Hostrup sogn

omgives af Burkal og Højst so. samt af Tønder kbst. og Tønder hrd. (Tønder landso., Abild og Ubjerg so.). Mod n. griber H. so. ind over bakkedraget Emmerske Bjerg og når her en højde af 16 m, men i øvrigt hører so.s nordl. del til Tinglev-fladen, der her ligger i niveauet 13 m mod nø. og 2 m mod sv. Arnå og Hvirlå har gravet sig et par m ned i fladen, og den sidstn. ledsages af en kilometerbred engflade. De små højdeforskelle i smeltevandsfladen giver sig til kende, fordi de forårsager en variation i overfladens vandøkonomi. De lidt højereliggende, tørre dele er i almindelighed pløjeland, medens det lidt lavere niveau udnyttes som eng. Vor tids effektive afvanding har dog fremkaldt en reduktion af engarealet og en forøgelse af det pløjede land. Jejsing bakkeøs højeste punkt i H. so. er 20 m og benævntes Jejsing Bjerg, hvorfra man mod s. har et smukt overblik over hele den centrale del af det lave område på begge sider af grænsen. Den vestl. del af bakkeøen har en ret markeret skrænt mod de omgivende, lave områder, og fra Jejsing Bjerg har man et brat fald på 16 m. I øvrigt er bakkeøens overflade ganske jævn. Overfladen består af moræneler, s. 713 som er veldyrket. Man træffer her et par hundrede af de vandingsgrave, som er karakteristiske for det v.slesvigske bakkeøland. So.s s.grænse følger Lillestrøm, som dog nu er stærkt reduceret m. h. t. vandføring, idet afvandingen er forskudt til den n.for liggende Grønå-kanal, anl. 1939. Vandet fra Lillestrøm føres gennem beskyttende kanaler frem til Grønå. Fra rigsgrænsen i Burkal so. fører Vindtved-kanal vand fra Sønderå og Gammelå til Grønå og medtager desuden anselige vandmængder fra de lave områder s.f. grænsen. Niveauet i den kilometerbrede flade ml. bakkeøens fod og Lillestrøm ligger i højder ml. 5 og 2 m og udnyttes for en stor del som eng. Enkelte steder træffer man lave sandrygge, som antagelig er gl. åbanker langs nu forladte løb.

Sognebyen Hostrup ligger n.f. Jejsing bakkeø på den tørre del af smeltevandsfladen i ca. 8 m’s højde. I øvrigt er bakkeøen so.s befolkningsmæssige centrum. Landsbyen er i vor tid under udbygning m. jordløse huse. To gl. storgårde har afgivet jord til nye brug, men eksisterer dog stadig som anselige landejendomme. Gennem so. går jernbanen Tønder-Tinglev og vejen Tønder-Kruså.

