Sønder Stenderup sogn

(Sdr. S. kom.) er det østligste i hrd. Det omgives på tre sider af havet (Kolding fjord, Lille Bælt og Binderup bugt el. Mosvig), mens det i v. begrænses af Sdr. Bjert so. Landskabet er en typisk småbølget, lerklædt moræneflade, der er hrd.s bedste, men som rummer en hel del skov (Nørreskov, Midtskov, Sønderskov) ud mod Lillebæltssiden. Særl. kendt og besøgt af badende og campister er Nørreskov m. Løverodde, og noget østligere Rønshoved klint. Det østligste punkt er Stenderup Hage, uden for hvilken nogle af de største havdybder i da. farvande nås. Dybeste sted er 81 m ml. Midtskov og Fænø. Fra Binderup bugt strækker der sig et bredt dalstrøg, afvandet af Solkær å, mod nv. ind i Sdr. Bjert so. og videre til Kolding fjord. Dalens østl. del opfattes som en tunneldal. Gennem so. går en landevej til Kolding.

Areal i alt 1960: 3124 ha. Befolkning 26/9 1960: 1036 indb. fordelt på 302 husstande (1803: 659, 1855: 1047, 1901: 1182, 1930: 1131, 1955: 1082). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 517 levede af landbr. m.v., 232 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 12 af s. 1219 anden erhvervsvirksomhed og 128 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Stenderup (1304 Stenthorp) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 461 indb. fordelt på 140 husstande (1955: 477, 1930: 488); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 101 levede af landbr. m.v., 185 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 75 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1938, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i skolen; opret. 1939; 1500 bd.), missionshus og forsamlingshus (»Dannevirke«, begge opf. 1900), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1952, arkt. Sig. Madsen), sportsplads, filial af Sdr. Bjert og Vejstrup Sognes Sparekasse, ml. (elektrisk drift), andelsmejeri (opret. 1894), lucernemelsfabrik (opret. 1962) og telf.central; Varmark (1564 Wardefelt, 1585 Vormarcke) m. posteksp. – Saml. af gde og hse: Stenholt, omtr. sammenbygget m. Sdr. Stenderup; Stenderupskov m. polyfiberfabr. (i tidl. skole; 10 arb.); Gl. Ålbo (1649 Gammelahlbode); Mørkholt; Frydenborg. – Gårde: Catrinebjerg (30,8 tdr. hartk., 149 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 904, grv. 462); Lykkesgård (26,8 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 775, grv. 407); Juelsminde (21,4 tdr. hartk., 123 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 683, grv. 360); Tygesminde (20,4 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 639, grv. 345); Lauridsminde (20,2 tdr. hartk., 119 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 750, grv. 347); Fensbjerg (19,3 tdr. hartk., 101 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 624, grv. s. 1220 292); Stenderup Østergd. (19,0 tdr. hartk., 100 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 568, grv. 307); Østerkær (16,8 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 532, grv. 272); Varmarkgd. (13,8 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 409, grv. 215); Solkærgd. (13,5 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 454, grv. 214); Dorthealund (13,1 tdr. hartk., 74 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 408, grv. 217); Vang (12,6 tdr. hartk., 68 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 368, grv. 191); Østerskovgd. (10,7 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 317, grv. 170); Stenderupgd.; Stensgd.; Troldkær; Kongens Hørgd.; Gl. Ålbogd.; Kildevæld; Dalsagergd.; Brødregd.; Stenderupstrand, skovridergd. Løverodde m. traktørsted og anløbsbro.

