Tirstrup sogn

(T.-Fuglslev kom.) omgives af Lyngby, Rosmus, Hyllested, Fuglslev, Feldballe, Nødager og Albøge so. N.f. Tirstrup ligger en overvejende sandet og bølget moræneoverflade, ved Høgholm gennemskåret af et senglacialt dalstrøg, og m. en del skov (Hestehave, Nørre- og Sønderskov). Længst mod s. i so. findes et småkuperet, stærkt sandet dødislandskab, dannet ved afsmeltningen af en isstrøm fra s. (den østjy. israndslinie). Det begrænses mod n. af en noget højereliggende hedeslette, hvorhen over smeltevandet strømmede bort i nordl. retning. Hedesletten er dels under kultur og dels beplantet (Skramsø plantage). Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Grenå), hvorfra en landevej leder til Ebeltoft.

Areal i alt 1961: 2750 ha. Befolkning 26/9 1960: 960 indb. fordelt på 248 husstande (1801: 308, 1850: 634, 1901: 770, 1930: 982, 1955: 1040).

I so. byerne: Tirstrup (o. 1300 Tistorp, 1444 Tiistorp; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 447 indb. fordelt på 132 husstande (1955: 391) – m. kirke, præstegd., centralskole (7. klasset, opf. 1959, arkt. A. V. Ravn), Tirstrup-Fuglslev bibl. (i centralskolen; opret. 1940; 2600 bd.), missionshus (opf. 1903), kom.kontor (i centralskolen), Tirstrup Kro, Tirstrup-Fuglslev Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1962 var indskuddene 802.000 kr., reserverne 45.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1904, andelsmejeri fra 1935, sen. udv. m. osteri), 2 savskærerier, grusgrav, posteksp., telf.central og en mindre del af Tirstrup lufthavn (den største del i Nødager so., se s. 990); Drammelstrup (* 1203 Dragmolstorp, Dragmosthorp; u. 1793 og 1802) m. befrielsessten, plejehjem og afholdsrestauration (Hvide Kok). – Saml. af gde og hse: Vesterkær; Øksenml. (*1336 Øxønmylnæ, 1444 Øxnæmøllæ; u. 1798); Nørup (*1336 Nythorp; dannet ved udstykning fra Nøruplund); Gråskegde (* 1299 Groskæ mark; u. 1804). – Gårde: hovedgd. Høgholm (1688 Høgholms Hgd.; 35,7 tdr. hartk., 326 ha, hvoraf 77 skov; ejdv. 990, grv. 440); hovedgd. Bjørnholm (*1331 Biørnholm, 1343 Byørnholm; 25,3 tdr. hartk., 235 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 810, grv. 314); Drammelstrupgd. (1467 Drammelstropgard; 12,9 tdr. hartk., 102 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 450, grv. 196); Nøruplund (3,0 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 50 skov; ejdv. 345, grv. 137); Skramsø Ml. (1444 Schramsiomøllæ; 15,9 tdr. hartk., 615 ha, hvoraf 494 skov; ejdv. 265, grv. 61); Trondhjemsgd. (5,8 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 360, grv. 152); Råmosegd. m. sindssyge-plejehjem. Ved Stubbesø ørreddambrug (Egely).

