Halsted sogn

(H.-Avnede kom.) omgives af Vesterborg so., Lollands Sønder hrd. (en del af Vesterborg so., Stokkemarke, Søllested, Skovlænge og Avnede so.), Nakskov kbst., Herredskirke so., tre enklaver af Løjtofte samt Løjtofte, Nordlunde og Horslunde so. Af Halsted so. ligger Hellinge by, Højfjelde by, Meltofte by samt en del af Halsted by i Lollands Sønder hrd., idet herredsgrænsen følger Halsted å. Terrænet er den typiske, jævne til let bølgede moræneflade, og landskabets ensformighed brydes kun af den brede dalgang, hvori Halsted å, omgivet af enge og skovstrækninger, strømmer mod sv. og på et stykke danner skel til Avnede so. Jorderne er lerede og af høj bonitet. Af skove s. 781 findes Sæbyholm skov, Bødkerskov, den lille Hellinge skov og de til Halsted ådal knyttede Dyrehave og Kohave. Gennem so. går jernbanen Nakskov-Nykøbing og hovedvej 7.

Areal i alt 1950: 2993 ha. Befolkning 7/11 1950: 1398 indb. fordelt på 407 husstande. (1801: 950, 1850: 1094, 1901: 1120, 1930: 1391).

I sognet byerne: Halsted (*1177 Halstathe; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole, forskole, sognebibl. (opret. 1942, 1900 bd.), alderdomshjem (opf. 1950–51, arkt. R. Holck, 33 pl.) og sportsplads; Hellinge (*1231 Hæluing, o. 1560 Hellinge; u. 1795); Meltofte (1300t. Metheltoftæ; u. 1797) m. missionshus (Salem, opf. 1882); Højfjelde (1474 Høffiellæ; u. 1796); Halsted Tvede (o. 1560 Tuede; u. 1786) m. motorml.; Halsted Skovby (*1484 Skouby; u. 1786); Øster Nordlunde (1528 Ostter Nørlwnde; u. 1797); Øster Karleby (1528 Ostter Karrleby; u. 1797), en del i Løjtofte so. – Saml. af gde og hse: Bulskov, en del i Herredskirke so.; Sølvhuse; Sæby Huse – bymæssig bebyggelse (forstad til Nakskov) med 1950 i alt: 260 indb. fordelt på 94 husstande; fordelingen efter erhverv var her 1950: 10 levede af landbrug m.v., 140 af håndværk og industri, 49 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 1 af administration og liberale erhverv og 28 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv –; Kragemose m. andelsmejeri; Hvilehuse; Sæbyholm Huse; Halsted Hede; Rudbjerg Huse. – Gårde: Hovedgd. Sæbyholm (*1401 Sebye gard, 1682 Sæbyholm hgd.; 49 tdr. hartk., 246 ha; ejdsk. 580, grv. 384); hovedgd. Halstedkloster (*1354 Halstæde closter; tidl. hovedsæde i baroniet Juellinge, hvorunder i alt 250,5 tdr. hartk., 1827 ha, hvoraf 917 skov; ejdsk. 3190, grv. 2124, heraf under hovedgd. 71,9 tdr. hartk., 316 ha; ejdsk. 905, grv. 585 og under Hellingegd. (hvorunder nogle af jorderne til den 1910 nedlagte Stensgd. i Stokkemarke so.) 20 tdr. hartk., 110 ha; ejdsk. 315, grv. 384); Gerdasminde (13,2 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 174, grv. 124); Halstedgd. (14,9 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 320, grv. 193); Karlebygd. (13 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 197, grv. 118); Svenstrup; Lindevang (12,3 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 172, grv. 117).

