Gråsten sogn

omgives af Adsbøl og Rinkenæs so. og har kystlinie mod Nybøl Nor med vigen Sildekule. So.grænsen mod Rinkenæs i Alnor og Naldmadebro er meget indviklet. Det landskabelige grundlag er et bundmorænelandskab m. moræneler af sædvanlig ø.slesvigsk type. Terrænet er højest mod vest. I Gråsten by og på Fisknæs-halvøen møder man flader i forsk. højde, således omkr. 4 m og omkr. 13–15 m. V.f. Gråsten by og Slotssøen har man højder på indtil 25 m, og endelig er der ved so.s vestl. kant et endnu højere parti, hvor et par punkter når 45 m. Den lave, østl. del af so., dvs. Gråsten bys område, slotsomgivelserne m. tilhørende søer samt Fisknæs, har et svagt udviklet relief. Ml. Gråsten by og Adsbøl er der en lille stump moræneflade. Den vestl., højere del er sønderskåret af erosion, navnlig i den del der dækkes af den lille skov Dyrehaven. Det lave niveau på såvel Fisknæs-halvøen som Alnor-halvøen er opstået ved aflejringer af stenfrit ler i en isdæmmet sø, der kan spores talr. steder langs Nybøl Nors kyster. Dette vil blive behandlet nærmere under beskrivelsen Sønderborg amt.

I farvandet Egernsund er der en stejlvægget, smal rende m. 12–13 m vanddybde, og en gren af denne m. dybder på 5 m går ind i Sildekule. Flere småbække afvander so. og det v.f. dette liggende bakkeland. I tilknytning til anlægget af Gråsten slot m. tilh. parker har man foretaget en opstemning af bækkenes vand og derved frembragt et antal søer og damme i lidt forsk. niveau, ca. 1 m, af hvilke den største er Slotssøen.

Bebyggelsen domineres af Gråsten by og slot samt af teglværksindustrien, der arbejder på grundlag af det stenfrie ler. Fra Hjertehøj n.f. Slotsparken har man en meget smuk oversigt over hele egnen. Gennem so. går hovedvej A 8, vejen Gråsten-Åbenrå samt Tinglev-Sønderborg jernbane.

Areal i alt 1960: 1510 ha. Befolkning 26/9 1960: 3341 indb. fordelt på 1088 husstande (1860: ca. 600, 1910: 1620, 1921: 1549, 1930: 2035, 1955: 3128). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 353 levede af landbr. m.v., 1170 af håndv. og industri, 550 af handel og omsætning i øvrigt, 210 af transportvirksomhed, 453 af administration og liberale erhverv, 117 af anden erhvervsvirksomhed, 440 af formue, rente, understøttelse olgn.; 48 havde ikke givet oplysning om erhverv. I disse tal er indbefattet tallene for Adsbøl so., som siden 1959 er sammensluttet m. Gråsten kom.

I sognet byerne: Gråsten (1648 Grawestein, 1649 Growstein), hvis vestl. del hedder Konkel og dens sydvestl. udløber Naldmadebro (1709 Nallmay Brück) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2414 indb. fordelt på 800 husstande (1955: 2308); 1960 var erhvervsfordelingen flg.: 75 levede af landbr. m.v., 842 af håndv. og industri, 500 af handel og omsætning i øvrigt, 164 af transportvirksomhed, 391 af administration og liberale erhverv, 96 af anden erhvervsvirksomhed og 306 af formue, rente, understøttelse olgn.; 40 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Gråsten s. 959 slot m. kirke (se ndf.), kgd., anl. 1940, ved Kirkegårdsvej, m. kapel (arkt. K. Lehn Petersen), præstebol. (opf. 1910, arkt. Jablonowski), bol. for den ty. frimenighedspræst, G. Folke- og Realskole (opf. 1898–99, arkt. Prahl, af røde mursten, udv. 1920, arkt. Stender, og 1962 m. en ny klassefløj og gymnastiksal, arkt. Surlyk; den har 518 elever og 27 lærere) m. børnebibl. (4500 bd.), ty. privatskole (opf. 1955, udv. 1960, 53 elever, 3 lærere), husholdningsskole (opret. 1920, udv. 1940, 1946 og 1958; plads til 46 elever), bibl. (opret. 1923; 10.100 bd.; bygn. opf. 1936, arkt. Mundt), ty. bibl. (800 bd.), missionshus (opf. 1924, arkt. Egefeldt) m. lok. for KFUM og KFUK, domhus (opf. 1936, arkt. Chr. Bock) m. retssal og dommerkontor, dommerbol. (ved siden af domhuset), politigård (i tidl. ty. skole, opf. 1943, taget i brug af politiet 1952; på 1. sal bol. for politimesteren), kom.kontor (opf. 1954, arkt. Surlyk), brandstat., Chr. X.s Gigtsanatorium (opret. 1956 af Landsforeningen til Gigtens Bekæmpelse i det tidl. Kurhotel, opf. 1882, arkt. Prahl, som 1939 erhvervedes af Det unge Grænseværn og blev kaldt Folkunghus og derpå 1948–56 var ungdomsskole; udv. 1965), alderdomshjem (opf. 1937, arkt. P. Gram), spædbørnehjem (opret. 1940, 18 pl., selvejende inst.), to kommunale børnehaver (den ene indr. 1965 i tidl. salatfabr.), sportsplads, biograf (opf. 1963 i A. D. Jørgensens fødehjem), Hotel Gråsten, Hotel Axelhus, Jernbanehotellet, Den gamle Kro, Gråsten Bank (opret. 1920; 31/12 1964 var aktiekap. 3,0 mill. kr.; reserverne 4,5 mill. kr.; bankens udlån var 57, 8 mill. kr., indlånene 23,7 mill. kr.; bygn. opf. 1925), filialer af Handelsbanken (opf. 1912) og Sparekassen for Aabenraa og Omegn, skovriderbol. (opf. 1925, arkt. Lemche), skovfogedbol. Dyrmosehus, Palæet (se ndf.; nu garderkaserne), Villa Steinburg (opf. 1844) m. den Otto Ahlmannske Familiestiftelse, apotek, G. Andelsslagteri (opret. 1923, udv. 1964, arkt. Axel Hansen; 225 ans.), varmecentral (opret. 1955), G. Maskinfabr. (opret. 1896, 44 ans.), Sønderjydsk Fjerkræ-Eksport, G. Teglværk (opret. 1902, nyopf. efter brand 1960, arkt. Brix), A/S Vitfoss m. stort siloanlæg ved havnen, A/S Gråsten Konfektion (opret. 1959, ny fabriksbygn. 1962), slidbanefabr., jernbanestat., postkontor m. telf.central, havneanlæg m. anløbsbro, toldkammer og hovedkontor for toldgrænsekorpset; en del af Alnor (1648 Allo, 1709 Allnoer; u. 1777) m. Naldmadebro (se ovf.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 238 indb. fordelt på 79 husstande (1955: 177); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 4 levede af landbr. m.v., 107 af håndv. og industri, 24 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – (resten i Rinkenæs so.). – Saml. af gde og hse: Midtskov; Fisknæs. – Gårde: Gråsten Hovedgd. (m. et tilh. areal af Kiding, Felsted so., 80 ha; ejdv. 580, grv. 315).

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Adsbøl so. et pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kværs so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 174. a og b lægd og har sessionssted i Gråsten.

Gråsten

by (2414 indb. i 1960) ligger ved Nybøl Nor, under 54° 55’ n.br. og 9° 36’ ø.l. for Grw. (2° 50’ v.l. for Kbh.). Fra G. til Sønderborg er der 16 km ad landevejen og 17 km ad jernbanen, til Åbenrå 21 km ad landevejen og 48 km ad s. 960 jernbanen, til Kruså grænse 17 km ad landevejen og til Padborg grænse 40 km ad jernbanen og 21 km ad landevejen. G. ligger i overgangen ml. et frugtbart, leret og storbakket moræneland i v. og n., og et fladt, leret sletteland, som består af senglaciale issø-aflejringer (se nærmere s. 958) i øst. Bycentret ligger på issø-sletten, der her når 5–10 m o.h., mens højderne i morænelandet er 16 m ved byens vandtårn, og indtil 45 m i Dyrehaven v.f. Slotssøen.

Torvet må opfattes som byens trafikale og kommercielle centrum. Herfra løber s. 961 Borggade mod sv.; den deler sig i Ahlefeldtsvej, som fører mod ssv. og går over i landevejen mod Kruså grænse (hovedlandevej A 8), og i Skolegade, der går mod v. og fortsætter i gaderne Herles og Konkel i forstaden Konkel. Fra Torvet udgår endv. Slotsgade; denne løber mod nø. på en dæmning over lavningen ml. Slotssøen og Østersø, dernæst under navnet Slotsbakken ø. om Gråsten slot (se s. 967), og fortsætter endelig i hovedlandevejen A 8 mod Sønderborg. Fra Slotsbakken udgår n.f. Slotsparken Åbenråvej, som forløber n. om Storedam og fortsætter mod nø. i landevejen mod Åbenrå. Endelig fører Nygade fra Torvet mod sø. til havnen; den skærer Stationsvej, som går langs jernbanen, forbi banegården til Ahlefeldtsvej. Parallelt m. Nygade fører Jernbanegade fra Borggade til Stationsvej. I havneområdet ligger byens vigtigste industrikvarter. – I den centrale bydel, dvs. kvarteret omkr. Torvet, Slotsgade, Nygade og Borggade m.m., findes sammenhængende husrækker, mens bebyggelsen i den øvr. by domineres af forsk. typer af enfamilieshuse. Mod s. er Gråsten næsten sammenvokset m. byen Alnor over den lille landevejsbebyggelse Naldmadebro.

