Hårby sogn

(H. kom.) omgives af Svendborg amt (Nr. Broby, Sdr. Broby og Jordløse so. i Sallinge hrd.), Helnæs bugt samt Dreslette, Flemløse og Køng so. En enklave af so. ligger ved stranden i Dreslette so. (Skovkrogen). Som en bred, trugformet lavning strækker Hårbydalen sig ind i land fra Helnæs bugt i fortsættelse af Nørrefjord, omgivet af anselige højder til begge sider. Mod ø. stiger terrænet til over 70 m (Møllebjerg 72,5 m) og mod v. til knap 60 m, mens Hårby ås vandspejl fx. i Hårby Made ligger under 10 m og ved n.grænsen kun når 11,3 m. Grundlaget for denne imponerende dal er en istunge fra s., fra Lillebæltsgletsjeren, i hvis bund der udgravedes en tunneldal, som førte smeltevandet frem til isranden ved Glamsdalen. Denne tunneldal står endnu nogenlunde uberørt n.f. Hårby, hvor den er leje for Hårby ås øvre løb. Da denne istunge derefter smeltede bort, og isen til gengæld fik mere næring østfra op mod De fynske Alper, fandt smeltevandet herfra vej gennem terrænet n.f. Skallebjerg langs den nuv. Spangebæk, forbi Akkerup og Hårby s. 499 til Helnæs bugt. Med det fossende vand førtes store mængder grus og sand ud, som afsattes i dalbunden i hele dens bredde. Samtidig udviskedes den opr. tunneldal s.f. Hårby. Også fra nv. førtes der sand og grus ud over dalen fra de der liggende dødismasser. Kun relativt små områder har undgået at blive dækket af sandlagene, hvorfor den frugtbarere, lermuldede jord kun optræder nærmest v. og nv.f. Hårby samt på skråningerne op mod Jordløse. Både langs Møllebæk og langs Hårby ås nedre løb ligger betydelige engstrækninger (Noret), og på sandslettens laveste dele ligger også Løgismose skov, so.s største. So. er rigt på frugtplantager og gartneriarealer. I Hårby mødes landevejene fra Assens, Bogense, Odense, Ringe og Fåborg.

Areal i alt 1950: 3277 ha. Befolkning 7/11 1950: 2503 indb. fordelt på 716 husstande. (1801: 1103, 1850: 1834, 1901: 2124, 1930: 2293). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1066 levede af landbrug m.v., 864 af håndværk og industri, 141 af handel og omsætning, 79 af transportvirksomhed, 85 af administration og liberale erhverv og 257 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hårby (*1386 Harby; u. 1787) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 991 indb. fordelt på 290 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 135 levede af landbrug m.v., 565 af håndværk og industri, 96 af handel og omsætning, 55 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1921), forskole, centralskole (opf. 1952, arkt. Arne Jacobsen) m. bibl. (opret. 1924, 3000 bd.), teknisk skole (opf. 1954, arkt. Arne Jacobsen), missionshus (opf. 1913), forsamlingshus, kom.kontor (i gl. skolebygn.), stadion, anlæg, apotek (opf. 1901), biograf, kro (kgl. bevilling 1659), filial af Assens Bank, filial af Sydfyns Discontobank, filial af Dreslette Sparekasse, redningskorps, ml., elværk (opf. 1905), vandværk, andelsmejeri (opf. 1952, fællesmejeri opret. 1883, siden 1887 andelsmejeri), fjerkræslagteri (opf. 1936), Fengers Konservesfabr. (100 arb.), H. Konservesfabr. (20 arb.), cementvarefabr., fabr. for kontorinventar (80 arb.), ketcherfabr. (15 arb.), »Nyfa Gummi« A/S (30 arb.), maskinfabr., karosserifabr., andelsvaskeri (1953), posthus og telefoncentral; Akkerup (1425 Askendorp, 1504 Accroppe; u. 1787), gl. præstegd., forskole og planteskole; Sarup (*1404 Sarup; u. 1790); Strandby (1425 Strandby; u. 1798), forskole, forsamlingshus, (opf. 1897) og svineavlscenter; Nældemose (1475 Noldemose, 1492 Nedlæmose; u. 1790) m. forskole (mod nø.). – Saml. af gde og hse: Skallebjerg; Kirkemarken; Løgismoseskov; Nabben; Slåentorn; Lykkensholm; Lysemose; Gammeltoft; Holmehuse; Strandhuse; Vesemose (delvis i Flemløse so.); Grydnæs; Langedilgårde; Stormarken; Linien m. maskinstat. og (n. herfor) teglværk; Kolbjerg; Skovkrogen (i enklaven; delvis i Dreslette so.). – Gårde: hovedgd. Løgismose (*1333 Løuitz moße, 1390 Louesmose; 26 tdr. hartk., 202 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 556, grv. 213); Langedilgd. (19 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 325, grv. 189); Filstrup (1521 Fielstrup gard; u. 1787); Lindegd. (1688 Lindegaard); Ellegd. (*1500t. Ellegaardt); Bækgd.; Tommerupgd.; Mosegd.; Pilegd.; Hestehavegd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 192. og 193. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirkens romanske del, kor (m. nedrevet apsis) og skib, er opf. af rå kamp m. hjørnekvadre over en dobbeltsokkel (attisk profil over skråkant). Fra sengotisk tid stammer korets ø.forlængelse, korets to og skibets tre krydshvælv, et kapel på skibets n.side og et tårn i v., de to første af rå kamp, den sidste af munkesten i munkeskifte (m. kamp forneden); det brede n.kapel m. to krydshvælv er sikkert fra 1439, da Odensebispen 11/3 indviede kirkens »ndr. del«, og det er måske fra første færd rejst som dobbeltkapel, thi Jacob Madsens visitatsbog nævner to kapeller. Kapellet er udvidet mod n. m. våbenhus o.a., antagelig 1856, da der på skibets s.side rejstes en korsarm m. 4 krydshvælv. Det kraftige tårn, der har hvælvet underrum, spidsbue til skibet og trappehus i s., prydes udvendig af sirlige blændinger (de sdr. ændret ved skalmuring 1772), og dens n.-s.vendte blændingsgavle har kamtakker m. småspir (fialer). Kirkens øvr. gavle og de spidsbuede støbejernsvinduer stammer fra en omfattende istandsættelse 1856 (arkt. N. S. Nebelong); bygn. er hvidkalket og tegltækt. – En kirkelade er forsv. siden Jacob Madsens tid.