Sdr. S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 52. retskr. (Kolding herredsret) og har tingsted i Kolding, under 38. politikr. (Kolding), Kolding lægekr., 40. skattekr. (Kolding), amtsskyldkredsens 6. vurderingskr. (Kolding) og under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Vonsild). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 95. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den anselige kirke består af romansk apsis, kor og skib m. sengotisk v.tårn og v.f. dette et våbenhus, vist fra 1869. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på svagt markeret, dobbelt skråkantsokkel. Nogenlunde urørt står n.siden, hvor skibet har tre, koret to rundbuevinduer. De øvr. mure er stærkt omsatte, især ved en gennemgribende istandsættelse ved bygningsinsp. Winstrup 1869, da apsis udvendig helt ombyggedes og korets tagryg blev hævet op i højde med skibets. Indvendig har apsis et sengotisk ribbehvælv, mens kor og skib har flade gipslofter m. stukdekorationer fra 1869. Korbuen er fjernet. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum m. spids tårnbue og pyramidespir. Dets øvre partier er på s.siden helt omb. 1806, m. kvaderfugede pilastre foroven og jernanker-initialer for Chr. VII og C. W. von Ahlefeldt m. fl. – Altertavlen består af snedkret rammeværk, vel fra 1869, om maleri, Ecce Homo, af Jørgen Roed. Fra en sengotisk †altertavle er der i kirken bev. nogle apostelfigurer og et lille krucifiks, godt billedskærerarb. fra o. 1500. De korsfæstede røvere er i Koldinghusmuseet (S. Skov. Middelalderlige træskulpturer, Koldinghusmuseet 1961. 22–23) og andre figurer, Maria, Skt. Antonius og to bispehelgener, er i Nationalmuseet. Alterkalk o. 1850, vistnok givet af sgpr. Johannes Petersen. Tre sæt alterstager: 1) meget svære i ungrenæssance, o. 1575, m. kraftig fod og lyseskål; 2) 1794, givet af Jess Hansen Beck; 3) 1886. Godt, unggotisk korbuekrucifiks o. 1300 el. lidt tidl. Et par sidefigurer fra o. 1400 er i Koldinghusmuseet (anf. skrift s. 28–29). Romansk granitfont, glat kumme på rund fod m. svagt markerede arkader. Glat kobberfad fra 1700t. Prædikestol i nyrenæssance, sikkert 1869. En enkel renæssance-prædikestol 1618 er i Koldinghusmuseet. Ved væggene mod v. og n. pulpiturer. En del gipsrelieffer af Anne Marie Carl Nielsen, forarbejder til kathoveddøren på Ribe domkirke, er skænket til kirken 1922 af kunstnerinden og opsat i væggene. Tårnur 1944. Klokker: 1) 1886, P. P. Meilstrup, omstøbt af klokke fra 1793 af Gamst; 2) 1901, L. Andersen, Århus, af klokke 1701, Claus Rasmussen, Husum. – I våbenhuset gravsten over Mathias Jespersen, † 1801.

Litt.: F. L. Hansen. Stenderup So.s Historie. 1935. 112–35.

Catrinebjerg arvedes af Jes Sørensen († 1818), hvis enke 1860 overdrog den til en slægtning, Paul Tonnesen; hans enke afstod den 1883 til brorsønnen Peter Chr. Juel Bogh, der 1909 solgte den for 165.000 kr. til gross. N. P. Stenderup, som 1929 overdrog gden til sin søn E. Stenderup. 1940 købtes den af J. J. Bech for 408.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 333–34.

Hovedbygningen udgør et trefløjet anlæg, opf. 1867 i én etage over høj kælder af Paul Tonnesen, der samlede gden. Bygn., der står i rød mur m. hvidkalkede detaljer, består af en anselig hovedfløj m. gennemgående trekantsfronton, der mod den store have er ført frem over en kort tværfløj, samt af to lave sidefløje mod ladegden, hvis bygn. er opf. 1923.

Tygesminde tilhørte 1855 P. J. Brodersen, som 1899 solgte den til baron Preben Charles Bille-Brahe-Selby, der 1908 solgte den for 178.000 kr. til Nis Schrøder-Jørgensen. 1938 købtes den af H. C. Buhl (sen. til Follerupgd.), 1944 af C. Vestergaard Frandsen, 1949 af H. K. Madsen, 1950 af kapt. L. K. Pay og 1957 af grev W. Schulin-Zeuthen.

Litt.: DLandbr. V. 348–49.

Den grundmurede hovedbygning, der er i én etage over høj kælder og m. lav trimpelloftsetage, er opf. 1873 af P. J. Brodersen. En stærkt fremspringende midterrisalit skyder sig til begge sider tårnagtigt op i to fulde etager og bærer en balustrade. Det ganske monumentale hus, der har skifertag, står i rød, blank mur m. dekorative enkeltheder (pilastre, frise).

Ladegården er opf. 1870–72.

Lykkesgård har haft flg. ejere: 1697 Jes Madsen, 1720 Anker Hansen, 1743 sønnen Hans Ankersen, 1762 Jes Mikkelsen, 1800 Jes Thygesen, der forøgede tilliggendet, 1838 sønnen af sa. navn, 1886 dennes søn cand. jur. Jes Thygesen († 1910) og 1912 O. L. Juhl, som 1959 overdrog den til sønnen H. C. Juhl.

