Svendborg

Svendborg by ligger ganske overvejende i Svendborg købstadskom.; en mindre forstadsbebyggelse mod n. langs Tvedvej strækker sig ind i Tved kom. Villabyen Vindeby i Bregninge kom. på Tåsinge, der statistisk opfattes som en bymæssig bebyggelse, må fra et geografisk synspunkt også opfattes som forstad til S., bl.a. fordi en væsentlig del af den derboende, erhvervsaktive befolkning arbejder i købstaden. S. og dens forstæder hører alle til Sunds hrd. S. ligger under 55° 3’ 36,89” n.br. og 10°36’ 41” ø.l. for Grw. (1°57’59” v.l. for Kbh.), beregnet for spiret på Vor Frue kirke. Fra S. er der ad landevejen 43 km og ad jernbanen 47 km til Odense, ad landevejen 22 km og ad jernbanen 26 km til Ringe, ad landevejen 34 km og ad jernbanen 37 km til Nyborg, endv. ad landevejen 26 km til Fåborg, 61 km til Assens og 87 km til Lillebæltsbroens begyndelse på den fynske side. S. ligger på n.siden af Svendborg sund, der her kun er 370 m bredt på det smalleste sted (ml. gasværket i S. og Skansebakken på Tåsinge). Tærskeldybden i Svendborg sund, 7 m, findes omtr. på det smalleste sted. Strømmen er især ved stærk vindstuvning meget kraftig.

S.s havn udgøres af en lille bugt, der fra Svendborg sund skærer sig ind i Fyn, og hvori der ligger en lille ø, Frederiksø, der indgår i havneområdet og er forbundet med Fyn ved en bro. Terrænet er ret stærkt kuperet moræneland; den gl. by ligger på en 22 m høj bakke; n.f. denne strækker Dronningemaen, en nu delvis opfyldt lavning (2,3 m o.h.) sig mod v. fra havnens n.side. Denne udnyttes til dels som sportsplads. I bakkelandet n. herfor ligger udstrakte villakvarterer: mod v. når kvarteret Belvedere indtil 49 m; nø. herfor ligger kvarteret Græsholmene: 30–47 m – og østligst Hømarken: 30–66 m. S.f. Hømarken strækker et villakvarter sig, adskilt fra Svendborg sund ved en smal skovstribe på kystskrænten, til Kristiansminde, hvor der er trinbræt på jernbanen til Nyborg, restaurant, badeanstalt m.m. Ø. herfor ligger gården og frugtplantagen Gl. Hestehave (16,3 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 470, grv. 180). Lidt østligere, uden for købstadskom., fører en dæmning med et brofag over Skårup sund til Thurø (se s. 699). V.f. den gl. by ligger villakvarteret og parken Højebøge, indtil 22 m, og vestligere forstadskvarteret Pasop. Langs Svendborg sund, næsten overalt på stejlkyster, ligger sv.f. den gl. by villakvartererne Lunden og Strandhuse, endv. den lille landsby Kogtved, og uden for købstadskom. bebyggelserne Skovsbostrand, Fiskophuse og Rantzausminde, hvilke sidste dog næppe bør medregnes til det geografiske S.

Gennem Dronningemaen løber det lille vandløb Springsbæk, der nu er lagt i rør, og fra n. den dybt nedskårne Trappebæk, hvis kløft er omdannet til et anlæg (Karoline Amalielund), og hvis vandkraft har været udnyttet i en vandmølle (jf. s. 554).

I den gl. by er de fleste gader stærkt bakkede, smalle og krogede. Husene har oftest 2–5 etager og danner sammenhængende husrækker. Af gl. gadenavne s. 552 s. 553 kan nævnes Tullebrinke, Hulgade, Badstuestræde, Kattesundet, Pjentemøllestræde, Skattergade, Ramsherred, Kyseborgstræde og Gåsestræde. Hovedgaderne og de vigtigste forretningsgader er Møllergade, der med hovedretning n.-s. forløber fra Ørkildsgade til Skt. Nikolai kirke, og Gerritsgade, der herfra går mod v. Byens gl. torv, med den anden hovedkirke, Vor Frue kirke, ligger v.f. Møllergade. Ved Torvet findes også bl.a. teaterbygn., museet og rådhuset. Møllergades sydl. del forløber oven for kystskrænten, mens banegården og posthuset ligger neden for denne på Toldbodvej, forbundet med Møllergade med trapper og smalle gyder. Sporterrænet og rutebilstationen ligger på delvis opfyldt grund ml. Toldbodvej og havnen. Fra havnen fører Nyborg Landevej forbi Ørkildsgade og videre gennem Hømarken. N.f. Ørkildsgade, i morænelandet oven for Dronningemaen, ligger Kristiansmøllen som byens vartegn, og noget østligere, i Karoline Amalielund, ruinen af Ørkild slot (se s. 573). Fra Gerritsgade fører Vestergade og dens fortsættelse Fåborgvej mod nv. gennem villakvarteret Belvedere og s. om Sørup sø (39,6 m o.h.). V.f. søen forlader den ved Lehnshøj købstadskom.s område. I Belvedere går hovedvejen til Odense fra Fåborgvejen mod nnv. Møllergade og Vestergade forbindes ved omkørselsvejene Bagergade og Dronningemaen-Viebæltet, hvoraf den sidste forløber i lavningen n.f. den gl. by. Fra Møllergade fører Korsgade og fra Vestergade Valdemarsgade-Færgevej til Vindebyfærgen, der med 10–15 min. drift i dagtimerne forbinder Tåsinge og Fyn (færgerutens længde er 460 m). Frederiksgade fører fra Banegården og Brogade fra Møllergade-Gerritsgade over Gåsetorvet til Havnepladsen, hvorfra jernbanefærgerne afgår til Rudkøbing og Ærøskøbing og postbåden til Troense på Tåsinge og Grasten på Thurø. En ny tilkørselsgade fører fra Vestergade ad Tinghusgade forbi Nytorv til Gerritsgade.

Til S. købstad hører betydelige landbrugsarealer, mest v. og nv.f. byen med de små landsbyer Sørup (med station på jernbanen til Odense) og Kogtved. Hertil kommer en meget tæt, men ikke egl. bydannende bebyggelse langs landevejen til Odense. Der findes flere mindre løvskove udover de nævnte anlæg, således Engene v.f. Kogtved, Broerne n.f. Kogtved, Sofielund v.f. Belvedere, Margretelund og Græsholmene n.f. Belvedere, Store Byhave n.f. Hømarken, Troldeskov ø.f. Hømarken, Stevneskov og Hallingskov i kom.s østligste del.

Som det samfærdselsgeografiske centrum for forbindelserne ml. øerne i Det sydfynske Øhav og omverdenen har S. en vigtig og efter da. forhold særpræget funktion, der også i handelsmæssig og til dels i industrimæssig henseende giver byen en nøglestilling. Øerne er et frugtbart opland med en velstående befolkning. Oplandet på Fyn er også af største betydning for byens erhvervsliv, og S. er den fynske kystby, hvis oplandshandel er mindst berørt af konkurrencen med s. 554 storbyen Odense. Fra S. fører jernbanefærger til Rudkøbing på Langeland med bilfærge-forbindelse til Strynø og Marstal, endv. til Drejø-Ærøskøbing (se s. 652), bilfærge til Vindeby på Tåsinge med videre bilfærgeforbindelse fra Vemmenæs til Rudkøbing, og postførende motorbådsforbindelser til Skarø, Hjortø og Hjelmshoved. Desuden er S. en særdeles vigtig industriby, der ikke blot producerer til byens og oplandets behov, men inden for vigtige industrier (skibsbygning, jernstøberi, maskinfabrikker, møllerier, byggeri, slagteri) for et udbredt dansk marked og for et eksportmarked.

I det tidl. Skt. Jørgens so. (indlemmet 1/4 1931) byen Kogtved (1462 Kobetwedh; u. 1891) m. vandml. – Gården Brydegd. (*1486 Brydegaarden) nu udstykket til villakvarter.

I den del af Tved kom., der 1/4 1926 indlemmedes i S., lå Ørkilds vandml. (*1559 Ørkels møller, 1617 Øverste Ørkils Mølle, 1625 den nederste Ørkeløs Mølle).

I det tidl. Sørup so. (indlemmet 1/4 1931) byerne: Sørup (*1302 Suthtorp, 1329 Zedorp; u. 1773) m. kirke, vestre skole, forsamlingshus (opf. 1896), jernbanestat., posthus; Rødskebølle (1394 Ryskebølæ; u. 1773). – Saml. af gde og hse: Tordensgårde; Ny Pasop (u. 1773). – Gårde: Lehnshøj, tidl. under baroniet Lehn (15 tdr. hartk., 91 ha; ejdsk. 302, grv. 222); Sølystgd.

På den gl. købstadgrund lå Hallingskov Huse (1688 Hallindschou) og Hømarken.

S. kom.s samlede areal var 1950: 2392 ha, og den samlede længde af gader 1956: 87,1 km. Af arealet var 1951: 1218 ha landbrugsareal, 144 ha gartnerier og frugtplantager, 388 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 117 ha bebygget grund og gårdsplads, 237 ha private haver, 175 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 68 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 8 ha moser til tørveskær, 15 ha heder, klitter, sumpe olgn., og 22 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 176,3 mill. kr., deraf grundværdi 43,8 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening, Landbygningernes Brandforsikring samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 372 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Skt. Nikolai kirke ligger nederst i Gerritsgade på en plads, der 1892–94 er udgravet for at genskabe de opr. terrænforhold samtidigt med, at nogle huse på hj. af Gerritsgade og Korsgade blev nedrevet, men som nu i sv. er stærkt trængt af moderne bebyggelse. Skt. Nikolai er byens ældste kirke, ikke blot i sin nuv. skikkelse, men også i kraft af de rester af en romansk kampestenskirke, der synes at ligge i korets undermure. Den nu stående, treskibede kirke er opf. af munkesten, korets v.fag og skibet 1240–50, korets ø.fag i 1200t.s sidste halvdel, sakristiet på korets n.side og v.tårnet i middelalderens slutn. Den senromanske bygn. har i ø. haft en apsis, hvis fundamenter er fundet i korudvidelsens gulv. Det kvadratiske kor har i hver sidemur to vinduer, der i det ydre er omgivet af næsten alle tidens former for mønstermurværk: lisener, buefriser, rudefriser, savskifter og s. 555 rundblændinger. De udhakkede false i n.sidens præstedør er et af de træk, der knytter Skt. Nikolai til den jyske dominikanerstil, men også med de holstenske kirker i Eutin og Altenkrempe og Mölln i Lauenborg står den i nært slægtskab.

Det kun to fag lange, basilikalt opbyggede skib har i det ydre kun få detaljer, soklen er af granit (på ndr. sideskibs v.gavl dog opr. af profileret tegl), gesimsen s. 556 på højkirken bestod efter fundne spor af udkragede afrundinger over tandskifte og buefrise; på sideskibe og kor er gesimsens øverste skifter nymurede. Sdr. sideskibs falsede dør har bevaret en kraftig rundstav, n.døren er helt omsat. De rundbuede vinduer er i højkirken samlet to og to i hvert fag, i sideskibene sidder de med regelmæssig afstand. Ndr. sideskibs ø.gavl har et fint lille firkløver-vindue i den i murtykkelsen indbyggede apsis.