Alteropbygning i nygotisk stil m. samtidigt maleri, Kristus i Gethsemane, sign. I. L. Lund 1855. På konsoller v. siderne fire apostelstatuetter af gips. Kalk og disk 1661 m. våben og initialer for sal. hensovne Anders Bille og Sophie Rosenkrantz, bæger 1836 (P. Bille-Brahe), oblatæske (Sophia Hedevig Trampe). Alterstager formentlig samtidige m. alter. Moderne stenfont m. fad fra 1570, initialer O B D R og våben for Okse(?) og Rud. Prædikestol m. reliefskåret årst. 1618, i opr. form svarende til nabokirken Køngs, men i ny tid omdannet og forsynet m. et femte fag og flere nye led; på bagsiden af et af felterne malet Andr. Eschil pastor anno 1616 (allr. 1618 må stolen da være omdannet første gang). Nyere stolestader, lysekroner, orgel og pulpitur i vest. Stærkt jernbundet pengeblok m. taskelås fra 1600t. Nyere kirkeskib, »Hellig Olav«. Klokker: 1) 1819, støbt af I. C. Gamst, Kbh., 2) 1875, af B. Løw og Søn, Kbh. – I tårnrummet gravkapel for den Trampeske familie, afskilret ved et smukt og kraftigt smedejernsgitter, på hvis kronede lås læses: HNS KLOK Mr, samt på lågerne spejlmonogrammer, til venstre: SHGVT, til højre: FLGVT, foroven: CGVT. I kapellet står tre store, sorte marmorsarkofager m. hvid marmorudsmykning; 1) Conrad greve von Trampe, † 1735, og hans to døtre, 2) Friderica Lowise grevinde af Trampe, † 1743 og 3) Sophia Hedewig grevinde af Trampe, † 1780. I en muret gravkælder under koret, tilh. Anders Bille († 1657) og efterkommere, der overlod den til Odense Jomfrukloster (jfr. Hofman. Fund. V. 325. Pont.Atlas. VI. 660), står nu kun Anders Billes lig, overført i ny kiste 1943, ved hvilken lejlighed de øvr. kister nedsænkedes på kgd., mens flere kisteplader og -beslag ophængtes i våbenhuset ved siden af andre tidl. ophængte bl.a. for »Pinile Løcke til Høgs Gaar«, † 1634, og Erik Bille til »Løfvemose«, † 1660 (3 år gl.). Her er også anbragt fire gravsten: 1) Alexander Durham, død på Højsgård 31/3 1600, var Fr. II.s og Chr. IV.s »Chapetain« i 30 år, og hustru, Mette Urne, Joh. Urne til Rygaard hans datter, † 1612 (CAJensen. Gr. nr. 737), 2) Peder Hansen Kromand, † 1716, 3) Valentin Falsen, præst, † 1755, og hustru Anna Bering, † 1764, 4) Eskild Lobedantz, præst, † 1829.

