Ålborg

Ålborg købstadskommune og dennes forstadskommune Hasseris udgør hovedparten af Danmarks fjerdestørste bydannelse, »Limfjordsbyen«, der n.f. Limfjorden omfatter Nørresundby købstad og Sundby-Hvorup kommune. (Se i øvrigt afsnittet Kulturgeografi s. 792–95). Ålborg ligger under 57°2’54” n.b. og 9°55’ 15” ø.l. for Grw. (2°39’26” v.l. f. Kbh.), beregnet for spiret på Budolfi domkirkes tårn, i Fleskum og Hornum herreder, dels på lavtliggende, marint forland, dannet efter stenalderen, dels i et noget bakket, højereliggende moræneland, hvor der under de ret tynde morænelag findes skrivekridt. Budolfi domkirke ligger kun 8 m o.h., mens Bejsebakken i Ålborglund når 59 m, Møllebakken 61 m, bakken ved vandværket ved grænsen til Hasseris villakvarter 60 m, Hvilehøj n.f. Vejgård 54 m o.h., Borgbjerg nv.f. Øster Sundby 59 m, og en bakke i udkanten af Øster Sundby 60 m. Til Brønderslev er afstanden 29 km ad jernbanen og 27 km ad landevejen, til Thisted 100 km ad jernbanen og 95 km ad landevejen, til Hobro 49 km ad jernbanen og 48 km ad landevejen, til Nibe 25 km ad jernbanen og 21 km ad landevejen, til Fredericia 250 km ad jernbanen, 204 km ad hovedvej A 10, og 196 km ad hovedvej A 13, og til Padborg grænse 361 km ad jernbanen, mens der til Kruså grænse er 279 km ad hovedvej A 10, og 273 km ad hovedvej A 13 og A 10. Limfjorden, der på det smalleste sted, ved jernbanebroen, kun er knap 400 m bred, er ml. Ålborg og Nørresundby 12 m dyb.

De gl. bydele ligger helt på det marine forland, mens byens yngre dele og forstæder har bredt sig langt ind i bakkelandet, især ø. og sv.f. bycentret. Mod s. åbner sig en dal, der gennemstrømmes af Østerå; denne og flere mindre vandløb ledes nu ø. om de centrale bydele og munder i Limfjorden i Teglgårdshavnen.

Byens hovedfærdselsåre er Vesterbro, der fra Hobrovej i s. fører hovedvej A 10 gennem den ældre by og videre over den ca. 400 m lange vejbro, Limfjordsbroen (om denne se s. 858), over Limfjorden til Nørresundby. Denne brede og effektive trafikgade blev anl. i 1930erne efter nedrivningen af en zone tværs gennem den gl. by til den ny bro, der samtidig afløste den gl. pontonbro, Christian IX’s bro. Vesterbro er nu for største delen omgivet af moderne 6 etagers huse. Stort set parallelt med Vesterbro, men 300–400 m østligere, forløber byens ældre hovedgade, Boulevarden, og dens nordl. fortsættelse, Østerågade, fra byens banegård og rutebilstation (en af landets største flyttet hertil fra Vesterbro 1961) i syd, over de gl. bycentrer Nytorv og Gammeltorv, til Limfjorden lige v.f. det gl. slot Ålborghus. Boulevarden er hovedsagelig bebygget med ældre huse på 4–5 etager.

Mellem disse to n.-s.gående hovedstrøg ligger hovedparten af den gl. bydel. Gaderne er krogede og snævre, og mange gyder er kun passable for fodgængere. Trods en gennemgribende sanering af visse kvarterer har denne bydel beholdt et gammeldags præg, der fremhæves af de ret talr. bindingsværkshuse. Af fortidens »stenhuse« er nu kun få tilbage; mest kendt er Jens Bangs Stenhus (se s. 868). Såvel gadeplan som gadenavne går her tilbage til middelalderen. Af mere s. 808 s. 809 særprægede gadenavne kan nævnes Maren Turis Gade, Jomfru Ane Gade, Hjelmerstald, Maren Poppes Gyde, Klosterjordet, Cortesgyde, Hukken og Gravensgade. Jernbanegade, Gravensgade og Vesterågade danner tilsammen en akse gennem den gl. by fra s. til n., og denne fortsatte tidl. i Christian d. IX’s bro, der udgik fra n.enden af Vesterågade. En øst-vestl. akse repræsenteres af Bispensgade og dens vestl. fortsættelse Urbansgade, som fra Nytorv forløber krumt til Vesterbro og videre v.f. denne; Bispensgade er i nutiden blevet Ålborgs vigtigste forretningsstrøg. En sydligere delvis parallel akse fra ø. til v. repræsenteres af Algade, der også passerer Skt. Budolfi domkirke (se s. 812). Nø.f. denne ligger byens rådhus ved Gammeltorv. Ålborghus slot (se s. 831) ligger i den gl. bys nordøstligste del ved Limfjorden n.f. Nytorv og er omgivet af et anlæg på det tidl. forsvarsterræn.

Bydelene omkr. den gl. by har bredere og lige gader. Byens meget stærke erhvervsmæssige udvikling siden 1880–90 har skabt meget anselige boligkvarterer, hvoraf de ældste ligger nærmest den gl. bykerne og overvejende består af 2–4 etagers huse, enkelte steder (fx. omkr. banegården) 4–5 etagers huse. Særlig kraftigt er denne bebyggelsesepoke repræsenteret i kvarteret v.f. Vesterbro mod Idrætsparken, ø.f. den gl. by indtil Karolinelund, samt i banegårdskvarteret. Af nyere dato er bydelen Vejgård, der ligger ø.f. de ældre bydele i den tidl. Nørre Tranders kom., som 1/4 1950 blev indlemmet i Ålborg købstad, endv. Hasseris villakvarter sv.f. den ældre bebyggelse og bebyggelsen i Hasseris kom. omkr. Hobrovej s.f. den gl. by. Ved Vejgård findes et nyere kvarter med 5–6 etagers beboelseshuse, men i øvrigt består de nyere bydele overvejende af lavere bebyggelse, husblokke og villakvarterer. Urbaniseringen har endv. skabt en række forstæder uden om de nævnte bydele. Disse nye bebyggelser, der fortrinsvis er villakvarterer olgn., fungerer som soveforstæder for en inde i byen arbejdende befolkning. Flere af dem er opstået omkr. el. ved en gl. landsby, således Gammel Hasseris v.f. byen, Øster Sundby, Nørre Tranders og Øster Uttrup ø.f. byen, mens andre s. 810 som Mølholm og Vesterled i Hasseris kom. v.f. byen og Rørdal by ø.f. byen er helt nye bebyggelser. Endnu længere ud fra bycentret breder Ålborgs influensområde sig: Skalborg ved Hobrovejen i Hasseris kom. og stationsbyen Svenstrup i Ellidshøj-Svenstrup kom. antager efterhånden karakter af fjernforstæder for Ålborg, og en lang række landsbyer o.a. mindre bydannelser nær Ålborg bliver – begunstiget af vor tids hurtige og billige transportmuligheder – i stadig stigende grad bosteder for en i Ålborg arbejdende befolkning, uden at man endnu vil kunne forsvare at betegne dem som forstæder. Man kan sige, at Ålborg går så jævnt over i de omliggende landlige områder, at en absolut og entydig grænse ikke kan drages.

Endelig må nævnes, at interferensen ml. Ålborg og den n.f. Limfjorden beliggende del af »Limfjordsbyen« er meget anselig, idet et stort antal n.f. fjorden boende personer har erhverv i Ålborg og omvendt. Uden for det bymæssigt bebyggede område ligger i Å. købstadskom., i Nørre Tranders sogns nordøstl. del, lave strækninger af marint forland (1–4 m o.h.). Disse udgør et ca. 2 km bredt bælte ml. Limfjorden og det indenfor liggende moræneland. Dette opr. england er ved omfattende dræningsarbejder blevet så stærkt afvandet, at det for største delen har kunnet opdyrkes. På randen af det højere moræneland kan man trods den omsiggribende urbanisering endnu konstatere en typisk randbebyggelse af gårde (Hennedal, Kærdal m.fl.), der herfra udnytter det lave land. Lign. forhold ses ved de lave, nu opdyrkede strækninger langs Romdrup å ved bykommunens østl. grænse, hvor Tranholm, Smedegårde, Lundsten og Kærvang m.fl. gårde på morænelandets kant ejer og dyrker det lavtliggende land.

Industriområderne ligger først og fremmest langs Limfjorden, med mulighed for billig transport ad søvejen, el. med adgang til jernbane. »Limfjordsbyen«s havn, der er Danmarks største provinshavn (se s. 878), både m. hensyn til kajlængde, antal anløbende skibe, disses tonnage og den omsatte varemængde, strækker sig langs fjorden; dels er selve fjordsiden udbygget som kaj, dels er der bygget bassiner ind fra fjorden (Teglværkshavn, Østre Havn), og uden for det egl. havneområde er anl. en havn ved Rørdal cementfabrik og flere udskibningsbroer. I forb. m. den store cementindustri brydes skrivekridt og ler i åbne grave, hvoraf en del ligger inden for byens område.

»Limfjordsbyen« er det vigtigste økonomiske centrum i det nordligste Jylland. Byens oplandsområde strækker sig langt ind i egne, hvorfra der er langt kortere til andre oplandsbyer, men hvor befolkningen foretrækker at handle i storbyen med dens større udvalg og flere virksomheder. Byens alsidighed gør den også til Himmerlands, Vendsyssels og til dels Hanherredernes finansielle, kulturelle, undervisningsmæssige og forlystelsesmæssige centrum. Som industriby er den blandt landets største.

Den har landets største cement- og spritindustri og er bl. de førende inden for tobaksindustrien, skibsbygningen, tekstilindustrien (bomulds-spinderi o.a.), og desuden vigtig for slagteriindustri, konservesindustri, jernindustri, olieindustri m.m. Som eksporthavn for landbrugsprodukter (bacon, smør, æg, levende kvæg) er den bl. de betydeligste i landet, og som »broby« er den det naturlige trafikcentrum for hele Nordøstjylland. Den passeres af den internationale hovedjernbane Padborg grænse/Kbh.-Fredericia-Århus-Ålborg-Frederikshavn-(Göteborg)/Hirtshals (Kristianssand) og er udgangspunkt for de private oplandsbaner s. 811 til Hadsund, Nibe-Års-Hvalpsund, Åbybro-Fjerritslev-Thisted og Sæby-Frederikshavn. Den passeres af hovedvej A 10 (Kruså grænse-Århus-Ålborg-Frederikshavn), Europavej E 3, der ved Limfjordsbroen samler al vejtrafik ml. Himmerland og Vendsyssel, og er et af landets betydeligste centrer for rutebiltrafik. Ved sin lufthavn (se s. 945) er den indlemmet i det internationale net af luftruter.

Ålborg kom.s samlede areal var 1958: 4352 ha og den samlede længde af gader i kom. 1960: 173,0 km. Af arealet var 1958: 2204 ha landbrugsareal, og 6 ha var vandareal. Der var 1958 i Å. kbst. 104 heste, 2339 stk. hornkvæg, hvoraf 1080 malkekøer, 3072 svin og 14.595 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 679,9 mill. kr., deraf grv. 137,5 mill. kr. – Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960: 998,9 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 152,5 mill. kr.

Indlemmelser i Ålborg kbst., delvis med samtidige reguleringer af bygrænsen, har fundet sted pr. 1/1 1876, da Ladegården (Vestre Ladegård) mod sv. indlemmedes til brug ved opførelse af et kommunehospital, pr. 1/7 1886, da en del af Ladegårdskastet mod v., med 264 indb., indlemmedes til boligbyggeri, pr. 1/4 1896, da den resterende del af Ladegårdskastet samt ejendommen Kastet, ligeledes mod v., med 423 indb., indlemmedes med sa. formål, pr. 1/4 1899, da Blegkildehus mod sø. og andre, mindre parceller i Nr. Tranders kom. med 49 indb. indlemmedes s. 812 til brug for vandværkets boringer, pr. 1/1 1900, da Haraldslund, Ny Kastet m.fl. ejendomme mod v. indlemmedes til boligbyggeri, opførelse af stadion m.v.

Alle indlemmelser mod v. omfatter isolerede områder (enklaver) henhørende under Hasseris kom., men omgivet af Ålborg kom.s markjorder. Ved indlemmelsen pr. 1/1 1900 fandt desuden en mindre grænseregulering sted over for Hasseris kom., hvortil overførtes nogle parceller af Ålborg købstads markjorder.

En storstilet indlemmelse, en af landets største, fandt efter besværlige forhandlinger sted pr. 1/4 1950, da hele Nr. Tranders kom. (Vejgård og Nr. Tranders sogne) mod ø., 3,313,0 ha med 13.599 indb., og dele af Hasseris kom., overvejende op til Ålborgs sydgrænse, i alt 187,7 ha med 114 indb., indlemmedes. Å. kom. afgav samtidig som led i en grænseregulering over for Hasseris i alt 15,2 ha, herunder Hundeklemmen mod v. og en enklave ved Scheelsminde mod s.

Gennem indlemmelse og grænseregulering pr. 1/4 1950 øgedes byarealet efter kortopmåling fra 926,0 ha til 4.411,5 ha.

På købstadjorderne ligger – foruden de bymæssige forstadsbebyggelser Vejgård, Sølyst og Rørdal (1363 Rørædaal) – i de tidl. Vejgård og Nr. Tranders sogne byerne Nørre Tranders (*1231 Trannes, 1406 Nørretrannys) m. kirke (se s. 824), præstegd., forsamlingshus, brevsamlingssted og telf.centr.; Ø. Sundby (1406 Sundby) m. forsamlingshus (opf. 1896); Ø. Uttrup (1406 Wtorp, Wdre Wthorp) m. centralskole (se s. 837), forsamlingshus og brevsamlingssted. Saml. af gde og hse: Smedegårde; Vejrholm; V. og Ø. Hennedal; Mjel; Lejbjerg. – Gårde: Hovedgården Sohngårdsholm, nu udstykket og hovedsagelig bebygget. Hovedbygn. er depot for hjemmeværnet. Rørdal, tilh. A/S Aalborg-Portland-Cementfabrik, nu for største delen opslugt af kridtgrave. Faurbjerggård. Christiansminde; (i det 1950 indlemmede område): V. Mariendal; Scheelsminde (se s. 898); Højbogd.

Vejgård lå indtil 1890erne ved sammenløbet af Hadsund- og Egense landevej. Den solgtes (ca. 12 tdr. hartk.) af Søren Havbro til udstykning. So. har navn efter denne gd.

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Skt. Budolfi domkirke (opkaldt efter den eng. helgen Skt. Bothulphus) ligger ml. Algade og Gammeltorv, hvis øvre del tidl. var kirkegård, den kaldes i dagl. tale kun Budolfi kirke og er stiftets domkirke siden 1554. Opr. lå her en romansk kvaderkirke, af hvilken betydelige rester endnu står i undergrunden, flere gange ombygget, den har således en overgang haft apsis som korafslutning, men både før og efter denne tid haft lige korafslutning. Skib og kor har haft dobbeltsokkel omtr.som Nr. Tranders kirke. En tid har denne tidlige kirke haft v.apsis i næsten hele skibets bredde og sakristi mod n. Under og omkr. fundamenterne fandtes begravelser i mange lag, hvoraf de ældste syntes ældre end den romanske kirke. Under en stor stendynge, der dannede fundament for højaltret, fandtes en lille rektangulær stenramme, stærkt sodet, sikkert basis for en træbygning, som måske har været det ældste gudshus på stedet og samtidigt med de ældste begravelser. (Fotos og delvis opmålinger i Ålborg hist. Museum).

Budolfi kirke nævnes første gang 1399, men det må være den ældre. Endnu 1438 nævnes den som liggende i Skt. Peders sogn (se Peter Riismøller. B. kirke i Aalborg. 1954). Omkr. 1440 er kirken blevet sognekirke, og den nuv. kirkebygn. er s. 813 ikke meget ældre. Den er bygget af gule munkesten i gotisk stil, men er undergået store ændringer ved sen. ombygninger og består nu af kor med tresidet afslutning, tredelt skib, tårn mod v., hvortil slutter sig våbenhus (opr. lektorium, siden kapel) på tårnets s.side, ligkapel mod s. og sakristi mod n. Hele kirkens længde er ca. 56 m, hvælvenes højde er i midtskibet 11,4 m, i sideskibene 6,3 m. Ældste nu stående dele synes at være skibene, tårnet og lektoriet (nuv. våbenhus). Pillerne ml. hovedskib og sideskibe står med indre del på sokkel og 1–2 kvaderskifter af den romanske kirke, hvorfor de har tendens til at hælde udefter (synligt især i sdr. sideskib). Disse piller er af kassemur i én arbejdsgang, hvorfor den ældre teori (Stenholm 1923), at kirken skulle være opf. i flere tempi med hovedskib og kor først og sideskibe først tilføjet efter reformationen, nok må forlades. Midtskibet har stjernehvælvinger, sideskibene krydshvælvinger. I hovedskibets mur over sideskibenes tag findes små spidsbuede vinduer, som nu er blændede. Det opr. kor gik ud i ét med hovedskibet og havde tresidet afslutning, hvortil udvendig sluttede sig en spidsbuet portbue, hvis ø.mur stod lodret over et stensat dige i undergrunden, s. 814 delvis afdækket 1941, som angav ø.grænsen for kirkegrund og kirkegård, idet begravelser ikke fandtes ø. herfor. Over portbuen var et muret kammer, hvori biskop Frants Thestrup († 1735) var hensat (kisteplader i sakristiet).

Det nuv. anselige tårn er opf. med benyttelse af det ældre, som til dels blev ødelagt ved en ildsvåde, der 1663 raserede kvarteret Algade-Strandstien-Gammeltorv. Stormklokken smeltede, sen. omstøbt, historie på korpus. Ved et jordskælv 22/7 1759 styrtede dets to kamgavle ned, men blev atter opsat 1764. 1778–80 rejstes det nuv. gennembrudte barokke spir (63,4 m højt; bygmester: Laur. Lienberg) efter model af det tidl. rådhustårn i Kbh. Kbmd. Peder Kyndes enke Elisabeth Himmerig og deres søn, studiosus Hans Pedersen Kynde, havde hertil ved testamente af 1773 skænket 4000 rdlr. (fruens broder, kbmd. Jacob Himmerig skænkede 10.000 rdlr. til kirken). 1958 fandtes de to førstn. donatorers grave lodret under spiret, ligsten til stede i brudstykker. 1934 blev spiret fornyet, og et klokkespil med 15 klokker blev opsat. I tårnrummet er ophængt en skjoldformet orgelkartouche, dat. 1749, med de da. og eng. rigsvåben, byvåben og initialer for Fr. V og dronn. Louise, tidl. på orgelfaçaden.

I 1800t. har kirken været underkastet flere reparationer og mere omfattende ombygninger, hvorved den bl.a. 1860 har fået store, rundbuede vinduer, sa. år restaureredes også det indre, hvorved inventaret for største delen fik sine opr. farver dækket med gråt og grønt. 1873 istandsattes kirkens ydre, 1886 ommuredes nogle af hvælvene. 1899–1900 undergik kirken en omfattende restaurering under ledelse af kgl. bygningsinsp. H. Kampmann. Hovedindgangen, der før var på n.siden, anbragtes i det overhvælvede rum på tårnets s.side, som i katolsk tid havde tjent som lektorium. Ved istandsættelsen fandtes her karakteristiske kalkmalerier fra omkr. 1500 på hvælvene og til dels væggene: Evangelistsymboler, kirkefædrene Skt. Gregorius og Skt. Augustinus, Skt. Katherina af Alexandria, Isaks ofring, flugten til Ægypten, det da. rigsvåben og symbolske figurer. En indgang for processioner og festgudstjenester åbnedes i tårnets v.mur, og ved korets n.mur opførtes en tilbygning med kamtakket gavl og krydshvælving, opr. til skriftestol, nu sakristi, hvorunder indrettedes varmekælder (ved udgravning til denne fandtes rester af en middelald. bygn., antagelig det romanske sakristi). Ved sa. lejlighed blev hele inventaret rest. og fik sine opr. farver igen, som var oversmurt 1860, og der indsattes nye stolestader, i midtskibet skåret efter nogle bev. fra 1739, hvoraf 9 magistrats- og officersstolestader står øverst i hovedskibet. De store pulpiturer, hvorpå kirken var så rig, og som mest stammede fra 1700t., blev fjernet fra sideskibene for at skaffe mere lys, nogle af dem flyttedes op i koret. 1905 indsattes glasmalerier i korets vinduer, udf. i München, skænket af konsul C. Lassen i Hamburg. 1941–43 ombyggedes kirkens ø.parti under ledelse af kgl. bygningsinsp. E. Packness. Kirken forlængedes med 14 m, så et højkor dannedes, hævet 5 trin over skibets gulv, belyst af høje, rundbuede vinduer i sydsiden og med stjernehvælv. Under koret opførtes en krypt med forsamlingssal, hvortil adgang ad en trappe på ø.siden af sakristiet. I kryptens forhal ses en murrest af det romanske sakristi og et snit af dobbeltsoklen af den romanske kirke i undergrunden. Ved denne ombygning forsvandt den førnævnte portbue og gravkammer, ligesom glasmalerierne nedtoges, og en alm. omgruppering af kirkens ornamenter fandt sted.

Den mægtige altertavle, skænket 1689 af dr. Niels Jespersen og hustru Margaretha Erichsdatter, og den rigt udskårne prædikestol, hvortil apoteker Johannes s. 815 s. 816 Friedenreich og hustru Magdalene Calov 1692 gav 100 rdlr., er begge værker af billedskærer Lauridtz Jensen af Essenbæk kloster (sign.). Motivet er for begges vedk. Jesu lidelseshistorie, men skønt altertavlen er ældst, er den hovedsagelig præget af barok med rigelig forgyldning, snoede søjler og draperier, mens den lidt yngre prædikestol er skåret i sen renæssance, leddelt i vandrette lag med hermer i friskulptur og i renæssancens farvevalg med rød dominans og laseret forgyldning. Indgangsdøren til prædikestolen, i nordre sideskib og ikke synlig fra midtskibet, er dog med snoede søjler som altertavlen, men her marmorerede.

Alterstager af malm, formet som engle, skænket 1686 af Jens Christensen Wefver og hustru f. Bering. Alterkrucifix af sølv, skænket 1722 af købmandsenken Florentina Blum (mester: Mikkel Jensen). To alterkalke, den ene skænket 1560 af borgm. Jørgen Køning og hustru Barbara (mester: Gert Hermands), den anden fra 1612. Alterkande af sølv, skænket 1576 af kbmd. Henrik Piphering og hustru (mester: Gert Hermands, omgjort 1661, mester: Jens Brun). Kopi af sa., skænket 1900 af stiftsprovst Jacobi og hustru. Oblatæske 1671 (mester: Niels Jensen). Døbefont af tofarvet marmor i ital. barokstil, skænket 1728 af Maren Grotum, stiftamtmand Gotfred Pentz’ hustru. Til fonten sølvbækken i muslingeform (mester: Jensen Kieldsen Sommerfeldt). To messehageler, den ene (af sølvmor) gjort til biskop Frants Thestrups deltagelse i Chr. VI.s kroning i Fr.borg slotskirke 1731. Middelald. lavatorium af malm, kedelformet.

Fire lysekroner, den største skænket af 31 borgere og købmænd i Ålborg 1676, den anden af handelsmand Anders Klestrup og hustru Agnete Wirkmester 1706, den tredje af Chr. Lav og hustru 1718, den nederste af biskop Matthias Foss 1682, med hans bomærke, en siddende ræv. Syv lysearme af malm fra renæssancetid. I sakristiet en kobberlysekrone fra 1855, gave fra gørtler Sørensens enke til minde om hendes mand. Tidl. ophængt i tårnrummet.

Orgelfaçade og orgelpulpitur fra 1749, flankeret af to mindre og ældre pulpiturer, opsat for dr. Niels Jespersens fam., m. hans og første hustrus våben, og for fam. Benzon, nu til rådighed for kantoren og sangkoret. – Orgelværket er helt fornyet 1959 (Frobenius og Co.) og har nu 2500 piber og 39 stemmer.

I ndr. side af den opr. korbue kirkeinspektionens pulpitur med brudt façade og symbolske figurer i fyldingsværk. Lige overfor er kongepulpituret i sa. form med da. og eng. rigsvåben, kgl. insignier i hænderne på symbolske kvindefigurer og initialer for Chr. VII og Caroline Mathilde, dat. 1766. Sa. årst. læses på en apostelrække, malet på træ i rammeværk under embedspulpiturerne, sign.: L. F. Weise pinx (mester i Ålb.). I ndr. sideskib en pulpiturfaçade i ungrenæssancestil med bueslag, hvori to billedrækker: Kristus og 6 apostle og de ti bud. Under bill. bomærker og navne for honoratiores omkr. 1575. Sandsynligvis er pulpituret en opr. prædikestol af lektorie-typen til at stå tværs over hovedskibet. I sdr. sideskib en pulpiturforside (1899–1941 i koret) med bill. i bueslag og navne og bomærker for kendte borgere omkr. 1660. – Kirkeskib: En navnløs bark.

Kirken er meget rig på epitafier, hvoraf mange snedkrede i en karakteristisk n.jysk renæssancestil, kendt fra altertavler og prædikestole i stiftets kirker og fra borgerligt panelværk i Ålb. Museum. Det ældste og mindste – og bedste – er sat af Arent Snedker over hans hustru Karine 1583 (måske har vi lov at læse navnet som en signatur). Betydelige tavler over biskopperne Jacob Holm († 1609) og to hustruer (familieportræt), Chr. Hansen Riber († 1642), hans hustru og søn, præsten s. 817 Thøger Pedersen († 1626), og hustru (portrætmaleri), borgm. Niels Iversen Skriver († 1617; størst af alle, m. bill. af ham, to hustruer og tre børn) og over borgerne Peter van Achen († 1597) og Martin Papche († 1602), indvandrere fra Rostock. I koret snedkrede tavler over borger Niels Nielsen († 1627) og klokker Søren Hassel († 1762; genanvendt renæssance-tavle). Yngre epitafier er ofte af sten, således over biskop Henrik Bornemann († 1710; sandsten), kapellan Mogens Dyre († 1715) og hustru Sara Rabaskovsky (sandsten), legatstifterne Jens Ware til Faddersbøl og Nørhå († 1767) og søsteren Anna Ware († 1773; marmor), kbmd. Peder Kynde († 1746) og hustru Elisabeth Himmerig († 1774; marmor), kbmd. Jacob Himmerig († 1773), stor donator til kirken (marmor m. gylden skrift), negotiant Søren Cortsen († 1707) og hustru (sandsten), og klokker Niels Dalsgaard († 1717; sandsten).

Kirkegulvet har for en stor del været dækket af ligsten, hvoraf mange stærkt udslidte. 1899 blev de bedst bev. optagne og indsat udvendig i kirkens mur, 1941 atter indtagne. 8 ligsten er indsat indvendig i kormuren i rytmisk anbringelse; af de læselige skal nævnes sten over rådmand og kgl. postmester Giødert Schmidt († 1679) og hustru, provst og sgpr. Christen Christophersen Blymester († 1680), sgpr. Thøger Pedersen († 1626) og købmændene Christen Pedersen Friis († 1761) og Lars Gaarn († 1816). Jf. JySaml. X. 55ff., hvor også nogle nu forsv. tavler og sten anføres.

I sakristiet portrætmalerier af biskopperne Henrik Bornemann (1683–93) og Chr. Studsgaard (1778–1806) samt af de sidste 9 biskopper.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sognepræst, som tillige er domprovst, en residerende kapellan, som tillige er præst ved Helligåndsklostret, en fast hjælpepræst og en personlig hjælpepræst for domprovsten.

Litt.: P. T. Hald. Budolfi Kirkes Formues Forfatn. 1839. J. P. Stenholm. Budolfi Kirke. 1923. B. Hage og H. Stegmann. Budolfi Kirke i billeder og tekst. 1934–37 (særtryk af B. sogns menighedsblad). Peter Riismøller. Budolfi kirke i Aalborg. Privattryk 1954. Nedergaard. SP. V. 1957. Vejledning i kirken. H. Stegmann. Pulpiturer og Stolestader i Budolfi Kirke. HimmerlKjær. XXX. 1941. 112–129. Chr. Iørgensen. Aalborgs Domkirke. HimmerlKjær. XXXII. 1943. 1–44.

Vor Frue kirke, ved Bredegade ml. Peder Barkes Gade og Niels Ebbesens Gade, opr. klosterkirke til det ved reformationen nedlagte Vor Frue nonnekloster (se s. 894) og uden tvivl i de flg. tider byens hovedkirke (i 1500–1600t. benævnes den Domkirke), stammer i sin opr. skikkelse fra første halvdel af 1100t. (i 1140 blev Sigurd Slembe begr. i kirken) og var opr. opf. af tilhugne granitkvadre på en rigt profileret dobbeltsokkel. Det var et korsformet anlæg og bestod af et enkelt skib, der fortsatte sig ø.f. de to modstående korsarme, desuden et smallere kor, som afsluttedes med en halvrund apsis. I den sen. middelalder foretoges større ombygninger og udvidelser af kirken (munkesten), koret ombyggedes i skibets bredde og fik en tresidet afslutning i ø., et sideskib tilføjedes i n., og et tårn i v. Sen. tilføjedes flere gravkapeller, nemlig et mod n., opf. 1612 af Ove Lunge til Odden, lensmand på Ålborghus, men sen. i Skeel’ernes eje, et andet, ligeledes mod n., v.f. det første, opf. 1642 af Jens Høeg til Vang, og et tredje mod s., som 1634 købtes af Otte Skeel til Hammelmose og 1723 gik over til stiftamtmand G. Pentz, som blev begravet her tillige med sin hustru Maren Grotum; det sidste kapel blev dog allr. 1805 nedbrudt og kisterne flyttede ind i kirken. Kirkebygningen var allr. fra den nyere tids beg. meget forfalden. P.gr.af kirkens brøstfældighed befalede Chr. III 1554, at den skulle nedbrydes og i stedet Helligåndshusets kirke være sognekirke, til hvis istandsættelse sten, tømmer og bly fra Frue kirke måtte anvendes af byens borgere, og hvad der blev tilovers, måtte tages til Ålborghus’ behov. På borgernes forbøn tillod imidlertid kongen 1555, at menigheden måtte beholde den gl. sognekirke, mod at tårnet skulle nedtages inden mikkelsdag, og der skulle opføres nye og stærke hvælvinger, for at menigheden kunne være der uden fare. Tårnet blev dog stående, men istandsattes; 1591 blev det forhøjet; 1767 blev det p. gr.af brøstfældighed istandsat og forsynet med et højt, gennembrudt spir. 1739 klagedes der over, at der både mod s. og n. var bygget huse ind i kirkemuren. Kirken i sin helhed blev mere og mere forfalden, så at man 1877 måtte foretage en fuldstændig ombygning, kun med bibeholdelse af tårnet og Skeel’ernes kapel på n.siden, og selv disse er udvendig blevet skalmuret. Før ombygningen fandtes der ubetydelige spor af kalkmalerier.

Den nuv. anselige kirke, der indviedes 22/12 1878, er indvendig 44 m lang og 23,2 m bred og er opf. for 125.000 kr. efter tegn. af arkt. J. E. Gnudtzmann af røde mursten i romansk stil. Den består af et midtskib og to sideskibe med særskilte tage, kor med korrunding, tårn mod v., kapel ved korets n.- og sakristi ved dets s.side (ved en brand dec. 1894 ødelagdes delvis sakristiet og korets s.side). Vinduerne er rundbuede, korrundingen har rundbuede arkader og blændinger. Tårnet har fået et nyt, pyramideformet spir og er gjort højere (tårnet 25,4 m, spiret 20 m). Kirken har fladt bjælkeloft (i hovedskibet er der 12,6, i sideskibene 6 m til s. 819 loftet). De rundbuede arkader ml. midtskib og sideskibene bæres af søjler (4 i hver side) med kapitæler af faksekalksten. Korrundingen har halvkuppelhvælving. Ved hovedindgangen mod v. er nu anbragt kirkens gl. n.portal af granit (rest. 1869 af arkt. F. Uldall); den har fritstående søjler med udhugne fodstykker og kapitæler samt langs rundbuen et zigzagbånd, der, ligesom forøvrigt også den opr. grundplan for kirken, viser, at denne er bygget efter engelsk-normannisk forbillede (Fr. Beckett i Aarb. 1918. 38). Over buen flere kvadre med udhugne relieffer, hvoribl. Kristus tronende ml. de 4 evangelistsymboler, hyrdernes tilbedelse og flugten til Ægypten. I tympanon er indsat en sten med Skt. Peder, og tæt n.f. portalen findes en stor kvader med fremstilling af Herodes. Over den nordl. indgang sidder i kirkens nv.hjørne en moderne tympanon (Maria med barnet i relief, efter model af billedhugger F. E. Ring). I krypten en romansk tympanon m. mandsmaske.

Den smukt udskårne egetræs-altertavle fra 1616–19 brændte 1902 (rester på museet i Ålborg; om den ældre tavle se Chr. Ax. Jensen i JySaml. 3. R. III. 357) og er erstattet med en ny, hvis ramme og snitværk er udf. efter tegn. af prof. H. B. Storck, og hvis 5 felter indeholder malerier af Fr. Schwartz (Bebudelsen, den s. 820 tornekronede Kristus, Maria ved korset). Malmdøbefonten, skænket 1619 af lensmanden Ove Lunges enke Anne Sehested, er forsynet med et låg, som ved en fra loftet nedhængende kæde med modvægt kan hæves. Den smukt udskårne prædikestol fra 1581 er skænket af rådmand, sen. borgm. Poul Popp; opgangen til prædikestolen stammer fra 1601. Orgelet, fornyet 1879 (undt. det rigt udskårne orgelhus fra det ældre, ca. 1760 byggede orgel), helt ombygget 1960, står på et pulpitur over indgangen fra tårnet; det bæres af to slanke kalkstenssøjler. Korets sidevægge var prydede med to store kalkmalerier (Kristi dåb og opstandelse), udf. af dekorationsmaler S. Simonsen efter tegn. af Fjeldskov (ødelagte ved branden 1894). I kirken hænger et stort egetræskrucifiks fra o. 1500 og 5 gl., smukke messinglysekroner, af hvilke den ældste er skænket 1694 af garver Jak. Miller, en anden 1718 af kbmd. Henr. From og en tredje 1734 af Peder Christensen Holst, samt en ny fra 1878. Kirkeskib: Fuldriggeren »Haabet«. I skeel’ernes kapel mod n., der har krydshvælving, og under hvilket der er tilmuret begravelse, findes to stenkister med ligene af stiftsbefalingsmand Holger Skeel († 1764) og hustru Regitse Sophie Gyldenkrone († 1779), og 3 store epitafier i renæssancestil, det ene over Ove Lunge til Odden († 1601) og hustru Anne Maltesdatter Sehested († 1621), med to kvindelige figurer (Troen og Håbet), det andet over Jørgen Lunge til Odden († 1619), hans hustru Sophie Brahe († 1659), deres børn Ove Lunge († 1637) og Sophie Lunge, g. m. Erik Høg til Bjørnholm, samt jfr. Birgitte Ramel († 1646), med hendes og den unge Ove Lunges portrætfigurer i legemsstørrelse, det tredje over Henr. Lindenov til Gavnø († 1656) og hustru Sidsel Lunge, med to figurer (en mandsfigur og døden). I det vestl. hjørne af det sydl. sideskib er der (til erstatning for det nedbrudte Høg’ske kapel) indrettet et kapel, der skilles fra skibet ved et smukt smedejernsgitter med bogstaverne J. H. og H. M. (Jens Høg og Margrethe Holck) samt årst. 1641 (døren afbildet i Studierejser af Kunstakad.s Elever I, Pl. 10–11). I kapellet to store marmorkister med ligene af stiftamtmand Gotfr. Pentz († 1726) og hustru Maren Grotum († 1736), og to egekister med ligene af kbmd. Hans Gleerup († 1750) og hustru Johanne Trap († 1779); på bagvæggen et epitafium i barokstil med blank tavle ml. to kvindefigurer (Troen og Håbet) og på toppen Jens Høgs og hustrus våben. I sideskibene hænger flere gode epitafier, deribl. over Severinus Olai († 1588), det bedst udførte, tolder Jak. Nielsen Qvist († 1611), tolder og rådmand Hans Wandel († 1622), ridefoged Peder Holst († 1619), ovenn. Henr. From († 1722), Jens Jensen Nørretranders († 1705), negotiant Niels Christensen Hougaard († 1766); i koret epitafier over præsten Poul Jensen Mørck († 1736) og hustru f. Reenberg, og negotiant Christen Heüg († 1749). På skibets v.væg epitafium over rådmand Niels Christensen og hustru, opsat 1607. I tårnvæggen er indsat nogle ligsten, bl.a. over handelsmand Villads Sommer († 1766) og hustru, kbmd. Jens Erichsen († 1640), og et afslidt sandstensepitafium over borgmester Jørgen Olufsen og hustru, med deres billeder i legemsstørrelse. En stor del epitafier og ligsten er fjernede ved kirkens ombygning. Nogle beslag fra nedgravede kister er nu i Nationalmuseet, bl.a. med indskr. over Ove Lunge til Odden († 1637), fru Sophia Brahe († 1647), fru Sidsel Lunge († 1657). Bl. kirkens velgørere, der har været begravede her, nævnes kbmd. Didr. Chr. Jüngling († 1798), der skænkede kirken i alt 8428 rdl. – I kirken er begr. den no. høvding Sigurd Slembe, en foregiven søn af kong Magnus Barfod, der 1138 opholdt sig i Ålborg og efter sin død i Norge 1139 førtes hertil og jordedes 1140, »som præsten ved s. 821 s. 822 kirken, hr. Kjeld Kalf bevidnede« (Kjeld Kalf er Skt. Kjeld af Viborg). Ligeledes begravedes her 1169 en anden no. partihøvding, Olav Ugæva, en søn af kong Eysteins datter. Ved kirkens ombygning søgte man forgæves efter deres grave. I kirken er der præste- og kapellanfortegnelse. I krypten en tredelt pengekiste af egetræ m. jernbinding og tre pengesprækker, fra middelalderen. En klokke fra 1100t. blev omstøbt 1909. Alterkrucifix af sølv 1664 (mester: Jens Brun). Meget stort og smukt dåbsfad af sølv 1722 (mester: Mikkel Jensen).