T. so., der sa. m. Fuglslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 343. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke er et gotisk langhus m. skib og kor i ét, tårn mod v., våbenhus ved tårnets v.side, samt to tilbygn. ved koret: ved n.siden et sakristi (nu ligkapel) og ved s.siden et gravkapel (nu konfirmandstue). På langhusets sted stod tidl. en romansk kirke af granitkvadre på skråkantsokkel; adsk. kvadre, sokkelsten samt et par vinduesoverliggere er bev. i kirkens mure. Denne romanske bygn. blev nedrevet ved midten af 1400t., og en ny kirke opf. 1465 (kaldet Hellig tre kongers kirke; if. præsteindberetn. 1623 skal den dog være indv. til Skt. Botulf) af Otte Nielsen Rosenkrantz, væsentlig af munkesten i munkeskifte, m. fem fag krydshvælv, ydre støttepiller ved langsiderne og tresidet afslutn. mod ø. I korgavlen ses et kløverbladsformet vindue som blænding. Skibets tilmurede n.dør er endnu synlig m. spor at tagspær fra et længst forsv. våbenhus. De to kapeller ved koret, begge m. kamtakkede gavle, er fra tiden kort før reformationen. I v.gavlen er udsparet en opgang til hvælvingerne. Tårnet, der er i forbandt m. skibets mure, er smalt og åbent fortil og dækket af et pyramidespir. Det lille våbenhus ved tårnets fod er nyere, formentlig fra 1700t. Kirken er 1949–50 rest. (bl.a. nyt flisegulv) ved arkt. Edv. Thomsen. Ved denne lejlighed afdækkedes en kalkmalet dek. i hvælvene m. våben for slægterne Lange, Krognos og Rosenkrantz. – På et muret alterbord står en sengotisk fløjaltertavle fra Claus Bergs værksted i Odense (Beckett. Altertavler. 117. Thorlacius Ussing. Billedsk. Claus Berg. 61) m. Thott-Rosenkrantz-våben på predellaen. Knæfaldsskranke 1700 m. udsavede balustre og Krag-Høg-våben (jf. Homå og Ålsø kirker). Senromansk, gotlandsk kalkstensfont (Mackeprang.D. 413); sydty. dåbsfad o. 1575 m. Juulers og Parsbergers våben. Den ejendommelige, firsidede prædikestol m. løvværksornamenter, formentlig fra o. 1300 (den ældste bev. i Danmark) er anbragt på n.siden, hvortil den er flyttet 1949. Stort lægmandskrucifiks fra 1400t. Over alteret hænger et lille kors, kopi af »Tirstrupkrucifikset« i Nationalmuseet som minde om et gyldent alter. Ligsten m. figurer på skibets n.side over Niels Eriksen Rosenkrantz, † 1516, hustruen Birgitte Thott og datteren Katharina (CAJensen. Gr. II. 132). I korets n.side en ligsten m. portrætfigurer over Just Høg, † 1649, og hustru Anne Rantzau, † 1656. Et epitafium over sgpr. Ole Christensen Nørup, † 1671, m. hustru og fem børn, hænger på skibets n.væg. Fem egetræs mindetavler fra 1535 over medl. af fam. Rosenkrantz, var tidl. ophængt i gravkapellet, men er nu på Rosenholm. I kapellets krypt findes kister bl.a. m. Christen Høg til Bjørnholm, † 1632, fru Elisabeth Høg, † 1676, Iver Høg, † 1683, og hans datter Hille Dorthe Høg, † 1676. Kistepladerne herfra hænger nu i rummet over krypten. Kirkeskib: Fuldriggeren »Danmark«, fra 1942.