Gråsten har en udpræget mangesidet erhvervsstruktur. Den er opr. vokset op i tilknytning til slottet, er desuden havneby, til en vis grad oplandsby samt trafikcentrum. Industrien er det erhverv, der beskæftiger flest pers. (39 % af den erhvervsaktive befolkning), men også handel (25%), administration og liberale erhverv (19%) og anden service-virksomhed er vigtig for byen. Blandt industrierne må fremhæves andelsslagteriet samt omegnens meget betydelige teglværksindustri (se nærmere under Egernsund). Den har et lokalt, tætbefolket handelsopland, men må i andre henseender, således for handelen m. udvalgsvarer (møbler o.a.) selv regnes til Sønderborgs oplandsområde. Den har adsk. pengeinstitutter, skoler og handelsvirksomheder, bl.a. eksportstalde. En vis turistmæssig betydning må ikke overses. Den ligger ved statsbanen Sønderborg-G.-Tinglev-Tønder samt ved hovedlandevej A 8 (Nyborg-Bøjden-Fynshav-Sønderborg-G.-Tønder). Fra G. kan Kbh. nås med lyntog på 5 t. 25 min.

Historie. Oprindelsen til bysamfundet G. kan føres tilbage til den samling småhuse, der opførtes langs søens sydl. bred til brug for en del af slottets betjente. Det var i Ahlefeldt’ernes periode, at disse huse blev opført, da slottet var sæde for administrationen af den kgl. del af Sønderjylland. 1725 overgik slottet til hertugerne af Augustenborg, og ved den lejlighed kaldtes bebyggelsen »de nye huse«. De lå pynteligt på begge sider af en langstrakt, brolagt gade m. lindetræer foran. Augustenborgerne benyttede kun slottet som sommerbol., og husenes beboere kunne ikke længere leve af tjenesteydelser til slotsherren, men måtte skaffe sig andet udkomme. Handel m. omegnens bønder og håndv. blev fremtidens næringsvej. 1740 anlagdes en primitiv losse- og ladeplads inderst i Sildekule, fra hvilken man kunne sejle dels ud i Nybøl Nor, dels og navnlig gennem det smalle Egernsund til Flensborg fjord. Langsomt voksede et lille bysamfund frem, der dog lå meget afsides, da kun dårlige og krogede veje forbandt det m. oplandet. I slutn. af 1700t. lod hertugen indrette skole og fattiganstalt. I et særl. spinderi arbejdede børn og sen. kvinder og gl. folk. Ahlefeldt’ernes pragtfulde barokslot brændte 1757, og et langt beskednere slot rejste sig på brandtomten 1758 og flg. år, men det var dette slot, der i slutn. af 1700t. dannede rammen om hertugfamiliens sommerophold og gav husly til de kunstnere og digtere, bl.a. Baggesen, som hertugfamilien samlede omkr. sig.

Fra beg. af 1800t. tog udviklingen yderligere fart. Den driftige kbmd. Otto Fred. Ahlmann fra Als nedsatte sig under søkrigen m. England i G. og oparbejdede en betydelig forretning, og 1847 oprettedes en spare- og lånekasse i byen. 1833 kom farversvend Markus Jürgensen til G. og overtog driften af det gl. Bahnsenske farveri. Han og hans søn, der ved siden af farveriet drev en trikotagefabr., blev sen. ledere af byens da. parti.

Indtil 1848 havde man mærket meget lidt til de nationale modsætninger. Det slesvig-holstenske oprør og de flg. krigsår medførte en national spaltning i bysamfundet. Slottet gik 1852 s. 962 ud af hertugfamiliens besiddelser, og selv om familien atter erhvervede det 1865 og beholdt det indtil 1921, var den tidl. nære forb. ml. slottet og det lille bysamfund for stedse afbrudt. Byens tornerosetilværelse var også forbi. 1856–57 anlagdes den nye landevej ml. Sønderborg og Kruså, og der skabtes herved intimere kontakt m. oplandet og mulighed for en opblomstring af næringslivet. 1852 oprettedes endnu en sparekasse i byen. Befolkningstallet var stigende i disse år. Det nåede 1860 ca. 600.

Selv om G. ikke blev krigsskueplads 1864, oplevede dens beboere dog krigen på nærmeste hold. I febr. drog den da. hær på tilbagetoget fra Danevirke gennem byens hovedgade, og umiddelbart efter fulgte de fjendtlige tropper. G. lå indtil stormen på Dybbøl og prøjsernes overgang til Als umiddelbart bag fronten, og en livlig militærtrafik gik ustandselig gennem byen.

I den prøjsiske periode udvikledes bysamfundet yderligere, og der boede 1921 1549 pers. i G. Byen blev centrum for et ret stort opland, og samfærdselsmidlerne udvikledes. Man fik bedre vejforbindelser m. oplandet, og 1899 åbnedes amtsbanen til Åbenrå. 1901 kom jernbanelinien Sønderborg-G.-Tinglev i drift. 1857 havde man foretaget en udvidelse af den gl., primitive havn, og 1882 anlagdes et kurhotel umiddelbart ved havnen, og sejlrenden blev udvidet og uddybet. G. blev nu anløbsplads for de dampskibe, der besejlede Flensborg fjord. Byen blev også sæde for en mindre industri. Foruden den allr. nævnte trikotagefabr. kan nævnes et jernstøberi og et stort teglværk (opret. 1902). I national henseende bevarede G. under hele fremmedherredømmet sit da. flertal. I febr. 1896 fandt det vigtige prøvevalg til den prøjsiske landdag sted i G., der dannede indledningen til H. P. Hanssens parlamentariske karriere.

Ved folkeafstemningen 10/2 1920 blev der i G. afgivet 541 da. og 375 ty. stemmer. Heraf var 91 kommet n.fra og 187 fra Tyskland.

Perioden efter 1920 har været betegnet ved en stærk fremgang. Befolkningstallet er blevet nærmest fordoblet og talte 1960 2414 pers. En del af forklaringen må søges i de forbedrede samfærdselsforhold. Den gl. amtsbane nedlagdes 1926, men en udbygning af vejnettet og den moderne automobilismes gennembrud har lettet forb. m. oplandet. Fra G. udgår en af landets smukkeste landeveje, nemlig vejen langs med Flensborg fjords n.bred. I turistsæsonen er den stærkt trafikeret, og i det hele taget har den moderne turisme haft stor betydning for G. Den smukke omegn, slottet, der siden 1936 anvendes som sommerresidens for den kgl. familie, og de minderige skanser på Dybbøl banke trækker mange gæster til byen, og dette kommer dens erhvervsliv til gode på mange måder. Endv. har det haft betydning, at den da. stat efter 1920 henlagde forsk. myndigheder til byen. G. blev både sæde for en dommer og en politimester, og grænsegendarmeriet fik sit hovedkvarter i G. Nye industrielle virksomheder blev grl., fx. et andelsslagteri og en stavfabr. Allr. 1920 oprettedes forsk. skoler, fx. en husholdningsskole og en teknisk skole. 1924 grundlagdes en handelsskole, og sa. år oprettedes ligeledes landbrugsskolen ved G. 1920 grundlagdes G. Bank ved en sammenslutning af den gl. spare- og lånekasse for Sundeved og Kreditbanken, opret. 1892. 1920–23 foretoges en udbygning af havnen, således at den kunne anløbes af større skibe, og der førtes havnespor op til statsbanegården. Ved oprettelsen af Det unge Grænseværn 1933 blev det gl. kurhotel (sen. omdøbt til Folkunghus) hovedsædet for den vidtforgrenede ungdomsorganisation, og der oprettedes 1948 en nordisk efterskole i bygn. Da nazismen havde sejret inden for det ty. mindretal i Nordslesvig, blev dyrlæge Jens Møller, der siden 1924 havde praktiseret i G. og været medl. af sognerådet fra 1937, folkegruppefører fra 1938 og året efter folketingsmand.

Under den ty. besættelse indtraf 1944 en begivenhed i G., der gav stærk genlyd over hele landet. I maj 1944 foretog Gestapo en række arrestationer i Jylland, og der blev ligeledes afgivet arrestordre mod grænsegendarmeriets chef, oberst Svend Paludan-Müller. 26/5 1944 ville Gestapo arrestere obersten, men han satte sig til modværge, og efter at familien havde forladt villaen, gik ty. soldater til angreb. Villaen blev stukket i brand og oberstens lig om eftermiddagen fremdraget af ruinerne. Et ukendt antal tyskere blev dræbt ved denne lejlighed. Overalt i byen gik flagene på halv stang, og butikkerne lukkede. Om aftenen patruljerede mindretallet i gaderne, men det kom dog ikke til alvorlige sammenstød.