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sognepræst og en residerende kapellan.

Litt.: Gravskrifter fra den gl. Vor Frue Kirke i Aalb. og fra den nu nedl. Kirkegaard, i Personalhist T. 6. R. VI. 1915. 223–47. C. Bruun. Oplysn. om de Frue Kirke tilh. Kapitaler. 1841. Peter Riismøller. Vor Frue Kirke. 1952. Om kapellaniet ved Vor Frue kirke se KirkehistSaml. 2. Rk. 1872–76. 608–13.

Vor Frelsers kirke ved Annebergvej-Absalonsgade er opf. 1900–02 (indv. 28/9 1902) efter tegn. af arkt. O. P. Momme og L. Olesen. Byggesum 130.000 kr. Kirken er opf. som korskirke i moderne gotisk stil, façademur af røde mursten på granitsokkel og med vandrette kridtstensbånd, taget dækket med tegl. Det høje, slanke tårn med kobbertækt pyramidespir (ca. 60 m højt) er opf. uden for sydvestre korsarm i forb. m. lav mellembygn., der indeholder våbenhus. En mindre, kobbertækt tagrytter er opsat, hvor de 4 tagrygge mødes. Tårnrummet er ind rettet som ligrum, og uden for gavlen på nv. korsarm findes sakristi i mindre udbygning. Korsarmene mod sø. og nø. har på gavlene små udbygn. m. vindfang og døre til kirkerummet. I det indre, hvor koret i nv. korsarm er hævet 3 trin over kirkegulvet, har hele kirkerummet spidsbuede krydshvælv, der ligesom væggene står hvidtede og er udsmykket med stukornamenter udf. af billedhugger Carl Mortensen, i korsarmene motiver med årstiderne og i midterhvælvet lovsangen. Kirken har 750 siddepl. med faste stolestader på gulvet. Altertavlen har rammeværk af eg og maleri med motivet: »Kommer hid til mig« af C. Wentorf. Døbefonten af lys granit står i korets s.side, og i modsat side er prædikestolen af egetræ opbygget på hjørnet ml. korsarmene. I kirkerummets 16 vinduer er indsat glasmalerier med evangeliske motiver. Orgelpulpitur over sakristi og alterparti er ombygget 1941 efter tegn. af arkt., kgl. bygningsinsp. Ejnar Packness. I tårnet 3 malmklokker (De Smithske, Ålb.) med henh. 95,7, 77 og 64,5 cm diam. samt urværk med 4 neonoplyste skiver. – Ny kirke i Vor Frelsers sogns vestl. del påtænkes opf. ved Vestre Fjordvej-Skydebanevej, hvor en grund er erhvervet til formålet. Projekt til kirken er udarbejdet af arkt. Arne Kjær.

Klosterkirken, se s. 853.

Ansgars kirke på Vesterbro er opf. 1927–29 (indv. 20/1 29) efter tegn. af arkt. Hother Paludan. Byggesum ca. 436.000 kr. Kirken er i moderne barokstil med grundplan som græsk kors ca. 33 m i begge retninger. I korsplanens hjørner 4 kapeller med sa. gesimshøjde som kirken. På korsarmen mod gaden (ø.) det ca. 50 m høje tårn og spir samt det monumentale antikke frontparti med sandstensindfatning omkr. hoveddøren. Kirkens façademure er opf. af lyse, rødflammede teglsten på granitsokkel, korskirken har rødt tegltag, spiret og de 4 kapeller er dækket med kobber. I det indre har kirken våbenhus og hovedindgang fra ø. og mod v. det 5 trin hævede kor. Kirkerummet har overalt krydshvælvinger, der bæres af 4 piller i rummet, og alle murflader er pudsede og hvidkalkede. I gange og kor m.v. gulv af hvidt marmor. Over våbenhus findes orgelpulpitur med fremspringende s. 823 balkon i kirkerummet. Kirken har ca. 700 siddepl. i faste stolestader på gulvet. Altertavlen med opstandelsesmotiv er udf. af billedhugger Paul Kiærschou. Marmorfonten med kumme af svært bronze er 1960 flyttet fra nordvestre kapel til korets n.side.

Prædikestolen m. opgang og lydhimmel er opbygget omkr. den sydvestre hvælvingspille. Modeller af skoleskibene »København« og »Danmark« er ophængt i sdr. og ndr. korsarm.

I tårnet findes urværk m. 4 glasskiver og i spiret 2 malmklokker (De Smithske, Ålb.) med henh. 123 og 92 cm diam. Elektrisk ringemaskine installeret 1960. Kirkens krypt, der opr. kun indeholdt sakristi og præsteværelse, blev 1939 under bygningsinsp. Ejnar Poulsens ledelse fuldt udbygget med menighedslokaler og køkken m.v.

En til formålet nedsat komité arbejder for opførelsen af en ny kirke i Ansgar sogns sydl. del.

Skt. Markus kirke, ved Sjællandsgade-Teglværks Allé, er opf. 1928–33 (indv. 15/1 33) efter tegn. af arkt., kgl. bygningsinsp. Ejnar Packness. Byggesum ca. s. 824 425.000 kr. Kirken, der er et anseligt bygningsværk, er opf. som toskibet basilika i moderne stil med mange motiver fra vore middelald. kirker. Den består af det 54 m lange og 20,20 m høje hovedskib og kor i 11,92 m bredde, det 4,64 m brede sideskib langs n.siden samt mod v. det kraftige, 32 m høje tårn og herpå det 31 m høje spir. Våbenhuset i tårnets underrum har hovedindgang fra v. og sideindgang fra syd. Mod ø. har koret tresidet gotiserende afslutning m. gavlkam. Al ydermur er opf. af hårdtbrændte, røde teglsten på grovpudset, sorttjæret betonsokkel. Hovedog sideskib har tag af blådæmpede teglsten, og spiret er helt inddækket m. kobber. I det indre er kirken indrettet m. ligrum i sideskibets vestende, hovedskibets n.side bæres af 5 høje buefag, og over våbenhuset er indrettet et stort tårnpulpitur. Bag koret, hvis gulv er hævet 6 trin, sakristi, præsteværelse samt venterum og ovenover disse rum et stort orgelpulpitur. Hovedskib og kor har saddelformet bjælkeloft af træ, tårnpulpitur og orgelpulpitur har stjernehvælvinger. Alle indvendige murflader er grovpudset i kalkmørtelens farve, og gulv i skibets gange, kor og våbenhus er af Solnhofenfliser. Kirken har ca. 700 siddepl. m. faste stolestader i kirkerum og på tårnpulpitur. Den af Thorvaldsen udførte Johannesgruppe i marmor, som tidl. har haft sin plads i Københavns Vor Frue Domkirkes fronton, er opstillet i kirken, således at de 7 midterfigurer udgør alterpartiet (sydligste fig. (jæger m. hund) er en gipsafstøbning), og de øvr. 6 figurer er placeret i våbenhuset og vestligst i kirkerummet. Døbefonten af mørk bornholmsk granit m. fad og kande af tin står i korets n.side. Prædikestol og lydhimmel har plads i s.siden med opgang i dennes ydermur. Lysekroner og væglampetter er af venetiansk glas. Model af fuldrigger »Håbet« er ophængt i sideskibet. Tårnet har 2 malmklokker (De Smithske, Ålborg) med henh. 116,4 og 97,4 cm diameter samt urværk med 4 glasskiver. I krypten under kor og sakristi findes 2 mødelokaler og køkken m.v.

Den højtliggende, meget anselige Nørre Tranders kirke, som er usædvanlig lang (indvendig ca. 33) og syner vidt omkring – den benyttes som sømærke –, består af romansk apsis, kor, skib og forhal samt sengotisk tårn i v. og våbenhus mod n. Et sengotisk sakristi ved korets n.side er 1777 ombygget til gravkapel. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, idet dog apsis og forhal har dobbeltsokkel. Apsis har et gesimsskifte med rundstav i underkanten. I en sokkelsten på skibets s.side er indhugget et skaktavl-ornament, ligesom det er tilfældet på forhallens s.side. Begge de rundbuede portaler er bevaret, den mod n. i brug, den sdr. tilmuret. De har hver to frisøjler, hvis kapitæler og til dels baser viser tilknytning til Viborg domkirke. I s.portalens tympanon er der et malteserkors (Mackeprang. JG. 84–86). Indvendig er den romanske korbue med profilerede kragsten bevaret. Bygningens interessanteste parti er forhallen mod v., der er noget bredere end skibet og har svære mure, som tyder på, at den har båret el. skullet bære et tårnparti. Rummet, der åbner sig mod skibet ved to rundbuede arkader, som hviler på en svær firkantet pille med profileret kragbånd, har i midten en kraftig, rund søjle, hvis ejendommelige terningkapitæl med to skjolde på hver side tyder på eng. indflydelse. Søjlen bærer fire opr. grathvælv, og hele bygningspartiet er samtidigt med el. kun ubetydeligt senere end den øvrige romanske kirke. I gotisk tid, vistnok allerede i beg. af 1400t., er apsis, kor og skib blevet overhvælvet. Koret har et stjernehvælv og skibet tre fag krydshvælv, hvis ribber s. 825 delvis er profilerede. Noget senere tilføjedes våbenhuset, som har to fag krydshvælv, og v.tårnet, hvis stejle taggavle med spidsbuede højblændinger vistnok er helt ommuret i ny tid. På tårnets v.side står med jerncifre årst. 1765, på s.siden 1778 og initialer for Johs. Benzon og hustru. Det utvivlsomt sengotiske sakristi, der mul. allr. tidl. var taget i brug som gravkapel, gennemgik 1777 en ombygning og blev gravkapel for fam. Benzon. Hele kirken er gentagne gange restaureret ret hårdhændet, således 1842–44 og 1858, da der indsattes spidsbuede støbejernsvinduer. Forhallen restaureredes 1891–92 (arkt. V. Ahlmann) og tårnet 1896–97. Store partier af kvadermurene er helt omsat. Af en sengotisk kalkmalet dekoration står enkelte småpartier fremme, bl.a. en lille fremstilling af Skt. Jørgen. – Alterbordet er skjult af en snedkret alterbordsforside fra renæssancetiden med portalfelter. Altertavlen fra o. 1625 med malerier af Nadveren og Opstandelsen er omdannet 1753, da den udstyredes med et par sidedøre bemalet med naive pietistiske allegorier, vistn. bekostet af Johs. Benzon. Balusterformede alterstager fra 1700t. Romansk granitfont, på hvis kumme der er en ufuldført dek. af store, buklede bægerblade (Mackeprang. D. 200). Sengotisk korbuekrucifiks med sidefigurer, vistnok udført af en Claus Berg-svend. Dets korstræ, som er for lille til figuren, er noget ældre. Prædikestol fra sa. tid som altertavlens omdannelse, ca. 1750. Et stort †pulpitur på skibets n.væg, vist fra 1700t., ses på ældre fotografier. – I kapellet står et stort antal ligkister fra 1700t., bl.a. med konferensråd Johs. Benzon († 1784) og hustru Frederica Sophia With, konferensråd Chr. Braem († 1752) o.a. Også kælderen under kapellet rummer adskillige kister, bl. a. Joh. Sohn († 1690) og hustru. I koret stenepitafium fra 1755 over ovenn. Johs. Benzon og fam. I skibet s. 826 epitafium fra 1723 over amtsforv. Tycho Thombsen († 1737) og hustru Gesche Blum († 1736), som er begravet i en tilmuret gravhvælving nedenunder (F. Uldall i JySaml. IV. 221). På kgd., der delvis hegnes af gl. stendiger, er begr. Chresten Christian Larsen, kaldet »Tordenkalven« († 1891, mindesten rejst 1956), sgpr. H. U. M. Barfoed († 1922) og førstelærer Jens Ploumand († 1954). En meget anselig gravhøj skal efter stedlig overlevering rumme begravede danskere og nordmænd, faldet i et slag ved Limfjorden.

Vejgård kirke ved Kirkevej er opf. 1903–04 (indv. 18/12 04) efter tegn. af arkt. Kristoffer Varming for en byggesum af ca. 35.000 kr. Kirken består af hovedskib og kor i forlængelse, sideskib og 2 kapeller på n.siden samt tårn m. spir mod vest. Koret har 3-sidet afslutning med afvalmet tag. Al ydermur er opf. af røde, håndstrøgne teglsten på sokkel af kløvet granit. Tagene er dækket med sortglasserede teglsten, og spiret er kobbertækt. I det indre har kirken våbenhus og hovedindgang fra v. i tårnets underrum og mod ø. det 2 trin hævede kor. Ved en 1939–40 under kgl. bygningsinsp. Ejnar Packness’ ledelse gennemført hovedistandsættelse til en udgift af ca. 21.000 kr. blev det v.f. sideskibet beliggende kapelrum tillagt kirkerummet, der nu har 3 buefag mod sideskibet. Kapellet ø.f. sideskibet anvendes som præste- og venteværelse. Hovedskib, kor og sideskib har krydshvælvinger, og alle murflader er pudsede og hvidkalkede. Over hovedskibets vestende findes orgelpulpitur. I de 1940 ombyggede faste stolestader er der ca. 220 siddepladser. Altertavlen m. forgyldt træramme har maleri med motiv: »Jesus velsigner de små børn«, udf. af Axel Hou. Alterskranken fra 1940 er udf. af smedejern. Døbefonten af lyst granit står i korets n.side. Prædikestol m. opgang fra kor er placeret i skibets s.side. I hovedskibet er ophængt model af fuldriggeren »Stella«. Tårnet har urværk m. 3 skiver samt 1 malmklokke (De Smithske, Ålb.) med 86,1 cm diam. – En nedsat komité har i nogle år arbejdet for opførelsen af en ny kirke, der påtænkes opf. i Vejgård sogns sydl. del i kvarteret omkr. Ålborghus statsgymnasium ved Th. Sauers Vej.

På kgd. er begr. sognerådsformand E. C. Riishøj († 1924), socialminister Johan Strøm († 1958) og skoledir. Berthel Kristensen († 1958).

Litt.: Arch. VIII. 1905–06. 358–60. Svend Aage Odborg. Vejgaard Kirke. 1954.

Rørdal kirke, i Sølyst nø.f. Å., er opf. 1929–30 (indv. 23/2 30) efter tegn. af arkt. Ulrich Plesner for en byggesum af ca. 140.000 kr. I det ydre har kirken gotiske træk med skib og kor i forlængelse, 3-sidet afvalmet apsis og mod vest tårn m. kamgavle. På hovedskibets s.- og n.side et fremspringende midterparti m. kamgavle. Kirken er opf. af røde, håndstrøgne mursten på pudset betonsokkel, og taget er dækket med rødt tegl. I tårnet våbenhus m. hovedindgang fra vest. Indvendig har kirkerummet 3-skibet form m. 3 buefag og granitsøjler ml. hoved- og sideskibe, der ligesom koret har rundbuede hvælvinger. Alle murflader er pudsede og kalkede, og undervægge i sideskibe og kor er panelklædte. I de faste stolestader ca. 200 siddepl. Kirken er utraditionel derved, at prædikestolen er anbragt i koret inden for alterskranken og midt for det 5 trin hævede, halvrunde alterparti. I Rørdal kirke altertavle af Niels Skovgaard, 1930, Se det Guds Lammet. Døbefont af eg med fad af drevet kobber står midt foran alterskranken. Over kirkerummets vestende findes orgelpulpitur, og i ndr. sideskib er ophængt modelskib »Margrethe«. Malmklokken i tårnet (De Smithske, Ålb.) har 111,7 cm diam.

Katolsk kirke (Skt. Mariæ kirke), Kastetvej 1. I en villa, købt af kamillianerne, indviedes 30/4 1899 et kapel, og 25/11 s.å. indviedes på grunden en lille kirke, der 1926 afløstes af en større, opf. efter en af prof. Jos. Buchkremer fra Aachen udarbejdet plan. Motivet er hentet fra Karl den Stores kirke i Aachen. Kirken fremtræder som en smuk, monumental, ottesidet bygn. i gl.-romansk stil, opf. af røde, håndstrøgne sten. Indgangsporten bæres af to granitsøjler og er flankeret af to ottekantede tårne. Det ottesidede pyramidetag, hvis top er prydet med et 3,5 m højt, gyldent kors, er tækket af rødt, håndstrøget tegl. Kirkens mægtige kuppel, hvis spids er hævet 16 m over gulvfladen, bæres af otte runde piller. Medens vægge og hvælvinger er hvidkalkede, har piller, sokkel og vindueslysninger fået lov til at beholde stenens varme, røde farve. Kirkens længde er 24 m og bredden 22 m. Alteret og døbefonten er af forsk. farvet marmor, gulvbelægningen sorte marmorfliser. Kirkestolene af massivt egetræ har ca. 300 siddepl. Glasmosaikken i vinduerne og kalkmaleriet i apsis er udf. af den ty. maler Heffels, alt murerarbejde af murermester Thomsen Støtt. Byggesummen har været ca. 200.000 kr.

Litt.: Th. Fritsche. Den hellige Kamillus og hans Orden. 1915. 102 ff.

Bethel, baptistkirke, Niels Ebbesens Gade, er opf. 1888 af røde mursten og med skifertag. I kirken er indrettet kirkerum og ungdomssal samt en beboelseslejlighed.

Karmel, baptistkirke, ved Petersborgvej i Vejgård, er opf. 1930 af røde mursten og m. rødt tegltag. Kirkesal med sidefløj mod s. og pulpitur har 300 siddepl. I krypten er indrettet ungdoms- og spejderlokaler.

Litt.: Karmelkirken Aalborg 1955.

Bethania-kirken (Det danske Missionsforbund), Urbansgade, er opf. 1928 af røde mursten og tegltag, arkt. A. Juul-Hansen. Kirkerummet har 300 og ungdomssalen 100 siddepl., desuden 2 ungdoms- og spejderlokaler samt en beboelseslejlighed.

Metodistkirken, Dalgasgade, er opf. 1894 (indv. 23/10 94) af røde mursten i rundbuestil efter tegn. af arkt. Chr. Kjærdal. Kirken består af et langhus m. tårn og spir mod ø. Alterbilledet er en kopi af A. Dorph.

Jesu Kristi Kirke af sidste Dages Hellige, Valdemarsgade, er opf. 1907 af røde mursten og m. skifertag. Bygn. har 2 etager m. tårn mod syd.

Advent-kirken, Christiansgade, er opf. som kirke- og beboelsesbygning i 3 etager.

Katolsk-Apostolisk kirke, Rantzausgade, er opf. 1882 af røde mursten i rundbuestil efter tegn. af arkt. Fleischer. Kirken består af skib og kor samt på v.gavlen en halvrund apsis.

Tabor, missionshus for Indre Mission, Saxogade, er opf. 1892 efter tegn. af arkt. Hoffmeyer. Bygn. er i rundbuestil og består af langhus med spir mod s. samt sidefløj mod vest.

Missionshuset Bethesda (Indre Mission), Algade, indeholder stor sal og nogle mindre mødelokaler.

Apostolske kirke (evangeliesalen) har mødelokale i Søndergade.

Elim Pinsemenighed har forsamlingslokale i Nørregade.

Guds Menighed har mødesal i Niels Ebbesens Gade.

Menighedshjemmet, Danmarksgade, er opf. 1894 (indv. 23/10 1894) af røde mursten i gotisk stil efter tegn af arkt. Hoffmeyer. Bygn. indeholder forsamlings- og mødelokaler samt lokaler for Kirkens Korshær og bol. for diakonisser.

Frelsens Hærs bygning, ved Mølleplads, er opf. 1915 efter tegn. af arkt. J. M. Jørgensen, byggesum 131.000 kr. Bygn. består af en forsamlingsbygn. m. mødelokaler samt en 4 etager høj beboelses- og forretningsbygning.

K.F.U.M.s bygning, ved Danmarksgade-Jernbanegade, er opf. 1910–11 efter tegn. af arkt. J. M. Jørgensen, byggesum ca. 100.000 kr. Bygn. indeholder mødesal, foreningslokaler og pensionat m.m.

Sømandshjemmet (indenlandsk sømandsmission), ved Nyhavnsgade 60, er opf. 1957–58 (indv. 9/11 58) af røde mursten i moderne stil efter tegn. af arkt. B. Ruby. I bygn. 44 enkelt- og 13 dobbeltvær., opholdsstuer, restaurationslokaler samt hobbyrum, billard og bordtennis.

Kirkegårde. I tidl. tid lå Å.s kirkegårde ved kirkerne midt inde i byen. På Algade 25’s plads lå i middelalderen en kirke, som tilhørte det store gråbrødrekloster. S.f. kirken, ml. Boulevarden og Roldgade, lå gråbrødrenes kirkegård, og her har man i tidens løb fundet mange begravelser. Klosteret blev nedlagt ved reformationen, og i 1530–40erne begyndte kongen at sælge kirkegårdens grunde. Da man 1930 gravede grunde ud til de ny huse på hj. af Vesterbro og Vingårdsgade, kom man ned i Skt. Peders kirkegård. Skt. Peders kirke, der lå på Algade 65’s plads og blev lagt øde under Klemensfejden, var før Skt. Budolfus sognekirke for Å. vestby og Hasseris. Nogle steder lå skeletterne pænt i rækker, men i kgd.s sydl. del, under Vingårdsgade, lå de i store dynger hulter til bulter, og kranierne viste, at det var unge eller yngre mænd. Disse ligdynger stammede formentlig fra 18. dec. 1534, da Johan Rantzau stormede byen. Lign. uordnede »begravelser« har man fundet på Vor Frue- og Gråbrødrekirkegården og andre steder. S.f. Helligåndsklosteret, på v.siden af Adelgade, var klosterets lille kirkegård, der blev nedlagt kort efter 1750 og 1792 blev udstykket i byggegrunde. Sønden og østen om Vor Frue og norden og vesten om Budolfi kirke var der små kirkegårde; disse blev nedlagt, da Almenkirkegården 1806 oprettedes. Det var tidl. skik, at velhavende borgere blev begravet inde i kirken; den sidste, som blev således »nedsat« i Budolfi kirke, var storkøbmanden Jens Berlin, † 18/4 1806.

Almenkirkegården. Da kong Hans 1513 lå for døden i det ældre Å. slot, skænkede han de spedalskes sygehjem, Skt. Jørgens gård, sv.f. byen, til Å. Helligåndskloster (Hospitalet). Til gården hørte den lille Skt. Jørgens kirke og 80 tdr. land markjorder (Klostermarken). Omkr. kirken, der lå, hvor det ny kirkegårdskontor er, var der en lille kgd., hvor de spedalske og sen. Hospitalets fattige, samt beboerne i Hasseris, blev jordede. Skt. Jørgens kirke benyttedes til 1806, og 1808 blev den nedbrudt og dens materialer anv. til et ligkapel, som opførtes på stedet. Op imod 1800 var de små kirkegårde i byen blevet for utilstrækkelige til den voksende befolkning. 1795 udvidedes Skt. Jørgens kgd. i s. med et areal, og byen hjalp sig foreløbig ved at leje jorderne der v.f. af Hospitalet. Men kort efter købte man kirken og begge kirkegårde. Det var begyndelsen til Å. Almenkirkegård.

Ved kgl. reskript af 28/9 1804 sanktionerede Chr. VII, at en parcel af Klostermarken ved Skt. Jørgens Gade og Hasserisvej skulle overlades Budolfi og Vor Frue s. 829 kirker som kgd. i st. f. begravelsesstederne omkr. kirkerne. Dette første jordstykke, Almenkirkegården, der lå nær ved den 1808 nedbrudte Skt. Jørgens kirke, indviedes 6/7 1806, udv. 1820, 1875, 1882 og 1906 og er nu ca. 12,5 ha. Den er fælles for byens sogne samt Hasseris og Egholm. På kgd. findes et 1890–91 opf. ligkapel af røde mursten i rundbuestil og korsform efter tegning af arkt. H. A. Boss. På kapellets indvendige endevæg er malerier af Knud Sinding (Opstandelsen m.v.). På kgd. findes tillige krematorium (indrettet 1931) og kolumbarium (anl. 1932), der 1941 erstattedes af en urnehal. 1949 er der anl. en mindelund for faldne frihedskæmpere. 1959 er den første kapelbygn. fra 1808, der stod på den tidl. Skt. Jørgens kirkes plads, nedrevet og erstattet med en kontor-, redskabs- og mandskabsbygn., tegn. af arkt. H. Schultz.

På kgd. et mindesmærke (af Borregaard) over 9 soldater, der faldt 3/7 1864 ved Lundby og Hedegårdene. – Af kendte mænd, der ligger begravet på kirkegården, nævnes: Ib Chr. Christensen til Å. Ladegård, † 1775, amtsforv. Chr. Christensen, † 1779, brigadér W. Halling til Dronninglund, † 1796, biskop Nicolai Beverlin Studsgaard, † 1806, godsejer Pors Munch til Odden, † 1807, apoteker Chr. Rübner, † 1808, legatstifterinden, generalinde F. J. C. von Gabel, † 1810, amtmand Joh. L. Lybecher, † 1814, fabr. Christopher Quist, † 1815, kbmd. Lauritz Kiellerup, † 1823, legatstifteren, kbmd. J. P. Schünemann, † 1830, kbmd. Jacob Kiellerup, † 1831, amtsforv. Hans Svanholm, † 1835, kbmd. Anders Herskind, † 1838, apoteker G. S. Kayerød, † 1845, apoteker Christopher Strøyberg, † 1847, æresborger i Å., oberst Louis Normand de Bretteville, † 1847, prof., rektor Emanuel Tauber, † 1847, bryggeriejer Chr. V. Valeur, † 1850, biskop, dr. theol. Nicolai Fogtmann, † 1851, stifteren af »De Smithske Jernstøberier«, fabr. Henning Smith, † 1856, prok. Niels Dannisøe, † 1856, lægprædikant, baptistpræst Ole Nielsen Føltved, † 1856, tobaksfabr. Christen Winther Obel, † 1860, toldinspek. Morten Strandgaard, † 1862, legatstifteren, kbmd., skibsreder Poul Pagh, † 1870, hospitalsforst. Niels Ostenfeldt, † 1875, red. af »Socialisten«, Harald Brix, † 1881, kbmd., bankdir. Peder Brix, † 1885, legatstifterinden Irene Wogensen, † 1887, præst, forf. C. C. Lorenzen, † 1887, biskop P. C. Kirkegaard, † 1888, legatstifteren, kbmd., skibsreder P. Christian Simoni, † 1888, højskoleforst. Thomas Bjørnbak, † 1889, lærer og korttegner Gregers Fiorbach, † 1890, præst, personalhistoriker A. H. Nielsen, † 1890, legatstifterinden Caroline Smith, † 1891, fabr. A. P. Wibroe, † 1892, byhistorikeren, hospitalsforst. H. P. Barfod, † 1892, plantningsmanden (Dalgas’ højre hånd), oberst A. Myhre, † 1894, generalinde fru J. J. M. Schleppegrell, † 1896, overretssagf., dir. E. E. Elmquist, † 1900, bladejerske, fru Marie Ree, † 1900, skolemand, hist. forf. D. H. Wulff, † 1900, lægprædikant, forf. Mogens Sømmer, † 1901, konsul Hans Holm, † 1902, officeren Wald. Redsted, † 1902, bankdir. Lauritz Kiellerup Kier, † 1904, overlærer Hans Østergaard, † 1905, finansminister, red. Vilhelm Lassen, † 1908 (om monumentet se Arch. 24/4 1909), boghandler Magnus A. Schultz, † 1908, legatstifteren, grosserer Emil C. Øhlenschlæger, † 1908, fabr. H. P. Springborg, † 1910, skuespiller, cand. phil. Eirik Rongsted, † 1911, tobaksfabr. Frederik Obel, † 1913, fabr. Carl Langer, † 1914, legatstifteren, fabr. Harald Jensen, † 1914, rektor Joh. R. Zerlang, † 1914, forf. Poul Kierkegaard, † 1915, grosserer Hans Klingenberg, † 1917, hospitalsforst., prok. Anders M. Hasselbalch, † 1919, legatstifteren, konsul P. P. Rechnitzer, † 1921, tobaksfabr. C. W. Obel, † 1921, red. fru Marie Lassen, † 1921, legatstifteren, fabr. Bernhard Thorsen, † 1921, ophavsmanden til kolonihaverne, landstingsmand Jørgen Berthelsen, † 1922, konsul N. K. Strøyberg, † 1922, maskinfabr. C. C. Mortensen, † 1922, kgl. borgm. J. G. F. Bornemann, † 1923, overretssagf. Hjalmar Hammershaimb, † 1923, overretssagf. Poul Svanholm, † 1925, tandlæge J. P. Stenholm, † 1928, legatstifteren, konsul N. Viggo Rützebeck, † 1929, legatstifteren, dir. i cementfabr. »Norden« K. Christensen, † 1930, biskop Chr. Ludwigs, † 1930, overlæge, dr. med. J. F. Eschen, † 1930, stiftamtmand C. O. Bache, † 1930, kbmd. Georg Bendtzen, † 1932, provst, lokalhistorikeren Alexander Rasmussen, † 1932, form. i Folketinget, red. Gerhard S. Nielsen, † 1933, Iærebogsforfatteren, lærer L. Hedelund, † 1934, politikeren, amtsforvalter N. P. Jensen, † 1938, politikeren Gunnar Fog-Petersen, † 1939, kornet Frode Munch Vesterby, faldet 9. april 1940 i Haderslev, statsrevisor, folketingsmand N. C. Christensen, † 1941, bankass. Niels Erik Vangsted, faldet 18. august 1943, byhistorikeren, bankdir. Chr. Iørgensen, † 1943, digteren og frihedskæmperen s. 830 Morten Nielsen, † 1944, sognepræst Axel Bang, † 1945, red. L. Schiøttz-Christensen, † 1950, fabr. Lars Mørch, † 1951, hospitalsforst., forf. K. K. Nicolaisen, † 1951, kgl. bygningsinsp., arkt. E. Packness, † 1952, borgm. M. Jørgensen, † 1955.

Søndre kirkegård på Bejsebakken, 13,1 ha, hvoraf foreløbig er indtaget 7,5 ha. Indv. og taget i brug 29/4 1940, På kgd. et ligkapel af granitkvadre (arkt. K. W. Orland). På façaden er i selve granitten over hovedindgangen indhugget en engel, udf. af billedhuggeren Frantz Viggo Hansen. Tæt ved indgangen mindesten over en eng. flyver. Mange tyske flygtninge og soldater er begr. her.

Østre kirkegård ved Nr. Trandersvej og Filstedvej, 7,8 ha, hvoraf foreløbig er indtaget ca. 2 ha. Indv. og taget i brug 1//1 1959. Begravelsesvæsenet er 1/4 1940 overtaget af kom., hvorunder ovenn. 3 kirkegårde sorterer, med kontor på Almenkirkegården.

Mosaisk kirkegård. 1810 købte kbmd. Aron Jacob et stykke jord på n.siden af Hasserisvejen lige over for Skt. Jørgens kgd. af Hospitalet, og her anlagdes »Jødekirkegården«, udv. 1840 og 1848. Den tilhører nu mosaisk menighed i Kbh., der 1924 skænkede den 1854 opførte synagoge til byen, som her lod indrette et byarkiv. I foråret 1945 sprængte tyskerhåndlangerne synagogen, og byarkivet brændte. Bygningens rester fjernedes 1948. – På kgd. ligger ovenn. kbmd. Aron Jacob, † 1831, sønnen kbmd. Simon Aron Jacobsen, † 1875, sønnesønnen bankdir. Aron Jacobsen, † 1913, og kbmd. Albert Raffel (Abraham Raphael Cohen), † 1883. Den sidste begravelse her var antikvitetshandler Adolf Isak Levin, hvis urne nedsattes 1956.

ÅLBORG SLOT

Ålborg Slot, i Byens nordøstl. Del ml. Slotsgade, Nytorv, Kongensgade og Fjorden, er under Navnet Ålborghus anlagt straks efter Grevefejden. Det afløste den middelald. Borg i Byens sydl. Del (se S. 894), som Johan Rantzau indtog den 18/12 1534 og sløjfede. Ved Grundgravning til Politistationen ved Rantzausgade fandtes 1915 Rester af den ødelagte Borg, som har været opf. paa Pæle og omgivet af en Grav med et ydre Bolværk.

Placeringen af Chr. III.s Borg paa det dengang lave og fugtige Terræn nær Østeråens Udløb i Fjorden viser tydeligt, at Hensigten med den nye Borgs Anlæggelse har været den dobbelte, dels at beherske Byens vigtige Havn og Ankerplads, dels at styrke Kongemagten over for Byens Borgere. Arbejdet blev paabegyndt under Lensmanden Erik Banner, en af Klementsfejdens kendte Høvedsmænd, men først for Alvor fremmet af hans Efterfølger Axel Juul, der tiltraadte 1536. I sine opr. Grundtræk har Ålborghus haft ikke ringe Lighed med det samtidige, men langt større Malmøhus, og begge de strengt militære Anlæg er rimeligvis bygget efter Udkast af Kongens Bygmester Morten Bussert. Axel Juul meddelte 1539, at han havde maattet kassere Forgængerens Arbejde og begynde forfra. Han anmodede Kansleren Johan Friis om Hjælp til Fremskaffelse af Arbejdskraft, Transportmidler og Byggematerialer: Kalk fra Mariager, Tømmer fra Norge, Jern fra Bohus, Tov og Tjære fra Kbh. 1543–45 fandt omfattende Jordarbejder s. 832 Sted, og 1547 begyndte man at rejse Borgens Bygninger efter Busserts direkte Anvisninger, samtidigt udgik mange Breve for at fremskaffe de fornødne Materialer. 1555 besigtigede Otte Krumpen og Holger Rosenkrantz den da næsten fuldførte Borg og konstaterede, at den kun kunde forsynes med fersk Vand gennem Render udefra. 1557 opgav man af denne Grund al yderligere Befæstning. Å. Slots militære Betydning var herefter ringe, men som lokalt Administrationssæde og Bolig for Lens-, sen. Stiftamtmændene, beholdt det sin Værdi. Å. Slot er Landets eneste bevarede Lensmandsresidens fra Renæssancen og typisk som saadan.

Blandt de Begivenheder, som i nyere Tid har udspillet sig i og omkr. Å. Slot, kan nævnes de kejserlige Troppers Besættelse 1627–29 og Svenskernes 1644; sidstn. afsluttedes ved Bombardementet fra Borgm. Chr. v. Ginchels Spaniefarer, der lagde sig paa Fjorden ud for Slottet. Atter 1657 var Å. Slot besat af Svenskerne. Efter Fr. IV.s Død synes det at have været bestemt til Statsfængsel for Anna Sophie Reventlow og efter Struensees Fald for Caroline Mathilde.

I sin opr. Skikkelse har Å. Slot bestaaet af tre Fløje mod Ø., S. og V., bygget af Grundmur op mod den beskyttende ydre Jordvold og hævende sig eet Stokværk højt over denne; indefter mod Borggaarden var Bygningerne to Stokværk høje, af Bindingsværk. Borggaarden, der dannede en skæv Firkant, var mod N. lukket af en svær Spærremur; heri indgik paa den nuværende Portaabnings Plads et Porttaarn. Paa alle fire Hjørner af det omtr. kvadratiske Voldsted var placeret fremspringende Runddele, hvorfra Flankerne lod sig bestryge. Voldstedet var omgivet af vandfyldte Grave med Tilløb i Nv. fra Peder Barkes Aa. Adgangen til Borgen var som ogsaa i Dag fra N., ad en smal Dæmning ml. Fjorden og den ret smalle ndr. Grav. Over denne førte en Vindebro til Porten. Der var ingen Vold til denne Side, men Spærremuren var forsynet med lavt siddende Skydeskaar for Kanoner. I Kancelliets Brevbøger, Lensregnskaber, Inventarier og Synsforretninger, som foreligger fyldigst fra Slutn. af 1500t. og Beg. af 1600t., navnlig 1631, (RA), fremgaar, at adsk. Udbygninger, alle af Bindingsværk, laa spredt uden for Voldstedet: Ydre Portbygning paa ndr. Brohoved, Toldbod, Kornhus, Smedie, Stalde og paa Volden Arkeliet. Til Slottet hørte endv. to Ladegaarde: Filsted Ladegård (nu Sohngårdsholm i Vejgård So.) og Vester Ladegård uden for Vesterport (i Hasseris So.), en Teglgaard m.m.

Under Krig og Besættelse i 1600t. led Bygn. en Del, og ved Genopførelserne begyndte Forvanskningen af Slottets opr., saa strengt fæstningsagtige Karakter. Det første mere betydningsfulde Bidrag hertil var Opførelsen af Nordfløjen, det store Kornmagasin fra 1633. Denne Udvikling tog yderligere Fart i 1700t. og kulminerede for 100 Aar siden. 1721 paabeg. Stiftamtmand G. Pentz en Beplantning af Voldene, omtr. samtidig forsvandt Resterne af V.fløjen, hvori Amtstuen havde Lokaler; Gravene blev tilkastet og Grundene solgt til private, hvis Beboelsesejendomme, Værksteder og Lagerbygninger hurtigt omklamrede det gl. Slot, som man oven i Købet havde Planer om at skære midt igennem ved Anlæggelsen af en Gade fra Nytorv til Havnepladsen.

