Horsens sogn

(H.-Hammer kom.) omgives af V. Hassing so., Limfjorden, Hammer so. samt Hjørring a. (Ørum, en enklave af Hellevad og Dronninglund so. i Dronninglund hrd.). Midt i so. ligger en »ø« af istidsdannelser, der i Bjerget når 22 m, og hvorom bebyggelsen ligger som en krans. S. herfor strækker litorinafladen sig helt ud til Limfjorden, mens der mod n. findes yoldiaflade med den herfor typiske storgårdsbebyggelse. Her strømmer Gerå mod sø. Ved grænsen til Hammer bakker, hvoraf kun en lille del hører til so., dækkes yoldiaaflejringerne mange steder af flyvesand fra bakkerne. Hvor dette har karakter af lave klitter (indsande), findes plantninger af nåletræ. Skov findes desuden s. 979 ved Langholt. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby-Frederikshavn (Langholtstat.), hovedvej A 10 (Ålborg-Sæby) og landevejen Ålborg-Hals.

Areal i alt 1955: 3619 ha. Befolkning 1/10 1955: 1394 indb. fordelt på 391 husstande (1801: 445, 1850: 664, 1901: 1213, 1930: 1399).

I sognet Horsens stationsby (*1460 Horsens, 1494 Horsnes; u. 1793 og 1801) m. Langholt stationsby – bymæssig bebyggelse med 1955: 469 indb. fordelt på 154 husstande – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1903, udv. 1955), missionshus (Emaus, opf. 1896), hospital (»Fru Lanngs Stiftelse«, opret. ved testamente af 1831 af Karen Joh. Zeuthen, enke efter P. Lanng til Langholt, fribol. for trængende), Horsens-Hammer Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1869, 1960: indskud 2,5 mill., reserver 156.000 kr.; N. Hald. H.-H. Sparekasse. 1920), ml. (ude af brug), andelsmejeri (opf. 1930), anlæg (»Hørgården«, anl. 1925), kro, møbelfabr., Langholt jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Kogholm m. alderdomshjem (bygn. opf. 1879); Brusholt; V. og Ø. Kinderup (*o. 1335 Kinndtorp, 1553 Kinderop) m. baptistkapel (opf. 1898); Lyngdrup (*1335 Lundrop, *1400t. Liungdrup; u. 1799); Gravsholt; Hedegd; Skanderborg; Bragenholt; Kidholm; Stokbro; Lerbæk Hse; Uggerhalne (1611 Vgger Halmer, 1664 Wgger Halne) m. posteksp.; Nålebakke; Højene. – Gårde: hovedgd. Langholt (1355 Longholt, 1540 Langholtt; i alt 49,1 tdr. hartk., 662 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 1759, grv. 627, heraf under hovedgd. 37,1 tdr. hartk., 453 ha, ejdv. 1239, grv. 627); Vesterladen (1553 Vester lae; 9,0 tdr. hartk., 112 ha; ejdv. 340, grv. 141); Mellergd. (11,6 tdr. hartk., 177 ha; ejdv. 366, grv. 214); Lyngdrup Vestergd. (7,1 tdr. hartk., 128 ha; ejdv. 311, grv. 165); Østergd. (10,2 tdr. hartk., 133 ha; ejdv. 330, grv. 175); S., V. og Ø. Tranholm (1553 Tranholt, 1611 Tranholmb; u. 1793 og 1801); Favrholt (1631 Fourholdt); Folstedgd.; Tveden; Nykro; Kyvsgd.; Rønhøj; Nygd.

H. so., der sa. m. Hammer so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 439. lægd og har sessionssted i V. Hassing.

Den blytækkede kirke består af skib m. fladt bjælkeloft, overhvælvet kor, tårn mod v., kapel mod s., samt mod n. et nyere våbenhus. Kernen i bygn. er kor og de østl. to tredjedele af skibet; materialet er hugne granitkvadre på skråkantsokkel fra romansk tid; ingen opr. vinduer ses, men i kapellets sokkel sidder på ø.siden en romansk vinduesoverligger. Sen., vistnok i slutn. af middelalderen, forlængedes skibet mod v., og et smalt klokketårn opførtes; vistnok samtidig blev koret overhvælvet, og dets sidemure forhøjedes, hvorefter det fik tagryg fælles m. skibet. I blytaget ses flere mesterstempler, bl.a. fra 1867 og 1877. Utvivlsomt fra senmiddelalderen er tillige den sydl. tilbygn., opf. af munkesten og genanv. kvadre, formentlig opr. bygget som et særligt afskilret gravkapel, men sen. åbnet ind til kirken ved en fladbue; kapellets s.gavl er ommuret i 1700t. og har i murankre S V G H, for Schack Vittinghof greve Holck. s. 980 På tårnets s.side står 1768 i murankre; på v.siden står årst. 1807 og P L K Z, for Poul Lanng og Karen Zeuthen, samt K J Z L, for Karen Johanne Zeuthen Lanng. – På alterbordet m. forsidepanel fra 1935 står en renæssancetavle m. koblede ioniske søjler og sidevinger som ramme om et maleri fra 1905, Kristus i Emmaus (kopi efter Knud Larsens altertavle i Markuskirken på Frederiksberg). Kalken er skænket 1572 af sgpr. Christen Mørch. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 150), m. nederl. dåbsfad skænket 1663 af Christen Ibsen Lyngdrup for lejersted i kirken. Prædikestol af lektorietype fra 1609; det ene herhen hørende sidepanel er nu anbragt på væggen over stolen, det andet sidder på skibets s.væg. Stoleværket er fornyet 1933–34 m. rig anv. af ældre materiale fra 1600t. På den tidl. herskabsstol ved skibets v.væg står nu kirkens orgel. I kapellet et lille sengotisk krucifiks. Klokke fra 1615.

