk hr. Jørgen Skeel († 1631), hvis enke Jytte Brok besad den (42 tdr. hartk.) 1638; den kom til sønnen Christen Skeel, med hvis gd. Sostrup den sen. fulgte; 1725 lagdes den (42 tdr. hartk., hvoraf skovskyld 5) under grevskabet Skeel; 1771 var de tilliggende tiender 46 1/2, bøndergodset 371 tdr. hartk. Efter grevskabets nedlæggelse blev Ø. efter bevilling af 1811 delvis udstykket, og s.å. solgte grev Jørgen Skeel den (33 tdr. hartk.) og tiender (46 1/2) for 51.000 rdl. til Jørgen Bodilsen († 1845), fra hvem den 1827 uden tiender ved tvangsauktion for 1200 rbdl. sølv kom til Den kgl. Kasse, der 1829 solgte den med Skeel (Sostrup) m.m. til ritm. Jacob Benzon. 1839 solgtes den (33, gods 26 tdr. hartk.) fra stamhuset Benzon for 6550 rbdl. sølv til forp. Lorenz Høyer Ingstrup († 1852). Den tilhørte sen. Christen Levring og kom 1855 til kammerjunker, premierløjtn. J. A. J. Lützen (sen. til Asgd.), som 1856 solgte den for 82.000 rdl. til tiendekommissær O. Pontoppidan til Asgd. († 1895). Ved auktion 1885 blev den købt af brødrene M. B. og H. B. F. Nørgaard, fra hvem den 1897 blev overtaget af Sparekassen for Kbh. og Omegn. 1914 solgte Fr. Thorkildsen den for 190.000 kr. til N. N. Hagensen. Sen. ejere var R. Vester, B. V. N. Sass, et konsortium og fra 1922 Vilhelm Thorst. 1921 og 1924 udstykkedes fra gden 18 statshusmandsbrug; hpcl. har nu kun 44 ha og tilhører H. Colstrup. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 465–66.

Hovedbygn. er en grundmuret, hvidkalket, teglhængt bygn. i én etage, m. en smal gavlkvist i midtaksen og kamtakkede gavle. Bl. avlsbygningerne bemærkes en stor, hvidkalket bindingsværkslade m. rødt tømmer, opf. if. navneciffer og årst. over den ene port 1728 af grev Christen Skeel.

Ved Ørbækgd. n.f. åen ligger den gl. gårds voldsted, en aflang borgbanke m. rester af grave og sv. derfor en mindre holm m. grav foran. På den store banke findes fundamenter af rå og kløvet kamp og en nedgang til en kælder; ved n.gavlen fundamentet af et trappehus. På et af Gl. Estrup-tapeterne er der et billede af denne bygn. – N.f. gden er der endnu bygningsrester af Ørbæk by, der efter sagnet har ligget her.

Århusbispen Peder Vognsen overdrog 1203 bl.a. Ramten til sin kirke.

Ø. by med præstegd. brændte 4/12 1710.

En hellig kilde, Kongens kilde el. Helligkilden, har været ml. Kni og Skærvad (Schmidt.DH. 144).

Ørbækgd. er en rest af byen Ørbæk, se ovf.

Skove: Den største skov i so. er Ørbæk skov, 203 ha, hvoraf bøg 7, eg 12, andet løvtræ 4 og nåletræ 156 ha. Resten er ubevokset. Skoven er anl. som plantage 1898. Tilplantningen af hovedarealet var afsluttet ca. 1908. Ejd. har tidl. tilhørt Ørbæk hovedgd. Siden 1934 har forstkand. P. E. Gøtzsche ejet skoven. Ramten skov, hvis vestl. del, 97 ha, hvoraf bøg 21 ha, andet løvtræ 17 ha og nåletræ 59 ha, tilhører fru skovrider M. H. Hansen, medens den østl. del, Ramten Fællesskov, 76 ha, hvoraf ca. 50 bevokset (bøg 10, andet løvtræ 8 og nåletræ 32 ha) tilhører et interessentskab, bestående af 35 lodsejere. Ramten hede, en plantageejendom på 19 ha, tilplantet 1950–60, overvejende m. gran, skovfyr og østrigsk fyr, tilhører prof. N. K. Hermansen, Kbh. Ud over de nævnte skove findes der flere mindre plantager, ofte nyplantninger.

Fredede oldtidsminder: 3 runddysser, alle uden dæksten over kammeret; 6 langdysser, hvoraf de to på Ramten hede ligger nær hinanden, parallelt, begge m. to kamre, men kun den ene m. dækstenene på plads; en tredie langdysse på Ramten hede har to kamre, det ene m. dæksten. Ved Ørbækgård dyssekamret Vester Teglhøj m. vældige bæresten, men ingen dæksten. Dernæst 27 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De 3 Rævehøje s.f. Ramten, en høj ved Dystrup, de to sammenbyggede Tvihøje ved Dystrup og Firhøjene ved Basland. – Sløjfet el. ødelagt: 5 runddysser, 4 langdysser, 14 dyssekamre og 141 høje, hovedsagelig i den sydl. og østl. del af so. – Fra Basland stammer et offerfund fra yngre bronzealder m. 4 celter, en skaftlejeøkse, 3 spydspidser og en segl. Ved Stenvad stat. er der påvist en betydelig boplads fra ældre jernalder.

Litt.: H. Birkelund. Om Ø.-Ginnerup Præste- og Degnekald 1772, AarbRanders. 1921. 104–8. F. Elle Jensen Minder fra Ø. Præstegd. 1871–72, AarbAarh. 1945. 141–58.