Løgismose ejedes i beg. af 1300t. af de tre »brødre« Jens Ingildsen Revel, Peder Rytze og Vogn Nielsen. Sidstn. synes at have tilknytning til den sønderjyske slægt Jul. Som L. således var delt, da den første gang omtales, forblev den gennem århundreder måske i højere grad end nogen anden da. hovedgd. delt og splittet, kun nu og da samlet for en kortere tid. 1333 købte Peder Rytze af Jens Revel den part i L., som denne havde arvet efter Vogn Nielsen. Jens Revels egen part arvedes af datteren Sophie Revel († tidligst 1404), der ved ægteskab bragte den til Jep Abildgaard († tidligst 1438), som 1387 pantsatte den for 200 mark lybsk mønt i sølvpenge til væbn. Jens Pedersen (Panter) af »Høgerup« (se s. 494) († 1417). Andre parthavere i L. ved slutn. af 1300t. var medl. af slægterne Krummedige, Sested (Sehestedt) og Jul af Sønderjylland. Erik Krummedige havde en part, og 1392 overlod hans søster, fru Elsebe Krummediges mand Henrik Split ham desuden den lod, som var hende tilfalden. Også Erik Krummediges broder (fader?) Segebod Krummedige († senest 1397) havde en part, som arvedes af datteren Mette Segebodsdatter Krummedige, der 1. gang var g.m. en Jul, 2. gang m. Hartvig Ottosen Sested. Hendes part arvedes af sønnerne af 1. ægteskab Iver († tidligst 1421), Troels († tidligst 1401) og Thomas Jul († ml. 1438–47) samt hendes svigersønner, borgm. i Flensborg Sivert Krok, borgm. i Flensborg Henrik Vrese (Friis) og borger i Ribe Thetmar von Gatmer, kaldet Blow (Blaa). Dele af L. tilfaldt også hendes sønner af 2. ægteskab Poppe og Reimer Hartvigsen Sested samt datteren Gisele Hartvigsdatter Sested. Sidstn. var g.m. Jep Wilsen (Ferke), der erhvervede svogrene Poppe og Reimer Sesteds parter. 1396 og 1405 nævnes desuden landsdommer i Fyn hr. Niels Pedersen (Panter?) s. 501 og 1396 hr. Jens Andersen (Panter?) sa.m. Jens Pedersen (Panter) af L. 1401 købte sidstn. Iver Juls og hans søskendes (og svogres) parter, og 1408 fik han af Jep Wilsen for 140 mark de af denne erhvervede parter i pant. Ved sin død 1417 var han formentlig i besiddelse af hele L. Hans enke af 2. ægteskab, Grethe Henriksdatter Brockdorff († ml. 1441–50) og sønnen Peder Jensen (Panter) fik ved skiftet en trediedel af L., medens to trediedele tilfaldt sønnesønnen Laurids Lauridsen (Panter) († som barn), hvis moder, Mette Pedersdatter (Present) († senest 1457) arvede ham og 1432 ved nyt ægteskab bragte sin part i L. til Eiler Hardenberg og sen. ved sit 3. ægteskab til rigsråd hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeld († o. 1493). Senest fra 1470 skrives hendes svigersøn, væbn., sen. rigsråd Claus Bryske († tidligst 1506), g.m. Grete Engelbrechtsdatter Bydelsbak († 1490), til L., men først 1475 skiftedes der efter Mette Pedersdatter (Present) og hendes 2 afdøde børn Johan og Kirsten. Ved denne lejlighed tilfaldt L. gd. m. Nellemose og »al fornævnte gds og bys tilliggelse og Sarup mølle« hendes søn af 3. ægteskab, hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak († senest 1493). Man har antaget, at en del af L. tilfaldt fru Mette Bertelsdatter Tinhuus († tidligst 1500), enke efter hr. Joachim Hardenberg († ml. 1469–75), Mette Pedersdatters søn af 2. ægteskab, på hendes børns vegne. Dette er dog nok uvist. Skiftets tekst er på dette punkt uklar, men dets ovf. citerede passus synes at tyde på, at hr. Albrecht Engelbrechtsen fik hele L. 1479–88 skrives Claus Bryske på ny hertil, men efter hr. Albrechts død gik L. i arv til datteren, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak († 1513), som ved ægteskab bragte den til den sen. rigshofm. hr. Mogens Gøye til Krenkerup († 1544). Efter ham arvedes L. af døtrene Mette Gøye, g.m. hr. Johan Oxe til Nielstrup († 1534), Eline Gøye († 1563), 1. gang g.m. hr. Mourids Olufsen Krognos († 1550), 2. gang m. Vincents Juel († 1579), og Pernille Gøye († 1552), 1539 2. gang g.m. rigsråd Børge Trolle til Lillø († 1571). Johan Oxes part arvedes af sønnerne, sen. rigshofm. hr. Peder Oxe til Gisselfeld († 1575) og sen. rentemester Eskild Oxe († 1563), men også døtrene Inger († 1591) og Sidsel Oxe († 1593), af hvilke sidstn. 