Litt.: DLandbr. V. 341–42.

Hovedbygning og ladegård udgør et harmonisk, anseligt, grundmuret anlæg, opf. 1858–62 af Jes Thygesen d. y. af gule flensborgersten. Hovedbygn. er i én etage over høj kælder sat af fint tilhugne granitkvadre og m. bred, gennemgående, toetages midterrisalit, der på havefaçaden er ført frem i en femsidig karnap m. lavt pyramidetag, medens den på hovedfaçaden rejser sig i en lav, attikalignende trekantsfronton. Det statelige hus er udformet m. schabranger om vinduerne, medens hjørnepartierne betones ved pilastre; risalitten er ydermere smykket med pilastre ml. fagene, og under den øvre etages vinduer er murede spejle m. søheste af støbejern. Frontonen er rejst over en bred triglyffrise med stærkt fremspringende kronliste m. sparrehoveder og prydes af offerskåle af zink. Hovedindgangen har høj, tresidig stentrappe og feltede fløjdøre. Medens hovedbygningens gårdfaçade er malet hvid m. grå detaljer, står de øvr. sider i gul, blank mur, ligesom den delvis stråtækte ladegård.

Lauridsminde tilhørte Laurids Poulsen, fra 1803 svigersønnen Hans Johansen, derpå 1825 hans søn Laurids Hansen, 1857 sønnen Christian Christoffersen Bramsen, 1885 hans søn Laurids Hansen Bramsen og 1924 dennes søn Christian Bramsen; 1948 overgik den til sønnerne L. og A. C. Bramsen.

Litt.: DLandbr. V. 340–41.

Gden blev udflyttet til sin nuv. plads fra Stenderup by og hovedbygningen opf. o. 1860 af Chr. Bramsen. Det enkle, grundmurede stuehus står hvidkalket og er i én etage m. lav fronton og kviste i taget.

Juelsminde tilhørte allr. 1723 fam. Juhl. 1875 overtoges den af Claus Jensen Juel († 1891), hvis enke Mette Schrøder 1910 overdrog den til sønnen J. P. Juel. 1939 overgik den til svigersønnen K. K. Back († 1940), hvis enke, fru I. Back, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 337–39.

Den grundmurede rødstens hovedbygning er opf. 1883 af C. J. Juel; den ret dybe bygn., der er i én etage over høj kælder, har en mindre fronton mod gården og en større mod haven.

Fensbjerggård samledes af Jep Lauesen Beck, hvis søn Christian Lauesen Frost 1894 overtog den for 140.000 kr. Han solgte den 1937 til H. Andreasen († 1946), hvis søn K. E. Andreasen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 335–37.

Gden blev flyttet til sin nuv. plads og hovedbygningen opf. 1864–66 af Jep Lauesen Beck. Det store, grundmurede, gulkalkede stuehus har halvt afvalmede gavle og kvist mod gden og ligger smukt op til skovbrynet af Nørreskov.

Varmarkgård tilhørte fra 1818 Jep Pagh, derpå fra 1839 Frederik Petersen, fra 1893 dennes søn Anker Petersen, som 1912 solgte gden (23 tdr.hartk.) for 220.000 kr. til H. C. Juhl, der 1913 solgte den for 246.000 kr. til R. P. Juhl. Han solgte den 1924 til konsul A. C. Gjørding, der 1928 solgte den til landbrugskand. K. W. Framming. Efter at der var fraskilt 65 ha, købtes den 1941 af J. O. Juhl († 1948), hvis datter, frk. L. Juhl, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 351–52.

Hovedbygningen er en anselig, grundmuret, hvidkalket, opr. stråtækt længe, der synes opf. o. 1800, men siden er stærkt ombygget. Huset er af stor dybde og i én etage, men til begge sider er en femfagsfrontispice ført op i to etager.

Stenderup Vargård (1564 Wargard) tilhørte Hartvig Smalsted († o. 1482) og sønnen Timme Smalsted, hvis søster Helvig var g. m. Anders Ebbesen (Ulfeld) († 1523). Gden kom til deres s. 1222 søn Jost Andersen (Ulfeld) († 1563), hvis svigersøn Mads Eriksen Vasspyd 1585 mageskiftede gden til kronen.