Areal i alt 1960: 3823 ha. Befolkning 26/9 1960: 1064 indb. fordelt på 304 husstande (1860: 1148, 1910: 936, 1921: 970, 1930: 1028, 1955: 1078). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 577 levede af landbr. m.v., 208 af håndv. og industri, 59 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 95 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hostrup (*1298 Horstrop, 1308 Horstorpmark; u. hede og ager 1724, enge 1731, fællesjord v.f. byen 1736) m. kirke, præstegd. og kro; Jejsing (*1272 Exing, 1504 Jesing; u. græsning 1726, enge 1731, ager 1737, andet 1759–60) m. centralskole (opf. 1956, arkt. Chr. Skodborg), ty. privatskole (opret. 1946 i tidl. stationskro), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3900 bd.), kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1909, arkt. Risom), kro, andelsmejeri (opret. 1897), sportsplads, Spareog Laanekassen for Hostrup Sogn (opret. 1844; 31/3 1964 var indskuddene 758.000 kr., reserverne 97.000 kr.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Rørkær (*1272 Rorkiar, 1364 Rørkyer; u. 1713–19, 1741, 1756 ff.); Solderup (1364 Soldorp; u. 1760–62). – Saml. af gde og hse: Jejsing Mark; Solderup Mark; Tidsholm (*1319 Tyazholm); Rørkær Mark; Trespring. – Gårde: Solvig (1390 Solwyk, 1395 Sollyk), under Schackenborg (358 ha, hvoraf 103 skov; ejdv. 540, grv. 330); St. Tønde (1481 Tunde, 1494 Tønne), tidl. under Schackenborg, nu udstykket; Solvig Mølle Sollwickmöhl); Helliggd.; Bimpel; Nøjsomhed; Skrøp; Hedeager.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, hører under 106. retskr. (Tønder), 72. politikr. (Tønder), 68. lægekr. (Tønder amt), under Tønder amtstuedistr. m. amtstue i Tønder, 83. skattekr. (Tønder), amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Løgumkloster) og a.s 6. folketingsopstillingskr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 223. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den hvidkalkede kirke, som if. Pont.Atlas. VII. 295 var viet til Skt. Jacob minor, består af apsis, kor og skib, opført af munkesten o. 1200–75, et lavt, forneden gotisk v.tårn, omb. efter brand 1650, og et våbenhus i s. fra 1862. Sidstn. er tækket m. tegl, de øvr. bygningsdele m. bly; tagværkerne over apsis, kor og skib er af eg og samtidige m. de resp. mure. Rundbuefrisen på apsis og kor fortsætter m. to bueslag på skibets s.side, derefter følger en trappefrise; et tilsvarende spring iagttages i savskiftet på skibets n.side, og sammenholdt m. stående fortandinger tyder de på standsning i byggeriet efter korets opførelse. Af de opr. n.vinduer er tre i skibet og s. 714 to i koret genåbnet 1927 og (for det vestligstes vedk.) 1956–57. Døre i fremspringende murfelter, s.døren er udvidet flere gange, den rundbuede og falsede n.dør er nu blændet, var før 1927 helt tilmuret. Tårnet var vistnok spirklædt før 1650, da våbenhusets tag også ødelagdes ved branden; det øvre af de to stokv., m. ø.-v.-gavle, der lige netop når op over skibets tagryg, og glamhullerne indrettet i de to frontispicer mod n. og s., stammer fra genopførelsen. Talr. jernankre i v.gavlen m. årst. og initialer i forb. m. reparationer: Fr. V.s spejlmonogram, VH, FV, og omkr. årst. 1756 BP (for provst Balthazar Petersen) og GE (for præsten Georg Eichel), initialerne IR (for Johannes Reinboth, superintendent 1645–73) og PC (for Poul Claudius, præst 1638–65) må have tilknytning til istandsættelsen efter branden. Det 1957 genoverhvælvede tårnrum står i forb. m. skibet ved en rundbuet arkade; den opr. hvælving ødelagt 1650. Skib og kor dækkes af bjælkeloft m. de opr. bjælker bev., apsiden af en pudset træhvælving, vel nok fra 1862. Den høje, stærkt ommurede triumfbue, der opr. flankeredes af nu forsv. sidealternicher, har, at dømme efter skiftegangen i det øvre, omgivende murværk, fået sin nuv. størrelse ved skibets opførelse. I et †alterbord fandtes 1862 et relikviegemme af bly (nu i Nationalmuseet) m. indskr. til minde om indvielsen 1477, foretaget af biskop Helric af Slesvig til ære for Jomfru Maria, Skt. Laurentius, Maria Magdalene og Skt. Andreas. På alterbord af glatte egebrædder fra 1957 er kirkens sengotiske korbuekrucifiks, skåret o. 1525, anbragt på en s. 715 nygotisk predella fra 1927. Altersølvet 1914 er en kopi af sættet fra 1592, der gik til grunde ved degneboligens brand 1913; det svarede til sættet i Tønder og var if. indskr. på foden skænket af Dorothea Rantzow. To par alterstager af plet »Til Minde om Jfr. Laurette Rasch 1860«, henh. 64 og 49 cm høje. Sygekalk fra slutn. af 1800t. m. mestermærke for J. A. Bødewadt, Tønder. Alterskranke 1862–63 af den på egnen gængse type m. træformede støbejernsbalustre. På korets n.væg en præsterækketavle, mul. fra 1827, på loftet ligger en ditto fra 1700t. samt fire nyere præstemalerier. I skibets nø.hjørne en senromansk granitfont m. fire menneskehoveder og to par affronterede løver på kummen, tilh. den lille gruppe vestslesvigske løvefonte (Mackeprang.D. 284 ff.). Dåbsfad og -kande 1945, tegnet af Karen Clemmensen. Prædikestol i renæssancestil efter tegn. af arkt. L. A. Winstrup 1862–63; samtidig nygotisk himmel. På skibets s.væg en Dionysius-figur (funden ved genåbningen af vinduet over n.døren), som stammer fra den katolske †altertavle – Maria m. barnet, apostlene, Skt. Nicolaus og Skt. Dionysius –, som brændte 1860; andet af tavlen er ikke bevaret. Langs skibets n.side og i v. er pulpiturer, opsat 1725 m. anv. af dele af ældre pulpiturer, 1686 og mul. 1647–48; 1862–63 fjernedes et jævngammelt pulpitur fra korets n.væg. Stoleværk 1956. Orgel 1948 (Frobenius og Co., syv stemmer, manual og pedal). Façaden, m. det runde midttårn og de to spidsvinklede sidetårne, flankeret af henh. karyatider og hermer, er det opr. rygpositiv i Ribe domkirke, fra 1635; fjernet s. 716 herfra ved ombygning 1844 af orgelbygger Ohrt, og genanv., da han 1856 byggede orglet i Hostrup kirke; det tidl. orgel, 1830, var anbragt over alteret; sekundær staffering, akantusvinger tilsat 1725. I skibet to lysekroner m. 16 arme, den ene fra 1948, den anden o. 1600, if. indskr. skænket 1713 af den sa. år afdøde Hans Lassæus Nissen. I den blændede n.dør en mindetavle over faldne fra so. 1914–18. En klokke fra 1790, støbt af G. W. Landre, Lybæk. Kirken er rest. 1862–63 efter brand 1860 (L. A. Winstrup), 1927 (Axel Hansen) og 1956–57 (Holger Mundt og Ebbe Clemmensen).