Indtil 1946 havde de borgerlige partier flertallet i sognerådet, men herefter skiftede flertallet over til Socialdemokratiet, og regnskabsfører J. Koch blev sognerådsformand. Fra 1/4 1962 afløstes han af advokat Sv. Kjems.

Slotskirken er sa. m. de fire hjørnepavilloner det eneste bevarede af Frederik Ahlefeldt den Yngres barokslot. Den indviedes formentlig o. 1698. 1725 overgik godset til Gottorp, og kirken var hertugeligt slotskapel indtil 1851, hvorefter den blev sognekirke. Det Ahlefeldtske slot, s. 963 som kirken tilhørte, var opført i nederlandsk klassicerende barokstil. Kirken danner sa. m. de to endepavilloner n.fløjen i det nuv. trefløjede anlæg, ligesom den gjorde i det tidl. Bygn. skal være opført på det sted, hvor der før har stået et ridehus, og der indgår da også ældre bygningsmure i kirken, som, før den fik sin indretning o. 1700, har været delt i to etager af et bjælkeloft, hvilket bl.a. fremgår af de gl. vinduesspor. N.- og s.murene er af forsk. tykkelse og m. 11 vinduesfag i hver etage. I begge mure er der fremspring, der ikke harmonerer indbyrdes; fremspringet s. 964 mod s. aftegner sig som en midtrisalit, og her er kirkens naturlige indgang m. en fra tiden efter branden 1759 stammende, riflet sandstensindfatning; indvendig udmunder døren v.f. interiørets midtakse, men dette forhold er camoufleret ved anbringelsen af den tredelte portal, hvis vestl. fag er selve åbningen, mens de andre dækker et blændet vindue. 1925 forlagdes indgangen til det næstvestligste fag i s., hvor et vindue erstattedes af en dør. Det svejede tag er m. sortglaserede vingetegl og afvalmet mod ø. Det rigt stukkaterede loft over midtrummet er delt i en midt-kuglehvælving og to flankerende tøndehvælv; de er alle belagt m. store stukrelieffer: i ø. bebudelsen m. helligåndsduen i stråleglans som midtpunkt, i midthvælvet treenigheden og mod v. dommedag. Lofterne, der truede m. at falde ned, istandsattes 1940–41 af billedhuggerne Niels Rasmussen og Thorvald Petersen, Odense. Gulvet er siden 1925 belagt m. ølandsfliser. – Alterbordet er muret af store mursten og beklædes på tre sider af glatte fyrrebrædder. Alterklædet er broderet og skænket af kronprinsesse Ingrid. Altertavlen er en pompøs opbygning fra gulv til loft. Den består af et firsøjlet storstykke, hvorover attika, hvis vinger næsten går i et m. topstykket; alle flader dækkes af elegant storakantus, i sidenicherne står legemsstore figurer af Moses og Aron, og rundt om attikafeltet statuetter af Kristus m. verdenskuglen og Johannes Døber samt de fire evangelister. Tavlen indeholder fire malerier: nadveren, begrædelsen (efter van Dyck), opstandelsen og himmelfarten. To alterkalke fra henh. 1775 og 1927. Disk 1660, sikkert verdslig sølvtallerken, nu m. graveret Georgskors. Alterstagerne er svære barokstager fra o. 1625–50. Messehagel 1943, broderet og skænket af kronprinsesse Ingrid. Døbefont o. 1700, men kun kummen, af rødspættet porfyr, er opr. Af den opr. prædikestol på n.væggen er bevaret himlen, hvorpå står store englebørn m. lidelsesredskaber, og det kronende krucifiks m. legemsstor figur. Selve stolen er udført i puds og prydet m. stuk. Stoleværket består af løse stole, dels fra o. 1850, dels nye. Præste- og degnestol i hjørnerne bag alteret, den ndr. tjener som gennemgang til et præsteværelse. Herskabsstolen i v., der sikkert først indrettedes efter branden 1759, er nu, siden 1925, omdannet til forhal. Pulpituret, der hviler på korintiske søjler, løber rummet rundt og har et brystværn i rig, gennembrudt storakantus, komponeret om buttede putti. Fra slottet fører en dør direkte til pulpituret i syd. Over for prædikestolen springer pulpituret frem som en karnap, hvori Fr. Ahlefeldt havde ladet indrette en herskabsstol, der nu tjener som kongestol. I denne står fire nye Louis Seize-stole. Ved restaureringen 1940–42 blev store dele af brystværnets dek. skåret af nyt. Orgelfaçaden er i hovedsagen opr., dog m. fornyelser i dekorationen. Værket blev fornyet sidste gang 1964 af Marcussen og Søn, Åbenrå. To ens lysekroner af barok form, men antagelig yngre. Foruden altertavlens malerier findes 72 billeder, alle malet efter stik og på lærred, dels som loftsmalerier på pulpiturets underside og loft, dels som store, på væggene hængende billeder, samt enkelte andre. Malerierne på pulpiturets underside indeholder gammeltestamentlige scener, på dets loft episoder fra Jesu liv, hvilke skildringer fortsætter på malerierne på muren under pulpituret, mens billederne på dettes vægge forestiller profeter, og de to mindre over prædikestolen Luther og Melancton. Malerierne led stærkt under de to slesvigske krige, og ved restaureringen 1926–27 blev flere af dem kraftigt supplerede. Klokker: 1) 1698, gjort af Conrad Kleimann, Lübeck, 2) 1785, støbt af Beseler i Rendsburg; begge i spiret over slottets midtfløj.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 258–74.