Af det gl. Å. Slot staar nu Ø.- og N.fløjen. Naar undtages, at det ti Fag lange Hus med Stalde og Smaakamre, som sluttede sig til Lensmandsboligens Sydende, er forsv. tilligemed dennes sydligste Karnap, fremtræder Ø.fløjen i det væsentlige i den opr. Skikkelse. Paa Siden ind mod Gaarden, af svært Egebindingsværk, krager s. 833 2. Stokværk ud over 1.; paa det 27 Fag lange Hus er de opr. Knægte nu fjernede; medens de glatte Knægte er bev. paa det nordl., smalle 7 Fags Hus. Paa den grundmurede Yderside, væsentlig af gule Munkesten (Dele af Muren er dog i den sen. Tid omsat med Bindingsværk), findes længst mod Nord fremspringende »Bryn« over de kurvehanksbuede Vinduesaabninger. N.fløjens sdr. Side er som nævnt af Bindingsværk (i 1840erne rettet op, da det foroven hældede stærkt udad), den ndr., tykke Ydermur af gule Munkesten, væsentlig i Munkeskifte paa en høj Sokkel af Granitkvadre. Ved Forhøjelsen er dog anv. smaa Mursten. Nær V.enden er der paa N.muren over første Stokværk indmuret fire langt fremspringende, svære Granitbjælker, der sikkert har baaret en Karnap. Over Portaabningen staar Aarst. 1633 (og 1705, da en Reparation fandt Sted). Ved Siden af Porten, Ø.f. den, er i ny Tid gennembrudt en i 1700t. tilmuret, gl. Døraabning, hvorigennem man kommer ind i en med en fladbuet Hvælving dækket Gang. Den vestl. af denne nordl. Fløjs to grundmurede Trappegavle bærer ligeledes Aarst. 1633 (i Vindfløjen staar 1633 og 1893), den østl. Aarst. 1761. I Fløjens nordvestl. Hjørne findes, til Dels indrettet i Murtykkelsen, et Fangehul (heri sad bl.a. Hovedmanden for en i 1840erne i Vendsyssel huserende Tyve- og Mordbande fængslet. – Bev. er fremdeles i den nordl. Del af den vestl. Vold to hvælvede Gange; den ene, der nær Udspringet deler sig i to Grene, gaar paa skraa gennem Volden og har haft Forb. med den nordvestre Runddels Kasematter, den anden (den nordligste), som er højere og bredere, gaar tværs gennem Volden og maa være s. 834 en Udfaldsport. Længere mod S. i sa. Vold findes to andre Hvælvinger, der sikkert har hørt til V.fløjen; den nordligste, der løber i Voldens Længderetning og har flere spærstikformerede Murgemmer, er nu omtr. ti m lang; den sydligste, som har gaaet paa tværs af Fløjen, er nu helt sammenfalden og opfyldt. Alle disse Hvælvinger hidrører sikkert fra Slottets ældste Tid. De sidste Rester af den opr. S.fløj (tyve Fag lang, indeholdende Stegers og Bryggers) er nedbrudt i nyere Tid. Paa Stedet var allr. 1750 opf. en enkel Magasinbygning paa to Stokværk Bindingsværk, som fornyedes efter et Luftbombardement under den sidste Verdenskrig.

Ø.fløjen og den østl. Ende af N.fløjen afgiver Embedsbolig og Kontorer for Stiftamtmanden; Resten af den nordl. Fløj er nu Tørrelofter olgn. Bindingsværkshuset paa den gl. S.fløjs Grund benyttes til Brændselsrum m.m. Flankerende Trappeopgangen til Amtskontorerne er opstillet et Par smukke Milepæle. Langs Indersiden af V.volden er i 1890erne opf. en lav Mur. Træerne i den smukke Have, der er anl. paa de gl. Volde, skjuler nu delvis den omgivende grimme Bebyggelse.

Litt.: Otto Norn. Christian III.s Borge. 1949. J. P. Stenholm. Skipper Klement og Aalborg Slot. Himmerl-Kjær. VII. 1918. 31–47.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset, ved Gammeltorv, er opf. 1757–62 (indv. 18/2 1763) for 5000 rdl. Huset er grundmuret i to stokv. af små gule mursten og oliemalet. Mansardtag af glaserede tegl. Mod s. en frontispice med rigsvåbnet og buste af Fr. V. Over dørportalen hans navnetræk og valgsprog: Prudentia et Constantia. Mod n. en frontispice med årst. 1759 og Å.s våben, flankeret af palmer og rocailler. Byrådssalen 1. sal (rest. 1911 af arkt. H. Paludan) har et smukt stukloft (Salomons dom) og portrætmalerier af samtlige oldenborgske konger og enkelte dronninger (største delen rest. 1956–58 af S. Grantzau). Byrådssalen bruges også som bryllupssal og receptionslokale. To udvalgsværelser, stadsarkt.s kontorer, lok. for Å. bys retshjælp for ubemidlede samt Dansk Kvindesamfunds familierådgivning. Loftsrummene har til dels bev. deres indretning som arrest »til ærlige fanger«. En stor saml. retsrelikvier og redskaber til justering, bev. på rådhuset, nu i Å. Museum.

Litt.: P. C. Knudsen. Gl. Aalborghuse. 1929.

Kommunens administrationsbygning, Boulevarden, er opf. 1912 (arkt. E. Packness) og indvendig smykket med freskomalerier af Vald. Andersen; ved indgangen står en granitstatue af en middelald. væbner (»Ålborgmanden«), udf. af Siegfrid Wagner. Den samlede opførelsessum 275.000 kr. Udv. 1946 med en tilbygning mod ø., udg. 1,4 mill. kr. (arkt. Einar Poulsen). – Filial indrettet i Hadsundvej 35 (før 1950 Nr. Tranders kom.s rådhus).

Socialkontorbygningen, Rantzausgade 4, er opf. 1917–1918 som politistation af Å. kom. (arkt. H. Paludan) for 190.000 kr. Motiverne til bygn. er taget fra den 1890 nedrevne hovedvagt på Nytorv. Ved socialreformens ikrafttræden 1/10 1933 toges bygn. i brug som socialkontor og rummer nu administrationen af de forsorgs- og forsikringslove, der er henlagt under socialudvalget. Ved indlemmelsen af Nr. Tranders kom. i Å. 1/4 1950 er bibeholdt et ekspeditionskontor for socialvæsenet i den tidl. landkom.s rådhus, Hadsundvej 35.

Ting- og Arresthuset, hj. af Gabels- og Fjordgade (det tidl. tinghus lå på Gammeltorv), s. 835 er opf. 1859–61 af amtskommunen og købstaden for 42.000 rdl. efter tegn. af etatsråd Meldahl i en alvorlig, gotisk stil med kamgavle. Over hovedindgangen på façaden (ud til Gabelsgade), der har et midtparti i to etager, står en statue af Justitia og derover Å. bys våben. Fra forhallen fører trappen op til 1. sal med forhørs- og tingstuer m.v. Fra midten af hovedfløjen udgår fængselsafd., der dog ikke længere er i brug. 1938 er bygn. overdraget til staten.

Ting- og Arresthuset, Kong Hans Gade-Anders Borks Vej, nu Å. rets 3. afd. m. civilret, tinglysnings- og notarialkontor samt Å. arresthus. Å.s rets 2. afdl. (foged-, politi- og boligret) har til huse i lejede lokaler i Nyhavnsgade 9. – Det opr. Fleskum herreds ting- og arresthus, der er opf. 1919–20 (arkt., kgl. bygningsinsp. E. Packness) for en byggesum af ca. 475.000 kr., indeholdt de nuv. retslokaler (dek. af Vald. Andersen) og dommerkontorer samt en arrestafd. m. 7 fangeceller og bol. for arrestforvareren.

Ålborg Arresthus ved Anders Borks Vej-Dr. Christines Vej er opf. 1943–44 (arkt. Christen Borch og kgl. bygningsinsp. E. Packness). Byggesum ca. 920.000 kr. Bygn., der er i 2 etager af gule mursten og med rødt tegltag, har nu plads for ca. 70 fanger.

Landsretsbygningen, ved Gabelsgade-Fjordgade, er opf. 1920–21 (arkt., kgl. bygningsinsp. E. Packness), byggesum ca. 600.000 kr. Bygn. er i renæssancestil af rødflammede munkesten og med sandstensornamenter, indv. dek. af Vald. Andersen. I bygn. findes Å. rets 1. afd. med kriminalret og skifteret.

Politigården, Slotsgade 14 ud for Nytorv. Bygn. er opf. 1890–91 af Å. kom. i ital. renæssancestil (arkt. Momme og Olsen). Den 2 etagers bygn. var bestemt til brug for garnisonen som »hovedvagt« og arrest. Politiet flyttede 1933 hertil fra Rantzausgade. (Politistat. i Rantzausgade blev socialkontor). Politigården blev overdraget til staten 1941.

Der arbejdes med planer for opførelse af en moderne politigård, placeret på de kom. tilh. »Sauerske grunde« ved Jyllandsg., idet pladsforholdene i bygn. længe har været utilstrækkelige.

SKOLER

Ålborg Katedralskole, Saxogade, på »Sennepshavens« grund, er opf. 1886–89 på en ca. 1,2 ha stor grund af staten for ca. 400.000 kr., beregnet til ca. 150 elever. Den er bygget efter tegn. af bygningsinsp. Walther af røde mursten i nordital. rundbuestil og består af 2 sammenhængende fløje, hvoraf den 65 m lange hovedfløj ud til Saxogade, med fremspringende midtparti, er i 3 etager og kælder, medens den 32,2 m lange sidefløj mod nv. indeholder 2 gymnastiksale. Hovedfløjen indeholder i kælderen bibliotek, sløjdlokale, omklædningsrum til gymnastik m.m., i stuen findes humanistisk laboratorium, historielokale, klasseværelser samt lærerværelse og kontorer, på 1. sal er sanglokale og klasseværelser og på 2. sal faglokaler for fysik, kemi, geografi, naturhistorie, klasseværelser og en 18,2 m lang festsal. De 2 andre sider af den firkantede skolegård indhegnes af en lav mur og af rektorboligen. Det øvr. af grunden optages af skolens botaniske have og af rektors have. 1955 erhvervedes et stort areal n.f. skolen til sportsplads (indv. 1959), således at skolens samlede areal nu er 2,1 ha. Skolen har for tiden 1 rektor, 20 lektorer, 12 adjunkter, 2 gymnasielærere og 5 timelærere. Sept. 1960 havde den 588 elever (drenge og piger), heraf 168 i mellemskolen og realklassen, 420 i gymnasiet. Om biblioteket se p. 842. – Skolen er opret. i h.t. kirkeordinansen af 2/9 1537 og nævnes første gang 26/8 1540. Chr. III overdrog 21/7 1554 ø.fløjen i det ved reformationen ophævede Helligåndskloster til skolen samt til bolig for skolemesteren. (Se KirkehistSaml. 3. Rk. III. 408). Herfra flyttede skolen 1848 til Jomfru Ane Gade (nuv. nr. 14), en bygn. opf. 1814–15. Da imidlertid lokalerne var for små, og der desuden var svamp i dem, opførtes den nuv. bygning.

Litt.: D. H. Wulff. Bidr. til Aa. Kathedralskoles Hist., KirkehistSaml. I. 1889–91. 554–63. Skoleprogram 1840–41, 44 og 89. F. E. Hundrup. Lærerstanden ved Aa. Kathedralskole. 1–3. 1869–70. Kjeld Galster. Aa. Katedralskole 1540–1940. 1940. Sa. Stiftamtmand Fr. Moltke og Rektor Emmanuel Tauber. 1958. Sa. Aa. Katedralskole under besættelsen. 1945. Thorkild Ramskou. Omkring Katedralskolen i Aalborg. 1958.

Ålborghus Statsgymnasium, Sohngårdsholmsvej 60, opret. if. lov nr. 131 af 25/5 1956, er opf. 1956–58 og taget i brug den 11/8 1958 (indv. 15/12 s.å.). Opførelsen er bekostet af Undervisningsministeriet, Ålborg amt samt Ålborg, Hasseris, Nørresundby og Sundby-Hvorup kommuner. Byggesum ca. 6 mill. kr. Arkt. er kgl. bygningsinsp. Leopold Teschl, bistået af arkt. Henning Klok og ing.firmaet Studstrup og Østgaard. Havearkt. Agnete og Erik Mygind har projekteret og forestået udførelsen af idræts- og haveanlæggene. Bygningsværket er opf. som etplansbyggeri, hvorover kun festsalen og gymnastiksalene hæver sig. Disse sidste er i sorte mursten, mens etplansfløjene er bygget af gule med rig anv. af betonelementer. Hovedbygn. samler sig om to grønnegårde. Der arbejdes (1960) med planer om kunstnerisk (skulpturel) udsmykning af disse og af legepladsen. Skolen s. 837 rummer 19 normalklasser, 17 særklasser, festsal, 2 gymnastiksale, elevfrokoststue med køkken, 2 lærerværelser med køkken, 3 kontorer, 3 ungdomslokaler, lægeværelse, bogmagasin. Bygningerne er omgivet af omfattende idræts- og haveanlæg (grunden er ca. 45.000 m²). Skolen vil være fuldt udbygget i løbet af 1961 og da rumme knap 500 elever. I skoleåret 1960–61 er 21 lærere knyttet til skolen. Der forefindes tjenesteboliger for rektor og pedel på skolens grund.

Ålborg studenterkursus, selvejende inst. fra 1951 (opret. 1939 som Briers eksamenskursus), med lok. i Danmarksgades skole.

Det kommunale skolevæsen var pr. 31/12 1959 fuldt udbygget efter skoleloven af 1937 (delvis àjourført efter lovændringerne af 1958) og omfattede 16 skoler med 12.200 elever i 494 kl. Lærerpersonalet omfattede 504 pers. (en skoledir., 15 skoleinsp., 3 skolepsykologer, 22 viceskoleinsp., 235 lærere, 204 lærerinder samt 12 faste vikarer og 12 årsvikarer). De fleste af efternævnte skoler omfattede såvel hovedskole som fortsættelsesklasser og eksamenslinie til realeksamen. Afvigelser derfra er bemærket ved de enkelte skoler. 1. Rørdal skole, opf. 1904–05 af Rørdal Cementfabr. og skænket til Nr. Tranders kom.; 60 elever i 3 kl. (hovedskolens 5 første årg.). 2. Centralskolen i Ø. Uttrup, opf. 1950–51 af Nr. Tranders kom. (arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland); 281 elever i 13 kl. (kun hovedskole). 3. Vejgård østre skole, Kr. Kolds Vej, opf. af Nr. Tranders kom. 1926–27 (arkt. bygningsinsp. E. Packness), udv. 1934 og 37; 1047 elever i 38 kl. 4. Vejgård vestre skole, Odinsgade, opf. af Nr. Tranders kom. 1899 og 1909, udv. 1915, 38 og 54; 631 elever i 25 kl. s. 838 (kun hovedskole). 5. Østermarkens skole, Langelandsgade, opf. 1928–29 (arkt. bygningsinsp. Ejnar Poulsen); 796 elever i 32 kl. (kun hovedskole). 6. Alléskolen, Østre Allé, opf. 1953–58 (arkt. Hans Henning Hansen, Erik Holst og Henning Meyer); 1286 elever i 51 kl. 7. Sønderbro skole, Bornholmsgade, opf. 1946–49 (arkt. bygningsinsp. Ejnar Poulsen, Villy G. Hansen og K. W. Orland); 1052 elever i 42 kl.). 8. Kjellerupsgades skole, opf. 1900–01 (arkt. Hoffmeyer); 782 elever i 31 kl. 9. og 10. Rantzausgades og Danmarksgades skoler, to sammenbyggede skoler, delvis med fælles faglokaler, opf. 1878–79 (arkt. C. Weber); udv. og omb. 1952; Rantzausgades skole: 782 elever i 33 kl.; Danmarksgades skole 636 elever i 24 kl. 11. Poul Paghs Gades skole, opf. 1891–92 (arkt. Hoffmeyer), udv. 1940–41; 961 elever i 41 kl. 12. Ryesgades skole, opf. 1910–11 (arkt., bygningsinsp. O. Bech), udv. 1917 og 45; 944 elever i 40 kl. 13. Vesterkærets skole, Skydebanevej, opf. 1952–54 (arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland); 1190 elever i 46 kl. 14. Annebergvej skole, opf. af tyskerne under besættelsen til lazaret, omb. 1950–51 til særskole for børn, som har svært ved at følge den alm. undervisning, udv. med gymnastiksal 1954; 236 elever i 18 kl. 15. Hobrovej skole, opf. 1930–31 (arkt. bygningsinsp. Ejnar Poulsen), udv. 1955–59; 1154 elever i 44 kl. 16. Frydendal skole, opf. af Nr. Tranders kom. 1920, udv. 1934, 43, 50, 53 og 60; 362 elever i 13 kl.

Pr. 31/12 1959 rummede de kom. skolebygn. i alt 275 alm. klasselok., 43 mindre lok. til særundervisning, 10 sang-, 12 tegne-, 12 fysik-, 9 naturhistorie-, 11 geografi-, 15 håndgernings-, 15 husgernings-, 16 træsløjd- og 10 småsløjdlok. samt 28 gymnastiksale og 15 skolelæsestuer.

På sa. tidspunkt var der i Å. kom. 3 eksamensberettigede privatskoler: 1. Elisabeth Brøndsteds skole, Gl. Kærvej, lederejet, er opret. 1888 under navnet Aalborg højere Pigeskole; 668 elever. 2. Klostermarksskolen, Dr. Christines Vej, opf. 1909 som Forberedelsesskolen til Katedralskolen (privat); 634 elever. 3. Cand. mag. Møllers realskole, Rantzausgade, lederejet, opret. 1905; 277 elever. Skolen er også hjemsted for Aalborg Eksamenskursus (privat). – Desuden var der en ikke-eksamensberettiget privatskole under skolekommissionens tilsyn (friskole): Skt. Mariæ skole (katolsk) Valdemarsgade 12 med 31 elever i 4 kl.,. – Privatskolerne modtager elever fra både by og opland.

Litt.: Anton Jørgensen. Aa. Skolevæsen gennem 200 Aar. 1891.

Statens Tunghøre- og Døveskole, opret. 1961, (arkt. Henning Jørgensen), byggesum 2,8 mill. kr. 17 lærere, klasse på 5 elever. Til skolen knyttet en børnehave (med 4 lærerinder), hvori optages såvel hørehæmmede som normalthørende børn. Bevilling 35.000 kr. fra Statens Kunstfond til freskoudsmykning i samlingshallen. Speciel fotoafdeling. Skolen skal dække undervisningen af hørehæmmede børn i alle de nordjyske amter.

Aalborg Husmoderforenings skolekøkken, Cortesgyde, i 2 etager, opret. 1938, giver undervisning i husgerning (2 skolekøkkener), skræddersyning, håndarbejde m.m.; fast 3 husholdningslærerinder foruden lederen.

Ålborg årskursus for lærere, opret. 1933, m. lok. bl.a. på Å. Katedralskole og Danmarksgades skole.

Aalborg tekniske skole, Sankelmarksgade 3. Teknisk skole, der er opret. 1807 ved en forening af to henh. 1804 og 1805 stiftede søndagsskoler, fik 1871 egen bygn. s. 839 (Østerågade) og sit nuv. navn. 1881–83 opførtes en ny bygn. i Danmarksgade. Nødvendige udvidelser førte til køb af ejendomme i Sankelmarksgade, hvor en ny bygn. opførtes 1934 (arkt. C. Aggersborg og Willy G. Hansen); byggesum 245.000 kr. Ny udvidelse påbegyndt 1942 og (da tyskerne beslaglagde skolen) afsluttet 1946; arkt. var skolens forstander Poul Stegmann (dræbt af tyskerne 30/11 1944); byggesum 266.000 kr. 1941 købtes ejendommen Sankelmarksgade 4, hvor der er indrettet forsk. værksteder og motorlaboratorium. 1960 gav handelsministeriet tilladelse til oprettelse af et fuldstændigt maskinteknikum i en ny skole, der bygges ved Sohngårdsholmsvej (arkt. Arne Kjær og Haldur Moll samt ing.firma Ørum og Nielsen; anslået byggesum ca. 12 mill. kr.). Skolen vil herefter omfatte 1. lærlingeskolen, der fungerer som centralskole for Å., Hasseris, Nørresundby og Sundby-Hvorup kom. samt for visse fags vedk. for nærmeste opland, 2. teknologisk undervisning (videregående værkstedskursus og prøver) samt 3. eksamensskole, omfattende husbygningsteknikum, maskinteknikum, maskinmesterskole, bygmesterskole m.m. Elevantallet 1960 ca. 3000.

Litt.: Niels Olsen og Ludvig N. Hedelund. Aa. Søndagsskoler. Aa. tekniske Skole 3/3 1805–3/3 1905. 1905. Niels Jørgensen. Aa. Søndagsskoler. Aa. tekniske Skole. 1805–3/3–1955. 1955.

Aalborg handelshøjskole, Saxogade 10, er opstået ved sammenslutning af de privatdrevne handelsskoler: Justitsråd Møllers Handelshøjskole (opret. 1875) og Færgemans Handelsskole (opret. 1901), der 1953 blev overtaget af Å. Handelsstandsforening. Undervisningen omfatter 1. den obligatoriske daglærlingeskole og de dertil hørende fagskoler, 2. handelsgymnasiet med det 2-årige kursus til højere handelseksamen og det etårige kursus til handelseksamen, samt 3. Aalborg handelshøjskole, s. 840 omfattende 1. del af de erhvervsøkon. specialstudier, 2. del af specialstudiet i regnskabsvæsen, revisionsteknik samt de tre- og ensproglige korrespondentstudier. – Der er ca. 2000 elever og studerende, 20 faste lærere og 70 timelærere.

Skolebygningen, rejst til minde om Chr. X, er opf. 1956/57 (indv. 26/9 1957; arkt. Torben Poulsen og Jacob Blegvad; byggesum 2,1 mill. kr.). En gobelin med motiver fra Chr. X.s regeringstid, tegnet af Jais Nielsen og fremstillet af Håndarbejdets Fremme, vil blive ophængt i auditoriet 1961.

Ålborg seminarium, opret. 1960, er en selvejende inst., foreløbig m. lok. i Danmarksgades skole.

Ålborg aftenskole, opret. 1908, giver på kom. skolerne en stærkt besøgt undervisning. Elevantallet 1960–61 ca. 6000.

Ålborg ungdomsskole. Dag- og aftenundervisning for unge i alderen 14–18 år foregår på kom.skolerne.

Folkeligt Oplysnings-Forbunds aftenskole. Undervisningen, der omfatter dels aftenskole, dels aftenhøjskole, foregår på kom.skolerne.

K.F.U.M.s aftenskole, Jernbanegade 23.

Vejgård aftenskole. Undervisningen (for voksne) foregår på de to skoler i Vejgård. Der samarbejdes med Å. aftenskole.

Aalborg børnehaveseminarium er en selvejende institution, opret. 1956 på initiativ af De samvirkende Menighedsbørnehaver og med undervisningslok. Lyøgade 12. Institutionen er statsanerkendt uddannelsessted for børnehavelærerinder.

Nordjysk Musikkonservatorium, Hobrovej 7, der stiftedes 9/10 1930, er siden 1950 en selvejende inst., som 1955 m. støtte fra Å. by købte den nuv. ejd., der rummer 15 værelser og en koncertsal. Der gives alsidig undervisning i alle fag, og der afholdes musikpædagogisk prøve og i konservatorieklasserne statsanerkendte diplomog afgangseksaminer. Der er ca. 200 elever.

Ålborg musikhøjskole (Folkemusikskolen) er opret. 1943; undervisningen foregår i Ålborghallen; ca. 525 elever.

ARKIV OG MUSEER

Udvandrerarkivet, Danes’ Worldwide Archives, Konvalvej 2. Åbnet 5/7 1931 med lok. i Sohngårdsholm. Opmagasineret under besættelsen og derefter flyttet til Kbh.; 1957 tilbage til Å. til de nuv. lokaler. Opr. startet som arkiv for da. udvandrere i Amerika, men udvidet til arkiv og bibliotek for alle udvandrere. Rummer foruden ca. 14.000 stk. tryksager saml. af breve, dagbøger, fotografier m.v. af udlandsdanske.

Litt.: Bogens Verden. Årg. 16. 1934. 90–93. Sohngårdsholm-Aalborg-Danmark. ca. 1935. Danmark hinsides havet-The Story of Danes Abroad. 1958. Tyge Lassen. Udvandrerarkivet. Bogens Verden. Årg. 43. 1961.

Ålborg Museum, Algade 46–48, er opf. 1878–79 (arkt. C. Weber); byggesum 40.000 kr. 1893–95 forlængedes bygn. mod ø. og et tredje stokv. påbyggedes (bygmester H. A. Boss); byggesum 40.000 kr. Bygn. er i renæssancestil, stueetagen med rustika og doriske søjler om portalen, de øvre stokv. i røde mursten med kraftige s. 841 vinduesfatninger og 4 medaljoner ml. vinduerne i 3. stokv. Anselig forhal i hele husets bredde. Huset rummer to museer. – 1. Ålborg Kunstmuseum er en selvejende inst., opret. af kredsen omkr. Ålborg Kunstforening, stiftet 1851. I stuen en skulptursaml. med orig.modeller af H. V. Bissen, Freund og Jerichau. Af Thorvaldsen findes Johannes Døber-gruppen i brændt ler, der indtil 1881 stod over Frue kirkes portal i Kbh., samt to relieffer og en portrætbuste af marmor. Her er også rum for skiftende udstillinger, mens malerisaml. af da. maleres værker findes på 2. sal, deribl. betydelige værker af Hans Smidth, Larsen Stevns og W. Scharff. Et nyt kunstmuseum er planlagt ved Kong Christians Allé, tegnet af Alvar Aalto, Elissa Aalto og Jean Jaques Baruël efter konkurrence 1958. Museet ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 2. Ålborg historiske Museum, landsdelsmuseum for Å. by og amt, er en selvejende inst., stiftet 1863. Museet var indtil 1879, da museumsbygningen rejstes, i lejede lokaler. Det indeholder en lokal oldsagssaml., hvoribl. fundene fra Lindholm høje (se under Lindholm so., s. 946). Betydelig saml. af fund fra byens middelalder og renæssance, af relikter fra kirker, retsvæsen og lavsvæsen, kunstindustri fra byen og egnen (sølv, tin, fajance, glas, møbler) samt dele af nedbrudte bygninger, deribl. døre, portoverliggere og panelværk fra flere perioder. En panelstue fra 1602, fra gården på hj. af Østerå – Ved Stranden, er udstillet (se s. 873). Foreløbig magasineret er bl.a. væg- og loftmalerier af riddersalen fra Rødslet hovedgård, nedrevet af besættelsesmagten 1940 (se s. 952). Museets bestyrelse består af 7 medl., hvoraf byrådet vælger to og amtsrådet s. 842 et. Museet har egen konserveringsanstalt. (L. N. Hedelund. Aalborg Museum. 1889. Årlig beretning i HimmerlKjær 1937 ff.).

BIBLIOTEKER

Ålborg kommunes biblioteksvæsen omfatter Det nordjyske Landsbibliotek og Ålborg Kommunes Børnebiblioteker:

Det nordjyske Landsbibliotek, ved Vor Frue kirke, opret. 9/9 1895 under navnet Aalborg Folkebibliotek, overtaget af Å. kom. 1914, navnet ændret til det nuv. 1921, samtidig med at bibl. fik statsanerkendelse som centralbibl. for Å. amt (fra 1948 omfattende 1. Å. amt med undtagelse af 10 kom. i den syd-vestl. del og 2. af Hjørring amt hele Ø. Han hrd. samt Gøl og Vedsted kom.). Fra 1945 tillige bibl. for Hasseris kom. Fra 1930 i egen nybygn. med udlån, læsesal m.m. – Filialer: Vestby-filialen, Lindholmssti (1949), Hasseris-filialen, »Svalegården« (1952), Sydby-filialen, »Skipperen« (1955), Vejgård-filialen, Hadsundvej 35 (opret. 1903 som Vejgård Folkebibl.), Sauersvej-filialen, Fr. Nansens Vej 2 (startet 1/10 1946) og Øster Sundby-filialen, Centralskolen, Ø. Sundbyvej. – Samlet bindtal inkl. filialer ca. 170.000.

Litt.: En Oversigt over Virksomheden 1921/22–1928/29. Beretn. om Det nordjy. Landsbibl. 1930/31 ff., fra 1943/44 med titlen Beretn. om Aa. Kom.s Biblioteksvæsen. Da. Byer og Sogne. bd. 9: Aa. Amt. 1933–34. 52–58. Aa. i Aaløbenes Tid. Udg. af Det nordjy. Landsbibl. 1945. 61–70.

Ålborg Kommunes Børnebiblioteker, ved Vor Frue kirke, opret. 1/4 1943 ved en sammenslutning af Det nordjy. Landsbibl.s børneafdeling og kom.skolernes børnebiblioteker; fra 1955 tillige bibl. for Hasseris kom. Hovedbibl. i et gl. bindingsværkshus (»Posthuset«), der 1907–09 flyttedes fra hj. af Algade og Adelgade til den nuv. plads, og som indtil 1930 rummede Det nordjy. Landsbibl. Omfatter udlån og læsestue for børn m.m. Filialer sa. steder som Det nordjy. Landsbibl. Desuden udlån og læsestuer på så godt som alle kom.skoler i Å. og Hasseris. Samlet bindtal inkl. filialer og skolebibl. ca. 90.000.

Litt.: Beretn. om Aa. Kom.s Biblioteksvæsen 1943/44 ff.

Ålborg Katedralskoles Bibliotek, der nu er opstillet i skolens kælderetage mod Saxogade efter ombygning og modernisering 1958, er en sammensmeltning af det egl. skolebibl. og Aa. Stiftsbibliotek. Det førstnævnte går tilbage til 1573, da Fr. II overlod skolen en bogsamling, som i mangel af arvinger var tilfaldet ham efter provst Henrik Gerken. Om disse bøgers skæbne vides intet. Først 1763 beg. rektor G. F. Thestrup at føre en tilvækstfortegnelse. Da rektor Emmanuel Tauber tiltrådte 1811, var der kun 565 bind, men saml. øgedes i hans funktionstid til ca. 3500 bind. Også stiftsbibl. går tilbage til 1570erne, da der i Budolfi kirke anbragtes ca. 110 teologiske bøger »som føde for møl og mus«. De blev 1718 overflyttet til klosteret, hvor katedralskolen dengang havde til huse. Her forfaldt samlingen, der 1735 var på 365 bind, dels ved rotters angreb og dels ved tyveri. Først 1818 reddedes ca. 200 bind af stiftamtmand Moltke og rektor Em. Tauber. De sa. to mænd grundlagde sa. m. biskop R. Jansen og borgm. Hornsyld det egl. stiftsbibl. (fundats af 21/4 1818), der skulle være off. tilgængeligt. Saml. øgedes ved bog- og pengegaver, så den 1821 var vokset til ca. 12.000 bind. Ved kgl. reskr. af 4/8 1819 forpligtedes præsterne i stiftet til at svare en fast årl. afgift til bibl. i forhold til s. 843 kaldets størrelse. Det lededes af rektor Tauber personligt til 1844. – Ved katedralskolens flytning 1848 til bygningen i Jomfru Ane Gade (se s. 836) fulgte skolebibl. med, medens stiftsbibl. forblev i klosteret under dårlige forhold. I forb. m. opførelsen af den nye katedralskolebygning i Saxogade gennemførtes da ved kgl. resol. af 1/3 1887 en sammensmeltning af de to biblioteker til »Aalborg Stifts og Amts og Katedralskolens forenede Biblioteker«, idet det dog bestemtes, at stiftets gejstlige og skolens lærerkollegium skulle have fortrinsret som lånere. Saml. fik til huse i bygningens øverste etage, og et stort katalog udkom 1892, forfattet af bibliotekar, adjunkt L. Fabritius. Bogbestanden voksede efterhånden til over 40.000 bind. – Ved oprettelsen af Nordjysk Landsbibliotek 1921 opløstes de to gl. biblioteker; en del bøger overflyttedes til landsbibl., og andet kom til de store bibl. og arkiver i Kbh. og Viborg. Å. Katedralskoles Bibl., der først 1958 har fået tidssvarende lokaler, tæller f.t. (1960) ca. 25.000 bind, der kun udlånes til lærere og elever.

Litt.: Aa. Katedralskoles Efterretn. om Skoleaaret. 1845 ff. L. F. J. Fabritius. Katalog over Aa. Stifts og Amts og Kathedralskolens forenede Bibliotheker. 1892. Kjeld Galster. De første adelige Donationer til Aalborg latinske Skole. JySaml. 6. Rk. III. 1937–38. 318–342. K. Galster. Stiftamtmand Fr. Moltke og rektor E. Tauber i Aalborg. 1958.

AVISER

I Å. udgives 3 aviser: Aalborg Stiftstidende, Nytorv 5, grl. 1767 under navnet »Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger« med Johan Pedersen Wandall som s. 844 red. og fra 1775 eneejer, nu familieaktieselsk. (fam. Schiøttz-Christensen, hvis første bladejer, cand. pharm. og red. L. A. Schiøttz-Christensen (1863–1950) købte bladet m. tilh. Stiftsbogtrykkeri 1911 af ejerinden, fru Marie Rée); uafhængigt konservativt. (Emanuel Sejr. Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743–1943. 1943). – Aalborg Amtstidende, Østerå 13–15, grl. 1889 af Herman Bing og Vilh. Lassen († 1908) med sidstn. som red. og fra 1896 eneejer; efter fru Marie Lassens død (1921) udgives bladet af et fam.-interessentskab; uafhængigt venstreblad. Gavlhuset Østerå 15 og bindingsværkshuset Østerå 13 indeholder trods flere ombygninger (sidst 1941) endnu meget gl. bygningsdele (Peter Riismøller. En gård ved Østerå. 1949). Bladet udgiver tillige Aalborgbladet, upolitisk annonceorgan (udgår hver torsdag). – Ny Tid (før 1945 »Nordjyllands Social-Demokrat«), Boulevarden 34, grl. 1887 som ugeblad under navnet »Nordjyllands Arbejderblad«, overtaget af Socialdemokratiet og fra 1/10 1888 dagblad som aflægger af s. 845 Demokraten i Århus; fra 1897 selvstændigt. Indgår i gruppen af soc.-dem. aviser, der ejes og udgives af A/S Den soc.dem. Presse i Danmark. – Desuden udgives en del uge- og månedsblade.

TEATER OG KUNST

Ålborg teater i Jernbanegade blev opf. 1878 af teaterejer Julius Petersen. Arkitekterne var formentlig Momme & Olsen, Kbh., som i hvert fald 1897 forestod en ombygning af kælderen. Sen. om- og tilbygninger fandt sted 1901 (arkt. J. P. Jensen Wærum, Randers), 1908 (arkt. Kjærdal, Å.) og 1909 (arkt. Kjærdal). 1915 solgte dir. Julius Petersen ejd. til Å. kom., imod at der sikredes ham og hans hustru, skuespillerinden fru Anna Petersen en livrente, og sa. år blev en i kælderetagen værende restauration inddraget til garderober og toiletter m.v. (bygningsinsp. Oscar Bech). Sen. ændringer 1931 (tilskuerrummet), 1950 (rum til scenefunktionærer) og 1955 (ny scene, nyt belysningsanlæg m.v.), alle ved arkt. Stampe.

Teatret har 550 pladser. Fast skuespillerstab fra sæsonen 1937–38 (under besættelsen dog beslaglagt og anv. som biografteater for tyske soldater).

Litt.: Svend Aage Reerslev. En nordjysk scene gennem 75 år. 1953.

Ålborg By-Orkester (Nordjysk Symfoniorkester), opret. 1942, er en selvejende inst. m. tilskud fra kom. og staten (i styrelsen 2 medl. af byrådet). Orkestret består af 2 kapelmestre og 35 fast ansatte musikere (ved større opgaver øget m. 5–10 i s. 846 Å. bosiddende musikere). Orkestret har kontor, arkiv og prøvelokaler i Ålborghallen og giver off. koncerter smst. og i Ålborghus Statsgymnasium samt enkelte gange i Å. Håndværkerforening, videre transmissionskoncerter, landsdelskoncerter m.m. – Udgået fra orkestret, men selvstændig, er kammermusiksammenslutningen Pro Musica.

Ålborghallen ved Kildeanlægget med façade til Vesterbro (hovedvej 10 og Europavej 3) er opf., ejes og drives af Å. kom. Det er Nordens største kompleks for udstillinger, koncerter, teater, sportsarrangementer og forsamlinger. Indv. 15/1 1953. Opførelsessum ca. 17 mill. kr. (arkt. Preben Hansen, Otto Frankild og Arne Kjær samt civiling. Johs. Jørgensen). Bebygget areal ca. 8000 m². Bygn. er 160 m lang, største taghøjde 30 m. Volumen 134.000 m³. Hovedhallen (72 m lang, 32 m bred og 14 m høj) kan rumme indtil 3400 siddepladser. En forskydelig, lydisoleret væg kan dele rummet op, således at man altid har et lokale, der passer i størrelse efter det øjeblikkelige behov, ligesom man har mulighed for at lade 2 arrangementer forløbe samtidigt. Foyeren mod Kildeanlægget, der er 14 m bred, danner supplement til hovedhallen. Mod ø. scenetårnet med en 14 m bred sceneåbning, hertil en omklædningsfløj med 81 sengepladser, der fungerer som kongreshotel. 1. sal optages af et stort antal mødelokaler. I det sydvestl. hjørne gennem begge etager restaurant »Papegøjehaven«. I kælderetagen baner for keglespil, bowling, billard, bordtennis og salonskydning foruden omfattende garderobeanlæg for hovedhallen. I forhallen mosaikrelief af Henrik Starcke: Livsglædens herold (1953–57, skænket af Ny Carlsbergfondet).

Litt.: Aalborghallen. 1953.

Kilden, se ndf. s. 863.

SYGEHUSE, PLEJEHJEM OG BØRNEHJEM

Ålborg amtssygehus er opf. 1909–11 (taget i brug 1/4 1911) på en grund ved Hobrovej (arkt. H. Paludan). 1928–30 udvidedes sygehuset med en medicinsk afd. (arkt. Frimodt-Clausen), og 1934 erhvervede amtsrådet det nedlagte garnisonssygehus (opf. 1918, arkt. E. Glahn), i hvilket der indrettedes tuberkuloseafd. og centraltuberkulosestat. for Å. amt. Sygehuset har i alt 330 senge fordelt på kirurgisk afd., medicinsk afd. og observationsafd. for lungesygdomme. Endvidere omfatter sygehuset en radiologisk afd., en fysiurgisk afd. og et centrallaboratorium samt – i fællesskab med Å. kom.hospital – et patologisk-anatomisk institut. 1959 påbegyndte sygehuset en større udvidelse, der ventes afsluttet omkr. 1967.