Østergård solgte Markus Koch 1829 til amtsfuldm. Mathias Thrige, der 1865 solgte den til Chr. Christiansen. Hans søn Erhard Christiansen overtog den 1899, og 1920 arvedes den af L. Lautrup.

Litt.: DLandbr. V. 345–46.

Østerkær tilhørte Andr. Thomsen Frost, fra 1894 hans svigersøn Nis Nissen Bruhn, der forøgede gden meget og 1929 overdrog den til sønnen A. P. Bruhn.

Litt.: DLandbr. V. 352–53.

Jens Pedersen af Stenderup nævnes 1315. Birkefoged Jens Hugger ejede 1519 jord i S. og fik 1523 af Fr. II Stenderupgård kvit og frit »p.gr.af ydede tjenester«. Også de flg. ejere af gden fik friheder, da den lå i den kgl. vildtbane »og måtte bære byrderne ved natteleje«. 1787 tilhørte den C. L. Zoëga († 1829), derpå hans enke Christiane Sophie Erichsen, fra 1832 J. C. Thygesen, hans søn P. Thygesen († 1888) og fra 1894 hans søn J. C. Thygesen, som 1913 solgte den for 205.000 kr. til P. Juhl. 1918 solgte Ravn den for 270.000 kr. til Hansen, men s.å. købte P. Juhl den atter for 288.000 kr.; 1922 købtes den af H. Wilckens, hvis søn G. P. Wilkens 1953 overtog den. – Godsarkiv i Landsarkivet i Åbenrå.

Litt.: DLandbr. V. 344–45.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1807 af C. L. Zoëga og er i én etage m. gennemgående trekantsfronton.

Den tæt sammenbyggede Stenderup by blev lagt i aske ved den voldsomme ildløs, der 27/6 1807 opstod på Stenderupgård; derefter blev de fleste af so.s mange store gde udflyttet og genopført på deres marker.

Skinkelsborg birk. 1407 købte dronn. Margrethe Skinkelsborg (*1407 Skinkelsborgh, Skinkelborgh) af Claus Limbek. Gden havde tidl. været ejet af Henneke Skinkel. 11/6 1442 blev Eggert Frille forlenet m. Skinkelsborg len, som han skulle have til Hindsgavl. Endnu ned i 1500t. udgjorde området et særl. len, hvortil 1542/43 hørte gods i Sdr. Stenderup, Agtrup, Sdr. Bjert, Binderup, Skartved, Strårup og Rebæk. 1518 var lenet et særl. birk.

Galgehøj nævnes 1716–18 ved Stenderup mølle.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 344. P. Eliassen i AarbVejle. 1907. 75f.

I Mosen ca. 650 m VSV.f. Lykkesgaard ligger det opr. ret betydelige middelald. Voldsted Skinkelsborg, der har været under Plov i flere Aar, og som efterhaanden er stærkt udjævnet. Det bestaar af en uregelmæssig, firesidet Borgbanke (ca. 58 × 53 m, tidl. henved 4 m høj) og N. derfor, adskilt ved en smal Grav, en lavere, voldlignende Banke, ca. 38 × 25 m, indtil 2 m høj. I V. begrænses disse af Engdragene, medens de til de øvr. Sider har været omsluttet af en indtil 10 m bred Grav, og udenfor af en indtil 12 m bred Dæmning. Udenom ligger den sumpede Mose undt. i NØ., hvor en 7 m bred, ydre Grav afskærer Anlægget fra en naturlig Hævning i Engen. Der ses Teglstensbrokker (AarbVejle. 1907. 75f.).

Voldstedet Borgsted Bakke (paa Grieses Kort 1716–17 kaldet Stenborg) ligger ved Kysten ca. 700 m SØ.f. Rønshoved. Det bestaar af en afrundet Borgbanke, Tværmaal ca. 25 m, anlagt yderst paa Brinken mod Stranden, idet en tør Grav er trukket omkr. Landsiden og udmunder i Skrænten ved begge Sider af Banken, der mod Stranden er beskyttet af den stejle, en halv Snes m høje, naturlige Skrænt. Ved Bankens N.hjørne er der en Slags Jordrampe, efter Traditionen opført 1864 for at Kanoner kunne bringes i Stilling paa Toppen.