Gråsten. Formentlig havde allr. Hans Limbek til Søgård i midten af 1300t. udstrakt sin besiddelse til egnen omkr. G. I hvert fald havde Ahlefeldt’erne jord her. Der siges, at de havde et jagthus på Stængerodde, en pynt af Troldsløkke, der skilte Sildekule fra Slotssø. Sen., antagelig på reformationstiden, opførtes der her en lille avlsgård, hvis jorder i beg. vel ikke har strakt sig stort ud over den pynt, hvorpå den lå. Brødrene Franz og Gregers Ahlefeldt til Søgård (begge † 1559) stredes m. hertug Hans den Ældre bl.a. om Rinkenæs-bøndernes tilhørsforhold og fik ved en overenskomst 1550 tilkendt 7 bønder i Rinkenæs. De havde endv. alle gde i Kværs på nær en, i Adsbøl 5 gde, i Fiskbæk 2 gde og i Bojskov 3 gde. 1559 arvedes Søgård og Gråsten af Gregers Ahlefeldts søn Hans A. († 1580) og Franz’ datter Dorothea. I ægteskab m. Margrethe Rantzau havde Hans Ahlefeldt sønnen Gregers A. (1577–1616), som fik det halve Søgård, Stoltelund og besiddelserne omkr. G. Han var den første selvstændige ejer af G., som han gjorde til sit hovedsæde. Ved mageskifte m. hertug Hans d. Yngre og ved rydning af skov udvidedes besiddelserne her, og hovedgårdsmarkerne udvidedes ved nedlæggelse af landsbyerne Fiskbæk og Adsbøl. 1601 oprettedes Fiskbæk avlsgd. og den 1603 nedbrændte Gråsten ladegård (Herregården; se s. 966) flyttedes 1604 til slottets nuv. plads på den lavtliggende holm, Vandrod, nø.f. noret, se ndf. Gregers Ahlefeldts søn, bondeplageren, landmarskalk Hans A. (ca. 1605–62) måtte 1648 p.gr.af gæld sælge G. og Fiskbæk på tilsammen 45 skatteplove s. 965 og m. tilliggende af 37 bol og 51 kåd til hertug Philip af Glücksborg (1548–1663) for 90.000 rdl. Under svenskekrigene hærgedes hertugens godser, og 1662 nødsagedes han til at sælge G. og Fiskbæk for 65.000 rdl. til storkansler Frederik Ahlefeldt til Søgård (1623–86), som 1657 havde arvet faderen Frederik Ahlefeldts besiddelser Søgård, Grøngrøft og Årtoft, og som også havde overtaget sin morbroder Hans Ahlefeldts halve Søgård m. Stoltelund og Kværs ladegård, således at så godt som alt det gl. Ahlefeldt’ske gods nu igen var forenet på én hånd. I kongeriget havde han endv. Tranekær len på Langeland. Frederik Ahlefeldt gjorde G. til sit hovedsæde og iværksatte her omfattende byggearbejder og skal have opført en ny hovedbygning. Under ham og hans 2 sønner Frederik A. († 1708) og Carl A. († 1722) oprandt G.s storhedstid. Ca. 1700 opførtes den monumentale slotsbygn., hvoraf en del står endnu; ladegården flyttedes mod n., og de store pryd- og nyttehaver, hvori gråsteneræblet (gravensteneræblet) udvikledes, blev anlagt. G. blev centret for styrelsen af den kgl. del af hertugdømmerne, idet både storkansleren og sønnerne var kongens statholdere i hertugdømmerne. Trods store indtægter blev Carl Ahlefeldts økon. forhold elendige, og efter hans død 1722 måtte alle hans besiddelser m. undt. af grevskabet Langeland afhændes ved vel den største tvangsauktion, der nogensinde er afholdt her i landet. De sønderjy. besiddelser blev bortsolgt ved en auktion på Gottorp 6/9 1725, og hertug Christian August I af Augustenborg (1696–1754), fætter til Frederik og Carl Ahlefeldt, fik tilslaget for Gråsten, Fiskbæk og Kiding for 92.500 rdl. og for Årup for bud på 20.000 rdl. Et par år sen. købtes også godset Kelstrup i Holbøl so. af overinsp. Nic. Paulsen, som havde overtaget det ved den Ahlefeldt’ske konkurs. Hertugens moder, Sophie Amalie, var datter af storkansler Frederik Ahlefeldt og havde i medgift bragt det nærliggende Avnbølgård i Ullerup so. til augustenborgerne, der således nu efter 1725 havde et stort, sammenhængende godsdistr. omkr. G. Købet 1725 var sket for Christian August I.s hustrus, hertuginde Frederikke Louise f. Danneskiold-Samsøes penge, og af de erhvervede godser lod hun 1744 s. 966 oprette et fideikommis inden for slægten. Med overgangen til augustenborgerne var G.s storhedstid forbi. Slottet stod nu tomt den største del af året og brugtes nærmest kun som sommerresidens for hertugfamilien. Christian August I efterfulgtes 1754 af hertug Frederik Christian I (1721–94), under hvem det nyligt restaurerede G. slot brændte 1757. Han var en dygtig administrator og fik godt økon. udbytte af sine godser, på hvis udstrakte jorder de livegne bønder forrettede hoveri. Sidst i 1770’erne påbegyndtes dog en gradvis afløsning af livegenskabet, hvorved de tidl. livegne blev arvefæstere, men de slap ikke for det meget krævende avlingshoveri. Under hertug Frederik Christian II (1765–1814), der 1786 indgik ægteskab m. kong Frederik VI.s søster, prinsesse Louise Augusta, trivedes på G. et forfinet, æstetiserende, selskabeligt liv. Digteren Jens Baggesen var gentagne gange på sommerbesøg her og kaldte betegnende G. for »chariternes tempel«. Frederik Chr. II var knyttet til centraladministrationen i Kbh. og tilbragte sin meste tid her, indtil han 1810 tog sin afsked. Han kom i stærkt modsætningsforhold til sine gråstenske bønder. I beg. af årh. førtes store processer m. de bønder, som endnu ikke var arvefæstere, om afløsningen af hoveriet og indførelse af arvefæste, stridigheder, der fra 1814 fortsattes under sønnen, hertug Christian August II (1798–1869). Livegenskabet blev ganske vist definitivt ophævet ved den store forordn. af 1805, men avlingshoveriet på Kiding og Fiskbæk blev først afløst 1847 m. en sum på 650 rdl. pr. gd. Det stærke modsætningsforhold til bønderne uddybedes yderligere, da han 1837 udsendte sit skrift om arvefølgen i hertugdømmerne og herved placerede sig i stærk modsætning til den da. konges interesser. Endnu 1844 kunne svogeren Chr. VIII dog aflægge hertugen et besøg på G., men fra de store sølvbryllupsfestligheder 1845, som delvis fejredes i G., udeblev kongen trods givet tilsagn. H. C. Andersen havde dog ingen betænkeligheder ved efteråret 1845 at tilbringe 14 dage på G. som hertugparrets gæst, og han skrev her »Den lille pige med svovlstikkerne«. Efter Christian Augusts flugt 1848 boede Fr. VII i april på G., men efter det da. nederlag ved Slesvig og de da. troppers tilbagetrækning vendte hertugen tilbage til slottet, dog kun for en stakket stund. Det slesvig-holstenske oprør blev slået ned, og ved fredsforhandlingernes beg. lagde den da. regering beslag på G. Ved den s.k. cessions- og renunciationsakt af 30/12 1852 måtte hertugen overlade sine godser i Sønderjylland til den da. stat mod en affindelsessum på 3 mill. rdl.; kort efter ved patent af 2/3 1853 udskiltes de gråstenske godser af 2. angler adelige distr. og indlemmedes i Åbenrå a., hvis amtmand, kammerherre E. S. E. Heltzen var en virksom administrator af godserne. En plan om at indrette slottet som residens for kongefamilien opgaves, og 1862 solgtes derefter Gråsten og Fiskbæk til grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt (1798–1876) for 504.200 rdl. Efter nederlaget 1864 solgte han allr. 1865 de to godser til prins Christian, en yngre søn af hertug Christian August II, men da Bismarck modsatte sig, at prinsen tog ophold på G., rejste han til England, og Chr. August II overtog derefter igen godset. Han, der for affindelsessummen fra 1852 havde købt det store gods Primkenau i Schlesien, kunne nu igen besøge G., men han var så forhadt af sine tidl. bønder og den øvr. lokale befolkning, at han, da det 1865 rygtedes, at han ville bosætte sig på G., fik tilsendt en adresse, hvori der i kraftige vendinger henstilledes, at han holdt sig borte. Efter hans død 1869 overtoges G. af sønnen hertug Frederik (1829–80), hvis hustru hertuginde Adelheid, særl. efter ægtefællens død, benyttede G. som sommerresidens. Sønnen hertug Ernst Günther (1863–1921) overtog G. 1884, da han blev myndig, m. et areal på 920 ha. Han arbejdede på at arrondere og øge ejd. Således købte han 1908 162 skovparceller på tilsammen 313 ha på Rinkenæs mark. Omkr. slottet anlagdes damme til avl af ferskvandsfisk, og han oprettede et teglværk ved skoven Nederstjernen. Efter genforeningen måtte han træde i forhandling m. den da. stat om afståelse af sine besiddelser i Nordslesvig, men døde, inden salget var afsluttet. Hans arvinger solgte da 1921 slottet m. underliggende jorder til staten, der på selve slottet lod indrette kontorer og boliger for dommer og politimester. Også det kommunale folkebibl. fik plads i slotsbygningen. Hovedparten af jorderne blev udstykket (se ndf.). 1935 besluttede rigsdagen at indrette slottet som sommerbolig for kronprins Fr. og kronprinsesse Ingrid, der 20/8 1936 holdt deres indtog der under stor opmærksomhed fra befolkningens side. Slottet er stadig kongeparrets sommerresidens.

Litt.: Jørgen Paulsen i DSlHerreg. IV. 587–602. A. D. Jørgensen. Graastens ældre historie, i SdjyAarb. 1889. 1–43. Johan Hvidtfeldt. Augustenborgerne og de gråstenske bønder, i SdjyM. 1950. 15–28.

Gråsten ladegård el. »Herregården« lå indtil ca. 1700, hvor slotskirken ligger, men flyttedes ved slottets nyopførelse n.på, hvor der i forvejen var placeret et hollænderi. Ved overtagelsen 1725 var ladegården bortforpagtet til Hans Petersen, der årl. i forpagtning gav 1500 rdl. cour. Besætningen var da 170 køer og 12 heste; høslætten var 400 læs, og der ydedes avlingshoveri af livegne bønder fra 57 bol. 1728–34 var ladegården bortforpagtet til Hans Chr. Brandt; 1736 s. 967 havde en »hollænder« Thomas Brandt køerne i forpagtning, sen. blev han regulær forpagter. Hans Chr. Schack havde forpagtningen 1743–53 og efterfulgtes af Peter Richelsen 1753–58; derefter 1762–94 Alexander Boysen, 1794–1801 Anna Clausen. Ladegården kom derefter under administration, ca. 1802 er den delt i Gl. og Ny Gråsten, og begge gde var bortforpagtede til insp. Hepke til 1809, hvorefter insp. Bruhn fik dem. 1814–30 er Matz Lorentzen fra Rønhave forp., derefter Balthasar Holst på Fiskbæk og hans arvinger indtil 1851. For tiden 1851–1920 se ovf. 1920 havde prinsesse Helene en kort tid skøde på gden, men den gik 1921 tilbage til hertug Ernst Günther, hvis arvinger sa. år solgte den til den da. stat. Fra gården, opr. 266 ha, blev 1930–31 udstykket 157 ha i 20 husmandsbrug og 5 tillægsparceller. Nogle byggegrundsarealer solgtes til villabebyggelse, derunder Apotekerbakken (16 ha), der er overdraget til Gråsten kom., medens andre arealer overgik til statsskovvæsenet. Hovedparcellen solgtes 1932 m. 44 ha til den tidl. forp. J. Lauesgaard. Den tilh. nu dennes sønnesøn E. Lauesgaard, der har lagt et areal af Kiding under gden.