I det indre er det opr. kvadratiske kor og de to tilsvarende fag i midtskibet dækket af samtidige, kuplede, helstens hvælv, der er ottedelte ved lidt forsk. profilerede ribber. Det er bemærkelsesværdigt, at højden af hvælvingerne falder stærkt fra v. mod ø., måske for at give indtryk af et længere perspektiv i den meget korte kirke. Ml. hovedskibet og sideskibene er kraftigt udformede arkadebuer, hvoraf de østl. er svagt spidsbuede, hvilende på undersætsige, til dels med svære halvsøjler forsynede piller. Sideskibene har for hvert hovedfag to ribbeløse krydshvælv. I ndr. sideskib findes en halvsøjle med et unggotisk bladkapitæl udskåret i tegl. I sdr. sideskibs apsis er et muret alterbord blevet rekonstrueret på opr. fundamenter. Sideskibene har tidl. været kaldt Skt. Birgittes og Skt. Gertruds kapeller.

Få årtier efter kirkens fuldendelse er dens apsis fjernet og erstattet af et rektangulært korfag med lige gavl, hvori sidder et stort, trekoblet, romansk vindue. Under kamtakkerne sidder rektangulære blændinger og en stor korsblænding. Faget er overdækket med en simpel krydshvælving. I gavlens inderside er indsat lydpotter (Aarb. 1905. 53).

Det senmiddelald., overhvælvede sakristi har mod n. en simpel blændingsgavl og en lav, spidsbuet dør. Tårnet har store, spidsbuede vinduer og en sen. indsat dør mod v. Lanternespiret på dets tegldækkede pyramidetag er opsat 1763, højden er i alt 39,5 m.

Ved en stor restaurering 1892–94 blev kirken for en samlet bekostning på 115.800 kr. så vidt muligt ført tilbage til sin opr. skikkelse; gulvet blev sænket og murene ind- og udvendig befriet for puds og hvidtekalk. Alteret, med Kristus og apostlene under et krucifiks, og lammet på alterbordsforsiden, blev 1894 udført af Joakim Skovgaard. Samtidig fik kirken nyt orgel, og spor af kalkmalerier på hvælvene blev opmalet.

Den gl. altertavle, opstandelsen, malet af H. Eddelien og skænket af Chr. VIII som kronprins, hænger i sakristiet. Den romanske granitdøbefont har tidl. stået i sdr. sideskib bag et tralværk, hvorpå de tolv første præster efter reformationen var malede. Prædikestolen, dateret 1585, er nystafferet 1892–94. Et sengotisk korbuekrucifiks er genanbragt på en bjælke i korbuen. Ved kirkens restaurering blev der fundet rester af gl. glasmalerier; 1940–46 har Kræsten Iversen malet nye mosaikruder til alle kirkens gavlvinduer. Af kirkens klokker er de to senmiddelald., den ene støbt 1512 af Johs. Fastenove. Endv. er en lille senmiddelald. korklokke støbt af nederlænderen Hinric de Campen (Uldall. 253, 258, 286). I de seneste år er glasmalerier, korstole m.m. skænkede af Knud Jølver.

I tårnrummet er blandt andre ligsten opstillet en romansk sten med et kors og en figursten over Inger Walkendorff, † 1555, g.m. Knud Urne til Søgård. Smst. hænger et oliemaleri forestillende den lærde Peder Jensen Lucoppidan, sgpr. til Landet og Bregninge på Tåsinge, † 1717, med kone og 12 børn, malet af Th. Jacobsen 1696, skænket kirken af pastor Morsings enke Johanne, † 1776 (se Personalhist. s. 557 Tidsskr. 4. R. I. 1898. 162). I korets ø.gavl er indsat to mindesten over rådmand Poul Rasmussen Bosen, † 1678, og to hustruer, og over byfoged Jørgen Borring, † 1742, og hustru. – På den nedlagte, planerede kirkegd. en gravsten over fru Dannemands fader, M. Andersen Rafsted, † 1821.

Litt.: Vilh. Lorenzen. St. Nicolai Kirke i Svendborg, SvendbAmt. 1911. J. Steenberg. Studier i dansk og nordtysk Teglstensarkitektur. 1940. K. Jølver, St. Nicolai Kirke i Svendborg. 1942.

Vor Frue kirke ligger højt på en bakke n.f. Torvet. Den er i sin nuv. skikkelse et korsformet langhus, der har tårn m. gennembrudt lanternespir, ligkapel (tidl. våbenhus) mod s. og sakristi ved korets n.side, alle bygningsdele opf. af røde mursten m. kamtakkede, blændingsprydede gavle. Kernen er en senromansk teglstenskirke, der omfatter skibets sidemur fra tårnet til korsarmene; her findes der en let profileret, huggen granitsokkel. Ved en rest. 1884 fremdroges nogle romanske vinduer, tre på s.muren, et på n.muren, men ingen af dem er længere synlige. En stump af en tagspærformet frise sad på s.siden ved våbenhuset. Et særligt kor, der på romansk vis må have været smallere end skibet, er i den sen. middelalder nedrevet, og kirken omdannedes til en korskirke m. flad korgavl. Hele kirken fik hvælvinger, tre i skibet, en i korsskæringen – alle ved ribber ottedelte; desuden fik koret og korsfløjene enklere krydshvælvinger, en i koret og to i hver af korsarmene. Sen. i middelalderen tilføjedes n.f. koret et overhvælvet sakristi (nedrevet 1884), et våbenhus på s.siden ud for skibets vestligste fag samt et tårn mod v. Det romanske skib havde en noget uregelmæssig grundplan m. skævt afskåret v.gavl, og tårnet er yderligere anbragt skævt foran v.gavlen. Det s. 558 nedre tårnrum var opr. fladloftet og var uden forb. m. kirken; over de fladbuede glamhuller rejser sig et teglhængt pyramidespir m. skråt afskårne hjørner og øverst et dobbelt lanternespir; da vindfløjen styrtede ned 1861, fandt man i knappen en kobberplade m. indskrift, if. hvilken spiret var opsat 1768.

Kirken, der tidl. stod hvidkalket, blev 1884 underkastet en gennemgribende istandsættelse under ledelse af prof. Ove Petersen. Murene rensedes, og bygn. kom til at stå i teglstenens røde farve. Mange murpartier blev dog kraftigt ommurede, hvorved mange spor af bygningshistorien udslettedes. Tårnet blev skalmuret, og det gl. sakristi blev nedrevet og erstattedes af et nyt. Våbenhuset omdannedes til ligkapel, og tårnrummet, der nu fik hvælving, blev forhal. I det indre fremdroges af J. Kornerup nogle brudstykker af kalkmalede dekorationer, der dog atter tildækkedes. Kirkegården, der tidl. p.gr.af bakkehældet sænkede sig terrasseformet mod s. med gl. stendiger, blev omreguleret 1884 og på ny 1921 ved anlægget af en granittrappe fra torvet (arkt. Andreas Jensen).

Enkel altertavle i renæssance, o. 1600, m. fire søjler og indsat maleri: Kristus i Gethsemane, sign. E(ckersberg) 1824, skænket af kronprins Chr. (VIII); i topstykket maleri: opstandelsen. Alterstager af sølv, skænket 1793 af Henrich Fich Bager og hustru Gertrud. Marmordøbefont m. relieffer fra 1884. Smuk prædikestol i højrenæssance m. årst. 1597 og 1599, m. figurer af Kristus og evangelisterne fra 1884. Stoleværk og orgel er fra 1884. Tre klokker, deraf de to middelald., den mindste, »Stormklokken«, fra 1505 (Uldall. 117), den næststørste, s. 559 »Mellemklokken«, uden årst. (Uldall. 149). – I tårnrummet en lille stentavle, opsat 1598 af fru Mette Kruckow over hendes forældre Axel Kruckow og Anne Friis, m. disses våben (CAJensen. Gr. nr. 745), og smst. en stor figurgravsten over Ole Gaas til Møllegd. og hustru Magdalene Sandberg. Under koret har været murede begravelser. – Et klokkespil skænkedes 1947 af konsul Th. Andersen.

Skt. Jørgens kirke (viet Skt. Jørgen), der ligger meget malerisk ned til Svendborg sund, er en sengotisk langhusbygn. med tresidet korafslutning i ø. og tårn i v. med trappehus ved s.siden, alt opført af tegl. Korpartiet har opr. hvælv, mens skibet, der stod med fladt træloft, først overhvælvedes 1594 af Erik Hardenberg (Jac. Madsen. Visitatsbog, ed. Idum. 201–02). Tårnet har stadig fladt loft. Jac. Madsen omtaler endv. et afgitret kapel ved s.siden af skibet. Ved en hovedreparation 1877–78 forsvandt alle enkeltheder under et tykt lag stænkpuds. – Altertavlen er et maleri fra 1898, kopi efter Carl Bloch: »Christus consolator«. If. Jac. Madsen havde kirken et Maria-alter og to sidealtre. Gotisk profilerede stager med årst. 1594, våben og initialer for Erik Hardenberg og Anne Rønnow. Gotlandsk kalkstensfont fra o. 1250 (Mackeprang. D. 388); den skal if. Jac. Madsen have stået i Skt. Albani kirke i Odense, mens andre kilder (FynskeSaml. VIII. 127) anfører Gråbrødre kirke i Odense som hjemstedet. Den blev 1883 fundet under den gl. prædikestol fra 1594. Klokke fra 1424 el. 1427 af mester Cort med store relieffer af Skt. Jørgen og Maria med s. 560 barnet (Uldall. 79–80). Der var 1592 fire klokker og en messeklokke over koret (Jac. Madsen). Inventaret er i øvrigt fra slutn. af 1800t., da mange malerier og gravsten blev tilintetgjort. I tårnrummet er bevaret to gravsten: 1) Sgpr. Anders Mortensen, † 1606, og hustru; 2) sgpr. Rasmus Jensen, † 1613, og hustru Anne Christoffersdatter. På kgd. et ligkapel 1898 sammenbygget med kgd.sportal 1920 (arkt. Frits Jørgensen). – På kgd. er begr. regnelærer Chr. Hansen, † 1910, kapt. P. Mærsk Møller, † 1927, tandlæge Marinus Kiær, † 1929.

Den lærde J. H. Krarup var sgpr. i Skt. Jørgens-Sørup 1768–91.

Sørup kirke, der ligger umiddelbart ved Sørup sø, består af romansk kor og skib samt gotisk vesttårn og våbenhus mod s. Den romanske bygning, kor og skib, er opført af rå og kløvet kamp, men ingen opr. enkeltheder skelnes. I sengotisk tid indsattes der i kor og skib krydshvælv, og tårnet, der vistnok havde udadtil åbent underrum, tilføjedes, ligesom våbenhuset af tegl. Skibets ø.gavl var 1592 af bindingsværk (Jac. Madsen. Visitatsbog, ed. Idum. 203). Kirken led (if. Pont.Atlas. VI. 711) under svenskekrigen så meget, at den ikke kunne bruges 1660–63. Ved en hovedistandsættelse 1865–74 overpudsedes hele bygn. med cementrapning, der umuliggør nærmere undersøgelse. Fra denne tid er alle de nygotiske vinduer og blændingsgavle. – Altertavlen er et maleri af Carl Bloch, kopi efter Guercino: »Den tornekronede Kristus«. Jac. Madsen skildrer den katolske altertavle: »Alteret met Vor Herris Fødszel; Oxe oc Aszen at knele fore.« Sengotiske malmstager med bløde profileringer. Romansk granitfont, halvkugleformet kumme på terningfod med hjørnehoveder, sydfynsk type (Mackeprang. D. 114). Nygotisk prædikestol fra hovedistandsættelsen. En †renæssance-prædikestol var anbragt over korbuen (Jac. Madsen). – I tårnrummet var til 1915 åben begravelse for Baron P. Abraham Lehn, † 1804, og hustru Erica Christine Cicignon m.fl. Kisterne er nedsat under gulvet. En runesten fra romansk tid med indskr., der ikke er tolket, er i Nationalmus. (D.Run. nr. 187).

