Frederiksværk

Frederiksværk by, der består af Frederiksværk købstadskom. og forstadsbebyggelser i Kregme-Vinderød kom., begge i Strø hrd., ligger under 55° 58’ 19 1/2” n.br. og 12° 1’ 25” ø.l. for Grw (0° 33’ 15” v.l. for Kbh.) – beregnet for tinghuset. Afstanden er til Kbh. ad landevejen 56 km, til Hillerød 22 km, til Frederikssund 17 km, til Hillerød med jernbanen 26 km. Byen ligger på det marine forland ml. Roskilde fjord og skovklædte morænebakker, der gennemskæres af den kanal, der nu er Arresøens afløb til Roskilde fjord. Den centrale by ligger kun 0–10 m o.h., men de indenfor liggende bakker, der efterhånden bebygges med forstadskvarterer, når i Norskebakken 51 m, i Classens Bakke 39 m og i Høbjerg 55 m. Byens hovedstrøg, der er de eneste gader med sluttede husrækker, går fra banegården ad Jernbanegade og Gjethusgade, over torvet og et stykke ud ad Nørregade. Nørregade fortsætter mod n. gennem forstaden Nyhuse (indlemmet i købstaden ved res. af 1/5 1875), mens nyere forstadsbebyggelse (villakvarterer) strækker sig videre mod n. neden for bakkerne i Vinderød so. Møllebakken, ø.f. Nørregade, er blevet bebygget inden for de sidste 15 år. Mod s. strækker nyere forstadsbebyggelse sig langs Strandvejen og op i bakkelandet, der ved Bjørnehoved (30 m) når ud til kysten; disse sydl. forstæder ligger i Kregme so. Byens lille havn, umiddelbart s.f. kanalens udmunding i Roskilde fjord, er ved strandenge adskilt fra byen. Ca. 1/2 km længere mod s. har Det danske Stålvalseværk, der hovedsagelig er bygget på opfyldt grund ud for den gl. kystlinie, sine egne kajanlæg. Dele af strandengene n. herfor er nu bebyggede. Jernbanen F.-Hundested blev nv. for banegården ført på en dæmning over en vig af Roskilde fjord; denne vig er nu tilgroet og er strandeng. I bakkerne ø.f. byen findes den løvfældende Arresødal skov, og nordligere ligger Vinderød skov.

F. er først og fremmest industriby, og jernindustrien er og har altid været byens dominerende industri. Anlæggelsen af stålvalseværket (1942) har givet byen et nyt opsving. Desuden har byen til en vis grad fået betydning som oplandsby især for Halsnæs og de n.f. byen liggende områder. Byens industrielle udvikling påvirkes i nutiden stærkt af det københavnske markeds nærhed.

F. kom.s samlede areal var 1950 213 ha og den samlede længde af gader 1952 13,0 km.

Af arealet var 1951 15 ha landbrugsareal, 74 ha bebygget grund, gårdsplads olgn., 63 ha haver, 2 ha skov og småplantninger etc., 28 ha gader, veje, jernbaner, hegn, 26 ha byggegrunde, kirkegårde, sportspladser olgn., 3 ha vandarealer og 2 ha heder, klit olgn.

Ved vurderingen til ejdsk. 1950 var vurderingssummen for samtl. ejd. 28,2 mill, kr., deraf grv. 6,0 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. s. 82 s. 83 Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejd. var 1/1 1953 38 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, på den gl., smukke markedsplads ved åen lige for Strandgade, er opf. 1909–11 (arkt. S. Lemche), for ca. 90.000 kr., hvoraf staten gav 33.500 kr., grunden blev skænket af byen; grundstenen nedlagdes 23/10 1909, kirken indviedes 21/5 1911. Den er opf. af røde håndstrøgne mursten på en sokkel af kløvet granit og dækket med sortglaserede tegl og består af skib og kor med polygon apsis, sakristi ved korets s.side og tårn med kobbertækket spir, 32,5 m; kirkens længde er 32 m. Under tårnet er hoveddøren, der er flankeret med to granitsøjler, som forbindes ved en med mønstermuring udstyret bue, under hvilken et farverigt mosaikbillede (Den gode hyrde) af Niels Skovgaard. Kirken er indvendig hvidtet og har murede tøndehvælvinger; på hver side af tårnet er der en balkon. Korbalustraden og prædikestolen er murede af røde sten; altertavle af Niels Skovgaard (Kristi opstandelse) med ramme af Ole Skovgaard, et rigt udskåret og farvet kors i sakristiet; døbefont af granit. (Se Arch. XV. 1912–13. L. M. Thomassen. Frederiksværk Kirke 1911–21. Maj–1936. 1935).