Litt.: Niels Hald. Horsens Kirke. HimmerlKjær. II. 1913. 245–58.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden M. Ahlmann, † 1902.

Langholt blev 1355 af hr. Helrik Breide og hr. Hartvig Breide samt hr. Nicolaus Limbek pantsat for 30 mk. purt sølv til Vald. Atterdag, men er næppe blevet indløst. Den forblev derefter krongods til 1578, da den mageskiftedes til rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård. Ved hans død 1623 kom den til hans hustru Karen Albertsdatter Skeels († 1601) brodersøn, sen. rigsråd hr. Otte Christensen Skeel til Hammelmose († 1634). Datteren Beate Skeel († 1644) bragte ved ægteskab gden til Erik Høg (Banner) til Bjørnholm (nu Høgholm) (S. Djurs hrd.) († 1673), der 1642–43 lod gden flytte 6–700 m længere mod nord, ligeom dens jordtilliggende udvidedes betydeligt. 1663 solgte han gd. og gods til sin svoger Christen Ottesen Skeel til Hammelmose († 1670) som værge for søstersønnen Albert Stensen Bille († 1703), der 1687 solgte L. (13 tdr. hartk.) m. en del fæstegods til kammerjunker, sen. stiftamtmand Peter (sen. baron) Rodsteen til Lerbæk († 1714). Hans farbroder Fr. Rodsteens († 1674) enke fru Kirsten Beck til Vrå († 1719) havde pant i gden og fik 1689 indførsel i den for 3960 rdl., Albert Bille skyldte hende, men transporterede 1691 sin fordring til svogeren admiral Jens Rodsteen til Hovedstrup (nu Rodsteenseje) (Hads hrd.), som s.å. udkøbte sine brodersønner hr. Chr. Rodsteen til Gunderslevholm († 1728) og hr. Peter baron Rodsteen (for 10.000 rdl.) samt flere udlægshavere af L. (1688: 38,14 tdr. hartk. m. 148,3 tdr. land). Hans datter Dorthea Rodsteen († tidligst 1748) bragte ved ægteskab gd. og gods til jægerm. Henrik Bielke († 1736); hun solgte efter hans død 1742 L. (42 1/4 tdr. hartk.) m. 314 1/2 tdr. hartk. bøndergods til oberstløjtn. Ernst Halchus, der i nogle år havde haft gden i forpagtning. Efter hans død 1743 udkøbte sønnen Chr. Georg Halchus 1762 sin broder sen. ritmester Ernst Halchus til Åbjerg (Hind hrd.) (adlet 1780 m. navnet de Hofmann, † 1806) og søsteren Karen Marie Hofmann Halchus († 1763), g. 1762 m. godsejer Johan Glud til Kærgårdsholm (i Salling). Den nye ejer ægtede Birgitte Elisabeth komtesse Holck, begge døde 1766, og n.å. (skøde 1768) bortsolgtes gd. og gods på auktion for 39.008 rdl. til kbmd. og stadsmægler i Ålborg Jens Lauritzen Thagaard († 1796), efter hvis konkurs 1768 L. n.å. solgtes til kmh., amtmand Andreas Skeel til Birkelse, † 1776. På auktion i dennes dødsbo 1777 blev L. (38 3/8 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. fæstegods (255 1/4 tdr. hartk.), forsk. strøgods (79 5/8 tdr. hartk.) og Nr. Ravnstrup (40 tdr. hartk.) for 41.800 rdl. købt af justitsråd, toldinsp. i Ålborg Johs. Meller Valeur († 1808), der allr. 1778 solgte Nr. Ravnstrup, men beholdt L. til 1796, da den m. 273 1/2 tdr. hartk. bøndergods for 45.000 rdl. samt 100 dukater solgtes til forp. på Rammegård Povl Lanng. Efter hans død 1826 havde enken Karen Johanne Lanng, f. Zeuthen gden til sin død 1840. (Deres eneste barn sønnen Fr. Lanng døde ugift 1839 på L.). Hun oprettede 1831 »Fru Lanngs Stiftelse«, opr. indrettet til friboliger for 16 trængende af godsets fæstere el. fhv. fæstere. På auktion 1840 købtes L. (38 1/4 tdr. hartk.) m. skovskyld 1/2 td. hartk. samt fæstegods ager og eng 233 1/2 tdr. hartk. af Nis Peter Ahlmann fra Gråsten; han døde 1884, hvorefter sønnen Malthe Sehested Hoff Ahlmann overtog gden og især blev bekendt som hesteopdrætter. Efter hans død 1902 ugift arvedes L. af søsteren Marie Hedevica Ahlmann († 1908), der testamenterede gden til sin søster professorinde Cathrine Marie Ahlmann († 1917) og dennes søn cand. jur. Niels Peter Ahlmann-Lorentzen († 1951), fra 1917 eneejer af gden. Fra 1952 ejes gden af sønnen Jørgen Axel Lorentz Ahlmann-Lorentzen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 578–82. Kr. Værnfeldt. L. HimmerlKjær. XLI. 1952. 177–220 (også som særtryk). Hovedgaarden L. i Kær Herred ved Aar 1744 ved Chr. Petresch Christensen. smst. XVI. 1927. 198–206. DLandbr. VII. 1935. 45–47.