Fredens kirke, opr. kapel (opf. 1932), indviet 2/12 1945, arkt. Andr. Jensen (opførelsessum ca. 55.000 kr.), ejes af kommunen, gul murstensbygn. m. sakristi og kapelrum, indgang i s.gavlen, der er forsynet med kamtakker, klokken hænger over indgangsdøren i s.gavlen. Alterbordsforside af grønt, irret kobber m. forgyldte bronzerelieffer m. gammel-testamentlige motiver (billedhugger E. Cohrt). Prædikestol af mursten m. brændende hjerte, anker og kors; sandstensdøbefont.

Skt. Johannes kirke, metodistkirke, Lundevej, opf. 1882, arkt. J. Eckersberg, består af kor og skib m. tøndehvælving og spirklædt tårn, 2 sale til menighedsmøder i sidebygn., præstebolig.

Skt. Knuds kirke, romersk-katolsk, Havnegade, indret. 1887 i tidl. cikoriefabr., 3 fløjet bygn. Kirken (midterfløjen) har tagryttere. Skibet har fladt, kassetteret loft. Altertavlen forestiller Rafaels sixtinske Madonna, kopieret af C. A. Jensen i 1870erne, skænket af L. greve Moltke-Hvitfeldt til Glorup; døbefont af svensk tuf; indgangsportal fra 1922 m. »Korsfæstelsen« i træskulptur. V.fløjen m. skole (opret. 1887, 32 elever) og præstebolig; ø.fløjen beboes af den belgiske nonneorden »Mariasøstrene«. Kapel m. sakristi tilbygn. 1950, arkt. Ingemann Arthur-Nielsen og E. Nestel. Desuden siden 1922 øre-, næse- og halsklinik m. operationsstue.

Bethania, baptistkirke, Pjentemøllestræde, opf. 1908, arkt. R. Madsen, m. kor, skib og tårn m. spir.

Bethel, missionshus, Bagergade, indret. 1889 i 2 etages bygn., m. forsamlingssal.

Siloam, missionshus, Dronningholmsvej, opf. 1895, arkt. T. Hoffmann, røde mursten, tårn, ejes siden 1907 af Kirkelig Forening for Indre Mission.

Evangelieforsamlingen (»Pinsemissionen«) har forsamlingslokale i Afholdshotellets sal, Bagergade 16.

Odd Fellow-logen, bygn. i Bagergade, opf. 1898, arkt. E. Schwanenflügel. – Serafimerordenens loge, »Borgen«, Færgevej.

Den gamle kirkegård, højt beliggende i den sydl. del af byen, anl. 1821, sen. udv., 8,3 ha. Krematorium opf. 1932, arkt. Andr. Jensen, ligkapel opf. 1895, arkt. J. Magdahl Nielsen og K. Varming; indkørselsportal mod Skt. Nikolajgade opf. 1903, arkt. J. Magdahl Nielsen. Her er begr. forf. P. H. Haste, † 1831, admiral F. K. Riisbrigh, † 1835, violinisten Sophus Simonsen, † 1857, fabr. Th. Weber, † 1886, fabr. L. Lange, † 1890, amtmd. L. F. H. greve Brockenhuus-Schack, † 1906, red. H. R. Egebjerg, † 1924, forf. Kai Holberg, † 1932, sømandsmissionær Vilh. Rasch, † 1939, red. R. Stenbæk, † 1954, forf. Johs. Jørgensen, † 1956, borgm. Ferdinand Jensen, † 1957; soldatergrave fra de to slesvigske krige m. granitobelisk m. indskriften: »Mand dør, men ej dør Mands Daad«. – Den nye kirkegård ved Fredens kirke, anl. 1932. – Skt. Jørgens kirkegård (ved Skt. Jørgens kirke). – Sørup kirkegård (ved Sørup kirke).

Ting- og Arresthuset, hj. af Tinghusgade og Bagergade, opf. 1881 af røde mursten, gotisk stil, tofløjet, 2 etager m. høj kælder, arkt. C. Lendorf, ejes af staten siden 1938. Kontorer for ordenspoliti, dommer-, skiftekontor og retslokale samt arrestforvarerbol. i særlig villa. – Kriminalpolitiet har fra 1945 kontor i Skt. Nikolajgade.

Rådhuset, opf. 1936, arkt. Frits Jørgensen, moderne regelmæssig bygn. m. fladt tag, fremhævet hovedindgang. Byrådssal m. freskomalerier m. Svendborg-motiver (maleren Niels Hansen). Malerier af amtmand, L. grev Brockenhuus-Schack (malet af Chr. Jensen), borgm. L. Schrum (malet af prof. O. Bache), borgm. T. P. Lund, borgm. C. L. Schou og borgm. O. F. Smith (malet af Niels Hansen).

Det kom. skolevæsen består af Byskolen (tidl. Pigeborgerskolen), Teatergade, opf. 1900, 3 etager, arkt. Th. Hoffmann m. 15 klasselok., faglok., læsestue, lægeog tandlægeværelse, spisesal og baderum samt gymnastiksalsbygn. opf. 1899, udv. 1909 til 2 etager. – Østre Skole, Fruerstuevej, opf. 1912 for 180.000 kr., arkt. Gall, 20 klasselok., særlok. som Byskolen, skolehaveundervisning. – Vestre Skole, Gyldenbjergvej, opf. 1932, arkt. Frits Jørgensen, for 382.000 kr., 14 klasselok., faglok., læge- og tandlægelok., skolehaveundervisning. Ny bygn. under opførelse. – Færgevejens Skole, indret. 1952 i tidl. navigationsskole, underafd. af Vestre Skole, 7 klasselok. – Nordre Skole, opf. 1952, arkt. Frits Jørgensen, for 4 mill. kr., 30 klasselok., særlok., læge- og tandlægelok., skolehaveundervisning. – Ved skolevæsenet er (31/1 1955) ansat 1 stadsskoleinsp., 3 skoleinsp., 6 viceinsp., 20 overlærere, 41 lærere og lærerinder, 21 aspiranter, 3 timelærerinder og 1 fast vikar. Der findes 2885 elever i 105 klasser. Realafd., fri mellemskole, særundervisning for svagtbegavede, læsesvage og ordblinde, samt fra 1955/56 undervisning af talepædagog for børn m. talelidelser.

Statsgymnasiet, Viebæltet, opf. 1932, arkt. kgl. bygningsinsp. K. Lehn-Petersen, for 435.000 kr., 2 etager, aula; nysproglig linie siden 1909 (i bygn. i Bagergade), mat.-nat. linie fra 1932, fra 1949 en klassisk-sproglig og fra 1955 en musiklinie; 1 rektor, 10 lektorer, 9 adjunkter, ca. 420 elever.

Ida Holst’s Realskole Skt. Nikolajgade, opret. 1880, nuv. bygn. fra 1894, arkt. J. Magdahl-Nielsen, fællesskole (tidl. pigeskole), 1 forstander, 18 lærere og lærerinder, 550 elever.

Haahrs Privatskole, Grubbemøllevej, opret. 1894, udv. sen., fællesskole, præliminæreksamen; 1 forst., 13 lærere og lærerinder samt 365 elever.

Den katolske Skole (se s. 560).

Teknisk Skole, Grubbemøllevej, opret. 1862, fra 1887 egen bygn., arkt. H. Wandall, gule sten, 2 etager; udv. 1908, arkt. Th. Hoffmann, og 1933; siden 1897 m. maskinistskoleafd.; 1 forst., 42 lærere og 550 elever. – Navigationsskolen, Graaesvej, opf. 1953, arkt. F. Bo Jørgensen, udsmykket af maleren Th. Hagedorn-Olsen, 2 etager; uddanner styrmænd, skibsførere og radiotelegrafister; 1 forst., 10 lærere, 180 elever. – Sømandshøjskolen, ved Karoline Amalielund, opf. 1906, s. 563 arkt. N. C. Kofoed, røde mursten, 2 etager, udv. 1915 m. gymnastiksal, bibl. og forst.bol., ejes af den kristl. sømandsforen. »Broderkredsen paa Havet«, 50 elever. Øvelsesskibet »Arken«, en fransk skonnert, tilhører skolen. I haven mindesten med bronzerelief af skolens første forst. Vilh. Rasch († 1939). – J. Lauritsens Søfartsskole, Kogtvedvænge, opret. 1940, siden 1943 egen bygn., udv. og omb. 1956; kursus for dækselever, kokkeelever, og maskinistelever. Øvelsesskonnert »Lila Dan« og fl. både. Undervisningen og opholdet er gratis (Svendborg Avis 19/6 1956). – S. Handelshøjskole, Viebæltet, opf. 1944, byggesum 330.000 kr., arkt. Andr. Jensen, m. aula, 3 etager; treårigt lærlingekursus, eetårigt handelskursus og kursus m. diplomprøven i regnskabsvæsen (H. D.-prøven); 1 forst., 8 lærere.

S. By og Amts Bibliotek, Viebæltet 4, opret. 1913, ny bygn., opf. 1935–37, arkt. Andr. Jensen, skænket af tidl. borgm. Lacoppidan-Petersen m. kom.tilskud, selvejende; udlånssal, læsesal for voksne (60 personer), læsesal for børn (50 pl.) m.m.; buste af Johs. Jørgensen (af K. Skikkild), maleri af Johs. Jørgensen m.fl. i et ital. milieu (af Johs. Nielsen), og foran bibl. Leda (af Kai Nielsen); 75.500 bd., hvori indgår forfatteren Johs. Jørgensens bibl. (ca. 1100 bd., opstillet i en særlig stue) m. hans dagbøger samt dir. Michelsens bibl. (ca. 8000 bd.).

S. Amts Museum, Fruestræde, opret. 1908, siden 1916 i den restaurerede Anne Hvides gård (se s. 568), selvejende, m. betydelige historiske samlinger fra oldtid, middelalder og nyere tid fra S. og omegn, samt en grønlandsk afd. (Johs. Olsen i Sprog og Kultur. II. 1933. 81–96). – Kai Nielsen Museet, Ramsherred, ejes af Turistforeningen. – Zoologisk Museum, Dronningemaen, opf. 1935, arkt. Frits s. 564 Jørgensen, opret. 1934 af red. Harald Thomsen af egne samlinger og suppleret m. en samling tilhørende Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Fjællebro; Danmarks fauna og forhistoriske dyr, abegård, foran museet en vaskebjørn som springvandsfigur (Jean Gauguin), næststørste porcelænsfig. i Danmark.

Teatret, Teatergade, opf. 1897, arkt. Th. Hoffmann, ejes af Borgerforeningen, 550 pl., er opf. i forb. m. Borgerforen.s bygn., Fruestræde (opf. 1883, arkt. O. Petersen). – Der er sommerteater i Karoline Amalielund. – Biografer: Bio, Brogade; Kino, Kattesundet, ombygget 1955; Scala, ved siden af Hotel Svendborg, opf. 1955, drives af kom.