Et menighedshus, ved Hermansgade, er opf. 1907. Som kirkegård benyttes den i Vinderød, hvis kirke søgtes af byens beboere indtil 1911.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sognepræst, der tillige er sognepræst til Vinderød, samt en kaldskapellan.

Ting- og arresthuset, for Halsnæs og F. Birk, ved Classens Bro, opf. 1862 i to stokv. indeholder bl.a. retslokaler og arrester for 6 arrestanter.

Den kommunale skole er opf. 1893 ved Vognmandsgade (mellem- og realskole samt grundskole): 660 elever i 29 klasser; 1 skoleinsp., 14 lærere og 12 lærerinder. En privat realskole, opf. 1903 i Skolegade, er 1937 overtaget af kom. Håndværker- og Industriforeningen har 1904 opf. en teknisk skole. En handelsskole har lokaler i kommuneskolen. Et folkebibliotek (med børnebibliotek) er indrettet 1916. Museum på torvet.

Amtssyge- og Epidemihuset, ved Hillerødvej, er opf. 1912 (arkt. V. Holck); det har 30 senge foruden 10 på epidemiafdelingen.

Et alderdomshjem (»De Gamles Hjem«) med 10 pl. er 1903 indrettet i det tidl., 1866 opf. amtssygehus, der 1910 overgik til byen mod, at den skænkede grunden til det nye sygehus.

Borgerstiftelsen, Skolegade, for værdige trængende, er opret. 1895, ejes af Borgerforeningen og har 6–8 pl. – K. A. Larssen og Hustrus Stiftelse, Hermansgade, for værdige trængende enker og ugifte piger, er opf. 1884 og har 7 pl.

Et kommunalt gas-, vand- og elektricitetsværk er anl. 1906–8 ved Strandvejen.

Banegården for Hillerød-F.-Hundested banen er opf. 1897 i byens sydl. del. Posthuset med telegrafstationen ligger ved banegården, opf. 1919. Toldkammerbygningen, Strandgade, er opf. 1895–96 (bygningsinspektør Vilh. Petersen).

Hærens Krudtværk ligger på et ca. 16 ha stort areal n. for åen, men både s. og n. for det er der et lige så stort demarkationsterræn. Til krudtværket hører tillige – foruden en del boliger for embedsmænd, funktionærer og arbejdere – 7 krudttårne, der ligger s. f. byen, og hvori opbevares dels færdigt krudt, dels materialier, endvidere et mindre anlæg i Arresødal skov (Sørup Vang), to krudttårne i Avderød skov og det ved torvet liggende F. Tøjhus, Arsenalet, der nu rummer byens museum. I den vestl. gavl buste af J. F. Classen, afsløret 1925.

Endvidere findes et kommunalt stadion, indgang fra Pilevej. Vandrehjem i Strandgade.

Af grønne områder og udflugtssteder kan nævnes: Anlæget ved Strandgade. Maglehøj med udsigt til Kullen og Roskilde domkirke. Arrenakke med udsigt over Tisvilde Hegn. Bakkestien gennem Arresødal skov m.m. Spadserestien langs kanalens nordside.

På Anker Heegaards Fabrikkers hovedbygning er der 1912 indsat en mindetavle for oberst A. F. Tscherning, som er født her i huset 1795. – I postmesterens have findes en marmorbuste, der skal forestille general H. W. v. Huth, og som skal stamme fra Arresødal. Mindesten for 3 faldne frihedskæmpere.

I byens nærhed ligger militærlejrene Arresødallejren og Melbylejren.

Der er marked første tirsdag i hver måned med heste og kreaturer.