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1553–67. J. Hansen. Af H. Kirkes Hist., SdjyM. 1937–38. 4–11.

Solvigligger nu i Hostrup so., men har opr. hørt til Højst so. og kom først til Hostrup so. i 1500t. Forleddet sol betyder sikkert sump og er et vidnesbyrd om gårdens beliggenhed ved Arnåen. Første gang den nævnes med sikkerhed, er 1390, da Marine af Løgismose til Peter Eriksen til Solvig afstod en del gods i Hostrup so., som hun havde arvet efter de børn, hun havde i sit første ægteskab med Johan Thorbernsen (Skiernow). Hendes mand Jes Petersen bekræftede afståelsen året efter. Peter Eriksen tilhørte den sønderjy. adelsslægt Sappi og var af kgl. byrd, idet hans bedstefader Abel Valdemarsen var en naturlig søn af hertug Valdemar af Sønderjylland. Abel Valdemarsen havde 20/6 1319 af Henneke, kaldet Moltke, købt alt det gods, som denne havde i Jejsing, Rørkær, Hestholm og Tidsholm. Hans søn Erik Abelsen (Rynd), Peter Eriksens fader, skødede 1364 dette og andet gods i Hostrup so. til sin broder Valdemar Sappi. Det tilhørte hans steddøtre Gunner og Elsiif. Han var g. m. Cathrine Eriksdatter Urne, og der må altså være tale om gods, der har tilhørt hendes første mand. Solvig omtales ikke i brevet, og det er vel tvivlsomt, om den har eksisteret på dette tidspunkt, selv om der i den ældre litteratur forekommer 2 mænd, Hartvig og Wulff – måske er det sa. person – som skulle have haft gården 1362. Det er vel sandsynligt, at Peter Eriksen Sappi har arvet sin farbroder, og det er tænkeligt, at netop en sådan godserhvervelse har været forudsætningen for, at der her på denne egn blev bygget en herregd.

