Mariager

Mariager by ligger i M. købstadskommune ved en lille vig på s.siden af Mariager fjord. Byen ligger under 56° 38’ 53” n.br. og 9° 59’ 31” ø.l. f. Grw. (2° 35’9” v.l. f. Kbh.), beregnet for åndssvageanstalten. Fra M. er der til Hobro 13 km ad landevejen og 37 km ad jernbanen, til Randers 23 km ad landevejen og 35 km ad jernbanen, til Viborg 47 km ad landevejen og 59 km ad jernbanen, og til Hadsund 13 km ad landevejen. M. ligger naturskønt i et overvejende sandet, ungt moræneland. Den centrale by ligger i en erosionsdal, der mod n. åbner sig ud mod fjorden, mens den øvr. bebyggelse befinder sig på dalskråninger samt på den smalle stribe marint forland, som her findes langs kysten. Kirken ligger 17 m o.h., mens det omgivende, noget kuperede moræneland ligger 45–55 m o.h.

Fra Torvet, hvor bl.a. rådhuset ligger, fører Østergade mod n. gennem en bebyggelse ved kysten og fortsætter mod nø. langs fjordens s.side som en kystvej. Fra Torvet går hovedgaden Teglgade mod v. i en bue, der fortsætter i Vestergade. Østergade og Vestergade forbindes desuden af Havnegade, en nordl. parallelgade til Teglgade. I terrænet n. herfor ligger byens havn og v.f. denne jernbanestationen. Fra Torvet fører Fuglsangsgade mod s., stiger derpå bugtet op ad dalsiden og fortsætter mod ø. forbi åndssvageanstalten. En østl. parallelgade, Kirkegade, fører fra Torvet til Sognegade. Denne fører mod sv. op ad dalsiden og fortsætter i landevejen mod Hobro. I byens vestl. udkant skærer denne den n.-s.-gående vej, der mod s. går over i landevejen til Randers. Bebyggelsen består overvejende af lave enfamilieshuse, der i hovedgaderne danner sammenhængende husrækker. M. er opstået omkr. et kloster; i nutiden er den først og fremmest oplandsby for et moræneområde s.f. Mariager fjord. Dens naturskønne beliggenhed og gl. bygninger gør den til en yndet turistby. Dens industri arbejder hovedsagelig for det lokale opland. M. har jernbaneforbindelse over Fårup på den østjy. stambane til Viborg (privatbane). En færge fører over fjorden til Stinesminde i Ove sogn, Ålborg amt (se bind VI, 3, s. 1138).

Mariager kom.s samlede areal var 1961: 474 ha, den samlede længde af gader 8,4 km. Af arealet var 275 ha landbrugsareal.

Der var i M. kbst. 1961 19 heste, 353 stk. hornkvæg, hvoraf 155 malkekøer, 344 svin og 1540 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i kom. 9,7 mill. kr., deraf grundværdien 1,4 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1962 ca. 24 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 0,2 mill. kr.

På markjorderne ligger åndssvageanstalten Sødisbakke, skovpavillonen, Mariagergård og Marenmølle (*1467 Maren Mølle, bygn. ligger i landsognet). Ved kgl. approbation af 14/8 1795 blev 36 tdr. land af byens fællesjorder bortsolgt til nogle af byens indb. mod en årl. afgift.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger ret højt mod sv. i byen, er i sin nuv. skikkelse en korskirke m. næsten lige lange korsarme og et smallere tårn mod v. Tårn, v. parti og korsarme er en rest af den tidl. meget anselige klosterkirke fra o. 1460–80, mens korsarmen mod ø., det nuv. kor, er opf. ved en gennemgribende rest. 1931–33 (arkt. Mogens Clemmensen). Den opr. kirke, der kendes fra flere ældre billeder samt fra udgravninger 1895 ved I. B. Løffler, var opf. af gule og rødgule munkesten efter birgittinerordenens forskrifter og m. sa. plantype som klosterkirken i Maribo. Den bestod af et 56,5 meter langt og 31,4 meter bredt langhus, hvis næsten lige brede skibe på fem hvælvingsfag uagtet deres ret betydelige højdeforskel (midtskibet ca. 25 m, sideskibene 15,7 m) var samlet under ét tag m. en vældig, kamtakket blændingsgavl mod ø. Midtskibet havde krydshvælv, mens sideskibenes hvælv havde stjerneribber. Arkaderne hvilede på ret slanke, ottekantede piller, og fagdelingen var på ydermurene markeret af høje spidsbuevinduer ml. stræbepiller. Mod v. sluttede der sig hertil et kor af sa. bredde som midtskibet, men betydelig lavere, m. to fag krydshvælv, samt v.f. dette et smallere, kvadratisk tårn m. en høj, spids tårnbue og højtsiddende krydshvælv. Tårnets underrum har været en slags forhal for munkenes kor, der efter ordenens forskrifter var indr. i den vestl. udbygn., s. 651 mens nonnernes kor har været i langhusets ø.ende. I ø.gavlen var der ud for sideskibene to indgange og i skibets nordøstl. hjørne en spindeltrappe til tagrummet. Indvendig har der langs ø.gavlen og i begge sideskibe ligesom i Maribo været pulpiturer, hvilende på lave piller og flade buer. Langhusets overvægge har haft en usædvanlig rigdom på arkitektoniske detaljer, idet der omkr. vinduerne – som det ses i de bev. dele – har været blændinger m. firkløvermønster af formtegl samt kristushoveder, ligeledes formet i tegl. Det vides, at der allr. i slutn. af 1400t. og beg. af 1500t. føjedes forsk. kapeller til kirken, således på n.siden et, der oprettedes if. Holger Eriksen Rosenkrantz’ testamente af 1495, og på s.siden fire, opf. af Lars Mogensen (Løvenbalk) til Tjele, Jens Madsen (Munk) til Visborggård, Erik Ottesen Rosenkrantz og Jens Olufsen til Bustrup, alle fra slutn. af 1400t., samt et Sankt Annæ kapel (mul. identisk med Otte Krumpens og hans broders).