H. so., der sa.m. Avnede so. (Lollands Sønder hrd.) udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 267. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Kirken, der har dannet den nordl. fløj af Halsted kloster (se ndf.), og som efter opgivelse af P. Rhode (1776) skal være viet Skt. Clemens, er en anselig bygn., bestående af tårn, skib og kor m. gotisk knækket ø.gavl samt et stort gravkapel mod n. Kernen er en romansk granitkvaderkirke, der i 1100t. er opf. som alm. sognekirke, før klosteret oprettedes, og som bestod af skib, smallere kor og halvrund apsis; enkelte træk i den nuv. bygn. tyder på, at der mod v. stod et romansk tårn, bredere end skibet og ligesom dette opf. af granitkvadre. På s.siden ses spor af tilmuret dør; dens tympanon m. relief forestillende Marias himmelfart, er rimeligvis den sa., som nu (siden o. 1870) smykker en nyere herskabsdør i korets s.mur. Ved skibets s.østl. støttepille sidder endnu en billedkvader, mul. forestillende Samsons kamp m. løven (Mackeprang. JG. 181 f). Da kirken i slutn. af 1200t. blev overtaget af klosteret, måtte koret udvides. Med benyttelse af kvadersten fra det gl. kor, også de krumhugne apsissten, opførtes et langstrakt overhvælvet kor m. tresidet, gotisk afslutning mod ø. I slutn. af middelalderen synes det romanske tårn forsvundet, og skibet forlængedes mod v. Spor af brand på den kvadersten, der er blevet genanvendt ved v.forlængelsen, kunne mul. tyde på, at det gl. tårn har måttet nedbrydes, efter at lybækkerne 1510 havde brændt klosteret af. Sen. end v.forlængelsen er skibets tre gotiske krydshvælv. Et ligeledes sengotisk tårn er forsv. ved kirkens istandsættelse o. 1870. Ved skibets n.side opf. 1636 af Borkvard Rud et gravkapel for Sæbyholms s. 782 ejere; under kapellets høje rum, der dækkes af en ottedelt hvælving, er en lav gravkrypt dækket af et 16delt hvælv. Kirken blev rest. 1868–77 af arkt. prof. Ove Petersen, som bl.a. opf. det nye v.tårn og henlagde kirkens hovedindgang hertil; i det indre blev buer og piller overmalet i stribet mønster. – Altertavlen, på middelald., muret alterbord, er et trefløjet, sengotisk skab m. bevægelige fløje. I midtfeltet ses korsfæstelsen, til siderne helgen- og apostelfigurer, på fløjenes ydersider malerier. En yngre altertavle fra 1700t. af portaltype har en overgang været benyttet i st. f. den foregående; nu ophængt på korets n.væg. Døbefonten af malet kridtsten m. ottekantet kumme er ligesom fontehimmel og udsk. lågkrans fra o. 1750. Det velbev. korgitter fra 1671 m. snoede søjler er et træskærerarb. i Henrik Werners stil. Prædikestolen fra 1636, skåret af Jørgen Ringnis, bærer den udvalgte prins Chr.s og Magdalene Sibylles våben og navnetræk. Døren til prædikestolens opgang står nu i kapellet og tilskrives Hans Gudewerth, der også må have udf. det rigt udsk. gitterværk m. balustre og soldaterfigurer, der 1643 er opstillet ved indgangen til det Rudske kapel. I dettes krypt er der begravelser for slægterne Rud og Winterfeldt (bl.a. stiftamtmand G. F. greve Holck-Winterfeldt) samt andre ejere af Sæbyholm; i kapellet er 1646 opsat en mindetavle, der beretter om dets opførelse 1646 af Borkvard Rud og truer dem, der mod Guds befaling og al kristen ret fordrister sig at flytte ligene (historikeren N. D. Riegels lod dog o. 1800 kisterne opbryde »for at tilfredsstille sin Curiositet«). I kapellet findes desuden tre figursten: 1) over Borchard v. Papenheim, † 1590, og hustru Birgitte Falster, † 1586 (CAJensen.Gr. II. 97. 280); 2) over Eiler Rud, † 1618, og hustru Margrete Papenheim, † 1619; 3) over Borkvard Rud, † 1647, og hustru Helvig Rosenkrantz. I kirken findes desuden to epitafier, begge m. snitværk i Henrik Werners stil og m. portrætmalerier; 1) ophængt 1657 over sgpr. Knud Erichsøn Pontoppidan; i tårnrummet; 2) o. samtidigt m. det foreg., over provst Johan Jørgensen Rasch, † 1684; på korets s.væg. I tårnrummet desuden en figursten over sgpr. Christoffer Jørgensen, † 1616. Under orgelpulpituret hænger en præsterækketavle fra slutn. af 1600t., opsat af ovenn. Johan Jørgensen Rasch; videreført til nutiden. Smst. er ophængt 6 portrætmalerier af kirkens præster (H. C. Schiern, † 1764, N. Schiern, † 1818, H. G. Clausen, † 1844, Johan Wegener, † 1883, malet af J. Roed, P. M. Lund, † 1911, malet af A. Moe, og H. G. Jungersen, malet 1927 af L. Hansen). Af de to klokker i tårnet er den ene mul. middelald. fra 1400t., men omstøbt 1866; den anden er fra 1777 (Troschell); en lille senmiddelald. klokke, der endnu 1906 stod i kapellet, er nu forsvundet. – Kirken, der tidl. var bygget sammen m. klosteret, har ud mod landevejen senmiddelald. hegnsmur m. køreport. På kirkegården er bl.a. begr. Fr. C. greve Krag-Juel-Vind-Frijs til grevskabet Frijsenborg og baroniet Juellinge, stiftamtmand over Loll.-Falster, † 1815; der er monumenter både over ham og 5 andre af familiens medlemmer.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 593–620.