Centralsygehuset, Ahlefeldtsvej, opf. 1891, arkt. Ph. Smidth, for 130.000 kr., udv. og ombygget sen., bl.a. 1941–54, arkt. Andr. Jensen, for 9 mill. kr., 2 etager, ejes af amt og by, 7 kirurgiske og 7 medicinske afd., 1 røntgenafd., centrallaboratorium, patologisk institut og tuberkulosestat.; 5 overlæger, 6 reserve- og afdelingslæger, 300 sygeplejersker og funktionærer, 400 patienter. – Det tidl. sygehus, opf. 1846, lå i Fruestræde. – Skt. Maria Hospital, Havnegade.

Julemærkehjemmet »Holbølls Minde«, opf. 1914, arkt. A. Clemmensen, består af hovedfløj m. 2 sidefløje, een etage, for svagelige børn, 1932 opret. legestue i en mindre sidefløj, ejes af Julemærkekomiteen og ledes af en forstanderinde og en af byens læger. Buste af E. Holbøll ved Thod Edelmann 1936.

Arbejdsanstalten »Viebæltegård«, Grubbemøllestræde, opf. 1872 på en del af markedspladsen Viebæltet til afløsning af den ældre fattiggård i Fruestræde, arkt. J. Eckersberg, firfløjet, 2 etager; ejes af kom. og drives af amtet; 51 pl., 21 på arbejdsafd., 22 på forsørgelsesafd. og 8 på sygeafd.

Alderdomshjemmet, Caroline Amalievej, opf. 1911 af kom., arkt. J. Magdahl Nielsen, udv. og ombygget 1923 og 1954, trefløjet, 2 etager, røde håndstrøgne mursten på granitsokkel, ligkapel opf. 1923; bygn. er smukt beliggende; i alm. afd. 69 pl. og i syge- og plejeafd. 45 pl. – Skt. Jørgens Alderdomshjem, ved Kristinedalsskoven, 15 pl. – Aldersrentebol. »Aldersro« nær Frueskoven, opf. 1938–40, arkt. Andr. Jensen, 4 blokke, røde mursten, 3 etager, forsamlingssal, bol. for 60 ægtepar og 78 enlige. – Hudes Stiftelse, opret. 1939 ved legat af Poul v. d. Hude og hustru Margrethe f. Fisker, findes på det nedl. S. Hospitals grund fra 1500t. (C. T. Engelstoft. Svendborg Hospital, Fynske Saml. I. 1861. 167–80), fribol. for ældre damer, enker el. ugifte døtre af købmænd, skibsredere el. skibsførere fra S. og Tåsinge, i bestyrelsen 3 medl. valgt af byråd, Handelsstandsforeningen (en købmand) og præsten ved Vor Frue kirke. – Skt. Jørgens Hospital, se s. 573. – Borgerstiftelsen, opret. 1864, siden 1875 egen bygn. i Bagergade (arkt. J. Eckersberg) på en af kom. skænket grund, 2 etager, 18 fribol. (10 toværelses, 8 etværelses), i 1933 overtoges den tidl. statsskole m. 14 fribol. og 12 betalende (halvdelen toværelses, halvdelen etværelses), pengetilskud ca. 300 kr. pr. familie, legatkap. 161.000 kr. – Kvindely, Lundevej, opf. 1898, arkt. J. Magdahl-Nielsen, trefløjet, bidrag fra private institutioner m.m., fribol. for 14 ugifte kvinder, især døtre af embeds- og tjenestemænd i S. – Købmandshjemmet, Lundevej, opf. 1907, arkt. Th. Hoffmann, ejes af Handelsforeningen, billige bol. (fribol.) for trængende af handelsstanden el. disses enker.

Af foreninger nævnes: Borgerforeningen, Fruestræde, opret. 1851 (bygn. opf. af Ove Petersen 1883, udv. af Frits Jørgensen og Andr. Jensen 1930) (O. Marcussen. Svendborg Borgerforening. 1951); S. borgerlige Skyttelav (opret. 1815); Håndværker- og Industriforeningen, opret. 1860 (Alf. Henriksen. Svendborg Haandværkerog Industriforening 1860–21. Jan.–1935. 1935); Handelsstandsforeningen, opret. 1878.

Børnehaven »Børnely«, Bagergade, opret. 1839, bygn. opf. 1873 på grund skænket af kom., arkt. J. Eckersberg, ombygget og udv. 1953 for 829.000 kr., arkt. Andr. Jensen, vuggestue 50 pl., børnehave 70 pl., fritidshjem 30 pl. – »Børnegården«, på Belvedere, privat m. off. tilskud og tilskud af Børnehjælpsdagens overskud, vuggestue 65 pl., fritidshjem 35 pl. – Børnehave, hj. af Havnegade og Toldbodvej, indret. 1934, romersk-katolsk, 60 pl. – Halvdagsbørnehave, Strandvejen. – Børneoptagelseshjemmet »Cama«, indret. 1949 i toetages, hvidkalket villa i byens udkant, tilhørende park, fast læge, 20 børn på 2–14 år, hvis forsørgere midlertidig er syge el. fraværende.

En badstue i Krøyers Have, opf. 1924, udv. m. svømmehal (arkt. Frits Jørgensen) 1935. – Af søbade findes Kristiansminde Søbad (arkt. Andr. Jensen 1938) og badeanstalter ved Tuxensvej og i det tidl. Skt. Jørgens so.

Lystanlæg. Forskønnelsesforeningen af 1868 har anlagt mange smukke spadserestier i og ved byen bl.a. til Ovinehøj (tidl. Galgebakke, byens rettersted), 52 m, smuk udsigt over byen og sundet, til Kristiansminde og Karoline Amalielund. Lystskoven Kristiansminde (opkaldt efter prins Chr. Fred. (Chr. VIII)), hed tidl. »Termeriet«, siden 1828 kom., 9 ha, m. restaurant (opf. 1918, arkt. Andr. Jensen, 1/4 mill. kr.), m. glassal (opf. 1931, udv. 1935); ved skoven 2 anløbsbroer; badehotel (Frantzens Badehotel, opf. 1882), og ved indgangen til skoven roklubbens bådehus. – Karoline Amalielund, m. restaurationsbygn. m. sommerteater, opf. 1890, arkt. H. Wandall, dansesal m.m. Tæt herved Ørkild slotsruin. V.f. byen ejer kom. skovene Høje Bøge, 7,5 ha, m. stadion, og Fruerskov, ca. 2,6 ha, m. vandværk, begge købt 1875, samt fl. mindre skovstykker. – Skt. Jørgens’ præstegårdshave er 1948 delvis omdannet til off. park. – I Dronningemaen findes badmintonhal, tennisbaner og ridehus (arkt. Andr. Jensen 1930). Der findes springvand på sdr. havnemole og i Mølledammen.

Af mindesmærker og skulpturer nævnes: Bronzestatue på granitsokkel af amtmd. L. greve Brockenhuus-Schack (billedhugger Rasmus Andersen), foran Ting- og Arresthuset, rejst 1904 af amtets kom. ved amtmd.s 50-årige embedsjubilæum. – På hj. af Voldgade og Tinghusgade buste af Kai Nielsen (af Johs. Kragh). – Foran bibl. bronzestatue af Kai Nielsen: »Leda«. – I Krøyers Have: Kai Nielsens »Venus m. æblet« (borgergave ved byjubilæet 1953). – Foran Navigationsskolen Erik Cohrt: »Pige på delfin« (bronze). – Ved Niels Hansensvej Vedel Schmidt: »Svendborgpigen« (bronze) skænket af møbelhandler C. T. Møller ved jubilæet. – Foran Skt. Nikolaj kirke Kai Nielsen: »Den lille pige« (bronze). – Ved Kristiansminde Hansen-Jacobsens »Havfruespringvandet« (bronze). – I Skt. Jørgensparken mindesmærke for de i 2. verdenskrig omkomne sømænd fra Svendborg toldsted. – Mindetavle for Johs. Jørgensen opsat 1956 på hans fødehus Fruestræde 15.

Jernbanestationen, Klosterpladsen, opf. 1876, arkt. N. P. Holsøe, ombygget og udv. 1916 og 1953, siden 1949 under D. S. B. – Den tidl. banegd. for Svendborg-Nyborg banen, ved havnen, opf. 1897, arkt. H. Wenck, nu ilgodseksp. – Rutebilstationer, opf. 1953, arkt. W. Madsen og F. Olsen, 370.000 kr., ejes af kom., herfra udgår 12 statsbanelinier og 2 private. – Posthuset ved jernbanestationens s.ende, arkt. J. V. Petersen. – Telegrafstat. og rigstelefonstat. i posthuset, opret. 1856, overtoges af staten 1871. – Telefoncentralen, Toldbodvej, opf. 1941, arkt. Andr. Jensen, udv. 1953, ejes af Fyns kom. Telefonselsk. Tidl. telefonstat., Klosterpladsen, opf. 1893, arkt. J. Magdahl Nielsen. – Toldkammeret, ved havnen, opf. 1901, arkt. J. V. Petersen, anselig bygn., 1 etage m. forhøjet midtparti i 2 etager, murene prydes m. gipsrelieffer.

Af andre bygn. nævnes: Vor Frue Præstegd., Kedelsmedestræde; Skt. Nikolai Præstegd., Skt. Nikolajgade, opf. 1897, arkt. J. Magdahl Nielsen; Frelsens Hær, Lundevej, arkt. Th. Hoffmann; Børsgården, opf. 1897, arkt. Th. Hoffmann, Arbejdernes Forsamlingsbygn., ombygget 1936; Løveapoteket, Torvet, opret. 1738, opf. 1897, arkt. H. B. Storck; Skt. Nikolai Apotek, opret. og opf. 1897, arkt. J. Magdahl Nielsen; amtmandsboligen Ørkildshus, købt af staten 1906; forfatteren, byens æresborger, Johs. Jørgensens barndomshjem, Fruestræde, købt af kom. 1953; Sygekassens bygn., Klosterpladsen, opf. 1951, arkt. Andr. Jensen; Wiggers gård, Torvet (arkt. Frits Jørgensen).

Hoteller. Hotel Svendborg, A/S, opret. 1945, opf. 1955, aktiekap. 0,9 mill. kr.; Wandalls Hotel, Gerritsgade, opret. 1843, den tidl. postgd.; Kristiansminde Badehotel; Klostergården, Klosterstræde, opf. 1896, arkt. Ph. Smidth. Desuden Hotel National, Hotel Phønix, Hotel Ærø, Industrihotellet, Afholdshotellet, Ny Missionshotel og Missionskurstedet Stella Maris. Vandrehjem i villa Søro ved Kristiansminde (opret. 1956).

Svendborg Bank, A/S, Klosterpladsen, omb. 1919, arkt. Andr. Jensen, og 1955, opret. 1872, filialer af Den danske Landmandsbank, Klosterpladsen, 1950erne, på tidl. Vinhusets grund (1921 optoges Handels- og Landbrugsbanken, opret. 1898) og af Andelsbanken, opret. 1945; Sparekassen for S. og Omegn, Torvet, opf. 1876, arkt. Lendorff, opret. 1852 (Sparekassen for Svendborg og Omegn 1852–12. Sept.–1952. 1952); filial af Landbosparekassen for Fyn, Klosterpladsen, opf. 1917, arkt. Andr. Jensen og Frits Jørgensen, opret. 1869.

I S. udkommer: »Svendborg Avis«, Skt. Nikolajgade, bygn. genopf. 1945, opret. 1863; »Sydfyn«, Brogade, opret. 1898, hed 1906–47 »Sydfyns Social-Demokrat«; kun lokalsiderne trykkes i S., resten i Odense; »Svendborg Amtstidende«, Skt. Nicolaigade, opret. 1842, siden 1955 ugeblad. – Endv. lokalredaktioner af »Fyens Stiftstidende«, »Fyns Tidende« og »Fyns Venstreblad«.

