Flemløse sogn

(F. kom.) omgives af Køng, Hårby, Dreslette, Sønderby, Søby og Søllested so. Det bakkede land ligger gennemgående ret højt, idet mange toppe når over 80 m, især v.f. Flemløse, hvor Høed Banker når 84 m, Bohøj 88 m og Hesselbjerg 85 m. Knap så højt, men til gengæld mere ujævnt er terrænet ø.f. Flemløse, hvor toppene ved Springenbjerg når over 60 m, og længere mod n., hvor Melløse banke er 70,3 m. Store sammenhængende partier med sandet jord findes s.f. landevejen ved Voldtofte, nv.f. Flemløse og ved Springenbjerg, mens grus spiller en større rolle ml. Koppenbjerg og s. 496 Høje Melløse og i Høed banker. Gode lermuldede jorder optræder omkr. Dærup, nærmest ved Flemløse og i sv. I ø. ligger den store eng Maden, og af moser findes Gravene n.f. Flemløse og Dærup Grave. Der er adsk. mindre skovparceller rundt om i so. samt en plantage (Høje Melløse). Gennem so. går jernbanen Tommerup-Assens (Flemløse stat. samt Høed trinbræt) og landevejene Assens-Fåborg og Assens-Odense.

Areal i alt 1950: 2509 ha. Befolkning 7/11 1950: 1485 indb. fordelt på 406 husstande. (1801: 789, 1850: 1144, 1901: 1428, 1930: 1516). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 780 levede af landbrug m.v., 354 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 73 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 166 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Flemløse stationsby (1389 Flemlose, Flemeløse; u. 1790) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 260 indb. fordelt på 81 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 42 levede af landbrug m.v., 105 af håndværk og industri, 38 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 32 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, præstegd., forskole, centralskole (under opførelse 1956, arkt. Rasmus Petersen), missionshus (opf. 1902), bibl. (opret. 1855, 1800 bd.; lejet lokale), kro m. forsamlingssal (A/S, opret. 1920), F.-Dreslette Andelskasse (opret. 1919), F. Sogns Spare- og Lånekasse (opret. 1886, indskud 31/3 1955 1,7 mill. kr., reserverne 0,1 mill. kr.), ml., andelsmejeri (opret. 1887), vandværk, trævarefabr., maskinfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Voldtofte (1397 Woltofte; u. 1791) m. skole, ml., vandværk, maltgøreri og lystanlægget Kongsbjerg; Høed (1425 Høtwith; u. 1791) m. skole og trinbræt; Dærup (*1368 Deroppe; u. 1800) m. skole, tagstensfabr. og savværk (s. herfor); Koppenbjerg m. skole, savværk og møbelsnedkeri. – Saml. af gde og hse: Lundsbjerg; Flemløse Grave; Stihøj; Karlemose; Springenbjerg; Vesemose (delvis i Hårby so.); Dærup Grave; Voldtofte Vænge; Høedgyde; Stigmose; Skovhuse; Stævnebro m. Flemløse ml. – Gårde: Kappelgård (13,3 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 155, grv. 99); Hesselbjerg (14 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 210, grv. 131); Møsebogd. (1497 Mosæbo; u. 1791) m. stadion og skydebane; Lindegd.; Egehavegd.; Dærupgd.; Hestkærgd.; Kallerup.

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 185. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken, hvis ældste del, kor og skib, er af frådsten blandet m. små kampesten og opf. o. 1100, har opr. været en særpræget korskirke. Nu skiller den sig ikke ud fra hovedparten af vore landsbykirker, når man ser bort fra den pyntelige udsmykning m. endelisener og rundbuefriser, som den i øvrigt har tilfælles m. andre frådstenskirker. Men skibets østre endelisener er påfaldende brede (omkr. 6 m), og ud for dem har der ligget ganske lave (omkr. 3 m), kvadratiske korsarme, der gennem rundbuede arkader har været forbundet m. skibet, hvis rundbuede n.dør er i brug, men udvidet og delvis dækket af våbenhuset ligesom et romansk vindue på dørens v.side. Hvornår korsarmene, hvis fundamenter blev udgravet 1947, er nedrevet, vides ikke, men de eksisterede, da skibets bjælkeloft i 1400t. afløstes af tre hvælv, thi korsarmsarkaderne respekteres af de to bevarede vestre hvælv. Det østre hvælv synes at være blevet ombygget, da koret omkr. 1500 blev forlænget mod ø. og overhvælvet (to fag); på sa. tid udvidedes korbuen; ved hvælvslagningen fik koret en lille, skibet en stor forhøjelse på langmure og gavle. Korforlængelsen er af rå kamp m. blændingsgavl af munkesten i munkeskifte, og dette materiale er også benyttet til våbenhus og tårn; den første har een stor, spidsbuet gavlblænding, hvori døren sidder, og den sidste har krydshvælv, rundbuet arkade til s. 497 skibet og blændingsgavle i n.-s. På tårnets n.side et yngre trappehus m. stige, på dets v.hjørner lisener, som må skyldes rester af ældre murværk el. sen. tiders skalmuringer. Kirken står hvidtet, m. blytag og støbejernsvinduer. – På kirkegårdens østre del findes et stykke af en middelald. kirkelade, der sen. er ombygget og udvidet. V.f. kirken ligger et nyere ligkapel.