Ålborg kommunehospital, ved Urbansgade-Ladegårdsgade, tilhørte indtil 1/4 1911 købstaden og amtet med halvdelen hver (det tidl. amts- og bysygehus, indr. 1817, lå i Søndergade). Det er opf. 1879–81 (arkt. Hans J. Holm) på Vestre Ladegårds grund og toges i brug den 1/4 1881. Udv. 1890–91 (epidemihus) og 1897–98. Efter at hospitalsfællesskabet var opløst, og købstaden pr. 1/4 1911 havde overtaget hospitalet, foretoges udv. 1912–16 (arkt. H. Paludan) for ca. 2 mill. kr. inkl. inventar. 1924/25–28/29 ny overlægebolig, kontor- og funktionærlok., vaskeri m.v., udg. 3/4 mill. kr. Nov. 1938 ny hospitalsfløj med 48 senge, udg. 0,8 mill. kr. (arkt. Carlo Odgård), hvorefter antal sengepl. androg 316. 1946 opførtes lægebolig m. lejligh. til 2 reservelæger og 2 kandidater (arkt. Carlo Odgård), og s. 847 i beg. af 1955 toges en nyopf. ejd. m. sygeplejerskebol. i anvendelse. Den er opf. som det første højhus i Å. (9 etager) og indeholder 48 selvstændige lejligh. (arkt., stadsarkt. K. Rohbrandt). Hospitalet rummer kirurgiske og medicinske afd., en radiologisk afd., en fysiurgisk afd., centrallaboratorium samt tuberkulosestat., desuden drives i fællesskab med Å. amtssygehus et patologisk-anatomisk institut. I kom.hospitalet er indr. ortopædisk ambulatorium (afd. af Samf. og Hjemmet for Vanføre).

Siden 1955/56 har der været arbejdet med en større udvidelse og modernisering, hvorefter der på det nuværende hospitals grund opføres en patientbygn. i 15 etager og en behandlingsbygn. i 3 etager samt elevbol. og -skole, lægeboliger og nye økonomibygninger (arkt. Carlo Odgård). Efter udv. vil antal senge andrage 477. Der foreligger skitseplaner til yderligere udv. op til 800 senge.

Søster Kathinkas Hus, De Samvirkende Menighedsplejers sygehjem ved Sdr. Skovvej. Første del opf. 1943–45 (arkt., kgl. bygningsinsp. Ejnar Packness), byggesum ca. 600.000 kr., anden del med samtidig modernisering af 1. del udf. 1956–57 (arkt. Axel Schou & Adam Christensen), byggeudg. ca. 1.270.000 kr. Komplekset, der er opf. i 2 etager med fuld kælder og delvis udnyttet tagetage, består af 2 patientbygn. og 2 funktionærbygn., alle med ydermur og tag af rødt tegl. Hjemmet har 63 pl. for kronisk syge fra de 3 nordjyske amter. Et lokalt administrationsudvalg forestår driften.

Kamillianerklinikken, Kastetvej, har en mandsafd. og en kvindeafd. Mandsafd., Kastetvej 1, har afløst den gl. flere gange om- og tilbyggede klinik (åbnet marts 1901) og er opf. af murerm. Thomsen Støtt efter tegn. af arkt. E. Glahn 1939/41. Der er specialafd. for øre-, næse-, hals-, øjen- og hudsygdomme, samt en afd. for antabuspatienter. Der er 60 sengepl. Byggesummen ca. 500.000 kr. – Kvindeafd., Kastetvej 33, opr. to villaer og opret. 1902, blev 1929 afløst af et moderne hospital, opf. efter tegn. af arkt. Paludan. Der er 105 sengepl. Foruden ovenn. specialafd. er der opret. en afd. for orthopædiske patienter. Byggeomkostninger inkl. inventar ca. 700.000 kr. (Th. Fritsche. Den hellige Kamillus og hans Orden. 1915. 105).

Ålborg alderdomshjem, Annebergvej 6, er opf. 1901 (arkt. Wærum) og udv. 1911 og 1918 under ledelse af bygningsinsp. Bech. Opførelsen har i alt kostet 500.000 kr. Efter afslutning af en nu igangværende, gennemgribende ombygning og modernisering under ledelse af kom.s arkitekter vil hjemmet afgive plads til 152 beboere, heraf 10 på en sygeafd., samt bol. til 33 funktionærer. 1939 erhvervedes villaen Annebergvej 8, der benyttes som funktionærbolig.

Vejgård alderdomshjem, Riishøjsvej. Opførelsen påbeg. og første afd. taget i brug 1950 (arkt. Willy G. Hansen og Orland). Udv. 1952 efter tegn. af sa. arkt. Afgiver i sine 3 etager plads til 96 beboere, heraf 45 på en egl. sygeafd. Endv. bol. for 30 funktionærer. Samlet opførelsessum 1,9 mill. kr. Hjemmet er indrettet med enestuer på plejeafd. og 2-sengs stuer på sygeafd. og rummer endv. forsamlingssal og mindre opholdsstuer på afd. I kælderetagen er indr. kapel, der også anvendes som kirkesal for Vejgård so.

Gundorfslund, Hobrovej, m. boliger for folkepensionister m.fl. er opf. af Å. kom. 1941 og 1942 (arkt. A. Juul Hansen). Komplekset har kostet 3 mill. kr. og består s. 848 af 12 adskilte blokke med 27 opgange og indeholder i alt 237 lejligh. for enlige og 83 lejligh. for ægtepar samt bol. for en portner.

Trøstens Bolig m.v., Lollandsgade 11–27. Til afløsning af stiftelsen »Trøstens Bolig«, Skolegade 19–21, der 1852 var opret. af vinhandler J. P. Schüneman og hustru som bol. for 12 enligt stillede kvinder, og som 1934–35 måtte vige for gadegennembrud, opførte kom. ejd. Lollandsgade 17–23, der blev taget i brug 15/1 1936. Sen. udv. med 2 bygn., Lollandsgade 11–13–15 og Lollandsgade 25–25a–27, som blev taget i brug henh. 1/1 og 1/10 1938. De i alt 3 bygn., alle i 3 etager (arkt. A. Juul Hansen), indeholder i alt 70 lejligh. Samlet opførelsessum 475.000 kr.

Anneberghus, i byens vestl. del ved Annebergvej. 3-fløjet gulstens ejd. i 3 etager, opf. 1948 af Å. kom. m. boliger til invalide- og folkepensionister og dermed ligestillede. Tegn. af arkt. A. Juul Hansen. Opførelsessum 1,4 mill. kr. Indeholder i alt 99 pensionistboliger.

Bygholmen, Bygholmen 2–12. 2 ejendomme med i alt 48 bol. for invalide- og folkepensionister og dermed ligestillede, opf. 1942 og 1948 (arkt. Willy G. Hansen og Orland). Byggesummen for begge ejd. 545.586 kr.

I Å. kom. findes 10 børnehaver, 4 fritidsklubber og 1 fritidshjem.

Forsorgshjemmet Skt. Jørgensgård, Hasserisgade 10. 1911–12 opførtes Å. kom.s arbejdsanstalt (arkt. J. M. Jørgensen). Anstalten var delt i 2 afd.: den egl. arbejdsanstalt for arbejdsføre mænd og kvinder, som nu er forsorgshjem, og en forsørgelsesafd., Skt. Jørgens Stiftelse (se ndf.) for uarbejdsdygtige personer. Opførelsen af begge afd. kostede 160.000 kr. – Indtil socialkontorets oprettelse 1933 afgav Skt. Jørgensgård lok. til det daværende forsørgelsesvæsens kontorer. Forsorgshjemmet Skt. Jørgensgård, der er godkendt i h.t. lov om off. forsorg § 36, afgiver nu plads til 47 mænd og 8 kvinder. De i hjemmet optagne mandlige personer beskæftiges ved havebrug og forsk. industrielt arbejde (fremstilling af måtter, træuld, brænde m.v.), medens kvinderne deltager i det huslige arbejde. (Den tidl. fattiggd. var en gl. 4-fløjet gård i 2 stokv. på hj. af Skole- og Bleggårdsgade. Se P. T. Hald, Aalb. Fattigvæsens Hist. 1842). – Skt. Jørgens Stiftelse, Skt. Jørgensgade. Forsørgelsesafd. til forsorgshjemmet Skt. Jørgensgård kan optage indtil 34 uarbejdsdygtige kvinder og mænd, der bor på 1- og 2-sengs stuer. Stiftelsen ledes af en statsautoriseret sygeplejerske, men har fælles økonomi og husholdning med forsorgshjemmet.

Optagelseshjemmet Kettrupgård, afgangsafdeling, Saxogade 9, indr. 1961. Omkostn. beregnet 350.000 kr.

Ålborg Kloster (Helligåndsklosteret i Ålborg) ml. Adelgade, Latinergyden, Bispensgade og Gravensgade er stiftet 20/8 1431 af Maren Hemmings, Hemming Billedmesters hustru. Den første spæde begyndelse var et mindre bindingsværkshus, som nedbrændte 1434. Derefter besluttedes det at opføre et Helligåndshus, men inden dette var færdigt, opnåedes der pavelig godkendelse af, at det i stedet udbyggedes som Helligåndskloster. Efter reformationens indførelse videreførtes klosteret som verdslig stiftelse (alm. hospital) for fattige og syge. Den nugældende fundats er fra 3/2 1852, hvorefter klosteret er forbeholdt trængende s. 849 uden for den ringere almueklasse af begge køn, hjemmehørende i Å. stift. Denne bestemmelse fortolkes nu således, at klosteret fortrinsvis er forbeholdt ugifte kvinder, pensionerede tjenestemænd og lign. samt håndværkere og landboere eller enker efter sådanne. Der er plads til 40 kvinder og 20 mænd. Beboerne får fribolig med varme og lys samt lægehjælp og sygepleje. Klosteret er en selvejende institution under justitsministeriets overtilsyn. Direktion er stiftamtmanden og biskoppen; inspektion: politimesteren, borgmesteren, domprovsten og sognepræsten ved Vor Frue kirke. Den dagl. ledelse forestås af en forstander. Opr. havde klosteret sin egen præst, men fra 1818 har 1. residerende kapellan ved domkirken tillige været præst ved klosterkirken.

Helligåndsklosteret har for største delen bevaret sit opr. udseende, navnlig udvortes. Det består af 5 sammenbyggede klosterhuse i 2 stokv. og er væsentligt opf. af gule munkesten. Nogle af husene har karakteristiske kamtakkede gavle med blændingsprydelser. Ml. fløjene fremkommer 2 firsidede gårde, hvoraf den nordl. (Søstergården) fremdeles fremtræder i sin opr. skikkelse, medens den sydl. (Brødre- eller Fratergården), der nu er omdannet til have, mod s. kun er afgrænset af en mur mod Latinergyden; tidl. var den afgrænset med den kort efter reformationen nedbrudte Helligåndskirke. Sen. er i tilslutning til klosteranlægget opf. yderligere 2 fløje, ligeledes i 2 stokv., nemlig 1867 Nyt Hospital og 1906 syge- og plejeafdelingen.

De 5 opr. klosterfløje hidrører fra noget forsk. tider fra 1434 og fremover, men ganske sikkert lader tidsfølgen sig ikke fastslå. Vestfløjen afgiver for største delen boliger og opholdsstuer for beboere. I den sydligste del findes den nuv. klosterkirke s. 850 (se ndf.). Under største delen af fløjen strækker der sig en meget interessant krypt, dækket af spidsbuede krydshvælvinger i 3 rækker. Hvælvingerne bæres af lave pillefundamenter, hvis fodstykker til dels er skjult under gl. opfyldning og kampestensbrolægning, den opr. brolægning ligger 1/2 m dybere. Krypten, der er 40 m lang, er den største da. hvælvede klosterkælder fra middelalderen. Den blev i klostertiden benyttet til forrådskamre og køkken, og den indeholder også et lille fængselsrum, som blev brugt ved afsoning af disciplinærstraffe. Fra krypten fører 2 murede vindeltrapper op til 1. stokv., og i en af hvælvingskapperne findes en gl. træramme med tydelige furer og mærker af reb; der må altså have været livlig forbindelse og transport af forskelligt fra kælderen op i bygningen.

Nordfløjen, der nu udelukkende er bolig for beboere, er stærkt ombygget. Underste stokv. har tidl. været anv. til oplagsrum, staldrum og brændsel, ligesom der her har været ligkapel. Øverste stokv. var formentlig søstrenes opholdssted samt afd. for hittebørn. I den vestligste del af sydmuren har der været en indbygget gårdklokke.

Portfløjen har opr. i underste stokv. indeholdt to overhvælvede to-skibede sale, søstrenes refektorium og kapitelsal. Hvælvingerne er forlængst brudt ned og fløjen gennembrudt af den nuv. hvælvede portgennemkørsel. Øverste stokv. har fladt loft og har formentlig været søstrenes sovesal. Der findes endnu sparsomme rester s. 851 af kalkmalerier på sydgavlens inderside, og der har formentlig været udvendige trapper ved begge gavle.

Skolefløjen og tværfløjen er vel de interessanteste bygninger, fordi de i underste stokv. indeholder lokaliteter, som i dag står, som de opr. er bygget. Tværfløjen indeholder brødrenes refektorium, den store, skønne pillesal med teglstensgulv. Refektoriet er nu hvidkalket, men opr. var det prydet med dekorationer i kalkfarver med bibelske fremstillinger og med inskriptioner. Hvælvingerne var prydede med mørkegrønne slyngninger eller bladornamenter. I den østligste del af tværfløjen findes en centralsal (priorstuen, det eneste rum, hvor der i katolsk tid kom både søstre og brødre), med hvælvinger og gulv som refektoriet. Øverste stokv. har opr. formentlig været lægbrødrenes opholdssted, dels med udgang mod ø. ad en udvendig trappe og dels med nedgang til brødregården. 1684, da landemodet blev forlagt fra Hjørring til Å., blev der her i forb. m. det i forvejen indrettede præsteværelse indrettet konventstue, d.v.s. lokale for landemodet og tamperretten. Ved rest. 1905–07 blev øverste stokv. indrettet til forstanderbolig. Fra priorstuen går man ind i skolefløjen, sdr. østfløj, der er bygget på det mod n. stærkt hældende terræn, hvilket navnlig mærkes i den lange, overhvælvede, lukkede munkegang, den eneste i sin art i Norden. Den er i al sin enkelthed et arkitektonisk mesterværk med et højtsiddende blyindfattet vindue i hvert hvælvingsfag. Fra klostergangen er s. 852 der indgang til tre overhvælvede rum. Det første og interessanteste er brødrenes kapitelsal. Her sidder i øst- og sydvæggen tolv små fladbuede nicher, som man kan gætte på har været benyttet til apostelfigurer; men ejendommeligst er den smukke sal dog ved sine kalkmalerier, bl.a. med klosterets symboler, dobbeltkorset og duen, samt med biskop Erik Kaas’ våben og billeder, der rummer en dyb symbolik på datidens strenge kristendom. Derefter kommer et mindre, hvælvet rum, som formentlig har været klosterets kassererkontor, og endelig den sydligste sal, der er en centralsal med fire hvælvinger, som bæres af en sengotisk granitsøjle, medens søjlerne i refektoriet og priorstuen er muret af munkesten. Denne sidste sal har været den opr. klosterkirkes sakristi. Udover indgang til disse tre sale har klostergangen i den sydl. ende haft en dør direkte til klosterkirken og i den østl. side døre til to trapper til øverste stokv., hvor brødrenes sovesale fandtes. Dette stokv. er nu indrettet til privat beboelse. Ø.f. skolefløjen stod indtil 1809 tårnet til den forlængst nedbrudte klosterkirke (det tredie tårn i Å.s opr. byvåben). Når denne fløj alm. betegnes som skolefløjen, skyldes det, at den kort tid efter reformationen – i hvert fald fra 1554 – af kronen blev taget i brug som latinskole. Lige indtil 1847 havde Ålborg Katedralskole til huse her. Der henstår endnu fra den tid i den sydl. sal en gl. norsk brændeovn. I muren mod ø., hvor der var skolegård, har peblingene i munkestenene indridset talr. initialer, og den lille gyde fra klosteret til Gravensgade, kaldet Latinergyden, hidrører også fra denne periode. I øvrigt er klosterets mure, navnlig vestfløjen og nordfløjen, forsynet med mange årst., angiveligt fra de mange i tidens løb foretagne restaureringer.

På det sted, hvor Nyt Hospital blev opf. 1867, lå opr. de til klosteret i en periode knyttede dårekamre, datidens sindssygehospitaler, nedlagt 1862, medens den grund, hvorpå syge- og plejeafd. ligger, umiddelbart før denne bygnings opførelse 1905–07 blev skænket klosteret til dette formål.

Reformationen og dens krige gik hårdt ud over Helligåndsklosteret, men skånede dog bygningerne, og ved kongers og privates gunst og gaver kom den af klosteret opståede stiftelse dog snart nogenlunde på fode igen, navnlig har rigets konger været rundhåndede overfor klosteret, der en tid nød den ære at kaldes kronens hospital. Christoffer af Bayern skænkede bl.a. Skt. Nikolai kirke i Saltum, Chr. I overlod klosteret Skt. Laurentii kirke i Skagen (Skagens tilsandede kirke), og desuden har i hvert fald også Tranum kirke og Dall kirke hørt under klosteret. Kong Hans skænkede på sit dødsleje Skt. Jørgensgård og -kirke v.f. byen med store jordtilliggender, mod at klosteret skulle tage sig af de spedalske, som var anbragt på Skt. Jørgensgård. Videre fik klosteret, bl.a. af Chr. IV, tillagt forsk. tiender fra 177 sogne, og Møntergården (nu Aalborg Handelsstandsforening) blev også af kronen skænket til klosteret, men 1506 mageskiftet med den op til klosterets grund liggende Papegøjegård. 1672 var klosterets økonomi meget dårlig, idet udgifterne langt oversteg indtægterne, og denne tilstand forværredes stadig, så man 1761 så sig nødsaget til af jordtilliggendet at bortsælge omtr. 200 tdr. hartk. og i årene 1795–97 yderligere 355 tdr. hartk. I 1800t. fortsattes bortsalget af jordegods, den sidste fæstegård afhændedes 1880. Derved kom klosterets økonomi nogenlunde på fode igen, således at stærkt tiltrængte restaureringer kunne finde sted. Efter et par mindre heldige, hårdhændede restaureringsarbejder i tværfløjen og vestfløjen blev der 1906–07 af kgl. bygningsinsp., arkt. Kampmann foretaget en meget gennemgribende og heldig rest., der, såvidt det var gørligt, bragte lokaliteterne s. 853 tilbage til deres opr. tilstand, og i beg. af 1930erne har kgl. bygningsinsp., arkt. Packness på udmærket måde restaureret nordfløjen. Men disse arbejder medførte så store udgifter, at de sidste jordtilliggender måtte bortsælges. Skt. Jørgensgård var forlængst afhændet, men en del af jorderne var endnu tilbage. Disse, der udgør det nuv. Klostermarkskvarter med gadenavne efter klosterets stiftere og største velyndere, blev udstykket og solgt i tiden 1918–30.

I dag står den gl. institution ribbet for alt jordegods og kun i besiddelse af en beskeden kapital til rentenydelse, men i øvrigt rustet til at fortsætte sin barmhjertighedsgerning, så længe midlerne strækker til.

Litt.: H. P. Barfod. Om Aalborgs Hellig-Aands-Hus. 1878. Bjørn Kornerup og Vilh. Lorenzen. Aalborg Stiftshospitals Historie. I–II. 1931–39. Joh. Lindbæk og G. Stemann. De danske Helligaandsklostre. 1906. Chr. A. Jensen i Arch. XVI. 1914. 362–64.

Klosterkirken. Den sydl. del af Helligåndsklosterets vestfløjs to stokv. rummer klosterets nuv. kirke. Den benyttes til off. gudstjenester og kirkl. handlinger foruden til klosterets eget brug og har 175 siddepladser. Indgangen er gennem klostergården og klosterets vestfløj. Den er opstået som et beskedent rum til erstatning for den ndf. nævnte nedrevne Helligåndskirke. 1681 tilbyggedes det nuv. kor. 1848 ombyggedes skibet, og 1894 restaureredes kirken og udvidedes med den under orgelet værende forstue. 1897 tilbyggedes den smukke tresidede apsis med kobbertag, og samtidig ombyggedes koret. Skibet og koret har fladt loft, apsis hvælving. Altertavlen var opr. et af L. F. Weise 1764 malet nadverbillede. Dette blev 1925 erstattet med et af landstingsmand N. Kr. Kristensen og hustru skænket, af J. Th. Skovgaard malet billede (Opstandelsen). Det gl. alterbillede blev derefter ophængt nede i kirken. Kalken er fra den gl. Helligåndskirke, ligeså alterstagerne, der er skænkede 1585 af forst. Peder Skriver og præsten Jens Nielsen. Prædikestolen og et krucifiks er fra omkr. 1660, orgelet fra 1866 og døbefonten af bremersandsten af noget nyere dato, rest. 1940.

Den opr. Helligåndskirke, der var en 6. fløj til Helligåndsklosteret, har været en formentlig før midten af 1400t. opf. beskeden en-skibet kirke med koret i direkte fortsættelse af skibet og med et tilbygget tårn ved koret. 1554 blev den udset til sognekirke i st. f. den brøstfældige Vor Frue kirke, men året efter toges ordren tilbage. 1580 udstedtes kgl. ordre om, at der til byggearbejder ved Ålborghus slot måtte tages sten fra en gl. forfalden kirke ved Å. hospital. Der hengik dog en lang årrække, inden kirken blev nedbrudt, tårnet først 1809. Samtidig bortsolgtes dets to klokker, hvoraf den ene var fra 1409 (1460?), støbt af Petrus de Randrusia.

1795 nedlagdes og bortsolgtes den s.f. Helligåndskirken værende klosterkirkegård, hvorefter en ny blev anl. på Klostermarken omkr. det sted, hvor Skt. Jørgens kirke var beliggende.

Litt.: K. K. Nicolaisen. Klosteret. 1950.

Af stiftelser nævnes endv.: Fr. VII.s Asyl, opret. 5/6 1847 og fra 1851 i egen gård i Skomagergade. 1919 fik det en ny bygning på hj. af Niels Ebbesens Gade og Jyllandsgade (arkt. Packness). Inst. modtog opr. 130 børn i dagpleje, men nu alle hverd. 60 børn i alderen 2–7 år. Asylforeningen overgik fra 1/7 1938 til delvis kom. drift, således at det årl. driftsunderskud dækkes af Å. kom. Asylet i Jyllandsgade er herefter kom. børnehave. Sa. asylforening opf. 1897 en bygn. af røde mursten (arkt. H. A. Boss), Vestre Asyl i Poul Paghs Gade, opr. med plads til 150 børn i dagpleje, men nu ligesom det ældre asyl beregnet på 60 børn. Fra 1/7 1938 kom. børnehave. Af børnehavernes bestyrelse på 5 medl. er de 3 medl. af Å. byråd. – s. 854 Ålborg pigehjem, mod s. ved Steenstrupsvej, 3 etagers bygn., byggesum 404.000 kr., opf. 1953, da den ældre 1878 ibrugtagne bygn. i Ladegårdsgade måtte nedrives som følge af kom.hospitalets udvidelser. Det var grundlagt ved gaver, væsentlig ved godsejer C. Bruuns og hustrus dotation af 20.000 kr. Det nye hjem, der nu ligesom de ovenn. børnehaver drives kommunalt, har plads til 24 piger i alderen fra 2 til 15 år og 3 piger i alderen derover. Af pigehjemmets bestyrelse på 5 medl. er de 3 medl. af Å. byråd. – Ålborg drengehjem mod v. ved Annebergvej er grl. ved partikulier Gandrup og hustrus legat og Niels Kjellerups legat, og den karakteristiske 2 etagers bygn. af røde mursten og med kamgavle toges i brug 1907 (arkt. Th. Iversen). Der kan optages 30 drenge i alderen fra 4 til 15 år. Hjemmet har bestyrelse fælles med Å. pigehjem. – Jomfru Wogensens stiftelse, Ågade 10, opret. ved testamente af 21/10 1880 af jomfru J. V. D. W. Bygn. i 2 etager på en af Å. kom. skænket grund, opf. 1891 (arkt. H. A. Boss). Fribol. for 4 ældre, trængende, ugifte husjomfruer. Renter af stiftelsens kapital anv. til ejd.s vedligeholdelse, medens driftsunderskud i øvrigt dækkes af Å. kom. – Håndværkerforeningens stiftelse, Kayerødsgade og Skt. Mortensgade, er opret. 1882 og sen. udv. og rummer nu 42 fribol. for værdige trængende håndværkere og disses enker. – Caroline Smiths Minde, Saxogade 12–14, legatstiftelse med fribol. for 20 enligt stillede kvinder, opret. 1895 til minde om enkefru Caroline Smith af dennes arvinger, frøknerne Sophie Kristine og Laura Petrea Langeland. Bygn. er opf. i palæstil i 2 etager med kælder (arkt. O. P. Momme og L. Olesen) og kostede inkl. et legat 100.000 kr. Hver lejlighed består af 2 stuer, køkken og toilet. I tagetagen bol. for en portner. Renterne af det stiftelsen tillagte legat anvendes til ejd.s vedligeholdelse m.v., medens et driftsunderskud dækkes af Å. kom. – Dannisøes stiftelse, Annebergvej, afgiver bol. for enker efter eller døtre af præster og sagførere i Å. stift. Stiftelsen, der er opret. ved testamente af 24/8 1899 af prok. Niels Dannisøes enke, har egen bestyrelse. – Haraldslund, kom. børneoptagelseshjem, ved Kastetvej, er opret. 1916 ved testamentarisk gave af dir. Harald Jensen, der skænkede bygninger, stor have og mark dertil. Herfra er sen. udskilt arealer til Å. stadion og Å. tennisklub. Opr. plads til 64 børn, heraf 20 spædbørn; efter 1/10 1955 plads til 30 børn i alderen 2–14 år. Legatrenter indgår i driften, hvis underskud dækkes af Å. kom. – Ålborg børnehjælp, Ny Kastetvej 1, opret. af komiteen for Å. børnehjælpsdag 1/9 1904. Fra 1/4 1944 bestyres det af socialudvalget, og driftsunderskud dækkes af Å. kom. Hjemmet har plads til 26 børn i alderen 0–3 år. – Ålborg kommunes vuggestue, Kastetvej 24, påbeg. virksomheden 22/8 1946 i en 1938 til vandrerhjem opf. bygn. Vuggestuen optager alle hverdage fra kl. 5,40 til 17,30 indtil 50 børn i alderen 0–3 år. – Postbudenes alderdomshjem, Gl. Kærvej, opf. 1908 (arkt. J. M. Jørgensen), indeholder 10 to-vær. lejligh. – 4. maj kollegiet, Hasserisgade 8, opf. af Frihedsfonden og Å. kom., indv. 4/5 1950 (arkt. Preben Hansen og Arne Kjær). Relief af prof. Utzon Franck, frise i festsalen af Carlo Wognsen. 46 værelser beregnet for unge, der søger videregående uddannelse i Å. Fortrinsberettigede er unge, hvis forsørger har taget aktiv del i modstandsbevægelsen. – Vandrerhjemmet og ungdomsgården, Kornblomstvej 18, 200 sengepl. Uden for feriesæsonen i juni, juli og august benyttes de 32 lokaler af foreninger.

Af velgørenhedsforeninger fremhæves: Ålborg alm. understøttelsesforening, der beg. sin virksomhed 12/2 1867, og som understøtter værdigt trængende m. fast ophold i Å.; Ålborg konfirmationshjælp, stiftet 7/2 1915 (yder beklædningshjælp); Ålborg købmænds s. 855 hjælpekasse, opret. i juli 1856, bestyres af handelsstandsforeningen; Louiseforeningen, stiftet 1906 (understøtter kvinder, der har kendt bedre dage); Skipperforeningen, stiftet 21/1 1883 (begravelseshjælp og enkekasse); Sømandsforeningen, stiftet 1870; Kirkens Korshær, Forchhammersvej 13 (herbergsvirksomhed); Frelsens Hær, Skipper Clements Gade 7–9 (slumstation, ungdomsklub m.v.). Sct. Georgsgilderne (sammenslutning af gl. spejdere), opret. 1935, har feriehjem for børn ved Madum sø, børnehave (»Tusindfryd«) og foretager indsamlinger til børnesag m.v.

MILITÆR

Hæren. Staben for hærens region I har hjemsted i Hasseris (Råensvej 2). I Ålborg garnison fandtes to infanteriregimenter, 8. regiment (Dronningens Livregiment) i Fyensgades kaserne, og 10. regiment (Feltherrens Fodregiment) i Nr. Uttrup kaserne (se s. 949), nu slået sammen, samt Jydske Luftværnsregiment i Hvorup kaserne (se s. 949). Desuden har Jydske Tøjhus’ motorsektion til huse i Rørdal.

Flyvevåbnet. I Å.-området findes Flyvestation Ålborg pr. Nørresundby.

Hjemmeværnet (m. depot i Sohngårdsholms hovedbygn.). Hjemmeværnsregion I.s stab, Kjellerupsgade. – Hjemmeværnsdistrikt Himmerlands stab, Hjemmeværnsgården, Kornblomstvej. – Lotteregion I, Hvorup kaserne pr. Nørresundby (se s. 949). – Kvindeligt Flyvekorps, Flyvestation Ålborg pr. Nørresundby. – Maritimt Hjemmeværn, Nørresundby. – Luftmeldedistrikt Ålborg, ved Sdr. Kirkegård.

Ålborg lufthavn, se s. 945 (Lindholm so.).

OFFENTLIGE VÆRKER

Vandforsyning, Å. kom.s, består af 4 vandindvindingsanlæg; det ældre værk ved anlægget Blegkilde (anl. 1853–54, fornyet 1878–82, ombyg. og udv. 1906–09, elektr. pumper nov. 1920), Vissegård (i Nøvling so.) 1926, Vesterkæret 1943 og Drastrup (Frejlev so.) 1958 samt et mindre værk, Frydendal, overtaget 1951. Vandet udvindes fra kridtlagene og kan udsendes og benyttes uden forudgående rensning og filtrering. Dagl. vandforbrug i 1959 gnmst. 18.000 m³. Højdebeholdere i 3 forsk. højdezoner (kote 40–60–80) kan i alt rumme 9965 m³. Hovedledninger ca. 170 km. En forløber for den off. vandforsyning gennemførtes omkr. 1836, da der lagdes flre 5 m lange træledninger fra Blegkilde til Nytorv. Træledningerne havde en indvendig diameter på 8 cm. – Vandværket i Vejgård, opret. 1894. Ejes af interessentskab. Dagl. vandforbrug ca. 2500 m³. Ca. 34 km ledninger.

Gasværk, Å. kom.s. Det nuv. gasværk ved Rørdalsvejen er bygget 1903 af Det danske Gaskompagni og afløste det af sa. selskab ved Nyhavn 24/12 1854 idriftsatte gasværk. Pr. 1/1 1911 overtog Å. kom. gasværket for 1,3 mill. kr. Ombyg. og udv. 1926/27–28/29 og nyt ovnanlæg 1935/36. Seneste udv. med to automatiske vandgasværker 1950 og 1954, hvert til 15.000 m³/døgn. 1958 spidsbelastningsanlæg for flydende gas. Gasværkets ovne, 78.000 m³, er forsynet med 24 vertikalkamre. 2 beholdere på i alt 40.000 m³. Gasproduktionen 1959/60 14,6 mill. m³. Hovedledningernes længde pr. 1/4 1960 163,7 km. Der leveres gas til Hasseris kom., hvis lokale gasværk i Hasseris villakvarter er nedlagt. Gasværket i Vejgård nedlagdes efter indlemmelsen 1950, og forsyningen overtoges af Å. kom.s gasværk.

Elværk, Å. kom.s, ved Østerbro, idriftsattes 15/11 1909 og afløste det gl. værk i Doktorensgyde, der var anl. 1896 af A/S Det danske Elektricitetskompagni, og som nedlagdes efter at være overtaget af kom. Værkets maskinkraft bestod opr. af dieselmotorer. 6/1 1919 idriftsattes den første dampturbine med tilkoblet vekselstrømsgenerator, og nov. 1920 beg. en oplandsforsyning med højspændt vekselstrøm, der i løbet af nogle år udvidedes til det meste af Himmerland, og fra 1/2 1952 påbegyndtes strømlevering til Jylland n.f. Limfjorden. Værkets forsyningsområde omfatter efterhånden største delen af Thisted, Hjørring og Å. amter. Omfattende udv. fandt sted 1953–59, projekteret af værkets ledelse med bistand af belysningsdir. A. K. Bak, for bygn. af civiling. Henning Hansen, Erik Carlsen, Jens E. Frølund, J. K. Østergaard samt prof. H. Lundgren. Samlet opf.sum fra 1909 til 1/4 1959 120 mill. kr. for elværket og 18 mill. kr. for fjernvarmen. Værkets bruttostrømprod. 1959/60 339 mill. kWh. Effekt 110 mW, der 1962 gennem installering af en 60 mW turbine skal bringes op på 170 mW ( = 170.000 kW), hvorefter udvidelsesmulighederne på stedet regnes at være udtømt. Fjernvarmeforsyningen fra elværket idriftsattes sept. 1954 og er under fortsat udvidelse. Forsyningsområdet omfatter foruden Å. en del af Hasseris kom. Samlet prod. 1959/60 246.215 mill. kilogramkalorier.

Litt.: Fra elværk i Doktorens gyde til jysk storværk 1959 v. F. A. Fjellerup.

Slagtehuset, Østerbro 38–40, tidl. Det offentlige slagtehus og eksportslagteri, opf. 1898–99 og sen. udv., er af kom. 1/12 1958 for 2,4 mill. kr. overdraget A/S Eksport-Slagteriet, der består af en række eksportforeninger, et privat firma, Å. Kvægtorv samt Å. og Nørresundby Slagtermesterforening.

Folkekøkkenet, C. W. Obels Plads, er opf. 1918 af kom. for ca. 230.000 kr. (arkt. H. Paludan).

Brandstationen, bag administrationsbygn., er opf. 1914 for ca. 100.000 kr. (arkt. E. Packness).

Å. kommunes formuldningsanstalt, Gugvej. Efter om- og tilbygning til ældre renovationsanstalt (opf. 1896) indv. 20/2 1952 et maskinelt »Danoanlæg« til sortering og formuldning af hertil anvendelig dagrenovation. Samtidig afskaffedes de alm. lossepladser. Modernisering med nye »Haller«-renovationsvogne påbegyndt 1960.

IDRÆT OG HYGIEJNE

Ålborg stadion, ml. Annebergvej og Kastetvej, anl. 1920 på en grund skænket kom. af dir. Harald Jensen. Areal ca. 3,3 ha. Den administreres af Samvirkende Idrætsforeninger i Å. (»Sifa«). Den rummer fodboldbane, en overdækket siddetribune med 400 pl. og overdækket ståtribune til 10.000 tilskuere. »Trilobit«-sten: Minde om stadionsgiver, Harald Jensen, åbning og indvielse af idrætspladsen og om genforeningen, lyserød granitsten, opstillet uden afsløring. – Skovdalen stadion, ved Hobrovej, udelukkende atletikstadion, anl. 1958. – Vejgård stadion, s. 858 ved Østersundbyvej, omfatter fodboldbane og en træningsbane, atletikbaner og en håndboldbane. Indv. 1939, administreres af Å. kom.

Fodboldklubberne AaB, stiftet 1885, Chang, stiftet 1912, og Freja, stiftet 1912, har selvstændige baneanlæg. De tre klubber er byens største og har hver over 1000 medl. AaB har bane ved Ny Kærvej, Chang ved Provstejordet og Freja ved Annebergvej. – Aalborg Gymnastikforening, stiftet 1884, er byens ældste idrætsforening (ca. 500 medl.). – Aalborg Roklub er stiftet 1886. Ca. 500 medl. og eget bådehus i Vestre Bådehavn. – Aalborg Tennisklub, stiftet 1893, har baneanlæg ved Å. stadion m. eget klubhus og tennishal ved Annebergvej (ca. 400 medl.). – Aalborg Golfklub, stiftet 1907, m. eget baneanlæg, 18 hullers bane, ved Sohngårdsholm (ca. 200 medl.).

Aalborg flyveklub, stiftet 1938.

Ålborg kommunale varmtvandsbadeanstalt, Løkkegade, er opf. 1928 (arkt. J. M. Jørgensen). Friluftsbadet ved fjorden mod v. er opf. 1939–42, men måtte retableres efter besættelsen og indviedes 25/5 1947. Bassinareal 40.000 m², vandmængde 40.000 m³, fordelt i to bassiner, et for badegæster og et svømmestadion m. tribuner til 4000 tilskuere. Samlet område inkl. solbadepladser, teltlejr og parkeringsplads ca. 16 ha. Det årl. antal besøgende andrager 1/2 til 1 mill. Den er anl. af Ålborg havn. Ålborg kurbadeanstalt, Grønnegangen 4, Ålborg russiske, romerske og varmbadeanstalt, Rantzausgade 25.

TRAFIK, POST, TOLD

Aalborg Omnibus Selskab, der udfører den kollektive persontrafik i Å., Nørresundby, Sundby-Hvorup og Hasseris, blev startet 1/9 1920 af dir. J. Lassen Studstrup. Firmaet i privateje. Med ca. 40 busser, fordelt på 7 linier, køres dagl. ca. 6000 km på i alt 40 km gade. Som det første sted i Danmark oprettedes 1953/54 en omstigningsordning til rutebilerne, der besørger nærtrafikken i oplandet. Med 120 medarbejdere transporteres hvert år ca. 10 mill. passagerer i et område, der har 120.000 indbyggere.

Litt.: Fra onkel Toms hytte til 10 millioner passagerer årligt… Uds. i anl. af Aalborg Omnibus Selskabs 40 års jubilæum 1960 ved J. Kruse-Andersen.