Brand- og redningsstation, Torvet, opf. 1886, arkt. J. Eckersberg, ombygget 1924.

Gasværket, Færgevej, anl. 1856, udv. 1892, 1915 og 1936, årlig prod. 3 mill. m³; bestyrerbol. opf. 1904, arkt. Th. Hoffmann. – Elværket, Gåsestræde, anl. 1906, ing. P. A. Pedersen, arkt. Th. Hoffmann, fl. gange udv. Nyt værk anl. 1937 ved Rådhuset. 1941 tilsluttedes det Odense elværk og Sønderjyllands Højspændingsværk; 1953 opførtes Fynsværket til forsyning af hele øen; S.-værket prod. selvstændigt strøm til fjernvarmecentralen og svømmehallen, forb. m. s. 567 oplandet ophørte 1950. – Vandværket anl. 1867 af vandinsp. Poulsen i Fruerskoven, 1901 anl. nyt værk; forsk. hjælpeværker anl.: Lerchesvej 1930, Klostervænget 1939, Grubbemølleværket 1946. Gennemsnitligt vandforbrug 6500 m³ pr. døgn. – Fjernvarmecentral, Bagergade, A/S.

Af fabrikker og industrielle anlæg nævnes: S. Andels Svineslagteri (A/S, opret. 1897, årlig prod. 82.000 svin, 100 funktionærer og arb.); Fyns Andels Fjerkræslagteri (A/S, opret. 1931, udv. 1956); Sydfyns Fjerkræslagteri, Møllergade (i det gl. offentl. slagtehus, opf. 1917, arkt. Andr. Jensen); S. Konservesfabr. (A/S, opret. 1946, andelskap. 3 mill. kr.; fiskefiletfabr.); Andels-Kødfoderfabr. »Fyn« (destruktionsanstalt, opret. 1941, 25 arb.); S. Boghvede- og Havremølle (Østre Havnevej, opret. 1888, A/S siden 1944, aktiekap. 1,8 mill. kr.); Øxenbjerg Dampmølle (opret. 1879, A/S siden 1898, aktiekap. 1/2 mill. kr.); pulpfabr.; S. Eddikefabr.; S. Bryghus (Skt. Hansvej, opret. 1899, aktiekap. 375.000 kr., bygn. opf. af arkt. L. Andersen) og mineralvandsfabrikken Ørkild A/S, Skt. Hansvej; S. Amts Mosteri; garveri; S. Tekstilfabr. (opret. 1904, 190 arb., hovedfabrik i Odense); S. Korkvarefabr. (A/S, aktiekap. 100.000 kr.); S. Tagpap- og Cementvarefabr. (opret. 1891); lervarefabr.; skærvefabr.; tobaks- og cigarfabr. (Harald Halberg, Møllergade, opret. 1826, arkt. Gall, 200 arb.); maskinfabr. »Svendborg« (opret. 1884, A/S siden 1896, aktiekap. 240.000 kr., teglværksmaskiner, 70 arb.); S. Jernstøberi (A/S, opret. 1850, nuv. A/S fra 1927, aktiekap. 1/2 mill. kr., 300 arb.) (Aktieselskabet L. Lange & Co. Svendborg Jernstøberi. 1950); karosserifabr. (A/S, aktiekap. 1 mill. kr., 225 arb.); værktøjs- og metalvarefabr. (A/S, aktiekap. 115.000 kr.); S. Skibsværft (1916, nuv. A/S opret. 1926, aktiekap. 325.000 kr., 575 funktionærer og arb., prod. dækshjælpemaskiner til eksport, skibe op til 3000 dwt., administrationsbygn. arkt. F. Jørgensen), træskibsværft (opret. 1867); fabr. f. elektriske artikler. Fl. bogtrykkerier. Desuden kan nævnes: handskefabr. Hetho, lædervarefabr., læder- og limfabr., skotøjsfabr., biscuitfabr., flødefabr., fl. ostefabr., sukkervarefabr., trævarefabr., fl. savværker, møbelfabr., træskofabr., fedtposefabr., konfektionsfabr., møllebyggeri (møllerimaskiner, -anlæg), vulkaniserings- og slidbanefabr., metalvarefabr., fl. støberier og maskinfabr. samt cyklefabrikken »Fyn«.

Større handelsfirmaer olgn.: L. J. Baagøe, kolonial en gros (opret. 1833), Baagøe & Riber, trælast m.v. (opret. 1744), (Alf. Henriksen. Baagøe & Riber 1744–26. Febr. – 1944. 1944), H. J. Krøyers Enke, trælast m.v. (opret. 1767), Sophus Nielsen, kolonial en gros (opret. senest 1767); Fyns Andels Foderstofforretning (A/S, opret. 1901, omfatter Fyns stift og Als m. 13 filialer, 80 lokalforeninger og 111 brugsforeninger, 450 arb. og funktionærer) (P. Schwanenflügel. Fyens Andels-Foderstofforretning gennem 50 år. 1951); S. amts Frugtsalgsforening (A/S, opret. 1930, m. lagerplads for 4 mill. kg frugt); Øxenbjerg planteskole (opret. 1891, eksport af roser) og Sydfyns Frøavl A/S (opret. 1904, aktiekap. 24.000 kr.). – Endvidere Dampskibsselskabet »Svendborg« (A/S, opret. 1904, aktiekap. 6,2 mill. kr.); A. E. Sørensens Rederier (Rederi A/S Britannia, opret. 1939, aktiekap. 500.000 kr., og Dampskibsselskabet Concordia A/S, opret. 1933, aktiekap. 300.000 kr.).

Havnen beskyttes af Frederiksø (Holmen, tidl. Koholmen), opr. en grund opfyldt gennem 100 år og inddæmmet, nu m. jernskibsværft (flydedokke på s. 568 1700 og 800 t, montagekran m. 40 t løfteevne) og træskibsværft (ophalebeddinger til 300 t for træskibe og mindre damp- og motorskibe). Den har fra gl. tid ry for at være en god og sikker havn; allerede 1546 omtales »Den nye Skibsbro«. Ved beg. af 1800t. fandtes kun en anløbsbro af træ; 1814 begyndtes anlæggelse af bolværket, havnepladsen udvidedes osv., og 1854 byggedes mod sø. ved havnens indløb en 75 m lang dampskibsbro. 1866–68 opstod »Nyhavn« i n.; 1875–77 ny udv. ved banens anlæg, idet den gl. havn og Nyhavn blev forbundet m. »Jessens Mole«, den ældre lange dampskibsbro erstattedes af en mindre. 1891–93 byggedes bolværket ved nuv. toldbod, i ndr. havn et 207 m langt bolværk, og 1898–1900 bolværker i østre havn. 1919–21 opførtes bolværker langs n.siden af Frederiksø, hvor pladsen opfyldtes, og øen blev forbundet m. Jessens Mole ved en bro af jernbeton m. jernbanespor, hvorved den samlede bolværkslængde blev 1,9 km. Nu består havnen af hovedbassinet (ndr. havn og østre havn, dybde 7 m), sdr. havn (dybde 6,2 m, rutebåde, 2 færgelejer), i v. færgehavnen (til Vindeby på Tåsinge) og v. herfor lystbådehavn (anl. 1936, 3 m). Havnen bestyres af et havneudvalg under byrådets tilsyn; der findes havnemester, havneing. og fast lods. Et rødt fast fyr ved dampskibsbroens s.ende og et grønt fast fyr ved Frederiksø’s s.spids, på øens ø.spids et rødt fyr. Ved færgehavnen hvide, faste fyr.

Der er dampskibsforb. m. Kbh. – Det sydfynske Dampskibsselskab (A/S, opret. 1875, bygn. i Havnen, arkt. Andr. Jensen, aktiekap. 288.000 kr.) ejer 4 dampskibe, 1 dampfærge, 3 motorfærger og 1 motorskib, hvormed udføres daglig fart mellem S. og de sydl. øer, mellem Korsør-Lohals og Spodsbjerg-Nakskov. Ruten S.-Ærøskøbing udføres af et særligt selskab m. 2 motorfærger. Mellem S. og Vindeby (Tåsinge) går 3 motorfærger. Til Thurø byggedes 1934 dæmning, men øen anløbes også af Sydfynske Dampskibsselskab.

Gamle Huse. Den gamle Bebyggelse præger i mindre Grad Bybilledet i S. end i Amtets øvrige Købstæder. Under den betydelige økonomiske Fremgang for Byen i de sen. Menneskealdre har talrige gamle Huse maattet vige for nye. Dette i Forbindelse med de seneste Aars Gadegennembrydninger har helt berøvet Bykernen sit gammeldags Provinspræg. Endnu gør den gamle Bebyggelse sig dog gældende i en Del af Smaagaderne; betydelige ældre verdslige Arkitekturmindesmærker er dog ikke efterladt i Byen.

Det ældste Hus er vistnok Museets Bygning i Fruestræde, »Anne Hvides Gaard«, opf. 1565–70 i 2 Stokv. med Stolpeskel. 1913–14 restaureredes Huset af Mogens Clemmensen, ved hvilken Lejlighed der fremdroges kalkmalede Adelsskjolde, som viste, at Huset er opf. af Anne Hvide, der døde i Svendborg 1577.

Ellers er det Bindingsværksbygninger fra det 18. Aarh., der dominerer blandt de gamle Huse, oftest er 2. Stokv. let udkraget over 1. Stokv., uden at der findes Knægte. Hyppigt forekommer Karnapper, der strækker sig gennem begge Stokv. og som dækkes af afvalmet Tag.

En af de største Bindingsværks-Ejendomme, »Ebenezer«, fra det 18. Aarh. ligger i Møllergade 35. Det 2. og 3. Stokværk har hver især en let Udkragning. Over Døren ses Initialerne C.K.S.G. – B.N.V.B. og Aarstallet 1756. Desværre er denne statelige Bygning overpudset og stærkt skæmmet af Butikker.

Bedre bevaret er den maleriske Husrække, Bagergade 1, 3 og 5, alle med fremskudt Karnap i 2 Stokv. Nr. 1 er fra 1775, Nr. 3 fra 1757, overpudset omkr. 1800, og Nr. 5 fra 1742, men haardt restaureret 1928. Det følgende Hus, Nr. 7, overpudset og med Gavlkvist, slutter sig smukt til de foregaaende og udmærker sig i øvrigt ved sin nyklassicistiske Dør. Lignende Døre, der alle synes udgaaet fra sa. Snedker, findes i Skattergade 10 og 42, Kullinggade 6 og Gerritsgade 15.

Karnaphuse af samme Type som Bagergadehusene ses i Skattergade 22 og i Møllergade 43, det sidste overpudset i klassicistisk Tid, hvor det ogsaa har faaet en Dør som de ovenomtalte. Senere er der i Karnappen indsat pyntelige Støbejerns-Butiksvinduer. Huset Møllergade 72, der er i 2 Stokv., har en fire Fags Karnap i nederste Stokv., dækket med et Pulttag, der udgaar fra Saalbænken i 2. Stokv.s Vinduer. Blandt de endnu forholdsvis talrigt bevarede 2 Stokv.s Bindingsværkshuse uden Karnap kan nævnes Fruestræde 13, Bagergade 22, Møllergade 39 og 50 samt Brogade 11, det sidste med Indskriftstavle og Aarstal 1791 over Porten. Fra ca. 1775 er det lille Bindingsværkshus Møllergade 86, tidl. »Feldberederiet«. Det er kun i een Etage, 4 Fag langt med Port, men i det indre er bevaret Rester af de opr. panelklædte Rum.

