Systofte sogn

(S. kom.) omgives af Nr. Ørslev, Sdr. Kirkeby og Idestrup so., Nykøbing kbst. og Nørre hrd. (Tingsted so.). Langs det vestl. so.skel løber Tingsted å mod s. og mødes med sit største tilløb, der danner det sydl. so.skel. Over det jævnt bølgede land hæver sig ø.f. Systofte en slynget bakkeryg (24 m, trig. stat.). På de jævnt gode jorder viser tilstedeværelsen af flere grusog lergrave bundens noget vekslende beskaffenhed. Mod v. en del skov (Systofte skov, Tokkekrog og Ravnstrup skov), i sø. Bjørup Have og flere mindre moser. Gennem so. går jernbanen Kbh.-Gedser og landevejen Nykøbing-Stubbekøbing.

Areal i alt 1950: 1337 ha. Befolkningen 7/11 1950: 628 indb. fordelt på 180 husstande. (1801: 360, 1850: 473, 1901: 565, 1930: 701). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 364 levede af landbrug m.v., 147 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 11 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 54 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Systofte (*o. 1250 Sestopht, 1473 Syøstoftæ, Søstoffte; u. 1796) m. kirke, skole, alderdomshjem, forsamlingshus (opf. 1899), andelsmejeri, vandværk s. 963 og telf.central; Hullebæk (*1231 Holæbek; u. 1796); Bjørup (*1231 Biørnæthorp, 1364 Biørnørp; u. ml. 1805–09). – Saml. af gde og hse: Horsemor. – Gårde: Kristiansminde (23,3 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 312, grv. 208); Efterstigård; Frisenlund; Klokkergd.

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nr. Ørslev so. eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under 28. retskr. (Nykøbing kbst. og hrd. og Falsters Vester hrd. med Stubbekøbing kbst. og hrd.), 19. politikr. (Nykøbing-Stubbekøbing), Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Falsters lægekr. (Nykøbing), 24. skattekr. (Stubbekøbing), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 198. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken består af sengotisk v.tårn og kor og skib af små gule mursten, opf. 1871 af Hans J. Holm i st.f. en nedrevet, romansk munkestenskirke, hvoraf kun dele af v.gavlen er bev. S.f. skibet har ligget et †våbenhus. Det meget svære munkestenstårn er bredere end det nye skib og har samtidige støttepiller i v. og trappehus i s. samt i v. en stor, moderne portal til tårnrummet, der tjener som forhal. 1870 blev tårnet forhøjet og dets gl. spir nedtaget og genopsat i noget ændret form; det er et ottesidet, slankt pyramidespir m. meget flade skalke. – Alterbord af træ, sammensat af dele fra kirkens tidl. prædikestol, et bruskbarokt arb. af Jørgen Ringnis fra o. 1640. Altertavle 1642 af sa. mester, m. to indsatte malerier, korsfæstelsen og opstandelsen, kopier efter Carl Bloch. Alterstager o. 1625–50. Døbefont sikkert fra 1871. En unggotisk, gotlandsk kalkstensfont, svarende til Ønslevs, står nu på Bøtøgård. Messingdåbsfad fra 1646. Prædikestol og stolestader er fra 1871. Klokker 1554 (Lauritz Madsen) og 1803 (H. C. Gamst). – Epitafium 1680 (maleri, Lund. Portrætter. IX. 244) over sgpr. Fr. Brandt, † 1691, på skibets n.væg. Gravsten o. 1646 m. figurer over herredsfoged Hans Olsen, † 1646, og hustru Maren Jensdatter, † 1653, i tårnrummet.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1327–35.