På kgd. er begr. højskolemanden Johan Wegener, † 1883, sgpr. her fra 1845, samt flere medlemmer af slægten Krag-Juel-Vind-Frijs.

Halstedkloster (1721–1922: baroniet Juellinge). Halsted nævnes første gang 1177, da Vald. I henlagde H. kirke til Ringsted kloster. If. ValdJb. ejede kronen i 1200t. 6 bol jord i H., hvilket mul. har været hele byen. 1284 gav Erik Klipping Erik Plovpennings datter Jutta († 1284) alt kongens gods bl.a. i H. i mageskifte for gods på Fyn. Det er mul. hende, der inden sin død kort efter har stiftet H. kloster, som nævnes første gang 1305, men hvis hist. i øvrigt kun er lidet kendt. Det beboedes af munke af Benediktinerordenen og var ved år 1400 indviet til den eng. helgen Skt. Samson. I hvert fald i den første tid var det som et priorat underordnet abbeden i Ringsted kloster, der således 1354 stadfæstede et brev, hvorved prior Esbern i H. kloster tilskødede Vald. Atterdag nogle ejendomme i Vesterborg so. m.m. Først o. 1520 blev H. kloster et selvstændigt abbedi. Af dets priorer kendes Knud, der nævnes 1305–13, Esbern 1354, Knud 1374(?), Johannes 1388, Olaf 1441, Henning Pedersen 1446–50, Bent 1470–82, Jens Andersen 1493–1505 og som den sidste Jens Fugl, der nævnes som prior 1515, o. 1520 blev abbed og formentlig forestod klosteret til dets ophævelse 1538 Endv. nævnes klosterets foged Matias Rød 1488–93. Om H. klosters besiddelser vides ikke meget, men særlig omfattende jordegods har det næppe ejet. Hr. Laurids Jensen († 1340) havde for sin sjæls saligheds skyld skænket klosteret sit gods i Pederstrup m.m. Dette gods overdrog klosteret imidlertid som ovf. nævnt 1354 til kongen. 1355 skænkede hr. Ludvig Albertsen (Eberstein) til klosteret Sæbygård, som dog også synes ret snart at være kommet til kongen. Også medlemmer af slægten Gøye har givet klosteret gods. 1510 afbrændtes H. kloster af lybækkerne, men blev genopbygget. Efter reformationen blev det 1538 et verdsligt len, s. 783 som overdroges Otte Rathlou († 1551) med forpligtelse til at yde munkene klæde og føde. Han havde det til 1549 og fulgtes af Peder Oxe († 1575) 1549–58, Claus Huitfeldt († 1590) 1558–59, Erik Rud († 1577) 1559–65, Wulf Hennekesen Sehested († 1571) 1565–71, Josias von Qualen († 1586) 1571–75, Peder Oxe 2. gang 1575, Knud Grubbe († 1600) 1576–78. Herefter blev H. kloster lagt under Ravnsborg len, men fra 1594 overtog det dettes rolle som hovedlen (Loll. Nørre og Sønder hrd.). Lensmænd var Knud Urne († 1622) 1594–1614, Jørgen Grubbe († 1640) 1614–24, Axel Urne († 1626) 1624–26, Laurids Grubbe († 1639) 1627–32, Jobst Frederik von Papenheim († 1649) 1633–42, Erik Rosenkrantz († 1681) 1642–51, Flemming Ulfeldt († 1657) 1651–57, Fr. Urne († 1658) 1657–58, Frands Brockenhuus († 1660) 1658–60 og Fr. Ahlefeldt († 1672) 1660–61. 1588–1631 var H. kloster m.m. livgeding for enkedronn. Sophie, 1647–52 for prinsesse Magdalene Sibylle og 1670–85 for enkedronn. Sophie Amalie, til hvem det havde været pantsat siden 1661. Efter hendes død faldt H. kloster tilbage til kronen, men 1719 mageskiftede Fr. IV det for hovedgden Juellinge på Sjælland.