Efter reformationen og klosterets endelige ophævelse 1588 blev klosterkirken byens so.kirke. Regnskaberne fortæller om gentagne større og mindre reparationer, fx. 1603, da kirkens overdel (tagværker) var nedblæst, efter krigen 1627–29, hvor de kejserlige tropper havde forårsaget betydelige ødelæggelser, samt 1694 og 1699. Vanskelighederne med at vedligeholde den store bygn. var så store, at der s. 652 allr. under Fr. IV var tale om at nedbryde den og bruge materialerne til en ny, mere beskeden kirke. Denne plan blev dog opgivet, navnlig ved provsten Ph. H. Friedliebs indgriben. En storm 21/1 1737 forårsagede yderligere ødelæggelser, og 1775 måtte v.gavlen ombygges p.gr.af brøstfældighed. 19/10 1787 udgik der kgl. befaling om at ombygge kirken for midler, der tilvejebragtes ved tilskud fra alle landets kirker. Denne ombygn., der bestod i en hårdhændet reducering af bygn., blev foretaget 1788–89 under ledelse af bygmester Andreas Kruse fra Horsens. Den bestod i, at midtskibets og sideskibenes fire ø.fag blev nedrevet, hvorefter der ved en ny ø.gavl opførtes et lille kor, der ligesom midtskibets vestl. fag, hvis hvælv vistnok forlængst var styrtet sammen, fik fladt loft, mens de to tilbageværende sideskibsfag, munkekoret (»domkirken«) og tårnrummet beholdt deres hvælv. Desuden nedtoges de øverste 9,4 m af tårnet, som på dette tidspunkt havde sadeltag med gavle i ø.-v., og erstattedes med et blytækt pyramidespir. Over sideskibsfagene, der nu fremtrådte som korsarme, blev der lagt valmtag, og hovedindgangen blev anbragt i den nordl. korsarm, hvor en lang bygningsindskr. fortæller om ombygn. De bev. stumper af omgangen danner mod n. en lille forhal, mod s. er den 1874 afskilret som ligkapel. Ved rest. 1931–33 (arkt. Mogens Clemmensen) blev det beskedne kor fra 1788–89 erstattet af en ny korsarm svarende til de gl., og der opførtes i korsskæringen et krydshvælv. – På munkekorets n.væg fremdroges ved rest. et fragment af et meget smukt kalkmaleri fra kirkens opførelsestid: Kristi korsdragning. På en af pillerne i ndr. korsarm er et ved ombygn. 1788–89 ommalet og noget forvansket kalkmalet våben og indskr.: »Velbørdig mand Thord Deign, som hidgaf gott gozs, hans siel Gud bevar«. (Han levede på Vald. Atterdags tid som landstingshører og ejede Bjergegd. i det sen. nedlagte Hou so. Man har før m. urette antaget ham for forf. til det tillæg til Jyske lov, der kaldes »Thords artikler« (J. Kinch i JySaml. II. 230–47)).

Kirken har i klostertiden foruden højalteret i munkekoret og nonnernes alter i langhusets ø.ende haft et stort antal altre, af hvilke man ad skriftlig vej kun kender et Skt. Karens alter, der omtales 1494. Fra et Kristi Legems alter stammer en legemsstor sengotisk træskulptur af Kristus som smertensmand – en rystende realistisk fremstilling af gru og pinsel (Beckett. DK. II. 185). Et silkebroderet alterklæde fra slutn. af 1500t. er nu i Randers Museum. Altertavlen er et snitværk i svulstig barok fra o. 1690 m. nadveren i midten og apostlene ved siderne. Den er bekostet af borgm. Hans Nielsen Drostrup og svigersønnen, licentiat Nicolai Broberg og stafferet 1694 på bekostning af Niels Kall, sgpr. i Als. Istandsat 1931–33. Balusterformede renæssancestager m. graverede våben: Lykke og Bille. To syvarmede lysestager er skænket 1899 af oberst Voss, Fredericia. Stort sengotisk lægmandskrucifiks. Font af gotlandsk sandsten 1892 efter tegn. af J. B. Løffler. Ældre træfont fra midt i 1700t., skænket af etatsråd Math. Thestrup til Mariagerkloster. Sydty. dåbsfad m. bebudelsen, graverede bomærkeskjolde og initialer IK MID 1615 samt skænkerindskr. 1637: Borgm. Joh. Kall og Mergrete Jensdatter. Renæssance-prædikestol m. firesidet himmel, stafferet 1724 af Severin Benzon og hustru til Havnø. Tre lysekroner fra 1746, 1755 og 1789. Orgel 1801 i tårnbuen. Under orgelpulpituret er der indr. et lille museumsrum, hvor der opbevares forsk. inventarstykker. Foruden ovenn. Smertensmand er der en sengotisk »Kristi grav« – en trækiste m. tagformet låg, som rummer en realistisk træfigur af Kristi døde legeme, benyttet ved påskeprocessioner. På låget våben for Munk og Gyldenstjerne s. 653 el. Juel (mul. Otte Munk, Gjessinggd., og Kirsten Juel). Desuden løse barokfigurer, mul. fra en †korskranke. Af kirkens tre klokker er den s.k. »Tiklokken« fra o. 1300 m. indskr. (på latin): Mester Niels gjorde mig. Den må være kommet fra en anden kirke (Uldall. 25–27). Kirkeskib: Barken »Marie«, fra ca. 1850.