Gråsten slot. Alene ved sine bygningers størrelse og pragt og ved sin dominerende, landskabelige placering hæver Gråsten slot sig over herregårdenes rækker. Men i end højere grad betones anlæggets slotskaraktér ved selve den store hovedbygnings isolerede beliggenhed i sin park, opr. kun flankeret af orangeri og staldgård, og uden at ladegården var søgt indarbejdet i dette ellers så gennemkomponerede og strengt symmetriske anlæg. Intetsteds i det da. monarki er af private gennemført et byggeri af et så fyrsteligt tilsnit som Ahlefeldt’ernes Gråsten, og blandt de mange store tab enevoldstidens bygningskultur har lidt, er Gråsten slots brand 1757 et af de smerteligste. Skønt der er bevaret flere (dog indbyrdes afhængige) samtidige afbildninger af slottet (to malede prospekter, nu på Nationalmuseet og på Haus Steinburg, samt stik i Pontoppidans Theatrum Daniae (1730) og i Thurahs Vitruvius (1749)), er vort kendskab til dets ydre fremtræden dog begrænset og vor viden om dets bygningshistorie højst ufuldkommen. Kronologien i dets tilblivelse er uvis, men det må i hvert fald anses for givet, at der i det store byggeri, som greve Frederik Ahlefeldt den Yngre iværksatte i årene o. 1700, blev indarbejdet s. 968 ældre bygninger, hvis mure endnu står i slottet, ligesom man ved realiseringen af det i planen strengt symmetriske og præcist tænkte anlæg har måttet tage hensyn til anden da eksisterende bebyggelse på stedet, hvilket har medført påfaldende unøjagtigheder og skævheder i det nu stående slot.

Det ældste Gråsten skal være anlagt som et jagthus for Ahlefeldt’erne på Søgård og lå vistnok på skovbakken ved Stængerodde på halvøen Troldsløkke, der fra sv. skyder sig frem i noret ml. den nuv. Slotssø og Sildekule. I den Ahlmann’ske stiftelse Haus Steinburgs have vises endnu stedet, og en mindesten er rejst hér 1893. 30/11 1603 brændte imidlertid det ældste Gråsten, og gården blev flyttet over til en holm, Vandrod (Wandrath), i Norets no.side, hvor Gregers Ahlefeldt byggede en ny herregård; ladegården her stod færdig 1604, og hovedbygn. (»et smukt, velbygget slot«) 1616. På halvøen Fisknæs anlagdes en teglgård, og ved anlæg af dæmninger over noret blev hele terrænet omdannet; ad en dæmning (»Vindebroen«) fra Troldsløkkes nø.pynt til Vandrod førtes landevejen s. om herregården; en anden dæmning lagdes sydligere ml. Fisknæs og Stængerodde, og norets inderste del blev en ferskvandssø (Slotssøen).

Den ældre Frederik Ahlefeldt opholdt sig som statholder i hertugdømmerne gerne på G.; der nævnes slotspræster allr. i hans tid, og en prægtig have skal han have anlagt. Det forekommer rimeligt at antage, at i hvert fald projektet til det store anlæg kan stamme fra storkanslerens tid, selv om realiseringen heraf vistnok i det store og hele må tilskrives sønnen, efter at denne 1697 var blevet statholder i hertugdømmerne, to år efter at have ægtet den byggekyndige Conrad Reventlows datter. If. Thurah var slottet dog »af Salig Gross-Cantzler Græv Friderich af Ahlefeldt med usigelig Bekostning fra Grunden af opbygget«. Det endnu bevarede slotskapel blev indv. o. 1700, og dets ene klokke er støbt 1698. Efter den yngre Frederik Ahlefeldts død 1708 fortsatte broderen Carl Ahlefeldt byggeriet, hvis umådelige bekostning utvivlsomt har medvirket til slægtens økon. sammenbrud femten år senere.

Slottet, som det kendes fra af bildningerne, udgjorde en stærkt rytmisk bevæget helhed, hvor kontrasten ml. højt og lavt og ml. de nøgterne façaders strenge regularitet og de overdådigt udsmykkede portalpartier har virket m. usædvanlig arkitektonisk kraft. Anlægget udfoldede sig med gennemført symmetri om den dybe længdeakse; også indvendig var symmetrien herskende. Det aflangt rektangulære gårdsrum var i nø. lukket m. en lav portfløj, kun i én etage og m. balustrade på det flade tag, der gav forbindelse ml. sidefløjene; mod gården viste fløjen sig som et åbent galleri, og adgangssiden prangede m. en blindarkade m. toscanske pilastre. Fløjens midterparti var udbygget til et fremspringende porthus, der over gennemkørslen var ført op i et tårn i to stokv., prydet m. pilastre og bærende en trekantsfronton, hvorover et højt, ottesidet lanternespir rejste sig. I tårnet var et stort slagur. Flankerende den lave portfløj viste sidefløjene sig mod adgangssiden m. høje og dybe, toetages pavilloner, dækket af store pyramidetage; til pavillonerne stødte de lavere og smallere, lange, toetages fløjhuse, der også ved den modsatte ende afsluttedes m. pavilloner, blot af større mål, og tre stokv. høje. Den af pavillonerne markerede stigende rytmiske bevægelse kulminerede i anlæggets store og tunge hovedhus, over hvis tre stokv., dækket af et højt valmtag, de midterste fem fag løftede sig endnu to stokv. i en vældig, tårnagtig risalit, hvis pyramidetag blev brudt af en belvedere m. et lille lanternespir. Hovedportalen var anbragt under en portikus, hvis otte tokoblede søjler bar en stor altan, så rummelig, at der hér kunne holdes taffel. På havesiden skød det store trappehus sig frem som en selvstændig bygn. bag risalitten. M. undt. af guirlandehæng ml. risalittens øverste stokv. og den store portikus synes façaderne at have stået uden nogen form for udsmykning. Derimod udgjorde den inderste del af slotsgården i de sydvestre pavilloners bredde en hævet terrasse m. tre tilkørselsramper; balustraden var smykket m. tolv stenstatuer af antikke guder.

Dette motiv, ligesom hele den i plan og højde så stærkt bevægede anlægstype, var ganske i overensstemmelse med franske arkitekturteoretiske regler og, som Vilh. Lorenzen har sagt, i sin art det mest gennemførte anlæg herhjemme siden Frederiksborg slot; derimod bærer selve den arkitektoniske iklædning, som den giver sig udtryk i de stramme, udekorerede façader og de beherskede risalit- og pavillonfremspring, stærkt præg af 1600t.s nederl. byggeskik. Det er derfor naturligt, at man i sin søgen efter Gråstens arkitekt har vendt sig mod Nederlandene. François Dieussart, der 1705–06 byggede Sorgenfri for Carl Ahlefeldt, er bragt på tale, ligesom man har peget på et fællesskab i visse hovedtræk m. Henrik Ruses Kastel-slotsprojekt, og den tårnagtige hovedfløjs lighed m. det 1686 opførte holstenske herresæde Kletkamp. Den af I. Arthur-Nielsen påviste åbenbare overensstemmelse, såvel i anlæggets hele karakter som i dets arkitektoniske udformning, m. det af den danskfødte arkitekt og fæstningsingeniør Peter Pictorius for den münsterske fyrstbiskop Christoph Bernhard von Galen 1655–59 opførte slot s. 969 i citadellet Sanct Luidgerusburg ved Coesfeld (Westfalen) har imidlertid sandsynliggjort, at de arkitektoniske forudsætninger for Gråsten nærmest må søges hos denne hollandsk skolede bygmester, hvis fremtrædende stilling i det westfalske byggeri fra 1650’erne til 1680’erne hidtil ikke har været anskuet i forb. m. da. monumenter. Sct. Luidgerusburg sløjfedes 1688, men såvel den ældre som den yngre Frederik Ahlefeldt havde rejst i Westfalen, hvorved forbindelsen m. Pictorius’ arkitektur kan være etableret. Beslægtet m. Gråsten, men langt simplere i anlæg og udformning, er det af grev Conrad Reventlow ved Ernst Brandenburg 1693–99 opførte Clausholm, et byggeri, der sikkert kan ses i forb. m. Gråsten.

I slottets nordvestre sidefløj er bevaret bygninger af tilsyneladende ældre opr. end den stort anlagte helhed. Den nordøstre hjørnepavillon har opr. stået isoleret, hvorom spor af vinduer på den sydvestre side, hvor nu kirkefløjen er tilbygget, vidner; bygn. er dybere end den tilsvarende pavillon på sø.fløjen, og de i andet stokv. bevarede stuklofter (nu kun synlige i et enkelt rum) synes, ligesom tre prægtige døre m. kasettefyldinger, at datere dette hus til 1600t.s midte. Den tilstødende kirkefløj er ligeledes en ældre bygn., efter traditionen kornmagasin og ridehus, der inden den o. 1700 fik sin nuv. indretning har været delt i to stokv., og på hvis gl. bjælkeværk pulpituret nu hviler. Mod haven er der til kirken sen. bygget en lang støttemur, og til de tre midterste fag er mod gården påbygget en risalit, svarende til den sydøstre fløjs gennemgående trefagsrisalit. En anden uregelmæssighed træffes ved den vistnok som helhed nyopførte sydøstre fløj, hvis to hjørnepavilloners mure ikke flugter m. det mellemliggende parti, men er drejet skråt ind mod gårdspladsens midte. Dette til trods får pavillonerne kun et meget beskedent fremspring, og skævheden lader sig vistnok forklare ved, at eksisterende bebyggelse har hindret, at den stramme anlægsplan helt har kunnet overholdes. Den ældre mellembygning blev sen. nedrevet, og i Thurahs Vitruvius ses de to pavilloner blot forbundet ved en høj mur.