Broer. Limfjordsbroen, der forbinder Å. med Nørresundby og overfører hovedvej 10 (Europavej 3), er indv. 30/3 1933 og åbnet for alm. trafik 1/4 1933. Bygget af ing.firma Kampmann, Kierulff og Saxild. Broen er 635 m lang foruden broramper. Opf. på 8 piller med et bevægeligt midterparti dannet af en dobbeltfløjet klapbro. På højeste sted 12,5 m fra vandoverfladen til overkant af kørebane. Byggesum inkl. nogle vejtilslutninger og sideramper m.v. ca. 8,5 mill. kr., hvoraf 3 mill. kr. afholdtes af en byggefond fra pontonbroen.

Å. kom. var koncessionshaver på broen i medfør af lov nr. 47 af 7/3 1928, og opkrævning af bropenge fortsattes indtil 15/5 1935 (da den afgiftsfri kørebane på Lillebæltsbroen toges i brug). En udv. af broens kapacitet med 50% gennemførtes 1958–60, indv. 9/5 1960. Broens bredde herefter 21,4 m mod før 15,4 m. Omkostninger ved udv. ca. 10 mill. kr. inkl. vejreguleringer m.v. Å. kom. ejer den udvidede bro. Marts 1959 nedsattes et arbejdsudvalg for en ny limfjordsforbindelse, hvis beliggenhed og udførelse som enten højbro, lavbro eller tunnel endnu ikke er afklaret. – Den gl., 1865 indviede, 7 m brede pontonbro, der lå ø.f. s. 859 Limfjordsbroen, demonteredes 1933. – Jernbanebroen, v.f. Limfjordsbroen, toges i brug 24/4 1938. Den er 403,4 m lang m. 8 faste gitterdragerfag og m. et klapfag på 37 m. Den afløste den 1879 ibrugtagne jernbanebro (»Fastbroen«), der var sin tids største ing.arbejde i Danmark.

Statsbanegården, ved Banegårdspladsen, er opf. 1902 (taget i brug 8/12; arkt. Arboe) og afløste den ældre, 1869 opførte banegård, der lå ca. 300 m nordligere; det er en lang bygn. i 1 etage m. midtparti i 2 etager, alt med lave tagkonstruktioner; indgangen flankeres af to firkantede tårne. Den tjener som fælles personbanegård for Statsbanerne og de fra Å. udgående privatbaner. – Den fælles godsekspedition (opf. 1959/60) for Ålborg Privatbaner og Statsbanerne er mod Jyllandsgade adskilt fra personstat. af Å. ny rutebilstation. Privatbanerne har fælles maskinværksteder og lokomotivremiser, der støder op til godsbanegården. Det samlede stationsterræn udgør ca. 31 ha. – Havnebanen går ø. om byen og føres mod ø. til cementfabrikken Rørdal ved Rørdalsvejen og mod v. til jernbanebroen over Limfjorden.

A/S Aalborg Rutebilstation har fra 1932 haft station (indv. 15/9 1932) for samtl. ruter i Stengade. P.gr.af. den stærkt voksende trafik (50 ruter og mangedoblet køreplanture) bygges ny station ved Jyllandsgade ml. person- og godsbanegd. (arkt. Torben Poulsen og Jacob Blegvad samt ing.firma Studstrup og Østgaard), der er taget i brug sommer 1961 og omfatter et areal på 28.000 m², med 45 afgangspladser for rutebiler, restaurant, venterum, butikscenter, lok. til speciallæger, klinikker og kontorer samt underjordisk parkeringsanlæg m. pl. til ca. 125 personbiler. Byggesum ca. 7 mill. kr. Rutenettet omfatter et område i ø.-v. fra kyst til kyst (i v. til Thisted), mod n. til Frederikshavn-Hjørring-Lønstrup, mod s. til Viborg-Hobro-Mariager s. 860 fjord. Ruternes trafikmæssige betydning er stor, ca. 1/3 af samtl. rejsende til og fra Å. befordres m. rutebil, 1960 således dagl. 11–12.000 passagerer, spidsbelastningskapaciteten ca. 30.000; 2 ruter drives af DSB, 4 af privatbaner og 44 af private rutebilejere.

Fragtmandscentralen, Badehusvej 5.

Posthuset og telegrafstationen, Algade, er opf. 1910 (taget i brug 19/3; arkt., prof. H. Kampmann). Bygn. er i 3 etager m. en smallere sidefløj mod gården. Ydermuren bærer en rundbuefrise over 2. etage, gavlene er kamtakkede. Midt på hovedfløjen til begge sider et smalt, fremspringende parti, der opadtil er afsluttet m. en frontispice m. svungen gavl. Mod gaden et stærkt fremspringende, ottekantet trappetårn, indeholdende en overhvælvet trappegang. Telegrafkontor på 1. sal. I byen 6 postekspeditioner, inkl. banegårdsposthuset (posteksp. Ålborg 3), der er indrettet i egen bygn. tilh. post- og telegrafvæsenet. Endv. 4 postindleveringssteder.

Telefonhuset, Nytorv 18–20, opf. 1950–58 (arkt., kgl. bygningsinsp. Ejnar Packness og arkt. Hans Jensen, Ålborg) på den gl. Svalegårdens grund (jf. s. 872). Bygn. rummer foruden den automatiske telefoncentral (taget i brug 28/4 1957) administrationskontorer for Jydske Telefon A/S’s nordjyske distrikt og (fra 1960) Rigstelefonen. 1/1 1961 havde distriktet (omfattende Å., Hjørring og Thisted amter samt de nordl. områder af Randers og Viborg amter) 67.620 abonnenter, hvoraf 16.270 tilsluttet Ålborg Telefoncentral.

Toldkammerbygningen, ved Toldbodpladsen ved havnen, er opf. 1900–02 (arkt., prof. H. Kampmann). Bygn. er i 2 etager af røde mursten på høj granitsokkel, m. talr. granitindfatninger om vinduer og døre m.v. Mod ø. monumentalt indgangsparti med billedhuggerarbejde af granit i frontparti.

ANDRE BYGNINGER

Bispeboligen, ved Algade-C. W. Obels Plads, er et ombygr. ældre privathus, som 1921 blev taget i brug som bolig for biskoppen over Å. stift (opr. lå bispegården i Bispensgade, se JySaml. 2. Rk. III. 422, sen. i Algade ved Budolfi kirke).

Kompagnihuset, ved Bispensgade-Østerå, er opf. 1889 i ital. renæssancestil (arkt. Hoffmeyer). Bygn., der tilh. Handelsstandsforeningen, er stærkt ændret ved ombygning 1936 (arkt. E. Glahn). Handelsstandsforeningen er fremgået (1863) af et ældre (1680 reorganiseret) købmandslav, der igen gennem det s.k. »Compagni« er udviklet af det gamle »Guds Legems Lav« el. »Papegøjegilde«, stiftet 1431 af borgm. Peder Ilfarsen (Skraaer. I. 613 ff. jf. s. 895).

Håndværkerforeningen, ved Østerå-Ved Stranden, opret. 1848, er en gennem tiderne flere gange ombyg. og udv. bygn., hvis nuv. skikkelse hidrører fra en 1937 under arkt. K. W. Orlands ledelse foretagen udvidelse, ombygning og modernisering. – Odd Fellow Palæet, Boulevarden 20, er opf. 1913 (arkt. Aggersborg og Carstensen). Bygn., der er i 3 etager, indeholder bl.a. restauration og festsal dek. af Vald. Andersen samt lok. for logerne nr. 27 »Ansgar« (opret. 1895), nr. 54 »Hans Tausen« og Rebeccaloge nr. 14 »Ruth«. – Frimurerlogen »Cimbria«, Saxogade 15, stiftet 1856, egen bygn. opf. 1931 (Sct. Johannes logen »Cimbria« 1856. 1956); her også Frimurerlogen »De fire Søjler«, stiftet 1949.

Arbejdsmændenes forsamlingsbygning, Søndergade 62, opf. 1951, udv. 1959 (arkt. Arne Kjær), m. forsamlingslok., biograf og kafeteria.

K.F.U.K.s bygning, Danmarksgade 52, overtaget 1909, m. mødelok. og pensionat.

»De unges Hus«, Hadsundvej 61, opf. 1933–34, ejes af K.F.U.K. og K.F.U.M. i Vejgård.

Vejgård forsamlingsbygning (»Smedens Hjørne«), opf. 1960.

PENGEINSTITUTTER

Aalborg Bys og Omegns Sparekasse, ved Østerå-Nytorv (opret. 1824), er opf. 1873–74 i ital. stil (arkt. V. Klein). Bygn. stærkt ændret og moderniseret ved ombygn. 1931 (arkt. E. Glahn).

Litt.: V. Bindslev. Aa. Bys og Omegns Sparek. 1824–94. 1895. Alexander Rasmussen. Aa. Bys og Omegns Sparek. 1824–1924. 1924.

Aalborg Diskontobank A/S (opret. 1854), Gl. Torv 10, er opf. 1873–74 af røde mursten med stenindfatninger om vinduer og døre (arkt., etatsråd J. D. Herholdt).

Andelsbanken, Østerå 8, har lok. i ældre rest. ejendom.

Nordjysk Bank A/S (opret. 1916) har egen bygn. ved Gl. Torv-Østerå.

Den danske Landmandsbank, Østerå 19–21 (opret. 1873), er opf. 1920 (arkt. Ingemann).

Landbosparekassen (opret. 1885) har til huse i egen bygn. Nytorv 10.

Danmarks Nationalbank, filial, Gl. Torv 4, er opf. 1943 (arkt. Helweg-Møller).

Husmandskreditforeningens bygn., Elmquists Boulevard 43, er opf. 1907 (arkt. Hastrup), tilh. Kreditforen. af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Jylland.

Hypothekforeningen, stiftet 1895, Nytorv 1.

Litt.: Hypothekforeningen for Laan mod sik. Pant i faste Ejendomme i Aa. 1895–1920. 1920.

APOTEKER

Byen har 7 apoteker. Det ældste er Svaneapoteket, Østerå 9, som Daniel Calow 1639 fik bevilling til.

Hvor han indrettede sit apotek, vides ikke, men mul. har det allr. fra beg. været i Jens Bangs Stenhus (se s. 868), idet stueetagen her opr. var opdelt i 4 boder, hvoraf Jens Bang selv havde den ene, mens de andre var beregnet til udlejning. 1665 overtog svigersønnen Johannes F. Friedenreich apoteket, og inden han døde 1690, må han have købt sine medejere af stenhuset ud, for siden har apotek og hus haft sa. ejere og er aldrig blevet solgt i fri handel, men kun overdraget ved giftermål. J. F. Friedenreichs enke drev apoteket med bestyrer til sin død 1701, da sønnen Christian Frederik Friedenreich overtog det; han drev det til sin død 1726. Hans datter Magdalene Marie Friedenreich († 1778) var gift med de næste 3 apotekere, Christian Leonhard Rübner († 1742), Frederik Chr. Helms († 1745) og Georg Nicolaus Poppe († 1765). Hun drev apoteket fra 1766 til sin død 1778 med en søn af første ægteskab som bestyrer, Henrik Rübner, som før han overtog apoteket måtte love ikke at gifte sig, da apoteket ved hans død skulle arves af en søn af en ældre broder, der var blevet apoteker i Flensborg, så da H. Rübner døde 1798, arvedes apotek og hus af Christian Leonhard Rübner. Han blev gift med Lucie, f. Wissing, som sen. blev gift med de 2 næste apotekere Julius August Christian von Berger († 1817) og Sigurd Johnsen († 1828). Hun døde 1825, og Sigurd Johnsen ægtede 1827 Else Johanne Kjellerup, datter af storkøbmand Jacob Kjellerup. Hun ægtede som enke 1830 Christopher Strøyberg, hvorved hus og apotek kom til den familie, som har det i dag. Efter hans død 1847 drev hun apoteket med bestyrer, indtil sønnen Jørgen Jacob Kjellerup Strøyberg kunne overtage det 1859. Han var apoteker til 1909, da hans søn Valdemar Strøyberg overtog det. Han drev det til 1932, hvorefter hans søn Sigurd Carl Strøyberg overtog det. I hans tid er apoteks-privilegiet afløst af staten efter lov af 1933, og den 300årige samhørighed ml. hus og apotek vil brydes, når han senest 1977 skal trække sig tilbage som apoteker.

Litt.: E. Dam og A. Schæffer. De danske Apotekers Historie. I. 1925. 305–45. P. C. Knudsen. Familien Strøyberg 1662–1920. 1920. Slægtsbog for Familien Strøyberg. 1956.

De andre apoteker er: Boulevard Apoteket, Boulevarden 19 (opret. 1915; E. Dam og A. Schæffer. De danske Apotekers Historie. IV. 1947. 529–32). Budolfi Apoteket, Vesterbro-Algade (opret. 1899; sst. II. 1933. 656–63). Løveapoteket, Algade 28 (opret. 1813; sst. II. 1928. 604–14). Reberbaneapoteket, Reberbansgade 25 (opret. 1915; sst. IV. 1947. 524–28). Østerbro Apotek, Nørregade 23 (opret. 1903; sst. s. 863 IV. 1947. 167–72). Vejgård Apotek, Hadsundsvej 31 (opret. 1922; sst. IV. 1947. 633–38).

HOTELLER OG KAFEER M. M.

Hotel Phønix, Vesterbro 77 (Brigader Hallings gård, se s. 871); Park Hotel, Boulevarden 41 (Banegårdspladsen); Hotel Hafnia, Banegårdspladsen; Missionshotellet Ansgar, Prinsensgade 16; Central Hotel, Vesterbro 38; Hotel Kong Frederik, Kongensgade 8; Hotel Prinsen, Prinsensgade 4; Jernbanehotellet, Boulevarden 31; Turist-Hotel, Prinsensgade 36; Kongreshotellet, Vesterbro (Ålborghallens kongreshotel); Ungdomsgården, Kornblomstvej 18 (vandrerhjem). – Motel Aalborg, (tidl. Scheelsminde).

Af restauranter og kafeer nævnes Ambassadeur, Vesterbro 76, Ristorante Italiano, Østerå, Kilden (se ndf.), »Kristine«, Vesterbro 46, Papegøjehaven, Ålborghallen, Tivoli-Karolinelund.

FORENINGER

Om Handelsstandsforeningen og Håndværkerforeningen se ovf. s. 861. Aalborg Amts Landboforening (opret. 1844) m. kontor i Nyhavnsgade; Aktie-Plantageselskabet for Aalborg Amt (stiftet 1906); Aalborg Handelsforening af 1879; Aalborg Kunstforening (opret. 1851); Det broderlige Skydeselskab, genoplivet 1802 (på initiativ fra Købmandslavet; til 1840 m. navnet Det Aalborgske Skydeselskab, derefter indtil 1866 Det broderlige Skyttelav) som en fortsættelse af det gamle »Papegøjegilde«, stiftet 1431. (C. Klitgaard. Det broderlige Skydeselskab i Aalborg 1431–1931. 1931); Aalborg Højskoleforening (opret. 1884); De samvirkende Afholdsorganisationer; Foreningen Sygepleje ved Diakonisser i Aalborg m. egen bygning (Menighedshjemmet, Danmarksgade 27B, opf. 1894); Kolonihaveforbundet, nordjysk kreds (politikeren Jørgen Berthelsen startede her 1884 på ny kolonihavetanken ved at leje jord af kom. og udstykke den til småhaver, der udlejedes til arbejdere; Jul. Eilersgaard. Arbejderhaverne og deres Fader. 1905); Christian den Fjerdes Laug i Aalborg (»Nøglebroderordenen«), stiftet 1942 som fristed for borgerne i besættelsesårene; Aalborg Turistforening, stiftet 1912, m. bureau Vesterbro 65. – Endv. kan nævnes livsforsikringsforeningen »Fremtiden«, stiftet 1886, m. hjemsted i Å. (31/12 1958 udgjorde dens aktiver ca. 166 mill. kr. og forsikringsbestanden ca. 474 mill. kr.).

PARKER, LYSTANLÆG OG GRØNNE OMRÅDER

Foruden en del mindre har kom. flg. større anlæg: Frederikskilde el. Kilden ml. banegården og Vesterbro, 7,0 ha, påbeg. 1802 efter tilskyndelse af general A. L. Moltke, for hvem et mindesmærke er rejst. Under et besøg 1828 gav Fr. VI borgerne lov til at kalde anlægget Frederikskilde og at hejse splitflag her. Opr. var det kun en smal strimmel langs Vesterbro. Sen. udv. mod ø., og i 1890erne beplantedes den sydl. del. Ved Vesterbros gennemførsel til Limfjordsbroen omkr. 1930 afgaves noget af anlægget til vej og boligbebyggelse. – 1932 opførte kom. med façade mod Vesterbro efter tegn. af arkt. Ejnar Poulsen en ny pavillon Kilden med restaurations- og selskabslok. til ca. 1400 personer. Den afløste den 1913 efter tegn. af arkt. Packness opførte pavillon, som brændte 1931. (Svend B. Olesen og Kai Nørgaard. Kilden. 1954).

Frederiksminde el. Skovbakken (før Møllebakken) ligger som en fortsættelse af Kilden på den modsatte side af vejen og strækker sig syd- og vestover, 14,0 ha. Anlægget har også fået navn efter Fr. VI.s besøg og ligeledes ved sa. lejlighed fået ret til at føre splitflag. Det første træ plantedes 18/1 1822 på stiftamtmand F. Moltkes fødselsdag. Den videre beplantning fremmedes især af apoteker G. S. Kayerød, for hvem der er rejst en zinkfontæne som mindesmærke. Det rummer nu den største samlede beplantning af løvtræer i Å. 1949 anlagdes et friluftsteater med 3000 siddepladser. Øverst på Skovbakken findes en af Det broderlige Skydeselskab 1951 opf. pavillon (arkt. Arne Kjær), og sa. selskab ejer og driver det 1933 i forb. med »Nordjysk Udstilling« i Å. opførte udsigtstårn, Ålborgtårnet, hvis udsigtskabine ligger 104 m over havet.

Bejsebakken el. Ålborglund i byens sydvestl. del ved Vestre Allé-Kornblomstvej, 30,4 ha, påbegyndtes 1895 på initiativ af oberst A. C. J. Myhre. En kreds af borgere tilplantede 9 ha på betingelse af, at plantagen fra 1905 skulle vedligeholdes af kæmnerkassen og senest fra 1/1 1920 overgå til kom. Fra 1903 foretog kom. yderligere beplantninger.

Mølleparken v.f. byen forbinder Skovbakken med Bejsebakken, 13,8 ha. Anlægget påbegyndt 1933–34 ved beplantning af tidl. grusgrav (havearkt. E. Erstad-Jørgensen, Kbh.).

Karolinelund (»det militære anlæg«) ved Østerbro og Kjellerupsgade, 3,8 ha, er anl. 1827–28 af Å.s daværende kommandant, major D. V. Hegermann, og sen. s. 865 forskønnet af oberst L. N. Bretteville; en pavillon opf. 1882 for midler skænket af apoteker C. L. Lange. Anlægget 1947 indrettet til tivoli, der siden er stærkt udvidet.

Blegkilde (Karolinekilde, 1400 Blegekiellde) mod sø. ved Sønderbro, 4,9 ha, påbeg. midt i 1800t. af major D. Voss. Det må i de nærmeste år påregnes at blive helt el. delvis nedlagt som følge af udvidelse af eternitindustrien.

Østre anlæg, 6,5 ha, ved Markuskirken, anl. ved udnyttelse af gl. lergrav 1934 og sen. udv. I anlægget findes murstenspergola, springvand m. Hugo Liisbergs »Havfrue på fisk«.

Folkepark ved Sohngårdsholm, 7,0 ha, indret. ved udvidelse af en mindre park ved hovedgården.

Strandparken langs fjorden i vestbyen, 30,0 ha, projekteret anl. ved omdannelse af de tidl. militære skydebaner samt arealerne omkr. friluftsbadet.

På Gammeltorv et lille anlæg med en bronzegruppe (faun med satyrdreng), s. 866 modelleret af billedhugger O. Ewens. Tæt herved, umiddelbart ø.f. posthuset, står en granitobelisk med springvand og vandkumme, efter tegn. af prof. H. Kampmann; obelisken bærer indskr.: »Fra denne Sten maales Landevejene«.

Uden for kom.grænsen ejer kom. flg. »grønne områder«. Lundby bakker ved Gistrup, 10 km fra byen, hvoraf 79,9 ha erhvervedes 1948. Gennem generationer et yndet udflugtssted. Traktørsted. Poulstrup sø ved Gultentorp, 12 km fra byen, 67,2 ha, erhvervet 1945. Traktørsted. Hesteskoen ved fjorden mod ø., 6 km fra byen, 3,7 ha. Badestrand og traktørsted. Egholm, 17,1 ha, erhvervet 1945. Strand- og markstrækninger delvis beplantet 1954–55. Koldkærgård ved Hals, 32,7 ha, strandkant, lyng- og græsklædte strækninger samt nåleskov.

Ålborg zoologiske have mod s. ved Mølleparkvej, der drives af et akts. med Å. kom. som hovedaktionær, blev indv. 1934. I areal og m.h.t. dyrebestand den største zoologiske have uden for hovedstaden. Besøges årl. af 1/4 mill. mennesker, deribl. mange turister fra Norge og Sverige. I haven restaurant m. stor samling gevirer.

MINDESMÆRKER

Byens ældste mindesmærke er Moltkestøtten i Kildeanlægget nær Hobrovej, en obelisk af no. marmor, rejst for skaberen af anlægget Kilden, general A. L. Moltke († 1810), afsl. 1821, tegnet af blikkenslager Meyer og udf. af billedhugger Borregaard. I anlægget ved Ansgarkirken står en fontæne af zink med symbolske figurer af billedhuggeren L. Vieth, rejst 1862 for apoteker G. S. Kayerød († 1845) af »erkjendtlige medborgere« for hans ledelse af beplantningen af Skovbakken. s. 867 En anden fontæne må nok også tilskrives L. Vieth, den rejstes 1854 ved Østerå som vandforsyning fra det første off. vandværk (ved Blegkilde), sen. i Karolinelund, står nu i det lille anlæg foran Helligåndsklostret. I Kildeanlægget en statue af general A. F. Schleppegrell (officer i Å. 1816 til sin død ved Isted 1850) af A. Paulsen, afsl. 1882. Ved Rømersvej en statue af landstingsmand Jørgen Berthelsen († 1922) af A. J. Bundgaard, afsl. 1923, rejst for midler skænket af medl. af Kolonihaveforbundet. Ved Hobrovej en statue af skipper Clement som hærfører, af Johs. Bjerg, afsl. 1931 (med bidrag af Ny Carlsbergfondet). Midt i Vesterbros nedre del »Cimbrertyren« af A. J. Bundgaard, med digt af Johs. V. Jensen på soklen, rejst 1937 af De danske Spritfabrikker på tomten af fabrikkernes første hjemsted. Rytterstatue af Chr. IX, af C. J. Bonnesen, afsl. 1910 ved Østerå, 1926 flyttet til Banegårdspladsen.

Skulpturer: Ved Vesterbro »Gåsepigen« af Gerhard Henning, skænket 1937 af C. W. Obels Fabrikker. I trekanten Prinsensgade-Danmarksgade »Kampen med Havet« af A. J. Bundgaard, i fontæne. Ved Østerbro »Land og By mødes« af Hugo Liisberg, skænket af Aalborg Portland Cement Fabrik. I Østre anlæg »Havfrue på Fisk« af samme, skænket af Ny Carlsbergfondet. I Kildeanlægget: »Dryade i Træ«, »Moder og Barn« og »Akrobatpigen«, alle af C. J. Bonnesen, ved Kong Christians Allé »Hunner med Kineserpige« af samme, skænket af Ny Carlsbergfondet, »Bacchusbarn« af Anne Marie Carl Nielsen. »Stensamlersken« og »Høstmanden« af J. N. Sondrup, »Panterjægeren« og »Adam og Eva efter Syndefaldet« af J. A. s. 868 Jerichau, »De tre Gratier« af Thorvaldsen og »Havmandsgruppe« af Jean Gauguin.

GAMLE HUSE

Ålborgs stærke udvikling i de sidste menneskealdre har for en stor del udslettet dens ejendommelige gammeldags præg (se s. 872), men trods alle tab findes der dog endnu værdifulde og karakteristiske bygningsminder fra forsk. perioder, selv om de nu ligger spredt ml. moderne huse og ikke mere som tidl. i malerisk række skabte den helhed, som gjorde byen så stemningsfuld. Efter nedbrydningen 1872 af Toldergården bevarer hj. af Adelgade og C. W. Obels Plads (før 1937 Klostertorvet) nu i sine overmalede, stærkt ombyggede munkestensmure resterne af byens sidste gotiske stenhus. Sammenbygget med dette, med façade mod torvet, ligger et tre stokv. højt renæssance-bindingsværkshus (Brixes gård) med stokværkudkragning, simple knægte og enkle, kraftige former, en særdeles god type på et prunkløst Ålborg-hus fra slutn. af 1500t. Beslægtet hermed er Østerå 23, der knægtbygget tre stokv. høj og uden udskæring på tømmerværket virker alene i kraft af sine store linjer og dimensioner. Den langs Den mørke Gang liggende sidelænge knejsede opr. med en fri gavl mod gaden, men denne er for længst inddraget under forhusets sadeltag. Gården er opf. 1616 af rådmand, sen. borgm., Jørgen Olufsen, som samtidig lod opføre stenhuset Østerå 25 i façadeflugt med bindingsværksgården, med hvilken stenhuset danner helhed. Stenhuset er et to stokv. højt gavlhus af flammede munkesten, på høj kælder og med knejsende gavl. Forsiden smykkes af profilbånd af sandsten, murede vinduesbuer og pynteligt smedede murankre af jern. En høj stentrappe fører op til en rigt udhugget sandstensportal med renæssanceornamentik og hermer (fornyede 1938 af billedhuggerne H. Odderskov og Henry Villefrance, orig. i MusAalb.). I en niche over portalen kvindefigur af fyrretræ i renæssance-dragt (rest. 1938 af kirkemaler Johs. Th. Madsen). En indskrifttavle m. initialer for kbmd. Niels Søndergaard og hustru 1777 er helt forvitret og erstattet med en tavle med indskr.: J. O. 1616 for Jørgen Olufsen og E. K. 1938 for Eskild Klitgård. Huset har svære, blytækkede kælderporte på begge sider af trappen, de sidste bevarede af en type porte fra Østerås tid som byens hovedhavn. Gården er fredlyst. Af byens største købmandsgård ved Stormgade (Spritfabrikkernes gård) står en tostokværks knægtbygget lagerbygning tilbage.

Jens Bangs Stenhus, Østerå 9, ligner ikke noget andet dansk hus, dets nærmeste frænder står i Nederlandene (Goudkamer i Groningen fx.). Det opførtes 1623–24 af storkøbmanden Jens Bang (se D. H. Wulff. Jens Bang, Købmand i Aalborg 1615–44. 1885) i fire stokv. højde af flammede munkesten leddelt af vandrette sandstensbånd. Under vinduernes bueslag er anbragt rigt udførte sandstens maskehoveder i bruskbarok, og façaden krones af tre knejsende gavlkviste mod Østerå og én mod Adelgade, alle dækkede af beslagornamentik i sandsten. I den kraftige sandstensportal er hugget årst. 1623, mens 1624 står på midterste gavlkvist. På førstesalen et smukt stukloft fra 1700t. Midt på façaden er – vistnok noget sen. end opførelsen – anbragt en ottesidet karnap, dækket af et spånklædt kuppeltag, fra hvis spids en Flora-figur rejser sig. En søndre bindingsværksfløj mod Adelgade er for længst nedbrudt. Huset har i hvert fald fra 1651 huset Svaneapoteket (jf. s. 869 s. 870 ovf. s. 862) og har ikke siden været købt eller solgt, men har stedse skiftet ejere ved arv eller giftermål. Da det truede med at synke p.gr.af grundens udtørring, blev det i årene 1916 ff. undermuret og istandsat (arkt. Lønborg-Jensen) m. tilskud fra staten, samt fredlyst ved deklaration som historisk mindesmærke. (Se Ældre Dansk Arkitektur I, Jens Bangs Stenhus. 1947).

Nørregade 1 er et to stokv. højt bindingsværkshus m. højstolper mod gårdsiden og port mod Fjordgade, nu byens ældste renæssancegård, fra 1500t. Nørregade 9 har en velbev. tværlænge i bindingsværk inde i gården, og Bredegade 7 har både façade og gårdside bev. i bindingsværk fra 1600t. Vesterå 9, hj. af Maren Poppes Gyde, er en lille gård i tidligt bindingsværk m. snæver gårdsplads m. indgang fra gyden, hvis nordside er beboelseshuse fra 1600t. m. sen. indsatte empiredøre. Sammen m. hjørnegårdens beskedne tostokværkshus m. firkantet karnap (s.k. glarborg) danner gyden det ældste sluttede boligkvarter i byen, men står for fald i nær fremtid. Langs Hjelmerstalds vestside løber en tostokværks længe fra omkr. 1680 m. opr. inddeling i lejligheder og tilmuret svalegang.

Med de fjendtlige besættelser i 1600-årene stagnerede folketallet og byggeriet i Ålborg, og der var i lange tider ikke brug for væsentlig nyt byggeri. Noget barokt privathus af betydning står ikke i byen (ang. visse officielle bygn. og tilføjelser se under rådhuset og kirkerne). En brand raserede 1663 kvarteret ø.f. Budolfi kirke; til minde om husets redning fra denne blev en stentavle m. indskr. indmuret i Toldergården og efter dennes fald overflyttet i Diskontobanken. Først i den gode periode i slutn. af 1700t. og beg. af 1800t. fik byen atter en rig byggeperiode. Særlig anselig er Brigadér Hallings gård, opf. 1783 grundmuret i 2 stokv. m. kvaderpilastre, barokt svungen kam på kvistgavlen og kraftigt skåret port i Louis-seize (nu i MusAalb.). Huset (siden 1853 hotel Phønix, Vesterbro 77) har på førstesalen bev. rigt dekorerede døre.

Flere gårde har empirefaçader foran komplekser af ældre økonomibygninger i bindingsværk, således Hiorths gård i Slotsgade og vinfirmaet M. Simonis gård Ved Stranden 7, hvis forhus skriver sig fra 1816 og har en rig symbolsk udformning af den ålborgske stukfrise i etageskellet. Empire er også hotel Kong Frederik i Kongensgade og Nytorv 1, Hypoteksforeningens gård, opf. 1805 af stadshauptmand Hans Wigelsen. Empirens mindre huse er nu kun bev. i samlet billede i Møllegade og Hjelmerstald, hvor flere varianter af stukfrisen kan ses. Kraftigst er denne lokale udsmykning på Bispensgade 9, hvor en palmetfrise løber helt rundt i etageskellet på den rolige façade, der er strøggadens eneste gl. hus. Enkelte façader har endnu deres gl. effektfulde døre m. symbolske relieffer, således Nørregade 22. En rolig, pilastersmykket façade er hj. af Lauget og Stormgade, mens den gl. latinskole s. 872 i Jomfru Ane Gade nu – efter bispegårdens fald – viser byens eneste nyklassiske front m. kannelerede pilastre gennem tre stokv. og bred fronton foroven. Jomfru Ane Gade danner i det hele taget et af de mere faste bybilleder, selv om husene ikke er fra sa. tid. Nørregade 18 er opf. 1806 efter en brand, hvorom en indmuret plade minder, gården er med glat façade i grundmur, gårdside i bindingsværk og rundbuet port m. kraftig empire-skæring.

DET FORSVUNDNE ÅLBORG

For et par menneskealdre siden var Å. en af landets mærkeligste byer, tæt sammenbygget af bindingsværksgårde, gennemskåret af de med bolværk bræmmede åløb og med en malerisk labyrint af snævre gyder, med gl. navne. Skomagergyde, Strandstien, Karen og Maren Poppes Gyde, Den gloende Ovn, Latinergyden med dens stentrappe, Den mørke Gang, der som en sprække sad ml. de i tre stokv. udkragede bindingsværksgårde, Hr. Oves Gyde og Gråbrødregyde gennem et tæt småhuskvarter og blinde gyder som Hundeklemmen og Hukken fyldte byen med stemning fra svundne tider. En mangfoldighed af anselige gårde om Gammeltorv, langs Østerå og Vesterå og i hele den indre by gav den en skønhed og arkitektonisk interesse, som for den allerstørste del er gået tabt.