Baroniet Juellinge var opret. 1672 af Valbygård i Hellested so., Stevns hrd. (se s. 174) af etatsråd, sen. gehejmeråd Jens baron Juel († 1700), hvis datter Sophie Catharine baronesse Juel († 1706) ægtede etatsråd Fr. Vind († 1702). Deres søn Jens baron Juel-Vind († 1726) foretog 1719 det ovenn. mageskifte og fik 26/12 1721 baroniet overført til det loll. gods, som herved overtog navnet Juellinge. Det bestod af hovedgdstakst ca. 171, tiender ca. 108 og bøndergods ca. 738 tdr. hartk. Jens Juel-Vind var g.m. Ide Helle Margrethe baronesse Krag til stamhuset Stensballegård († 1738), og deres søn højesteretsjustitiarius Jens baron Krag-Juel-Vind († 1776) overtog begge besiddelser. Han var g.m. Sophie Magdalene von Gram til grevskabet Frijsenborg († 1810), og deres søn Fr. Carl baron (sen. greve) Krag-Juel-Vind-Frijs († 1815) overtog J. till. m. Frijsenborg, medens Stensballegård overgik til en yngre broder. Han fulgtes på J. af sønnen Carl Ludvig greve Krag-Juel-Vind-Frijs († 1838), som døde barnløs, hvorpå J. overgik til brodersønnen kmh. Fr. Julius greve Krag-Juel-Vind-Frijs († 1885), der 1851 påbegyndte bortsalg af bøndergodset. Han fulgtes af sønnen hofjægerm. Jens Chr. greve Krag-Juel-Vind-Frijs († 1907), hvis søn hofjægerm. Fr. greve s. 784 Krag-Juel-Vind-Frijs († 1926) derpå overtog J., som 1921 overgik til fri ejendom og ved deklaration af 1922 fik sit opr. navn Halstedkloster igen. Til udstykning afgaves 70 ha af Ørbygd., 50 ha af Hellingegd. og 60 ha af Halstedkloster hovedgd.; til gengæld tilkøbtes Vesterborggd. Frederik greve K.-J.-V.-F. fulgtes 1926 af sønnen, den nuv. ejer hofjægerm. Niels lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs, der har tilkøbt Skelstofte. – Godsarkiv LAS.

Litt.: J. B. Daugaard. Om de da. Klostre i Middelalderen. 1830. 316–17. Lorenzen. Kl. X. 212–16. H. F. Rørdam. Til H. Kl.s Hist., i KirkehistSaml. 5. Rk. VI. 390 ff. Mogens Lebech i DSlHerreg. II. 1943. 237–49. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 18–50. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West, Danske Len. 1916. 45–61. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 119–23.

Hovedbygn. består af to huse, hvoraf det ældste, det søndre, if. jernankre på v.gavlen er bygget 1589–91. Denne bygn. er i to stokv. m. valmtag og har vandret gesimsbånd under øverste stokv.s vinduer. Opr. havde dette hus, der er opf. ved Hans v. Andorf, to tårne mod gården, som imidlertid nu begge er forsvundet. Den vestre fløj er opf. 1847–49 i nygotisk stil i to etager over kælder og m. kamtakgavl. Udgravninger har bekræftet, at det tidl. kloster bestod af 4 fløje, som mod n. sluttede sig til kirken. Haven er i barokstil (V. Lorenzen i Danske Herregaardshaver. 12. 1938).