Om den store pragt, hvormed Ahlefeldt’ernes slot var indrettet, vidner endnu den bevarede slotskirke, der optager hele det lavere mellemparti af den nordvestre sidefløj (se ovf.). Slottets mest glimrende rum var den store, ovale sal (50 × 25 skridt), der à l’italienne var indrettet op gennem risalittens øverste to etager, og hvis vægge i to friser var dekorerede m. legemsstore, figurlige fremstillinger af antikke guder i gipsrelief. Dette pragtgemak gik imidlertid hurtigt i forfald, ligesom den tilsvarende sal (Kongesalen) på Clausholm, og var i 1740’rne »ganz verfallen und unbrauchbar«. Adsk. af slottets sale havde herlige plafondmalerier, og spisesalens vægge var dækket af legemsstore portrætter af samtidens fyrster.

Gråstens karaktér af landslot i fyrsteligt mål betonedes ikke mindst ved de sekundære bygninger, der var indordnet i det store anlæg. Foran portfløjen og forbundet m. denne ved krumme mure var to lave staldbygninger, opført symmetrisk om længdeaksen, m. lave tage og flankerende, ottekantede hjørnepavilloner m. balustrader og lanternespir. Omkr. slottet var anlagt storstilede og kunstfærdige haver. Det sydøstre terræn var på gammeldags vis inddelt i kvartérer m. hække og klippede træer omkr. bedene, medens terrænet nv.f. slottet var udlagt til en parterrehave af enestående pragt; siret m. en fontæne, m. statuer og bede m. snørklede blomstermønstre var den om slotsanlæggets tværakse sammenkomponeret m. en orangeribygning, opført af Carl Ahlefeldt m. en bekostning af 30–40.000 rdl. Dette meget elegante, langstrakte bygningsværk, »hvis lige ikke fandtes i hele Tyskland«, havde én etage m. forhøjet midterparti og fremspringende sidepartier samt balustrade foran det lave tag og var holdt i sa. stil som slottets portfløj; allr. 1725 var det bygfældigt og måtte nedbrydes, og i stedet opførtes en »Thiergarten oder Menageri«. I haverne på Gråsten blev det bekendte gråstener-æble fremelsket af podekviste, som Carl Ahlefeldt lod sende fra Italien.

Ved en brandkatastrofe 4/2 1757 ødelagdes slottet; skaden opgjordes til 100.000 rdl. Ilden havde skånet kirkefløjen og den nordøstre pavillon; men ej heller de øvr. pavilloner kan have taget overvældende skade. Der toges straks fat på genrejsningen under ledelse af landbygmester Johan Gottfried Rosenberg. Indtil 1761 var der rejst private byggelån på 21.529 rdl.; arbejdet indskrænkede sig til en retablering af sidefløjene, medens den store hovedfløj helt forsvandt, og der opførtes i stedet en lav forbindelsesbygning ml. sidefløjenes sydvestre pavilloner, »Langegang«. De genrejste bygninger – hele s.fløjen og den vestre af n.fløjens pavilloner – fik nu façadedekoration i form af store, flade øreliséner, og det hele overhvidtedes. Over en dør i sydøstre fløj står 1759. Trods den delvise genrejsning var slottet nu kun en torso og er aldrig siden blevet fast beboet. Det er uklart, hvornår den lave gallerifløj i nø. forsvandt; på et kort fra 1812 er den således endnu vist. Større istandsættelsesarbejder fandt sted 1775, ligesom hertug Frederik Christian d. Ældre af Slotssøen m. dens meget naturskønne, afvekslende omgivelser m. skove, enge og bakker skabte et udstrakt, romantisk haveanlæg, beskrevet i C. C. L. Hirschfelds Theorie der Gartenkunst (IV. (1780). 191–98). Navnlig fremhæves det yndige s. 970 sceneri omkr. de i søens sumpede, vestre bred gravede, stensatte kanaler m. smukke broer og lysthuse.

Over den lave »Langegang« lod hertug Christian August II 1842 opføre en tårnagtig femfagsbygn. i to stokv. m. lavere sidepartier og afdækket m. en lav trekantsfronton, hvorover et klokketårn i form af en åben trælanterne m. doriske søjler og højt spir blev rejst. Denne bygn., hvis arkitektur er afledt af Gråstens forsvundne portbygn. og det deraf influerede porttårn på Augustenborg, blev af økon. grunde kun gjort færdig i det ydre, og det indre blev først indr. 1893. Under treårskrigen led slottet en del (brugt bl.a. til kvartér for ty. soldater), men ved kgl. reskr. af 14/1 1853 bestemtes, at Gråsten skulle istandsættes og monteres »med fornødent Meublement og deslige, for at kunne benyttes som Residents for Allerhøistsamme med Følge under et eventuelt Ophold i Hertugdømmet Slesvig«; dette iværksattes dog ikke, selv om flere projekter (bl.a. til en genrejsning af hovedfløjen) foreligger fra L. A. Winstrups hånd. Grev A. G. Moltke-Huitfeldt lod 1861–62 visse reparationer foretage ved murermester Prytz, men en hovedistandsættelse blev først foretaget, da hertug Ernst Günther 1905–09 underkastede slottet en ret vidtgående ombygning. »Langegang« blev udbygget m. søjlepergolaer til begge sider, og de lavere sidepartier til det tårnagtige midterhus nedtoges; i det indre skabtes hér en stor festsal m. hvælvet, gipset loft, fritrappe og stor kamin efter ital. forbilleder, samt en spisesal, udsmykket i gammel-tysk stil.

Efter den da. stats overtagelse af slottet blev der ved kgl. bygningsinsp. K. Varming 1922–23 indr. bolig for dommer og politimester samt retslokaler i s.fløjen og folkebibl. i midterfløjen. 1935 blev Gråsten slot imidlertid overladt det dav. kronprinsepar til sommerbeboelse, og en gennemgribende restaurering og nyindretning af bygningerne blev 1935–36 foretaget under ledelse af kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen. Herved blev sporene af hertug Ernst Günthers uheldige virksomhed slettet; »Langegang« fik nu et sadeltag m. sa. opskalkning som slottets øvr. sortglaserede tage, og i s.- og v.fløjen skabtes en beboelse efter de kgl. herskabers behov. Spiret over klokketårnet måtte desværre nedtages. Nø.f. slotsgården, på den gl. staldgårds plads, opførtes to vinkelformede garagebygninger m. sorte valmtage. P.gr.af de stadige ombygninger og de omskiftelige ejerforhold er der kun bevaret få minder om ældre tider på Gråsten, ene undtaget de store, smukt proportionerede rum i s.fløjen m. fine fyldingsdøre og panelværk fra 1700t.s midte. Af gl. inventar er intet bevaret.

Den ca. 20 tdr. land store have, omfattende terrænet omkr. slottet og n. herfor ud til Åbenrå landevej, blev helt omlagt ved kronprinsparrets overtagelse af Gråsten og har nu en ret åben karaktér. En del smukke, gl. løvtræer er bevaret, men ellers ikke meget, der vidner om det af hertugerne Frederik Christian I og II skabte romantiske haveanlæg. Voldgraven, der omsluttede slotsholmen i n. og ø., er først tilkastet i nyere tid, delvis med fyld fra branden; derimod er den store, aflange »Billeddam« v.f. tilkørselsalleen bevaret. Med sine brede mures hvide flader under de lette, sortblå valmtage gør Gråsten slot – trods alle ændringer – stadig en glimrende virkning i et natursceneri af sjælden ynde og finhed.

Gråstens ladegård blev i forb. m. det store slotsbyggeri i 1600t. flyttet væk fra slotsholmen og ca. 500 m mod nø. til et sted, hvor der i forvejen skal have været anlagt et hollænderi. Gden ligger kønt i en lavning ud til Hollænderdam; den enkle, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning, der har halvt afvalmet tag og gennemgående frontispice, synes at være opf. o. 1800, men er omb. 1876.

Litt.: Erik Pontoppidan. Theatrum Daniae. I. 1730. 251 ff. L. de Thurah. Den danske Vitruvius. II. 1749. 238–41. O. H. Moller. Historische, genealogische und diplomatische Nachricht von dem uralten Geschlecht … Ahlefeldt etc. 1771. Vilh. Lorenzen. Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden. I. 1930. 84–95. Slotsgartner Hans Peter Petersens Erindringer, SdjyM. 1957. 36–40.