Peter Eriksen Sappis datter Anna blev g. m. Mads Gjordsen. Han tilhørte en indvandret ty. adelsslægt, Goritz el. Gortz. Navnet blev efterhånden fordansket til Gjordsen. Mads Gjordsen blev efterfulgt af sønnen Claus, som 1443 fik alle 40 marks bøder af sine bønder ved bevilling fra hertug Adolf. Han døde o. 1460, og 1469 og 1470 nævnes en Erik Sture til Solvig, vel g. m. en datter af Claus Gjordsen. Han har næppe været eneejer, og fra 1481 nævnes Claus Gjordsens søn Eggert til Solvig. Han var en dygtig og energisk herremand, der m. stor kraft forsvarede godsets rettigheder. 1496 fik han lavhævd på gårdens gods i Slogs hrd., i alt 44 ejendomme og nogle tofter m.m., heraf de 36 i Højst og Hostrup sogne. Solvig havde dog også gods andetsteds, 1583 således i Sæd, Bedsted, Emmerske og Ondaften, Hummelhave og Brodersgd. samt i Gærup. Eggert Gjordsen faldt i Ditmarsken 1500, og hans enke Anna Eriksdatter Fasti tog m. stor energi fat på at sikre godset for sine 4 sønner og 2 døtre. Hun døde 1516. Den ældste søn Claus Gjordsen var fra 1514 domprovst i Ribe og blev 1523 kong Frederiks da. kansler. Han døde 1532. Hans broder Erik nævnes til Solvig 1507 og 1509, men døde før 1519. Da Claus Gjordsen var død 1532, synes broderen Mads el. Mathias at være blevet eneejer. Hans søster Anne var g. m. Otto Brockenhuus, der døde før 1529, og den anden søster Bege ægtede Jesper Holk. Fru Anne synes at have boet i Jejsing. Hver af de to damer havde som deres arvepart fået udlagt 19 gde, mens Mads Gjordsen havde beholdt 25. De 38 gde, der på denne måde var kommet fra Solvig, vendte sen. tilbage hertil. Mads Gjordsen levede endnu 1561. Efter hans død gik gården over til hans datter Anna, f. 1529. Hun blev 7 år gl. trolovet m. Hans Pogwisch, søn af Wulff Pogwisch på Trøjborg. Da hun blev voksen, ville hun dog ikke ægte sin fæstemand, og hendes fader måtte betale Wulff Pogwisch 3000 mk. og bede om tilgivelse på et møde i Kolding 3/4 1547. Jomfru Anna blev sen. trolovet m. Axel Banner, der dog døde inden brylluppet. Hun giftede sig derefter m. Erik Lange til Engelsholm. Han døde 1572. Fru Anna, der sen. ægtede Albert Galskyt, beholdt Solvig, som o. 1579 gik over til sønnen Erik Lange, den kendte guldmager. Han solgte Solvig til kongen 18/6 1583 for 58.000 dlr. m. samtykke af sin søster fru Margrethe Lange, enke efter Jens Kaas til Gudumlund. I skødet nævnes alene i Slogs hrd. 66 gde og gårdsparter, heraf 56 i Hostrup og Højst sogne. Det var ikke blot selve det tilliggende bøndergods, der var blevet udvidet i 1500t., også hovedgårdsmarken synes at være blevet forøget. Kongen mageskiftede en måned sen. Solvig til Melchior Rantzau mod Tovskov. Denne døde 1589, og hans enke Dorothea, datter af Christopher Rantzau til Quarnbek, boede efter mandens død på Solvig. 1593 forærede hun Hostrup kirke en ny alterkalk. Amtmanden i Tønder, Diderik Blome, rådede 1597 hertugen til at købe Solvig, og 1601 sluttede hertugen overenskomst om overtagelse af Solvig m. enkens brødre Benedict og Jørgen s. 717 Rantzau. Solvig var nu blevet en hertugelig domæne, der blev drevet for hertugens regning. Den gav et betydeligt overskud, som regel ml. 800 og 1300 dlr. om året. Der blev staldet en del øksne på Solvig, især af folk i Tønder og omegn. Da bønderne klagede over hoveriet, blev hovedgårdsmarken – i hvert fald for en tid – lejet ud til amtmanden i Tønder for 742 rdl. Undersåtterne fik hoveriet afløst mod en pengeafgift, der 1624 var på 639 dlr. Sen. gik man over til at bortforpagte gården. Allr. 1620 var den hertugelige staldmester Wilken Manteuffel blevet pensionær på Solvig, og først i 1650’erne var kaptajnløjtnant Johan Clausen forpagter. Hans enke Anna overtog den sen., og fra 1677 var den forpagtet af løjtn. Chr. Dornmeyer, g. m. Clausens datter. Ved salgsbrev af 4/4 1681 blev Solvig sa. m. Kogsbøl og Søndergde overdraget til Frederik Ahlefeldt og hans brødre. Det store gods, som i landsmatriklen var ansat til 57 1/2 plov og fordelt på 10 so., blev nu unddraget amtets og herredets jurisdiktion. 7/1 1693 solgte Frederik Ahlefeldt gården og godset til »samtlige frie undersåtter under godset Solvig« for 44.000 rdl. species. Bønderne var blevet herremænd, selv om de bortforpagtede gden til Johan Jensen for 800 rdl. Allr. 1706 købte hertugen gden tilbage. Bøndergodset blev adskilt fra hovedgården og kom nu til at udgøre en særl. kom., Solvig kom., inden for Tønder a., en ordning, der blev bev. indtil prøjsisk tid. Selve hovedgården var bortforpagtet, fra 1/5 1706 til Baltzer Bentzen, tidl. inspektør på Gråsten, sen. amtsforvalter og amtsinspektør i Haderslev a., borgm. i Haderslev fra 1715. Han var endnu forpagter 1723, da bønderne bad om at måtte overtage forpagtningen. 1736 var Peter Thomsen pensionær. Han blev efterfulgt af broderen Johann Thomsen, der gav 1310 rdl. kur. i afgift. Da han døde 1759, overtog Georg Outzen forpagtningen. På hans tid var agerjorden delt i 6 indtægter, hver m. en udsæd på ml. 32 og 40 tdr. Hertil kom engstrækningerne, som var ret magre. Der var desuden en del jord, som kun var beregnet til kvægdrift. En tid havde man forsøgt sig m. kohold i større stil, men køerne gav for ringe mælk. Staldning og fedning blev derfor ved med at være det vigtigste. 1751 fedede man således 150 øksne m. en fortjeneste på 6 rdl. pr. stk. I øvrigt var en stor del af jorden lejet ud, da man ikke havde ladeplads nok, idet den store lade var blevet ødelagt ved en brand 1638 og ikke var blevet genopbygget.