Alterbordet er muret af munkesten, dækket af glat panel. Altertavle i renæssance, o. 1600, m. tilsætninger fra 1757. Storstykket er tredelt af halvsøjler m. flad baldakin båret af frisøjler. Topstykkets vinger delvis erstattet 1757 af malerifelter, og topgavlen samtidig ændret. To basunengle hører måske til et barokt epitaf, der sen. er anv. i en herskabsstol (sml. ndf.). Malerier på træ 1757 (maleren var Hans Henrich Kock, Assens), i storfeltet dog Kristus på korset ml. Maria og Johs. på renæssancegrundlag; i sidefelterne Tro og Håb, mens Kærlighed og Tålmod flankerer topstykkets gravlæggelse (ligeledes sikkert opr. grundlag), i gavlfeltet opstandelsen; på storsøjlernes postamenter malet: 1757. Et sekundært storfeltsmaleri: Emmaus, sign. Søren Lund 1884, er ophængt på korets n.væg. På den katolske altertavle var if. Jacob Madsen fremstillet korsfæstelsen og (på fløjene) lidelsen. Alterkalk 1665. Oblatæske 1773 (Sophia Hedevig Trampe til Løgismose). To døbefonte, den ældste, fra 1700t., ude af brug, i tårnrummet, med rød ottekantet kalkstensfod og balusterskaft, flad ottesidet trækumme, den yngste ny m. messingfad 1852 (H. Freytag). Lille krucifiks, slutn. af 1400t. på nyt kors over korbuen, skænket o. 1920 af ældre mand i sognet. Prædikestol i renæssance, 1599, fra sa. værksted som altertavlen (sml. Fjelsted s. 424), fint arbejde af form som en femsidet polygon m. arkader omvundet af kartoucheværk; de fire evangelister og Paulus i felterne, på hjørnerne hermer. Nyere opgang og støttepanel. Firkantet himmel. Smukke stolegavle m. riflede pilastre, samtidige m. det bev. renæssancepanel ø.f. indgangen. I tårnrummet seks bruskbarokke gavle og herskabsstol, der er sammenstykket i 1700t. til dels af ældre barokt materiale fra 1660erne, sandsynligvis stammende fra et epitaf fra sa. værksted som de seks gavle. De virtuosmæssigt skårne søjler m. fritskårne ranker viser barokmesterens høje standard. Pulpitur o. 1750, i v. jernbundet pengeblok 1732. Maleri af provst Leopold Tobiesen († 1929, sgpr. her 1883–1917), sign. Albert Elmstedt 1931, og herunder marmortavle for sa. provst og hustru. Ml. skib og våbenhus middelald., jernbeslået dør. Klokker: 1) 1790, støbt af D. C. Herbst, Kbh., 2) 1827, af I. C. og H. C. Gamst, Kbh. – Gravsten over provst Gregers Pedersen, † 1668, og to hustruer, i midtgangen, på kirkegården præsten Joh. Mygind, † 1804, i n.mur mindetavle over præsten Peder Kryssing Clausen, † 1828, på korets n.side to støbejernsplader over præsten L. P. Kaalund, † 1842, og hustru C. B. K. f. Frydensberg, † 1885.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstens Kirker. 1894. 110.

Nordligst i Voldtofte (matr. nr. 8a) gravede Nationalmuseet 1914; der blev afdækket et kampestensfundament (ca. 7 × 8–9 m), som må stamme fra et middelald. hus, der er blevet tydet som et kapel; på ø.siden synes det at have haft en smallere tilbygning, koret, mens et rundt fundament, der skønnes at have været en apsis, blev fjernet et halvt årh. forinden. Der er ikke iagttaget begravelser. Stedet kaldes »Kapeltoften«, og den bakke, som vejen ml. Flemløse stat. og Voldtofte gennemskærer, kaldes »Kirkebakken«.