Et af de første ofre, udviklingen krævede, var byens ejendommeligste middelald. bygningsminde, det for Gammeltorvs vestl. ende beliggende gotiske stenhus, i hvilket kong Hans if. et uhjemlet sagn skal være død, og som derfor i folkemunde kaldtes Kong Hans’ gård. Med større ret kaldtes det Toldergården, da Chr. II.s tolder og lensmand Hans Bartolomæussen har ejet og sandsynligvis opført det (C. Klitgaard. Aa. Handelsstands Hist. 1913. 17. Opmåling i Tegn. af æld. nord. Architektur 5. S. 1. R. pl. 8–9). I alle tilfælde stammede bygn. fra sen middelalder, opf. af røde munkesten i middelald. skiftegang, to stokv. højt, m. en rig blindingsprydet trappegavl mod syd. Trods nogen modstand nedreves huset 1871 for at give plads for Aa. Diskontobanks bygn., og som et minde om den gl. gård genopstilledes foran banken to flade gotiske bislagsten af gotlandsk sandsten m. lat. minuskelindskr.: »O du ærens drot, Christus kom med fred«, »Anno 1521. Jesus, Maria, Anna«. Stenenes indskr. er nu næsten ulæselig. En smukt udstyret renæssance-kamin erhvervedes af Nationalmuseet. 1873 faldt den s.k. Svalegård på hj. af Østerå og Nytorv (nu Aa. Bys og Omegns Sparekasse, Østerå 12), en af en sen. tilbygget udvendig svale dækket, rigt udstyret renæssancegård fra beg. af 1600t., opf. i bindingsværk i to stokv. over anselig kælder. Midt i huset fandtes en vinduesløs stue kaldet »Jomfruburet«, m. adgang fra soveværelset (tegn. i Trap, 1. udg. Tegn. af ældre nord. Architektur, 1. S. 2. R. pl. 12, samt 1. S. 4. R. pl. 6; rekonstruktion i Studierejser af Kunstakademiets Elever, I). Til dette mærkelige hus, der i forbindelse med genboerne hinsides Østerå dannede en storartet malerisk helhed, knytter sagnet den uhyggelige fortælling om Sophie Amalie Lindenov († 1688), g. m. Klaus Daa til Lindenborg (Thiele. Danmarks Folkesagn. I. 307). 1868 sløjfedes hjørnegården Østerå-Ved Stranden, opf. 1602 af rådmand Niels Christensen, for at give plads for Håndværkerforeningens hus. I denne gård fandtes usædvanligt rigt udstyrede og velbev. interiører. Særlig førstesalens hjørnestue giver med sine udskårne egetræsfelter med bibelsteder, sit kassetteprydede fyrretræsloft og sin prægtige dør et godt billede af en rig borgers stue i højrenæssance og er tillige det bedst bev. interiør udført af den særlig ålborgske skole af snedkere og billedsnidere, der blomstrede omkr. 1570–1640. Stuen blev 1898–1900 omhyggeligt rest. under ledelse af Chr. Axel Jensen og opstillet i MusAalb. Vinduerne er rekonstruerede efter forbillede fra den foran omtalte Svalegård. MusAalb. ejer også rester af en anden panelstue fra sa. gård, ligesom paneler fra denne danner grundlaget for »Ålborgstuen« i Nationalmuseet (L. N. Hedelund. Aalborgstuen. 1900. Chr. Axel Jensen. Håndværkerforeningens Panelstuer i Aalb. Mus., i JySaml. 3. Rk. III. 33–67. Tegn. af ældre nord. Architektur 2.S 1. R. Pl. 11.). Nabogården mod syd, Jacob Himmerigs gård (Østerå 27), opf. 1638 og nedrevet 1904, var et bredt gavlhus i tre stokv., fra dette er en senbarok panelstue m. bibelske og symbolske malerier på træ bev. i MusAalb. Bryggeriet Urban (dvs. Urbans gård), på hj. af Urbansgade og Gravensgade, opf. af feldbereder Urban Jacobsen († 1653), nedrevet 1896, havde svale og blytækkede kælderporte samt udskårne knægte. Det gl. posthus på hj. af Algade og Adelgade blev 1906 nedrevet og genopf. til brug for Det nordjyske Landsbibliotek s.f. Vor Frue kirke. 1909 nedbrødes borgmester Povl Pops hus på hj. af Torvegade og Gråbrødregyde, s. 873 hvis tømmer og statelige dørportal m. figurer, bomærke og årst. 1571 erhvervedes af MusAalb., som 1937 afgav det til Den gl. By i Århus, hvor huset nu er apotek. På hj. af Stranden og Maren Turis Gade blev Helvig Kaas’ gård (opf. 1602 af Hannibal Gyldenstierne til Restrup, † 1608, g. m. Helvig Kaas, † 1630) nedbrudt 1894. 1910–12 raseredes et tæt sammengroet bykvarter omkr. Skomagergyde og Strandstien for at bringe Østerå i forb. m. Boulevarden, ved denne lejlighed forsvandt rester af byens ældste pakhuse mod øvre Østerå samt et to stokv. højt grundmuret gavlhus mod Strandstien fra 1500t. På en grund ved Lindholmsti er af en privatmand genopf. dele af to huse fra hj. af Bispensgade og Cortesgyde, det ene et knægtbygget trestokv. højt ungrenæssancehus, det andet senmiddelald. i glat bindingsværk med højstolper til begge sider og indvendigt afbundet med skråbånd, s.k. »ranker«. 1918 måtte Lybækkergården, Østerå 21, falde for at give plads for Landmandsbankens filial. Tre stokv. høj, 20 fag lang, virkede bygningen med sine enkle knægte og sit prunkløse tømmer alene i kraft af sin bredde og højde meget monumental. Midt på façaden, der skrev sig fra ca. 1600, var noget sen. tilføjet en af stolper båret firsidet karnap, en s.k. »glarborg«, som baroktiden havde kronet med en af kraftige profiler omsluttet, bræddeklædt fronton, bag hvilken den gl. tømmertavlede og mønstermurede gavl gemte sig. På bygningens nordl. gavl, mod Den mørke Gang, sad vindskeder, udskårne som dyrehoveder, disse samt gavltømmer og dele af en barok, malet panelstue bevares i MusAalb. (Tegn. af æ. nord. Arkitektur 1. s. 2. rk. pl. 12). I grunden under huset fandtes rester af en række træbyggede småhuse, antagelig salteboder, endvidere rester af en gadebrolægning med fortove fra den ældste Bispensgade. 1924 nedbrødes det mægtige kompleks ml. fire gader ved nedre Vesterå, som under ét kaldtes Klingenbergs gård (tidl. Jacob Kjellerups gård) for delvis at blive genopf. i Den gl. By i Århus som »Ålborggården«. Komplekset adskilte sig fra den gængse ålborgske type købmandsgårde ved sine mange byggeperioder. Ældst var længerne mod Vesterå og Grotumsgade, hvis gotiserende konstruktioner pegede tilbage mod midten af 1500t. (i et hanebånd indskåret årst. 1585) ved deres lighed s. 874 med de ældre dele af Ålborghus. Den tre stokv. høje længe mod Jomfru Ane Gade og en tværlænge i ét stokv. med svale var en periode yngre, en to stokv. høj fortsættelse af huset mod Jomfru Ane Gade fra højrenæssance m. akantusknægte, mens sluttelig huset mod Mørups Plads i n. var af tyndt fyrretømmer, antagelig fra midten af 1600t. Den høje længe var omkr. 1620–30 overskåret af et stenhus i to stokv. på anselig, hvælvet kælder, og ved siden af dette sad indklemt et smalt, to stokv. højt stenhus, opf. 1807 af overkøbmand Jacob Kjellerup, med riflet panel og stukloft i salen, trappe og døre i Å.s særlige empirestil med skæringer i kraftigt relief. 1930–32 raseredes et sammenbygget kvarter, rækkende fra jernbaneoverskæringen på Vesterbro til Limfjordsbroen. En mængde gl. huse faldt, den største De danske Spritfabrikkers gård i Urbansgade. Brigadér Hallings gård (hotel Phønix, Vesterbro 77) fik sin beliggenhed fremhævet. Den største af alle Å.s købmandsgårde, ved nedre Jomfru Ane Gade-Stormgade-Lauget, var hovedsageligt opf. i renæssancetid, med ombyggede façader. Ved De danske Spritfabrikkers flytning fra gården blev dens forhus fra omkr. 1600 flyttet til Den gl. By i Århus. (Om bevarede rester se s. 868). Ved Vesterbros gennembrud måtte også »Bentzens gård«, Vesterå 23, falde, en empirefaçade foran barokke bindingsværksbygninger, af hvilke sdr. sidelænge fra omkr. 1650 kom til Den gl. By. Ved anlægget af Budolfi Plads 1937–38 forsvandt Skolegade, Schiellerups Gang, Karen Poppes Gade og Kirkegyde, mens Svingelen blev en åben side af pladsen, og Vingårdsgade delvis markerer Skolegades gl. forløb. Det betydeligste kompleks, der forsvandt ved denne operation, var Bispegården på Algade, hvis forhus var opf. 1820 i nyklassisk stil med bred fronton, mens sidelængen ml. Kirkegyde og haven var sen renæssance. En affaldskasse under sidelængen gav rige fund fra 1600t. (i MusAalb.). Ml. Bredegade og Vor Frue kirke lå en lukket gård, opf. omkr. 1600, façaden ombyg. i empiretid, den forsvandt 1937, hvorved en middelald. kælder fremkom. Døre, tavl og grundfund i MusAalb. 1941 nedreves den lukkede gård Gammeltorv 4 (opr. tre ejendomme) for at give plads for Danmarks Nationalbanks filial. Gårdens ældste dele var fra 1500t. med åben trappe og svale, s. 875 i dens grund blev fundet rester af sko, lædertrøjer, keramik osv. fra middelalder (MusAalb.). 1941 flyttedes bagbygningen til Østerå 15, et tre stokv. bindingsværkshus med rombemønstrede gavle og højstolper i begge sider, til Den gl. By i Århus som gave fra Aalborg Amtstidende. Vinfirmaet M. Simonis lille lysthus i baghaven er 1944 skænket til Den gl. By, det dat. sig fra ca. 1800, med bev. figurmaling. Gården Nytorv 18, 1947 nedbrudt for at give plads for Telefonhuset, blev flyttet til Hasseris og står nu som lokaler for sognerådet, under navnet Svalegården, i sin opr. skikkelse med svale mod gården og rigt udmurede gavle. To malede lofter fra renæssancetid og rige fund fra grunden i MusAalb. 1957 forsvandt to gårde ml. Gammeltorv, Strandstien og Algade, opf. 1663 og ombyggedes 1854 efter brand. Nr. 5 (Ellen Marsvins gård) var opr. opf. af Ludvig Munk og Ellen Marsvin til Nørlund, en kopi af våbentavle for disse sad over døren (nu i MusAalb.). 1960–61 sløjfedes et helt kvarter af småhuse på den tidl. kronjord ml. Østerå og Slotsgade, omkr. St. Nygade og Hr. Oves Gyde, næsten alle bygget omkr. 1800 i ét og to stokv. med grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. En sidefløj til den Suhrske gård ved Nytorv, opf. som pakhus 1690, var eneste hus ud over denne klasse. Af de for Å. tidl. karakteriske bindingsværks hegnsmure, kaldet »lergårde«, er kun en enkelt (fra Doktorens Gyde) bev. i Frilandsmuseet i Lyngby. Fra flere forsv. huse og gårde af bindingsværk er overtræer med indskr. bevaret. Således i MusAalb. en dørhammer m. indskr. og årst. 1569 fra Bispensgade 11, en dørhammer og en porthammer fra et to stokv. gavlhus i Vestergade s.f. hotel Phønix (nedrevet 1897), begge med indskr., der viser, at huset var opf. 1583 af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund. Fra Algade 54 er en dørhammer med årst. 1590 og våben for slægterne Viffert og Dyre samt initialerne BMS for Baltzer Maltesen og DKD for Dorte Klausdatter. I Andelsbankens hus, Østerå 8, er indmuret to dørhamre med indskr. på vers i fraktur, en m. initialerne 1608. SC og bomærke samt AH D og bomærke. I opgangen Borgergade 2 er indmuret en dørhammer m. plattysk indskr. og årst. 1598 (før i gården på hj. af Vesterå og Den gloende Ovn). I Brandstrupsgade 5 er i den ombyggede façade indm. en dørhammer med årst. 1611. I privateje er en tavle m. plattysk indskr. og årst. 1579, (i sin tid i Beiers hotel i Bispensgade), dog uden sikker proveniens. I Slotsgade 5 en dørhammer m. bomærke og årst. 1571. I MusAalb. portal af Povl Pops hus, opf. 1571, m. figurer, masker, bomærke og årst. 1571. I MusAalb. to skilte af sandsten til indmuring, begge fra ca. 1800 og begge med symboler for søfart, handel og landbrug, de er fra Vesterå 11 og 23. En del symbolske skilte, delvis uden sikker proveniens, findes også i museet.

Litt.: D. H. Wulff. Indskr. paa gl. Huse i Aalb., i JySaml. I. 1866–67. 181–86; Tegn af ældre nord. Archit. 1. S. 1. R. Pl. 10–11, 1. S. 2. R. Pl. 12 og 15. IllTid. 1882, nr. 1248. Danm. Illustr. Almanak. 1856. P.Knudsen. Gamle Aalborghuse. 1929. Peter Riismøller. Peder Barkesgade. 1947. Sa. Nørregade. 1948. Sa. En Gaard ved Østeraa. 1949. Sa. Nytorv. 1950. Sa. Aalborghus. 1951. Sa. Østeraa. 1953. Sa. Gammeltorv. 1955. Kr. Værnfelt. Fra det gamle Vesteraa. 1954. Sa. Aalborgs Hjerte. 1955. Sa. Forsvundne Idyller. 1956. Sa. En Vandring i Fortidens Aalborg. 1957.

STATISTIK

Indbyggerantallet i Å. kbst. var 1/10 1955 83.210 fordelt på 28.697 husstande (1801: 5579, 1850: 7745, 1901: 31.457, 1930: 44.365); inkl. forstaden Hasseris kom. 1955: 91.997 indb. fordelt på 31.594 husstande (1930: inkl. forstæder i Vejgård so., Nørre Trandersso. og Hasseris landso. 56.758, som 1/4 1950 indlemmedes i Å.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i Å. inkl. forstæder sig i 1950 i flg. grupper: 1902 levede af landbrug m.v., 41.807 af håndværk og industri, 17.045 af handel og omsætning, 8190 af transportvirksomhed, 7684 af administration og liberale erhverv, 9336 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 1919 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1960 var der ved Å. toldsted hjemmehørende 8 motorskibe m. i alt 14.996 brt., 1 dampskib m. 1400 brt., 42 sejlskibe m. motor m. 3759 brt. og 6 specialskibe (uddybningsskibe, bugserbåde o. 1.) m. 122 brt..

Skibsfarten på Å.-Nørresundby (se ndf.) omfattede 1959 5291 indgående skibe m. 1.889.813 t gods, deraf 2513 skibe m. 1.672.392 t gods fra udlandet, og 5294 udgående skibe m. 773.285 t gods, deraf til udlandet 2166 skibe m. 344.377 t gods. s. 876 Af det i Å.-Nørresundby udlossede gods var 263.612 t korn og kornvarer, hovedsagelig fra udlandet, 196.661 t foderstoffer, ligeledes overvejende fra udlandet, 409.338 t kul, koks olgn. næsten udelukkende fra udlandet og 425.218 t benzin, olie olgn., ligeledes overvejende fra udlandet; endv. 67.303 t gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, og 59.120 t andre kemiske produkter, så godt som udelukkende fra udlandet, 271.251 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf ca. 215.000 fra udlandet, 49.646 t forsk. bearbejdede varer, hvoraf ca. 2/3 fra udlandet, og endelig 101.736 t stykgods, hvoraf ca. 60 pct. fra indlandet.

Af det indladede gods var 67.934 t kød, mejeriprodukter og æg, udelukkende til udlandet, 14.015 t korn, overvejende til udlandet, og 26.949 t forsk. andre levnedsmidler, næsten udelukkende til udlandet; endv. 42.949 t benzin, olie m.v., alt til andre indenlandske havne, 434.800 t teglværksprodukter, hvoraf godt halvdelen til indlandet, 47.460 t ikke nærmere specificerede ubearbejdede varer, overvejende til udlandet, og endelig 56.148 t af forsk., ikke nærmere specificerede bearbejdede varer og 44.824 t stykgods næsten udelukkende til indlandet.

Der var i Å. kbst. 31/12 1960 i alt 9035 automobiler, hvoraf 5986 alm. personbiler, 216 drosker olgn., 100 rutebiler m.v. og 2713 vare- og lastvogne samt 2310 motorcykler. 38 af amtets omnibusruter på fra 12 til 90 km udgår fra eller berører byen; hertil kommer 7 bybuslinier, der besørger passagerkørsel i Å.-Nørresundby og forstæder.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i Å. inkl. forstæder 1963 håndværks- og industrivirksomheder m. 19.945 beskæftigede og 56.491 hk. maskinkraft; af handelsvirksomheder var der 248 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 2175 beskæftigede og en omsætning på 353,8 mill. kr., 1251 detailvirksomheder m. 4198 beskæftigede og en omsætning på 180,7 mill. kr. og endelig 177 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 1284 beskæftigede og en omsætning på 22,4 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1958/59 43.990.000 kr.; skatterne indbragte 36.332.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 30.509.000 kr., erhvervskommuneskat 1.272.000 kr., aktieselskabsskat 1.269.000 kr., ejendomsskyld 1.399.000 kr., grundskyld 1.189.000 kr. og grundstigningsskyld 110.000 kr.), afgifter og kendelser 927.000 kr., overskud af vandværker 688.000 kr., af elværker 1.747.000 kr., hvorimod gasværkerne viste et underskud på 112.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 43.990.000 kr. var udg. til soc. formål 12.633.000 kr., undervisningsvæsen 6.968.000 kr., biblioteksvæsen og museer 1.263.000 kr., medicinalvæsen 2.743.000 kr., vejvæsen 2.188.000 kr., gadebelysning 1.543.000 kr., snerydning 389.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 1.236.000 kr., brandvæsen 720.000 kr., parker, idrætsanlæg olgn. 1.476.000 kr. og administration 5.394.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1959: 238,2 mill. kr., hvoraf 105,9 mill. kr. i elog varmeværker og 89,8 mill. kr. i andre faste ejendomme, samt 42,5 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 129,4 mill. kr.

Kom.s beskatningsprocent (d.v.s. det procentvise forhold ml. det beregnede fulde indkomstskattebeløb og summen af skalaindkomsterne) var såvel i 1959/60 som i 1960/61: 16,5, hvilket var lidt lavere end for provinsbyerne gennemsnitlig.

Ålborg havn, der er kommunal, havde 1958/59 indt. til et beløb af 4.990.000 kr., udg. 3.975.000 kr. og aktiver 35,4 mill. kr.

I Aalborg Bys og Omegns Sparekasse (opret. 1824) var indskuddene 31/3 1960: 160,0 mill. kr., reserverne 12,7 mill. kr. I Landbosparekassen i Aalborg (opret. 1885) var indskuddene 98,5 mill. kr., reserverne 5,5 mill. kr. Aalborg Diskontokasse A/S (opret. 1854) havde 31/12 1960 en aktiekapital på 7,5 mill. kr. og reserver 10,1 mill. kr.; indskuddene var 152,9 mill. kr. og udlånene 130,2, mill. kr., og Nordjysk Bank A/S (opret. 1915) havde en aktiekapital på 1,5 mill. kr., reserver: 2,7 mill. kr., indskuddene var 38,6 mill. kr. og udlånene 30,8 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Å. kbst. 7 so., nemlig Ålborg Budolfi, Nørre Tranders, Ansgar, Skt. Markus, Vejgård, Vor Frelsers og Vor Frue. Ålborg Skt. Markus udgør sa. m. Sønder Tranders og Ålborg kbst., Vor Frue so. sa. m. Ålborg Vor Frue Landso. (Egholm) hver ét pastorat, medens hvert af de øvrige 5 so. er et selvstændigt pastorat; de 7 pastorater udgør sa. m. Hasseris pastorat (H. so.) Ålborg kbst.s provsti. Sognene betjenes af: Budolfi kirke (domkirke): en sgpr., der er domprovst, en residerende kapellan, der tillige er præst ved hospitalet, og 2 hjælpepræster; Nørre Tranders kirke m. filialkirke i Rørdal: en sgpr.; Ansgar kirke: en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst; Sønder Tranders kirke og Skt. Markus kirke: en sgpr., en 1. residerende kapellan, en 2. residerende kapellan og en hjælpepræst; Vejgård kirke: en sgpr., en 1. residerende kapellan og en 2. residerende kapellan; Vor Frelsers kirke: en sgpr., en residerende kapellan og en 2. residerende kapellan; Vor Frue kirke: en sgpr., en 1. residerende kapellan, og en hjælpepræst. Der er endv. en præst for de døvstummes menighed i Ålborg.

Øvrighed. Byrådet består af 25 medl., hvoraf efter valget 1958 14 tilhørte Socialdemokratiet, 5 Det konservative Folkeparti, 2 Venstre, 2 Retsforbundet og 2 Danmarks kommunistiske parti.

Å. kbst. hører under 74. retskr. (Å.) med tingsted i Å. og under 48. politikr. (Å.) og er bopæl for 3 dommere og en politimester.

Kom. hører under Å. amtstuedistrikt m. amtstue i Å., udgør Å. lægekr., 50. skattekr. (Å. kbst.), 17. skyldkr. Å. amtkr.); en del af Å. kbst. udgør sa. m. Hasseris kom. amtets 1. folketingsopstillingskr., medens det øvr. afkom. sammen med Romdrup-Klarup og Sdr. Tranders kom. hører under amtets 2. folketingsopstillingskr.

Å. kbst. udgør sa. m. Hasseris kom. Å. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 48. politikr.

Å. kbst. udgør 5. udskrivningskr., 421. lægd og har sessionssted i Å., der er sessionssted for lægderne nr. 380–384, 421, 422 (a–c), 424 og 432.

Ålborg kommune ejer bl.a. administrationsbygningen på Boulevarden, rådhuset ved Gammeltorv, socialkontorbygningen, administrationsbygningen i Vejgård, samt to alderdomshjem og forsk. folkepensionistboliger m.fl. sociale institutioner, kommunehospitalet, kommunale skoler, landsbiblioteket m. filialbygn., renovations- og formuldningsanstalt, vandrerhjem, bygn. ved lejrplads, feriekolonihuse, administrationsbygn. på Almenkirkegården samt kapeller, brandstation, kildepavillonen (Kilden) m.fl. pavilloner i forsk. anlæg, Ålborghallen, trav- og galopbanebygn., gasværk, el- og varmeværk m. undercentral ved Th. Sauers Vej, vandværker, varmtvandsbadeanstalt, det kommunale køkken, bygning til skolekøkken, hovedgården Sohngårdsholm samt gårdene Vester Mariendal, Scheelsminde (hovedbygn. solgt og omdannet til motel 1960, medens jorderne drives under Vester Mariendal) og Højbogård, nogle tjenesteboliger samt en del beboelsesejendomme.

Kommunens jorder omfatter 952 ha, heraf Sohngårdsholm 118 ha (købt 1925/26), V. Mariendal 33 ha (købt 1929), Scheelsminde 67 ha (købt 1929), Højbogård 23 ha (købt 1947), lystskove 223 ha, lystanlæg 96 ha, idrætsanlæg 44 ha, væsentligt overladt til idrætsklubbers benyttelse.

Kommunens jorder er bogført til 11 mill. kr.

Politiet, der har kontorer i og uden for Politigården i Slotsgade, består foruden af politimesteren af flg.: 5 politifuldmægtige, 3 politikommissærer, 156 mand i ordenspolitiet, 17 mand i civilpolitiet, 3 mand i landpolitiet, 33 mand i kriminalpolitiet og 45 kontoransatte.

På arresthuset er ansat: 1 arrestforvarer, 2 vagtmestre, 1 værkmester, 9 overbetjente, 7 ekstramedhjælpere, 1 assistent, 1 sygeplejerske og 3 køkkendamer.

Redningskorps: Falcks Redningskorps A/S, hj. af Vesterå og Toldbodg.; Zoneredningskorpset I/S, Forchhammersvej 5.

Brandkorpset består af brandchefen, 1 vicebrandchef og 1 brandinsp. foruden et fast mandskab på 28 mand. Hertil kommer 2 brandinsp. og 38 brandmænd i reserven.

Havnen. Å. havns alder fortaber sig i fortiden, men både Adam af Bremen’s udtalelse (1070) om, at Å. allr. da var »et velkendt søsted« med udskibningsmuligheder til Norge, Island o.s.v., og ligeledes de mange nyere fund af engelske og s. 879 arabiske mønter fra perioden år 900–1000 synes at tyde på en alder på over 1000 år.

Indtil skibene til Å. havn blev for store til at gå ind i åmundingerne, foretrak man at anbringe bolværkerne her, navnlig ved de to centrale åer, Østerå og Vesterå, sen. også ved Teglgårdsåen (1869 Teglgårdshavnen, der nu er nedlagt), idet skibene her lå mindre udsat for is, strøm og vind samt nær ved bycentret, men desuden kunne datidens eneste bolværksmateriale, tømmeret, her være nogenlunde i fred for pæleorm, der foretrækker rent saltvand. Først o. 1550 hører man i byens vider og vedtægter om egl. bolværker foran opfyldte strandgrunde, idet det heri foreskrives, at der skal være 4 alens afstand fra bolværk til tømmerstablerne på Havnehovedet, hvor toldboden og skibsfolkenes »kogehus« var anbragt – sidstn. af hensyn til brandfaren om bord (det solgtes i øvrigt af byen 1629 og blev sen. omdannet til traktørstedet Snorren, som først er blevet nedrevet i den nyere tid).

Omtrent samtidig med selve Havnehovedet (hvor nu Kbh.sbådene ligger) byggedes Å.s første havnebassin (dog uden ydermoler) kaldet Kåsen fra toldboden og hen til Lauget. Her kunne byens egne skibe ligge nogenlunde beskyttet mod isdrift, vind, strøm osv., medens fremmede skibe henvistes til Kattesunds havn (sen. Bendtzens havn) ved Vesterå, hvor en lokal krumning af fjorden ydede de her anbragte fremmede skibe nogen beskyttelse mod isgang. Ved sa. tid blev endelig også Østerå forsynet med nye bolværker, og disse centrale liggepladser var så stærkt optaget, at man i vedtægterne bestemte, at fremmede skuder og kåge ikke måtte ligge i vinterleje i byens å.

Sen. opfyldtes pladsen ud for slottet og fik bolværker, ligesom der her anlagdes en lille fiskerihavn (opfyldt 1883), samt længere mod ø. Frisenborg havn (opfyldt 1892). Først i 1800t. er der for alvor blevet arbejdet på at skaffe byen en passende havn. Den største vanskelighed lå i selve indsejlingsforholdene ved Hals, idet der ca. 4 km uden for Limfjordens munding fandtes en undersøisk barre af sand, over hvilken der kun var ca. 3,5 m vand, undertiden mindre, og større skibe kunne derfor ikke komme ind i Limfjorden. Man søgte 1865 forgæves om statens bistand til at få en uddybning foretaget, og 1873 begyndte havnevæsenet selv at tage fat. Først da der 1883 var anskaffet en stor muddermaskine til ca. 180.000 kr., kom udgravningen rigtig i gang, og i årene 1883–89 uddybedes en 31 m bred rende til 5,3 m dybde. Fra 1901 overtog staten en del af omkostningerne ved løbets vedligeholdelse, og ved sen. uddybninger, afsluttede 1908, tilvejebragtes et 63 m bredt, 7,5 m dybt løb over barren, ligesom sejlløbet ind til Ålborg uddybedes til mindst 7,5 m.

1925 oprettedes fjordudvalget til administration af barreløbets opretholdelse (årlig tilsanding ca. 80.000 m³, statens tilskud nu 120.000 kr. årlig), fjordens fyrbelysning samt isbrydning, der foretages af et subventioneret bugserselskab efter særlig kontrakt. Udgifterne hertil fordeles på de tre cementhavne og Ålborg og Nørresundby kommunale havne efter den indgåede tonnage, og Ålborg havn betaler ca. 70% af udgifterne. 1927 gennemførtes takstmæssig enhed for Ålborg og Nørresundby havne.

Yderligere uddybning på Hals barre siden 1955 medførte, at den officielle dybde 1960 kunne fastsættes til 7,8 m, men der tilstræbtes en yderligere forøgelse s. 880 af besejlingsdybden, og havnens nyeste bolværker er da også anlagt med henblik herpå. Selve havnen er ved en række fortsatte udvidelser og moderniseringer blevet til en af landets bedste købstadhavne med en stadig stigende trafik, hvoraf en betydelig del fra faste inden- og udenlandske ruter.

Den består væsentligst af bolværker langs med fjorden. Af havnebassiner findes der nu 3:

Skudehavnen, på begyndt 1949 og under udbygning, med et vandareal på 5,3 ha, havde pr. 31/3 1960 410 m bolværk med ca. 5 m vand. I bassinets sø.side er en bedding med en kapacitet på 420 t udlejet til Limfjordsværftet.

Vestre bådehavn, anlagt 1925, med 2,4 ha vandareal og 620 m bolværk med 2,5–3,0 m vand (dog 4,0 m i v.siden ved bådebyggerkajen), benyttes om sommeren af lystbåde og om vinteren af oplagte småskibe. I bassinets sv.hjørne ejer havnen en 180 t bedding med sidetræk.

Østre havn, anlagt 1899–1902, med et bassin på 2,8 ha og med 665 m bolværk med 5,3–7,5 m vand, er omgivet af Aalborg Værft og importvirksomheder for korn, foderstoffer, kul og salt.

En følge af havnens modernisering var nedlæggelsen af to utidssvarende bassiner. Nyhavn, anlagt 1814–20, opfyldtes 1925. Teglgårdshavn, indviet 1869, opfyldtes 1956, og på det indvundne areal har elværket nu anlagt en »våd« kulplads ud mod fjorden og en underjordisk oliebeholder med overliggende »tør« kulplads nærmest elværket.

Den samlede længde af havnens bolværker udgør ca. 6 km, heraf ca. 4 km fjordbolværker med op til 8,5 m vanddybde, men denne kan ved de nyeste bolværker ajourføres i takt med forøgelsen af besejlingsdybden over Hals barre.

Alle havnens bolværker er nu moderniserede, så der ikke længere findes træbolværker.

Siden besættelsesårene, hvor bolværkerne blev stærkt medtaget af tyskernes hårdhændede benyttelse, er der foretaget omfattende hovedistandsættelser af især bolværkerne ø.f. elværkets kulgård, ligesom der er sket store udvidelser i antallet af skibsliggepladser, idet eksempelvis oliehavnen 1933 havde liggeplads til 1 oceanbåd, i dag til 6 (ml. svovlsyrefabrikken og Rørdal).

Havnens samlede areal udgør ca. 100 ha, hvoraf alene oliehavnsområdet i ø. efter udvidelsen 1959/60 andrager ca. 25 ha.

Havnespornettet har en samlet længde på 27 km, hvoraf 4 km er private sidespor.

Der findes på havnen én 2,5/3,5 t og tre 3,5/5 t vippekraner, én 2 t og én 2,5 t svingkran, én 25 t kran, én 5 t vippekran til grab el. krog og 2 mobilkraner. Herudover 4 private kulkraner, adskillige kraner på Aalborg Værft (op til 54 t) og 6 kornsugere og -elevatorer.

Etagearealet af private pakhuse er ca. 80.000 m² foruden 10.000 m² kvægstalde og ca. 45.000 t silokapacitet. Der findes tankanlæg for ca. 180.000 m³ olie og benzin og lagerplads for 150.000 t fast brændsel.

Af havnens større vareposter kan nævnes: Import af foderstoffer ca. 130.000 t, gødningsstoffer ca. 100.000 t, korn ca. 200.000 t, fast brændsel 160.000 t, metaller 65.000 t og olier 400.000 t, salt 30.000 t, sukker 10.000 t. Eksport af kød og flæsk 35.000 t, smør m.v. 32.000 t, malt m.v. 20.000 t, øl og mineralvand 15.000 t.

Havnevæsenet bestyres under byrådet af et udvalg på 5 medlemmer, hvoraf borgmesteren er født formand. Ved havnen er ansat en havneingeniør og en havnekaptajn. Havnens aktiver androg pr. 31/3 1960: Kassebeholdning, tilgodehavender m.v. 2.033.000 kr., faste ejendomme 1.839.000 kr., Aalborg Værft (gl. bygn.) 294.000 kr., bolværker 13.394.000 kr., gader, veje og spor 4.306.000 kr., landarealer 7.889.000 kr., kraner m.v. 1.591.000 kr. og beddinger m.v. 1.175.000 kr., i alt 32.521.000 kr. Gælden androg 6.864.000 kr. og havnens formue 25.657.000 kr. Pensionsfonden havde aktiver og passiver på 856.000 kr. Havnen ejer tillige Hals havn, hvis aktiver androg 1.640.000 kr. Gælden androg 1.074.000 kr. og havnens formue 566.000 kr. Ålborg havns indtægter af havne- og bropenge anslås for 1960/61 til 4.200.000 kr. Lejeindtægter til 1.665.000 kr.

Det fra 1896 på havnens bekostning anbragte system af ledefyr ml. Å. og Hals var efterhånden blevet for utidssvarende, og i årene 1958–59 lod fjordudvalget de gl. jernmaster og træfyrhuse m.v. udskifte og erstatte med ståltårne, ligesom man benyttede lejligheden til at omlægge fyrlinierne til fjordløbets største vanddybder.

Havnen er næsten udbygget, og der foretages undersøgelser til anlæg af et nyt havneområde ø.f. det nuværende.

Ved havnen er ansat 7 lodser, der lodser mod ø. til Hals og mod v. til Løgstør.

STØRRE HANDELSVIRKSOMHEDER I ÅLBORG

M. Simoni – Vinhandel A/S, Ved Stranden 7, opret. 1805 (af Daniel Simoni), A/S 1957. Pakhus i selskabets gård opf. omkr. 1642, forhuset (empire) opf. 1805. – Aktiekap. 215.000 kr., 1960. 25 ans.

P. Weile & Søn, Østerågade 4, vinimportører, opret. 1822 (af vinhandler Peter Weile). Den opr. ejendom, tilh. Peter Weile, hvis kældre kan føres tilbage til 1780, blev nedrevet 1910. På en del af de gl. kældre opførtes en ny ejendom, som firmaet stadig er i besiddelse af. – 1960, ca. 25 ans.

Chr. Simoni A/S, Fjordgade 21, import og engroshandel med kul, koks og brændselsolier. Opret. 1836, A/S 1961.

Martin Davidsen, Kongensgade 10, engroshandel med isenkram, glas og porcelæn, opret. 1847 (af M. Chr. Pedersen). Opr. produktforretning, sen. afdeling med støbegods. Overtoges 1912 af Martin Davidsen; 1918 oprettedes en engrosisenkramafdeling. Fra 1933 driver firmaet udelukkende handel (engros) med isenkram. I forb. m. engrosforretningen drives detailhandel med husholdningsmaskiner under navnet Elmand med udsalg i Ålborg, Århus, Frederikshavn og Randers. Firmaets ejendom er bygget 1916 (arkt. Lauritz Andersen). 1960: ca. 60 ans.

A. W. Milling A/S, Østerbro 37a, engroshandel med byggematerialer. Opret. 1864 af A. W. Milling. Aktiekap. 85.000 kr., 1960: 13 ans.

A. Abel A/S og A. Abels Saltimport A/S, Nytorv; engroshandel med kul og koks, salt, krydderier og smøremidler. Opret. 1871 af kbmd. Andreas Abel; ved omdannelsen til aktieselskab 1921 deltes firmaet i de to nævnte selskaber. Firmaet begyndte som saltraffinaderi, og som biprodukt af kullene, der anvendtes i raffinaderiet, solgtes cinders. Efterhånden udvidedes forretningen til også at omfatte salg af kul, og da saltraffinering her i landet blev urentabel, importeredes salt. Aktiekap. i hvert af selskaberne 500.000 kr.

A/S Brødrene Bendtzen (Aalborg Trælasthandel), Sønderbro 32, handel med bygningsartikler, engros og en detail, samt savværk. Opret. 1873 af brødrene B. P. og P. G. Bendtzen. Begyndte som udpræget købmandsforretning i den store, meget gl. købmandsgård, Vesterågade 25. Handel med tømmer og bygningsartikler optoges straks og blev efterhånden hovederhvervet for til sidst at blive firmaets eneste handel. 1905 blev firmaet interessentskab og 1919 aktieselskab. 1927 overtog firmaet A/S Aalborg Trælasthandel med kontor, savværk og lagerplads. Kontoret blev flyttet til Nyhavnsgade 14 og lageret til pladser ved Nyhavn. 1932 erhvervede firmaet A/S N. P. Mouritzens lager med tilhørende lagerplads på havnen. 1957 flyttede hele virksomheden til ejendommen Sønderbro 32, hvor firmaet havde erhvervet ca. 22.000 m² grund (sen. udvidet til ca. 28.000 m²) og ladet opføre moderne kontor- og lagerbygninger samt savværk og trætørringsanlæg (arkt. Torben Poulsen & Jacob Blegvad). Aktiekap. 665.000 kr. 1960: 60–100 ans., varierende efter sæsonen.

Knud Engsig, Bispensgade 7, handel m. bøger, fotoartikler, fyldepenne, papirvarer, kontorartikler og -inventar, skrive-, regne- og bogholderimaskiner. Opret. 1874 af boghandler Georg Schultz. Overtaget af boghandler Knud Engsig 1916, omdannet til interessentskab 1953 ved optagelse af Poul Engsig og Knud Engsig jun. i firmaet. Filialer i Århus, Holstebro, Horsens, Nørresundby, Randers, Silkeborg, Svendborg, Vejle. Datterselskab A/S Landstrykkeriet, Ålborg. 1960: ca. 125 ans.

Claudi Fischer, Strandvejen 6, indehaver P. Brokholm, handel engros m. cykler s. 883 og symaskiner; endv. fabrikation af autocykler. Opret. 1883 af Claudi Fischer, opr. som detailforretning m. cykler, 1916 overtoget af Emil Ørsnæs, der ændrede virksomheden til en engroshandel, som 1953 overtoges af den nuv. ejer. Egen ejendom bygget 1943, udvidet 1958. 1960: 66 ans.

Hans Jensen A/S, Lauget 1–3, engroshandel med kolonialvarer og kaffe. Opret. 1883 af købmand Hans Jensen, der overtog sin principal Jacob Nielsens købmandsgård i Nørregade 20, flyttede den 1892 til Hassings gård, Nytorv 9, og omdannede den til ren engrosforretning. 1943 flyttedes forretningen til Lauget 1–3, en del af en meget gl. købmandsgård, hvor der fra 1843 fandtes brændevinsbrænderi. Fra 1871 til 1931 blev al Ålborg akvavit fremstillet her. Fra 1926 filial i Thisted. Firmaet omdannedes til aktieselskab 1943. 1950 købtes Aalborg Kafferisteri A/S. Aktiekap. 700.000 kr., 1960: 48 ans.

Litt.: Hans Jensen A/S Aalborg – et handelshus i Aalborg 1883–24. dec.–1958.

H. Klingenberg A/S, Ved Stranden i, import af kul og koks, engroshandel med kul, koks og brændselsolier. Opret. 1883 af etatsråd Hans Klingenberg, der af kbmd. L. Speyer købte den gl. købmandsgård ved Grotumsgade-Vesterå, som tidl. havde tilhørt overkøbmand Jacob Kjellerup. Firmaet havde til huse der til 1924, hvorefter nogle af de gl. bygn. flyttedes til Den gamle By i Århus. A/S 1921. Aktiekap. 400.000 kr.

Fr. Brorsen, Aalborg Kaffe- og Thehandel A/S, Ved Stranden 9, handel engros med kaffe. Opret. 1885 af Fr. Brorsen; 1927 optoges Th. Nielsen som medejer, og 1937 udtrådte Fr. Brorsen af firmaet; A/S 1958. Aktiekap. 1.285.000 kr. 1960: 12 ans.

M. Kragelunds Fabrikker, Jomfru Ane Gade 16, import af salt, engros salg og eksport af slemmet kridt og kemikalier. Opret. 1885 af cand. pharm. M. Kragelund, der i dette år købte det af F. Krag og P. Brix 1854 oprettede Aalborg Saltraffinaderi. Han udvidede virksomheden med import af salt og kemikalier samt fabrikation af kem.-tekn. husholdningsartikler. 1919 brændte virksomheden, og den nuv. ejendom opførtes, og 1936 overtog firmaet A/S C. Rafns Fabriker. 1955 ophørte fabrikationen af kem.-tekn. artikler, og virksomheden videreføres siden da i alt væsentligt som handelsvirksomhed. 1960: ca. 20 ans.

I. P. Jensen & Co., Ved Stranden 12, engroshandel med kolonialvarer. Opret. 1886 i Frederikshavn af I. P. Jensen, 1897 oprettedes filial i Ålborg, der fra 1902 blev hovedkontor. 1960: ca. 50 ans.

Th. Springborg A/S, Nytorv 3, virksomhed i manufaktur m.v. Opret. 1888 af Theodor Gotfred Springborg, 1950 omdannet til familieaktieselskab. Aktiekap. 1 mill. kr.

N. K. Strøyberg & Co.s Eftfl., Nyhavnsgade 11, engroshandel med kul, koks og brændselsolier. Opret. 1892 af N. K. Strøyberg. Virksomheden bestod opr. i import af kul og koks, eksport af råkridt, væsentligst til Riga, og dampskibsrederi. De to sidstnævnte grene af forretningen ophørte efter 1. verdenskrig. 1921 ændredes firmanavnet til N. K. Strøyberg & Co. ved optagelse af Axel Petersen og Knud Strøyberg som medinteressenter og ved sidstn.s udtræden og Jørgen Viholm’s indtræden 1956 til N. K. Strøyberg & Co.s Eftfl. Firmaet har til huse i den af N. K. Strøyberg 1900 opførte bygn. Nyhavnsgade 11.

Chr. V. Lind, Løkkegade 20, bananmodneri, import og engroshandel med sydfrugter og dansk frugt. Opret. 1896 af Chr. V. Lind. 1960: ca. 15 ans.

S. C. Sørensen, Jern- og Staalforretning A/S, Mørupsgade, handel med jern, rør, varme-, sanitets- og landbrugsartikler, værktøj, entreprenørartikler, elektr. og tekniske artikler. Opret. 1901 af købmand Søren Christian Sørensen, Randers, omdannet til aktieselskab 1944. Virksomheden har 1955 fuldført et nybyggeri ved Ålborg havn. Aktiekap. 1.680.000 kr. 1960: ca. 125 ans.

Mammen & Drescher A/S, Fjordgade 21. Virksomheden beskæftiger sig med losning, spedition, kontrol og pakhusforretning. Opret. 1904 af gross. A. W. Mammen og konsul M. P. Drescher, aktieselskab 1947. Admin. direktør siden oprettelsen er dir. P. Ørum-Pedersen. Selskabet har 3 silopakhuse opført i årene 1910–1932–1960 med samlet kapacitet på 11.500 tons og 3 stykgodspakhuse med et samlet areal på 5300 m². Aktiekap. 500.000 kr. Årlig lønudbetaling ca. 1,7 mill. kr.

C. Thuen A/S, Gravensgade 2, tekstilhandel. Opret. 1908 af C. Christensen Thuen, aktieselskab 1954. Selskabets bygn., der er opført ca. 1820, har været benyttet til tekstilhandel i ca. 125 år. Aktiekap. 450.000 kr., 1960: ca. 40 ans.