Fra 1/5 1768 fik Georg Outzen Solvig i arvefæste mod at betale 2398 rdl. for bygningerne. Desuden skulle der betales en årl. afgift på 500 rdl. Afgiften havde i de foregående år været 1258 rdl. i gennemsnit, men en del af engjorden var blevet udlagt til de ty. kolonister. Georg Outzen, en præstesøn fra Aventoft, tilhørte en kendt og udbredt sønderjy. slægt. 1777 fik han tilladelse til at bortsælge noget af jorden, og 1789 overlod han Solvig til sin ældste søn Johann Ludolph Outzen. Faderen blev boende på Solvig og døde her 1808. J. L. Outzen døde 1841 og blev efterfulgt af sønnesønnen Johann Ludolph Outzen, f. i Ballum og søn af Georg Outzen. 1884 – året før han døde – solgte han Solvig til grev Hans Schack på Schackenborg. Den nye ejer gennemførte store forbedringer på bygningerne og kultiverede det store engareal. De flg. ejere har været grev Otto Didrik Schack, amtmand over Tønder a., † 1949, og hans søn Hans Schack, den nuv. ejer.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 552–58.

Solvig synes ikke at have egen jurisdiktion el. birkeret før 1681. Bønderne var tingpligtige til Slogs hrd. I kontrakten af 1681 hed det imidlertid udtrykkeligt, at de nye besiddere, Frederik Ahlefeldt og hans brødre, skulle overtage den jurisdiktion over bønderne, som Tønder a. hidtil havde haft »in prima instantia vermöge Landgerichtes Ordnung«. De hørte herefter ikke under hrd., og der synes at være oprettet et særl. ting for Solvig-undersåtterne. Et sådant eksisterede i hvert fald efter 1693. Solvig-tinget omtales bl.a. 1703, og 1705 oplyses det, at tinghuset var i Jejsing. Endnu 1854 var der bev. retsprotokoller fra dette ting fra 1694–99. Efter 1706 var der strid om, hvorvidt bønderne skulle søge herredstinget. I hvert fald fra 1724 var de tingpligtige hertil. Særl. skyld- og panteprotokoller for Solvig kom. er bev. fra 1706.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 81.

Solvig hovedbygnings beliggenhed ved et relativt smalt sted af Arnådalen skal sikkert ses i forb. m. et ældgammelt vejforløb. Arkæologiske undersøgelser, som Nationalmuseet indledte 1965, synes at ville give oplysninger om gårdens historie tilbage til den tidl. middelalder. I engen v.f. gården er konstateret fire kunstigt opførte holme m. gode rester af træbygninger. Holmenes indbyrdes sammenhæng er endnu ikke klarlagt. På den sydøstre holm, som måler ca. 30 × 30 m og mul. er den yngste, har fra beg. stået et tårn, udført i tømmer m. lerklinede tavl og ca. 5 × 5 m i grundflade. Tårnbygn. er blevet afløst af flere hold større bygninger, hvoraf den yngste, ligeledes af bindingsværk, efter fundmaterialet at dømme tilhører tiden o. 1500. s. 718 Antagelig o. 1500t.s midte er borgen flyttet til det faste land ø.f. åen. Her må have ligget det på Brauns Tønderprospekt afbildede dobbelthus. Renæssancevoldstedet er rektangulært, ca. 150 × 220 m, det begrænses mod v. af det til formålet regulerede åløb, af gravene langs de øvr. tre sider er ø.sidens delvis opfyldt. Inden for den sdr. grav findes en ret velbev. vold.

Den endnu bevarede (dog noget ombyggede) staldlænge angives ved meterhøje jernankre på ø.gavlen opf. 1585. Dette overmåde anselige bygningsværk, vistnok vor ældste bevarede, stadig anvendte ladegårdsbygn., er opført af røde munkesten og har høje, dobbeltbueblindingsprydede gavle og stort stråtag; grunden er delvis sat af granitkvadre. I øvrigt ødelagdes gården 1622 af »et Guds vejr«, og 1638 nedbrændte den ganske ved lynild. Da Solvig 1706 besigtigedes, var hovedbygn. kun en 14-fags længe, 84 fod i længden og 36 i bredden; endv. nævnes heste- og kostalde, lade, bagehus og tørvelade, samt »på pladsen en pæl af egetræ, hvorved en halslænke og en jernkæde m. 11 led og en krampe, hvori lænken hænger«. Gården var omgivet af en vold og en tilgroet grav, hvorover en bro, 11 alen lang og 5 1/2 alen bred førte til porten. Endv. var der frugthave og fiskedamme. Den nuv. hovedbygning, der if. gavlens murankre er opf. 1851, er en enkel, hvidkalket, enetages længe m. halvt afvalmet stråtag, hvortil begge sider er nyere, halvrunde kviste. Bygn., der er lagt i anlæggets længdeakse, er opført på sa. sted som Melchior Rantzaus borggård, fra hvilket anlæg der 1942 under stuegulvet fremdroges rester af bl.a. en vindeltrappe. Gården ligger i en lille lund.

Vandmøllen, der ligger en god km nø.f. Solvig, er af meget gl. oprindelse, men nedlagdes 1924 efter overenskomst m. egnens landmænd, da opstemningen skadede engene langs Arnå. De nuv., ret anselige bygninger stammer vistnok fra 1770.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Rantzauske Borge og Herresæder. 1912. 57 f.