Epitafier: 1) Lille rød granitsten m. indskr.: »Her ligger thii (de) Krumpen slecht« fra Krumpenernes kapel. 2) Kalkmalet indskr. over Thord Deign (se ovf.). 3) Klosterets to sidste abbedisser, Sidsel og Hilleborg Lykke, † 1582 og 1585. 4) Legatstifteren, rektor Laur. Mortensen Hassing, † 1734 (gravsten, se ndf.). 5) Overhofmester Henning Chrf. Holstein, † 1753. 6) Etatsråd H. Folsach, Gjessinggd., † 1758. 7) Etatsråd Math. Thestrup, † 1769. Der findes et stort antal gravsten, hvoraf nævnes: 1) o. 1480. Johannes Johannis »presbiter in Jælingh«. Fragment, kendes fra tegn. af Abildgaard (CAJensen. Gr. 106). 2) Jens Madsen (Munk) til Visborggd., † 1501, og hustru. Figursten (CAJensen. Gr. 97). 3) Laur. Mogensen (Løvenbalk), † 1500?, og hustru Anne Flemming, †o. 1488. Figursten (CAJensen. s. 654 Gr. 98). 4) Fru Kirstine Høg, † 1542. 5) Stygge Krumpen, sidste katolske bisp i Børglum, † 1551. Figursten (CAJensen. Gr. 235). Et mumificeret lig, der skal have lignet billedet på stenen, forevistes i en åben kiste indtil 1873, da det nedsattes i en gravhvælving. 6) Rigsråd Otte Krumpen, † 1569, og to hustruer. Plump figursten (CAJensen. Gr. 564). 7) 1583. Jomfru Gertrud Lykke. Figursten (CAJensen. Gr. 668). 8) Rektor Laurids Mortensen Hassing, † 1734. Stenen holdes til stadighed pyntet med grønt i h. t. legatstifterens bestemmelse.

Ved kirkens ø.gavl er opstillet en del granitfragmenter fra romansk tid, mul. fra Hou kirke el. byens nedlagte sognekirke, og et par vinduesoverliggere, nogle portalsøjler, løse kapitæler m.v. (MackeprangJG. 174. 254).

Litt.: S. Bergsøe. Optegnelser fra M. Kirke, JySaml. 1876–77. 128–32.

I kirken var begr. biskop Stygge Krumpen, † 1551, rigsmarsken Otte Krumpen, † 1569, adelsmanden Eske Bille, † 1619, landsdommeren Mathias de Thestrup, † 1769, og landsdommeren Frands de Thestrup, † 1796. Ligene fra Thestrups gravkapel med bl.a. Stygge Krumpen er dog 1931 nedlagt i en fællesgrav på kgd.

Mariagerkloster.

M.kloster ligger i landso., men behandles naturligt sa. m. kirken. Det store klosteranlæg fra o. 1460–80 kendes i store træk fra ældre afbildninger, især prospektet i Resens Atlas 1677. Der er 1895 og 1916 foretaget mindre prøvegravninger. Resens prospekt viser tydeligt klosterets to adskilte dele – nonnernes trefløjede gård n. og v.f. kirken, munkenes kloster mod s. bestående af to lukkede gårde foruden flere andre økonomibygninger. Hele anlægget var omgivet af haver og fiskedamme.

Nonneklosteret blev nedbrudt 1721–22 og 1724, munkeklosteret i beg. af 1800t. Bev. er foruden betydelige fundamentrester kun én bygn., v.f. kirken, vistnok opr. en art administrationsbygn. Det er en længe i to stokv., opf. af gule munkesten, vistnok i to byggeperioder, idet understokv.s fire krydshvælv korresponderer dårligt m. vinduerne. Rundt om i murene er indsat Kristushoveder udf. i brændt ler, ligesom de ses i kirken. Overstokv. har altid haft bjælkelofter. Tæt ved midten er der på s.siden, vist i beg. af 1500t., opf. et ottekantet trappetårn m. bev. spindeltrappe af egetræ. En bygningssten over tårnets indgang beretter, at Severin Benzon 1724 »lod denne borgegård forandre og forbedre samt ladegården forflytte og af ny opbygge, såsom begge forhen dels af ælde var forfaldne, dels de største gamle huse med deres hvælvinger af forrige besiddere udi de år 1721 og 1722 nedbrudne, hvilket alene på denne sten til efterkommernes minde bliver antegnet«.

Den efterhånden noget forfaldne bygn. blev 1891 erhvervet af staten og rest. ved prof. H. C. Amberg. Murene blev afrenset og sen. indsatte røde sten erstattet m. gule. Der opførtes nye kamtakgavle i st. f. de afvalmede gavle. De opr. spidsbuevinduer i underetagen blev fremdraget og istandsat, mens andet stokv.s vinduer blev gjort smallere og fik fladbuestik. Tårnets overdel blev fornyet, og ved n.sidens v.ende opførtes et nyt firkantet trappetårn. Bygn. er indr. som dommerkontor m. kontorer i stueetagen og beboelse ovenpå.

Mariagerklosters nuv. hovedbygn. er opf. 1876 af grundmur i 1 stokv.

Kirkegården ved kirken, udv. 1894 ved køb fra Mariagerkloster, har et areal på 2,2 ha. På kgd. er gravlagt grundlæggeren af cementfabr. Dania, konsul P. A. Møller, † 1917.

Inden klostertiden havde so. sin egen kirke, der var indv. til Skt. Peder og formentlig er blevet benyttet indtil reformationen. Den lå på hj. af Teglgades bakke og Kirkegade og på Resens tid (1677) stod endnu dens tårn, der 1729 var forsv. På pladsen er der fundet murbrokker.

Rådhuset ved Torvet, med indskr. »Var ej Lov i Lande, da havde hver mest, som mest maatte gribe«, er opf. 1821–22 og delvis omb. 1914 ved arkt. C. Lundquist, ved hvilken lejlighed bygn. blev forhøjet med ét stokv., uden at stilen ændredes. I stueetagen er der kontorer for den kommunale administration; på 1. sal retslokale, der også anvendes som byrådssal.