Af industrivirksomheder nævnes foruden det ovenn. krudtværk, Anker Heegaards Fabrikker, A/S fra 1/1 1918, der beskæftiger ca. 200 arbejdere og består af a) et jernstøberi med tilh. renseværksted, b) et beslagværksted, c) et emaljeværksted for gryder, d) et emaljeværksted for kakkelovne; der produceres handelsgods, specielt emaljerede gryder, bygningsstøbegods samt centralvarmekedler og gas- og elartikler. Fabrikken drives dels ved vandkraft fra åen, dels ved andre kraftmaskiner. Firmaet overgik 1928 til De forenede Jernstøberier. – Det Danske Staalvalseværk opret. 1942, udvidet 1947–49. Værket fremstiller stang- og profiljern samt beholder- og skibsplader. Hovedparten af råmaterialet er gammelt jern. Virksomheden dækker et areal på 12,3 ha, har egen havn med 250 m lang kaj og en vanddybde på 5–6 m. Det samlede strømforbrug pr. måned er ca. 1 mill. kwh., og til de oliefyrede ovne anvendes ca. 100 tons brændselsolie pr. døgn. I alt er ca. 1000 arbejdere og funktionærer beskæftiget ved værket. – Af andre virksomheder nævnes: et bryggeri og maltgøreri, et andelsmejeri (Godthaab), et garveri, et savværk, en cementstensfabrik, en chablonfabrik og en mølle. Ved havnen findes et storstøberi til fremstilling af svært støbegods.

Byens egen havn, der kun har meget ringe betydning, er anlagt af Anker Heegaard og åbnet for trafik 1862, udvidet 1891. Havnedybden er indtil 3,5 m, og den samlede bolværkslængde s. 85 170 m. Strømforholdene er dårlige, idet åens (kanalens) udløb n.f. havnen frembringer strøm forbi indløbet.

Jernbaner. Om Hillerød-F.-Hundested jernbane se p. 76.

Fra F. udgår følgende bilruter: F.-Frederikssund, F.-Esrum-Helsingør, F.-Liseleje-Sandkroen, F.-Lynæs-Hundested og F.-Hillerød.

Gamle Huse. Der er kun levnet lidt af den ældre Bebyggelse i Byen, hvoraf særlig bør nævnes Hotel Frederiksværk fra ca. 1800 med sin velproportionerede kalkede Façade mod Torvet samt Hjørneejendommen ved Gjethusgade, Anker Heegaards Fabrikkers Hovedbygning (se ovf.), et værdigt nyklassicistisk grundmuret Hus. Enkelte af Jernstøberiets Bygninger gaar tilbage til 18. Aarh. (Charles Christensen i Da. Kunsthaandværk. 1953. 128–32).

Indbyggerantallet i F. kom. var 7/11 1950 3968 fordelt på 1189 husstande (1801: 505, 1850: 739, 1901: 1431, 1930: 2061).

Inklusive forstæder (Åsebro, Enghaverne og Vinderød skov samt Strandvejen s. 86 og Bjørnehoved, alt i Kregme-Vinderød kom.) var indbyggerantallet 1950 5181 (1555 husstande), i 1930: 2352.

Efter erhverv fordelte folkemængden i købstad med forstæder sig 1940 i flg. grupper: 169 levede af landbrug, 1596 af håndværk og industri, 413 af handel og omsætning, 168 af transportvirksomhed, 187 af administration og liberale erhverv, 347 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 61 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1952 var der ved F. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 8 sejlskibe med motor med 819 brt.

Skibsfarten på F. omfattede 1951 947 indgående skibe med i alt 131.892 tons gods, hvoraf 278 med 52.199 tons fra udlandet, og 945 udgående skibe med 65.246 tons gods, deraf til udlandet 316 skibe med 31.554 tons. Ca. halvdelen af det udlossede gods var scrapjern til stålværket, og heraf kom ca. halvdelen fra udlandet og halvdelen fra indlandet; i øvrigt udlossedes der 14.776 tons kul og koks, hovedsagelig fra udlandet, 28.141 tons mineralske olier, 19.298 tons sten, kalk, cement og teglværksprodukter (hovedsagelig fra indenlandske havne) og 831 tons gødningsstoffer fra udlandet. Af det udgående gods var langt den overvejende vægtmængde kartofler. Der var i F. købstad 1/1 1953 i alt 242 automobiler, hvoraf 113 personbiler, 22 drosker og omnibusser og 107 vare- og lastvogne samt 60 motorcykler og 39 cykler med hjælpemotor (knallerter). 5 af amtets omnibusruter på fra 16 til 53 km udgår fra byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i F. købstad 99 håndværks- og industrivirksomheder med i alt 1645 beskæftigede og 8078 h. k. maskinkraft. Over 30 pct. af de beskæftigede og over 70 pct. af maskinkraften faldt på stålværket. Af handelsvirksomheder var der 8 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 43 beskæftigede og en omsætning på 5,4 mill. kr. og 53 detajlhandelsvirksomheder med 209 beskæftigede og en omsætning på 9,2 mill. kr. samt endelig 16 hotel- og restaurationsvirksomheder med 79 beskæftigede og en omsætning på 1,6 mill. kr.