1590 købte søsterens part, var medejere. Peder Oxe skænkede 1567 sin andel som morgengave til sin tilkommende hustru, fru Mette Olufsdatter Rosenkrantz til Vallø († 1588). I beg. af 1590erne synes Sidsel Oxe at være hovedejer, og hendes part arvedes af søsteren s. 502 Pernilles søn, Johan Rud til Møgelkjær († 1609) og datterbørn, Otto Banner († 1625), i hvis part Peder Munk senest 1624 fik indførsel, og Mette Banner († 1614), 1. gang g.m. Erik Bille til Rønnovsholm († 1600), 2. gang m. Jørgen Kaas. Hendes søn af 1. ægteskab, rigsmarsken hr. Anders Bille til Damsbo († 1657), erhvervede foruden sin egen arvepart i L. tillige ved ægteskab m. Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz († 1667) en part, som hun havde arvet efter sin fader, og sen. synes han i det væsentlige at have samlet hele den stærkt splittede gd., på hvilken han byggede meget, bl.a. det 1826 nedlagte kapel. Foruden de nævnte havde adskillige flere gennem 1500t. og i beg. af 1600t. parter i L. 1559 nævnes Jørgen Bryske til L., og også slægten Urne havde tilknytning hertil, mul. gennem Oxerne. Margrethe Christoffersdatter Urne († 1620), g.m. Niels Bild til Ravnholt († 1622 som slægtens sidste mand), ejede således en part i L., som o. 1620 synes at være gået til ovenn. Otto Banner. 1624 skrives Poul Mortensen Skinkel til Østrupgård († tidligst 1640) til L. 1629 var der gjort likvidation ml. ham, der da boede i Assens, og fru Anne Pogwisch om L. gd. og tilliggende gods. Foruden de nævnte synes endda endnu flere at have ejet parter i L., men at udrede deres forhold til gden vil næppe være mul. – Nogle år før sin død overdrog Anders Bille L. til sønnen Erik Bille († 1656), hvis søn Anders Bille († 1694) ejede den, efter at den, havde tjent som enkesæde for farmoderen, ovenn. fru Sophie Rosenkrantz. Hans enke Beate Margrethe Henriksdatter Bielke († 1734) skødede 1695 L. (1688 hovedgdstakst ca. 69, bøndergods ca. 530 tdr. hartk.) tillige m. Flenstofte (se s. 507) til brigadér, sen. generalløjtn. Adam Fr. rigsgreve Trampe († 1704), som fulgtes af enken, Sophie Amalie Adeler († 1734), der efterlod godserne til sønnen, oberstløjtn., kammerjunker Conrad rigsgreve Trampe († 1735), hvis søstre Sophie Hedevig († 1780) og Frederikke Louise Trampe († 1743) 1736 af deres medarvinger for 45.000 rdl. fik skøde på L. og Flenstofte. Efter førstn.s død arvedes godserne af hendes slægtning Adam Fr. greve Trampe († 1807), som solgte det meste af bøndergodset og en del af hovedgdstaksten og derpå ved auktionsskøde af 1800 overdrog L. (ca. 40 tdr. hartk.) til kapt., sen. generalkrigskommissær Hans Fr. Uldall († 1836), som 1809 skødede den for 45.000 rdl. til forp. på Wedellsborg Johs. Smith († 1824). Efter ham ejedes L. af sønnerne R. og F. L. Smith, hvilken sidste udkøbte broderen og 1831 for 24.294 rdl. sølv solgte L. til Christen Hansen († 1866), som 1851 mageskiftede den mod Kærsgård i Brenderup so., Vends hrd. (se s. 421) til Johan Theodor Petersen († 1860). Denne solgte 1856 L. til propr. Hans Hansen († 1880), efter hvis død den købtes for 260.000 kr. af Peder Nielsen Damsboe til Flenstofte († 1889). Han solgte 1883 L. for 225.000 kr. til Victor J. N. Sønnichsen, der 1886 solgte den for 206.000 kr. til jægerm. H. H. Qvistgaard, som allr. 1887 for 165.000 kr. (godt 27 tdr. hartk.) solgte den til ingeniør J. H. Th. Schmidt v. Leda i Kiel. Han solgte 1895 L. for 190.000 kr. til frk. B. T. Brünnings, Holland, der ved ægteskab bragte den til forp. på Agernæsgård Hans Hansen, som 1915 solgte L. for 325.000 kr. til fabrikant i Vejle H. Slott Steensen († 1919). Hans enke, Marie Steensen, f. Knudsen, solgte 1923 gden til J. Jessen. 1940 købtes den af fabr. O. R. Vanddam for 605.000 kr., 1942 af konsul C. Bremer for 713.000 kr., 1944 af forst. Niels Bukh for 764.000 kr., 1947 af C. Christfort for 598.000 kr. og 1953 af P. B. Klogborg og E. Ørnsholt for 1.062.500 kr. 1955 overtoges Klogborgs part af S. P. og E. Korshøj. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 658–67. A. Jensen. Løgismose i det syttende og attende Aarhundrede. 1908. A. Thiset. Herregden L., Herregaardenes Adresseavis. I. 1879. Nr. 6–10, 13, 15. [N. V. Dorph]. Løgismose, Ill. Tid. XLII. Nr. 28. 1901. Chr. Axel Jensen. Fra Løgismose, ArkivMus. III. 1906. 174–76. DLandbr. III. 1930. 563–66.