Den gl. kommunale borger- og realskole, opf. 1893 af røde mursten (arkt. E. Achen) på en af prof. Kristen Rovsing skænket grund, ligger i Vestergade; den var den af alle da. skoler, der længst opretholdt borgerskoleeksamen, nemlig til 1959. 1962 er den afløst af en ny skole på Hjulhusvej, som foruden M. kbst. skal betjene M. landso., Svenstrup-Vester Tørslev og, for 8.–9. klassers og realskolens vedk., tillige Hem-Sem kom. Den nye skole rummer 19 klasseværelser, foruden en del s. 656 særklasser, kontorer, lærer- og lægeværelse m.m. Desuden rummer den sogne- og børnebibliotek (opret. 1885, 5450 bd.); i særlige bygninger er der gymnastiksale og boliger for insp. og pedel. Arkitekter var Jacob Blegvad og Torben Poulsen, Ålborg. Lærerpersonalet består af en stadsskoleinspektør, en viceskoleinspektør og 18 lærere og lærerinder. Elevantallet er ca. 475. En bronzehest er skænket til skolen af bronzestøber Evan Jensen, Kbh.

Pinsevækkelsens højskole blev taget i brug 3/11 1955. Indtil 1/5 1962 har man afholdt et 5 mdr.s højskolekursus i månederne nov.-april, samt et 5 mdr.s efterskolekursus fra maj-oktober. Fra 1/9 d. å. afholdes kun højskolekursus i 8 mdr. i tiden 1/9 til 1/5. Skolen kan tage imod ca. 40 elever pr. kursus.

Museet er opret. 1923 på initiativ af malermester Riis og læge R. Holm m.fl. og tilh. museumsforeningen. Der er nu tilvejebragt en betydelig samling af hist. genstande af forsk. art. Museet har nu til huse i en gl. købmandsgård, Kirkegade 2–4, to stokv. høj, af bindingsværk m. svale, opf. i 1700t. (fredet i kl. B).

Sødisbakke, under Statens Åndssvageforsorg, er opf. 1938–39 på en kom. tilh. grund, hvor tidl. den 1866–67 opf. arbejdsanstalt var beliggende, m. plads til 170 patienter, – i maj 1958 udv. til i alt 274 patienter. Der er 80 funktionærer. Institutionen består af 3 store patientafd. i to etager og parterreetage, samt inspektørbolig m. kontorer, og to funktionærbygn. (+ én under opførelse). Alle bygn. er af gule mursten m. rødgule tegltage. Arkt. kgl. bygningsinsp. C. F. Møller, Århus. De opr. bygn. ejes af kom., sen. udvidelser er bekostet af åndssvageforsorgen.

Købmand Frederik Johansen og Hustru Dagmar Johansen f. Hvilsteds Legat. Fundats af 31/10 1944. Legatkap. er 566.000 kr. Legatet har opf. et hus m. 8 friboliger + lejlighed til pedel og en lejlighed til en sygeplejerske. Fortrinsret til fribolig har stifternes descendenter i 3 slægtled og derefter stifterens medhjælpere, der har været hos ham i lang tid. Desuden kan der uddeles kontante legater.

Det tidl. epidemisygehus, opf. 1886 (arkt. T. Olivarius), er solgt til privat hvilehjem.

Vandværket er anl. 1909 af kom.; vandet kommer fra et højtliggende kildevæld.

Jernbanestationen, opf. af arkt. C. Lundquist 1926, er endestat. for Viborg-Fårup-Mariager privatbane, åbnet 1927. I bygn., der ligger nær havnen, er desuden post- og telegrafkontor, toldkontor og turistkontor.

Af andre bygn. og institutioner skal nævnes: Præstegården, Fuglsangsgade, opf. 1934 (arkt. Hjersing) til afløsning af den gl., opf. 1868. – Hotel Postgården på Torvet, i en gl. i kl. B fredet bindingsværksbygn. i ét stokv. fra 1700t. – Hotel Mariager, hj. af Østergade og Havnegade, åbnet 1962 efter ombygn. af afholdshotellet. – Om klosterbygningerne m. dommerbolig og -kontor, se s. 654.

Mindesmærker og lystanlæg. S.f. byen anlægget Munkholm, 2,2 ha, til dels skænket byen 1839 af overtoldinsp., etatsråd F. M. Tetens, for hvem der 1876 af byens borgere er rejst en mindestøtte i anlægget. I anlægget en skovpavillon, opf. efter at den gl. (opf. 1898) brændte 1945 (arkt. Jens og Frits Madsen). – Plantager har kom. anl. på bakkerne langs Østergade (1871) og på Fuglsangsbakken ml. byen s. 657 og Sødisbakke (1872–76). På Torvet findes bybrønden m. en bronzedreng, skænket af bronzestøber Evan Jensen.

På Østergade er 1877 bygget en granitniche m. metalløvehoved (arkt. J. V. Dahlerup), hvorigennem en af de to småbække, der løber gennem byen, har udløb. Ø.f. byen ligger den smukke Maren Finds dal.

Gamle huse. Bybilledet præges i høj grad af små, uanselige bindingsværkshuse fra forholdsvis yngre tid. Foruden de forann. bygn., klostret, museet og Hotel Postgaarden, skal nævnes Østergade nr. 9 (fredet i kl.B), hvis forhus har en smuk gl. dør.

Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Mariager A/S blev stiftet 10/4 1961, aktiekap. kr. 50.000, m. det formål at værne om og sikre bevarelsen af ældre bygn. el. hele bebyggelser af kunstnerisk, æstetisk el. anden kulturel værdi i M. Selskabet arbejder på grundlag af en bevaringsplan for M., udarbejdet af Det særlige bygningssyn.