H. Thorndahl, Løkkegade 16, handel med korn, foderstoffer og kunstgødning. Opret. 1913 af gross. H. Thorndahl. 1960: ca. 140 ans.

Aktieselskabet Aalborg Foderstof-Import, Østerågade 20, engroshandel med korn og foderstoffer. Opret. 1906 af en kreds af nordjyske købmænd. Aktiekap. 1.250.000 kr., 1960: ca. 60 ans.

P. C. Petersen A/S, Vesterågade 27, engroshandel med jern, stål, rør, sanitetsvarer og centralvarmeartikler. Opret. 1909 i Løgstør af gross. P. C. Petersen, flyttedes 1918 til Ålborg, hvor de nuv. bygninger toges i brug 1941, efter at firmaet 1941 var overtaget af gross. Jørgen Høyer. Omdannet til aktieselskab 1951. Aktiekap. 1,5 mill. kr., 1960: ca. 60 ans.

Firma C. Ellermann, Vesterbro 102, handel med bygningsmaterialer. Opret. 1913 af C. Ellermann. Aktiekap. 0,5 mill. kr. 1960: ca. 32 ans.

Thorvald Pedersen, Aalborg A/S, Holbergsgade 15, engroshandel med glas, træ og finer samt isenkram. Opret. 1914 af dir. Axel Pedersen, Ålborg († 1943) og dir. Thorvald Pedersen, Odense († 1942). Omdannet til aktieselskab 1936. Aktiekap. 330.000 kr. 1960: 55 ans.

Poul Bang, Østerbro 62, handel m. bygningsartikler. Opret. 1924 af Poul Bendtsen Bang. 1960: 13 ans.

Lange & Unmack A/S, Slotsgade 28–34, engroshandel med jern, stål, metaller, sanitets- og centralvarmeartikler m.v. Opret. 1926. Selskabet blev stiftet som en sammenslutning af firmaerne L. S. Lange A/S (m. undtagelse af dettes støbegodsafdeling) og A/S Unmack & Pedersen.

L. S. Lange A/S stiftedes 1921 med konsul N. K. Strøyberg som hovedaktionær til overtagelse af den af L. S. Lange siden 1885 drevne forretning med støbegods. – A/S Unmack & Pedersen startede 1. juli 1898 som firma Schønning & Pedersen; ved Holger Unmacks indtræden i firmaet 1901 ændredes navnet til Unmack s. 885 & Pedersen, 1907 omdannedes det til A/S. 1922 overtog selskabet Aalborg Jærnhandel A/S, der i 1912 var udskilt fra den gamle købmandsforretning I. N. Skibsted & Co. – Lange & Unmack A/S begyndte i L. S. Langes tidligere ejendom Algade 54, men flyttede i 1931 til egne bygninger (arkt. Carlo Odgård) på en af Ålborg Havn lejet grund ved Nyhavnsgade-Slotsgade. Aktiekap. 750.000 kr., 1960: ca. 110 ans.

A/S Aalborg Tømmerhandel (A. Jul. Jørgensen), Østerbro 47. Handel med trælast og bygningsartikler. Opret. 1928 af tømmerhandler A. Jul. Jørgensen, omdannet til aktieselskab 1956. Aktiekap. 350.000 kr., 1960: 15 ans. (plus løsarbejdere).

A/S Christiansen & Nielsen, Østerbro 75, handel med trælast og bygningsartikler. Opret. 1928 af Alfred Christiansen og Thorvald Nielsen. Aktiekap. 200.000 kr., 1960: 24 ans.

K. Kjeldgaard A/S, Ved Stranden 11, engroshandel med jern, stål, rør, sanitetsog centralvarmeartikler. Opret. 1928 af gross. K. Kjeldgaard, omdannet til aktieselskab 1959. Aktiekap. 595.000 kr., 1960: 20 ans.

Gartnernes Salgsforening, Fredrikstadvej, handel med blomster, frugt, grønsager og kartofler. Opret. 1932 af nordjyske gartnere og landmænd; firmaet er et andelsforetagende. Havde opr. bygninger på Rolighedsvej (arkt. Odgaard). Nuv. bygninger opført og taget i brug 1960–61 (arkt. Karlsson og Jasper). 1960: 80 ans.

Axel Espersen, Niels Ebbesens Gade 5–7, engroshandel m.v. med rygeartikler, legetøj og gaveartikler. Opret. 1939 af gross. Axel Espersen, der startede i lejede lokaler Vesterbro 55. 1946 lykkedes det at købe Niels Ebbesens Gade 5–7, der i 60–70 år havde huset den kendte Kandidat Jacobsens skole. I gården ligger endnu den gl. pedelbygning, som er blevet indrettet til pibefabrik. Bygningen var under det meste af krigen beslaglagt af den tyske værnemagt, så der efter 2. verdenskrig fandt en omfattende reparation og ombygning sted, ledet af arkt. Niels Sørensen. 1960: 35 ans.

Nordjydsk Cold Stores A/S. Badehusvej. Virksomheden beskæftiger sig med frysning og opbevaring af landbrugets og fiskeriets eksportvarer samt produktion af råis. Opret. 1941 som et aktieselskab med dir. J. C. Møller, Kbh., som initiativtager. Virksomhedens bygninger opført 1942–43, udvidet 1957. Aktiekap. opr. 60.000, efter flere udvidelser nu 1 mill. kr. 1960: ca. 30 ans.

H. Ulf Nielsen, aktieselskab, Danmarksgade 14–16, engroshandel med linoleum, tæpper m.v. Opret. 1946. Aktiekap. 1 mill. kr.

Erik Emborg A/S, se industrivirksomheder, s. 887.

Danish Food Fair A/S, Vesterbro 17, levnedsmiddelmesse (i Ålborghallen). Opret. 1958 af Nordjyllands Erhvervsråd. Aktiekap. 250.000 kr. 1960: til stadighed 12 ans., i udstillingsperioden ca. 500.

INDUSTRI

Å. industri kan føres tilbage til udnyttelse af den lokale vandkraft til kornmaling og stampning af vadmel. Kong Valdemars jordebog af 1231 taler om mølleskyld. s. 886 Møllen var Gammelmølle ved det gl. slot, nu Mølleplads. I 1600t. var det stampemølle ved Kjærs Mølleå s.f. byen, der 1850 blev til klædefabrik, fra 1/1 1898 Kjærs Mølles Fabrikker.

Også teglbrænding under udnyttelse af lokale lerforekomster nær fjorden går langt tilbage. Teglgården ø.f. Å. er grl. 1540. Det sidste teglværk i Å. nedlagdes 1921.

Bygning af sejlskibe er ligeledes gl. og havde en opblomstring i 1800t.

Merkantilismens bestræbelser i 1700t. for udvikling af den nationale industri og de lokale købmænds initiativ førte til et sukkerraffinaderi, grundet på privilegium af 1752, og en papirfabrik »Godthåb«, ca. 10 km s.f. Ålborg m. privilegium af 1797. I tilbagegangsårene 1814–1828 ophørte såvel sukkerraffinaderi som papirfabrik og adskilligt andet, men tobaksfabrikkerne og et farveri med privilegium af 1696 klarede sig, og 1834 oprettedes et jernstøberi. 1848 var der 25 fabriksmæssige virksomheder med 400 arb., hvoraf 4 tobaksfabrikker tegnede sig for 119, farveriet for 25 og jernstøberiet for 47 arb. 5 tøjfabrikker og strømpevæverier havde 65 og 3 brændevinsbrænderier 31 arb. Der var desuden et par små ølbryggerier samt som noget særligt en tændstikfabrik, der beskæftigede mange kvinder og børn.

I 1850erne tilkom klædefabrik og glasværk (sen. ophørt) m.v., og dampkraften fandt udbredelse ved anlæg af nye virksomheder, således den første dampmølle i Nordjylland, Poul Paghs dampmølle, grl. 1858, og i ældre virksomhed er (Obel dampm. i 1856). I 1870erne kom der mere fart i udviklingen, men med fejlinvesteringer som fx. Aalborg kemiske Fabrikker, grl. 1874.

Udviklingen af den danske cementindustri efter 1890, som væsentlig lokaliseredes i og omkring Å., gav ny fremdrift, og i snæver tilknytning hertil er udviklet en blomstrende byggematerialeindustri, beg. med eternitfabrikation 1927. 1912 opr. et skibsværft, som 1937 overtoges af rederiet J. Lauritzen (A/S Aalborg Værft). Det er nu byens største private arbejdsgiver. Ny spritfabrik byggedes 1930. Å. er industrielt præget af storindustri. En vis udflytning af industri til byens yderområder langs havn og hovedveje har fundet sted, ikke mindst i 1890erne, og i nyere tid til særlige i forb. m. byplanen indrettede industrikvarterer mod s.

Større industrielle virksomheder i Ålborg:

Nærings- og nydelsesmiddelindustri:

Aalborg ny Dampmølle A/S, grl. 1857 af kbmd. Poul Pagh, fra 1881 A/S ved sammenslutning af 3 dampmøller; efter brand 1901 likviderede selskabet, og et nyt selskab dannedes med aktiekap. 200.000 kr. Møllen udv. 1910 og 1949. Formaler nu ca. 200.000 tdr. korn årl. (1960: 40 arb. og 10 funktionærer; aktiekap. 1,1 mill. kr.).

A/S Havnemøllen, grl. 1906, udv. 1914, 1918, 1920 og 1937; A/S fra 1912. Formaler årl. ca. 170.000 tdr. korn. (1960: 28 arb. og 11 funktionærer; aktiekap. 600.000 kr.).

Aktieselskabet Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, grl. 1895. Startet af bagere i Å. og Nørresundby, som opr. var de eneste aftagere af fabrikkens brød. I de sidste 20 s. 887 år er kundekredsen udv. til at omfatte bagerne i hele Nordjylland. (1960: 35 arb. og 5 funktionærer; aktiekap. 45.000 kr.).

Ålborg Flødeis A/S, grl. 1952, andelsselskab. (1960: 35 arb. og 5 funktionærer).

A/S B. Bechs Salatfabrik, grl. 1935, moderniseret og rationaliseret ved ombygn. 1959/60. Fremstiller konserves og salater, specielt – som den første virksomhed i Europa – lynfrosne salater. Leverer varer til alle dele af Danmark og eksporterer lynfrosne salater til flere lande i Europa og Afrika. (1960: 56 arb. og 14 funktionærer; aktiekap. 75.000 kr.).

Henrik Ehlers, Pølsefabrik, grl. 1937. (1960: 28 arb. og 5 funktionærer).

Pølsefabrikken Gøl, grl. 1951, udv. 1954, 1958 og 1960. (1960: 35 arb. og 9 funktionærer).

Firma Erik Emborg, og Erik Emborg Production A/S, grl. 1947. Beskæftiger sig med opskæring, opskæring og dybfrysning af kødvarer og eksport af levnedsmidler m.v. Virksomheden har kontor i Hasseris’ gl. kommunekontor og fabrik i en 1959/60 opført bygning i Bonnesensgade. Aktiekap. 800.000 kr. Virksomheden beskæftiger 1960 ca. 120 arb. og ca. 75 funktionærer.

A/S Aalborg Margarinefabrik, grl. 1891, A/S 1921, fremstiller margarine og – under firmanavnet Nutrient A/S, grl. 1933 – marcipan. (1960: 37 arb. og 24 funktionærer; aktiekap. 750.000 kr.).

Dansk Tøræg Fabrik, A/S, grl. 1934 som direkte følge af afsætningskrise for danske æg, idet de store ægeksportfirmaer gennem oparbejdelse af ægprodukter fik skabt afsætning for æg. Fabr. fremstiller tørrede, flydende og frosne æg; ca. 90% af prod. eksporteres. (1960: 90 arb. og 12 funktionærer; aktiekap. 162.000 kr.).

De Danske Spritfabrikker, grl. 1881. Fabrikken ejes af A/S De Danske Spritfabrikker. Virksomheden er opr. – som Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik – grl. 1841 og overtog 1871 Wibroes Brænderi. Virksomheden blev ved stiftelsen af De Danske Spritfabrikker 1881 – tillige med virksomheder i Århus, Randers, Fredericia og Roskillde – optaget i det nyoprettede selskab, 1883 overtog D.D.S.F. også Harald Jensens kemiske Dampbrænderi i Vesterå, Å. Foruden i Å. har D.D.S.F. nu fabrikker i Hobro, Randers, Odense, Slagelse, Roskilde og Kbh.

De to virksomheder i Ålborg blev 1931 i forbindelse med D.D.S.F.s 50 års jubilæum sammenlagt til én og fik til huse i et nyopf. fabriksanlæg, beliggende på en grund helt ud til Limfjorden; bygningerne er funderet på lange træpæle, og på henved halvdelen af grunden er bygningen opført på svømmende pilotering.

På det sted, hvor den første af Ålborg-fabrikkerne lå, og hvor der i forbindelse med bygningen af en ny Limfjordsbro anlagdes nye gader, er der – som en gave fra D.D.S.F. til Å. by – opstillet billedhuggeren Anders Bundgaards Kimbrertyr.

Virksomheden i Ålborg beskæftigede ved udgangen af 1960 89 arbejdere og 59 funktionærer. Aktiekapitalen i hele selskabet D.D.S.F. er 14 mill. kr.

Litt.: Peter Kjærø og Strange Arnfast. Aalborg Akvavit gennem 100 Aar. 1946.

Aalborg Aktie-Bryggerier, grl. 1889 ved sammenslutning af bryggerierne Limfjorden og Urban. 1940 indgik endv. bryggeriet Skandia, Nørresundby, i sammenslutningen. s. 888 De opr. bygn. er opf. 1897. Store udvidelser har fundet sted i de seneste år, bl.a. en tappehal 1954–55 (belønnet m. Å. kom.s præmie for godt og smukt byggeri). Virksomheden har eget vandværk. Årlig prod. ca. 25.000 hl bayerskøl og ca. 10.000 hl andre ølsorter samt ca. 10 mill. flasker mineralvand. (1960: 95 arb. og 16 funktionærer; aktiekap. 780.000 kr.).

C. W. Obel A/S, er Skandinaviens største cigar- og cigarillosfabrik, grl. 1787 og ledet af Obelfamilien gennem 6 generationer. Fremstiller cigarer, cigarillos, shagtobak, cigaretter, skrå, kardus og snus. Virksomheden lå 1787–1897 i den indre by, dav. Klostertorv, nuv. C. W. Obels Plads; flyttede efter flere brande 1897 til hovedfabrikkens nuv. plads. 1921 opførtes en cigar- og cigarillosfabr. i Kbh., 1950 en betydelig cigar- og emballagefabr. i Å.s sydkant. Selskabet skænkede 1937 springvandet »Gåsepigen« til Å. (1960: ca. 2200 arb. og 380 funktionærer; aktiekap. 9 mill. kr.).

Tekstil- og konfektionsindustri:

A/S Kjærs Mølles Fabriker, grl. 1851, A/S 1898; klædefabrik. Virksomheden, der i de sidste 10 år er moderniseret, er beliggende ved Kjærsmølleåen, m. stemmeværk, der tidl. anvendtes til vandkraftværk. (1960: 250 arb. og 15 funktionærer; prod. ca. 500.000 meter klæde årl.; aktiekap. 2 mill. kr.).

A/S De forenede Textilfabrikker, grl. 1696 (som A. P. Wibroes væveri), omfatter bomuldsspinderi, væveri, farveri, efterbehandling og fremstilling af færdigvarer til husholdningsbrug, derunder sengeudstyr. A. P. Wibroes væveri blev 1887 sluttet sammen med det af etatsråd C. Langer 1883 oprettede væveri, idet man samtidig foretog en udv. af virksomheden, der også kom til at omfatte spinderi. 1953 blev det hidtidige A/S opdelt i 2 selskaber, A/S De forenede Textilfabrikkers Produktionsvirksomheder i Aalborg, tidl. Langer & Wibroe, og datterselskabet A/S De forenede Textilfabrikker i Aalborg, m. aktiekap. på henh. 600.000 kr. og 3 mill. kr.; 1945–60 betydelige udvidelser. Det samlede bebyggede areal udgør i dag 28.000 m². (1960: 650 arb. og 98 funktionærer).

A/S Chr. Rich. Svendsen, grl. 1932, fremstiller herre- og drengeundertøj og strikvarer. Grundlæggeren, fabr. Chr. Richard Svendsen († 1953) startede opr. (1917) som »uldjyde«. 1/1 1958 deltes firmaet i en produktionsvirksomhed: A/S Chr. Richard Svendsens Trikotagefabrik m. aktiekap. på 800.000 kr., og et handelsselskab A/S Richard, Aalborg, ligeledes m. aktiekap. på 800.000 kr. (1960: 175 arb. og 25 funktionærer).

Firma Racell, kjolefabr., (enkeltmandsfirma), grl. 1953, fra 2/1 1961 i nyopf. fabriksbygn. (1960: 90 arb. og 14 funktionærer).

Firmaet Georg Dam, grl. 1914; fabr. for fremstilling af dameovertøj. (1960: 70 arb. og 14 funktionærer).

Hjalmar Wendelboe I/S, konfektionsfabr., grl. 1912. (1960: 70 arb. og 11 funktionærer).

Træindustri:

Firmaet Markus Pedersen & Sønner, I/S, grl. 1907, bygningssnedkeri m. specialartikler, bl.a. gymnastikinventar og Viktoria-vippe-vinduer. (1960: ca. 80 arb. og 8 funktionærer).

Papir- og grafisk industri:

A/S Nordjyllands Papirposefabrik, grl. 1912; papirposefabr. og bogtrykkeri samt engroshandel; grl. af grosserer Niels Mouritsen, † 1934, s.å. A/S. (aktiekap. 1960: 200.000 kr.; 1960: 62 arb. og 24 funktionærer).

A/S Adolph Holst, grl. 1887, litografisk etablissement, papirvare- og kartonnagefabrik. (1960: ca. 125 arb. og 25 funktionærer; aktiekap. 375.000 kr.).

Aalborg Amtstidende I/S, grl. 1889, avis- og bogtrykkeri. (1960: 59 arb. og 29 funktionærer); jf. ovf. s. 844.

Aalborg Stiftstidende A/S, omfatter: 1) Aalborg Stiftsbogtrykkeri (grl. 1743 og 2) Dagbladet Aalborg Stiftstidende (grl. 1767, jf. ovf. s. 843), der inden for hver sin branche er det næstældste danske firma og begge det ældste firma i branchen uden for Kbh. 1960 gennemførtes en modernisering af avistrykkeriet til et beløb af 5 mill. kr. 1943 omdannet til et familieaktieselskab. (1960: 104 arb. og 125 funktionærer, hvortil kommer ca. 90 deltidsbeskæftigede (avisbude o.l.); aktiekap. 1,5 mill. kr.). (Emanuel Sejr. Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743–1943. 1943).

Ny Tid, grl. 1887. (1960: 30 arb. og 25 funktionærer), jf. ovf. s. 844.

Aalborg litografiske Anstalt, grl. 1894. (1960: ca. 60 arb.).

Aalborg Stentrykkeri, grl. 1922. (1960: 16 arb. og 3 funktionærer).

Kemisk industri:

A/S Hygæa, farve- og lakfabr., grl. 1882. (1960: 53 arb. og 41 funktionærer; aktiekap. 1,0 mill. kr.).

Sten-, ler- og glasindustri:

Chr. Nielsens Teglværker A/S, grl. 1919. (1960: 80 arb. og 4 funktionærer; aktiekap. 300.000 kr.).

A/S Aalborg-Portland-Cementfabrik, grl. 1889. Virksomheden beg. 1891 m. en fabr. ved Rørdal, beliggende ved fjorden nø.f. byen i Nørre Tranders so. Firmaet (aktiekap. 1961: 43,8 mill. kr.) omfatter nu i alt fem fabrikker, hvoraf de tre ligger ved Ålborg: Den førnævnte cementfabr. Rørdal, cementfabr. Danmark på Sohngårdsholms grund i Vejgård so. og fabr. Norden i Hasseris v.f. byen. Denne sidste har siden 1941 været bortforpagtet til Cement-Jern-Konsortiet. Fabr. Rørdal har en kapacitet på ca. 800.000 t cement årl., Danmark ca. 175.000 t cement årl., medens Norden nu hovedsagelig fremstiller råjern. Rørdalfabr. er den største cementfabr. i Skandinavien og den første cementfabr. i Europa, der installerede en rotérovn (1899). Af sådanne ovne har fabr. nu syv, hvoraf en er 163 og to er 153 meter hver. Fabrikkens skorstene dominerer landskabet på Limfjordens sydl. bred. Fabr. har eget kraftværk (prod. over 60 mill. kWh årl.). Langs fjorden har Rørdalfabr. en 550 m lang kaj, som kan tage skibe på 10.000 t og 7 m dybtgående, så den cement, der eksporteres, kan lastes direkte til de oversøiske bestemmelsessteder. På de tre ovenn. fabr. ved Å. beskæftigedes 1960 ca. 1115 arb. og ca. 175 funktionærer. Foruden på Å.-egnen finder der også cementproduktion sted på selskabets fabrikker Dania ved Mariager og Karlstrup på Sjælland. (Povl Drachmann. Aktieselsk. Aalborg Portland-Cement Fabrik. 1889–1914. 1915).

A/S Dansk Eternit-Fabrik, grl. 1927, beskæftigede sig opr. kun m. fremstilling af pladeprodukter og dette udgør stadig den mest betydende del af virksomhedens prod. 1938 optog man endv. prod. af asbestcementtrykrør til vand- og gasledninger, 1948 af Siporex-letbeton, 1954 af brandhæmmende plader til anv. i skibe og bygninger, og 1957 af plasticbølgeplader. (1960: ca. 530 arb. og ca. 80 funktionærer; aktiekap. 10 mill. kr.).

Jern- og metalindustri:

Jydsk Barberblade-Fabrik A/S, grl. 1932, fremstiller barberblade og emner dertil, maskiner til fremstilling af barberblade, samt crown corks. (1960: 14 arb. og 20 funktionærer; aktiekap. 1.170.000 kr.).

A/S De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder, grl. 1834, A/S 1875, fremstiller jernkonstruktioner, jernstøbegods, centrifugalpumper, forsk. maskiner samt kirkeklokker (efter genforeningen leveret 44 kirkeklokker til sønderjy. kirker til erstatning for de under krigen bortførte klokker). (1960: 220 arb. og 46 funktionærer; aktiekap. 450.000 kr.) (»De Schmithske 1834 – 9. juni – 1959«. Red. af Tyge Lassen).

M. Kjærs Smedie- og Maskinfabrik, grl. 1914 (af maskinfabr. Marius Kjær, † 1937), fremstiller jernkonstruktioner, tankanlæg etc. (1960: 65 arb. og 7 funktionærer).

Aalborg Jernstøberi I/S, grl. 1950. (1960: 75 arb. og 8 funktionærer; interessenternes kapital 200.000 kr.).

Firma Peter Jørgensen, maskinfabr., grl. 1937, fremstiller landbrugstraktorer, hydrauliske vogne, gear, centrifugalkoblinger, løbekraner og transportanlæg. (1960: ca. 75 arb. og 7 funktionærer).

A/S Mads Amby, maskinfabr., grl. 1907, fremstiller landbrugsmaskiner (bl. pionererne m.h.t. fremstilling af roeoptagere). Prod. eksporteres i stadig stigende omfang (1960 er opret. datterselskab i Rendsburg i Vesttyskland). (1960: 65 arb. og 10 funktionærer; aktiekap. 400.000 kr.).

Firma Claudi Fischer, cyklefabr. og -engrossalg, grl. 1883. (1960: 18 arb. og 26 funktionærer).

Firma Rikard L. Hansen, grl. 1923, prod. især maskiner for papirvare- og cementindustrien m.m. En væsentlig Aalborg Træindustri & rustfri Staalmontage, grl. 1946, fremstiller inventar og specialmaskiner for slagterier og konservesfabrikker. Betydelig eksport, især til nordeuropæiske lande. (1960: 70 arb. og 8 funktionærer).

Firma Thomas Pedersen, grl. 1919, elektromakanisk fabr. (1960: 32 arb. og 5 funktionærer).

A/S Espera, grl. 1945, fremstiller radio- og fjernsynsmodtagere; egen bygn. (opf. 1958). (1960: 119 arb. og 14 funktionærer; aktiekap. 350.000 kr.).

Aalborg Værft A/S. Værftet bygger stålskibe, foretager skibsreparationer, fremstiller dampkedler af enhver art, oliefyringsanlæg og jernkonstruktioner og udfører brobygningsarbejder. Virksomheden grl. 1912 ved Å. østre havn af brødrene P. Ph. og Im. Stuhr under navnet P. Ph. Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri; 1/1 1916 omdannet til A/S (aktiekap. 800.000 kr.). Efter rekonstruktion 1922 navnet A/S Aalborg Skibsværft. 1/7 1927 dannedes et nyt selskab under navnet Aalborg Maskinog Skibsbyggeri (kap. 455.000 kr.). 1937 blev aktierne overtaget af rederiet J. Lauritzen, som har moderniseret og udvidet værftet stærkt. Kapacitet: bygning af skibe (2 beddinger) op til 18.000 t dødvægt, dokning af skibe op til 26.000 t dødvægt; 3 flydedokker og 1 tørdok. Virksomheden har landets største kedelsmedie. Areal ca. 85.000 m², overvejende på Å. havns grund. Værftet har bl.a. opf. velfærdsbygn. for sine arbejdere (arkt. Odgaard og Aaby Sørensen, indvendig udsmykning af maleren Carlo Wognsen). (1960: ca. 2000 arb. og ca. 330 funktionærer; aktiekap. 10 mill. kr., omsætning 80–100 mill. kr.).

Limfjords-Værftet A/S, grl. 1948. (1960: 80 arb. og funktionærer).

Andre industrigrupper:

R. C. Andersen, karosserifabrik, grl. 1918, i Randers, fremstiller campingvogne, brandvogne, ambulancer og andre specialkarosserier. (1960: 35 arb. og 3 funktionærer).

STØRRE ENTREPRENØRVIRKSOMHEDER

Rasmussen og Stisager A/S, Ågade 5–7, murer- og entreprenørforretning, opret. 1880 (af murermester Jens Rasmussen); sen. – efter optagelse af dennes sønner i firmaet – ændredes firmanavnet til Jens Rasmussen og Sønner, A/S 1948, nuv. navn 1953. 1960 ca. 300 ans. Aktiekap. 300.000 kr.

Andersen & Cordes A/S, Poul Paghs Gade 33, ingeniør-, entreprenør- og murerforretning; oprettet 1911 på grundlag af den af murermester Cordes og dennes fader gennem ca. 50 år drevne virksomhed som murermester. Aktiekap. 450.000 kr. 1960 ca. 200 ans.

M. Thomsen Støtt & Søn, Kong Chr. Allé 6, murermester- og entreprenørforretning, opret. 1911 (af murermester M. Thomsen Støtt), udvidedes til at omfatte entreprenørvirksomhed 1940, nuv. navn 1946 – ved en søns optagelse i firmaet. 1960 ca. 200 ans.

Berg Bach & Kjeld Egmose A/S, Borgergade 6, ingeniør- og entreprenørvirksomhed og – ved I/S Elcobyg – fabrikation og salg af betonelementer og forspændt beton. Opret. 1933, A/S 1959, aktiekap. 700.000 kr. 1960: 250 ans.

Novejfa A/S, entreprenørforretning og vejmaterialefabrik. Opret. 1937, aktiekap. 400.000 kr.; 1956 oprettedes et datterselskab Novejfa A/S, Ålestrup, m. aktiekap. 200.000 kr. Ved hovedsædet 1960 ca. 100 ans.

JERNBANERNE FRA ÅLBORG

Å. har udviklet sig til at være det vigtigste knudepunkt for jernbanetrafikken i det nordøstl. Jylland. Allr. de første planer om baneanlæg i Jylland regnede med, s. 893 at en jysk stambane nødvendigvis måtte passere Limfjorden ved Å., og 18/9 1869 åbnedes statsbanen sydfra for drift på strækningen Randers-Å. 16/8 1871 begyndte driften på statsbanelinien Nørresundby-Hjørring-Frederikshavn (se i øvrigt under Fredericia), men jernbanebroen over Limfjorden blev først taget i brug 1879. Det var dog den første af de store jernbanelove, loven af 8/5 1894, der gjorde Å. til et jernbanecentrum. Ved denne lov blev bygningen af flg. jernbaner fra Å. vedtaget: 1) Å.-Hadsund (eneretsbevilling af 20/5 1897 ejes af A/S Å.-Hadsund Jernbaneselskab, driften påbegyndt 2/12 1900), 2) (Å.-) Svenstrup-Nibe-Års (eneretsbevilling af 28/12 1895, åbnet for drift 16/7 1899), 3) (Å.-) Nørresundby-Sæby-Frederikshavn og 4) Nørresundby-Fjerritslev (de to sidstn. anlagdes if. eneretsbevillinger af 14/9 1894 og 26/6 1896 af Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbane (FNFJ); strækningen Å.-Fjerritslev åbnedes for drift 9/3 1897, strækningen Ålborg-Sæby-Frederikshavn samt forbindelsesbanen Nørresundby-Nørresundby havnestation (se s. 916) 18/7 1899). Ved jernbaneloven af 27/5 1908 vedtoges anlæg af en sidebane fra Dronninglund på strækningen Nørresundby-Sæby til Aså, der byggedes i h. t. eneretsbevilling af 28/5 1913 af FNFJ og åbnedes for drift 11/11 1914. Ved sa. lov vedtoges bygning af en jernbane Års-Hvalpsund; den byggedes i henhold til eneretsbevilling af 13/11 1908 og åbnedes for drift 2/7 1910; den anlagdes af og drives af A/S Å.-Hvalpsund Jernbane, der også ejer jernbanen (Å.-) Svenstrup-Nibe-Års. I den sidste af de store jernbanelove, loven af 20/3 1918, var vedtaget anlæg af en anden sidebane fra FNFJ’s strækning, nemlig fra Gandrup til Hals, og endv. anlæg af en jernbane fra Å. til Nørager; ingen af disse blev dog bygget.

De her nævnte privatbaner drives nu i fællesskab under navnet Å. Privatbaner, der således omfatter strækningerne Å.-Hadsund: 56,3 km, Å.-Hvalpsund: 75,1 km (og i tilknytning hertil den 25/5 1927 åbnede færgerute Hvalpsund-Sundsøre) samt Fjerritslev-Nørresundby-(Å.-) Nørresundby-Sæby-Frederikshavn med sidebanen Ørsø-Aså: 140,0 km. Å.-Hadsund jernbane transporterede i driftsåret 1959–60 225,791 personer og 25.748 t gods og levende dyr, mens Å.-Hvalpsund jernbane i s.å. befordrede 184.664 rejsende og 33.047 t gods og levende dyr. Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn jernbane (med Ørsø-Aså-banen) havde i sa. tidsrum 502.174 rejsende og transporterede 222.294 t gods og levende dyr. En rationalisering og modernisering af driften har ført til, at Å. privatbaner nu driver alle tog med brændselsolie; desuden opretholder de bilruter med en samlet længde på 120 km og med i alt 177.036 rejser i driftsåret 1956–60.

Skove: Kommunen ejer skovene Ålborglund (Bejsebakken), Mølleparken og Skovbakken, i alt 58 ha. Endvidere Kilden (7 ha), Karolinelund (4 ha), Blegkilde (5 ha) og Sohngårdsholm plantage (13 ha). – Tilplantningen af Ålborglund blev påbeg. 1895 ved at en kreds af borgere tilplantede 9 ha af Bejsebakken på betingelse af, at kom. sen. skulle overtage arealet. Fra 1903 har kom. endv. tilplantet en del af arealet ml. Skovbakken og Bejsebakken (Mølleparken). Tilplantningen af Skovbakken påbegyndtes så tidligt som 1822. Kilden er anl. 1802 (de første træer plantedes af general A. L. Moltke, for hvem der er rejst et mindesmærke). Karolinelund er anl. 1827–28 af Å.s daværende kommandant, major D. V. Hegermann. Blegkilde (1400 Blegekiellde) er påbeg. midt i 1800t. af major D. Voss. Sohngårdsholms plantage er af nyere dato.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på byens grund, men i Ålborglund har der været to nu sløjfede høje. – Vejgård so.: Den ret store Signalhøj, to høje nær ø.skellet og langhøjen s. 894 Hvilehøj; dernæst en stengrav fra ældre romertid nnø.f. Gug. – Sløjfet: én høj. Fra Signalbakken og ved Blegkilde bakke har der været køkkenmøddinger; den førstnævnte, der undersøgtes af Nationalmuseet 1895, er dog ikke som de fleste andre fra ertebøllekulturen, men fra jættestuetid. (Affaldsdynger fra Stenalderen. 147–63). – Nørre Tranders so.: 3 høje, nemlig Tornhøj ved Nr. Tranders, Narhøj ved Ø. Sundby og en ret stor, men af anlæg noget deformeret høj på kirkegården. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje. Fra Nr. Tranders kendes to stengrave fra ældre, romersk jernalder, den ene i præstegårdshaven. Ved Smedegd. er undersøgt en grubekeramisk boplads.

Rørdal, Nørre Tranders so.: Det forlængst overpløjede voldsted sø.f. Dybdal er under besættelsestiden helt ødelagt og nu næppe kendeligt i terrænet. Omkr. 1850 blev her opgravet en kælder, muret af røde munkesten.

I Å. er til forsk. tider slået mønt. De ældste kendte mønter bærer kongenavnet Hardeknut og møntmesternavnet Alfric (ALFRIC ON ALABV). De næste er fra kongerne Knud den Hellige og Erik Ejegod m. møntmesternavnene Godvine, Orm, Vorm, Sebirn og Edger. Møntstedet skrives ALEBVRH. – Fra tiden 1146–57 foreligger små brakteater (hulpenninge) med bynavnet ALABVRGA omkring et kongebillede el. ALAB i vinklerne af et kors; mul. er andre med kongenavnene Sveno el. Canvtvs el. m. forsk. billeder uden indskr. slået her i byen. Om der sen. i middelalderen, før kong Hans oprettede en mønt her, er slået mønter i Å., er ukendt. I 1490erne slog en møntmester Johannes (Hans Misener) skillinger og hvide. Allr. 1506 kom Møntergården, der lå på Nytorv på hj. af Østerå og Bispensgade, i Guds Legems Lavs besiddelse, og møntvirksomheden er antagelig forud ophørt. – Fr. I lod for sidste gang slå mønt i Ålborg: Skillinger (til 14 penninge) og søslinge med årst. 1524 og 1525 til ommøntning af Chr. II.s klippinge. (G. Galster i Handbuch der Münzkunde von Mittel- und Nordeuropa. I. 1939. 3. Th. Østergaard. Aalborg og Ørbæk som Møntsteder. HimmerlKjær. 1944. 284–99).

Ved gravning på Klostermarken 1696 fandtes en potte fuld af mønter, små hulpenninge (brakteater) fra kongerne Sven og Knud, slået i Ålborg, Hjørring, Randers, Århus og Horsens, samt norske og tyske. Potten kan være gemt hen i efteråret 1157 i tilknytning til slaget på Grathe hede. (Aarb. 1931. 237–42. Num. Foren. Medlemsblad XIV nov.-dec. 1935. 329–34, 337–42). – Ved gravning af en grav på Almenkirkegården (tidl. Klostermarken) 1837 fandtes en del itubrudte sølvsager og sølvbarrer samt 44 mønter, hvoraf kun 24 var hele, hovedmassen var kufiske dirhemer, arabiske mønter (yngste fra 970), to var fra den eng. konge Edgar (959–75). Skatten synes at være nedlagt i slutn. af 900t. (Annal. 1842–43. 143–64; Aarb. 1942. 44ff.).

Ved gravning på Rørdal mark fandtes 1836 en del ituhuggede sølvsager og 33 brudstykker af arabiske mønter, kufiske dirhemer, fra tiden 907–970.

Litt.: Annal. 1842–43. 141–145. Roar Skovmand i Aarb. 1942. 47.

Ved afgravning af en lille høj ved en fæstebondegård i Ø. Uttrup fandtes 1708 en rød stenpotte, hvori lå 356 mønter (hulpenninge, brakteater) fra kongerne Svend og Knud, slået i Ålborg, Hjørring, Randers, Århus, Horsens og andre nørrejyske møntsteder. Potten kan være gemt hen i efteråret 1157 i tilknytning til slaget på Grathe hede.

Litt.: Georg Galster i Aarb. 1931. 243–46. Nord. Num. Årsskr. 1936. 62ff.

Ålborg (mønt 1035–42 Alebu, Alabu, Adam af Bremen o. 1075 Alaburg, ValdJb. *1231 Aleburgh) indeholder i forleddet fiskenavnet ål el. måske et ord ål »dyb rende«, sigtende til beliggenheden ved Limfjorden.

HISTORIE

Hvor byens centrale dele i dag breder sig, lå i oldtiden lave og sumpede kærstrækninger, gennemstrømmet af forsk. åer, af hvilke Østerå og Vesterå var de vigtigste. Nogle små bondebyer – Pederstaden i v. og Fruebyen i ø. – var placeret på nogle holme, der hævede sig over de omkringliggende lave kærstrækninger. Når der sen. opstod et større bysamfund omkr. disse byer, skyldes det først og fremmest stedets betydning som overfartssted ml. Himmerland og s. 895 Vendsyssel, fjordens fiskerigdom og mulighederne for at udnytte Østerå som havn. Meget tidligt knyttedes søfartsforbindelser med Norge, og også denne trafik havde igennem adsk. århundreder stor betydning for bysamfundet ved fjorden.

Hvornår et større bysamfund er opstået på dette sted vides ikke. På Hardeknuds tid – altså i 1. halvdel af 1000t. – blev der slået mønt i byen. På dette tidspunkt må der altså have eksisteret en kgl. borg på dette strategisk så vigtige sted, og der er en vis mulighed for, at der allr. da i ly af borgen er opstået et mindre bysamfund. Byen omtales ligeledes hos Adam af Bremen omkr. år 1070 som en kendt søfartsby. Af ValdJb. fremgår, at kronen ejede betydelige arealer i byen. Den ældste borg, som lå i den sydl. udkant af byen, og hvis befæstningsværker utvivlsomt har støttet sig til Østerå, lå formodentlig på kronjorden. Byen synes tidligt at være omgivet af volde, der anbragtes således, at de mange åløb kunne udnyttes som voldgrave.

