Ellidshøj sogn

(E.-Svenstrup kom.) omgives af Fleskum hrd. (Dall, Ferslev og Volsted so.) samt Buderup, Ø. Hornum og Svenstrup so. Mod ø. ligger der et bredt dalstrøg, der er udformet som en tunneldal, hvorefter havet i stenalderen trængte ind i dens laveste dele. I dalen løber Østerå mod n. og Skiveren mod s., begge dannende skel til Fleskum hrd. Vandskellet ligger ret ø.f. Ellidshøj. Den vestl. del af so. er et storkuperet bakkeland med en del plantage og nogle lyngpletter. Ved hovedvejen ligger de skovklædte skrænter Bonderup bakker. Højeste punkt er Tværhøje (89 m). Jorderne er kun jævnt gode og har kridt som underlag. Gennem so. går den jyske længdebane (Ellidshøj stat.) og hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 1690 ha. Befolkning 1/10 1955: 693 indb. fordelt på 200 husstande (1801: 205, 1850: 191, 1901: 475, 1930: 705).

I sognet byen: Ellidshøj (1363 Heluershøu, 1406 Ælweshou, 1479 Ellærshøw; u. før 1805) m. kirke, kom.skole (opf. 1958, arkt. K. V. Orland og V. G. Hansen, Ålborg), bibl. (i skolen, opret. 1910; 1200 bd.), forsamlingshus, gæstgiveri, mørtelværk, kridt- og kalkværk, grusgrav, maskinstat., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Annerup (opstået ved udstykning af Råkildegd., *1446 Raakiælde) m. forskole (opf. 1920), teglværk og dambrug; Bonderup (*1407 Bundrup, 1453 Bondorp) m. jernbanehpl. – Gårde: Holmgd.; Ærtebjerggd.; Annerupgd. (*1492 Andrup).

E. so., der sa. m. Svenstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har tingsted i Ålborg og hører under 74. retskr. (Ålborg), 48. politikr. (Ålborg), men i øvrigt de sa. kr. som Sønderholm so. So. udgør 5. udskrivningskr., 384. lægd og har sessionssted i Ålborg.

Den lille, kullede kirke består af skib og kor fra romansk tid og et antagelig i renæssancetiden tilføjet våbenhus mod n. Skib og kor er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel; s.muren er omsat. Et romansk vindue er bev. i korets n.side. Af de tæt ved v.gavlen placerede døre er den nordre, m. flad overligger, i brug, den søndre tilmuret. Initialerne HCVS og årst. 1853 på v.gavlen er opsat ved en reparation. Den lave, romanske korbue har skråkantede kragsten. Kor og skib er i gotisk tid blevet overhvælvet m. tre fag ottedelte ribbehvælvinger. Det hvidkalkede våbenhus er af røde mursten; kor og skib står i blank mur, og hele kirken har tegltag. Under en 1961 iværksat rest. af kirkens indre (arkt. A. Schou og A. Christensen) er på triumfvæggens n.side fundet et interessant kalkmaleri, Korsegangen, dateret 1562. På skibets østhvælv er desuden fundet sengotiske dekorationer. – Alterbord af granitkvadre m. relikviegemme, hvori en blykapsel. Bordet omgives af et renæssancepanel (istandsat 1955). Altertavle fra slutn. af 1600t., nu brunmalet og forgyldt, m. maleri, Den gode Hyrde, fra midten af 1800t. Kalken er 1693 skænket til Svenstrup kirke af Mads Christensen Klestrup og hustru. Malmstager fra 1623 m. initialerne IAH og IPD. Lille, romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 196). Dåbsfad af messing fra 1722. Prædikestol i renæssance fra o. 1600 m. reliefskårne nytestamentlige billeder (ét felt fornyet); umalet, bortset fra partiel forgyldning. Stolestader fra o. 1860. Orgel fra 1956 på 4 stemmer (Arne Nielsen, Århus). Klokken, i en åbning i ø.gavlen, er fra tiden henimod 1200 (Uldall. 7). I en blænding på s.dørens plads er indsat en gravsten over sgpr. Christen Schalesin, † 1789. På kgd. et ligkapel. – En istandsættelse af det indre forestår 1961.

Ellidshøjgård var 1485 forlenet til Jon Viffertsen (Viffert) til Torstedlund af Vor Frue kloster i Ålborg.

Søndergård i Bonderup blev 1477 mageskiftet til bispen i Viborg af Johannes Lang; det var vel hans datter May Jonsdatter, der 1488 gav bispen nyt skøde på gden.