Ved Stranden, ca. 350 m N.f. Skovridergaarden, ligger et andet Voldsted, anlagt i en naturlig Landryg, der strækker sig ud mod Kysten. Den nærmest rektangulære Borgbanke beskyttes til den ene Side af den naturlige Skrænt mod Stranden, mens der til de andre Sider er anlagt en ca. 3 m dyb, tør Grav. Et ejendommeligt Træk ved Banken, hvis Topflade er let hulet, er de runde, fremskudte Hjørner ind mod Land (V.- og S.hjørnet).

I den nordøstl. Udkant af Sønderskov, et Par Hundrede m SV.f. Dorthealund, ligger Voldstedet Husvold. Ved en kraftig, opr. vandfyldt Vinkelgrav er yderste Spids af en Landtunge, der har strakt sig Ø. ud i den nu næsten udtørrede Strandeng, blevet isoleret fra det højereliggende Land i V. Der er herved opstaaet en nærmest tresidet Borgplads (Tværmaal ca. 60 × 70 m). Jordfylden fra Graven er lagt op til Volde paa begge Sider af denne, kraftigst ind mod s. 1223 Borgpladsen. Anlægget gør umiddelbart nærmest Indtryk af at være en forhistorisk Bygdeborg (AarbVejle. 1907. 74f.).

Fra Stenderup Hage gik det svenske fodfolk 30/1 1658 på isen over Lille Bælt til Fønsskov.

I Sdr. S. brændte 27/6 1807 21 gde og 36 huse samt præstegd. Byen brændte også 1591.

En hellig kilde, Stenkilde, lå ved præstegd.

Skove: So. domineres af de betydelige skove Nørreskov, 412 ha, Midtskov, 244 ha, og Sønderskov, 188 ha, der sa. m. Grønninghoved Strandskov i Vejstrup so., Vargårde skov i Hejls so. og Fovslet skov, Drenderup skov og Svanemosen i Ødis so., danner Stenderup statsskovdistrikt, i alt 1323 ha, hvoraf 617 ha bøg, 210 ha eg, 78 ha andet løvtræ og 232 ha nåletræ. Endv. er der betydelige, ubevoksede arealer (moser). Distr.s terræn varierer fra fladt (dele af Midtskov) til kuperet (Nørreskov). Største parten af skovene står på stift, fladgrundet ler. I Nørreskoven findes dog betydelige partier af lettere beskaffenhed. De af skovene, der støder direkte til kysten, har ofte stejle skrænter mod strandbredden. Den overvejende del af jorden er mulddækket. Såvel bøg som eg udvikler sig udmærket; disse træarter er da også de hyppigste. De nævnte 3 skove i Sdr. Stenderup so. har sikkert været i kronens besiddelse i umindelige tider og har indtil slutn. af 1700t. indtaget betydeligt større areal end nu. Før 1763 benyttede bønderne græsningen i skovene i fællesskab. Siden deltes skovene op i 4 kobler, der blev drevet hver for sig i fællesskab. 1770 blev det bestemt, at der skulle ske en fuldstændig udskiftning. Denne blev dog først afsluttet 1788. Langs stranden i skovene findes middelald. befæstningsanlæg. Endv. er der flere voldsteder, således i Nørreskov Blidestang bakke, Borgsted bakke m.m. og i den nordøstl. udkant af Sønderskov Husvold. Varmark skov er delt ml. flere ejere, således hører 8 ha til Østerskovgård (ejer: fru Louise Dahl Juel) og 7 ha til Kildevæld (ejer: gdr. P. Madsen). Andre gde m. skov til er Østerkær, 15 ha, Catrinebjerg, 6 ha, Lykkesgård, 7 ha, Stenderupgård, 10 ha, og Fensbjerggård, 10 ha.

Fredede oldtidsminder: 4 langdysser, et dyssekammer og 34 høje; de fleste af disse mindesmærker ligger i statsskovene; det anseligste er en tokamret langdysse m. dæksten nær skovridergden. Et par ganske anselige høje ligger i skoven nær Fensbjerghus og i haven til Kongens Hørgård. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en runddysse, 2 langhøje og 70 høje.

I Sdr. Stenderup so. fødtes 1863 billedhuggerinden Anne Marie Carl Nielsen.

Litt.: F. L. Hansen. Hjemstavnsbog. Strejflys over Stenderup Bys og Sogns Hist. igennem Tiderne. 1935. Vider. V. 299–302.