Palæet. Grundstykket, hvorpå der lå et hus, ejedes ca. 1800 af en oberst von Thienen. Hofråd og justitiarius over de gråstenske godser Thomas Thomsen († 1842) havde ejd. 1813 og opførte 1816 den bygn., som sen. er kaldt P., til dels af sten fra Blansgård, der var brændt nogen tid i forvejen. Hans søn Fritz Thomsen fik ejd. m. mere jord 1844. 1849 var bygn. indrettet som krigslazaret. Læge C. J. Bøye købte ejd. 1851, men afstod den allr. 1855 til A. D. Jørgensens fader, farver Marcus Adolf Jürgensen. efter hvem den tidl. godsejer Andreas Dieck 1871 fik ejd. Kbmd. Hans Ahlmann, der overtog den 1875, solgte den 1884 m. 120 tdr. jord til Jørgen Peter Hansen, der tilkøbte 30 tdr. land. Hans søn Ludwig Maximilian Wilhelm Hansen fik den 1902 og udvidede den yderligere m. 50 tdr. Carl Neumann havde den 1911–12, da den for 325.000 mk. blev solgt til den nordslesvigske kreditforening, som 1917 afhændede den nu ca. 90 ha store ejd. til Chr. Petersen, efter hvis død enken Marie P. 1949 solgte hovedbygn. til staten, der nu bruger den til indkvartering af livgardens vagthold under kongens ophold i G. s. 971 På gdens arealer v.f. Gråsten i Rinkenæs so. opførtes en ny gd., Dyrkobbel, som 1962 m. 50 ha købtes af Hans Hinrichsen, tidl. Trøjborg.

Litt.: Otto Friedrich Ahlmann. Allerlei aus Gravenstein. 14ff.

Palæet (fredet i kl. A) er opført af hofråd Thomsen 1816, efter sigende af materialer fra Søgårds ruiner, og er et djærvt, ret dybt bygningsværk af overmåde statelig holdning. Bygn., der har syv fag, er i to fulde stokv. over den høje, hvælvede kælder, der p.gr.af terrænets fald mod ø. her viser sig som en kvaderfuget underetage. På ganske markant vis er façaderne opdelt ved brede øreliséner om de midterste tre fag, der står glatpludsede, medens sidepartierne er fuget è la réfend; også på hjørnerne er liséner. Murene står gulpudsede m. hvide enkeltheder (liséner og gesims), og er afdækket m. et vældigt, opskalket valmtag af sortblå tegl. Ruminddelingen er i begge stokv. meget regulær m. to store sale i midten og tre gavlstuer til hver side; i andet stokv. er bevaret et nydeligt stukloft fra opførelsestiden. Palæet, hvortil der tidl. hørte en større landejendom, blev erhvervet af staten og omb. 1948–49 af Hærens Bygningstjeneste ved arkt. J. K. Jepsen. Ved denne lejlighed indrettedes værelser i tagetagen, og 1951 opførtes et udhus i en efter Palæet vel afpasset stil. Avlsbygningerne, der lå ud til Ahlefeldtsvej, var nyere og nedbrødes 1949.

Af gammel bebyggelse er der i Gråsten bevaret mindre, og mindre bemærkelsesværdige bygninger, end i Sønderjyllands andre små slotsbyer som Augustenborg og Møgeltønder, hvor de høje herskabers funktionærer og håndværkere gav tonen an og skabte bebyggelser af fint særpræg. Navnlig præges byens centrale og østre dele i dag helt af nyere, karakterløst, toetages byggeri, om end der dog ind imellem ses enkelte gode huse, de fleste dog nu i stærkt molestreret skikkelse som følge af hensynsløse fornyelser af underfaçaderne, fx. Borggade 5 og 10, gode slotsfunktionærboliger fra 1700t. m. høje frontispicer. Kroen er en simpel, men ganske myndig 1700t.s bygn. m. prægtigt udskåret og siret hoveddør. Torvet er til dels bebygget m. enkle, men ganske holdningsfulde, toetages huse fra forrige årh.s midte m. spinkle vinduesfatninger; s. 972 de giver endnu pladsen en vis kvalitet. Et gadebillede af større og uspoleret helhed træffes kun i Skolegade, hvis lave, hvidkalkede længer på de tjærede kampestens sokler sa. m. det krumme gadeforløb langs Slotssøens s.bred skaber et beskedent, men hyggeligt og kønt, gammeldags bybillede. Blandt flere gode og velbevarede bygninger skal her nævnes Skolegade 3 m. stort, halvt afvalmet stråtag og to nydelige døre fra 1800t.s beg., samt det af hertug Frederik Christian I 1785 oprettede hospital, Skolegade 9, en ganske anselig gulstensbygn. m. høj frontispice og indskriftstavle; heri blev indrettet fem boliger, hver m. stue, køkken, havejord og udhus. Hvor Skolegade, Borggade og Ahlefeldtsvej mødes, dannes en fin, lille plads, der beskygges af et par store ege.

Det Otto Ahlmanns Familiestiftelse tilhørende Haus Steinburg er en herskabelig villa, opf. 1844 af gule sten og beliggende på Ahlefeldtsvej uden for bygrænsen, skrås over for Palæet. Den nydelige, lille bygn. er bevaret som en karakteristisk repræsentant for biedermeier-kulturen og består af en femfags hovedfløj m. halvt afvalmet tag; den pudsede façade beherskes af en toetages risalit m. lav trekantsfronton og pilasterportal; hertil slutter sig i v. en længe m. sal og herskabsstald. Villaen ligger i en meget smuk, syv tdr. land stor park m. mange minder om 1800t.s følsomme havestil; således et ottekantet, stråtækt lysthus, beklædt m. birkebark, samt flere mindesten, bl.a. for stifteren Otto Ahlmann (f. 1811) og Gregers Ahlefeldt (»Ihm verdankt Gravenstein Entstehung«). En kunstig ruin til minde om det ældste Gråsten, der skal have ligget her, er desværre fjernet for få år siden.

1637 nævnes en tingfoged på Gråsten. Det er vel sandsynligst, at der her er tale om en tingret, der har været fælles for alle de ejendomme, der hørte under Søgd. og Gråsten, og i hvert fald har dette uden tvivl været tilfældet, efter at Søgd. og Gråsten 1662 atter var kommet under sa. herre. Heinrich Gude nævnes 1706 som gråstensk herredsfoged.

Efter at Gråsten m. tilh. ladegde Årup, Kiding og Fiskbæk, sen. også Kelstrup, ved auktionen 1725 var kommet til hertugen af Augustenborg, fik disse områder en fælles ret i Gråsten, som blev ledet af en herredsfoged, som regel overinspektøren. 1806 blev han approberet som justitiar for de gråstenske godser. Avnsbølgd.s undersåtter var dog tingpligtige under Nybøl hrd.

Til de gråstenske godser hørte gods i flg. sogne: Under Årup: Bjolderup so.: Bolderslev, Ensted so.: Årup, Årupskov, Dybkær, Felsbækgd., Felsbæk Teglværk, Hostrup, Hostrupskov, Laksml., Røllum, Stubbæk, Styrt-om, Torp, Torp Mark, Felsted so.: Felsbæk ml., Felstedskov, Nørballe, Løjt so.: Dalholt, Tinglev so.: Gerrebæk, Uge so.: Uge, Ø. Løgum so.: Grønnebækgd. Under Fiskbæk hørte flg.: Adsbøl so.: Adsbøl, Bojskovskov, Fiskbæk Mark, Fiskbækskov, Felsted so.: Kiding Mark, Nybøl so.: Nybøl, Varnæs so.: Bovrup. Under Gråsten: Adsbøl so.: Ladegårdskov, Broager so.: Broager, Dynt, Egernsund, Gammelgab, Iller, Mølmark, Nejs ml., Skodsbøl, Smøl, Vemmingbund, Gråsten so.: Alnor, Fisknæs, Gråsten, Naldmadebro, Stængerodde, Toft, Kværs so.: Melskov, Ladegårdskov, Rinkenæs so.: Alnor, Brændstoft, Bækken, Dalsgd., Hovgd., Rinkenæs, Rinkenæs Mark, Sandager, Toft, Trappen, Volsballe. Under Kelstrup: Holbøl so.: Hokkerup, Holbøl, Holdbi, Kelstrup Mark, Kelstrupskov, Rønshoved, Ø. Gejl, Rinkenæs so.: Munkeml. Under Kiding: Felsted so.: Kiding, Tråsbøl, Varnæs so.: Bovrup.

En del af Grønnebækgd. blev indlemmet i Sdr. Rangstrup hrd. 1807, og ved patent af 2/3 1853 blev Avnbølgd. og de øvr. gråstenske ejendomme i Nybøl hrd. lagt under dette hrd., de gråstenske besiddelser i Bovrup kom til Varnæs birk, krostedet i Gerrebæk til Slogs hrd., Dalholt og krostedet i Bolderslev til Sdr. Rangstrup hrd. Det øvr. gods kom til Lundtoft hrd. Ved amtsretternes oprettelse 1867 blev godset endnu mere spredt.

Der er bevaret retsprotokoller for Søgd. og Gråsten godser 1687–88, mens retsprotokollerne for de gråstenske godser efter 1725 først begynder 1812.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 65f.

Alnor er sikkert det gl. navn på noret Sildekule. Sen. betegnede det en bebyggelse, der i slutn. af 1500t. flyttedes fra det sted, hvor Gråsten nu ligger, til den nuv. plads.