Fra Klassicismens Tid findes en Del, i al Fald til Gaden grundmurede Huse. Enkelt, men holdningsfuldt er Bagergade 40, fra 1832, i en Etage med høj Sokkel og med diskret Fremhævelse af de to yderste Fag i hver Ende af Huset. Ganske enkelt er ogsaa det lille Gavlkvisthus, Kedelsmedstræde 7, opført 1843 og ombygget 1847, mens en Rigdom af Tidens Arkitekturdetailler er anvendt s. 570 paa Façaden af Korsgade 14, opf. 1841 i to Stokv. med Frontispice over det fremhævede Midtparti. Smukke Prøver paa Façader fra denne Periode ses endv. i Vestergade 2, fra 1843, Gerritsgade 56, fra 1852, begge i 2 Stokv., mens »Melsons Gaard«, Kedelsmedstræde 2, er i 1 Stokv. Maaske lidt yngre er Møllergade 88, en stor 2 Etages Ejendom, af hvis Detailler man navnlig hæfter sig ved den rigt dekorerede Port, til hvilken der findes Sidestykker i den allr. omtalte Ejendom Vestergade 2, samt i Bagergade 41. Endelig maa i denne Forbindelse nævnes de grundmurede Façader paa Ejendommen Møllergade 34 og 36. Disse Façader dækker over ældre Bindingsværkshuse, hvis Bagbygninger ligger lige paa Randen af den stejle Bybakke, der endnu som ubebyggede Haver strækker sig ned mod Øst, begrænset af den maleriske Hulgade. Bagbygningerne er kun i een Etage ind mod Gaarden, medens de p.Gr.af Terrænets Karakter rejser sig i 2 Stokv. ud mod Bakkehældet. Længere mod Syd ligger paa lignende Maade »Krøyers Pakhus« opf. ca. 1800; navnlig fra Banegaardspladsen gør denne Bygning sig heldigt gældende i Bybilledet.

Blandt Byens maleriske Smaagader kan særlig fremhæves den stejle Hulgade med det indtagende lille Bindingsværkshus Nr. 3, hvis 2. Stokv. i Virkeligheden er en Kvist i hele Husets Bredde. Grupper af uprentiøse Smaahuse fra 1. Halvdel af 19. Aarh. kan endnu ses i Skattergade, særlig Nr. 6, 8 og 10, Kyseborgstræde 2, 4 og 6 og Kedelsmedstræde 15, 17 og 19. En karakteristisk lille, men monumental Bygning er Havnemesterboligen opf. ca. 1837 mul. af Svendborg-Arkitekten Jens Rasmussen. Husets officielle Funktion fremgaar klart af den pompøse Indgangsportal i Façadens Midte. Paa Søholmsvej 23 ligger et 1836–37 opf. Landsted, et hvidkalket grundmuret 15 Fag langt Hus, hvis Façade domineres af en 7 Fag bred Kvist med Frontispice.

Den navnlig fra H. C. Andersens Roman »Kun en Spillemand« kendte Pjentemølle blev nedrevet 1899.

I en Bakke i Kastanieallé er der fundet betydelige Rester (nu tilintetgjorte) af en middelald. Teglovn med tre parallelt løbende Fyrkanaler. I Bagergade synes at have ligget et middelald. Pottemagerværksted.

Litt.: Knud Voss. Klassicismens fyenske Borgerhuse 1790–1850. 1953.

Indbyggerantallet i S. kbst. var 7/11 1950: 23.069 indb. fordelt på 7497 husstande (1801: 1942, 1850: 4556, 1901: 11.543, 1930: 14.392), inkl. forstaden Tvedvej i Tved kom. 1950: 23.216 indb. fordelt på 7552 husstande, 1930: inkl. Pasop-Belvedere i Sørup so., Pasop og Skt. Jørgens forstad i Skt. Jørgens so., Tvedvej i Tved so.: 17.450 indb. fordelt på 4900 husstande.

Sørup-Skt. Jørgens kom. (3835 indb.) indlemmedes i Svendborg kbst. 1/4 1931.

Efter erhverv fordelte befolkningen i S. kbst., inkl. forstaden, sig 1950 i flg. grupper: 1012 levede af landbrug m.v., 10.302 af håndværk og industri, 4020 af handel og omsætning, 2465 af transportvirksomhed, 2227 af administration og liberale erhverv og 2871 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 319 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1955 var der ved S. toldsted hjemmehørende 2 dampskibe m. i alt 570 brt., 19 motorskibe m. i alt 17.672 brt., 1 sejlskib m. 112 brt., 36 sejlskibe m. motor m. i alt 2586 brt., 1 andet skib m. 31 brt.

Skibsfarten på S. omfattede 1954: 1303 indgående skibe med 158.526 t gods, hvoraf 501 skibe med 125.548 t gods fra udlandet, og 1304 udgående skibe med 23.711 t gods, deraf til udlandet 439 skibe med 11.252 t gods. Af det udlossede gods var 51.302 t korn, overvejende fra udlandet, 19.148 t foderstoffer og 11.695 t gødningsstoffer, begge dele også overvejende fra udlandet, 35.474 t kul og koks, praktisk taget udelukkende fra udlandet, og 16.854 t mineralske olier, hvoraf godt halvdelen fra indlandet. Af det indladede gods var 8202 t korn, hvoraf ca. 60% til udlandet, 1980 t foderstoffer, overvejende til indlandet, samt 1281 t teglværksprodukter, udelukkende til udlandet.

Der var i S. kbst. 31/12 1955 i alt 1675 automobiler, hvoraf 986 alm. personbiler, 45 drosker, 26 rutebiler m.v., 610 vare- og lastvogne, samt 127 motorcykler af scootertypen og 384 andre motorcykler. 13 af amtets omnibusruter på fra 10 til 57 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i S. kbst. 680 håndværks- og industrivirksomheder med 5412 beskæftigede og 9211 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 96 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 678 beskæftigede og en omsætning på 107,2 mill. kr., 370 detajlhandelsvirksomheder med 1094 beskæftigede og en omsætning på 48,2 mill. kr., samt endelig 71 hotel- og restaurationsvirksomheder med 416 beskæftigede og en omsætning på 5,7 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1954/55 8.699.000 kr., skatterne s. 572 indbragte 7.508.000 kr., (heraf opholdskom.skat 6.677.000 kr., erhvervskom.skat 132.000 kr., aktieselskabsskat 168.000 kr., ejendomsskyld 186.000 kr., grundskyld 242.000 kr.), afgifter og kendelser 366.000 kr., overskud af vandværker 138.000 kr., gasværker 44.000 kr., elværker 158.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 8.693.000 kr., var sociale udg. 2.721.000 kr., udg. til skolevæsen 1.259.000 kr., biblioteksvæsen 129.000 kr., medicinalvæsen 1.179.000 kr., rets- og politivæsen 14.000 kr., vej- og kloakvæsen 938.000 kr., gadebelysning 35.000 kr., snekastning 60.000 kr., off. renlighed i øvrigt 163.000 kr., brandvæsen 78.000 kr., off. lystanlæg 177.000 kr., administration 665.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1955 32,2 mill. kr., hvoraf 21,2 mill. kr. i faste ejendomme og 7,9 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 15,5 mill. kr. og legatkapitalen 643.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1954/55 10,0, ligningsprocenten 9,90, 1955/56 henh. 10,3 og 10,0.

S. havn, der er privat, havde 1954/55 indtægter til et beløb af 537.000 kr., udg. til 511.000 kr., og pr. 31/3 1955 en formue på 3.176.000 kr.

I Sparekassen for Svendborg og Omegn (opret. 1852) var indskuddene 31/3 1956 34,8 mill, kr., reserverne 2,9 mill. kr. Svendborg Bank A/S (opret. 1872) havde 31/12 1956 en aktiekapital på 2,0 mill. kr., reserver 4,1 mill. kr., indskuddene i banken var 39,3 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør S. kbst. fire sogne, nemlig Skt. Jørgens og Sørup so., der tilsammen udgør et pastorat, Skt. Nikolai so. og Vor Frue so., der hver udgør et pastorat, alle 3 pastorater hører under Sunds herreds provsti.

Skt. Jørgens-Sørup pastorat betjenes af en sognepræst og en kaldskapellan, Skt. Nikolai so. af en sognepræst og Vor Frue so. af en sognepræst og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 17 medlemmer.

S. kbst. hører under 34. retskr. (Svendborg kbst. og Thorseng birk); har tingsted i S., hører under 24. politikr. (Svendborg), er bopæl for en dommer og en politimester, kom. hører under Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Svendborg lægekreds (Svendborg), 29. skattekr. (Svendborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.), amtets 3. folketingsvalgkr. (Svendborg) og udgør 3. udskrivningskr., 60. lægd. Svendborg kbst. er sessionssted for lægderne nr. 34–39, 44–60.

S. kbst. udgør 84. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 24. politikr.

If. Traditionen skal den Borg, der har givet Byen Navn i den tidl. Middelalder, have ligget omtr. paa Vor Frue Kirkes Plads. Der er i tilgrænsende Grunde fundet Kampestensfundamenter, men om de har nogen Forbindelse med den formodede Borg, kan kun arkæologiske Undersøgelser afgøre.

Af de Volde og Grave, som i Middelalderen indrammede Byen, saas endnu i Beg. af 19. Aarh. større Rester. Forsvarslinien er formodentlig paavist i Hulgade, hvorfra den har løbet henimod Bryggeriet, videre gennem Krøyers Have, hvor Jordværkerne endnu spores, til Hotel Wandalls Have, derfra langs Kyseborg (nævnt 1481) og Skattergade til Stranden.

Borgen Ørkild (1264 Ørkil), som beherskede den østl. del af Svendborg sund, skal efter en tradition fra 1600t. være opf. af Vald. Sejr (»Waldmar Seyer, hvoraf gaaer Rye, bygd Ørckel Slott for Østen Bye.« Se Pont.MarmDan. I. 233). Den er imidlertid tidligt kommet i Odensebispens besiddelse. Den nævnes første gang 1264, da biskop Regner af Odense udstedte et gavebrev fra Ø., dernæst 1308, da biskop Peder 2. udstedte en erklæring herfra. I første halvdel af 1300t., formodentlig fra 1330, men i hvert fald fra 1341, var Ø. sa.m. det s. 573 øvr. Fyn af kongen pantsat til de holstenske grever, indtil Vald. Atterdag i slutn. af 1350erne tilbagevandt den. 1348 lå under Ø. Sunds og Sallinge hrdr. Efter generhvervelsen var Ø. for en tid et kgl. len. Af lensmænd nævnes hr. Heine Kabel og Henning Ketelberg 1369–70, sidstn. alene 1372, væbn. Tue Skytte 1394. Ved denne tid er Ø. formentlig igen kommet til Odensebispen, thi 1403 udstedte biskop Johannes et brev herfra. I beg. af 1400t. nævnes hr. Henning Kabel († tidligst 1430) som lensmand på Ø., 1423 Jes Krumpen som foged, 1462–79 Jep Olsen (Blaa), 1484 Søren Jepsen og 1496 Hans Bricksen. I grevefejden blev Ø. i juli 1534 stormet og brændt af Svendborgs borgere i forening m. grevelige tropper, ved hvilken lejlighed Fyns stiftsarkiv brændte. Også Ørkild by, der var opstået omkr. borgen og havde været Svendborg en hård konkurrent m.h.t. handel og skibsfart (1480 fik Svendborg af den udvalgte konge, hertug Hans privilegier, der skulle beskytte byen bl.a. mod Ø.s ulovlige havne og dens indbyggeres skibsfart på Tyskland og handel m. da. bønder), gik formentlig ved denne lejlighed til grunde. 1549 overdrog Chr. III for 40 joachimsdlr. årl. Svendborgs borgere brugen af Ø. by (20 gde) og Ø. fang m. undtagelse af skoven og en del af engene, og ved gavebrev af 1573 fornyede Fr. II denne overdragelse.

