Odby sogn

(Søndbjerg-O. kom.) omgives af Limfjorden (Kås bredning, Oddesund og Nissum bredning) samt Hvidbjerg og Søndbjerg so. Den sydl. del af so. er lavtliggende marint forland (Sunddraget), opbygget af strandvolde, hvori den tidl. lagunesø Odby sø 1960 er udtørret og under opdyrkning. Fra spidsen af Draget fører Oddesundbroen (se ndf.) over til det jy. fastland. Marint forland findes også ved skellet til Søndbjerg so. S.f. Odby er grænsen til istidslandskabet udformet som en klint, oven for hvilken landet hæver sig til 25–30 m (Stenør høje, Følhøj). De noget bakkede jorder er af god kvalitet. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Uglev stat., Oddesund Nord stat.) og hovedvej A II.

Areal i alt 1955: 1283 ha. Befolkning 1/10 1955: 772 indb. fordelt på 216 husstande (1801: 307, 1850: 469, 1901: 693, 1930: 836).

I so. byerne: Odby (*1403 Odbye, 1408 Oddeby; u. efter 1805) m. kirke og skole (opf. 1908); Uglev (1453 Uggeløf; u. 1801) m. missionshus (opf. 1888), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1919), Spare- og Laanekassen i Søndbjerg-Odby Sogne (opret. 1872; indskud 31/3 1960: 2,2 mill. kr., reserver: 184.000 kr.), sportsplads, afholdshotel, andelsmejeriet Godthåb (opret. 1876, til 1889 fællesmejeri, nyopf. 1921), møbelfabrik, lerlejer, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Oddesund (Nord) (1664 Ott Sundtz Fergested) m. søndagsskolelejr (i den gl. skole), Hotel Broen, Phønix vejmaterialefabrik, Gulf Oil Co.s tankanlæg, rallejer, toldkontrol, s. 684 jernbanestat., posteksp. samt havn med indtil 4 m vanddybde; Bjørndal (1603 Biørndal; u. 1801) m. kalkværk; Serup (*1403 Siørup, 1542 Serup; u. efter 1805); Odbygd. (10,7 tdr. hartk., 80 ha; ejdv. 249, grv. 105).

O. so., der sa. m. Søndbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvidbjerg so. (H.-Lyngs kom.). So. udgør 5. udskrivningskr., 242. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken, der if. Pont.Atlas var viet Skt. Mauritius, er en romansk granitkvaderbygn. bestående af kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus i n. fra 1923 (arkt. Hother Paludan). De romanske dele har skråkantsokkel. Af opr. vinduer er kun korets i n. levnet. S.døren er tilmuret, den retkantede n.dør, kun godt 1 m bred, bevaret. Højt i korets n.mur sidder en kvader, der med sin helgengrav-agtige fordybning kan stamme fra et sidealterbord. I det indre, der har bjælkelofter og glatpudsede vægge, står korbuen med ensartet profilerede kragsten. Tårnet tilføjedes i sengotisk tid, af gule munkesten over udflyttede kvadre; i tårnrummet, der har rundbue med retkantede kragbånd til skibet og vindue i v., er der spor efter et opr. krydshvælv. Til mellemstokv. kommer man fra skibets loft, klokkestokv. så temmelig fornyet, gavlene vender i n. og s. Det 1923 byggede våbenhus afløste en forgænger fra 1826. – Skibets n.vindue, korets s.vindue og skibets 2 s.vinduer er fra 1800t. Kvadermurværket står blankt m. kalkstriber om vinduer og under sugfjæl. Tagværkerne, af fyr (tårnets dog af eg suppleret m. fyr), er over koret tækket m. skifer, over skibet m. tegl og over tårnet m. bly. Våbenhuset har tegltag.

Inventar. Romansk granitalterbord ved korets ø.væg m. helgengrav i den midterste af pladens tre sten. Renæssancetavle o. 1600, firsøjletavle m. storstykke (kun ét felt), storvinger, postament og topstykke (topvinger barokke, ny trekantgavl); storfeltets maleri på lærred, sign. A. Dorph MCMX, viser en knælende foran den korsfæstede; det afløste et tarveligt maleri s. 685 fra 1890 (vandringen til Emaus); staffering fra 1911. Kalkens underdel er fra 1581. To vinkander af kbh. porcelæn (på loftet). Alterstager 1641 m. skrift: »Christin Nielsøn Ugløf Iens Pofvelsøn EFS PNS MIS 1641« og »Mickil Nielsøn Anders Christinsøn KMS MSS PCS 1641«. Smuk, romansk font af granit, kummen af tybo-type, foden m. hjørnevolutter som Søndbjerg. På kummens rand et svagt indhugget A, mul. en mestersignatur. Nyere dåbsfad og kande. Korbuekrucifiks af Sjørring-type, o. 1350 (fornyede fødder), m. samtidigt kors; nyere farver. Prædikestol af Næssund-type, fra slutn. af 1500t., svarende til Søndbjerg; ny opgang, men samtidig himmel; nymalet efter altertavlen. Nyere stolestader. Dør til våbenhus fra 1751. Lysekrone o. 1650–1700, mul. skænket af majorinde Kraft på Råstrup (Hundborg so.). Nyere orgel og v.pulpitur. Nyere kirkeskib og klokker (S. Frichs efterflg. 1896 og 1898).

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 769–74.

Fredede oldtidsminder: 13 høje, deribl. den 5 m høje og 33 m brede Skalshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje.

S.f. Serup under bakkerne ved Limfjorden findes Skt. Mauritii kilde, der i sin tid betragtedes som en sundhedskilde; den skal være opdaget i 1700t. (Schmidt. DH. 134. AarbThisted. 1960. 261).

Det på det smalleste sted kun 500 m brede, ml. 5 og 24 m dybe Oddesund (1313 Ottesund, 1300t. Oddæsund) ml. Sunddraget og den lige over for liggende Grisetå odde, har sit navn af disse odder. Sagnet har villet sætte det i forbindelse med kejser Otto I, om hvem det hos Adam af Bremen fortælles, at han i sin krig med Harald Blåtand trængte frem hertil. Sunddragets spids er ofte blevet oversvømmet. Der var fra gl. tid færgefart over sundet, og 1883 etablerede Statsbanerne dampfærgefart samtidig med anlægget af banen Thisted-Struer. 1932 vedtoges bygningen af en vej- og jernbanebro. Oddesundbroen indviedes 15/5 1938, en lav bro af stål, projekteret af prof. A. Engelund, 472 m lang, inddelt i 10 brofag og et klapfag med 30 m gennemsejlingsbredde. Broen kostede 6 mill. kr.

Litt.: Grandebrev for Serup. 1629. Vider. III. 1913–20. 271–77. AarbThisted. 1931. 163 (indskrifter). Chr. Larsen. Diligencen fra Thisted til Oddesund og Overfarten, sst. 1937. 382–87. Anders Sørensen. Oddesund Færgested, sst. 1951. 131–74.