St. Tønde. 1481 er der strid om ejendomsretten til St. T., der har været øde, men som Henning Pogwisch havde ladet genopbygge. Hartwigh Splitz, Claus Gjordsen og Henrik Eysen skal tidl. have ejet gden, og som deres arvinger nævnes Esge Friis og Nis Eysen. Endv. nævnes Claus Gjordsens hustru Anna, Claus Iversen Rosenkrantz og dennes hustru Margrethe og fru Kerstine (deres moder). 1482 fik Eggert Gjordsen, Claus Gjordsens søn, tingsvidne på, at han ejede en trediedel af Tønde. 1494 udkøbte han sine medarvinger; han faldt 1500 ved Hemmingsted og efterlod gden til datteren Bege, g. m. Jesper Holk; som enke († 1553) skrives hun 1534 til Tønde. Sen. kom gden i den gottorpske hertugs besiddelse, og bygningerne brændte. 1639 købte herredsfoged Hans Nissen til Hajstrupgd. († 1645) gden af hertug Frederik for 1200 rdl. spec. Sønnen Andreas Nissen († 1684) arvede den, derefter sønnen Andreas Nissen, der var g. m. Elsabe Margrethe Ambders, som 2. gang var g. m. historikeren, generalprokurør Andreas Hojer (1690–1739). 1740 nævnes Diedrich Thomsen som forp., 1754 har Las Petersen gden, 1771 hans enke, 1777 sønnen Peter Petersen. Johann Sønnichsen nævnes som ejer 1784, 1787 Leve Melf Sibbers, 1802 Paul Momsen († 1847), 1839 sønnen Boy Momsen, der anlagde store overrislingsenge, 1867 sønnen Bendix Friedrich Momsen, som efter kostbare processer m. Nolde-bønder om stuvningsret gik konkurs, og gden blev ved tvangsauktion 1897 købt af lensgreve Hans Schack til Schackenborg for 200.000 mark. Ved lensafløsningen blev til staten afstået 22 ha til to nye brug, og 1951 kom den ved mageskifte m. domænen Råde i Møgeltønder so. til jordlovsudvalget, der udstykkede 120 ha til 11 husmandsbrug, hvorefter hpcl. m. 128 ha solgtes til dyrlæge S. Hansen for 343.000 kr. 1954 købtes den af P. A. Møller og 1957 af S. Å. Terp; den har nu 68 ha.

Den anselige, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning, der synes opf. i 1700t.s slutn., er en énetages længe på høj, tjæret sokkel og m. savskiftegesims; den gennemgående frontispice, der har lav trekantsfronton, er påbygget i 1800t.s første del. Det halvt afvalmede tag var tidl. stråtækt, men er nu teglhængt. Foran gården, der ligger i en lille lund, ses endnu spor af grave.

En meget anselig ladebygning af røde sten er opf. i 1890’erne.

Den Hostrup’ske gård i Jejsing er en i 1800t. af Chr. Lorentzen Hostrup og sønnen Martin Hostrup sammenstykket gd. på 123 ha, hvis hovedbestanddel er en opr. solvigsk fæstegd. Martin H. havde gden fra 1872. Hans søn A. Hostrup overtog den efter moderen 1938. Nu har den 97 ha.

Hostrup præstegård, der er fredet i kl. B, er opført af Georg Eichel 1734, efter at de gl. bygn., i alt 96 fag, var nedbrændt. Af det opr. firelængede anlæg er stuehuset, der er forhøjet o. 1800, s. 719 og som har gennemgående frontispice, og den lavere østre længe i behold. Det nydelige, stråtækte anlæg, der har bev. fint træværk fra 1700t., og som står hvidkalket mod gården, men i øvrigt har blank rødstensmur, blev gennemgribende rest. 1956 ved arkt. Chr. Skodborg, Tønder.

Hostrup sogn. 21/10 1308 bevidnes det, at Niels Tap havde overdraget 2 gde i Hostrup til Margrethe, Hugnes søster, og hendes 2 sønner Jens og Niels samt datteren Katrine. N. T. havde selv erhvervet gdene fra præsten Sebbe. De skulle deles ligeligt ml. Margrethe og børnene. 12/5 1403 skødede væbneren Henneke Rantzau til Peter Dunckers søster jomfru Thøre den gd. i Hostrup, som han havde købt af Gønner Jensdatter. 12/3 1495 overdrog væbneren Urne Jepsen af slægten Algudsen bl.a. 1 gd. i Solderup til Anders Ebbesen Ulfeld, forstander i Dalum. Køberen havde i forvejen halvdelen af godset, som han havde fået med sin frue Helvig Hartvigsdatter Smalsted. 18/10 1496 blev gden videresolgt til Hans Rantzau, som 27/8 1497 overdrog den til hertug Frederik.