Sæbyholm (tidl. Sæbygård) tilhørte 1355 hr. Ludvig Albertsen (Eberstein), der d.å. skænkede den til Halsted kloster (Thisets saml. Rigsarkivet), som sen. må have overladt den til Vald. Atterdag, der pantsatte den. 1401 indløste dronn. Margrete den fra hr. Niels Jensen, Ficke van Gesten og hans broder. S.å. solgte hr. Niels Iversen sin part i S.gd. og gods til dronningen. 1386 nævnes hr. Lippolt van der Ost af Sæby. Sen. nævnes hr. Henrik Daa († o. 1483) til S. 1462–80, 1484 hans enke fru Marine Jepsdatter (Ravensberg). De nævnte har mul. kun haft gden i forlening. I hvert fald i beg. af 1500t. hørte S. under kronen og var 1502–29 bortforlenet til Oluf Falster († 1529?), hvis enke Anne Andersdatter Bing († tidligst 1535) derpå havde lenet, men oplod det til sønnen Peder Falster († 1556), som allr. 1531 skrev sig hertil. Han fulgtes af svigersønnen Burchard von Papenheim († 1590), der 1565 af kongen fik skøde på S. Hans datter Margrete († 1619) ægtede 1590 Eiler Rud († 1618), som derved blev ejer af S. og fulgtes af sønnen Borkvard Rud († 1647 som slægtens sidste mand), der opf. nye bygn., afvandede markerne og beskyttede dem ved diger. Efter hans død sad enken, Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz († 1672) i uskiftet bo til 1660, hvorpå S. tilfaldt Borkvard Ruds kusine Lene Rud († 1671), Jørgen Grubbes († 1640) enke. Hendes arvinger solgte S. til amtmand og overhofmarskal Helmuth Otto von Winterfeldt († 1694), der tillige erhvervede Utterslevgård og af disse to gde 1673 opret. baroniet Vintersborg, hvorunder S. hørte til dets opløsning 1801. Han ændrede gdens navn fra S.gd. til S.holm og udvidede den betydeligt, idet han formentlig o. 1680 fik lagt Sønder Sæbys jorder herunder. 1695 fik hans søn Gustav Winterfeldt kgl. tilladelse til at lægge Nørre Sæbys 8 øde bøndergde m. ca. 30 1/2 td. hartk. under S.s fri hovedgdstakst. (Om S.s ejere i den flg. tid se under Vintersborg s. 770), 1801 fik Chr. Heinrich August fyrst (sen. greve) Hardenberg Reventlow († 1840) baroniets 2 hovedgde i mageskifte. 1804 solgte han Vintersborg, men beholdt S., som han lagde under det 1815 oprettede grevskab Hardenberg-Reventlow (siden 1938: Krenkerup, se s. 884), hvorunder den endnu hører. Ved afløsningen 1925 afgaves 230 ha til udstykning. – Godsarkiv LAS.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 83–90. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 140–42.

I Meltofte har ligget en hovedgd. Meltoftegård, hvortil 1390–97 nævnes væbn. Jens Krag (Gøye), 1449 væbn. Anders Graa og 1459–68 Niels (el. Jens) Madsen (Gøye?). Fra 1482 nævnes væbn. Chr. Brun i M. († tidligst 1513), som 1500 skødede alt sit gods, bl.a. M., til kong Hans mod at få livsbrev på den samt Knubbeløkke og Næsby birker. 1525–69 havde marsken hr. Otte Krumpen († 1569) Meltofte som len, 1569–73 Adam Platou, 1573–74 Niels Rosengaard († 1574) og 1574–88 broderen Christoffer Rosengaard († 1593), som 1588 måtte ombytte lenet med gods i Ringsted hrd., da M. skulle høre til dronn. Sophies livgeding. 1572–88 omtales Meltofte birk. Sen. er M. blevet en fæstegd.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 93–97.

Hellingegård har, så langt den kan følges tilbage, ligget under Halsted kloster, til 1700t. formentlig kun som en alm. bondegd.

