Tvis sogn

(T. kom.) omgives af Hjerm hrd. (Mejrup so.), Ginding hrd. (Hodsager so.), Avlum so., Ulfborg hrd. (Vinding og Nr. Felding so.) samt Holstebro kbst. Grænsen til Ginding og Hjerm hrdr. følger den anselige Storå, der ved opstemning er blevet til en ca. 4,5 km lang sø (Holstebro sø). Både Storå og dens tilløb s. 335 længere mod v. strømmer over hedeslette, hvorpå ligger flere indsande, delvis m. plantage (St. Gedbo plantage). Grænsen ml. hedesletten og bakkeølandskabet står fl. st. m. en stejl erosionsskrænt. Selve bakkeøterrænet har mest jævne, rolige former og en sandmuldet overflade. Kun mod sø. rager der enkelte toppe op, som Løghøj (47 m) og Hovedsbjerg (46 m), og helt i v., på skellet til Ulfborg hrd., har Vegen å dannet sig en smuk, lille dal. So. er ganske rigt på plantage (Tvis kom.s Sønder Plantage, Skovlund, Skerpendal og Knudsens plantager), og ved Tvislund findes 3 mindre løvskove. Holstebro sø er ret besøgt, og der drives badning og rosport i den. Gennem so. går jernbanen Herning-Holstebro (Tvis stat.) og hovedvej A 18 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 6236 ha. Befolkning 26/9 1960: 1504 indb. fordelt på 385 husstande (1801: 260, 1850: 551, 1901: 894, 1930: 1241, 1955: 1370). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 915 levede af landbr. m.v., 245 af håndv. og industri, 65 af handel og omsætning i øvrigt, 88 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 134 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tvis (*1163 Thuiisell, Thuis, 1400 Thyseel; so. u. 1803) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 328 indb. fordelt på 112 husstande (1955: 296); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 22 levede af landbr. m.v., 117 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning i øvrigt, 49 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 84 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke, centralskole (opf. 1964, arkt. J. Kjær), sognegård (opf. 1952, arkt. P. Hempel og G. Fischer) m. bibl. (opret. 1877; 2200 bd.), kom.kontor og filialkontor for Holstebro Sparekasse, missionshus (opf. 1904), sportsplads, andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1912, arkt. Lind), andels-foderstofforretning m. kornsilo, andels-kartoffelsorteringscentral, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Mejdal (1547 Store Medal, 1683 Meidall), villaforstad til Holstebro, m. campingplads og sommerrestaurant. – Saml. af gde og hse: Halgde (1547 Hadel gaard, 1688 Haldgaard) m. skole; Nybo (1547 Nyboe); Tvislund (1547 Tvislundt); Høvids (1547 Høves, 1688 Høffuisgaard); Morre (1547 Morde); Skavtrup (1547 Skaftherup, 1683 Skoutrup, Skautterop); Grydholt (1547 Grydholt). – Gårde: Tviskloster (1215 (de) Tuta Valle, *1230 Tuis Kloster); Tvis Mølle (1683 Thuies Mølle) m. dambrug (mølleri nedlagt); Uhre (1683 Ower, Wer, Wor); Lauralyst; Hingebjerg (1683 Hinge Biere); Østergd.; Skovlund; Munkbrogd. (1683 Muncke Broe Bol); Smedegd. (1547 Smiddigaard); Nyholm; Kibæk (1683 Kiebeck); Nye Kibæk; Majgd. (1683 Maygaard); Stokvad (1683 Stock Waed); V. og Ø. Grønbæk (1683 Grøn Beck gaard); Skerpendal (1547 Skarpendal, 1683 Scharvendahl, Scharpendals Boel); Vibholm (1683 Wiibholms Bol); V. og Ø. Kragbæk (1683 Kragbecks Bol); Hedegd.; Havris (1683 Hafridtz Gaard); St. og L. Gedbo (1547 Giedboe, 1688 Store-, Lille Gedeboel); St. Solds (1683 Sols, Sollsz); Grydholt (1683 Grydholdt, Gryedholdtgaard); V. og Ø. Brejnholt (1547 Brenholt, 1683 Breinholdtgaard); Lindholt (1547 Lindholt); Tusholt (1547 Tuesholt); Uhrlund (1547 Vogenlundt, 1683 Wougnlund); Uglkær (1547 Velkier).