I Tønder amts Jb. 1543 nævnes 2 gde i Hostrup, 4 gde og 1 mindre ejendom i Jejsing, 3 gde i Rørkær og 2 i Solderup. I Tønder amts Jb. 1613 er opført 3 hele selvejergde, 1 fæstegd. under kirken og 3 kåd i Rørkær, 2 hele selvejergde og 2 kirkelige fæstegde samt 1 kåd i Hostrup, 1 hel s. 720 selvejergd., 1 hel fæstegd. under kirken og 2 mindre fæstegde samt 6 kåd og 1 fæstetoft i Jejsing, 2 hele selvejergde og 1 kåd i Solderup. O. 1770 var der i Hostrup 2 gde under kirken, 2 selvejergde og 16 inderster. I Jejsing boede sognefogden Peter Christian Adolph, der havde 1 plov som tjenestejord, i øvrigt var der 3 selvejergde, 4 fæstegde og 17 inderster under Tønder amt. En del af heden i nærheden af St. Tønde var taget under dyrkning. I Solderup var der under Tønder a. 6 selvejergde, 1 kåd og 1 inderste samt 1 kolonist. I Rørkær var der 6 selvejergde, 1 fæstegd. under kirken, 2 kådnere og 12 inderster. S.f. Rørkær havde der tidl. været en kgl. stampe- el. valkemølle, som 1730 var blevet købt af Slogs hrd. Afgiften var 30 rdl. årlig. Den var nu nedbrudt. Fedder Hansen i Rørkær betalte for ret til bly- og spåntækkeri på livstid 10 rdl. St. Tønde var fri for tjenesteydelser og afgifter, men måtte betale 120 rdl. årlig af engen Vesterkær, som lå dertil. Til St. Tønde hørte også huset Bimpel på 1/4 plov. Der var i alt under Tønder a. 22 gde, 12 kåd og 36 inderster. Disse var ansat til 14 plove.

Ved et mageskifte m. hertug Frederik 1517 fik Løgum kloster 2 gde i Solderup. De må dog sen. være gået ud af klostrets besiddelse og er vist overgået til Solvig, som 1496 havde 7 gde i Solderup, mens der 1543 nævnes 10. Thomas Lange, dekan i Ribe, fik 3/11 1469 skøde på 2 gde i Jejsing. Sælgeren var Erik Henriksen Lange. Han havde fået dem af sin broder Esge Henriksen, der havde arvet dem efter faderen Henrik Eyessen. 10/1 1471 skødede Thomas Lange de to gde til kapitlet for i Ribe domkirke at stifte »en proces« af Vor Frue og Skt. Anna for hans sjæls »bestandelse«. De 2 gde blev optaget i et nyt – og udvidet – skøde af 9/9 1477. 1527 mageskiftede kapitlet disse 2 gde til Claus Gjordsen, hvorved de kom til Solvig. I et skatteregister 1543 er der under Kogsbøl opført 1 mand i Jejsing. I skødet 1613 er der nævnt 1 gd. smst. Sen. blev Kogsbøls besiddelser i Hostrup so. udvidet. I et register fra 1649 er opført 1 helgd. og 1 halvgd. samt 2 kåd i Jejsing, 2 helgde og 4 halvgde samt 9 kåd i Rørkær, 3/4 gd. i Tidsholm. 1710 var der 2 gde, 2 kåd og 3 inderster i Jejsing, 6 gde, 9 kåd og 3 inderster i Rørkær, 1 gd. og 1 kåd i Tidsholm. O. 1770 var der 1 1/2 gd., 2 kåd og 1 inderste i Jejsing, som hørte under Kogsbøl-Søndergde kom., i Rørkær var der 4 gde, 10 1/2 kåd og 5 inderster, i Tidsholm 1/4 gd. og 1 kåd.

Solvig var den største lodsejer i Hostrup so. I skatteregistret 1543 er Solvigs tilliggende fordelt på Mads Gjordsen, Anne Brockenhus og Bege Holk. I Solderup var der 10 mænd under Solvig, i Rørkær 8, i Hostrup 2 og i Jejsing 4. Da Solvig blev skødet til kongen 1583, opføres her i Solderup 9 gde, 1 bol m. 1 toft og 2 stykker eng samt 1 gadehus, i Jejsing 7 gde og 2 bol, begge m. 1 toft, 8 gadehuse, i Rørkær 9 gde og 2 bol, begge m. 1 toft, 9 gadehuse, i Hostrup 3 gde og 1 bol m. toft, 1 gadehus, i St Tønde 1 gd. O. 1770 var der flg. ejendomme i so., som hørte under den solvigske kommune: 2 gde og 4 kåd i Hostrup, 9 gde og 23 kåd i Jejsing, 12 gde og 14 kåd i Rørkær, 1 kåd i Tidsholm, 10 gde og 23 kåd i Solderup, i Skrøp 1 kåd, i Midtenborg – nu i Højst so. – 1 kåd samt Solvig vandml. Der var i alt 27 3/4 plove og 672 personer i dette so., som hørte under Solvig, mens der under Tønder a. kun var 14 plove og 404 personer.