De i ValdJb. (*1231) nævnte landsbyer Wyndesæby og Brytisæby er identiske med de to landsbyer Nørre og Sønder Sæby (1664 Nørre Sebye m. 9 gde og 5 huse og Synder Sæbye m. s. 785 6 gde og 13 huse), der kort efter 1695 blev nedbrudt og jorden lagt under Sæbyholm (se ovf.). – Landsbyen Rudbjerg (o. 1560 Roubiere, 1589 Rudbierg) n.f. Halstedkloster gav dronning Sofie 1589 ordre til at nedlægge for at udvide Halstedklosters avl, men endnu 1719 nævnes Rubiere Gaarde; markerne n.f. hgden (1610 Rubierg Mellum-, Vestre-og Østermark) bevarede navnet til nutiden, således at de der i 1920erne oprettede husmandsbrug undertiden kaldes Rudbjerg Huse. – O. 1560 og i 1600t.s matrikler omtales Wraagaard i Højfjelde; 1682 nævnes desuden Kucheregd. i Ø. Nordlunde, Toldergd. i St. Karleby og Trommelgd. i Tvede.

På marken tæt v.f. Bakkegården i Ø. Karleby er der oppløjet munkesten (jf. ndf. »Brun Kirke«).

Sæbyholm lå tidl. lidt ø.f. den nuv. gård på et stort uregelmæssigt voldsted, der omgives af grave mod n. og v., mens der mod ø. og s. tidl. har været fjord, der nu er enge. På voldstedet ligger et par bygninger fra forrige årh.

Skove: I sognet en del skov, der overvejende tilhører Halstedkloster, således Dyrehaven (103 ha), Bødkerskov (52 ha, hvoraf dog 7 ha i Avnede so.), Kohave (23 ha), Hellinge Skovhave (5 ha) og Hintseskov (6 ha). I Dyrehaven er indrettet et muret gravkammer, hvori er begravet Fr. Julius greve Krag-Juel-Vind-Frijs († 1885) og hustru († 1906) samt andre af slægten. Sæbyholm skov (97 ha) tilhørte indtil 1946 Krenkerup skovdistrikt, men udgør en en selvstændig ejendom, der har flg. træartsfordeling: bøg 41 ha, eg 18 ha, andet løvtræ 4 ha, nåletræ 25 ha og ubevokset 4 ha. Det lave, flade terræn er noget vandlidende og træernes tilvækst og kvalitet ofte mindre god.

I H. so. har været to hellige kilder, Mahøj kilde og Helenes kilde (Schmidt DH. 125. AarbLollF. 1924. 51–53, 65).

Ved »Brun Kirke« v.f. Ø. Karleby har ligget et Skt. Olafs kapel, der blev nedbrudt 1564 (C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 79–82).

I Halsted-Avnede var politikeren, provst P. M. Lund sgpr. 1883–1904.

På Halstedkloster fødtes 1585 rigsmarsk Jørgen Brahe, 1593 statholder, rigskansler Christoffer Urne, 1598 broderen, rigsmarsk Jørgen Urne, 1601 broderen, lensmand Frederik Urne, 1603 broderen, rigsråd Sivert Urne, på Sæbyholm fødtes 1868 præsten Nicolai Clausen-Bagge, i Øster Nordlunde 1849 officeren og politikeren Martin Halsted, i Halsted præstegd. 1851 biskop Caspar Wegener.

Litt.: Halsted Præstekald, topografisk-økonomisk Beskrivelse, AarbLollF. 1931. 83–88.

Fredede oldtidsminder: I Dyrehaven den store Rævehøj og en mindre høj; i Bødkerskov 3 mindre høje og i Sæbyholm skov 2 småhøje. – Sløjfet el. ødelagt: Ved Ø. Karleby runddyssen Tolderhøj; ved Sæbyholm Stenhøj; sv.f. Halstedkloster Mahøj med helligkilde (se ovf.); på Højfjelde mark en større høj. – I en mose ved Hellinge er fremkommet et offerfund fra yngre bronzealder m. 5 halsringe, 2 armringe og 3 smykkenåle af bronze. På Halstedklosters mark er fundet 4 rige kvindegrave fra ældre romersk jernalder m. smykker af guld og sølv, romerske bronzekar og glas (»Juellinge-fundet«); den rigeste af disse grave er i sin helhed ført til Nationalmuseet og udstillet.

Litt.: Sophus Müller i Nord. Fortidsminder. II. 1911–35. 1–54. H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 245, 251.