Toldgrænsekorpsets kontor ligger på Slotsbakken over for apoteket. Da toldgrænsekorpset (tidl. grænsegendarmeriet) har sit hovedsæde i Gråsten, gives nedenfor en kort redegørelse for dette korps. Efter grænsedragningen 1920 rykkede grænsegendarmeriet 5/5 1920 ned fra Kongeå-grænsen m. en styrke, der efter kraftige udvidelser under og umiddelbart efter 1. verdenskrig, var på ca. 600 mand. Efterhånden som forholdene stabiliseredes, indskrænkedes korpset noget, således at styrken 1939 ved 2. verdenskrigs udbrud var på ca. 310 mand.

Ved den ty. besættelse af Danmark 9/4 1940 faldt 3 gendarmer som landets første ofre for besættelsen, idet de blev skudt af civilklædte pers. ved jernbaneviadukten i Padborg, umiddelbart før de ty., væbnede styrker overskred grænsen. Der er rejst en mindesten ved viadukten for de tre gendarmer (se s. 1026).

26/5 1944 faldt korpsets chef, oberst S. B. Paludan-Müller i kamp mod en overvældende ty. overmagt, da han nægtede at lade sig arrestere af besættelsesmagten. Der er umiddelbart ved korpsets bygn. og ved indkørselsvejen til slottet rejst en mindemur for obersten.

19/9 1944 afvæbnedes korpset af besættelsesmagten, og det lykkedes denne at arrestere en stor del af korpset, der blev interneret i Frøslevlejren. Af de internerede blev 141 5/10 1944 deporteret til ty. koncentrationslejre. 39 døde i koncentrationslejrene el. umiddelbart efter hjemkomsten af sygdomme, pådraget i koncentrationslejrene. Ved Kruså korsvej er rejst en mindemur m. navnene på de omkomne gendarmer (se s. 1026), og i kontorbygningen er i hallen en mindetavle for grænsegendarmeriets omkomne i årene 1940–45.

1952 ændrede grænsegendarmeriet navn til toldgrænsekorpset, samtidig med at de militære opgaver, der tidl. var pålagt gendarmeriet, blev afløst. Korpset er herefter et rent civilt korps. Det består af en dir., en insp., en regnskabsfører og i øvrigt af ca. 260 korpsvagtmestre, overvagtmestre, vagtmestre og grænseoverbetjente og betjente. Korpsets hovedopgave er at bevogte landtoldgrænsen samt at kontrollere skibsfarten på kyststrækninger af Als og den under Danmark hørende del af Flensborg fjord. Endv. er der pålagt korpset forsk. told- og politimæssige opgaver. Langs grænsen ejer toldgrænsekorpset, som er underlagt departementet for told- og forbrugsafgifter, et antal huse m. boliger for en del af personalet.

I Gråsten er rejst flere mindesmærker: En genforeningssten på Slotsbakken, et 5. Maj-monument ved politistationen (billedhugger V. Kvedéris), en buste af A. D. Jørgensen (billedhugger Gunnar Hammerich) ved posthuset og »Gråstenpigen« (billedhugger Gunnar Hammerich) på Torvet.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (m. Adsbøl so.): 124 da., 65 ty.; 1884: 123 da., 91 ty.; 1912: 152 da., 143 ty., 51 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (m. Adsbøl): 720 da., 437 ty. (tilrejsende 111 da., 216 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg (Gråsten alene): 21/9 1920: 213 da., 91 ty., 121 S.; 11/4 1924: 325 da., 76 ty., 164 S.; 2/12 1926: 373 da., 131 ty., 272 S.; 24/4 1929: 322 da., 117 ty., 329 S.; 16/11 1932: 386 da., 96 ty., 418 S.; 22/10 1935: 420 da., 155 ty., 425 S.; 3/4 1939: 999 da., 215 ty.; 28/10 1947: 1120 da., 141 ty.; 5/9 1950: 1125 da., 89 ty., 22/9 1953: 1211 da., 161 ty.; 14/5 1957 (m. Adsbøl): 1561 da., 161 ty.; 15/11 1960: 1639 da., 151 ty.; 22/9 1964: 1748 da., 155 ty.

Skove: En betydelig del af so. dækkes af skove, der hører under Gråsten statsskovdistr., således den sydl. del (ca. 46 ha) af skoven Rode, i alt 146 ha, hvoraf ca. 100 ha i Adsbøl so. Overstjernen, 12 ha, Nederstjernen, 22 ha, og Dyrehaven, 108 ha, hvoraf dog ca. 2 ha i Rinkenæs so. Endv. en del (7 ha) af Rinkenæs skov, der er på i alt 267 ha (jf. Rinkenæs so. s. 981). Foruden de nævnte skove omfatter Gråsten skovdistr. flere skove i Holbøl so. (jf. s. 1012) og plantager i Bov so. (jf. s. 1026). Distr.s samlede areal er på 2828 ha, hvoraf bøg 504 ha, eg 175 ha, andet løvtræ 103 ha og nåletræ 1645 ha. Løvskovene og enkelte plantager (Kiskelund plantage og største delen af Kelstrup plantage) står på morænedannelser, medens resten af plantagerne (en del af Kelstrup plantage samt Bommerlund og Frøslev) står på hedeflade. Terræn- og jordbundsforhold varierer følgelig stærkt inden for distr., idet hedefladernes jævne el. – som i Frøslev plantage – delvis af indlandsklitter dækkede overflade af sandede jorder står i stærk modsætning til morænedannelsernes uregelmæssige terrænformer og overvejende lerede og grusede jorder. Ejendommeligt for skovene omkr. Gråsten er det sejge, røde cyprinaler, der omtr. er uigennemtrængeligt for vand, hvorfor vandledningen trods det kuperede terræn adsk. steder er en vanskelig sag. Store afvandingsarbejder er dog gennemført i de sen. år.

I Dyrehaven findes en firkantet tilhugget sten med indskr.: »Seine Majestät der Kaiser und König Wilhelm II schoss hier unter Führung seiner Hoheit des Herzogs Ernst Günther einen Rehbock am 8. Septbr. 1890«. Bemærkelsesværdige i denne skov er i øvrigt Bivouakbøgen og Herlesegen.

De nævnte skove er rester af de udstrakte skove, der i den tidligste oldtid beklædte landsdelen ml. Åbenrå fjord, Als sund og Flensborg fjord. De ældste kort, der findes over egnen, nemlig Johs. Mejers kort i Caspar Danckwert, Neue Landesbeschreibung, Husum 1652, viser, at de løvskove, der nu hører til Gråsten skovdistr., på dette tidspunkt i store træk havde deres nuv. udstrækning. Skovene har sikkert opr. tilhørt kongen. Gråsten og Fiskbæk købtes 1725 af hertug Chr. August af Augustenborg. Efter krigen 1848–50 inddrog den da. stat hertugens ejendomme, og skovene blev 1852 midlertidigt underlagt det kgl. Sundeved distr., der i forvejen bl.a. omfattede skovene på Broager. Allr. efter få års forløb begyndte staten imidlertid at bortsælge af de nyerhvervede skove. 1861 og 1862 solgtes således Gråsten og Fiskbæk godser m. skove til A. G. greve Moltke-Huitfeldt til Glorup. Efter krigen 1864 solgtes de to godser videre til hertug Chr. af Augustenborg, og 1921 efter hertug Ernst Günthers død solgte hans arvinger alle de hertugelige besiddelser i det nordl. Sønderjylland til den da. stat. Fra 1/11 1922 oprettedes Gråsten skovdistr. Under Gråsten distr. drives et ret omfattende ferskvandsfiskeri.

I G. fødtes 1817 politikeren og bankmanden Wilhelm Ahlmann, 1840 historikeren og rigsarkivaren A. D. Jørgensen.

Fredede oldtidsminder: 4 langdysser, deribl. Kongestolen, de to m. ødelagt kammer, de to m. kammer m. dæksten; dernæst 4 langhøje og 19 høje; alle mindesmærkerne ligger i skov, dels i Dyrehaven, dels i Rode. – Ødelagt: kun én høj, under Dyrkobbel i Gråsten; den ligger i en have og er helt omdannet til lysthøj.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Gråsten herredsfogderi, fra 1889 udgjorde so. sa. m. Adsbøl so. Gråsten amtsforstanderskab. Dette deltes 1909, således at Gråsten amtsforstanderskab omfattede Gråsten kom., medens Adsbøl amtsforstanderskab omfattede Adsbøl og Ladegårdskov kommuner samt Gråsten godsdistr. So. var delt i kommunerne: Gråsten og G. godsdistr., hvoraf en del dog lå i det nuv. Adsbøl so.

Personregisterdistr.: Gråsten.

Litt.: Th. Thomsen. Ueber den Ursprung und den bisherigen Fortgang des Fleckens Gravenstein. 1829. A. D. Jørgensen. Graastens ældre Historie, SdjyAarb. 1889. 1–43; oversat til ty. 1927 ved Johs. Ahlmann. Hans Petersen. Graasten i Fortid og Nutid, »Fædrelandet«. V. 1910. Nr. 24. Johannes Ahlmann. Allerlei aus Gravenstein. 1927. M. H. Nielsen. Fattig-, Skole-og Kirkevæsen i G. 1699–1769, SdjyM. 1933. 101–27. Johan Hvidtfeldt. Augustenborgerne og de Graastenske Bønder, smst. 1950. 15–28.