Selskabet havde regnet med, at dets første opgave ville blive restaurering af Den gamle Smedegård i Fuglsangsgade, hvis nedrivning havde været på tale. Imidlertid købte red. Sven Hansen, Århus, ejd., og efter dennes rest. uden ændring i bygningernes karakter og ydre er det redaktørens agt at åbne gæstgiveri i den fra 1/4 1963.

Indbyggerantallet i M. kbst. var 26/9 1960: 1483 fordelt på 415 husstande (1801: s. 658 393, 1850: 546, 1901: 914, 1930: 1134, 1955: 1403); inkl. forstaden Mariagerkloster jorder i M. landso. 1960: 1516 indb. fordelt på 428 husstande; 1955 havde M. ingen forstæder.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 157 levede af landbrug m.v., 366 af håndværk og industri, 143 af handel og omsætning, 162 af transportvirksomhed, 156 af administration og liberale erhverv og 383 af aldersrente, pension, formue olgn.; 31 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i M. 57 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 162 beskæftigede og en maskinkraft på 181 h.k. og en omsætning på 2,9 mill. kr. Af handelsvirksomheder var der 2 engrosvirksomheder m. 2 beskæftigede og en omsætning på 0,3 mill. kr. og 25 detailvirksomheder m. 63 beskæftigede og en omsætning på 3,4 mill. kr. og endelig 8 hoteller og restauranter m. 31 beskæftigede og en omsætning på 0,4 mill. kr.

Ved udgangen af 1961 var der i M. hjemmehørende et motorskib på 184 brt. og 5 sejlmotorbåde m. tilsammen 337 brt. samt en gravemaskine (95 brt.).

Skibsfarten på M. havn omfattede 1960 39 indgående skibe med 12.000 t gods, udelukkende fra udlandet; der blev ikke indladet gods i M. M. havn hører under Hobro tolddistrikt (se side 644 vedr. det udlossede og indladede gods’ fordeling på varegrupper).

Der var i M. kbst. 31/12 1961 i alt 163 automobiler, hvoraf 102 alm. personbiler, 7 drosker olgn. og 53 vare- og lastvogne samt 21 motorcykler.

2 rutebilruter på 25 og 30 km udgår fra byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter var 1960/61: 509.000 kr., skatterne indbragte 458.000 kr., heraf opholdskommuneskat 394.000 kr., aktieselskabsskat 5000 kr., ejendomsskyld 26.000 kr., grundskyld 32.000 kr. og grundstigningsskyld 1000 kr.; endv. afgifter og kendelser 7000 kr. og overskud af el- og varmeværker 28.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 492.000 kr., faldt 148.000 kr. på sociale udgifter, 60.000 kr. på undervisningsvæsen, 99.000 kr. på medicinalvæsen, 38.000 kr. på vejvæsen, 3000 kr. på gadebelysning, 5000 kr. på snerydning, 3000 kr. på brandvæsen og 5000 kr. på parker og idrætsanlæg og endelig 63.000 kr. på alm. administration.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1961: 1.981.000 kr., deraf 1.043.000 kr. i faste ejendomme og 567.000 kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 796.000 kr. og legatkapitalen 58.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1960/61 16,8, i 1959/60 19,1, temmelig nær svarende til gennemsnittet for købstæder af lign. størrelse.

Banken for Mariager og Omegn A/S (opret. 1897) havde 31/12 1961 en aktiekap. på 350.000 kr. og reserver 666.000 kr.; indskuddene i banken var 8,3 mill. kr. og udlånene ligeledes 8,3 mill. kr. I Sparekassen for Mariager Købstad og Omegn s. 660 (opret. 1853) var indskuddene 31/3 1961 2,2 mill. kr., reserverne 229.000 kr. I Landbosparekassen for Mariager og Omegn (opret. 1888) var indskuddene 31/3 1961: 2,3 mill. kr., reserverne 224.000 kr. Fra 1/4 1962 er disse to sparekasser slået sammen under den førstnævntes navn.

I kirkelig henseende udgør M. ét sogn (Mariager byso.), der sa. m. Mariager landso. danner ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti; pastoratet betjenes af en sgpr.

Øvrighed. Byrådet består af 9 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg marts 1962 4 tilhører Socialdemokratiet, 3 Det konservative Folkeparti, 1 Venstre og 1 »andre partier«.

M. kbst. hører under 69. retskr. (Mariager), der har tingsted i M., under 45. politikr. (Hadsund) og er bopæl for en dommer. Kom. hører under Randers amtstuedistrikt m. amtstue i Randers, under 43. lægekr. (Mariager), 46. skattekr. (Hobro), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og under a.s. 1. folketingsvalgkr. (Mariager). Kom. udgør 4. udskrivningskr., 425. lægd og har sessionssted i M., der er sessionssted for 4. udskrivningskr., lægderne 407–13 samt 415 og 425.

Større erhvervsvirksomheder. M. Andelsmejeri, opret. 1891, omb. 1913 (arkt. Skøt), savværk (A/S) ved havnen, V. Petersens Konservesfabrik, M. Polstermøbelfabrik, M. Motorcompagni, s. 661 A/S M. Trælasthandel, M. Konfektionsfabrik (i den gl. borger- og realskole).

Havnen. Da vigen ved Mariager danner en naturlig havn, har der aldrig været andet end en skibsbro, der ombyggedes 1804. 1913 blev kajen udv. m. 27 m af hensyn til lossespor i anledning af baneanlægget. Den samlede bolværkslængde er 195 m og vanddybden 5,7 m. 1895 anlagdes en bådehavn, 0,9–1,3 m dyb. Ved havnen er der to faste, røde ledefyr på pæle. Havnevæsenet bestyres af et havneudvalg m. borgm. som formand og 4 af byrådet valgte medlemmer. Havnen ejede 1/4 1961 147.970 kr.; den årl. indtægt udgør ca. 20.000 kr.