Kreaturholdet var i juli 1951 2 heste, 13 stk. hornkvæg (heraf 10 malkekøer), 27 svin og 1667 høns (heraf 611 høner).

Øvrighed. Byrådet består af 9 medl. inkl. den folkevalgte borgmester, der er formand.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindtægter udgjorde 1950/51 i alt 1.165.000 kr., skatterne indbragte 941.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 857.000 kr., erhvervskommuneskat 21.000 kr. og aktieselskabsskat 20.000 kr., ejdsk. 23.000 kr., grsk. 11.000 kr.), afgifter og kendelser 65.000, overskud af vandværker 2.000, gasværker 14.000, elektricitetsværker 70.000. Af udgifterne i alt 1.159.000 kr. var sociale udgifter 249.000, skolevæsen 248.000, biblioteksvæsen 17.000, medicinalvæsen 115.000, vej- og kloakvæsen 151.000, gadebelysning s. 87 9.000, snekastning 12.000, off. renlighed i øvrigt 16.000, brandvæsen 11.000, administration 114.000. Kommunens formue 31/3 1951: 3,2 mill. kr., dens gæld 1,0 mill. kr. Kommunens skatteprocent var i 1951/52 8,3, ligningsprocenten 7,4.

I Banken for Frederiksværk og Omegn (opret. 1919) var indskudene 31/12 1951 12,3 mill. kr., aktiekapitalen 0,8 mill. kr., reserver 0,6 mill. kr.

I Sparekassen for Frederiksværk og Omegn (opret. 1836) var indskudene 31/3 1953 18,8 mill. kr.

F. udgør sa.m. Vinderød eet pastorat. F. hører under 10. retskr. (Frederikssund), 8. politikr. (Frederikssund), Frederikssund amtsstuedistrikt (amtsstue i Frederikssund), 8. (Jægerspris) lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund), 13. skyldkr. (Frederiksborg amtsrådskr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. og 1. udskrivningskr., 132. lægd.

F., inkl. forstæder udgør 19. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 8. politikr.