Kristiansminde var fra 1700t.s slutn. en afbyggergd. til Vestensborg (Nørre Ladegd.) og erhvervedes sa.m. denne af kronen (se s. 699). 1833 solgte kronen den for 11.000 rdl. til Henry W. H. Ferral (35 tdr. hartk.), som ved frasalg reducerede hartkornet til 22 tdr. og 1837 solgte den for 12.000 rdl. til W. F. Foisack af Grubenhagen (Mecklenborg-Schwerin). Denne solgte den 1839 for 15.000 rdl. til Ferdinand Cordua, der 1843 for 20.000 rdl. solgte den til Ludvig Mohr. I slutn. af 1850erne var den en kort tid i hænderne på E. Knudsen, men da han gik fallit, erhvervede L. Mohr den på ny, og han solgte den 1860 for 40.000 rdl. til Fr. F.Jessen. O. 1900 var den i kortere perioder på forsk. hænder, men købtes 1905 af C. Thorsen, der 1916 overdrog den til sin søn løjtn. Poul Friis Thorsen til Vestensborg.

Litt.: DLandbr. IV. 1934. 496–97.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes under S. so. fire byer: Systofte (m. 2 bol og 132 ørtug skyldjord), Bjørup (1 bol, 192 ørtug), Vgglæthorp (4 bol, 132 ørtug) og Dompnæthorp (4 bol, 96 ørtug). Kongen ejer næsten halvdelen af so.: knap 1/7 af Systofte, 1/4 af Bjørup, godt halvdelen af Vgglæthorp og det meste (90 ørtug) af Dompnæthorp; en Bo Ulfsun ejer 30 ørtug i Bjørup. Af de to nævnte, ukendte bebyggelser, hvis navne ikke forekommer i andre kilder end ValdJb., kan den ene (Dompnæthorp?) være identisk m. landsbyen Hullebæk, hvilket navn træffes i ValdJb.s lidt ældre hovedstykke (1231), og den anden m. den forsv. bebyggelse Ravnstrup (1494 Rawnsterøp, 1571 Raunstrop gord), efter hvilken en lille skov i so.s sydvestl. hjørne har navn. Denne gd. m. skov og fang lå i slutn. af middelalderen tillige m. en gd. i Eget, Horreby so., til provsteembedet over Falster som vingods, hvorfor embedets indehavere skulle holde øens kirker m. vin og alterbrød. Efter reformationen forlenedes de to ejendomme af kronen til superintendenten over Fyns stift, mag. Niels Jespersen, mod at han for renten af vingodset skulle levere præsterne i Falster vin og brød »efter den derom gjorte fundats«. 1564 fik han tilladelse til selv at bruge gården i Ravnstrup som avlsgård, »da han på sin visitats i Smålandene ikke har anden tilflugt end at besvære præsterne eller ligge på sin egen pung«, og 1584 opnåede han for sin hustru brugsretten til »det kalente- og vingods i Falster«, hvis hun overlevede ham, mod en årl. afgift af 1/2 læst korn til de tvende kapellaner i Nykøbing og Stubbekøbing. Gården synes forsv. i 1600t. og jorden, der endnu s. 964 på et kort 1781 kaldes Inderste og Yderste Ravnstrup Mark, lagt til Nørre Ladegård (Vestensborg), hvorfra den atter o. 1800 er udskilt som parcelgden Kristiansminde (s. ovf.).

Skove: Systofte skov (114 ha) m. Præsteskov, Ravnstrup skov (60 ha) og Bjørup Have (25 ha) hører til Orupgd. Terrænet er fladt til bølget. Naturforholdene er gode for de fleste træarters vækst. Bøgen er hovedtræarten. Den lille skov Tokkekrog (5 ha) tilh. Frisenlund.

Fredede oldtidsminder: S.f.S. 2 høje; i Tokkekrog 2 høje; i Ravnstrup skov en stor, noget spredt gruppe m. 43 lave høje. – Sløjfet: Under S. 17 høje, under Bjørup mindst 8 og under Hullebæk een høj; 2 af disse høje indeholdt jættestuer, den ene tillige flere grave fra yngre bronzealder og jernalder.

I en have i S. gjordes 1871 det største hidtil kendte da. møntfund: 30,258 kobbermønter til en samlet vægt af 67 pund. Mønterne, der var slået i Erik Mændveds og Christoffer II.s kongetid, lå indsvøbt i to lærredsposer sa.m. et par jernbidsler og 7 glasperler.

Litt.: F. L. Grundtvig. Livet i Klokkergaarden. Gammeldags falstersk Bondeliv efter Lars Rasmussens Skildring. 1909.