Historie. M. nævnes første gang 1434, da Hans Valtersen tilskøder klosteret en gård beliggende i M. Sandsynligheden taler dog for, at der på den sen. kbst.s grund i bunden af en af fjordens beskyttede vige fra gl. tid har ligget en landsby. Netop på dette sted mundede den korteste n.gående vej fra Randers ud, og mul. har der allr. i meget gl. tid været overfart over fjorden på dette sted. Er denne antagelse rigtig, har landsbyens beboere sandsynligvis haft en vis indtægt ved færgefart foruden ved agerbrug og fiskeri. Landsbyen kan have tilhørt det omkr. 1250 opret. Glenstrup kloster, der lå ca. 12 km sv.f. M., idet det sen. M. kloster overtog dets jorder. Det er en alm. antagelse, at den opr. landsby har haft sin egen kirke, indviet til Skt. Peder. Kirken lå på hj. af Teglgades bakke og Kirkegade. 1677 stod endnu tårnet m. byens stormklokke, men 1729 var det forsv. På pladsen er fundet forsk. murrester.

For bysamfundets udvikling fik oprettelsen af M. kloster omkr. 1430 afgørende betydning. Klosterets beboere havde brug for tjenesteydelser og leverancer af forsk. art, og dette har trukket såvel handlende som håndværkere til stedet. Endv. bosatte forsk. adelige familier sig i umiddelbar nærhed af klosteret, og også disses nærværelse skabte omsætning. Klosteret fik endv. forsk. kgl. privilegier, der også er kommet bysamfundet til gode. Således gav Chr. I 1449 klosteret privilegium på en fri havn og købmandsret, og 1453 tilstodes der klosteret birkeret. Om oprettelsen af en egl. kbst. var der dog ikke tale. Det middelald. hospital, der fandtes på stedet, tilhørte sandsynligvis også klosteret. Hvornår det er oprettet, vides ikke. Det nævnes 1490 og kendes under navnet Kærlingegården el. Hr. Erik Ottesens fattige folks gård, idet Erik Ottesen Rosenkrantz 1496 og 1503 gav gods til hospitalet.

Ved reformationen blev klosteret omdannet til et kgl. len, men det bevaredes dog som kloster indtil 1588. Dets nedlæggelse medførte tilbagegang for bysamfundet, navnlig fordi de adelige familier opgav deres boliger i byen. Hertil kom nogle store brande 1573 og 1583. Byen blev kun delvis genopbygget, og flere af grundene udlagdes til haver, marker og enge. Det blev ligeledes til skade for bysamfundet, at trafikken fra Randers og over fjorden i beg. af 1600t. mere og mere tog sig frem over Hadsund. 1627–29 var byen besat af de kejserlige tropper, og 1629 og 1636 hærgede brande byen. Også under krigene 1657–60 led byen store tab, og mange indbyggere flyttede bort. 1672 havde byen 370 indvånere.

Den økon. tilbagegang i årene efter reformationen var således et resultat af forsk. sammenstødende uheldige omstændigheder, og den begunstigelse, som bysamfundet på forsk. måde nød godt af fra statsmagtens side, formåede ikke på afgørende vis at vende udviklingen til det bedre. Chr. III tog initiativet til oprettelse af en latinskole i byen, og skolen havde til huse i en bygn. n.f. klosterkirken, der nu var blevet bysamfundets so.kirke. En rest af den gl. skolebygn. er den nuv. graverbygn. 23/5 1592 optoges M. i købstædernes kreds, idet Chr. IV tog byen i sin beskyttelse, tilstod den ret til alm. købmandsnæring, herunder handel, og gav den sa. privilegier og rettigheder som Hobro.

Også årene efter 1660 blev meget vanskelige for byen. Fra slutn. af 1500t. havde borgerne haft en vis indtægt ved salg af brændte sten og kalk, der fremstilledes ved talr. små sten- og kalkovne langs fjorden. Kronen var i visse perioder storaftager af disse produkter, og der kunne også til tider finde afsætning sted til udlandet. Efterhånden forhuggedes skovene i den grad, at fremstillingen måtte ophøre, og ved udgangen af 1600t. hører man intet mere om denne produktion. Borgerne var herefter henvist til opkøb og videre salg af landbrugsprodukter fra den nærmeste omegn og til import af varer som træ, jern m.m. P.gr.af sin beliggenhed havde byen intet rigtigt opland, og konkurrencen mærkedes stærkt fra både Hobro og Randers. Der fandt også megen smughandel sted ud langs fjorden. Et stort tab for byen var det s. 662 endv., at toldstedet 1680 forflyttedes til Hadsund, og trods flere ansøgninger lykkedes det ikke at vinde det tilbage igen. Også færgefarten indskrænkedes lidt efter lidt og synes helt ophørt fra ca. 1750.

Byens vigtigste indtægtskilder i perioden 1660–1814 var produktion og salg af brændevin og malt. Endv. arbejdede enkelte håndværkere i byen, og navnlig synes skindberederne at have haft en vis afsætning på deres varer. P.gr.af jordens ringe kvalitet blev der aldrig tale om agerbrug i større stil. Jorden tilhørte i beg. klosteret og gik derefter over til kronen. Fra 1638 begyndte kronen at bortsælge jord til borgerne. En del af denne var udlagt til fælled, og først 1850 foregik en fuldstændig udskiftning.

Fra tid til anden forsøgte statsmagten efter ansøgning at komme det betrængte bysamfund til hjælp. Der blev navnlig efter de hyppigt forekommende ildebrande indrømmet skattelettelser, fx. 1680 og 1687. 1685 blev torsdagen bevilget som fast torvedag, og byen fik samtidig ret til at afholde 3, sen. 4 årl. markeder.