Anlægget, som er symmetrisk om en midtakse, består af en trefløjet hovedbygn., omgivet af vandgrave på alle fire sider, og en ladegd., ligeledes trefløjet. Midtaksen fører gennem indkørselsporten i ladegd.s nv. længe, op ad indkørselen ml. de to i fornem afstand fra og parallelt løbende m. indkørselen beliggende sidelænger, som udgør en del af den stærkt ombyggede ladegd. Herfra videre ad broen over vandgraven, der omgiver den lille holm, hvorpå hovedbygn. ligger, gennem portindkørselen i hovedbygn.s midtfløj til den lille gårdsplads, der omsluttes af det trefløjede anlæg og den tilstødende, lille have, fra hvilke der er en smuk udsigt over det flade engdrag. Hovedbygn., der til dels er i to stokv. og rødkalket, er dækket af et rødt tegltag. Den nø. fløj opførtes i beg. af 1500t. af Mogens Gøye af munkesten i middelald. forbandt og står upudset i lighed m. det sen. tårn og virker trods sen. ombygninger og tilføjet renæssancegavl endnu som et middelald. hus. Den nv. fløj, portfløjen, blev bygget af Peder Oxe, en indskriftstavle over porten daterer bygn. og lyder: »Anno 1575 lod erlig velbyrdig Mand, Peder Oxe til Gisselfeld. K. M. oc Danmarcks Rigis Hofmester, Her Johan Oxis Søn til Nielstrup oc hans Hustru, Frue Mette Rosenkrantz, Her. Olluf Rosenkrantzis s. 503 Daatter til Vallø bygge dette Hus her paa Løgismosse. Gud unde dem saa at bygge oc boe, at de maa faa den evige Ro.« En bred gang i andet stokv. langs hele langsiden benævnes Peder Oxes gang. Indtil 1826 var i første stokv. v.f. porten et lille kapel indrettet af Anders Bille 1640, den tredie af Løgismoses gode navne. Han havde forsynet denne fløj m. svungne renæssancegavle, tre vendende mod indkørselen og en mod havesiden. De blev sen. fjernet; men bygn. står nu atter m. sine svungne gavle. Anders Billes og hans hustru Sophie Rosenkrantz’ initialer og årst. 1631 og 1644 i jern pryder gavlene mod indkørselen. Endv. opf. Anders Bille en nu nedrevet sø. fløj, som ligeledes var forsynet m. renæssancegavle og et spirdækket tårn, i vinklen ml. hans og Mogens Gøyes bygn. To malede dørstykker fra ca. 1750 fortæller om bygn.s dav. udseende: tegn. deraf i Nationalmuseets arkiv. 1883 opførtes den sydvestl. af det nuv. anlægs tre fløje, og der indrettedes kirke i hele fløjen, som sen. har fået renæssancegavl. På sa. tid blev tårnet i vinklen ml. de to ældste bygn. opf.; sen. er det blevet forhøjet og forsynet m. spir, som skyldes arkt. H. C. Amberg. En smuk sandstensportal m. A. F. Trampes og hustrus initialer og årst. 1726 var tidl. anbragt på Mogens Gøyes bygn. men danner nu indgangsparti i tårnet. I en af gårdens marker har man fundet et stykke af en våbentavle m. Oxernes og Rosenkrantzernes våben. Sandsynligvis stammer stykket fra et pynteligt indgangsparti fra Peder Oxes ejertid.