Bjørnholm ejedes 1331 og sen. af hr. Stig Andersen (Hvide) († 1369), der havde arvet den efter sine forfædre og selv opførte gden, der 1343 regnedes for »et sikkert sted«. Herfra ledede han den jy. adels oprør mod kongen. 1362 bestemte han, at B. skulle tilfalde hans i Middelfart 1359 dræbte søn hr. Ove Stigsens 2 sønner Jens og hr. Anders Ovesen (Hvide) († o. 1420). Efter dem deltes gden stærkt; Ove og Henrik Tagesen (Reventlow), Mogens og Anders Ebbesen (Galt), hr. Holger Munk (Lange) og hofm. Otte Nielsen Rosenkrantz († o. 1475) ejede parter i den, men 1441–68 samledes den til dels af sidstn., der også tilkøbte betydeligt gods og 1459 skaffede den birkeret. Hans søn hofm. Erik Ottesen Rosenkrantz († 1503) udkøbte flere parthavere og efterlod gden til sønnen hr. Niels Eriksen Rosenkrantz († 1516), hvis sønner hr. Henrik Nielsen Rosenkrantz († ugift 1537) og Christoffer Rosenkrantz († ugift 1561) derpå ejede den. Derefter splittedes B. på ny; brødrene rigsråd Erik Krabbe (af Østergd.) († 1564), Niels Krabbe til Hessel og Morten Krabbe til Bøgsted fik den største del, og Erik Krabbes søn Christian Krabbe lykkedes det stort set at samle B., men 1612 blev gden udlagt til hans talr. kreditorer. Bl. de nye parthavere var Hans og Iver Dyre og Jørgen Kruse, der solgte til fru Ellen Rostrup, som 1627 solgte Abel Bryske sin andel. Allr. 1614 skrives Just Høg (Banner) til B., og han samlede en del af godset; 1638 var B. på 72 tdr. hartk. Efter hans død 1649 kom gden til sønnen Erik Høg (Banner) († 1673), og hans søn Iver Juul Høg (Banner) fik af B., Fævejle og Lykkesholm 30/3 1681 opret. baroniet Høgholm. Efter hans død 1683 ægtede enken Helle Trolle 1689 generalløjtn. Palle Krag til Katholm. Efter sin ugifte søn baron Niels Trolle Høgs (Banner) død 1700 beholdt hun baroniet til sin død 1722, hvorefter det tilfaldt grev Christian Danneskiold-Samsøe († 1728). Dennes søn grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe fik 16/2 1748 kgl. bevilling på at ophæve baroniet, som dog skulle beholde friherrelige rettigheder, s. 979 så længe slægten Danneskiold-Samsøe levede. 1753 blev H. skødet til grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved, der 1754 solgte H. (64, 108 og 324 tdr. hartk.) m. Fævejle (40) og Lykkesholm (20, 63 og 275 tdr. hartk.) til gehejmeråd Volrad August v. d. Lühe († 1778), der 1760 solgte baroniet til oberstløjtn. Palle Krag Hoff til Ryomgd. Han solgte det (124, 171 og 642 tdr. hartk.) 1766 til generalløjtn. Johan Frederik Sehested († 1785), hvis enke Pauline Fabritius-Tengnagel 1801 fik kgl. bevilling på, at H. i 30 år måtte beholde friherreligt privilegium, selv om Fævejle og Lykkesholm bortsolgtes, hvorefter hun afhændede disse og 1804 solgte H. m. afbyggergden Nygd. (64, 38 og 297 tdr. hartk.) ved auktion til overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285.200 rdl. 1805 solgte han (skøde 1808) gd. og gods for 252.200 rdl. til generalkrigskommissær Poul Marcussen († 1835), som bortsolgte godset, 1806 fik tilladelse til at udstykke gden (64 tdr. hartk., hvoraf 11 skovsk.) og solgte nogle parceller, bl.a. Bjørnholm og Nygd. (Lyngby so.). På auktion i hans opbudsbo 1822 købtes H. (39, 30 og 7 tdr. hartk.) samt skatterne af de 100 tdr. hartk., der var frie til 1832, for 29.000 rbdl. sølv af oberstløjtn. Johannes Emil Adeler († 1842), som 1826 blev baron. Han skødede 1836 H. til Laurids S. Ingerslev († 1883), der s.å. solgte den for 41.000 rbdl. til landvæsenskommissær, kammerråd M. Kirketerp († 1864), hvis enke Ida Elisabeth Kirketerp († 1886) 1874 overdrog den for 125.000 kr. til sønnen C. C. S. Kirketerp. Dennes enke Mathilde Aug. Kryger († 1918) solgte den 1912 for 350.000 kr. til Axel V. Schmidt († 1928), hvis enke derpå besad den. 1950 overtoges H. af sønnen Kay Schmidt. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 503–04. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 105–09.

Hovedbygn., der er opf. 1888–89, ligger højt på resterne af et kvadratisk voldsted, hvor det gl. Bjørnholm har ligget. Huset, der står i rød, blank mur og er skifertækt, er i en art nygotik m. kamtakker på alle gavle. I midtaksen en gennemgående gavlkvist i to stokv., resten er i én etage over en høj, udvendig pudset kælder. En gengivelse fra 1851 (Richardt og Becker) viser en toetages, pudset hovedbygn. m. fuldvalmede gavle og en trefags midtrisalit, som krones af en rund fronton. Tilsyneladende er de tre yderste fag af de fem-fags sidepartier indrammede af pilastre. Mul. er det Pauline Sehesteds hus fra 1788, tegnet af Anders Kruuse. En beretning fra s. 980 1763 fortæller om et bindingsværkshus på stedet samt om en ældre grundmuret bygn. m. spir og runddeller. – I skoven er bev. en stensat ulvefælde.

Høgholm birk var det gl. Bjørnholm birk, som var blevet opret. ved Chr. I.s birkebrev af 12/4 1459, der gav ejerne fri birketing og birkeret over Bjørnholm og to ladegde Drammelstrup og Obdrupgd. m. hele Tirstrup so. samt Trustrup i Lyngby so. Sen. hørte også Hallendrup i Albøge so. under birket. 7/1 1812 blev dette lagt under Mols og Djurs Sønder hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 293f.