Det gamle Ørkilds meget betydelige Voldsted ved Karoline Amalielund er anlagt paa Sydspidsen af et Højdedrag, der skyder sig ud fra det Højland, der i en Halvbue omgiver Svendborg By. Selve den firkantede Borgbanke er isoleret fra den smallere Forborg ved en dyb, tør Grav, og Forborgen er atter isoleret fra Højlandet mod N. ved to tørre Grave og en mellemliggende Vold. Gravene er delvis naturlige Nedskæringer i Jorden, som er tildannet yderligere ved Kunst. Der ses nu saa godt som ikke Bygningsrester paa Voldstedet. Ruinerne af de i sin Tid betydelige Bygninger, der har staaet paa Stedet, er gennem Aarene nedbrudt og anvendt til Bebyggelse i Svendborg og Omegn. Ved en Undersøgelse 1885–87 blottedes en Del af et Ringmurfundament af utilhuggen Kamp samt Fundamentet af flere Bygninger, der støttede sig til denne Murs Inderside, deriblandt to firkantede, maaske Taarne, med en veludført Sokkel af tilhugget Kampesten. Dele af Bygningsresterne havde romansk Karakter, men i øvrigt var der Murværk fra forskellige Perioder.

1941 foretoges en Række Undersøgelser af Vold og Grav N.f. den egl. Borgbanke, hvorved man søgte at konstatere, i hvor høj Grad disse var naturlige el. udført ved Kunst. En Del Enkeltfund fra Udgravningerne beror i Svendborg Museum. Af de fundne Mønter skriver enkelte sig fra Valdemarernes Tid.

Litt.: Vedel Simonsen. Borgruinerne. 1. hft. 1813. 69–94. Johs. Olsen. Svendborg og Ørkil, SvendbAmt. 1932. 121–26.

Skt. Jørgens hospital har sin oprindelse fra en Skt. Jørgens gård for spedalske, til hvilken Skt. Jørgens kirke hørte i middelalderen. Gårdens navn forekommer første gang i et testam. fra 1291; senere betænktes den med gaver i testamenter bl.a. 1295 og 1339. 1332 skænkede drosten Laurids Jonsen den nogle ejendomme i Sørup (ved 3 dombreve af 1372 og 1374 tilkendte Vald. Atterdag hospitalet dette gods). Det synes at have været en ret betydelig stiftelse, der havde flere besiddelser, deribl. en større avlsgård, Brydegården; af en statut fra 1486 fremgår det, at der var 8 karske lemmer (ɔ: brødre) til at samle almisse til de syge og pleje disse. Efter reformationen vedblev Skt. Jørgens gården, der i den seneste middelalder havde været en kgl. forlening, at bestå som syge- el. rettere som fattighus, en tid lang under familien Rønnows patronat. 1590 fik den en ny fundats; fattiglemmerne, af hvilke der dengang var 24, husedes i 26 små boder; 1735 udkom atter en ny fund., hvori lemmernes antal fastsattes til 22; ved kgl. resol. af 1811 ændredes tallet til 15. 1738 opførtes en ny, grundmuret bygning af Johan Lehn til Hvidkilde i stedet for nogle ældre bindingsværkshuse. De 8 beboere får nu fri bolig og hver årl. 320 kr. samt brændsel, pleje og lægehjælp. Besidderen af Hvidkilde betaler skatter og afgifter og vedligeholder hospitalet. Dette, der ejer en kapitalformue på ca. 65.000 kr., deri indbefattet 3 legater (det Rønnowske, det Qvitzowske og det Lehnske), bestyres under stiftsøvrighedens tilsyn af et tremandsudvalg: ejeren af Hvidkilde, sognepræsten ved Skt. Jørgens og en læge. (Se Fynske Saml. I. 1861. 1–44 og Kirkehist-Saml. 3. R. I. 1874–77. 549–53).

Ved vejen mellem Skt. Jørgens hospital og Svendborg har tidl. stået et trækrucifiks, der ifølge sin indskrift var rejst over en kvinde, som 1629 fandtes myrdet på stedet.

Skove: Til Hvidkilde gods hører Græsholmene (132 ha, hvoraf 8 ha i Tved so.), Margretelund (29 ha), Ravnebjerg skov (56 ha, hvoraf dog kun en del på Svendborg kbst.s jorder), Kølleskov (ca. 25 ha), Sofielund (40 ha), Broerne (7 ha), Engene (ca. 30 ha, hvoraf noget i Egense so.) samt endelig den lille skov Kristinedal (4 ha). Andre skove tilhører I/S s. 574 Svendborg Skovejere, nemlig Karoline Amalielund (20 ha), Kobberbækken (1 ha), St. Byhave (6 ha), L. Byhave (1 ha), Tyvekrogen (4 ha), Trolleskov (7 ha) og Egenappe (1 ha). Den procentvise træartsfordeling i de sidste skove er: bøg 82, eg 5, andet løvtræ 8 og nåletræ 5. I Karoline Amalielund en pavillon, opf. ca. 1890 (arkt. H. Wandall) samt tæt herved Ørkild slotsruin. Svendborg kom. ejer småskovene Højebøge (ca. 7,5 ha) med stadion og Fruerskov (ca. 2,6 ha), begge købt 1875, endv. langs Svendborg sund den større lystskov Kristiansminde (9 ha, hvoraf bøg 6, eg 2 og nåletræ 1). Den sidste, der er opkaldt efter prins Chr. Fr. (Chr. VIII), hed tidl. »Termeriet« og har tilhørt kom. siden ca. 1828. I skoven restaurant. Stævneskov, Hallingskov og Gl. Hestehauge, der delvis er frugtplantage, er i privat eje.

Om en stor sten ved Sørup sø se Schmidt. DK. 202.

I Kogtved har ligget en gd. Tåsinggård (1591 Thøszingorden). Smst. nævnes 1571 en »bolig« kaldet Egebolig. – Sørup var fra gammel tid delt i Østerballe og Vesterballe.

Fredede oldtidsminder: I Gamle Hestehauge findes 10 høje, hvoraf de 3 er ret anselige, samt en hellekiste og en 2 1/2 m lang sten med 83 skålgruber. 2 andre høje ligger ø.f. byen. I Margretelund 4 middelstore høje. – Sløjfet: I Sofielund 3 høje, i Høje Bøge een høj og på markerne en stengrav og 15 høje; i Stævneskoven 2 høje. – Ved Kristiansminde og Øksenbjerg er fundet bopladser fra yngre stenalder (jættestuetiden), den sidste med ualm. fint dekoreret keramik. På Øksenbjerg er også fundet en gravplads fra vikingetid. Fra Sørup stammer en runesten, der lå ved indgangen til kirken, men nu findes i Nationalmuseet; den er tidligmiddelald., men indskriften har ikke kunnet tydes.

En sten med helleristninger fandtes 1955 i Fruestræde.

Litt.: DRun. 220. P. V. Glob i Fynske Minder. 1955.

Ved grundgravning i ejendommen Møllergade 268 fandtes 1885 en malmgryde med 51 guld- og 3779 sølvmønter hovedsagelig fra Erik af Pommerns tid, nedlagt o. 1420.

Historie. Hvornår der er opstået et bysamfund på de s.vendte skråninger ned mod det dybe sund, der adskiller Fyn fra øerne Tåsinge og Thurø, kan ikke fastslås med sikkerhed. P.gr.af navnet har man villet udnævne både Svend Tveskæg og Svend Grathe til byens grundlægger. Navnet kan dog ikke indeholde mandsnavnet Svend. Der har utvivlsomt opr. ligget et fiskerleje på byens grund, og jagten i de store skove kan også have medvirket til at trække folk til denne plads. Endv. kan det have haft betydning, at der på dette sted var en naturlig og beskyttet havn.

Byen omtales første gang i et brev fra 1229, hvori Vald. Sejr skænker svigerdatteren Eleonora S. som medgift sa.m. andre fynske lokaliteter. Byen kaldes i dette dokument for Swineburgh. Navnet tyder på, at der allerede da har været en befæstning på pladsen, og forleddet har man villet forklare af ordet svin: enten marsvin, af hvilke der var adskillige i farvandet op til byen, el. vildsvin el. oldensvin i de store skove. Navneformen med e forekommer først langt ned i middelalderen.

Allr. omkr. midten af 1200t. var S. et betydeligt bysamfund. Efter Vald. Sejrs død 1241 arvede sønnen Abel byen, og den forblev i hans slægts eje indtil Abel Abelsens død 1279, da den vendte tilbage til kronen. Under stridighederne ml. kongen og Abelslægten stod der ofte kampe om byen. Således erobredes den 1247 af Erik Plovpenning og 1252 af Chrf. I. Under kampene mellem Erik Mændved og de fredløse under marsk Stig blev byen 1293 erobret af de sidstn. og afbrændt. 1307 opkastede hertug Chrf. sig for en kortere tid til herre over byen under kampen mod Erik Mændved.

Byens ældst kendte privilegier stammer fra 1253. Brevet indeholder en stadfæstelse af tidl. givne privilegier og giver borgerne ret til bebyggelse og græsning på jorderne uden om byen samt til indsamling af brænde på Thurø. 1287 og 1305 stadfæstedes privilegierne. 1409 fik byen de sa. privilegier som Odense, og 1413 modtog den et nyt kgl. beskyttelsesbrev, der skulle sikre borgernes rettigheder over for de ulovlige havne. Byen har åbenbart været stærkt generet af disse, thi flere breve fra den følgende tid forbyder anvendelsen af ulovlige havne, således 1444, 1480 og 1521. 1419 fik borgerne ret til at benytte jordene på begge sider af kongens mølledam, og 1451 tilstodes der dem toldfrihed overalt i riget med undtagelse af Skånemarkedet. 1477 og 1483 stadfæstedes og udvidedes privilegierne. Nye udvidede privilegier blev givet 1500, og en ny stadfæstelse fandt sted 1517.

I middelalderen var byen befæstet med volde og grave, hvoraf rester kunne påvises så sent som i beg. af 1800t. i Hulgade og Skattergade. Det s.k. Skattertårn skal have stået ved den nuv. Tuxensvej. Mod ø. lå den kgl. borg Ørkildslot, der beskyttede byen fra denne side. s. 575 1433 afholdtes et vigtigt politisk møde i byen, idet Erik af Pommern forhandlede her med de holstenske grevers udsendinge. Mødet førte dog ikke til noget resultat.