O. 1825 var der i Hostrup so. i alt 63 større, 48 mindre ejendomme. De var ansat til 3664 skattetdr. Der kunne sås 268 tdr. rug, 213 tdr. havre, 54 tdr. byg og 104 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 422 malkekøer, 509 ungkreaturer, 200 heste, 693 får, 56 svin, og der var 153 bistader (v. Rosen).

Hostrup so ligger i Slogs hrd Bortset fra de solvigske ejendomme Skrøp, Kærborg og Solvig vandml., der var tingpligtige til Tønder hrd., hørte hele so. under Slogs herredsting. Det gælder også de øvr. ejendomme under Solvig kom. og dem, der hørte under Kogsbøl-Søndergde kom. Solvig-undersåtterne havde dog været unddraget herredet fra 1681 til o. 1724.

So. har altid ligget i Slesvig stift. Ved nyordningen 1922 kom det til Ribe stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel provsti, derefter har det altid tilhørt Tønder provsti.

I Solderup nævnes i en indberetning 1928/29 Tingsti. Den går mod nø. i retning af Slogs hrd.s ting i Bredevad.

Traditionen vil vide, at der paa Elhem Pold i Engene S.f. Rørkær skal have ligget en Borg. Om noget nu synligt Voldstedsanlæg er der dog ikke Tale; mul. er Forhøjningen et Værft.

En Plads ved Vejkrydset Ø.f. Rørkær By kaldes »Ryttergraven«; der knytter sig hertil Sagn fra Svenskekrigen.

1496 nævnes en gd. Stenderholm på Jejsing mark. I sa. dokument omtales Elhem (jf. Elhem Pold ovf.) som en gård.

Ved arbejder i Hostrup kirke fandtes 1957 32 spredt liggende mønter, hvoraf 23 da. fra Valdemar II–Fr. VII.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 224.

Indtil 1680 var der kun én skole i so.; men da opførtes der skoler i Jejsing, Solderup og Rørkær, især ved pastor Mauritius’ initiativ. Skolen i Rørkær eksisterer endnu, men benyttes ikke mere som skole.

Koloniststedet Julianebjerg (opr. Julianenborg) på Solderup mark blev nedbrudt o. 1860; en vej i nærheden kaldes endnu »æ kolonivej«, og en nyere gd. har overtaget navnet.

En hellig kilde skal if. Pont.Atlas. VII. 294 have været ved Rørkær. Vandet skulle være godt mod feber, men allr. i slutn. af 1700t. var dens lægedomskraft gået i glemme. En ved kilden opstillet pengeblok skal være forsv. o. 1845–50. Lige til 1828 fik so.s fattigkasse penge fra blokken (Schmidt.DH. 156).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 98 da., 46 ty.; 1884: 38 da., 37 ty.; 1912: 67 da., 102 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 299 da., 285 ty. (tilrejsende 34 da., 87 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 178 da., 117 ty., 38 S.; 11/4 1924: 128 da., 90 ty., 113 S.; 2/12 1926: 160 da., 114 ty., 102 S.; 24/4 1929: 148 da., 112 ty., 128 S.; 16/11 1932: 185 da., 116 ty., 147 S.; 22/10 1935: 187 da., 137 ty., 158 S.; 3/4 1939: 341 da., 161 ty.; 28/10 1947: 346 da., 104 ty.; 5/9 1950: 330 da., 90 ty.; 22/9 1953: 374 da., 117 ty.; 14/5 1957: 399 da., 118 ty.; 15/11 1960: 397 da., 119 ty.; 22/9 1964: 460 da., 109 ty.

Skove: Kun lidt skov. Solvig plantage, 68 ha, hører til Schackenborg skovdistr., jf. Møgeltønder so., s. 652. Til præsteembedet hører et plantageareal på ca. 34 ha.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. – Ved St. Tønde er undersøgt en ældre jernalders urnegravplads.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Hostrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Hostrup, Jejsing, Rørkær og Solderup.

Personregisterdistr.: Hostrup.

I H. so. fødtes 1779 portrætmaleren og litografen C. C. A. Bøhndel, 1846 præsten P. N. Petersen og 1859 læreren og dialektordbogsforf. M. B. Ottsen.

Litt.: J. Hansen. Udskiftningen i Hostrup By, SdjyM. 1927–28. 149–53, 161–66. Andr. Petersen. Minder fra Rørkær, smst. 1931–32. 133–37, 172–75. M. B. Ottsen. Hostrup-Dansk. I. Lydlære. II. Ordbog (udg. af Ella Jensen og Magda Nyberg). 1961–66.