Den nuv. gd. Bjørnholm er en pel. af Høgholm (se ovf.); sa. m. Fuglslev kirke m.m. blev den 1808 skødet for 49.500 rdl. og 100 dukater til Carl Chr. Hanson († 1819). På auktion efter ham 1822 blev den m. Fuglslev konge- og kirketiende solgt for 8700 rbdl. sølv og 6150 rbdl. sedler til kammerråd Jørgen Mørch Secher til Skaføgd. 1842 kom den til hans søn landvæsenskommissær, kammerråd Peter Nicolai Secher († 1872), derpå (27 tdr. hartk.) til dennes søn landvæsenskommissær, justitsråd Hans Secher († 1893), derefter til hans søn J. A. Neergaard Secher († 1895), hvis enke Eliza Kirketerp 1898 solgte den til sin svoger Peter Nicolai Secher. 1912 købtes den for 215.000 kr. af svigersønnen Axel M. B. Ingwersen, som 1922 solgte den for 400.000 kr. til A. Krause. Han solgte den 1926 for 470.000 kr. til Fr. Legarth, af hvem løjtn. A. Uldall Juhl købte den 1929 for 405.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 500–01. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 110–13.

Hovedbygn., der er opf. af Carl Christian Hanson umiddelbart efter overtagelsen 1808, er teglhængt, grundmuret i røde sten og i ét stokv. over høj sokkel-kælder. Huset er til havesiden udek., men har mod gården en trefags, frontonkronet midtrisalit, prydet m. à refends-fugning, samt ved hjørnerne triglyfpilastre. To lavere vinkelbygn., som skaber overgang til ladegården, var opr. i bindingsværk, men står siden 1874–75 i grundmur. P.gr.af den nære lighed m. Lykkesholm må det enkle, smukke hus tilskrives kredsen omkr. Horsens-arkt. Anders Kruuse, enten denne selv, som havde opf. Hansons fædrenehjem, Lyngsbækgård, el. hans elev i Grenå, Just Møller, som hovedbygn. på Lykkesholm er tilskrevet.

Marsk Stig Andersen (Hvide) udstedte 1287, kort før han blev dømt fredløs, en forsikring til Århus kapitel om, at hans folk el. tilhængere ikke skulle tilføje dets besiddelser på Skramsholm (*1287 Skramsholm, vel den høje del af so. ved Øjesø og Langsø) el. andetsteds nogen overlast el. ulempe. Hans søn Anders Stigsen (Hvide) gav 1304 afkald på sine besiddelser i S. mark til fordel for kapitlet i Århus, men dette mageskiftede 1336 gods i bl.a. S. til hans søn hr. Stig Andersen (Hvide).

Nøruplund tilhørte 1806 Peder Bisp, som 1811 skødede den m.m. for 75.000 rdl. til Fr. Chr. Mygind († 1831). 1820 kom den (16 tdr. hartk.) ved tvangsauktion for 2100 rbdl. sølv til fuldm. Jens Truels Jensen († 1870), som 1828 skødede den for 5000 rbdl. sølv til C. P. Munch til Søholt og Johan Conrad Fønss († 1881), som 1833 blev eneejer. Hans enke Dorothea Cathrine Møller († 1910) solgte 1883 gden for 220.000 kr. til sønnen Jacob Severin Fønss. 1891 kom den til Poul H. Hee; 1918 solgte et konsortium den for 600.000 kr. til J. C. Jensen til Glibinggd., der 1919 solgte den for 620.000 kr. til Fr. Legarth, som 1921 for 500.000 kr. solgte den til Randers Amts Udstykningsforening, der straks udskilte 23 husmandsbrug. Hpcl. solgtes 1922 til Deichmann, 1923 til Hjalmar Frigaard, hvis bror løjtn. Herman Frigaard købte den 1928; nu ejes den af fru E. Frigaard.

Litt.: DStørreGde. I. 504–05.