Historie. Omkr. år 1700 henlå den 2 km brede landtange mellem Arresø og Roskildefjorden som et øde og ubeboet overdrev. En svær sandflugt havde hærget landet n.f. dette overdrev og lukkede lidt efter lidt Arresøs gl. udløb. 1717–19 lod Fr. IV – delvis ved hjælp af sv. krigsfanger – den kanal udgrave, omkr. hvilken siden opstod den nuv. bebyggelse. Tanken var at anvende kanalens vandkraft ved industrielle foretagender. 1728 gaves koncession på anlæggelse af en agatslibemølle, og der byggedes en sluse ved det nuv. Arresødal. Den nye virksomhed fik kun en kort varighed, og stedet overdroges en fiskeriforpagter. 1751 s. 88 gjorde staten et nyt forsøg, idet man gav franskmanden E. J. de Peyrembert privilegium på at oprette et kanonstøberi. Virksomheden kom i gang, og en del bygn. opførtes, men den trivedes ikke. Peyrembert forlod hurtigt stedet efterladende sig en betydelig gæld til staten. 1756 forærede staten det nedlagte kanonværk til de to kompagnoner etatsråd Just Fabritius og senere generalmajor J. F. Classen. 1761 blev Classen eneejer af det, for kort efter at sælge det til staten og atter tilbagekøbe det 1767. Fra 1756 benævnedes virksomheden F. Fra 1767 til 1792, da Classen døde, var F. hans ejendom, og under hans målbevidste og kraftige ledelse udvikledes det gamle kanonværk til en strålende virksomhed. Også krudtfabrikation påbegyndtes. En kraftig byggevirksomhed fandt sted, og Classen fremstillede al slags krigsmateriel, først og fremmest til den da. krigsmagt. Også en vis eksport fandt sted. Under den amerikanske uafhængighedskrig 1776–83 gav virksomheden et stort udbytte. En række nybygn. fandt sted, og det eksisterende gadenet i F. går i det væsentlige tilbage til Classens tid. Man forsøgte også at anlægge en havn, men måtte atter opgive dette p.gr.af de vanskelige strøm- og vindforhold. Under Classens ledelse gennemførtes ligeledes en omfattende beplantning af området, dels for at skaffe læ mod sandflugten, dels for at formindske omfanget af eventuelle eksplosioner under den farlige krudtfabrikation. På F. anlagde Classen ligeledes et jernstøberi og et kobbervalseværk. Ved køb kom Classen i besiddelse af omfattende arealer. n.f. F., og han fik tilladelse til at anlægge hovedgårdene Grønnessegård og Arresødal. På sidstnævnte ejendom opførte han en herskabelig bolig for sig selv. I h.t. Classens testamente overgik F. efter hans død til Prins Carl af Hessen mod, at denne svarede en fast årl. afgift til det af Classen oprettede fideikommis. Virksomheden havde generalkrigskommissær A. S. Hassler som administrator, og under ham sorterede oberst E. P. Tscherning som inspektør 1794–1830. Virksomheden var noget forfalden ved overtagelsen. Der arbejdedes imidlertid energisk på moderniseringer og udvidelser, og årene omkr. århundredskiftet var gunstige for produktionen. Classen havde været en meget hård arbejdsgiver. Under efterfølgeren afløstes bøndernes hoveri, de fik gårdene i arvefæste, og en alm. udflytning fandt sted. Carl af Hessen interesserede sig desuden for reformer inden for skole- og fattigvæsen. – 1804 skænkede Carl af Hessen F. til sin svigersøn, den senere kong Fr. VI. Bestyrelsen varetoges af en særlig administration, og Tscherning fortsatte foreløbig som den daglige leder. Efter nogle gyldne år indtrådte omkr. 1813 et alvorligt tilbageslag, men stadig arbejdede Tscherning energisk på at puste liv i den gamle virksomhed og påbegynde nye. 1840 blev F. ren statsejendom. Snart begyndte man imidlertid at overveje et bortsalg af hele virksomheden. I h.t. lov af 8/4 1851 solgtes bøndergodset til selvejendom, og 1855 bortsolgte man Arresødal og 1859 Grønnæssegård. De store fabrikanlæg overdroges 1857 til fabrikant Anker Heegaard. Kun det gl. krudtværk blev bev. som statsejendom og er stadig eneleverandør af krudt til hær og flåde. – 1850 var F. blevet udskilt af Kregme-Vinderød kom. og gjort til en handelsplads. Den kommunale administration ordnedes i h.t. købstadsanordningen af 24/10 1837, og der oprettedes en kommunalbestyrelse på 7 mand med birkedommeren som formand. Ved sa. lejlighed overgik en række af de gl. bygninger og arealer til den nye handelsplads. Der forestod et betydeligt arbejde med udbygningen af de kommunale institutioner som skole- og fattigvæsen, og gaderne var ikke i den bedste forfatning. Også havneforholdene forbedredes 1860. De to store virksomheder i byen var fortsat krudtværket og Anker Heegaards fabrikker, af hvis trivsel handelspladsens liv afhang. 1850 var indbyggertallet endnu kun 739. 1901 var det vokset til 1431. Ved lov af 5/3 1907 omdannedes handelspladsen til købstad fra 2/4 1907 at regne. 1897 fik F. jernbaneforbindelse m. Hillerød, og 1914–16 forlængedes banen til Hundested. Herved åbnedes den naturskønne omegn omkr. F. for turister og landliggere, og dette stimulerede byens næringsliv. 1911 fik byen endelig sin egen kirke, og 1912 åbnedes det nye sygehus, der var opført i samarbejde med amtet. På Arresødal, der 1883 på ny overgik i det Classenske Fideikommis’ eje, indrettedes et rekreationshjem for kvinder. For byens erhvervsliv betød det overmåde meget, at man 1940 besluttede på en opfyldt grund ude i fjorden at opføre Det Danske Staalvalseværk, der fremstiller profil- og stangjern af affaldsjern. Fra gl. tid har F. været en udpræget industriby, men stålvalseværkets åbning 1942 har gjort byens hele velfærd endnu mere afhængig af industriens trivsel. Den stærke tilstrømning af industriarbejdere har naturligvis i politisk henseende gjort F. til en sikker socialdemokratisk by (soc.-dem. flertal siden 1929).

I Frederiksværk fødtes 1795 politikeren A. F. Tscherning, 1816 oberst C. F. Schøning, 1835 generalmajor Carl Dalberg, 1843 gross. Emil Hjort, 1856 prof. Arnold Krog.

Litt.: C. Nyrop. J. F. Classen. 1887. K. C. Rockstroh i AarbFrborg. 1912. 39–107. A. Paludan-Müller. Generalmajor Classen. 1923. Carl Christensen. Frederiksværk. 1923.