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Nr. Felding so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 90. retskr. (Holstebro) m. tingsted i Holstebro, under 61. politikr. (Holstebro), 59. lægekr. (Holstebro), under 23. amtstuedistr. m. amtstue i Holstebro, 67. skattekr. (Holstebro), under s. 336 amtsskyldkredsens 3. vurderingskr. (Hjerm hrd.s) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Holstebro). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 167. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken, der er opf. 1884, er en rød murstensbygn. og består af kor og skib m. tårn i v. Murene leddeles af lisener, og tårnets pyramidespir er ligesom de andre tage skifertækket. Indvendig er der kassettelofter. Største delen af inventaret er overført fra den 1889 nedbrudte ældre kirke (se ndf.). Altertavlen er en rokokoopbygning fra 1767 m. Anne M. Moldrups våben, men de fire søjler hidrører fra en renæssancetavle fra o. 1625, og i storfeltet er indsat et nederl. alabasterrelief m. kongernes tilbedelse fra o. 1575. I sidefelterne malerier, Moses og Kristus m. loven. Tavlen er istandsat af J. Th. Madsen. Alterkalken fra 1671 bærer Mormands og Buchwalds våben. De sengotiske stager hviler på siddende løvefigurer. Præstestol m. renæssancehermer og maleri, vist fra 1767, af døden, der henter gnieren. Enkel, romansk granitfont på ny fod fra 1951. Glat fad m. graveret årst. 1615 og rigsadmiral Mogens Ulfeldts våben og initialer. Prædikestol i enkel renæssance m. allegoriske malerier fra 1767. Klokke 1887. I trappestenen foran indgangen er indhugget et ejendommeligt, nøglelignende ornament. Den ældre †kirkebygning var 1698 indr. i den vestl. fløj af Tvisklosters middelald. bygn. af røde munkesten på granitsokkel m. skråkant. Gavlene og vistnok v.siden var i vid udstrækning ommuret m. små mursten, og ved s.enden var der tilbygget et våbenhus. Indvendig var rummet udelt m. fladt loft. Cistercienserklosterets kirke, der udgjorde anlæggets n.fløj, blev nedbrudt 1698, men rester var endnu i slutn. af 1700t. bev., og ved gravning 1885 påvistes n.muren i en længde af ca. 22 m. Bl. de mange murbrokker, der endnu ses i grunden, optoges en del vinduessten og profilerede sten til hvælvribber.