Siden 1592 havde byen foruden en byfoged haft en magistrat bestående af en borgm. og 5 rådmænd. 1682 afskaffedes disse, og alle forretninger overtoges af byfogden, som samtidig virkede som herredsfoged for et af de tilstødende herreder. 1739 nedlagdes den lille latinskole, der aldrig havde haft nogen større bet. Nogen økon. bet. havde det utvivlsomt, at byen fra tid til anden fik militær indkvartering. Der lå således mindre garnisoner i byen 1680–97, 1717–65 og 1779–85, men herefter indtørrede også denne indtægtskilde. Ved folketællingen 1769 opgjordes indbyggerantallet til 402 og 1801 til 393.

I løbet af 1. halvdel af 1800t. afløstes den lange nedgangs- og stagnationsperiode af en svag opgang. Baggrunden herfor var utvivlsomt den alm. opgang i landbruget og forbedrede samfærdselsmidler. Oplandet begyndte at søge til byen, og også søværtsforbindelserne blev forbedret. Man havde 1804 fået anlagt en bedre skibsbro, og sejladsen på fjorden, der altid havde været vanskelig, blev ligeledes forbedret. De første beskedne industrivirksomheder dukkede frem. 1850 var indbyggerantallet steget til 546. Opgangslinjen fortsatte århundredet ud. Nye industrivirksomheder dukkede op. 1875 udvidedes dampbrændevinsbrænderiet, og der anlagdes et lille bryggeri og et maltgøreri. 1871 grundlagdes en gødningsfabrik og 1863 et kalkbrænderi. 1874 anlagdes cementfabrikken Cimbria 6 km ø.f. byen. 1891 byggedes et andelsmejeri. Byen fik også i denne periode flere selvstændige pengeinstitutter. Nogen betydning havde det også, at M. fra 1848 blev det pol. mødested for egnens befolkning.

Opgangen fortsattes efter år 1900, omend langsomt. 1901–60 er befolkningstallet steget fra 914 til ca. 1500. Nye virksomheder er blevet opret. i byen, fx. en margarinefabrik, en cementvarefabrik, en kemisk fabrik og et bogtrykkeri. Havnen er blevet udv., og 1927 fik M. jernbaneforbindelse med Viborg over Fårup. Vejnettet udvidedes, og fjordtrafikken blev mere intensiv. Byens smukke beliggenhed og dens idylliske huse og hist. mindesmærker har i de sidste menneskealdre trukket mange turister til, og også dette har stimuleret byens erhvervsliv. Indtil kommunevalget marts 1946 udpegede de borgerlige partier el. en upol. borgerliste borgm. Siden 1946 har socialdemokraten, snedkermester Frode E. Christensen været borgmester.