Hovedbygn. består af en midtfløj og to sidefløje af grundmur (1662: to bindingsværksbygninger i ét stokv.; 1765 istandsatte af C. G. Halchus). Midtfløjen var opr. i ét stokv. fra sidste s. 981 halvdel af 1700t. med høj midtkvist, båret af fire kannelerede pilastre, den fik 1920 påbygget et øvre stokv. m. bibeholdelse af kvistgavlen mod haven, og et trappetårn m. affasede hjørner mod gården fik kobberdækket spir. Hovedbygningens tre fløje åbner mod v. mod den anselige avlsgård. En stue i midtfløjen har vægmalerier fra Halchus’s tid, mytologiske emner i blågråt rocailleværk, sikkert af den maler Wassmann, som har signeret loftsmaleri på Krabbesholm. – Af det rige inventar skal nævnes tre udskårne skabe af Ålborg-skolen, dat. 1600, 1638 og 1665.

Ved indkørslen til L.s jorder rejstes 31/7 1907 på initiativ af Aalborg Amts Landboforening et monument for godsejer M. S. H. Ahlmann († 1902), gennem mange år foreningens formand, en 4 m høj gruppe i bornholmsk granit, modelleret af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, med portrætfigur af Ahlmann og med indskr. (bl.a.: Tak for Dit store uegennyttige Arbejde i Landbrugets Tjeneste).

På Kinderupgård gav kongen 1587 fru Kirsten Ulfeldt, enke efter Morten Svendsen (Orning) til Eget († 1574), livsbrev. 1665 kom Kinderup m. 2 bol under Sdr. Elkær. 1688 havde Ø. Kinperup 13,04 tdr. hartk. m. 103 tdr. land under plov, mens V. Kinderup var 2 gde.

Vesterladen (i 1500t. »den Helligaands Lade«) har tilhørt Helligåndsklostret i Ålborg.

De nuv. Skanderborghuse hed tidl. Sultenborg og Pinenborg, men godsejer N. P. Ahlmann gav dem efter sit køb af Langholt gods, hvorunder de hørte, navnet S., »thi som Skanderborg ligger n.f. Horsens og er en mindre by end denne, således ligger disse huse n.f. Horsens landsby«.

En gd. Bondegården (1589 Bundegaarden) udlægges af kongen til Peder Munk i slutn. af 1500t. 1683 nævnes husene Slottet og Paradis. Gården Råkrog er nedlagt i dette årh.

Skove: V.f. hovedvej A 10 nogle plantager, således en mindre del af Branths plantage (jf. under Sulsted so.). Ø. i so. ligger Langholt skov, 39 ha (bøg 18, andet løvtræ 12 og nåletræ 9), der ejes af godsejer J. Ahlmann-Lorentzen.

Fredede oldtidsminder: To høje ved skellet mod Hammer sogn. – Sløjfet: En høj. I en mose under Langholt er fundet 6 jern-spydspidser.

I Horsens so. fødtes 1723 genealogen Christopher Giessing, 1844 landmanden Malthe Ahlmann.

Litt.: N. P. Hald. Sognepræster i H.-Hammer, Sulsted-Ajstrup. HimmerlKjær IV. 1915. 56–89. Sa. De sidste Amatør-Fiskere i H.-Hammer. Sst. XXXV. 1946. 286–91. Sa. For 100 Aar siden. Sst. XXXVIII. 1949. 135–40. Kr. Værnfelt og C. Klitgaard. Lyngdrup. Aarb.Vends. 1957. 98–137.