Tviskloster lå i et bredt dalstrøg, der fra Storåens løb åbner sig mod s., til alle sider begrænset af høje banker. Navnet skreves Tvissel og Thysel, på lat. kaldet Tuta Vallis (den sikre dal), dels p.gr.af ligheden med det da. navn, dels p.gr.af beliggenheden. Klosteret er stiftet af prins Buris, Henrik Skadelaars søn, for munke af cistercienserordenen, som var kommet fra Herrisvad kloster i Skåne, der således var moderstiftelse for Tviskloster. Ved fundatsen, der er udstedt marts 1163, skænkede hertug Buris Henriksen abbed Peder og brødrene af Tvis sin gd. Tvisel m. tilliggende, som var hans fædr. arv, samt Skierm (d.v.s. Skærum) birk m. jord, skov, eng, møller, fiskevand m.m., Felding birk, Hjerm birk og Kvistrup birk til opførelse af et cistercienserkloster til Jomfru Marias ære. I tidens løb fik klosteret et betydeligt jordtilliggende i Hammerum og omliggende herreder. Af kirker ejede det Avlum, Mejrup og Nr. Felding, samt Skærum kapel. 1308 stadfæstede Erik Menved privilegierne og gav bl.a. klosteret ret til at oppebære sagefald af alle 40 marks sager og derunder. 1314 fritog han det for at betale ved noget færgested el. toldsted i riget. Op mod reformationstiden havde klosteret en del økon. vanskeligheder. 1516 sluttede en langvarig strid m. Predbjørn Podebusk om gods i Ikast og Avlum sogne; 1506 måtte det pantsætte gods i Måbjerg so. og 1509 Munktoft i Mejrup so. til Niels Clementsen. Den sidste abbed, Anders Andersen, fik tilmeldt herredagsbeslutningen af 1536, at det skulle stå munkene frit at drage ud af deres klostre, men ville de blive, skulle de leve kristeligt og prædike evangeliet uden al menneskelig digt og påfund. Året efter forflyttedes abbed Anders til Vitskøl, og Tvis forlenedes til biskop Oluf Munk, bl.a. mod at han skulle underholde de tilbageblevne munke. 1547 købte han klosteret, der nu blev en hovedgd., som efter hans død 1569 ved skifte 1573 kom til hans sønner Iver og Poul Munk († 1601). Sidstn.s datter Anne († 1641) blev 1597 g. m. Børge Trolle til Trolholm († 1610), som 1602 udkøbte Iver Munk. Efter Børge Trolles død beholdt hans enke ved skiftet 1614 T., der kort efter kom til rigsadmiral Mogens Ulfeldt († 1616), hvis tre sønner Christian, Jakob og Corfitz Ulfeldt alle skrives til T. Jakob Ulfeldt til Nr. Karstoft solgte sin part til Erik Mogensens (Mormand) enke Anne Mortensdatter Brok, som 1626 afstod den til Chr. Ulfeldt, hvis broder admiral Corfitz Ulfeldt til Selsø 1633 pantsatte gden, der sen. tilhørte Ditlev Kristoffersen v. Buchwald til Gram, som skriver sig til T. 1643. Hans enke Margrethe Rantzau skødede 1670 T. m. ladegård, mølle og af bygger m.m., samt birkeret og en del gods til den yngre Børge Trolle til Trolholm († 1676), hvis enke Pernille Bille († 1684) og søn Erik Trolle derefter ejede den. I matr. 1688 anføres dog som ejer Claus Ulrik Mormand, der var g. m. ovenn. Ditlev v. Buchwald og Margrethe Rantzaus datter Else. 1689 skødede Erik Trolle T. til sin broder kammerjunker Niels Trolle til Brobygd. († 1697), som 1691 skødede den (31 tdr. hartk.) m. gods til major Gabriel Grubbe († 1692), hvis enke Anne Dyre 1703 skødede den m. gods (31 og 201 tdr. hartk.), samt tiender til kbmd. i Holstebro Niels Ibsen († 1728), der 1705 fik kgl. frihedsbrev på gden. Han tilkøbte en del s. 337 tiender, men måtte gøre opbud, hvorefter gden (31, 48 og 201 tdr. hartk.) ved auktion 1727 solgtes for 7110 rdl. til præsten Fr. Richard († 1729), fra hvis enke Anna Strømberg († 1763) den kom til hendes søn af første ægteskab, justitsråd Jens Hvass († 1773), hvis enke Anne Magdalene Moldrup († 1774) testamenterede T. og Kvistrup til sin forlovede, ritmester Henrik Fischer, som 1775 skødede T. m. tiender og gods (31, 77 og 253 tdr. hartk.) til forp. Frederik Westrup († 1779). Hans enke Karen Kirstine Qvistgaard († 1819) ægtede 1780 Peder Gjedsted (sen. til Krogsdal), som 1802 solgte gden (31, 67 og 232 tdr. hartk.) for 65.000 rdl. til herredsfoged Caspar Møller til Højris i Ikast so. og Morten Westrup til Herningsholm. De fik 1804 kgl. bevilling til at bortsælge godset m. forbehold af hovedgdens frihed, hvorefter de vist solgte gden til fru Sophie Magdalene Paulsen f. Dietrich (tidl. til Kyø, † 1819), som 1806 efter tilladelse udparcellerede den i 33 parceller og 1807 skødede hovedparcellen (27 tdr. hartk.) og mølleskyld (2) for 18.000 rdl. til Chr. Nybo Lundsgaard (sen. til Ejsingholm i Ejsing so.), der 1811 skødede den for 28.000 rdl. til et interessentskab, som 1812 udstykkede den i 70 parceller. Hpcl. (6 tdr. hartk.) ejedes derefter af J. P. Søegaard († 1829), Herman Gudichsen og hans enke Lorentsine Andr. f. Hald († 1853), som 1846 blev g. m. sognefoged N. C. Bjerre, der efterfulgtes af sin søn Kr. Bjerre, som 1902 solgte den til Marinus Jensen. 1926 overtoges den efter flere ejerskifter af Hobro Bank, som 1927 solgte den til Jens Pedersen, af hvem Harald Emil Nielsen købte den 1933. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Privilegier for T. meddelt af O. Nielsen, DSaml. III. 1867–68. 348–54. A. E. M. Tang. Om Tviis, Buur og Skjerrum Klostre, JySaml. IV. 1872–73. 270–77. P. Storgaard Pedersen. T., AarbHards. 1915. 1–48. DLandbr. VIII. 1936. 172–73. Esbern Jespersen. Auktion og Andagt paa T. K., AarbHards. 1948. 19–42.