Råkildegård var opr. en jordegen bondegård. 1446 gav bønderne Nisse og Jesse Svæniksen af R. deres arvejord efter faderen i Svenstrup til Helligåndshuset i Ålborg. 1492 ejedes den af Hans Henriksen, derpå af sønnen Jørgen Hansen, der 1525 og 1537 var meddommer på Hornum herredsting. Han sluttede sig til Skipper Klement, og som straf blev gården konfiskeret og han selv fæstebonde. 1563 pantsatte kronen den til Albert Maltesen (Viffert), og 1579 blev den mageskiftet til Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund. Da han 1595 døde ugift, gik hans godser over til fætteren Niels Krabbe, der afhændede en del, bl.a. R., der o. 1620 ejedes af Axel Rosenkrantz til Buderupholm († 1623). Hans enke Anne Høeg (Banner) († 1655) pantsatte 1647 R. til sønnen Ove Rosenkrantz, der 1651 fik skøde på den. Den ene halvdel af R. (6 1/2 tdr. hartk.) og Annerup bortfæstedes, mens Ove Rosenkrantz beboede den anden halvdel. Ved hans død o. 1677 arvedes R. af søsteren Ellen Rosenkrantz, enke efter Preben Banner til Lundsgård. Hun solgte den 1679 til amtsforv. Mogens Willumsen. Annerupgårdene blev lagt under R. (hvorfor R. en tid kaldtes Annerup), men 1682 blev den af rentekammeret erklæret for en bondegård. Sønnen Peder Willumsen solgte 1697 R. (23, med gods i alt 30 tdr. hartk.) for 1000 rdl. til Severin Brønsdorff til Randrup; 1719 benævnes den forpagtergård; sen. kom den under Gudumlund, 1759 tilhørte den Hans Fædder til Refsnæs, hvis enke Mette Cathrine Bay 1765 solgte Refsnæs, herunder R., til stedsønnen Jens Jørgen de Fædder. Denne solgte 1775 R. til gårdens mangeårige fæster Chr. Nielsen Ibsen, der 1778 videresolgte den (23 1/2 tdr. hartk.) til sin søn Niels Ibsen († 1825). Enken solgte 1827 gården til sin værge Jens Hjort († 1844), der 1840 solgte den til Adam Faurschou for 14.000 rdl. 1855 solgtes R. (31 tdr. hartk.) til admiralinde S. E. Zahrtmann for 86.000 rdl. Efter hendes død 1858 fik datteren Wanda Zahrtmann gården. Hun ægtede 1863 hofjægermester Christian Danneskiold-Samsøe, der 1874 solgte R. til grossererne H. J. og A. E. Hjort, Kbh., for 57.500 rdl. Sidstn. solgte 1903 R. (130.000 rdl.) til Jens L. Hjorth til Tustrup, der 1912 solgte den for 170.000 kr. til Husmændenes Udstykningsforening, hvorefter den udstykkedes. Hovedparcellen købtes af Laurits Larsen; nuv. ejer tandlæge Carl Flyger.

Litt.: Kr. Værnfelt. R., HimmerlKjær. XXXIII. 1944. 161–202. DLandbr. VI. 1934. 624.

En under Råkildegd. hørende mark Narup Mark, nævnt 1579, vidner mul. om en forsv. landsby Narup.

Ved Bonderup lå herredets tingsted fra 1688 til omkr. 1734.

Ved Bonderup nær Østerå, skellet til Dall so., Fleskum hrd., rester af stor vandmølledæmning, ved keramikfund dat. til 1700t. Fundet 1959 ved anlæg af fiskedamme (af Aalb. hist. Museum). Gl. vejspor til stedet fra ø. og v.

Skove: Sydl. i so. findes Råkildegård skov, 86 ha, hvoraf løvtræ 7 og nåletræ 74. 15 ha er ubevokset. Skoven, der er anl. som plantage 1888, ligger på kuperet terræn, karakteristisk ved de talr. små åse, hvis jordbund er af tarvelig beskaffenhed, mens de mellemliggende dale har ret god jordbund. Ædelgran indtager en fremskudt plads og synes gennemgående at trives godt. Ejd. ejes af arkt. C. Odgaard, Ålborg. Ved Ellidshøjgård de delvis træbevoksede Bonderup bakker.

I nv.skellet af Annerup plantage står to ca. 1 m høje sten »De hvide Piger«. Stenene er formodentlig bautastene og er fredede. (Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XXXIII. 1944. 201. E. T. Kristensen. Da. Sagn. IV. 830).

Fredede oldtidsminder: Midt i byen ligger jættestuen Ellidshøj, et jordfrit kammer, 3,2 m langt, bygget af 8 bæresten og én dæksten. Dernæst 14 høje, hvoraf de 7 ligger i en gruppe ved Bonderup; anselige er de to Tværhøje vestl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje, hvoraf to mul. har indeholdt stenalders kamre.

Midt i Europavej 3 lidt n.f. Ellidshøj by 6 jordfæstegrave fra vikingetid (udgravet 1959 af Aalb. hist. Museum).

I Ellidshøj fødtes 1696 præsten Søren Bloch.

Litt.: A. C. Nielsen. Et lille Bidrag til det jy. Landsbyskolevæsens Hist., JySaml. 3. Rk. I. 494–503. C. Klitgaard. Af Elleshøj-Svendstrup Præstehistorie, HimmerlKjær. XXXIII. 1944. 211–23.