Allr. i middelalderen havde byen to kirker, indviet til Skt. Nikolai og til Vor Frue. Hertil kom kirken, der hørte til gråbrødreklosteret (hvor Abel Abelsen var begr.). Klosteret oprettedes allerede 1236 af den kgl. foged i S. Astrad Frakke. Det lå i byens østl. del, men der er intet tilbage af kirken el. bygn. Kirken blev nedbrudt 1828, men der fandtes endnu rester så sent som 1860. Det trefløjede klosteranlæg lå n.f. kirken. Klosteret blev allr. forladt 1530, hvorefter kirken overgik til byen. Ø.fløjen forsvandt hurtigt efter reformationen, medens v.fløjen indrettedes til latinskole, der 1740 afløstes af en da. skole (E. Bøgebjerg. Svendborg gamle Latinskole 1539–1740, Svendborg Statsskoles Program. 1935). V.fløjen blev nedbrudt 1875, medens n.fløjen var forsvundet allr. 1870. N.f. klosteret lå indtil 1875 det imponerende tofløjede anlæg Priorgården. Klosteret var i sine velmagtsdage en rig stiftelse, og s. 576 der afholdtes ofte her provinsialkapitler. 1472 antog klosteret den strengere regel, den s.k. observants. I den tidl. n.fløj indrettedes 1586 et hospital. Grundlæggeren af dette var fru Helvig Hardenberg til Arreskov.

Af andre middelald. stiftelser må nævnes en række gilder, der samlede byens borgere. Der kendes således bl.a. et Skt. Knudsgilde (1337), et Skt. Hjælpersgilde (1477), et Skt. Gertrudsgilde (1532), et Kalentegilde (1425), et Colloquiigilde (1515), et Skt. Annegilde, hvis ældste skrå er fra 1444, og et Skt. Johannes Baptistæ gilde for guldsmede, remsnidere og sværdfegere, hvis skrå stammer fra 1450.

Landbrug synes aldrig at have spillet nogen særlig stor rolle i byens liv. Derimod var fiskeriet af betydning, og borgerne deltog ivrigt i sildefiskeriet i Øresund. Også håndværket stod højt. En række røgelseskar fra forsk. fynske kirker er udgået fra mester Jakob Røds værksted i S. i slutn. af 1200t. Flere af disse bærer indskrifter med runer.

Under de urolige forhold i grevefejdens tid sluttede borgerne sig til Chr. II, og støttet af grev Chrf.s tropper gik man til angreb mod Ørkild slot, der ejedes af den forhadte Odensebisp. Borgen blev afbrændt. Sen. drog man mod Odense, hvor man stormede og plyndrede bispegården. Efter slaget ved Øksnebjerg vendte de kgl. tropper sig mod S., der blev erobret og plyndret. Byen idømtes en svær bøde, og lidt efter lidt faldt forholdene til ro igen. 1536 udfærdigede Chr. III et beskærmelsesbrev for byen.

Årene 1536–1657 synes at have været en rolig fremgangsperiode for byen. Handelen blomstrede op, og den gode beliggenhed ved et vigtigt gennemsejlingsfarvand og med et frodigt bagland skabte betingelser for et rigt bysamfund. S. placerede sig allerede da som Fyns næststørste købstad. 1602 kom pesten til byen og bortrev en betydelig del af indbyggerne, men byen rettede sig hurtigt op efter denne katastrofe. 1628 kom Chr. IV til byen i spidsen for de da. tropper, der skulle overføres til Femern.

For S. som for andre fynske købstæder fik den sv. besættelse 1658–59 katastrofale følger. 1658 passerede Karl Gustaf byen på vej til Langeland, og den efterfølgende langvarige sv. besættelse lamslog næringslivet og tappede borgerne for deres opsamlede rigdomme. Da fjenden forlod landet, lå ikke mindre end 138 gårde og huse øde hen, og skaderne opgjordes til 16.000 rdl.

De følgende 150 år var vanskelige for byen. Kun langsomt kom den på ny til kræfter. Medens man 1619 havde haft 2 borgm., 6 rådmænd, 1 byfoged og 2 kæmnere, indskrænkedes disse embedsmænds antal 1682 til 1 borgm. og 2 rådmænd. Fra 1750 fandtes kun en byfoged. Allr. under Fr. II havde byen fået tilladelse til at leje det tidl. Ørkild slots jorder, og 1724 købte byen disse arealer. Der skabtes herved muligheder for en fremtidig udvikling af bysamfundet mod ø. 1789 hærgede en svær brand byen, der lagde ejendommene i Kullinggade og Skattergade i ruiner. Krigen 1807–14 bragte på ny fremmede soldater til byen, idet sp. tropper var indkvarteret her 1808. Næringslivet var trykket i denne periode. Dog mærkedes et vist opsving i skibsbyggeriet. 1801 havde byen 1942 indbyggere. En udskiftning af byjorderne fandt sted 1804–18.

Da freden var indtrådt, mærkedes hurtigt et vist opsving, og i løbet af 1800t. voksede byen stærkt. Årsagen må søges i handelens opsving som følge af forbedrede besejlingsforhold. Fra gl. tid havde man klaret sig med en primitiv skibsbro. Efter 1814 begyndte man at anlægge bolværker og en rigtig havneplads, og gennem hele århundredet udbyggedes havnen, således 1854, 1866 og 1891–93. Også vejnettet udvidedes, hvorved man fik lettere adgang til det rige bagland. 1876 åbnedes jernbaneforbindelsen Odense–S. over Ringe, og 1897 optoges driften på banestrækningen S.–Nyborg. Også til Fåborg åbnedes en direkte baneforbindelse 1916 (nedlagt 1954). Også søforbindelserne udvikledes. 1873 anskaffedes en dampfærge til forbindelsen med Tåsinge. 1875 åbnedes regelmæssig skibsforbindelse m. Ærøskøbing. N.å. stiftedes det Sydfynske Dampskibsselskab, der udbyggede regelmæssige skibsforbindelser med Kiel, Lybæk, Langeland og Nakskov. De forbedrede samfærdselsmidler stimulerede byens økon. liv. Byen blev midtpunkt for en omfattende handel med landbrugsprodukter, og den stigende handel fremkaldte oprettelsen af banker og sparekasser. Fra gl. tid havde byen haft en dygtig håndværkerstand, navnlig spillede handskefabrikationen en betydelig rolle. Fra midten af 1800t. udvikledes efterhånden en omfattende industri. Man begyndte med at anlægge forsk. jernstøberier og maskinfabrikker. Senere fik man virksomheder, der industrielt udnyttede landbrugsproduktionen, fx. bryggerier, boghvede- og havremøller, forsk. andre dampmøller, et ciderbryggeri og et andelssvineslagteri. Skibsbyggeriet havde altid spillet en vis rolle i byen og tog et kraftigt opsving i løbet af 1800t. 1916 oprettedes A/S S. Skibsværft og Maskinbyggeri.

Den kraftige udvikling aflæses bedst af befolkningstallet. 1801 boede der 1942 personer i S. 1850 passerede indbyggerantallet 4500, og 1901 nåede man over 11.500 indbyggere. Også i 1900t. er byen fortsat vokset. 1950 opgjordes folketallet til 23.069.

Den stærke befolkningsudvikling medførte, at den gl. bykerne blev sprængt, og at byen udviklede sig til alle sider. En række kommunale værker opførtes. Allr. 1856 opførtes det første gasværk, 1867 fik man et moderne vandværk. 1871 anlagdes et epidemisygehus, der blev kraftigt udvidet 1891. Skolevæsenet måtte stadig udbygges. Man havde 1872 fået en privat realskole, der 1909 omdannedes til gymnasium. 1862 åbnede Teknisk Skole sine porte, og fra 1878 havde man en særlig handelsskole. Landskendt blev navigationsskolen (opr. 1852). Det middelald. rådhus (ombygget 1586), der delte torvet i to halvdele, erstattedes 1829–30 m. en nybygning. Denne bygning nedreves 1882, efter at et nyt rådhus var blevet færdigt 1881. Ved sa. lejlighed udvidedes torvet. 1875 erhvervede byen skovene Høje Bøge og Fruerskov. 1874 fik byen lystskoven Kristiansminde (opkaldt efter tronfølgeren Chr. Fr., den sen. Chr. VIII) overdraget som gave. Kommunen opførte her en restauration. 1865 henlagdes amtskontoret til S.

I moderne tid spiller endv. turismen en stor rolle for byen. Dens smukke beliggenhed trækker tusinder af gæster til byen, og dens centrale beliggenhed og gode forbindelser med øerne s.f. Fyn gør byen til det naturlige udgangspunkt for rejser til disse.

Siden 1849 har S. desuden været et vigtigt politisk centrum. Indtil 1918 beherskede som oftest partiet venstre de politiske valg, dog hårdt trængt af højre. Efter 1918 har socialdemokratiet gjort sig stærkt gældende. I byrådet dominerede de ikke-socialdemokratiske partier indtil 1933, og sagfører J. Lacoppidan-Petersen var borgm. fra 1922. En strid ml. venstre og det konservative folkeparti muliggjorde 1933 valget af den første soc.-dem. borgm., forretningsfører Carl Tønnesen. 1937 erobrede socialdemokratiet flertallet, tabte det 1950, men tilbageerobrede det 1954. Da Tønnesen døde 1938, efterfulgtes han som borgm. af cigarmager Ferdinand Jensen, der 1950 måtte vige for den konservative fabr. E. V. Halberg. 1954–57 var Ferdinand Jensen på ny borgm.; nuv. borgm. er Svend Aage Andersen.

Der udkommer i dag i S. kun een selvstændig avis, nemlig venstrebladet »Svendborg Avis« (opret. 1863). Under besættelsen ødelagdes såvel »Svendborg Avis«s bygning som det hus, hvorfra det konservative »Svendborg Amtstidende« (nu ugeblad) udgik, ved sprængninger af tyskernes håndlangere.

Litt.: Joach. Begtrup. Forsøg til en Beskrivelse over Svendborg Kjøbstad. 1823. H. Jørgensen. Beskrivelse af Svendborg og Omegn, u.å. Thorkild P. Lund. Svendborg Kjøbstad 1869 til 1893. 1894. Svendborgs Historie. Et ufuldendt Udkast fra Borgmester Schrums efterladte Papirer, udg. af Sejer Briksø. 1905. Johannes Olsen. Svendborg Bys Historie. 1919. Th. Wellejus. Svendborg-Minder. 1934. Johannes Olsen. Den sydfynske Sejlskibsfarts Historie. 1932. Svendborg Hjemstavnsforening. I–II. 1942–43. Svendborgsund. II–X. 1943–52. F. Holm-Petersen. Træk af Skibsfartens Udvikling i Svendborg Toldsted. 1953.

I Svendborg fødtes ca. 1500 biskop Hans Gaas, i beg. af 1500t. borgm. Knud Pedersen, 1586 præsten Peder Andersen Perlestikker, 1685 forf. Rasmus Æreboe, 1776 apoteker Jacob Møller, 1791 violinisten Georg Dam, 1797 præsten og historikeren J. L. Rohmann, 1807 mekanikeren Lauritz Brandt, 1810 violinisten Sophus Simonsen, 1811 landøkonomen Adolph Lacoppidan, 1814 forsikringsmanden H. P. Bærthelson, 1839 maleren A. Thorenfeld, 1844 den klass. filolog M. C. Gertz, maleren Wenzel Tornøe og journalisten B. Wulff, 1849 fabr. og politikeren Vilh. Lange, 1850 lægen og anatomen J. H. Chievitz og lægen Nielsine Nielsen, 1851 den da.-amer. forretningsmand Pedro Wessel, 1852 arkt. Andreas Thejll, 1859 forf. Niels Møller, 1861 kontorchef i industrifagene Valdemar Helsing, 1866 forf. Johannes Jørgensen, 1882 billedhuggeren Kai Nielsen.