Om bygningerne, der har ligget på en højning midt på en ø ml. Tvis ås og Storå i ensomme, men naturskønne omgivelser, har vi kun beskedne efterretninger, skønt det firefløjede middelald. anlægs v.fløj, der tjente som sognekirke 1698–1887, var bev. (omend i stærkt ombygget skikkelse) til 1889.

Pladsen for den 1889 nedbrudte kirke og kirkegården er fredet, og der er 1935 ved frivillige bidrag rejst en mindesten (en i grunden fundet sten m. et kors) på altrets plads. Kirkens grundrids er markeret i terrænet ved hække, og der er opmuret en talerstol af brudsten. Klostertomten, der ligger ø.f. kgd., er fredlyst, men overpløjet, og der ses ikke over terræn sammenhængende murværk. Derimod er hele klosterarealet, der nu gennemskæres af en vej, oversået med munkestensbrokker. Hvornår østre og sdr. fløj er forsv., vides ikke; klosterbygningerne omdannes efter 1547 til en herregård, men har sandsynligvis kun tjent til dette verdslige formål til udgangen af 1600t., idet den 1758 stående hovedbygn. var en énetages, teglhængt bindingsværksbygn.; inden 1809 er denne omsat i grundmur og forsynet m. gennemgående kvist og sidefløje. I forb. m. udparcelleringen 1812 blev hovedbygn. nedbrudt og klostergården flyttet op på bakken ø.f. åen; den nuv. hovedbygn. er en enkel rødstensbygn. fra 1800t.s slutn.

N.f. klostret lå dets abildgård med en kilde; terrænet benævnes endnu Abildgården. Vandmøllegården østl. på øen ligger utvivlsomt på klostermøllens plads, og fund af metalstumper i bakken s. herfor kunne tyde på et klokkestøberværksted, så meget mere som senmiddelald. kirkeklokker på egnen (bl.a. Vejrum og Hjerm) efter indskrift skylder Tviskloster deres tilblivelse. Der er også flere steder fundet spor af tegl- og kalkbrænding i bakkerne sø. og v.f. klostertomten. Fra klosterkirkens rige inventar stammer mul. en Skt. Katharina-tavle i alabast, et Nottingham-arbejde fra ca. 1475, der nu er i Vejrum kirke, og en i Nederlandene o. 1520 udsk. fortrinlig Maria-tavle, nu i Holstebro kirke.