I so. har ligget hovedgden Højsgård (1425 Høgs Gaard), som i slutn. af 1500t. tilhørte fru Mette Urne († 1612), g.m. kapt. Alexander Durham († 1600). 1609 og 1627 tilhørte den hendes søsterdatter jomfru Pernille Lykke til Klingstrup († 1634). 1635 ejedes den af rigsadmiral Claus Daa til Ravnstrup, som ønskede at mageskifte den til kronen mod jus patronatus til Fraugde kirke. Mageskiftet er dog næppe kommet i stand, thi 1639 solgte han H. til Anders Bille († 1657), som 1649 skrev sig til H. og Løgismose, hvorunder han lagde den. Endnu ved midten af 1800t. skal der have været ruiner på Ballegårdens jorder. Til gården hørte en mølle, der 1521 skrives Høgisgaardts mølle.

Om en malsgård (»målbondegård«) i Hårby, nævnt 1529 og sen., se Hans Knudsen i FynskeAarb. I. 1939–41. 497–501.

Tommerupgd. ejes fra 1911 af P. A. Hauch Fenger, der på gårdspladsen har rejst en mindesten for gdens tidl. ejere.

Skove: Mod s. ved Helnæs bugt Løgismose skov (Elisabetslund 35 ha). Mod n. ved Signekær lidt skov, i øvrigt spredte småskove. I en enklave i Dreslette s. en del af Strærup Skovhaver.

En forsv. landsby Mullerup synes at have ligget ved Skallebjerg ø.f. Akkerup (1682 Mulderupe-, Mullerup Bancke). I Hårby nævnes i *1500t. gården Aagaard, 1600 gårdene Rørmosegaard og Skauffholm (Vidensk. Selsk. Kort Skarholm), i Strandby bebyggelserne Ryngsfeste 1425 og Ottærudz krog 1489, og i Sarup husene Sand Wadtz Hus 1662 og Broehuuset ved Søbro 1682.

Fredede oldtidsminder: Ved Strandby et dyssekammer m. dæksten og den ret anselige, om end noget forgravede høj Nålehøj. – Sløjfet: Ved Strandby to dysser og højene Hagenhøj, Humlehøj og Skråhøj, hvori der er fundet bronzesager; ved Sarup 5 høje. – Mindre bopladser fra yngre stenalder kendes fra Maden og Sarup. Fra Sarup stammer et yngre bronzealders skattefund m. 6 armringe, 8 knapper, kniv m.m. Ved Hårby er fundet en brandgrav fra ældre rom. jernalder.

Litt.: Sarupfundet, FynskeAarb. I. 1939–41. 16–37.

Strandby henlagdes ved reskript 10/1 1817 fra Sallinge til Båg hrd.

Præstegården lå indtil 1658 i Hårby, men afbrændtes af svenskerne og opførtes sen. (efter 1667) i Akkerup. 1921 flyttedes den atter til Hårby, og den gl. præstegd. blev udstykket og bortsolgt.

I Nældemose fødtes 1852 veterinæren Rasmus Rasmussen.

Litt.: J. C. A. Carlsen-Skiødt. Nogle historiske Oplysninger om Haarby Sogn, AarbOdense. XVI. 1928. 429–79. Haarby Sogn. Udg. af Haarby Kommune. 1949. Fyns Tidende 10/9 1956.