Drammelstrup m. 2 møller overdrog biskop Peder Vognsen i Århus 1203 til sin kirke. 1336 mageskiftede kapitlet i Århus gods i bl.a. D., Tirstrup, Nørup og Øksenmølle til hr. Stig Andersen (Hvide) til Bjørnholm; endnu 1789 var D. 4 gde à 8 1/2 tdr. hartk. under Høgholm. Den fra D. udflyttede Drammelstrupgård tilhørte bataljonskirurg Joh. H. Kassel († 1837), hans enke Lovise C. Gyldenfeldt († 1862) og søn P. H. Kassel, som 1857 mageskiftede den (vurderet til 45.000 rdl.) til H. A. Kirketerp († 1891), hvis enke sen. ejede den (13 tdr. hartk.). Derpå kom den til svigersønnen Chr. Hansen, hvis dødsbo 1925 solgte den til G. Nordby for 275.000 kr., men s.å. købtes den af Chr. Laursen.

Litt.: DStørreGde. I. 501–02.

Skramsø er en større skovejd., dannet 1908–20 af dir. Chr. Fabricius, Kbh.; 1953 overtoges S. af oberstløjtn. H. B. Fabricius. En større hovedbygn. er opf. 1919.

Litt.: DStørreGde. I. 505–06.

Gråske mark tilhørte 1299 og 1336 kannikerne i Århus.

Råmosegd. blev 1880 indr. til fattiggd. for Tirstrup-Fuglslev, Hyllested-Rosmus og Lyngby-Albøge kom. m. plads for 67 personer; 1902 blev den filial af Århus sindssygehospital m. plads for 40 kvindelige patienter. 1912 blev den overtaget af staten og udv. (arkt. M. C. Thoft), så den kunne tage 70 patienter. Nu er den plejehjem i tilknytning til Århus statshospital m. plads til 120 kvindelige og 4 mandlige patienter.

I so. har ligget en bebyggelse Olpedrup, hvis mølle nævnes flere gange i middelalderen (1444 Olpedorpmøllæ, 1468 Aaldrop møllestedt, 1496 Olpermølle, jf. o. 1300 Vlpærmosæ, Vlpæraa).

Skove: So.s sydvestl. del er dækket af Skramsø plantage, der i alt omfatter 614 ha, hvoraf 494 ha er bevokset således: løvtræ 20 ha, rødgran 25 ha, lærk 25 ha, skovfyr 412 ha og bjergfyr 12 ha. Ejd. omfatter endv. 85 ha hede. Betegnelsen Skramsø plantage dækker egentlig over en række plantager, anlagt på forsk. tider og m. forsk. navne; hovedejd. Skramsø plantage er anl. 1893, men andre som Gråskegårde plantage er anl. 1901, Snedkerhus 1923, og atter andre, hvor plantningen er fortsat til vore dage, er Bagergården plantage, Eriks plantage, Esbjerg plantage, Randers plantage og Troldgård plantage. Ikke hele arealet ligger i Tirstrup so., men ca. 60 ha i Feldballe so. og ca. 25 ha i Nødager so. Skramsø plantage tilh. oberstløjtn. H. B. Fabricius og er under tilsyn af Hedeselskabets 2. distr. Høgholm skov, 77 ha, hvoraf bøg 30, andet løvtræ 26 og nåletræ 21 ha, tilh. godsejer Kay Schmidt, Høgholm, og består af skovene Hestehaven, 60 ha, og Høje Bøge m. fl., 17 ha. Bjørnholm skov, 24 ha, hvoraf bøg 12, eg 2, andet løvtræ 7 og nåletræ 3 ha, tilh. godsejer A. U. Juhl, Bjørnholm. Nøruplund skov, 50 ha, hvoraf løvtræ 42 og nåletræ 8 ha, tilh. fru Eva Frigaard. Gammelmose Fredskovplantage, 19 ha, hvoraf løvtræ 3 ha og nåletræ 15 ha, er en yngre plantage, der udgør en selvstændig ejd. Udover de nævnte større skove og plantager findes der yderligere mange små plantninger.

Fredede oldtidsminder; Den noget ødelagte runddysse Bøgehøj nv.f. Drammelstrup og en langdysse i Bjørnholms skov; en smuk hellekiste, hvori blev fundet en flintdolk, en lerkop og et skifersmykke, på Bjørnholm. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 2 langdysser, et dyssekammer og 26 høje, hvoraf de fleste lå på markerne n. og nv.f. Drammelstrup.

I T. so. fødtes 1770 seminarieforst., præsten H. P. Barfoed, 1848 landmanden M. E. Kirketerp.

Litt.: Alfred Kaae. Tre østjyske troldkvinder på Christian IV.s tid, AarbRanders. 1950. 51–56.