Lavralyst er opret. af parceller af Tviskloster. Den tilhørte 1834 H. H. Bay († 1841), derefter hans enke Laurentine S. C. f. Richter, 1854 Edvard Bluhme. Den kom 1869 for 26.000 rdl. til S. P. Smith, hvorefter den 1890 overtoges af Den vest- og sønderjydske Kreditforening. 1894 købtes den (7 tdr. hartk.) af A. Christensen, der 1915 solgte den til A. Breinholt og Chr. Madsen, Vandamgd., for 180.000 kr. 1924 tilhørte den K. P. Hougaard, sen. L. Pagh og derefter Bikuben i Århus, der 1928 solgte den til gross. R. L. Hvid, Kbh. 1964 solgte fru A. S. Sønderby den til kbmd. Chr. Lauge Nielsen, Mejrup, for 614.000 kr. I de sen. år er bortsolgt en del jord fra gden.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 171–72.

Tviskloster birk. 12/8 1308 gav kongen klostret ret til alt kgl. sagefald, »40 marks sager og de sager, som ringere er«. I en da. oversættelse af fundatsen fra 1163 anføres »Skierm birch«, »Fellinge birch«, »Hiarm birch« samt »Quistrop birch« som tilliggende til »Thuisell« el. Tvis. Hjerm birk må være klostrets ejendomme i Hjerm so., Skærum birk synes kun at have været Skærumgård og Skærumgårds mølle i Ulfborg hrd. Mogens Munk solgte 1550 disse to ejendomme s. 338 og mere gods m. birkeret til Knud Gyldenstjerne. Kvistrup m. fl. gde i Gimsing so. lå også til Tviskloster. Tvis birk nævnes i skødebrevet fra 1547 og synes da kun at have omfattet gods i Tvis og Nr. Felding so., og 1753 oplyses det, at birket består af disse to so. Noget af godset i Nr. Felding hørte under Krogsdal. 7/9 1775 blev birket henlagt under Hjerm og Ginding hrdr.

1753 blev tinget holdt på Tviskloster.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 217, 332f.

V.f. T. by ligger Kapelbakke, hvor der af og til opgraves skeletter.

Skove: Kom. ejer i alt plantagearealer på 107 ha, hvoraf det første stammer fra 1919. Desuden findes en del private plantager, således Skovlund plantage, 82 ha, hvoraf bevokset 54 ha, der tilh. fru Gerda J. Færch, endv. ca. 60 ha, der tilh. fru Ingrid Hansen, Mørkøv, og 47 ha, der tilh. fabr. K. Knudsen, Holstebro.

S.f. bolsstedet Skovbolig er der en hellig kilde (Schmidt.DH. 152).

I so. nævnes tidl. gden Lindbjerg (1683 Lindbier). Lavralyst hed før Gertrudbæk (1547 Giettrupbeck, 1688 Gertrud Beck).

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 70 høje. Flere af højene er ganske anselige: En af de 3 Blankhøje i Skovlund plantage; en ved Kibæk, den eneste tilbageværende af en gruppe på 7; en ved Skavtrup, den vestligste i en langstrakt gruppe på 8 bevarede høje; lidt østligere ligger en gruppe på 6 og ved Havris s.f. Tvis en gruppe på 8 høje. I et bælte s.f. Storåen er der ingen el. kun ganske få høje. – Sløjfet el. ødelagt: 67 høje. – Tvis so. er meget rigt på bopladser fra gudenåkulturen; som nogle af de rigeste skal nævnes Skovlund, Østergd. og Uhre; sidstn. sted, men beliggende på en højere terrasse, er der også en betydelig boplads fra jættestuetid.