Byens opr. beboere har ernæret sig af agerbrug og fiskeri, ligesom færgefarten over fjorden har givet indtægter. Sen. har håndværkere slået sig ned, og handelen er blomstret op. Byen er blevet den naturlige stabelplads for de tilstødende landdistrikter mod s., hvis produkter bl.a. eksporteredes til Norge. Byens tidl. og nære forbindelse med Norge fremgår af den kendsgerning, at den no. høvding Sigurd Slembe 1140 begravedes i Å. 1204 samlede baglernes høvding Erling Stenvæg sine folk her, inden han drog tilbage til Norge, og 1289 skal ligeledes den no. konge Erik Præstehader have opholdt sig i byen. Da Knud Magnussen 1150 var blevet slået ved Viborg af Svend Eriksen, flygtede han til Å. og herfra videre til Norge. Under borgerkrigen 1247 blev byen erobret og afbrændt af hertug Abel, men den voksede på ny op. 1340 udgjorde byen en del af dronn. Helvigs medgift, som ved forliget i Lybæk blev overdraget Vald. Atterdag og straks kunne indløses.

Byens ældste kendte privilegiebrev, der stammer fra 1342, er kun bevaret i afskrift og er givet af Vald. Atterdag. I privilegiet stadfæstes de friheder, som tidl. konger har tilstået byen. Brevet taler om borgerne i Å. og Hasseris. 2/11 1413 og 14/6 1441 stadfæstede og udvidede Erik af Pommern og Christoffer af Bayern de givne privilegier. Fra Chr. I.s tid kendes privilegiebreve fra 12/6 1449, 13/2 1462 og 16/1 1464. Gennem disse breve søgte kongen at beskytte de handlende i byen ved dels at begrænse de fremmede købmænds virksomhed, dels at forbyde bønderne at drive handel inden for en afstand af 4 mil fra byen. Meningen var, at bønderne skulle føre deres varer til torvs i byen, således at købmændene i Å. kunne afkøbe dem disse med videre salg for øje samt forsyne bønderne med de artikler, som de behøvede. Et udat. privilegiebrev fra kong Hans, der må henføres til årene 1483–97, videreførte denne beskyttelsespolitik. Et gl. marked ved Nibe blev nedlagt og henlagt til Å. Et privilegiebrev dat. 17. el. 18. maj 1486 ordnede retsplejen og pålagde byens mange gejstlige skattepligt til byen. Fra Chr. II.s tid kendes 3 privilegiebreve, et udat. og to breve dat. 10/2 og 9/4 1516. Gennem disse breve søgte kongen bl.a. at give Å. eneret på nedsaltning af sild, der fiskedes i Limfjorden.

Ved siden af at være en driftig by og et vigtigt strategisk punkt, der ofte fik besøg af kongen, som her holdt retterting, var Å. i middelalderen også et betydningsfuldt kirkeligt centrum, og tilstedeværelsen af de mange gejstlige stimulerede byens erhvervsliv. Både handel og håndværk blomstrede op som følge af leverancer til de kirkelige myndigheder. Byen var ganske vist ikke sæde for en biskop, idet Å. i middelalderen henhørte under bispen i Viborg, men der fandtes flere kirker og klostre.

Byens ældste kirke var viet til Skt. Peder, og en del af grundplanen blev afdækket ved en udgravning til ejendommen Algade 65. Det var en ret anselig kirke, som dog blev nedbrudt efter reformationen. Ved kirken lå en lade til tiendekornet. Allr. i middelalderen fik kirken som annekskirke den sen. Skt. Budolfi kirke, der nævnes 1. gang 1399, og som med tiden skulle blive byens hovedkirke. I beg. af 1100t. oprettedes et nonnekloster i Å., der tilhørte benediktinerordenen. Man ved meget lidt om dette kloster, men sandsynligvis er det oprettet af biskoppen i Viborg. Klosterkirken, der var indviet til Vor Frue, stod indtil 1877, da den blev nedrevet. På dens gl. grund opførtes den nuv. Vor Frue kirke. Klosterbygningerne menes at have ligget s.f. kirken. Klosteret kom efterhånden i besiddelse af en del ejendomme dels i Å. dels i byens omegn. 1447 måtte kongen beordre en reform af klosterreglerne. Klosteret synes at være kommet i forfald allr. inden reformationen. Beboerne klagede over husenes brøstfældighed og mangel på det nødvendige underhold. 1527 blev klosteret en kgl. forlening, og dets gods henlagdes siden under Å. slot. En af de gl. klosterbygninger anvendtes efter reformationen som embedsbolig for præsten ved Vor Frue kirke, som nu blev sognekirke (1685–1879 var »Klostergården« skole). I løbet af 1500t. blev klosterets øvrige bygninger nedbrudt.

Et gråbrødrekloster oprettedes omkr. midten af 1200t. Det nævnes første gang 1268. Alle spor af det er i dag forsvundet, men det menes at have ligget ved Adelgade, hvor der ved udgravninger til forsk. ejendomme, fx. nr. 31 og 15, er påtruffet middelald. bygningsrester, som kan stamme fra dette kloster. Anlægget har sikkert været ret anseligt, idet kongen her holdt retterting, ligesom der ved flere lejligheder af holdtes konvent. Der var en vis forbindelse ml. klosteret og Guds Legems Lav i Å., idet klosterbrødrene virkede som kapellaner i lavet. Munkene blev bortjaget 1530, og en tid indlogeredes de fattige og syge fra Helligåndsklosteret i dets bygninger. Efter reformationen menes klosterets forsk. bygninger at være kommet på private hænder, og de blev efterhånden nedbrudt.

Byens 3. og rigeste kloster var Helligåndsklosteret, opret. 1451. Forud havde der eksisteret et s.k. Helligåndshus, stiftet 1431 af Maren Hemmings. Det brændte allr. 1434, men blev genopf. og udvidet af prior Anders Bork og en søn af stifterinden, hr. Hennike. 1451 omdannedes det til et kloster tilhørende helligåndsordenen. Den nye klosterstiftelse nød stor bevågenhed fra kongemagtens side. Det modtog adsk. privilegiebreve og rige gaver, navnlig af Chr. I. og kong Hans. Det kunne derfor også tillade sig at have et stort personale bestående af prior, priorisse, 5 præster, 9 lægbrødre og 23 søstre, hvis opgave var at passe og pleje de indlagte syge og fattige. 1530 blev klosteret frataget brødrene, og lemmerne midlertidigt indlagt i det forladte Gråbrødrekloster. 1533 fik brødrene lov til at vende tilbage, men klosteret led stor skade ved Johan Rantzaus erobring af byen 1534. 1536 omdannedes klosteret til et alm. hospital. Dets bygninger er bev. indtil nutiden. Fra 1554 anvendtes kirken som sognekirke, men den forsvandt i løbet af 1600t. Tårnet stod dog til ind i 1800t. (jf. s. 853).

Af andre kirkelige institutioner fra middelalderen må endnu nævnes Skt. Jørgens gård uden for byens Vesterport. 1513 forenedes denne institution med Helligåndsklosteret. Til institutionen hørte en kirke, der sa.m. hele anlægget led stor skade under Grevens Fejde. Kirken blev genopf. og 1748 forsynet med tårn. Den anvendtes en tid af latinskolens disciple til afholdelse af dimisprædiken. 1807 blev kirken benyttet som krudtmagasin og derefter nedrevet. Foruden Skt. Jørgens kapel fandtes ligeledes et Helligkorskapel, der 1529 overtoges af Axel Gøye. I byen fandtes endv. forsk. gilder, bl.a. et Skt. Knuds gilde og et Skt. Karens gilde. Det fornemste gilde var dog Guds Legems Lav, der samlede købmændene, både de inden- og udenlandske. Også fremtrædende gejstlige indtrådte i lavet. Det menes oprettet senest 1431 af Peder Ilfarsen, og dets endnu bevarede skrå er nedskrevet 1441. Gildet benævntes også Papegøjegildet. Det havde uden for Vesterport en skydebane (Papegøjehaven), hvor medlemmerne skød til papegøjen ved pinsetid.

1501 og 1530 ramtes byen af to store brandkatastrofer, hvorunder bl.a. det gl. rådhus gik til grunde. Kongen tilstod 10 års skattefrihed, og man anvendte desuden det konfiskerede kirkesølv til byens genopbygning. 1513 døde kong Hans på Å. gl. slot.

De kirkelige institutioners sammenbrud som følge af reformationen tilføjede utvivlsomt byens erhvervsliv et alvorligt tab, men dette var dog for intet at regne imod den ulykke, der ramte byen under Grevens Fejde. I sept. 1534 satte Skipper Klement sig fast i Å. og kom også i besiddelse af det gl. nu meget forfaldne slot. Han udbedrede befæstningsanlæggene, slog en undsætningshær ved Svenstrup 16/10 1534, men kunne ikke hindre at kongens feltherre Johan Rantzau efter få dages belejring stormede og indtog byen. Den blev grundigt plyndret af de kgl. tropper, og fæstningsværkerne blev nedbrudt. Bevaret blev dog den gl. Vesterport, der stod indtil 1732 og anvendtes som fængsel for rakkere. Fundamenterne fremdroges 1907 (Chr. Axel Jensen i Arch. 1908–9. 218–23 og 243–47).

Trods de svære tab, byen havde lidt under reformationen og Grevens Fejde, blomstrede den dog snart op, og de flg. 100 år blev en god tid for byen. Den nød stadig kongens bevågenhed. 28/9 1571 udstedtes forbud mod at handle i Sundby, når der var marked i Å. 25/5 1592 indskærpedes det skomagere i Hobro, at de ikke måtte sælge deres varer i Vendsyssel eller i Å.s omegn, men at salg kun måtte finde sted på off. markeder, og 19/9 1619 endte en lang strid bl.a. med borgerne i Thisted og Feggesund om handelen på disse kanter med Å.borgernes sejr. Byen formåede at hævde sin stilling som den vigtigste stabelplads for vareomsætningen i de områder, der stødte op til Limfjorden, og sildefiskeriet gav stadig betydelige indtægter. De mange rige borgerhuse, der opførtes i denne periode, vidner i høj grad om byens velstand.

Under Grevens Fejde var det gl. slot gået helt til grunde, og det blev ikke genopført. På Chr. III.s initiativ påbegyndtes opførelsen af et nyt slot 1539. Det anlagdes nede ved fjorden. Det blev omgivet af befæstningsværker og tjente i de flg. århundreder som bolig for lensmanden, s. 897 sen. stiftamtmanden. Som kongebolig anvendtes det kun sjældent. 1554 udskiltes byen fra Viborg stift, og Å. blev bisperesidens for Børglum, sen. Ålborg stift. Skt. Budolfi kirke blev nu stiftskirke.

Endnu i de første årtier af 1600t. blomstrede navnlig handelen i Å., og der tjentes betydelige formuer på kornhandel. 1627–29 var byen besat af de kejserlige tropper, og byen led svære tab. 1644 lå svenske tropper i byen, og de vendte tilbage 1657–60. Udskrivninger og indkvarteringer hvilede tungt på borgerne. De urolige tider medførte endv., at flere driftige købmænd forlod byen og drog til Norge. Et gode for byen medførte krigen dog, idet planerne om et nyt byanlæg ved Hals blev opgivet. Man havde 1654 opf. en skanse ved Hals, og alle forberedelser var truffet til en ny bys anlæggelse. Svenskekrigen satte imidlertid en stopper for disse planer. 11/8 1663 ramtes byen af en større brandkatastrofe.

Selv om Å. måske ikke blev så hårdt ramt som andre købstæder, betød krigsårene en alvorlig tilbagegang, der tydeligst aflæses af befolkningstallet. Under højkonjunkturen i århundredets første tiår anses befolkningstallet at have ligget omkr. 6000. Ved folketællingen 1672 havde byen godt 4000 indbyggere og placerede sig herved som landets største provinsby, tæt fulgt af Helsingør.

De følgende 100 år var præget af stagnation. Dette skyldtes dels regeringens ønske om at favorisere hovedstaden på provinsbyernes bekostning, dels det hårde skattetryk. Faktisk stod befolkningstallet stille i denne periode, og det var først i sidste halvdel af 1700t., at en ny opgangsperiode satte ind, navnlig som følge af stigende kornpriser. I perioden 1769–1801 steg befolkningstallet atter fra 4160 til 5579, men Odense tilkæmpede sig i denne periode stillingen som den største provinsby. 1767 oprettedes landets første provinsavis i Å. under navnet »Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger«. 1808 grundlagdes et konkurrerende blad, og 1827 blev de to blade slået sammen under navnet Aalborg Stiftstidende.

De første årtier af 1800t. bragte nye tilbageslag for erhvervslivet i Å. Søkrigen 1807–14 og freden i Kiel medførte tab af tidl. handelsforbindelser med Norge, og Aggertangens gennembrud betød, at silden – en væsentlig indtægtskilde for byen gennem mange århundreder – forsvandt, og at byen mistede sin privilegerede stilling som stabelstad for Limfjordsegnene. Sejladsen kunne nu også gå v.på. Endv. mærkedes i disse år en stigende konkurrence fra byen på den anden side fjorden. Endelig fik det betydning, at større skibe havde vanskeligheder med at passere Hals barre og derfor foretrak at gå til andre havne. Når det ikke desto mindre i denne periode gik langsomt fremad, skyldes det for det første de stigende landbrugskonjunkturer fra 1830erne og den begyndende industri. Af industrielle virksomheder, der var grundlagt før 1850, må nævnes Obels tobaksfabrik, De Smithske Jernstøberier og Å. Spritfabrik.

Det afgørende vendepunkt indtraf i perioden 1850–1901, og den nærmest eksplosive udvikling aflæses bedst af befolkningstallet, som i denne periode steg fra 7745 til 31.457. Å. blev i disse år en vigtig industriby, men også handelen blomstrede op, og det betydelige byggeri gav arbejde til mange håndværkere. Landbrug og fiskeri, som i tidl. århundreder havde spillet en afgørende rolle i byens liv, tabte tilsvarende i betydning.

En afgørende forudsætning for den økonomiske ekspansion var en forbedring af samfærdselsforholdene. Allr. før 1850 havde de moderne vejanlæg lettet forbindelsen ml. by og opland. Større betydning fik det, at man nu for alvor gik i gang med at få uddybet en sejlrende gennem Hals barre, således at moderne skibe kunne sejle ind til byen. I takt hermed udbyggedes havnen. Indtil 1800 havde man klaret sig med meget primitive havneforhold. I perioden 1800–50 påbegyndtes anlæggelsen af en mere effektiv havn, og disse byggearbejder fortsattes efter århundredets midte og blev stadig udvidet, således at der langs fjorden opstod bolværker og havnekaj. 1865 kunne man åbne pontonbroen ml. Å. og Nørresundby, og forbindelsen med det nordl. opland blev hermed forbedret. Større betydning fik de mange jernbaneanlæg, og i løbet af få år blev Å. et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken. 1869 åbnedes trafikken på linjen Å.-Hobro, og to år sen. begyndte trafikken på linjen Nørresundby-Hjørring. 1879 kørte det første tog over den nybyggede faste jernbanebro over Limfjorden. Å. blev ligeledes udgangspunkt for flere private jernbaner. Der byggedes jernbaner til Hadsund, til Hvalpsund over Svenstrup-Nibe-Års, over Nørresundby til Fjerritslev og over Sæby til Frederikshavn.

Den moderne fabriksindustris gennembrud var imidlertid den faktor, der stærkest prægede udviklingen. De betydelige kridtforekomster i byens nærmeste omegn var afgørende for cementindustriens opblomstring. Den første cementfabrik startedes 1889. 1898 oprettedes De forenede nordjyske Teglværker. Også tekstilindustrien fik betydning. En gl. virksomhed var s. 898 Kjærs Mølles Klædefabrikker, og 1897 grundlagdes De forenede Tekstilfabrikker ved sammenslutning af to større private væverier. Der opstod en række damp- og oliemøller, og der anlagdes sæbefabrikker. Adskillige maskinfabrikker blev grundlagt fx. med produktion af mejeriog landbrugsmaskiner for øje. Byen fik flere bryggerier, et stort glasværk og flere margarinefabrikker. Industrien trak mange arbejdere til byen, og et omfattende boligbyggeri blev følgen. Eksisterende grunde udnyttedes mest muligt, og byen begyndte at brede sig ud over de gl. grænser. Bybilledet ændrede herunder karakter, og et karakteristisk træk ved det gl. Å. forsvandt. Man tog i 1872 fat på at overdække de åer, der fra ældgammel tid havde gennemkrydset byen. Først og fremmest af sanitære grunde var denne foranstaltning nødvendig. Et nyt træk i byens fysiognomi var anlæggelsen fra 1884 af et antal kolonihaver. Det var politikeren Jørgen Berthelsen, der tog initiativet til denne sociale nyskabning.

Den økonomiske ekspansion fortsatte ind i det nye årh. Allr. før år 1900 var Århus gået forbi Å. i befolkningstal. Indbyggertallet nærmede sig ca. 90.000 i 1960, og med forstæder regner man med, at tallet 1961 har passeret ca. 115.000. Industrien er fortsat vokset. De gl. industriforetagender har vokset sig større og kraftigere, og nye industrielle foretagender er kommet til. Af virksomhederne efter år 1900 skal nævnes Aa. Værft, opret. 1913 af brødr. P. Ph. og Im. Stuhr, siden omdannet til aktieselskab, og 1937 købt af rederiet J. Lauritzen. Industriens kraftige vækst har i høj grad stimuleret byens erhvervsliv, og både håndværk og handel har haft gode udviklingsmuligheder. Samfærdselsmidlerne er stadig blevet forbedret, og Å. er i dag også det naturlige centrum for et vidtforgrenet net af automobilruter. I 1930erne blev den nye hovedgade Vesterbro brudt igennem og den gl. pontonbro afløst af en ny fast bro til Nørresundby. En række moderne beboelses- og forretnings bygninger rejste sig langs denne nye, flotte hovedåre, og tilkørselsforholdene til byen blev stærkt forbedret. Omfattende saneringer har fundet sted, og i takt med erhvervslivets udvikling er der foregået en hastig udbygning af de kommunale værker, sociale institutioner samt skoler og sygehuse. Den voksende befolkning har naturligvis ikke kunnet få plads inden for det gl. byområde, og en betydelig udflytning har fundet sted. Samtidig har byen udvidet sit område ved køb og indlemmelser. Denne udvikling begyndte allr. i 1800t. og er fortsat i dette årh. 1/4 1950 foretoges et mageskifte med Hasseris kom., og man indlemmede Nørre Tranders kom. (Nr. Tranders og Vejgård sogne).

Besættelsesårene var meget urolige i Å. Der lå til stadighed tysk militær i byen, og anlæggelsen af den store flyveplads n.f. fjorden gav anledning til flere allierede luftangreb med tab også blandt civilbefolkningen. En modstandsbevægelse blev tidligt organiseret (Churchillklubben), og det kom i okt. 1942 og i aug. 1943 til svære sammenstød. Omfattende sabotageaktioner fandt sted, og besættelsesmagten besvarede disse med store sprængninger (Aalborg Stiftstidende, restaurant Kilden, synagogen, Å.tårnet m.m.).

Siden 1848 har Å. været et vigtigt politisk centrum. Indtil 1898 dominerede partiet Højre ved valgene, men derefter erobredes mandatet af Socialdemokratiet. I byen udkom flere aviser, der også læstes i et stort opland. Byens ældste og mest udbredte avis, Aa. Stiftstidende, var i adsk. år organ for partiet Venstre, men må nu karakteriseres som et uafhængigt konservativt blad. Aa. Amtstidende, opret. 1889, tilhører Venstre, medens Ny Tid (tidl. Aa. Socialdemokrat), opret. 1887, er Nordjyllands førende soc.dem. organ. Indtil 1925 havde de borgerlige partier flertallet i byrådet, men derefter erobredes det af Socialdemokratiet, og partiet har beholdt flertallet siden med undtagelse af årene 1943–46, da en fronderende arbejdergruppe gjorde sig gældende. 1925 valgte socialdemokraterne postbudformand Marinus Jørgensen til borgm., og han beklædte denne stilling indtil 1945, uanset valgskuffelsen 1943. Han efterfulgtes 1945 af forretningsfører Marius Andersen, der 1954 afløstes af forretningsfører Jens Jensen. I byrådet besætter Socialdemokratiet 14 af 25 pladser, kommunisterne har to mandater, medens konservative, Venstre og Retsforbundet har i alt 9 medlemmer.

Filsted Ladegård (1664 Filsted Lade; også kaldet Ladegd., på den i 14–1500t. nedlagte landsby Filsteds jorder) var indtil 1664 ladegård under Ålborghus. Den blev ødelagt af Wallensteins tropper 1627–29; men en synsforretning af 1631 nævner en 34 fag lang lade og et 35 fag langt fæhus; 1662 nævnes et lidet hus, muret ml. stænger og tækket med tegl, som ladegårdsfolkene boede i; udhusene var lerslåede og tækket med strå. 1664 solgte kronen ladegården (97 1/2 tdr. hartk.) med tilhørende gods (1294 tdr. hartk.) til proviantskriver ved Kbh.s slot Hans Hansen Osten († 1672) for 65.018 rdl. Hans enke, den bekendte Abel Cathrine v. d. Wisch, døde 1676, og ved højesteretsdom tilkendtes gden 1678 amtsforvalter Nicolaus Brügman som hans kones arv. Gden solgtes få måneder senere til Johan Sohn, der 1688 fik kgl. bevilling på, at den (64 s. 899 tdr. hartk.) måtte kaldes Sohngårdsholm og nyde adelige sædegårdsprivilegier. Sohn døde 1690, og hans arvinger sluttede 1691 overenskomst med renteskriver Hans Sørensen Benzon († 1715) om, at denne skulle anses som Sohns rette arving. Hans søn Thøger Benzon arvede S., men solgte den (66, 63 og 310 tdr. hartk.) 1739 på auktion for 24.030 rdl. til broderen, kapt. Johannes Benzon († 1784). Arvinger efter ham var sønnen Hans Benzon og svigersønnerne Fr. Chr. v. Arenstorff til Overgd. og kmh. Theodorus Adeler. Sidstnævnte blev 1786 eneejer af S. (66, 107 og 347 tdr. hartk.); han fik 1798 tilladelse til bortsalg af bøndergodset uden at miste S.s hovedgårdsfrihed. Han solgte 1804 S. (64, 60 og 9 tdr. hartk), og hyppige ejerskifter fandt nu sted: 1804 (56.000 rdl.) postmester Johs. Didr. Frisch, 1804 (57, 60 og 8 tdr. hartk., 47.000 rdl.) baron Ivar Adolf Juul af Rysensteen, 1805 stiftsfysikus J. Koefod, 1807 landsdommer Henrik Muhle Hoff, der 1809 fik bevilling på gdens udparcellering, 1810 (fri hgdstakst 46, ufri 7 tdr. hartk.; 38. 120 rdl.) handelshuset Phil. H. Ree og Co., 1811 overekvipagemester Mogens Nørager, 1815 (57.648 rbdl. n.v.) Th. Kragh. 1827–30 lå S. under statsgældsdirektionen og kom derefter for 20.000 rbdl. sølv til Johs. Chrf. Nyholm; 1837 N. P. C. Sachmann, 1843 (45.000 rdl.) J. A. v. d. Recke til Valdemarskilde, der 1856 solgte den (68.500 rdl.) til gdens forpagter R. Renisson († 1864), hvis arvinger 1885 solgte den (205.000 kr.) til direktør Isidor Henius, 1898 (35 tdr. hartk.) A. Haagensen, 1899 Carl Hollesen, 1915 E. Leth-Espensen, 1916 (299.000 kr.) J. B. Berthelsen. 1925 erhvervedes S. for 725.000 kr. af Ålborg kom., der 1930 overlod hovedbygningen til et udvandrerarkiv med det formål at indsamle materiale til dansk udvandrings historie. Desuden er den depot for hjemmeværnet. – Største delen af arealet er fraskilt og bebygget, så der nu kun drives et mindre areal under gden. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerregd. Ny Saml. II. 1945.440–44. DLandbr. VI. 1934. 643–45. Værnfelt. HimmerlKjær. XLIV. 1955. 30.

Hovedbygn. er opf. 1886 (arkt. Momme og Olsen) i nederlandsk renæssance som en fløj i ét stokv. over høj kælder og med gavlkviste og frontispicer til begge sider samt et lille spir i tagsammenstødet. En del af den gl. †hovedbygning brændte 1822, da også en ny lade væltede i storm. Udbygningerne brændte 1905.

Vester Ladegård, der lå tæt uden for Ålborgs Vesterport, var indtil 1674 ladegård til Ålborghus. 1629, efter at Wallensteins tropper havde været på egnen, var den »aldeles borte og øde«, men den genopbyggedes snart på ny, og 1631 var både lade og fæhus 30 bindinger lange. 1674 mageskiftede kronen V. L. (61 tdr. hartk.) med sædegårdsfrihed, men uden gods, til Thøger Lassen til Rødslet († 1689), der kompletterede den. Hans svigersøn Hans Benzon til Sohngårdsholm († 1715) udkøbte 1691–92 sine medarvinger af den. 1737 solgte hans søn kapt. Johs. Benzon den (38, m. gods i alt 256 tdr. hartk.) for 9900 rdl. grov kurant til Thøger Lassen på Høstemark († 1746), hvis enke Karen Wraae beholdt den til sin død 1771, da den (38 og 287 tdr. hartk. m.m.) på auktion blev købt for 28.000 rdl. af hendes svigersøn kancelliråd Ib Chr. Christensen († 1775). Hans enke Birgitte Lassen ejede den til sin død 1803, derefter sønnen Chr. Christensen til Vissegd., der beg. at udparcellere den og 1803 solgte den (32 og 217 tdr. hartk.) for 97.250 rdl. til byfoged, justitsråd J. Bøggild og agent, etatsråd Chrf. Qwist, Ålborg, som 1804 fik bevilling på godsets frasalg og fortsatte bortsalget af parceller. 1821 var gdens hartk. kun 15 1/2 td.; 1856 købtes gden af Jonas Casimir Ingwersen, som 1875 solgte den til Ålborg kommune. 1876 indlemmedes en stor del af jorderne i Ålborg købst.; på gdens plads opførtes 1909–11 Ålborg kommunehospital (se side 846). – Godsarkiv i NLA.

Scheelsminde blev opret. af Chr. Poul Scheel, regimentskirurg i Ålborg († 1823). Han fik 1808 kgl. bevilling på at oprette en gd. på 12 tdr. hartk. af 5 gde i Sofiendal, som han havde fået i arvefæste fra stamhuset Restrup (efter sigende som betaling for en vellykket kur). 1812 købte han gdene til selveje, men måtte 1819 overlade dem til sin hovedkreditor Ingeborg Quist, enke efter kbmd. og fabr. Christoffer Quist. Efter hendes død 1825 overtog sønnerne Carl og Johannes Quist godset, men solgte det 1834 til landmåler Hans Hansen († 1854). Hans enke overdrog 1855 S. til cand. jur. J. F. Thomsen, der 1858 ved mageskifte afstod gden til Peder N. Bonderup. Sønnen Laurids Bonderup overtog S. 1885, og efter ham enken Helene Bech og sønnen Peder Bonderup († 1925). Dennes enke solgte 1929 gden til Ålborg kom., der lejede den ud til A/S De danske Spritfabrikker. Nu indrettet som Motel Ålborg.

Litt.: Kr. Værnfelt. De tre Hasseriser, i HimmerlKjær. XLIV. 1955. 18–21. DLandbr. VI. 1934. 618–19.

I Tranders ejede Vald. Sejr en del jord. – Peder Høg og Niels Mikkelsen Krabbe skødede 1406 deres ret til gods i Nr.- og Sdr. Tranders til dronn. Margrete.

Tord Jakobsen Lange (tre roser-L.) til Rørdal nævnes 1363 og 1364. I senere tid lå Rørdals enge under Filsted Ladegd.

Den nuv. gd. Rørdal oprettedes ca. 1790 af kmh. Theodorus Adeler til Sohngårdsholm på dennes overdrev. Efter hans hustru Ferdinandine Benzon kaldes gden også Ferdinandinesdal; den var opr. på 7 tdr. hartk., men ansattes 1844 til 24. Den tilhørte købmand Mikkel Jeeg i Ålborg († 1805), hvis enke Ane Marie Kraft 1809 solgte den for 28.000 rdl. til Th. Nysum (sen. til Kjeldgd., Nørre hrd., Viborg a.), som 1812 skødede den med 9 hse for 58.000 rdl. til løjtn. Joh. Th. Quistgaard, fra hvem den 1822 udlagdes til statsgældsdirektionen. 1829 tilhørte den J. Vilh. Faber († 1858), ca. 1845 Chr. Dahl, derefter Israel Warburg († 1894), som 1886 solgte den for 160.000 kr. til forp. Niels Olesen, der 1899 afhændede den til A/S Aalborg Portland Cementfabrik.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 642–43.

V.f. Ø. Sundby har der været en hellig Skt. Hans kilde (Schmidt. DH. 135).

I Ålborg fødtes 1455 kong Hans, 1542 boghandler Hans Aalborg, 1555 adelsmanden Knud Brahe, 1562 præsten Niels Mikkelsen Aalborg, 1613 renteskriver Jørgen Hansen og stadshauptmand Frederik Thuresen, 1646 generalprokurør Niels Benzon, 1652 godsejer Peder Benzon, 1673 handelsmanden Abraham Kløcker, 1681 politimesteren Hans Himmerich, 1682 søofficeren Gerhard Sievertz, 1684 bogsamleren Niels Benzon, 1694 skuespilleren, by- og herredsfoged Johannes Ulsøe, 1706 degnen, hist. topogr. forf. Lyder Sørensen Høyer, 1721 landsdommeren Frands de Thestrup, 1743 rektor Johan Henrik Tauber, 1761 forf. Niels Hofman Sevel Bloch, 1784 officeren C. F. Moltke, 1787 søofficeren Broder Wigelsen, 1793 officeren Georg Schøller, 1794 lægen J. R. Hübertz, 1795 præsten Jørgen Thisted, 1796 officeren og matematikeren L. S. Kellner, 1798 generalguvernøren Peder Hansen, 1799 zoologen H. Beck, officeren Frederik Henckel og gartneren O.J.N. Mørch, 1800 boghandleren C. W. K. Gleerup, 1801 litografen Carl Henckel, 1805 oversætteren Ludvig Moltke, 1806 den industridrivende Fritz Meyer og embedsmanden og politikeren Carl Simony, 1809 politikeren Asmund Gleerup, præsten og personalhist. A. H. Nielsen og landskabsmaleren Frederik Sødring, 1811 præsten og historikeren C. H. Brasch og journalisten Jens Giødwad, 1813 lægen og industrimanden J. C. A. Bock, 1814 forf. P. L. Møller, 1816 fængselsmanden Fr. Bruun, 1818 højskolemanden, botanikeren og embedsmanden C. M. Poulsen, 1820 bogbinder D. L. Clément, 1824 den agrarhist. forf. C. Christensen og skolemanden, naturvidenskabelig forf. C. J. Fogh, 1825 anatomen F. Th. Schmidt, 1826 skolebestyrerinden Louise Westergaard, 1828 præsten og missions- og personalhistorikeren Jens Vahl, 1831 broderen, biblioteksmanden J. Vahl, 1832 den da.-amer. præst A.S. Nielsen, 1834 juristen C. G. Holck, 1836 skibsreder D. Torm, 1837 skuespilleren Hans Orlamundt, 1838 forretningsmanden og publicisten Theodor Green og journalisten Johanne Meyer, 1840 veterinæren H. P. Hansen, 1841 missionæren Eduard Løventhal, 1842 jernbaneingeniøren Daniel Simoni, 1844 læreren, fys. og hist. forf. Karl Schmidt, 1845 veterinæren og hippologen J. Jensen, 1846 biskoppen og kirkehistorikeren Fredrik Nielsen, 1848 juristen og nationaløkonomen J. Heckscher og oversætteren og forf. Johannes Magnussen, 1849 bryggeridirektør S. A. v. d. Aa Kühle og ingeniøren Eugène Magnussen, 1850 journalisten Vilhelm Carlsen og officeren og forf. J. C. Johansen, 1853 forf. Johannes Paludan-Müller, 1854 filologen J. L. Heiberg, 1855 skuespilleren Elith Reumert, 1859 bryggeriteknikeren Max Henius, 1860 plantagebestyreren Christian Lautherborn, industrimanden Karl Mathiasen og biskoppen Oluf Olesen, 1861 statskonsulent i maskinbrug H. F. K. Dencker og døvstummepædagogen Georg Forchhammer, 1862 tobaksfabrikanten C. W. Obel, 1863 sproglærerinden og forkæmperen for kvindesagen Henni Forchhammer og zoologen Will. Lundbeck, 1864 arkivaren P. A. Heiberg, 1866 journalisten og forf. Johannes Dam, 1867 forf. Holger Rützebeck, 1868 billedhg. Carl J. Bonnesen, journalisten og forf. C. C. Clausen, skuespilleren og teaterdir. Holger Hofman, forf. Lauritz Petersen og købmanden N. K. Strøyberg, 1869 forf. Christian Houmark, 1870 maleren Carl V. Meyer, 1872 juristen og politikeren Frits Bülow, søofficeren Hjalmar Rechnitzer og maleren Christjern Schobius, 1873 biblioteksmanden og journalisten Emil Fog, lægen P. T. Hald og botanikeren og plantepatologen F. Kølpin Ravn, 1878 departementschefen A. Barfod, filologen S. P. Cortsen og den da.-amer. industrimand Holger Struckmann, 1881 assyriologen Otto E. Ravn og overretssagf. Knud s. 901 Grünwald, 1882 maleren William Stuhr, 1890 officeren og museumsmanden Otto Smith, 1891 veterinæren A. Møller-Sørensen, 1892 højesteretssagf. Hartvig Jacobsen, 1896 politikeren Alfred Bindslev.

I Nørre Tranders fødtes 1734 filologen Laurits Sahl og 1829 politikeren Villads Holm.

Litt.: D. H. Wulff. Aalborgs Navn og Vaaben. JySaml. I. 1866–67. 86–96. E. Tauber og A. Nielsen. Personalhist. Notitser over Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg. 1879–80. Tillæg I–III. 1880–90. D. H. Wulff. Aalborg før og nu. 1883. Sa. Bidrag til Aalborg Bys Historie. JySaml. 2. R. III. 1891–93. 371–76 og 379–448. IV. 1893–95. 152–229. V. Kiørboe. Bidrag til Belysning af en større Provinsbys Udvikling i den sidste Menneskealder. Nationaløkonomisk Festskrift. 1897. 177–202. J. P. Stenholm. Aalborg Klosterhistorie. Bidrag til Aalborg Bys Historie i Middelalderen. 1904. C. Klitgaard. Aalborg Handelsstands Historie. 1913. Sa. Gildesbrødre i Guds Legems Lav i Aalborg i Aarene 1537–1624. HimmerlKjær V. 1916. 327–54. Aalborgbogen 1913. Chr. Christensen. Tilstanden i Himmerland ved Aar 1735. Aalborg Købstad. HimmerlKjær VI. 1917. 477–93. C. Klitgaard. Jødernes Historie i Aalborg. (Tidsskr. for jød. Hist. og Litt. 1922). Sa. Aalborg Købmænd gennem 500 Aar. 1431–1931. 1931. Otto Smith. Vandringer i den gamle Limfjordsby, 1931. Aage Fasmer Blomberg. Bidrag til Belysning af Aalborgs Historie i 2. Halvdel af det 17. Aarh. JySaml. 5. Rk. I. 1932–34. 119–131. P. C. Knudsen m.fl. Aalborg Bys Historie. I–III. 1931–33. Bjørn Kornerup og Vilh. Lorenzen. Aalborg Stiftshospitals Historie. I–II. 1931–39. Chr. Jørgensen. Aalborg i tusind Aar. 1940. P. Riismøller. Aalborg. Historie og Hverdag. 1942. E. Sejr. Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743–1943. 1943. Aalborg i Aaløbenes Tid, udg. af Det nordjyske Landsbibliotek. 1945. P. Riismøller. Et Hjørne af Aalborgs Historie. 1948. Sa. Kronjorden i Aalborg. 1949. Kr. Værnfelt. Fra det gamle Vesteraa. 1954. P. G. Lindhardt. Festskrift i Anledning af 400-Aarsdagen for Bispestolens Overflytning til Aalborg. Fem Aalborg Bisper. 1954. Gammeltorv i Aalborg. Ved Peter Riismøller. og Carlo Vognsen. 1955. P. Riismøller. Pinsemarkedet. 1956. Kr. Værnfelt. Dengang Sild betød Velstand. 1956. Barn af Aalborg. Erindringer fra barneårene af kendte aalborgensere. 1959. P. Riismøller. Aalborg. 1959. Sa. Bispensgade i Aalborg. 1959. Otto Smith. Koleraen i Aalborg 1853. HimmerlKjær. XVII. 1928. 299–338. P. C. Knudsen. Kaperfarten fra Aalborg 1808–1811. HimmerlKjær. XVIII. 1929. 554–68. Chr. Jørgensen. Det underjordiske Aalborg. HimmerlKjær. XXIII. 1934. 262–315, XXV. 1936. 145–179. C. Klitgaard. Aalborg Pinsemarked. HimmerlKjær. XXVI. 1937. 473–80. Kjeld Galster. Aalborg og Nørresundby besat 1864. HimmerlKjær. XXXIX. 1950. 177–205. Kr. Værnfelt. Af Aalborg Hospitals Godshistorie. HimmerlKjær. XXXVII. 1948. 251–275. Sa. Skaveport og Skavebro. HimmerlKjær 1951–52. 330–333. Sa. Bøddelens hus. HimmerlKjær. XLI. 1952. 334–335. C. Klitgaard. Festen i Ålborg 1602. JySaml. Ny rk. IV. 1958. 74–77.