Mariager kloster var indv. til Vor Frue og Skt. Birgitte; det tilhørte birgittinerordenen og var denne ordens andet og sidste kloster i Danmark. Godssamlingen synes allr. påbegyndt i dronn. Margrethes tid, men klosteret nævnes endnu ikke 1425 blandt de nordiske birgittinerklostre. En gravskrift i Hornslet kirke nævner som grundlæggere Otto Nielsen Rosenkrantz († o. 1475) ’og flere andre af adelen’, og 1432 omtales en ung piges indgivelse i M. kloster. Som det egl. stiftelsesår må dog snarest regnes 1446. Den ydre anledning var, at kartheusermunkene, som 1428 havde fået overladt Glenstrup kloster og Vor Frue kloster i Randers, overdrog disse til birgittinerne i Maribo, for at de kunne grundlægge et nyt kloster. 1445 stadfæstede Chrf. af Bayern denne ordning, og 1446 lod paven de to klostre overdrage til Maribo, for at der deraf kunne stiftes et kloster under navn af Mariager. M. kloster voksede hurtigt til en rig og anset stiftelse, styret af en abbedisse med en skriftefader som hjælper. Chr. I gav det 1449 privilegium på en fri havn og købmandshandel i den nærmest tilstødende vig af Hobro fjord og 1453 bl.a. birkeret; 1468 anmodede han paven om hjælp til bygn. af den endnu ikke fuldførte klosterkirke. Kongerne Hans, Chr. II og Fr. I. stadfæstede og udvidede M. klosters privilegier; ligesom Maribo kloster havde det dog sin væsentligste støtte i adelen, der skænkede penge el. jordegods for sjælemesser, for ophold i klosteret el. for tilladelse til at begraves i klosterkirken. Novicerne medbragte ligeledes ofte jordegods el. penge. If. en jordebog fra 1584 havde klosteret da omtr. 550 gde og huse, 31 skove, 8 møller, 8 kirker, 3 birker, ret til fiskeri i s. 663 Randers fjord m.m., og dette har vist omtr. svaret til, hvad klosteret ejede i katolsk tid. Efter reformationen kom klosteret under kronen og stod under kgl. lensmænd: 1545–48 Jørgen Rud, 1548–83 Jørgen Lykke, 1584–99 Jacob Seefeld, 1600–02 Henning Reventlow, 1602–10 Oluf Rosensparre, 1610–19 Esge Bille, 1619–31 Mogens Kaas, 1631–32 Tage Andersen Thott, 1632–34 Gabriel Kruse, 1634–41 Iver Nielsen Krabbe, 1641–53 Mogens Arenfeldt, 1653–57 Christen Friis, 1658–64 Ove Juul. De første lensmænd skulle holde en prædikant, der »skulle prædike og læse for jomfruerne og de folk, som indgivne er, Guds rene ord«. Munkekonventet synes opløst henimod 1560; søsterkonventet holdt sig længere, da adelen ønskede at bevare klosteret som opholdssted for sine ugifte døtre. Endnu 1576 optoges en søster, men 1585 døde den sidste abbedisse Hilleborg Lykke, og 4/7 1588 ophævedes klosteret helt, idet kongen befalede nonnegden omdannet til ladegd., fordi den gl. ladegd. var brøstfældig »och nunne er øde«. 1660 fik et af de nye amter navn efter Mariagerkloster, der 1664 med ladegd. (31 1/2 tdr. hartk.), tiender og gods (i alt 2817 tdr. hartk.) for 142.425 rdl. skødedes til kbmd. Alb. Baltser Berens’ arvinger og Leonhard Marselis, dog m. forbehold af indløsningsretten. Berens’ svigersøn generalpostmester Povl v. Klingenberg († 1690) bestyrede det, men da fællesskabet ml. arvingerne blev ophævet 1680, gik det over til en anden svigersøn Frands Ludvig v. d. Wiele († s.å.); enken Anna Berens afstod det 1683 til svigersønnen rigsfriherre Andreas Pauli v. Liliencron († 1700), som 1684 skaffede gden (37 tdr. hartk.) sædegdsfrihed og 1689 birkeret. Hans enke Elisabeth v. d. Wiele († 1728) og arvinger havde M. til 1713, da kongen atter overtog det if. sin indløsningsret for 64.750 rdl.; ved højesteretsdom af 1716 formindskedes beløbet med 28.000 rdl., fordi godset var forringet ved ulovlig behandling af skovene. Ved auktion 1720 solgtes gd. og gods for 18.350 rdl. til fuldmægtig M. Thebring († 1723) og amtsforvalter P. Spørring, som dog 1724 lod det kgl. skøde på Mariagerkloster (30 tdr. hartk.), tiender (21), gods (334) og skove (4) udstede til justitsråd Severin Benzon, efter hvis død 1726 enken Anne s. 664 Kjærulf straks solgte M. (i alt 340 tdr. hartk.) for 13.500 rdl. til landsdommer, etatsråd Mathias Thestrup, adlet 1749. 1769 arvedes det af sønnen landsdommer, kmh. Frands Thestrup, der 1796 døde som slægtens sidste mand. Ved auktion 1798 solgtes M. (32, gods 521 tdr. hartk.) til et interessentskab (major F. R. C. Bülow, kapt. E. C. Müller, amtmand Peter Severin Fønss og kbmd. P. Abel), der 1798 fik bevilling på at bortsælge bøndergodset uden tab af hovedgdsfriheden og 1804 tilladelse til at udstykke M. (32 tdr. hartk.) i 32 parceller. Gden solgtes (skøde 1807) til Frederik Christian Poulsen († 1833) og tilhørte derpå hans enke Helene Glassau († 1862) og to døtre, der 1875 solgte M. for 200.000 kr. til kmh. Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold til Hørbygd. († 1878). Da hans enke døde 1897, solgte arvingerne straks M. (22 tdr. hartk.) til Chr. Møller, der 1907 afhændede gden for 90.000 kr. til et konsortium, som udstykkede den i statshuse. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sølvsten i DSlHerreg. IV. 1945. 185–89. Beskrivelse om M. Kloster i Jylland, Danske Magazin 1752. 65–124, 129–60, 162–82, 194–212, 236–56, 263–88. N. Pedersen. Bidrag til dansk Klosterhistorie, Kirkehist.Saml. 1881–82. 170–85. Carl Neergaard. Grundlæggelsen af Maribo Kloster. Aarb. 1890. 284–86. C. F. Bricka. Et Aarstal i M. Klosters Historie. HistTidsskr. 5. Rk. II. 1880–81, 482 ff. Vilh. Lorenzen. De danske Klostres Bygningshistorie. IV. 1922.

Væbneren Mikkel Jepsen af Mariager nævnes 1492.

Mariager birk. Mariager kloster blev hurtigt rigt på gods. 1450 fik det birkeret på sit gods i Onsild hrd. og Mou so. 1453, 1462 og 1465 blev birkeretten yderligere udv. Mariager var opr. en del af birket, men da den fik status som kbst., fik den også eget byting og byfoged.

Da Mariagerkloster blev solgt 1664, forbeholdt kongen sig birkerettigheden, men 23/11 1689 fik Andreas Pauli von Liliencron bevilling på at måtte nyde denne. Mens det tidl. havde været sædvanligt, at byfogden også var birkefoged, fik birket nu sin egen foged. Fra 1743 var de to embeder dog forenet. 1751 hørte hele M. so. til birket undt. Maren Mølle og Hov Mølle. Desuden en del spredt gods i de omliggende sogne. Birket blev ophævet 16/6 1815 og lagt under Onsild hrd.

Traditionen fortæller, at birketinget blev holdt i den s.k. »amtstue«, der lå nærmest op mod kirken.

En helligkilde, Skt. Peders kilde, rest. 1877, lå tæt ved kirken (Schmidt. DH. 141).

Fredede oldtidsminder: 2 høje på markjorderne og en hellekiste ved vandtårnet. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje. – Køkkenmøddinger kendes fra Marenmølle og Knudshoved.

Mariager (*1434 Mariagger, 1446 Marieager) er opr. navn på birgittinerklosteret, indv. til Jomfru Maria (ligesom birgittinerklosteret i Maribo).

I Mariager fødtes præsten Christen Nielsen Aarsleb († 1723), 1767 danserinden og skuespillerinden Mariane Bournonville, 1804 filologen og skolemanden A. S. Wesenberg, 1812 skolemanden Kristen Rovsing, 1825 militærforf. M. Rovsing, 1840 veterinæren J. Berg, 1883 arkt. C. Lundqvist.

Litt.: H. Dahlerup. Mariager Klosters og Bys Historie. 1882. 10ff., 13, 65, 88, 157. Mogens Lebech. Jyllands gl. Retskredse, JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 282–83. M. og Omegn, Turistforeningens Aarsskrift 1899. 104–13. Aage Brask. M. og Omegns store Betydning for Fr. II.s og Chr. IV.s Byggeforetagender, AarbRanders. 1959. 26–36.