If. Pont.Atlas. VI. 1774. 657 skal der i so. have ligget en herregd. Bjørmose, hvor en Saltensee skal have boet. Rudera af gden fandtes endnu i 1700t. if. nævnte kilde. 1560 fik Jacob Brockenhuus til Nakkebølle af kronen i mageskifte en eng i Voldtofte bys enge, tidl. kaldet Bjørnemose.

If. Pont.Atlas. VI. 1774. 657 skal der i Dærup ved et sted kaldet »Kiellerhals« have ligget en større gd., der har været beboet af Hagen Orm og hans søn Axel Orm, som var den sidste af slægten og har givet en dør til kirken m. jernbeslag i skikkelse som orme. En anden tradition melder, at Jacobus Orm »Deroppe« skal have bygget kirkens våbenhus. 1368 gav hr. Niels Tuesen i sit testamente Skt. Knuds kloster i Odense »alt det gods og ejendom«, som han ejede i D. 1509 tilhørte D. by og alt D. fang klosteret.

I so. nævnes 1508 Stiesgordh, 1512 Steensgordh, *1512 Hardz gaard(t) og 1514 en kronen tilhørende gård kaldet Ruds iord.

Skove: Høje Melløse skov (27 ha), n. i so., der overvejende er bevokset med bøg og nåletræ, er en selvstændig skovejendom. Langs n.grænsen af sognet nogle mindre skovarealer til Krengerup (i Ørsted so.). Spredt i so. forekommer endv. adsk. småskove, der tilhører gårde.

Fredede oldtidsminder: Den anselige, 7 m høje Drengehøj v.f. Voldtofte. – Sløjfet: 32 høje, hvoraf 5 lå v.f. Flemløse, 4 sø.f. Voldtofte og resten v.f. denne by. Adsk. af disse høje er undersøgt af Fr. VII, og flere af dem har givet ganske gode fund af bronze og guld, hovedsagelig fra yngre bronzealder. – I Kirkebanken lige n.f. Voldtofte er undersøgt den største boplads fra yngre bronzealder, der kendes her i landet, med mængder af lerkarskår, flintsager, brudstykker af støbeforme og smeltedigler, knusesten, samt talr. husdyrknogler. Fra Brunsmose stammer et skattefund fra ældre bronzealder m. 4 spiralguldringe, 2 bronzeringe, smykkedåse, kniv m.m. I den lille Kragehul mose er fremkommet et betydeligt våbenfund fra germansk jernalder med bl.a. en halv snes sværd, mange spyd, pile, jernøkse, stykker af skjolde, spydstage og knivskaft m. runer, bronzekedel m.m. – Fra Flemløse so. stammer to runesten, der nu begge står ved Jægerspris. Den ene, der opr. lå på Voldtofte mark, har indskr.: »Efter Roulv, som var næsboernes gode, står denne sten; sønnerne satte efter; Åver malede.« Den anden fandtes stående uden for en gård i Voldtofte og har indskr. »Roulv sis«.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. I. 1943. 226; III. 1946. 91–94. Aarbog 1919. 36–52. C. Engelhardt. Kragehul Mosefund. 1867. DRun. 226, 230.

I et stengærde på en mark s.f. Voldtofte fandtes 1843 en tinkande m. 1546 mønter fra kongerne Christoffer af Bajern – Fr. I, sandsynligvis skjult i grevefejden.

I Flemløse by brændte 8/5 1883 6 gde og 10 hse.

I Flemløse har der været et nu helt fjernet, stensat bystævne; det gik ud af brug efter byens brand 1883.

I Flemløse so. fødtes o. 1554 astronomen Peder Jacobsen Flemløse, 1600 orientalisten prof. Thomas Bang, 1870 mejerimanden A. P. Hansen.

Litt.: J. C. A. Carlsen-Skiødt. Nogle historiske Oplysninger om Flemløse Sogn, AarbOdense. XV. 1927. 279–322. FynskeAarb. II. 1942–46. 412–16, 426–28 (om kirken). Vestfynsk Hjemstavn. 1950. 2–7. P. Jacobsen. Mundarten i Flemløse Sogn. 1929–33.